Grundbegreber om naturens økologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundbegreber om naturens økologi"

Transkript

1 Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig undersøgelse. Men det er også en del af vores daglige erfaringer. Til dagligt er vi ofte tilfredse med blot at have erfaringen. Den betyder for eksempel, at vi ved, at det ikke er nogen god ide at give slip på en kop, for så går den i stykker, når den rammer gulvet. Denne erfaring søger vi at give videre til små børn, så de ikke slår mere i stykker end højst nødvendigt. Men vi behøver ikke mere forklaring end, at ellers går den i stykker. Vores forståelse til dagligt rummer altså kun, hvad der sker, men ikke hvorfor det sker. I naturvidenskaben søger man derimod efter at kunne forklare sådanne hændelser ved at opstille teorier. I eksemplet med stenen i hånden vil det blive forklaret ved en teori om tyngdekraften, og denne teori vil hænge sammen med flere andre teorier om, hvordan verden fungerer fysisk. Ja, men hvad så med en varmluftballon eller en flyvemaskine, der letter fra jorden, kunne man spørge? Hvorfor falder de ikke på grund af tyngdekraften? Her ser vi to eksempler, der kun kan forklares videnskabeligt, hvis vi også gør brug af andre naturvidenskabelige teorier. Det er vigtigt, at alle disse teorier skal kunne vise sig samtidig. De må ikke være mod hinanden, for man skal kunne tro på dem alle sammen på samme tid. Naturvidenskaberne består af et net af teorier, der hænger sammen og tilsammen understøtter hinanden i forhold til den virkelighed, som de handler om. Naturens økologi eller om økologiske varer Vi er her nødt til at kalde det naturens økologi for at adskille det fra omtalen af økologiske varer og økologisk produktion. I disse er der tale om menneskets brug af naturens resurser, og altså ikke bare viden om naturen. Produktion og forbrug af økologiske varer omtales nemlig ofte kort som økologi. Det giver noget forvirring i forståelsen. Denne brug af økologi og økologisk sker om et område, der ikke blot bygger på videnskaben om naturens økologi, men også på nogle forestillinger om, hvordan man bedst dyrker de bedste fødevarer og andre landbrugsprodukter. Når man taler om økologisk i økologisk landbrug, så drejer det sig ikke kun om at beskrive, hvordan det er, men hvordan man gerne vil have det. I naturens økologi prøver man derimod at beskrive naturen så neutralt, som man kan. Her fortsætter vi med naturens økologi. I modul 4 kan du læse mere om økologiske landbrug. En teori har blandt andet værdi, fordi man med den kan forudsige, hvad der vil ske. Når man kender teorien om tyngdekraften, kan vi også forudsige, at andre ting vil falde, når der ikke er noget, der understøtter dem. En stor orne i folden på en økologisk gård. At holde grise på friland bygger på viden om grises natur, koblet med en mening om, at grise skal have et ordentligt liv på en økologisk gård. Modul 3 Side 1

2 Naturens økologi giver viden om naturens sammenhænge Naturens økologi giver en forståelse af livet i naturen og af sammenhænge i naturen. Hvad skal der til for, at en bestemt art dyr eller plante trives i naturen? Hvad lever en bestemt dyreart af, og hvordan påvirker det andre dyr og planter i området? Hvordan skal en dyreart eller plantearts levested være? Forståelsen bygger på naturvidenskabelige eksperimenter og anvender naturvidenskabelige forklaringer. Naturens økologi har som videnskab gennem tiden opbygget en forståelse af, hvordan det enkelte dyr og den enkelte plante er afhængig af og påvirker sine omgivelser. Naturens økologi er en ret ny naturvidenskab, men denne videnskab giver os alligevel meget viden om naturens sammenhænge. I det følgende forklares nogle vigtige begreber inden for naturens økologi. Økologiske begreber er udtryk for de teorier, der er udviklet til at forstå naturen. Disse begreber om naturens økologi forklares: Levested Produktion af organisk materiale Nedbrydning af organisk stof Økologiske kredsløb Kuldioxid i kulstoffets kredsløb Vandets kredsløb Ånding Fotosyntese Fødekæder Fødenet Grønne planter Svampe og bakterier nedbrydere Energiens strøm gennem økosystemer Økosystemer Bestande af dyr eller planter Naturens mangfoldighed Levested Alle arter af planter og dyr har et levested. Nogle arter har stranden som levested, andre har skoven, eller mosen eller vandhullet som levested. En arts levested er en type sted, hvor der er nogle bestemte vilkår for artens liv og formering. På levestedet kan plantearten eller dyrearten blive ved med at leve og få nye generationer. Gennem den naturlige udvælgelse fra generation til generation er individer, der ikke var så egnede til at leve på levestedet, blevet sorteret fra, så kun de bedst egnede har overlevet. Gennem denne naturlige evolution er hver art af plante og dyr blevet udviklet til at være rigtigt gode til at leve lige netop under de vilkår for overlevelse, der er på deres levested. Kikker vi nærmere på for eksempel en plantearts levested, så er levestedet ikke bare skoven, men en bestemt slags skov. Det er ikke bare sådan, at der er stor forskel på at leve i en regnskov og i en dansk skov, men der er også stor forskel på forskellige danske skove, og forskellige dele af den samme skov. Hvid anemone vokser for eksempel ikke i granskov, men kun i nogle typer løvskov. Derfor bliver man nødt til at sige mere om en plantes levested, end at den for eksempel har skoven som levested. Man er nødt til at sige, hvordan skoven skal være, for at det er plantens levested. Hvid anemone vokser i skovbunden nogle steder. Dens levested er ikke blot skov. Modul 3 Side 2

3 På samme måde er det for dyrene. De stiller også særlige krav til deres levested. Både for planter og dyr, er der nogle arter, der er meget kræsne i deres valg af levested, kunne man kalde det. Andre arter er ikke så kræsne, men kan findes og trives mange forskellige steder i naturen. Det lyder lidt underligt, at nogle arter kan klare sig ved at være meget kræsne i valg af levested, mens andre ikke er det. Men forklaringen er, at der er fordele og ulemper ved begge dele. En art, der er meget kræsen eller speciel i valg af levested, er blevet super god til at overleve og få nye generationer lige netop på den type levested. Til gengæld er arten så blevet helt afhængig af den ene type specielle levested for at kunne trives. De arter, der ikke er så kræsne i valg af levested, skal være tilpasset til at leve under mange forskellige vilkår i naturen, så de kan ikke være super gode til at leve på et eneste af disse steder. Til gengæld kan arten så overleve mange forskellige steder, hvis det går galt for den et sted. Produktion af organisk materiale Organisk materiale er materiale, der er levende eller har været levende. Det er først og fremmest de grønne planter, der laver organisk stof. De er indrettet så smart, at de kan lave organisk stof af vand og kuldioxid, når de får energi fra lyset fra solen til arbejdet. Samtidig bygger de noget af energien fra solen ind i det nye organiske stof. Tager vi et vissent tørt blad op fra skovbunden og sætter en tændstik til det, så kan det brænde. Når det brænder, bliver der frigjort energi, som var gemt i bladets organiske stof. Og den energi kom altså fra solen. Når vi spiser et salatblad, så får vi også glæde af den energi, der kom fra solen. Vi bruger nemlig energien i salaten til at holde gang i vores egen krop. Det er kun de grønne planter, der kan lave organisk stof ud fra vand og kuldioxid alene, når blot der er energi fra solen til stede. Alle dyr og andre levende organismer skal bruge af det organiske stof fra de grønne planter for at kunne leve. I den danske natur har vi en blanding af arter, der er meget specielle i derees valg af levested, og arter der har levesteder, der kan se meget forskellige ud. Når mennesket laver om på naturen, så går det oftest mest ud over de arter, der er meget kræsne i deres valg af levested, så de bliver let til sjældne dyr eller planter. På levestedet indgår planter og dyr i fødekæder og fødenet, og planter og dyr påvirker på mange måder hinanden. Solens lys giver energi til, at de grønne planter kan producere organisk stof og en del af energien bliver en del af planten. Modul 3 Side 3

4 Grønne planter De grønne planters produktion af organisk stof på denne måde kaldes fotosyntese. Foto betyder lys, og syntese at sætte noget sammen. Så fotosyntese betyder, at planten sætter vand og kuldioxid sammen ved hjælp af energi fra lys og danner organisk stof. Det organiske stof, der dannes i fotosyntesen, er sukker. Sukker er et kulhydrat. Dette sukker kan blive brugt i planten som byggesten til at danne mange andre organiske stoffer, som planten bygges op af. Foruden sukkerstoffer har planterne også brug for at kunne danne proteiner. Proteiner kaldes også for æggehvidestoffer, og proteiner er helt vigtige for alt levende. For at kunne lave proteiner skal planten kunne få kvælstof, også kaldet nitrogen. Planten sætter kvælstof sammen med de stoffer, der kommer fra det dannede sukker, og planten kan på den måde danne proteiner. Der er masser af kvælstof i luften omkring os. Ja, langt det meste af den er kvælstof, hele 78 % af den er kvælstof. Men som luft kan planterne ikke bruge kvælstof. Kvælstoffet skal være sat sammen med nogle andre stoffer, så det er et salt, som kan opløses i det vand, som plantens rødder suger op fra jorden. Nitrat er sådan et salt med kvælstof i, som planterne kan bruge fra jorden. Man kalder det et gødningssalt. Nitrat dannes, når visne planter bliver nedbrudt for eksempel på skovbunden. Nitrat og andre gødningssaltgødningssalte virker som gødning for de grønne planter, så de kan vokse. Læs mere under nedbrydning af organisk stof. Det er ikke blot visne blade, der bliver nedbrudt. Også træ og andet bliver nedbrudt til vand, kuldioxid og gødningssalte, som på den måde kommer tilbage til miljøet. Nedbrydning af organisk stof Når en plante visner og dør, så starter nedbrydningen af dens organiske stof, det vil sige af stort set hele planten. Alt organisk stof fungerer som mad for dyr eller bakterier eller svampe. Disse typer levende organismer kan ikke selv danne organisk stof fra uorganisk stof og må derfor skaffe sig stoffet som mad fra planterne. Det samme gælder os mennesker. Vi er også helt afhængige af det organiske stof, som de grønne planter producerer. Vi mennesker har udviklet smarte måder at forhindre nedbrydningen af vores mad ved at kunne gøre den ubrugelig for bakterie, svampe og andre dyr. Det er det, vi gør, når vi lægger mad i fryse- Modul 3 Side 4

5 ren, for så kan bakterierne ikke holde sig i gang og spise maden fra os. Andre måder at passe på maden kalder vi at konservere den: Fra gammel tid har man lært at salte maden eller at røge den, for det kan bakterierne og svampe heller ikke leve med. Man har også brugt det at tørre maden så meget, at svampe og bakterier heller ikke kan trives med at spise den. I vore dage findes der mange andre konserveringsstoffer, som bruges til at gøre maden uspiselig for svampe og bakterier. Ude i naturen er der ikke noget, der forhindrer nedbrydningen af det organiske stof bortset fra, hvis det bliver alt for tørt. Når visne blade falder til jorden, så starter nedbrydningen af dem. Bakterier og svampe begynder at vokse på dem, og de lever af at bruge de visne blade som mad. Regnorme og andre dyr går i gang med at gnave af dele af hvert blad, og de får både blad, bakterier og svampe ned i maven. senere dør, så bliver der igen dannet kuldioxid til luften ved nedbrydning af planterne. På lidt samme måde bliver der dannet kuldioxid, når mennesker og andre dyr udnytter maden. I det, der kaldes stofskiftet, omdannes det organiske stof i maden til andre stoffer, og der bliver frigivet kuldioxid, som vi ånder ud. Nedbrydning af det organiske stof i planter sker mest som en biologisk nedbrydning. Det sker, når planten ligger vissen på jorden og bakterier, svampe og dyr lever af den. Men det sker også, når dyr æder af planten, mens den er levende. Når vi og andre dyr bruger maden, så bliver der dannet kuldioxid i den biologiske nedbrydning af det organiske stof. Lidt efter lidt bliver de visne blade omdannet til det, de blev lavet af, nemlig vand og kuldioxid, samt gødningssaltgødningssalte. Energien ryger ikke tilbage til solen, men den bliver brugt af de organismer, der lever af nedbrydningen. Til sidst ender energien som varme, der stråler væk fra svampe, bakterier og dyr. Økologiske kredsløb I naturen går forskellige stoffer i kredsløb. Man kan sige, at stofferne bliver brugt igen og igen. Man taler både om økologiske kredsløb med forbindelser som vand (H2O) og grundstoffer som kulstof (C for carbon), kvælstof (N for nitrogen), fosfor (P for phosphor) og ilt (O for oxygen). Kuldioxid i kulstoffets kredsløb De grønne planter bruger kuldioxid fra luften, når de vokser og danner organisk stof. Når planterne Når træ brænder, sker der en ikke-biologisk nedbrydning af træet. Energien i træet bliver gjort fri, og der bliver dannet vand, kuldioxid og gødningssalte. Modul 3 Side 5

6 Nedbrydningen af organisk stof kan også ske som en ikke-biologisk nedbrydning. Det er det, der sker, når vi brænder noget træ eller andet organisk materiale. Resultatet dér bliver også dannelse af kuldioxid, vand og nogle gødningssalte og andre mineraler. Ved en skovbrand og lignende i naturen sker der sådan en ikke-biologisk nedbrydning af organisk stof. Men ellers er denne form for nedbrydning mest noget, der foregår skabt af mennesker for at få fat i energien, der kommer frem, når det organiske stof nedbrydes i en forbrænding. Kuldioxid indgår i kulstoffets kredsløb. Kulstoffets kredsløb rummer også det kulstof, der findes i bjergarter som kalksten og som olie, naturgas og de forskellige typer kul, der ligger på lager i naturen. Vandets kredsløb Vandet veksler mellem at være i jorden, i søer og vandløb, og i havet, samt i luften omkring os, hvor vi både oplever det som tåge og regn og sne. Der er også meget vand, der ligger som is på lager som frossent vand. En lille del vand er hele tiden en del af levende organismer eller organismer under nedbrydning. Ånding Ånding betyder den proces, hvor organisk stof i maden nedbrydes, så vi får frigjort energien i maden. Ofte bruger vi bare udtrykket at ånde om det at trække vejret, men i biologien betyder ånding altså meget mere. Alt levende har ånding, for alle levende organismer har brug for at kunne udnytte energi fra deres mad. Selv organismer, der ikke har nogen mund eller ikke har en mave, hvor maden kommer ned i, har brug for at have ånding. Åndingen sker helt ude i hver celle. Ved ånding bliver de organiske stoffer spaltet til vand og kuldioxid, mens energien bliver gjort fri. Så kan energien bruges til at holde den levende organisme i gang. De grønne planter har også ånding, for de har også brug for at kunne gøre energi fri til at holde sig levende. De er bare så smart indrettet, at de selv kan lave deres mad gennem fotosyntesen inden. Fotosyntese Den kemiske formel for fotosyntesen er følgende, hvis vi ikke tager hensyn til de enkelte dele af processen: 6H 2 O + 6CO 2 + lysenergi C 6 H 12 O 6 (glukose-sukker) + 6O 2 Det vil sige, at planten i sine grønkorn sætter vand og kuldioxid sammen ved at bruge energi fra solen og dermed får lavet sukker ud af det. Ilt bliver nærmest dannet som affald af denne proces. Men ilten er meget vigtig for andre levende organismer. De grønne planter bruger også selv ilt til deres ånding, hvor de nedbryder noget af det sukker (= den mad), som de får dannet i fotosyntesen. Fødekæder En fødekæde er en kæde af dyr, der spiser hinanden. Men det første dyr er et dyr, der spiser grønne planter. Derfor starter fødekæder med grønne planter. En fødekæde kan derfor skrives op som Grønne planter planteæder kødæder Denne type fødekæde har tre led, men fødekæder kan have flere led, dog ikke tit over 5 led. Modul 3 Side 6

7 ? M8 ; < I 6 * Grønne planter planteæder kødæder 1 kødæder 2 Vi kan tage et eksempel: Græs stankelsbens-larve En fødekæde søger at beskrive naturen, som den som regel er. Det er svært, fordi der er så mange muligheder i naturen. Græs bliver spist af mange forskellige planteædere. Stankelben bliver både spist som laver af mange forskellige arter fugle foruden af pindsvin og andre dyr. Når de overlevende larver har forvandlet sig til flyvende stankelben, så er der mange andre fjender, der gerne spiser dem. stær spurvehøg fødekæder, når de begynder med grønne planter. Andre fødekæder starter med visne blade og træ, som dyr ikke kan få nytte af at spise. De er nødt til at have nogle svampe eller bakterier til at hjælpe dem med at fordøje materialet. Den type fødekæder kaldes for nedbryderkæder. De kan se sådan ud: Det er heller ikke alle stære, der bliver spist af spurvehøge. De fleste stære dør nok uden at blive fanget af rovfugle eller andre rovdyr. Så dør stærene i stedet af sult, kulde, sygdomme eller uheld og bliver spist af dyr, der spiser ådsler. Der findes mange ådselædere, og der er masser af insekter, der lever af døde dyr. Man bruger som regel udtrykket fødekæde om sådanne fødekæder, der begynder med de grønne planter. Helt rigtigt skal de kaldes for græsnings- Visne bøgeblade regnorm svampe og bakterier solsort I dette tilfælde ser det ud som om regnormen lever af bøgebladet, når den gnaver på bladet, men i virkeligheden får den mere ud af at spise de små svampe og bakterier, der selv er i gang med at nedbryde bøgebladet. Solsort med fanget regnorm. Måske har regnormen spist visne bøgeblade som led i en nedbryderkæde, hvor der levede bakterier og små svampe på bøgebladet. Modul 3 Side 7

8 Fødenet Forskellige fødekæder, som begynder med den samme art plante, kan sættes sammen, så de bliver til et fødenet. Et fødenet passer bedre til at vise, hvor indviklet naturen er. Det viser også, at når man ændrer på en bestand af dyr, så får det en virkning på andre dyr og planter. Så fødenet er med til at vise, at næsten alt hænger sammen i naturen. Grønne planter Alle de arter af planter, vi normalt kommer i tanke om, er grønne planter. Lige fra karse til store træer i skoven er det grønne planter. De kaldes grønne planter, fordi de har grønkorn i bladene og dermed kan have fotosyntese. Ved fotosyntesen danner de organisk stof, som de selv kan leve af, og som alle andre levende væsener er afhængige af for at kunne leve. Det er kun de grønne planter, der kan danne organisk stof ud af kuldioxid og vand, når de får energi fra solen. Så de grønne planter laver altså både deres egen mad og forsyner alle andre med mad. Svampe og bakterier nedbrydere Bakterier er altid bittesmå, men svampe kan både være store som paddehatte og bittesmå. De store svampe med paddehatte har det meste af deres legeme nede under jorden eller inde i noget træ, for paddehatten er kun svampens frugtlegeme, der bruges til formering og spredning af svampens sporer. Selv om svampe kan opfattes lidt som planter, så kan de ikke som de grønne planter lave organisk stof ud af vand og kuldioxid med energi fra solen. Kun de grønne planter har fotosyntese. I den måde, svampe og bakterier lever på, ligner de mere dyr, end de ligner grønne planter. Svampe og bakterier kaldes for nedbrydere, fordi de lever af at nedbryde organisk materiale. Dyr lever også af at nedbryde organisk stof, men dem kalder vi enten for planteædere eller for kødædere. Energiens strøm gennem økosystemer Al energien til de levende dyr og planter på jorden kommer fra solen. Solens energi bliver opfanget af de grønne planter, som gemmer energien i det Blade på et træ skaffer træet den nødvendige energi fra solen, og ved at bygge vand og kuldioxid sammen kan den grønne plante lave plantestof. Modul 3 Side 8

9 plantestof, som de laver i fotosyntesen. Alle andre organismer får energi fra denne solenergi, som planterne har gemt i deres organiske stof. Når energien bruges til at holde det levende i gang, så bliver energien lavet om til varme. Tænk blot på dig selv. Din krop holdes varm af den mad, du spiser, også selv om maden er kold. Det er energien i maden, som du får varmen fra. Energien fra din krop stråler væk fra dig. Det må ikke ske for hurtigt, for så fryser du, og derfor har du tøj på. Men selv med tøj på, så forsvinder der varme fra dig hele tiden. Varmen fra din krop fortsætter ud i luften og stråler væk fra Jordens overflade. Det samme sker fra alle andre dyr og planter. Energien stråler også væk, når træ brænder. Det kan være i en ovn, eller det kan være under en skovbrand. I alle tilfælde vil den energi også stråle væk fra Jordens overflade og ud i rummet. Man siger, at der er en energistrøm gennem hvert økosystem og gennem hele jordkloden. Energien strømmer til Jorden fra solen, går gennem Jordens økosystemer og stråler så ud til alle sider i rummet.. Hver gang, energien bruges, bliver der omdannet noget af den som varme, og det er denne varme, der stråler væk. Økosystemer Et vandhul og en bøgeskov er eksempler på to økosystemer. Et økosystem er et udsnit af naturen, hvor mange ting hænger sammen: Der er grønne planter, der laver organisk stof ved fotosyntese, og der er dyr, der spiser af de grønne planter. Der sker også en nedbrydning af de organiske stoffer, så de fleste stoffer vender tilbage til de grønne planter. Et vandhul kan opfattes som et lille økosystem, hvor alger og andre grønne planter producerer plantestof, som de øvrige organismer lever af. Næringssaltene vender efter nedbrydningen tilbage til de grønne planters fotosyntese. Man kan også sige, at i et økosytem er der mange plante- og dyrearter, der har nogenlunde det samme levested, så arterne derfor lever sammen. I et økosystem går mange stoffer i kredsløb. Energien til det hele kommer fra solens energi, og der går hele tiden energi væk fra økosystemet som varme. Det kaldes for energiens strøm. Bestande af dyr eller planter En bestand af en art plante eller en art dyr er alle dem af samme slags, som lever inden for et bestemt område. Man kan tale om bestanden af salamandre i en skovsø, eller bestanden af knopsvaner i Roskilde Fjord. Inden for en arts bestand vil de oftere få afkom med hinanden end med andre individer fra andre bestande af den samme art. Der vil for eksempel være en tendens til, at svanerne i Modul 3 Side 9

10 Roskilde Fjord lettere møder hinanden og danner par med hinanden end med svaner fra andre dele af Danmark, eller svaner endnu længere væk. Man kalder også en bestand for en population med et mere internationalt udtryk. Naturens mangfoldighed De mange forskellige arter af planter og dyr, der findes i naturen, kaldes for naturens mangfoldighed eller for diversiteten. Nogle kalder det også for naturens rigdom på arter artsrigdommen. Der er meget forskel på forskellige steder i naturen, hvor stor diversiteten er. Et sted lever der måske 30 forskellige arter af sommerfugle, et andet sted lever der kun 5 arter. Og sådan vil det også være for alle andre grupper af dyr og planter. Når mennesket laver om på naturen, sker der tit det, at der er nogle arter, der forsvinder, så mangfoldigheden bliver mindre. Samtidig kan der også komme nye arter til, men ofte er disse arter nogle, som allerede er almindelige, hvor der bor mennesker. Dagpåfugleøje, en dagsommerfugl her på planten hjortetrøst. Antallet af forskellige arter sommerfugle et bestemt sted siger noget om, hvor stor mangfoldighed af arter der er. Jo flere arter, jo rigere kan man sige, at naturen er. Modul 3 Side 10

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen. Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Kopiark til grundbogens kapitler

Kopiark til grundbogens kapitler Kopiark til grundbogens kapitler KOPIARK 41 KULTURLANDSKABER Hvordan ser kulturlandskaber ud Lav din egen beskrivelse af, hvordan de følgende kulturlandskaber ser ud. Beskriv bl.a. menneskets påvirkning

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B4 Indledning Ozon, temperaturstigning og levende organismer Mennesker og andre levende organismer er meget afhængige af de vilkår, som hersker på Jorden. I de seneste

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

den levende legeplads

den levende legeplads RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Natur/teknologi - undervisningsplan Skoleprojektet Basen - Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 5. klassetrin

Natur/teknologi - undervisningsplan Skoleprojektet Basen - Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 5. klassetrin Formålet med undervisningen i Natur/teknologi er, at eleverne opnår viden om den naturfaglige verden. Uge: Tema: Undervisningsmaterialer Mål: 33-35 Vejr og klima Theilgaard, Jesper: Børnenes bog om vejret.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Viborg. Hf-e Biologi C Anne

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Studieprodukt biologi: De levende organismer og den omgivende natur Efterår 2009

Studieprodukt biologi: De levende organismer og den omgivende natur Efterår 2009 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 TEORI 3 VANDETS KREDSLØB 4 FOTOSYNTESE 5 RESPIRATION 5 FØDEKÆDEN I DEN SUNDE SØ 6 DEN OLIGOTROFE OG EUTROFE SØ 6 SØENS PH-VÆRDI 7 BESTEMMELSE AF TO FORSKELLIGE SØTYPER

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere