Social- og Integrationsministeriet
|
|
- Ivar Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social- og Integrationsministeriet Høringssvar om Kommissionens Hvidbog om Pensioner har læst Kommissionens Hvidbog om pensioner med stor interesse. Vi bakker op om langt de fleste af hvidbogens konklusioner og anbefalinger. Anbefalinger af supplerende pensionsordninger, bedre balance mellem arbejdslivets længde og pensionstilværelsens længde og af robuste og langtidsholdbare pensionssystemer ligger godt i tråd med den udvikling, som det danske pensionssystem har været igennem de seneste årtier. Der ligger derfor ingen bombe under det danske pensionssystem i Kommissionens Hvidbog. Tværtimod kan Hvidbogen i hvidt omfang ses som en anbefaling af det danske pensionssystem. Dette høringssvar er rettet til Social- og Integrationsministeriet, som skal orientering af Folketingets Europaudvalg om Kommissionens Hvidbog om tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner. Derfor giver vi i høringssvaret kommentarer til hvidbogens forskellige temaer, samtidig med at vi løbende supplerer med beskrivelser af den udvikling, som er sket i Danmark. Danmark er på mange måder i hus med at anlægge et system af privat pensionsopsparing, som supplerer folkepensionen. De fleste danskere af alle lønmodtagere) har en supplerende pensionsopsparing gennem deres arbejde. Det bringer Danmark på forkant med Kommissionens anbefalinger. Men Kommissionen tilføjer også, at krisen har afsløret svagheder ved den måde, som nogle medlemslande har valgt at opbygge obligatoriske private pensionsordninger på. Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax fp@forsikringogpension.dk Sara Løchte Chefkonsulent Dir sal@forsikringogpension.dk Folk skal tro på pensionsopsparing mener, at der er behov for løbende tilpasninger af de offentlige pensionsordninger, så velfærden kan sikres for alle. Vi støtter tilbagetrækningsreformens forhøjelse af folkepensionsalderen og de nye efterlønsregler. Når der gennemføres reformer, er det dog vigtigt at sikre, at det fortsat kan betale sig at spare op. På det punkt trækker tilbagetrækningsreformens regler om mere modregning i efterlønnen, når folk har sparet op til pension, i den forkerte retning. Det danske pensionssystem er opbygget, så det er både fleksibelt og robust. Danskerne kan regne med, at når de sparer op til pension, så er pengene der også, når de bliver gamle. Vi har tradition for forudsigelighed, så folk kan plan- Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser
2 lægge og tage ansvar for deres opsparing. Men den tillid folk har til pensionssystemet kan dog nemt sættes overstyr. Vi ser forskellige lovgivningsmæssige initiativer, der kan trække i retning af en begyndende underminering af pensionssystemets fleksibilitet og robusthed. Det vil vi gerne advare imod, da det risikerer at svække det danske pensionssystem i forhold til Hvidbogens anbefalinger. Når danskernes forventede vilkår ændres i de offentlige pensioner, så er det endnu mere vigtigt, at de kan regne med deres private opsparinger. Og her er der en række eksempler på, at den særligt attraktive robusthed i det danske pensionssystem for tiden undergraves - skridt for skridt. Eksempelvis kan nævnes udligningsskatten fra Forårspakke 2 som indebærer, at der pålægges en skat på 6 pct. på pensionsudbetalinger udover kr. om året. den øgede modregning, som sker i efterlønnen også selvom pensionen ikke er under udbetaling i efterlønsperioden loftet for fradrag for ratepensioner samt den seneste halvering heraf fra kr. til kr. Samspillet mellem de offentlige og de private pensionsordninger er nødt til ske på en måde, så det understøtter den private del af pensionsopsparingerne. Det er vigtigt for at bevare robustheden i systemet og for at sikre, at de private pensioner i videst mulige omfang kan aflaste de offentlige finanser i fremtiden. Men modregningen i efterlønnen er skruet sådan sammen, at det har den stik modsatte effekt: Vil man gøre brug af sin mulighed for at gå på efterløn, så kan det simpelthen ikke betale sig at have en stor privat opsparing. Siden udligningsskattens indførelse har de politiske indgreb dog blot gjort usikkerheden om pensionerne større. I hvidbogen advarer Kommissionen netop om, at "The recession and the subsequent deterioration of public finances also revealed some weaknesses in the way some Member States had sought to build mandatory private pension schemes". I Danmark er der også eksempler på politiske indgreb, som særligt går ud over selve fleksibiliteten i pensionssystemet. Et eksempel er indførelsen af fradragsloftet for ratepensioner og senest halveringen heraf fra kr. til kr. Det mindsker tilliden til, at pensionssystemet kan imødekomme forskelligartede behov. Med dette indgreb lettes presset på de offentlige kasser på en måde, som mindsker fleksibilitet i den private del af pensionssystemet. Værn om det gode danske pensionssystem Et solidt pensionssystem stabiliserer økonomien - og styrker dermed tilliden til de offentlige finanser. Og det danske pensionssystem er solidt funderet på tre søjler. Søjle I består hovedsageligt af folkepension, som er løbende finansieret af skattebetalinger. Også ATP er en del af søjle I. Søjle II består af aftalebaserede, kollektive, opsparingsbaserede arbejdsmarkedspensioner. Indbetalingssatsen aftales kollektivt og bidragene er typisk fordelt med 2/3 betalt af arbejdsgiver og 1/3 betalt af medarbejderen. Arbejdsmarkedspensioner hører under defined contribution (bidragsfinansierede) pensioner, fordi bidragene er kendt, men udbetalingerne afhænger af det løbende afkast på formuen. Formålet med søjle II er at opnå en pensionsindkomst, der står i rimeligt forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. Søjle III består af individuelle, privattegnede pensionsopspa- Side 2
3 ringer. Formålet med søjle III er at give mulighed for individuelt at tilpasse pensionsopsparingen. I hvidbogen fokuserer Kommissionen særligt på, hvordan supplerende private pensionsopsparinger under søjle II og III kan bidrage til at fastholde passende pensionsudbetalinger. Det sker allerede i meget høj grad i Danmark, for de danske arbejdsmarkedspensioner og firmapensionsordninger er veludbyggede og også supplerende pensionsindbetaling til søjle III-pensioner er udbredt. I Danmark har vi valgt en model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere indbetaler til obligatoriske pensionsordninger - såkaldt bidragsbestemte ordninger. Det betyder, at den enkeltes pensionsudbetalinger afhænger af, hvor store samlede bidrag vedkommende har indbetalt og forrentningen heraf. Desuden er der indbygget en række ydelser i tilfælde af dødsfald, invaliditet og andre forsikringsmæssige hændelser. Den danske pensionsmodel er resultatet af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter eller mellem den enkelte arbejdsgiver og de ansatte medarbejdere, og den er meget velfungerende. Modellen sikrer en effektiv administration af de danske pensionsformuer, hvor over flertallet af alle lønmodtagere indbetaler til en pensionsordning gennem deres arbejdsgiver. Desuden bidrager de supplerende pensioner under søjle II og III til at mindske presset på de offentlige finanser. Det sker bl.a. ved at befolkningen via obligatoriske ordninger sikres tilstrækkelige indkomster i pensionistalderen. Men modellen har også indbyggede incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet for at øge opsparingen med henblik på bedre dækningsgrader i pensionistalderen. De danske pensionskasser og pensionsselskaber er stramt reguleret i sammenligning med pensionsfonde i andre lande. I Danmark er pensionskasser og pensionsselskaber reguleret efter de samme principper som forsikringsselskaber, som de seneste år er blevet underlagt risikobaseret regulering. Det vil sige, at selskaberne skal have råd til at imødekomme og evt. indfri de risici og fremtidige forpligtelser, som deres forretning indebærer. I modsætning til pensionssektorerne i de fleste andre lande efterlever den danske pensionssektor allerede i dag størstedelen af de kommende krav til kapital, forsvarlig ledelse og tilsyn m.m., som med Solvens II indføres i Europa i de kommende år. Når pensionsordninger som garanterer høje årlige afkast sættes under pres, så udråbes Solvens II ofte som årsagen til mindre sikkerhed for afkast til den enkelte. De høje garantier blev givet under helt andre økonomiske forudsætninger end de nuværende. Og Solvens II er reelt forbrugernes beskyttelse mod, at de europæiske pensionsselskaber lover mere, end de finansielt kan holde. De danske pensionsselskaber og pensionskassers efterlevelse af Solvens II bidrager derfor også til, at de danske pensionsordninger er sikre og omkostningseffektive, sådan som Kommissionen også anbefaler det. kan derfor også fuldt ud støtte Kommissionen i, at tilsvarende risikobaserede krav bør stilles til pensionsfonde omfattet af IORPdirektivet, som i dag og fremover stilles til forsikringsselskaber som følge af indførelsen af Solvens II. Særligt i tilfælde af grænseoverskridende virksomhed fra udenlandske pensionsselskaber er det afgørende for forbrugerbeskyttelsen og Side 3
4 for konkurrencevilkårene, at der stilles samme kapitalkrav til alle pensionsselskaber. Men derudover mener vi ikke, at det er en opgave for EU at lovgive om design af de nationale pensionssystemer. Det er derimod i særdeleshed en opgave for de danske politikere at værne om det danske pensionssystem ved at sikre ro om pensionerne, så folk kan regne med dem og langtidsplanlægge til gavn for de offentlige finanser i fremtiden og styrkelse af tilliden til den danske økonomi samt til fordel for de enkelte familier. Pensionsvalg på et oplyst grundlag giver bedre pension Kommissionen peger på bedre forbrugeroplysning som sikkerhed for, at folk får sparet nok op i supplerende pension til deres alderdom. ser Danmark som foregangsland hvad god forbrugerinformation angår. Denne position helt i front er opnået gennem fælles målsætninger om åbenhed og gennemsigtighed og en tæt parløb mellem de danske myndigheder og pensionsbranchen. De danske regler om god skik for bl.a. pensionsselskaber kræver, at pensionsselskabet skal handle redeligt og loyalt overfor sine kunder og ikke må give vildledende eller urigtige oplysninger, som kan forvride kundens økonomiske adfærd på markedet. De meget høje danske standarder for forbrugerbeskyttelse og forbrugeroplysning om forsikrings- og pensionsforhold arbejder branchen og myndighederne sammen om at overføre til andre EU-regler f.eks. de kommende EU-regler om forsikringsmæglere. Kommissionen vil fremme et pensions-opsporingssystem i Europa, som skal gøre det nemmere for borgerne at holde øje med de forskellige pensionsordninger, som de får oprettet igennem deres forskellige jobs. Et sådant system er allerede oprettet i Danmark. Systemet hedder PensionsInfo og er blevet til i et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsikringsselskaber, banker, sparekasser og offentlige myndigheder. Her kan alle danskere se deres pensionsoplysninger online og i en samlet rapport, som kan udskrives og gemmes. har sympati for tanken om et tilsvarende systemet på europæisk plan, men udfordringerne skal ikke undervurderes. Systemet bygger på nationale løsninger. Og særligt brugen af CPR-nummer-systemet, som er specifikt dansk og som er rygraden i PensionsInfo, vil udgøre en udfordring i forhold til bestræbelser på at indføre en tilsvarende ordning på europæisk plan. Mange andre tiltag er gjort i bestræbelserne på mere åbenhed og gennemsigtighed om pensioner i Danmark. Her skal kort nævnes pensionsoverblikket, som skal give kunderne de 6 væsentligste oplysninger på en lettilgængelig og ensartet måde, så de kan sammenlignes på tværs af pensionsordninger. Senere på året lancerer den danske pensionsbranche desuden et værktøj, som kan sammenligne forskellige pensionsprodukter fra de forskellige danske pensionsselskaber. støtter Kommissionens ønsker og intentioner om mere og bedre forbrugerinformation. Vi mener, at vi har mange gode eksempler på, hvordan disse mål kan nås på europæisk plan også. Side 4
5 Arbejdsstyrken skrumper og vi lever længere Der er et særligt behov for signaler om meget robuste og pålidelige supplerende pensionsordninger i perioder, hvor vilkårene for de offentlige pensioner ændrer sig så drastisk, som de nødvendigvis må gøre i disse år. Kommissionen understreger hvor vigtigt det er, at der er en fornuftig balance mellem den tid, vi er på arbejdsmarkedet og den tid, vi er på pension. Også på det punkt er Danmark foran. Velfærdsaftalen og tilbagetrækningsreformen flytter fremover pensionsalderen opad i samme takt for vores forventede levealder stiger. Der skal spares nok op i arbejdsmarkedspensioner og private pensioner til, at vi kan bevare vores levestandard nogenlunde, når vi bliver pensionister. Derfor er vi nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet, når vi lever længere pengene skal simpelthen strække længere i den anden ende. Der er allerede i dag en tendens til, at folk undervurderer antallet af år de er på pension. De højere pensionsaldre kan fejlagtigt forlede folk til at tro, at opsparingerne skal række endnu kortere. Vi hæfter os ved Kommissionens opfordring til at formidle klart, at når levealderen stiger, så fører et længere arbejdsliv ikke til, at folk skal nyde er kortere otium. Når pensionsalderen fremover er knyttet til den forventede levealder, så falder antallet af år på pension således ikke, når pensionsalderen sættes op. Til gengæld får folk flere år at spare op i, og det øger opsparingernes størrelser. Pensionen vil fremover i mindre grad kun være supplement forsørgelse i den tredje alder, men vil udgøre størstedelen af folks indkomst. Seniorordninger - supplerende pension eller supplerende arbejde? Kommissionen anbefaler landene at sørge for, at der rent faktisk er plads til de ældre lønmodtagere på arbejdsmarkederne. mener, at vi skal revidere vores forestillinger om ældre på vej på pension. Ældre medarbejdere er i dag sundere og mere aktive end nogensinde, og det bør afspejles i de muligheder, der er tilgængelige for dem. Kommissionen anbefaler at begrænse mulighederne for tilbagetrækning, før den almindelige pensionsalder nås. Pensionsreformer bør ifølge Kommissionen have som formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Her sikrede tilbagetrækningsreformen en reduktion af efterlønsperioden fra 5 til 3 år. I forvejen stiger også efterlønsalderen i takt med den forventede levealder. I Danmark har seniorer gode muligheder for at arbejde også efter pensionsalderen er nået. Folk kan f.eks. udskyde folkepensionen ved såkaldt "opsat folkepension". Desuden er der pt. forslag fremme om muligheder for at sætte livrenter på pause. Seniorordninger med vilkår som fastholder folk længere i job f.eks. mulighed for nedsat tid - er velkendte på det danske arbejdsmarked. Også skattemæssige incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet, sådan som Kommissionen anbefaler det, findes allerede i Danmark. De private supplerende pensionsordninger er i dag tilstrækkeligt fleksible til at støtte folk og sikre tilstrækkeligt gode muligheder for fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Men der kan helt sikkert gøres mere for at få en mere fleksibel overgang fra arbejdslivet til pensionstilværelsen. Fleksibiliteten i pensionssystemet bør derfor heller ikke reduceres, blot fordi pensionsalderen opnås eller pensionerne kommer til udbetaling helt eller delvist. Der bør være muligheder for - også i slutningen af livet at tilrettelægge sin indkomst efter foranderlige Side 5
6 ønsker om et "supplerende arbejdsliv", individuelle behov og ikke mindst indrette sig efter sit helbred. Kommissionen opfordrer til mere ligestilling Kommissionen konstaterer, at kvinder pensioneres tidligere end mænd og at kvinders opsparing er lavere end mænds. Kommissionen opfordrer medlemslandene til at iværksætte tiltag, som kan øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkederne - og dermed mindske forskellene mellem mænd og kvinders pensionsformuer. I Danmark udgør de supplerende pensionsopsparinger typisk en procentdel af vores løn. Dermed afspejler opsparingen den tid, vi er på arbejdsmarkedet. Kvinder er f.eks. ikke lige så længe på arbejdsmarkedet som mænd. Det skyldes, at kvinder typisk har længere barsel, flere perioder på deltid og trækker sig tidligere tilbage fra arbejde. Derfor sparer kvinder tilsvarende mindre op i pension. Tal fra viser, at den gennemsnitlige forskel på 60-årige mænd og kvinders pensionsformuer i perioden var kroner. Hver gang manden har sparet 100 kroner op, har kvinden kun sparet 80 kroner op. Den manglende ligestilling i pensionsopsparingerne afspejler på denne måde de forskelle mellem mænd og kvinders erhvervsindkomst, som findes på arbejdsmarkedet i det hele taget. Når man vurderer forskelle i mænd og kvinders pensionsindkomst skal det overvejes, om det er forskellene i absolut pensionsindkomst, der er relevant, eller om det er forskellene i dækningsgrader. Typisk sparer kvinder i beskæftigelse lige så meget - eller mere - op af deres løn som mænd. Og dermed er deres dækningsgrader ofte lige så høje som mænds. Men målt i kronebeløb bliver det til et mindre beløb, da kvinderne har en mindre konstant og ofte kortere opsparingsperiode. er af den opfattelse, at den konstaterede ulighed udspringer af forhold på arbejdsmarkedet og af kultur og tradition. Pensionssystemet kan vanskeligt kompensere for disse forhold. Bedre mobilitet - med pensionen i behold Der er nem adgang til, at lønmodtagere kan flytte deres pensionsrettigheder med sig i mellem danske pensionsinstitutter. I Danmark er lønmodtagerne, via Jobskifteaftalen indgået af Pensionsselskaberne, sikret ret til at flytte en pensionsordning med sig, når de skifter job. Aftalen sikrer lønmodtagerne, at det afgivende pensionsselskab alene må opkræve et mindre gebyr for at flytte pensionsordningen, mens det modtagende selskab ikke må kræve sig betalt for at modtage ordningen. Aftalen begrænser også det modtagende selskabs adgang til at kræve helbredsoplysninger, når en pensionsordning flyttes. I relation til mobilitet på tværs af EU-lande og medflytning af pensionsrettigheder er danske lønmodtagere stillet relativt gunstigt. Da de danske pensionsordninger er fuldt funderede kan de, afhængigt af det enkelte pensionsselskabs vilkår, genkøbes, og den frigivne værdi kan anvendes til erhvervelse af nye rettigheder. Desuden er der mulighed for at omskrive en pensionsordning til fripolice, hvorved den fortsat vil få samme løbende forrentning som pensionsselskabets øvrige kunder. Side 6
7 s mener, at det i første omgang er vigtigere at sikre lønmodtagernes muligheder for at flytte pensionsrettigheder med sig inden for de enkelte EU-landes grænser - end på tværs af EU-landene. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forskelle i skattesystemerne, sociale ydelser, indkomst- /udgiftsniveauer mv. mellem medlemslandene bevirker, at selv ensartede pensionsrettigheder ikke vil have samme værdi i forskellige lande. Mindre tvivl større opsparingslyst Afslutningsvis vil vi endnu engang opfordre politikerne til ikke at slå yderligere ind på vejen med mere særbeskatning af pensioner. Under forudsætning af, at indbetalinger og udbetalinger af pension behandles skattemæssigt "symmetrisk", er det s holdning, at beskatning bør ske på udbetalingstidspunktet. Beskatningen sker da nærmere på det tidspunkt, hvor den enkelte pensionsopsparer forventeligt vil få brug for hjælp eller støtte og dermed vil trække mere på de offentlige kasser. Desuden er der tegn på, at skattemæssige fradrag i sig selv øger lysten til at spare op også selvom der ved pensionsopsparing først og fremmest sker en tidsmæssig forskydning af beskatningen og ikke en skattesubsidiering af pensionsopsparingen. Hvis vores bemærkninger og beskrivelser giver anledning til spørgsmål, så ring ellers skriv til mig (tlf.: eller sal@forsikringogpension.dk) Med venlig hilsen Sara Løchte Side 7
07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE
07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0055 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0055 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Ydelseskontoret J.nr. 2011-0015545 tsh marts 2012 Folketingets Europaudvalg Kopi til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereDemografiske udfordringer for pensionssystemet
Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78
Læs mereDanske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012
N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereKilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html
Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg om: Kommissionens Grønbog: Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0365 Bilag 1 Offentligt N O T A T 2. september 2010 Folketingets Europaudvalg Kopi til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg J.nr. 2010-0012198 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
Læs mereHar I en plan? Hvad vil I?
1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder
Læs mereProvenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen
Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen De fleste danskere på arbejdsmarkedet har i forbindelse med deres pensionsopsparing
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereResumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereStor indbetalingsvækst og faldende omkostninger
Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig
Læs mereDet danske pensionssystem i fugleperspektiv
Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:
Læs mereSkatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt
Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Folketingets Skatteudvalg L 80 - Lige store pensioner 23.04.2012 Hullet der skal lukkes Skatteministeren ønsker at lukke et skattehul. Hullet er opstået,
Læs mereTag et Danica Pensionstjek og få et klart svar
FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning
Læs mereGuide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død
Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du
Læs mere06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik
06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere
Læs mereSupplerende pensionsopsparing
Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 L 76 Bilag 19 Offentligt J.nr. 2010-353-0034 Dato: 6. december 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 76 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs merei forhold til pensionsopsparing
Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereHøringssvar fra den danske regering vedrørende Kommissionens Grønbog om sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa, KOM(2010)365.
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0365 Bilag 5 Offentligt N O T A T Høringssvar fra den danske regering vedrørende Kommissionens Grønbog om sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa,
Læs mereKøn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen
Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne
Læs mereLigestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen
2019 Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007 Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 1.1 Sammenfatning... 1 1.2 Ægtefællepensionsreformen... 2 2. Flere sparer op til pension...
Læs mereDin pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /
Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning
Læs mereGeneralforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning
Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem
Læs mereVi holder åbent til kl. 21.00
FOKUS Vi holder åbent til kl. 21.00 Sampension har udvidet sine åbningstider. Det betyder, at du kan ringe til os og få rådgivning om din pensionsordning helt frem til kl. 21.00 mandag til torsdag Hos
Læs mereEfterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem
Læs mereDen Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension
Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs merePension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012
Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår
Læs mereTelia pensionsordning. Pension
Telia pensionsordning Pension Velkommen Telias pensionsordning 2 Forsikringer 3 - Dine forsikringer 4 - Forsikringsoversigt 5 Drømmer du om en alderdom med plads til det hele, så få dig en god pensionsordning
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs mereher rykt af Herrmann & Fisc øbenhavn. T , K Pensions A p r i l T E M A CVR-nr
Pensions April 2012 TEMA Tag stilling til din pension om op til ca. 67.000 kr. Beløbet kan udbetales skattefrit i perioden fra 2. april til 1. oktober 2012. Du skal derfor gøre op med dig selv, om du ønsker
Læs mereSenioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af
Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med
Læs merePENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.
PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. Side 2 HAR DU SVÆRT VED AT GENNEMSKUE DIN PENSION? Side 3 8 TIPS OM PENSION Tip 1 - Tænk over din levealder...side
Læs mereDine fordele som medlem af Lægernes Pension
Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge
Læs mereManagement Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010
Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter
Læs mereEfterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012
Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereArbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen
Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen Baggrund Danmark har et dynamisk arbejdsmarked, hvor mange lønmodtagere ofte skifter job. For en del lønmodtagere indebærer
Læs mereFinanstilsynet Att. Kamilla Bøgebjerg Nørlem Århusgade København Ø
Finanstilsynet Att. Kamilla Bøgebjerg Nørlem Århusgade 110 2100 København Ø Høringssvar på Finanstilsynets undersøgelse om information og rådgivning om pensionsforhold ved jobskifte (F&P) har modtaget
Læs mereI det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.
Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet
Læs mereDINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2
DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereRadikal pensionspolitik
Radikal pensionspolitik Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 25. august 2018 Radikal pensionspolitik I gennem de sidste 20 30 år har en stadig større andel af danskerne sparet op
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs merePrivate Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?
Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et
Læs mereNye prognoser giver ro om pensionen
Nye prognoser giver ro om pensionen Ældre og yngre kan tage det helt roligt midterfeltet skal overveje at justere indbetalingerne Pensionsbranchen har besluttet at revidere de fælles antagelser bag beregningen
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING
Læs mereDIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1
DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og
Læs mereHøringssvar til ændringer i Pensionsbeskatningsloven mfl. 1. Aldersopsparing skal på en gang løse to forskellige problemer
Skatteministeriet Att.: Anders Nielsen Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K lovgivningogoekonomi@skm.dk an@skm.dk Høringssvar til ændringer i Pensionsbeskatningsloven mfl. Vi har modtaget forslag
Læs merePensionisternes økonomi
Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,
Læs mereDet skal kunne betale sig at spare op til egen pension
Emne uden for dagsorden Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Generalforsamling 2018 Pensionskassen for Sundhedsfaglige Program for eftermiddagen - Det skal kunne betale sig at spare op
Læs mereNordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen
Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,
Læs mereForudsætninger for Behovsguiden
Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereAon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet
Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig
Læs mereEfterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse
MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y
Læs mere60 år. 61 år. 61½ år. 62 år
En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereDet er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til
Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der
Læs mereRÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT
RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk
Læs mereGrønbogen om pensioner
MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder
Læs merePensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad
Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig
Læs mereDansk pensionsalder vil sætte international rekord
Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske
Læs mereHVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4
NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at
Læs mereDokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit
Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det
Læs mereÅbenhed og gennemsigtighed på pensionsområdet
SIDE 1 Pension det skal være til at forstå Åbenhed og gennemsigtighed på pensionsområdet SIDE 2 Forsikring & Pension arbejder for åbenhed og gennemsigtighed SIDE 3 Opsparing til pension er en af de vigtigste
Læs mereManagement Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010
Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden
Læs mereVejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension
Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene
Læs mereFORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE
FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE K U N F O R S E L V S T Æ N D I G E SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE 1 - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension
Læs mereFinanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø
Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade 110 2100 København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til
Læs mereValgmuligheder i pensionssystemet
Valgmuligheder i pensionssystemet Kundebehov og valgfrihed på pensionsområdet, Penge- og Pensionspanelets konference 30. oktober 2012. Adm. Direktør Per Bremer Rasmussen Forsikring & Pension Agenda 1.
Læs merePædagoger og læreres pensionsopsparing
9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.
Læs mere