Solen en dynamisk stjerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solen en dynamisk stjerne"

Transkript

1 Solen en dynamisk stjerne Hvor, hvad og hvordan? Knud Erik Sørensen HAF

2 Solen i dag Knud Erik Sørensen

3 Hvorfor interessant? Mange gode grunde til at studere Solen: Solen er lys- og varmekilden Nærmeste stjerne Stort centrallegeme fysik Kosmologiske overvejelser Solvinden Solens magnetfelt Årsag til ekstreme vejrforhold Knud Erik Sørensen

4 Solens data Størrelse Værdi Kommentar Middelafst. til Jorden 149,6 mio. km 1 AU Radius km 109 gange Jordens Masse 1, kg m J. 98% af solsystemets Luminositet 3, W DK: 2, W Overfladetemperatur 5778 K 6051 C Temp. i centrum 15,2 mio. K Middeldensitet 1,411 g/cm 3 Alligevel: Alt stof er ioniseret og Densitet i centrum 154 g/cm 3 opfører sig som en gas. Tryk i centrum Alder 250 mia. atm. 4,5 mia. år Spektraltype G2V Husk O B A F G K M Viden stammer fra teoretiske modeller og helioseismologi Knud Erik Sørensen

5 Solens sammensætning Solen består efter vægt af hydrogen (72%) og helium (26%), medens tungere dele kun udgør 2%. For hver million hydrogenatomer i He 26% Andre 2% H 72% Solen er der omkring heliumatomer og kun omkring 690 oxygen 45 silicon 32 jern 420 carbon 40 magnesium 87 nitrogen 37 neon og få af mange andre Fraunhoferske linjer Knud Erik Sørensen

6 Solens data Fraunhoferske linjer Knud Erik Sørensen

7 Solens opbygning Astronomer tænker på Solen som en samling af adskilte områder, hvor der foregår forskellige processer Den virkelige sol Astronomernes sol Knud Erik Sørensen

8 Solens 6 områder Solen består af gas, men gassen opfører sig forskelligt i forskellige dybder. Det har vist sig naturligt at inddele i 6 områder Kernen, ca. 25% af Solens radius, ca. 15 mio. K Strålingszonen, ud til ca. 70% af Solens radius, ca. 8 mio. K Konvektionszonen, ca. 30% af Solens radius, ca K Fotosfæren, ca. 500 km tyk, ca K Kromosfæren, ca km tyk, fra 4000 K til K Koronaen, meget udstrakt, men ustabil i form og dybde, ca K Knud Erik Sørensen

9 Solens dannelse Dannet af interstellar gas- og støvsky, T = 10 K Hydrostatisk ligevægt Tyngekraft trækker, trykket skubber Stabil? Afhænger af trykgradienten Skyen mister energi ved udstråling Frigjort pot. energi ½ opvarmning + ½ udstråling Sammentrækning indtil fusion er mulig Fusionsenergi erstatter udstrålet energi Dynamisk ligevægt! tyngde tryk Knud Erik Sørensen

10 En fotons fødsel Fotonen fødes i solens hjerte. Det er her, temperaturen er høj nok til pp-fusionen pp-kæde Fire protoner under enormt tryk og høj temperatur danner en heliumkerne, to positroner, en neutrino og en foton Energien af en foton, skabt ved fusionen, er 0, J; altså hård stråling i gammaområdet Knud Erik Sørensen

11 Energiligevægten Fusionsprocessen gendanner den energi, Solen taber ved udstråling fra overfladen: hydrostatisk ligevægt! Negativt feedback: Stigning i udstråling trykfald i centrum sammentrækning temperaturstigning øget fusionshastighed øget energiproduktion Fald i udstråling trykstigning i centrum udvidelse temperaturfald sænket fusionshastighed sænket energiproduktion Knud Erik Sørensen

12 Fotonens barndom Den nyfødte foton befinder sig i et meget tæt materiale. Den når kun at bevæge sig en brøkdel af en millimeter, før den absorberes af en kerne og bliver genudsendt. Fotonens vej ud til overfladen kan tage op til flere mio. år, idet dens effektive hastighed bliver meget lille. Fotonen mister energi undervejs og skifter dermed bølgelængde. Knud Erik Sørensen

13 Opsplitning i flere mindre energirige Fotonerne når Solens overflade med forskellige energier - splittes op i et antal lavenergi -fotoner En gruppe ppfotoner, praktisk taget ens Samme gruppe senere: flere med mindre energi Knud Erik Sørensen

14 Kernen og strålingszonen Kernen er teknisk set en gas, men partiklerne er så tæt pakkede, at de blot puffer til hinanden Energien udveksles via stråling: partiklerne spiller håndbold med fotonerne som bolde Solens inderste område roterer som et fast legeme Knud Erik Sørensen

15 Konvektionszonen Længere ude er materialet blevet tyndere men stadig tæt pakket! og gassen kan strømme. Det kaldes konvektion. Den varme gas kan danne komplekse strømme og hvirvler, der kan føre energi med sig opad, alt medens koldere gas falder nedad mod kernen. Toppen og bunden af konvektionszonen roterer med vidt forskellig hastighed viser helioseismologi. Knud Erik Sørensen

16 Fotosfæren Ved toppen af konvektionszonen, hvor overfladen bobler som kogende havregrød granulationen kan fotonerne endelig undslippe. Husk: fotonerne kommer fra fotosfæren Rotationstid: ækvator: 25 døgn polerne: 35 døgn Knud Erik Sørensen

17 Koronaen De yderste lag kaldes koronaen. Det betyder blot kronen Billedet viser en trykbølge af stråling og varm gas, nemlig solvinden, der konstant sprøjter ud i rummet. Billedet er sammensat. Sort ring = manglende Knud Erik Sørensen

18 Solens atmosfære 1 Gennemsigtig Røde H α -linje: λ = 656 nm emissionslinje: 3 2 ioniseret brint: 3 Hydrogen-alfa filter: Transmitterer snævert bånd omkring 656 nm. Består af måske 50 vacuum-deponerede lag! Dyre! Knud Erik Sørensen

19 Solens atmosfære: solpletter Solpletter Mørkere område: umbra: 4000 K og penumbra: mellem 4000 K og 6000 K Typisk km i diameter Galileo, Scheiner, Harriot, Fabricius, 1610 ff. Magnetfelt: 0,4 T, hæmmer energitransport i konvektionszonen Optræder parvis modsat polaritet Flares: kortlivet udbrud, 1 h, hvorved varm og lysende gas slynges ud. Skyldes lokal udposning på Solens magnetfelt. Magnetisk cyklus: 22 år Maunderminimum Knud Erik Sørensen

20 Solens atmosfære - spiculer Spiculer - jetstråler af plasma, typisk 500 km diameter og når op til km ud fra overfladen lever kun 5 minutter Menes forårsaget af lækkende overfladelydbølger, jf. L-bølger ved jordskælv. Opdaget 1877 Bidrager vist til solvinden Knud Erik Sørensen

21 Solens atmosfære: Protuberanser Protuberanser = prominences Buer af varm, rødt lysende, ioniseret gas fra Solens overflade/kromosfære - strækker sig op i koronaen. Mindre protuberanser: tusinder af km ud i rummet og varer et par timer. Store protuberanser: som Solens radius og varer i uger: 10 mia. t. CME Canada 1989 Satellitter Space Weather Knud Erik Sørensen

22 Solens atmosfære: CME CME Canada Satellitter. Space Weather Space Weather News for Sept. 5, 2010 SOLAR ACTIVITY: On Sept. 4th around 1600 UT, a magnetic filament erupted, hurling a bright coronal mass ejection (CME) off the sun's northwestern limb. The CME is not expected to hit Earth. Nevertheless, auroras are possible in the nights ahead. A solar wind stream flowing from a coronal hole is heading our way, due to arrive on Sept. 5th or 6th. NOAA forecasters estimate a 50% chance of high-latitude geomagnetic activity when the solar wind hits. With the approach of northern autumn, Arctic nights are getting dark again--dark enough to see the Northern Lights. People in Alaska, Canada and Scandinavia should keep an eye on the night sky this weekend. Knud Erik Sørensen

23 Solens effekt på Jorden Årstider Solens magnetfelt små og store istider? Sol- og stjernevind skydække Svensmark Magnetisk uvejr radiokommunikation Nordlysbælte Van Allen Ultraviolet stråling ozonlaget Solen og D-vitamin Symbolik religion solvognen Metaforer i kristendom: Nu rinder Solen op, I al sin glans, Morgenstund har guld i mund, Se nu stiger Solen. Knud Erik Sørensen

24 Solens skæbne Født som 2. eller 3. generations stjerne Nu hovedseriestjerne G2V Vokser til en rød kæmpestjerne og kaster de yderste lag af sig. Tilbage bliver en tæt, varm kerne, en hvid dværg, der i nogle tusinder år oplyser det afkastede materiale. Knud Erik Sørensen

25 Solen i snit Knud Erik Sørensen

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys

Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Tværfagligt undervisningsprojekt om nordlys Carsten Skovgård Andersen, Bellahøj Skole, Børn af Galileo, ca.bel@ci.kk.dk Jeg har skrevet projektet som en eksamensopgave på et fjernstudie i nordlys på Universitetet

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Dagens stjerne: Solen

Dagens stjerne: Solen OMSLAGSILLUSTRATION Collage af billeder af Solen i UV og solens korona. Figur af NASA SOO. Dagens stjerne: Solen Tak til Lærere og elever på: erstedøster skole Egelundskolen Charlotteskolen SOLUDBRUD Det

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

SOLOBSERVATION Version

SOLOBSERVATION Version SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Knud Erik Sørensen. Kometer HAF

Knud Erik Sørensen. Kometer HAF Knud Erik Sørensen Kometer HAF 6. oktober 2013 Konsekvenser af tyngdeloven Newton 1687: Gravitationsloven: F = G M m r 2 Mulige baner: Keglesnit ved tolegeme-problemet Punkt Cirkel Ellipse Parabel Hyperbel

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen

Solvind og brevduer. Af Ove Fuglsang Jensen Solvind og brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Hvad har solvind med brevduer at gøre? Hvad er solvind? Der findes sikkert en lang og indviklet forklaring, men vi tager den ultrakorte, der kort og enkelt forklarer

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Solen på slingrekurs

Solen på slingrekurs 8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2016 Af Ove Fuglsang Jensen Som sædvanlig en lille forårsrapport om solen før sæsonen går i gang. Der er som sædvanlig en forecast og øjebliksbillede om hvordan det går på solen for tiden. BrevdueNord.dk

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

Kapitel 2. Dannelse af stjerner. 2.1 Hydrostatisk ligevægt

Kapitel 2. Dannelse af stjerner. 2.1 Hydrostatisk ligevægt Kapitel Dannelse af stjerner Vi befinder os i en galakse kaldet Mælkevejen. Mælkevejen er et stort fladtrykt system af stjerner, gas og støv, og Solen befinder sig ca. 5.000 lysår (, 0 7 km) fra centrum

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse.

Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Hvad er mørk energi? Big Bang har længe været en anerkendt model for universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. For at forklare universets

Læs mere

Solen forecast sæson 2018 Af Ove Fuglsang Jensen

Solen forecast sæson 2018 Af Ove Fuglsang Jensen Solen forecast sæson 2018 Af Ove Fuglsang Jensen Som sædvanlig en lille forårsrapport om solen før sæsonen går i gang. Der er som sædvanlig en forecast og øjebliksbillede om hvordan det går på solen for

Læs mere

December / Januar 2008 / 09

December / Januar 2008 / 09 6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal

Læs mere

Af Søren Bertil Fabricius Dorch, Syddansk Universitet og Sven Ove Thimm, Hjørring Gymnasium

Af Søren Bertil Fabricius Dorch, Syddansk Universitet og Sven Ove Thimm, Hjørring Gymnasium Vor magnetiske sol Af Søren Bertil Fabricius Dorch, Syddansk Universitet og Sven Ove Thimm, Hjørring Gymnasium Solen kan være meget aktiv med voldsomme udbrud. Til andre tider sløv og rolig. Hvad er egentlig

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Fugt, skydække og solvind

Fugt, skydække og solvind Fugt, skydække og solvind Analyse af 26. maj 2007 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningerne den 26. maj 2007, blev en blandet oplevelse for mange. Der vil i denne artikel, blive givet et rids af den generelle

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

Et øjebliksbillede af vores dynamiske sol

Et øjebliksbillede af vores dynamiske sol Et øjebliksbillede af vores dynamiske sol At solen bader jorden i energi, som planter omsætter til mad for organismer længere oppe i fødekæden, har længe været kendt, og må have været en medvirkende årsag

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi

Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi SN 1994D Starmodels ifølge GOOGLE Tromsø Astronomiforening Stjernebrettingskomiteen

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må

Læs mere

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe

Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Britisk National Kapflyvning endte i total katastrofe Af Ove Fuglsang Jensen I England findes en langflyverklub kaldet The British Barcelona Club. Denne klub arrangerer nationale langflyvninger til kontinentet

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx101-FYS/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

STJERNER OG STJERNEMODELLER

STJERNER OG STJERNEMODELLER STJERNER OG STJERNEMODELLER JAKOB RØRSTED MOSUMGAARD, PHD STUDERENDE SILKEBORG HØJSKOLE, AUGUST HVAD ER STJERNER? Kilde: https://dk.pinterest.com/unforgettable28/night-sky/ HVAD ER STJERNER? OG HVORFOR

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Afleveringsopgaver i fysik

Afleveringsopgaver i fysik Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af

Læs mere

Facitliste til MAT X Grundbog

Facitliste til MAT X Grundbog Facitliste til MAT X Grundbog Foreløbig udgave Det er tanken der tæller A Formlen bliver l + b, når l og b er i uforkortet stand. B Ingen løsningsforslag. C Ved addition fås det samme facit. Ved multiplikation

Læs mere

Observationelle Værktøjer

Observationelle Værktøjer Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

Solstorme 2010 En forecast for solstorme og magnetstorme

Solstorme 2010 En forecast for solstorme og magnetstorme Solstorme 2010 En forecast for solstorme og magnetstorme Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder udover forecast for sol/magnetstorme, også et afsnit om den nye supersatellit SDO til komplet analyse

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Formelsamling i astronomi. Februar 2016

Formelsamling i astronomi. Februar 2016 Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske

Læs mere

I dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul?

I dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul? Galakser 2014 F8 1 I dag Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvad er en quasar og hvordan ser spektret fra sådan en ud? Hvilke andre typer af aktive galakser findes der, og hvad er deres

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx111-FYS/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-23

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-23 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: 35 spørgsmål omkring processerne. Lav en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål. Ekstrudering 3 timer / 4 lektioner Niveau,

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet.

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet. Mennesker har altid brugt det blotte øje til at udforske rummet med, men har udviklet sig til, at man har lavet mere og mere avancerede teleskoper. Optiske teleskoper bruger det synlige lys til observationer.

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017.

Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Link til artiklen: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr-4/an4-2015kemimellem-stjern.pdf

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere