FOREBYGGELSE OG Social Kapital - en fælles bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOREBYGGELSE OG Social Kapital - en fælles bevægelse"

Transkript

1 FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E Social Kapital - en fælles bevægelse Gennemført af Gentofte Kommune, Forebyggelse og Sundhedsfremme i perioden april 2011 september 2013

2 Udarbejdet af: Forebyggelse og Sundhedsfremme, Gentofte Kommune, 2013 Yderligere information: Forebyggelse og Sundhedsfremme, tlf Indholdsfortegnelse Forord 4 Læsevejledning 5 1 Projektet Social kapital en fælles bevægelse Resumé Hovedkonklusioner Social kapital teoretisk baggrund for projektet Afrapportering på projektets succeskriterier Ændringer i projektet Bieffekter og erfaringer 10 2 Konceptualisering og operationalisering af social kapital 11 3 Datagrundlag og evalueringsmetode Datagrundlag Evalueringsmetode 12 4 Beskrivelse af projektet Projektets formål Projektforløbets faser Målgruppe og udvælgelseskriterier Projektets organisering Institutionernes udfordringer Projektets aktiviteter Nytænkning Forankring og fastholdelse 19 5 Dataindsamling Effektmål Interviews med ledere og medarbejdere Fokusgruppeinterviews med forældre Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere Observationerne Databehandling og analytisk tilgang 21 6 Projektets resultater Succeskriteriet: Korttidssygefravær reduceret med 1 3 procentpoint Succeskriteriet: Fælles forståelse af social kapital Færre interne modsætninger i personalegruppen Samarbejdsevne i institutionerne Retfærdighed Netværk fællesskab Tilfredshed med forældresamarbejdet i institutionen Klarhed om den pædagogiske linje Succeskriteriet: Indsatser til at styrke den sociale kapital i institutionernes hverdag Succeskriteriet: En strategi for social kapital er implementering og forankret Succeskriteriet: Ugentlige fælles fysiske aktiviteter for børn, forældre og personalet Succeskriteriet: Koncept for arbejdet med social kapital 37 7 Konklusion på projektet Social kapital en fælles bevægelse 38 8 Anbefalinger 39 9 Litteraturliste Bilagsliste

3 Forord Social kapital en fælles bevægelse var et to-årigt udviklingsprojekt iværksat af Forebyggelse og Sundhedsfremme i Gentofte Kommune i samarbejde med Arbejdsmiljø Gentofte. Projektledelsen blev varetaget af Forebyggelse og Sundhedsfremme i perioden april 2011 til september Projektet var støttet økonomisk af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Projektets overordnede formål var at nedbringe korttidssygefravær og øge trivslen blandt medarbejderne i tre integrerede daginstitutioner og en døgninstitution i Gentofte Kommune. Nogle af projektets deltagende institutioner havde forud for projektet et korttidssygefravær, der lå 1 2 procent over gennemsnittet, og som kunne føres tilbage til problemer med trivsel, samarbejde og sundhed. Midlet til at nedbringe sygefraværet var at anvende tankegangen fra social kapital og fokusere på at fremme trivsel og forståelse i relationen mellem medarbejdere, forældre og børn i institutionerne. De deltagende institutioners medarbejdere blev aktivt inddraget i tiltag og aktiviteter med fokus på, hvad der skaber social kapital, og hvordan man udvikler og fastholder social kapital i institutionerne. Korttidssygefravær er i høj grad også en økonomisk belastning for institutionerne. Social kapital en fælles bevægelse må betegnes som en succes, da det generelt er lykkedes institutionerne at nedbringe korttidssygefraværet igennem et målrettet arbejde med at fremme den sociale kapital i institutionerne. Det lykkedes endda én af institutionerne at sænke korttidssygefraværet med 3 procentpoint, hvilket svarer til en årlig besparelse på ca kr. Projektgruppen vil gerne rette en stor tak til Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse for at gøre projektet muligt. Endvidere en tak til professor Bjørn E. Holstein for inspiration og ph.d. studerende Christina Klyhs Albeck for faglig sparring i projektforløbet. Læsevejledning Evalueringen af projektet Social Kapital en fælles bevægelse er opdelt i otte kapitler. I kapitel 1 gives et resumé af projektet og dets hovedkonklusioner. Begrebet social kapital beskrives. Der afrapporteres på succeskriterier og ændringer i projektet. I kapitel 2 beskrives konceptualisering og operationalisering af social kapital begrebet. I kapitel 3 beskrives evalueringens datagrundlag og evalueringsmetode. I kapitel 4 beskrives projektforløbet i sin helhed. I kapitel 5 beskrives den gennemførte dataindsamling. I kapitel 6 analyseres data og projektets resultater præsenteres. I kapitel 7 konkluderes på projektet. I kapital 8 beskrives anbefalinger fra projektet. 4 5

4 1 Projektet Social kapital en fælles bevægelse 1.1 Resumé Studier viser en sammenhæng mellem social kapital, arbejdsmiljø og helbred på arbejdspladser. Jo højere social kapital jo lavere stressniveau. Helbredet blandt medarbejdere er bedre på arbejdspladser med høj social kapital og høj social kapital er derfor medvirkende til at mindske sygefravær. Social kapital har således betydning for trivsel, samarbejde, handlekompetence og sundhed. Øgning af den sociale kapital kan derudover øge produktiviteten og give mere velfærd for pengene. Ved at anvende tankegangen fra social kapital i et to-årigt udviklingsprojekt i tre integrerede daginstitutioner og en døgninstitution i Gentofte Kommune ville Forebyggelse og Sundhedsfremme øge trivslen i de deltagende institutioner og nedbringe korttidssygefraværet. I Social kapital en fælles bevægelse har omdrejningspunktet været at fremme parametrene samarbejdsevne, retfærdighed, tillid og netværk i hver af de fire deltagende institutioner. Et fremme som skulle få positiv betydning for arbejdsmiljøet. Midlet hertil har været at arbejde med mental og fysisk sundhed gennem aktiviteter, og at have fokus på øget involvering af forældregrupperne. Evalueringen viser, at projektet Social kapital en fælles bevægelse har haft en god effekt. Der er sket en markant reducering i korttidssygefraværet i to ud af de fire deltagende institutioner. De deltagende institutioner er blevet bevidste om, hvad de skal have fokus på for at værne om den sociale kapital og sikre et bedre arbejdsmiljø. De oplever en forbedret præstationsevne i hverdagen i forhold til at løse kerneopgaverne. Samarbejdet er blevet styrket i alle de deltagende institutioner kendetegnet ved en større åbenhed og anerkendelse. Projektet har medvirket til øget fællesskabsfølelse og større tillid. Dialogen mellem forældre og medarbejdere har udviklet sig til at være præget af større forståelse. Projektets aktiviteter har skabt øget fokus på faglighed og faglig udvikling blandt medarbejderne, og medarbejderne har fået nye konkrete redskaber til at forbedre deres pædagogiske praksis. I to ud af de fire institutioner har projektet ført til at øge andelen af fysiske aktiviteter i hverdagen. Derudover er der blevet generet brugbare erfaringer i forhold til at fastholde det videre fokus og arbejde med social kapital i de deltagende institutioner. 1.2 Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for projektet Social kapital en fælles bevægelse er følgende: Korttidssygefraværet er reduceret i alle deltagende institutioner. Nedgangen i korttidssygefraværet har skabt stabilitet og økonomisk råderum. Der er opnået fælles forståelse af social kapital. Der er sket en positiv udvikling i samtlige social kapitals fire parametre: samarbejdsevne, tillid, retfærdighed og netværk. Der er opnået en øget tydelighed i den pædagogiske linje og praksis. Der er kommet en bedre kommunikation mellem forældre og medarbejdere. Organisering med styregrupper medvirker til at omsætte resultater af baselineundersøgelsen til konkrete aktiviteter. Et projekt med social kapital som omdrejningspunkt skal være lokalt funderet med respekt for den eksisterende kultur i institutionen. 1.3 Social kapital teoretisk baggrund for projektet Begrebet social kapital har sit ophav i den klassiske sociologiske tænkning om det sociale liv og er fra starten af 1900 tallet blevet anvendt til at beskrive den sociale sammenhængskraft i samfundet. Social kapital opererer med en forståelse af, at viden og indsigt i det sociale liv opnås gennem at observere grupper og ikke individer. Det skal ses i forhold til, at en gruppe af mennesker et samfund vil handle, tænke og føle forskelligt, hvis de var socialt isolerede. Social kapital er en kapital, som mennesker opnår gennem deres sociale netværk, at social kapital er et resultat af tillid mellem mennesker, og at social kapital er de kræfter, som skabes ved samvirke mellem lokale netværk og samfundets institutioner. I nyere tid er der tre teoretiske forståelser af social kapital, som er blevet beskrevet af Bourdieu, Coleman og Putnam. De fremhæver forskellige aspekter ved begrebet. Bourdieu opererer med tre former for kapital, som har betydning for menneskers tilværelse og muligheder: den økonomiske, den kulturelle og den sociale kapital. For ham er social kapital et individuelt gode, som mennesker opnår ved aktivt at tage del i og opbygge sociale relationer og netværk. En kapital, som bruges i samspillet med andre mennesker i livet. Social kapital er summen af de aktuelle eller potentielle ressourcer, der knytter sig til at være en del af et netværk. Men det er ikke alle mennesker, der har lige mulighed for at skabe eller indgå i disse sociale netværk. Colemans opfattelse af social kapital er, at mennesker via sociale relationer præget af tillid og fælles værdier får muligheder, som de særligt har et udbytte af i deres liv. De muligheder er emotionel støtte, et godt arbejde og helbred. For Putnam er det centrale element i social kapital tillid og normer om gensidig støtte ud fra et kollektivt gode, som mennesker kan have gavn af, uanset om de er medvirkende til at opbygge den sociale kapital. Alle kan drage nytte af social kapital. Han definerer social kapital som egenskaber ved den sociale organisering, som netværk, normer og tillid, der medvirker positivt til koordinering og samarbejde for et fælles gode. 6 7

5 Han anlægger desuden et institutionelt perspektiv på social kapital, og anvender det i sammenhæng med organisationer, institutioner og lokalsamfund. Her er de vigtigste elementer ved social kapital netværk, normer, tillid, sammenhængskraft, tryghed og normer for gensidighed. Med Bourdieu, Coleman og Putnam kan man overordnet sige, til trods for at deres definitioner varierer, at social kapital medvirker til at skabe sammenhængskraft og at den menneskelige velbefindende trives gennem tillidsfuldhed. Derudover at mennesker ikke i sig selv og alene rummer social kapital, men at det skabes i relation med andre mennesker. Den sociale kapital rummes og udspringer af fællesskabet. Bourdieu, Coleman og Putnam er også enige om, at alle mennesker kan drage nytte af den sociale kapital i fællesskaber. Social kapital skal vedligeholdes og bringes i vækst, hvilket sker ved, at mennesker gør brug af den. Der skelnes ofte mellem tre former for social kapital: Bonding handler om tillid og samarbejde mellem mennesker inden for det samme sociale netværk og fællesskab. Bridging omhandler det relationelle mellem mennesker i sociale netværk. Linking vedrører forbindelser mellem mennesker på tværs af netværk, nye sociale relationer. Linking giver mennesker adgang til ressourcer, som ellers ikke ville være mulige for dem at få adgang til og opnå. 1.4 Afrapportering på projektets succeskriterier Der er blevet opstillet seks succeskriterier for projektet Social kapital en fælles bevægelse. Fem af de seks succeskriterier er opnået, Succeskriterier hvilket er en tilfredsstillende indfrielse af projektets målsætning. Der er ikke undervejs blevet tilføjet yderligere succeskriterier til projektet. Korttidssygefravær reduceret med 1 3 procentpoint over 2 år Fælles forståelse af social kapital Indsatser til at styrke den sociale kapital i institutionernes hverdag En strategi for social kapital i institutionerne er implementeret og forankret hos ledelse, tillids og sikkerhedsrepræsentanter, personale og forældrebestyrelse Et koncept for arbejdet med social kapital gennem bl.a. fælles fysiske aktiviteter for børn, forældre og personale Ugentlige fælles fysiske aktiviteter for børn, forældre og personalet Opnået/ikke opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Ikke opnået 8 9

6 1.5 Ændringer i projektet Projektets middel til at styrke den sociale kapital var tilrettelagt fysisk aktivitet i de fire deltagende institutioner. Denne tilgang er blevet opretholdt igennem hele projektperioden. Men der opstod derudover et behov for at fokusere på mental sundhed ud fra de deltagende institutioners udfordringer med trivsel og samarbejde. Fokus på mental sundhed er således blevet prioriteret højere end fokus på fysisk sundhed i projektet. Sammenfaldende karakteristika for de deltagende daginstitutioner var, at de i høj grad var udfordret arbejdsmiljømæssigt. Gennem arbejdet med mental sundhed søgte projektet at påvirke den fysiske sundhed. Men ugentlige fysiske aktiviteter for børn, forældre og personale, som var ét af succeskriterierne, er ikke blevet gennemført som forventet. 1.6 Bi effekter og erfaringer Projektet har på flere områder været udfordret af ydre påvirkninger, som ikke kunne forudses af projektgruppen ved projektets etablering og undervejs i projektforløbet. Særligt to faktorer har spillet en væsentlig rolle for gennemførelsen af projektet. For det første gjorde en langvarende influenzaperiode i vinteren , og medfølgende højt sygefravær, det vanskeligere at holde fokus på aktivitetsperiode 2 og dets retning internt i nogle af institutionerne. For det andet er flere af de deltagende institutioner også en del af andre kommunalt iværksatte projekter i Gentofte Kommune, eksempelvis et større inklusionsprojekt, hvilket kan have medvirket til i perioder at svække fokus på projektet. Et projekt, som har til formål at øge den sociale kapital, kræver kontinuerlig opmærksomhed. Derfor ville det have været fordelagtigt at friholde de deltagende institutioner fra at deltage i andre større projekter samtidigt. 2 Konceptualisering og operationalisering af social kapital Parameter Samarbejdsevne Tillid Retfærdighed Netværk Karakteristika Normer for gensidighed og forpligtelser, forventninger, rolleklarhed, anerkendelse, hjælpsomhed, ansvarsfølelse. Faglighed, troværdighed, tryghed og frihed. Kontrol, beslutningsprocesser, information, respekt for og anerkendelse af forskellige holdninger, indflydelse på arbejdsgang og arbejdsplads og medbestemmelse. Fællesskab internt i institutionen med såvel ledelse, medarbejdere og forældregruppen, deltagelse, sociale regler, rummelighed og inklusion. Litteraturstudier af begrebet social kapital har lagt grunden for at udvikle projektet Social kapital en fælles bevægelse, som et koncept til anvendelse og planlægningen af projektets design. Operationaliseringen af social kapital har især støttet sig til Virksomhedens sociale kapital udarbejdet af Arbejdsmiljørådet og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Høj social kapital på en arbejdsplads, er tilstedeværelsen af retfærdighed, tillid, tryghed, tilfredshed, engagement, fælles normer og gensidig forpligtelse. Høj social kapital medvirker til, at medarbejdere i fællesskab arbejder for det fælles gode og bliver bedre til at løse deres kerneopgaver. I projektet er det valgt at bruge tankegangen fra social kapital som teoretisk og værdimæssigt afsæt for at forbedre arbejdsmiljøet og styrke samarbejdet i de deltagende institutioner. Det er sket med henblik på, dels at ændre den interne kultur til at blive mere hensigtsmæssig, og dels at nedbringe korttidssygefraværet. Fysiske aktiviteter er blevet brugt som middel til at styrke samarbejdskulturen og åbne op for en øget forståelse mellem ledelse, medarbejdere, børn og forældre. I projektet er social kapital defineret som parametrene samarbejdsevne, tillid, retfærdighed og netværk. Parametrene har forskellige former for karakteristika, og følgelig udfoldes indholdet af begreberne ud fra hvilken forståelsesramme, de er blevet anvendt i i projektet. Som supplement til de fire parametre er medarbejderengagement og motivation også blevet undersøgt som relevante parametre til forståelse af social kapital. Derudover er faglig udvikling som en del af deres arbejde, blevet inddraget som parameter i projektet. Faglig udvikling er en vigtig del af den sociale kapital i forhold til problemstillingen om, at der opleves uklarhed om den pædagogiske linje i de deltagende institutioner

7 3 Datagrundlag og evalueringsmetode 3.1 Datagrundlag Datagrundlaget, som udgør evalueringen, er baseret på en baselineundersøgelse og en endpointundersøgelse, og består både af kvalitative og kvantitative undersøgelser: Spørgeskema til medarbejdere og ledere Enkeltinterviews med medarbejdere og ledere Fokusgruppeinterviews med forældre Fokusgruppeinterviews med medarbejdere Observationer 3.2 Evalueringsmetode Evalueringen har til formål at undersøge om projektet Social kapital en fælles bevægelse har indfriet det overordnede slutmål en reducering på 1-3 procentpoint i korttidssygefraværet. Derudover søger evalueringen at vurdere, hvorvidt de opstillede succeskriterier der kan betegnes som delmål er blevet opfyldt. Forebyggelse og Sundhedsfremme vurderer, at opnåelse af delmålene er af lige så stor betydning som slutmålet, og dermed er behandling af delmålene blevet prioriteret i samme udstrækning. Forebyggelse og Sundhedsfremme har valgt at anvende en virkningsevalueringsmetode, da denne type evaluering tager højde for, at det som søges evalueret sker i en kontekst, som er unik og lokal. Evalueringen isolerer ikke projektet Social kapital en fælles bevægelse fra ydre faktorer og påvirkninger, idet det ikke kan undgås, at projektet er blevet påvirket af eksterne forhold. Det evalueres, hvilken indflydelse de iværksatte aktiviteter og tiltag har haft i de fire deltagende institutioner, og hvilken udvikling, som aktiviteter og tiltag kan have bidraget til. 4 Beskrivelse af projektet 4.1 Projektets formål Tankengangen fra social kapital blev brugt som afsæt for at tilvejebringe projektets formål. Ved at øge den sociale kapital i institutionerne søgtes en forbedring i den generelle trivsel med henblik på at reducere korttidssygefraværet. De deltagende daginstitutioner havde haft problemer med arbejdsmiljøet både internt i medarbejdergruppen og i forhold til samarbejdet med forældrene. I 2009 havde en forvaltning i Gentofte Kommune i samarbejde med erhvervspsykologer arbejdet med bl.a. de deltagende daginstitutioner. Udfaldet af samarbejdet lokaliserede på tværs af institutionerne problematikker som: Interne modsætninger i personalegruppen Uklarhed om den pædagogiske linje Generelle samarbejdsproblemer internt blandt personalet og med forældregruppen. Vurderingen var, at medarbejdernes korttidssygefravær havde en forbindelse til arbejdsmiljøet i institutionerne. Der blev lokaliseret et tydeligt behov for at udvikle fælles værdier og opbygge en større tillid mellem medarbejdere, ledere og forældre i de deltagende institutioner. Ledere og medarbejdere oplevede udfordringer med at finde og praktisere en fælles linje i mødet med forældrene. Forældregruppen skulle på en ny måde inddrages og involveres i konkrete aktiviteter med sigtet at forbedre samarbejdet. Midlet i projektet til at åbne op for en øget forståelse og samtidig styrke samarbejdet mellem personalet og forældregruppen var øget fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet var et konkret og praktisk middel til at skabe fælles oplevelser og styrke fællesskabsfølelsen og samtidig styrke fysisk sundhed i institutionerne. Projektet havde karakter af at være et udviklings og læringsforløb, som skulle bidrage til øget dialog og refleksion over teoretiske såvel som praktiske overvejelser. Personalet og forældregruppen skulle i fællesskab opdage vigtigheden af at værne om sociale relationer gennem tryghed, engagement, hjælpsomhed og gensidig forståelse. Mere konkret gennem refleksion over tillid og forventninger, at styrke engagementet og hjælpsomheden, at styrke kommunikationen og fællesskabet, og ved at få øje på nye handlemuligheder i samarbejdet i personalegruppen

8 Baselineundersøgelse Aktivitetsperiode 1 Aktivitetsperiode 2 Opstart Midtvejsevaluering Endpointundersøgelse 4.2 Projektforløbets faser Projektet Social kapital en fælles bevægelse forløb i seks overordnede faser: 1) opstart, 2) baselineundersøgelse, 3) aktivitetsperiode 1, 4) midtvejsevaluering, 5) aktivitetsperiode 2 og 6) endpointundersøgelse. Projektets opstartsfase blev påbegyndt i april Første del i processen var at konceptualisere og operationalisere begrebet social kapital. Social kapital som koncept og den teoretiske forståelse af begrebet blev præsenteret og anskueliggjort gennem workshops i de deltagende institutioner. Indeholdt i opstartsfasen var tilrettelæggelse af baselineundersøgelsen. Baselineundersøgelsen kortlagde de deltagende institutioners varierende udfordringer, og havde den funktion at tage temperaturen på den sociale kapital. Dens resultater lokaliserede de indsatsområder og opmærksomhedspunkter, som hver institution skulle arbejde med fremadrettet i projektforløbet. Med afsæt heri blev der udarbejdet individuelle aktivitetsforløb i hver af de deltagende institutioner til gennemførelse i aktivitetsperiode 1. Baselineundersøgelsen blev udført og resultaterne heraf blev præsenteret for de deltagende institutioner i perioden august 2011 til januar Aktivitetsperiode 1 blev gennemført i institutionerne i perioden februar til september Hver institution arbejdede med forskellige aktiviteter med henblik på at øge den sociale kapital i institutionen. Aktivitetsperiode 1 blev afsluttet med en midtvejsevaluering. Midtvejsevalueringens formål var at samle op på de igangsatte aktiviteter og deres virkning og samtidig rette fokus mod indholdet af aktivitetsperiode 2. Deltagerne i midtvejsevalueringen var udelukkende medarbejdere fra institutionerne. Involvering af medarbejderne i en refleksionsog planlægningsproces skulle derudover bidrage til at give dem ejerskab over projektet. Midtvejsevalueringen blev gennemført og præsenteret i de deltagende institutioner i perioden oktober til december Aktivitetsperiode 2 havde til formål som i aktivitetsperiode 1 at gennemføre aktiviteter, som kunne medvirke til at øge den sociale kapital i institutionerne. Den forløb i perioden januar til juni Endpointundersøgelsen blev gennemført fra juli til september Den havde til formål at vurdere udviklingen i den sociale kapital i forhold til resultaterne fra baselineundersøgelsen, at evaluere projektet som helhed og at udarbejde indeværende evalueringsrapport. 4.3 Målgruppe og udvælgelseskriterier Den primære målgruppe er medarbejdere i dag- og døgninstitutioner for børn og unge: pædagoger, pædagogmedhjælpere, socialpædagoger, og social- og sundhedshjælpere. Fælles for de deltagende daginstitutioner er, at de er integrerede institutioner med børn i alderen 0 6 år, og har stort set enslydende børnetal fordelt på vuggestuegrupper og børnehavegrupper. Antallet af ansatte og fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere er ligeledes enslydende. Døgninstitutionen adskiller sig fra daginstitutionerne ved at være et døgn- og hjemtilbud for børn og unge, og er anderledes normeret i forhold til daginstitutionerne. De tre daginstitutioners lighedstræk skulle medvirke til, at institutionerne nemmere kunne dele erfaringer og viden med hinanden i projektperioden ved statusmøder mellem ledere fra de deltagende institutioner og projektgruppen. Daginstitutionerne er blevet udvalgt til at deltage i projektet på baggrund af, at deres korttidssygefravær lå 1-2 procent over gennemsnittet for daginstitutioner i Gentofte Kommune. Derudover er daginstitutionerne udvalgt ud fra vurderingen af, at der var et behov at udvikle fælles værdier og opbygge tillid mellem forældre, ledelse og medarbejdere. Døgninstitutionen blev udvalgt til at medvirke i projektet for at få et andet perspektiv på udvikling af social kapital. En døgninstitution er anderledes i sin organisering, arbejder med børn med specielle behov, som rækker udover daginstitutionsområdet og har derfor en anden tilgang til det pædagogiske felt. Inddragelsen af en døgninstitution, der arbejder under andre vilkår og rammebetingelser blev vurderet til at have en positiv og frugtbar effekt på projektet som helhed. Og antageligt bidrage med ny viden om hvad der kan skabe, vedligeholde og øge den sociale kapital i institutioner. 4.4 Projektets organisering Projektet Social kapital en fælles bevægelse, som er udviklet af Forebyggelse og Sundhedsfremme i Gentofte Kommune i samarbejde med Arbejdsmiljø Gentofte, var organiseret med en intern projektgruppe samt projektledelse. Projektgruppens medlemmer har fungeret som kontaktpersoner for hver af de fire deltagende institutioner. Kontaktpersonens funktion har været at støtte og guide processen internt i institutionerne. Derudover har der mellem projektgruppen og ledere fra de deltagende institutioner været afholdt fælles statusmøder hver anden måned til udveksling, inspiration og videndeling mellem lederne. Internt i de deltagende institutioner er projektet blevet organiseret med styregrupper, som var sammensat af medarbejdere, herunder tillids og sikkerhedsrepræsentanter, ledere og forældre. Styregruppemøderne har haft fokus på at udveksle idéer til at skabe, gennemføre og fastholde fokus på at øge den sociale kapital. Derudover var det 14 15

9 styregruppens funktion at sikre målgruppernes deltagelse i projektet. Organiseringen med lokale styregrupper skulle sikre, at der blev taget afsæt i den eksisterende kultur i institutionerne med henblik på at udvikle den. Som en del af projektet har en gamemaster været med til at udvikle idéer til tiltag og fysiske aktiviteter i de deltagende institutioner. Gamemasteren havde selv erfaring med iværksættelse af fysiske aktiviteter i det pædagogiske felt, og hvorledes der kunne rettes fokus mod forbedring af arbejdsmiljømæssige udfordringer. Gamemasterens funktion var at være bindeled mellem projektgruppen og institutionerne, og kunne på opfordring fra institutionerne bidrage med faglig sparring og udvikling af konkrete ideer til fysiske aktiviteter, der kunne være med til at udvikle den sociale kapital. Eksterne konsulenter er blevet hentet ind i projektforløbet for at yde bistand til at iværksætte og gennemføre aktiviteter i de deltagende institutioner. Herunder til forløb med Fri for mobberi, mindfullness og fysiske aktiviteter som omdrejningspunkt. Et forskerhold har taget del i projektet som faglige sparringspartnere i forbindelse med etablering af projektet, ved dataindsamling og ved evalueringerne. 4.5 Institutionernes udfordringer Forebyggelse og Sundhedsfremme har valgt at anonymisere de deltagende institutioner i evalueringen for at sikre de interviewedes anonymitet. Et projekt vedrørende social kapital og arbejdsmiljø kan indeholde følsomme emner, og i lyset af at de tre daginstitutioner har en historik som udfordrede institutioner i en arbejdsmiljømæssig sammenhæng, kræver det i høj grad tillid og tryghed at indgå i en udviklingsproces i samspil med en anden aktør i kommunen. Derfor har de deltagende institutioner også fået fremlagt resultatet af baselineundersøgelsen individuelt. Endpointundersøgelsens resultater er ligeledes blevet fremlagt individuelt for hver enkelt institution. Derudover har de individuelle fremlæggelser bidraget til at målrette indsatsen og haft til hensigt at give mest mulig ejerskab i de deltagende institutioner. De udfordringer, som blev lokaliseret i baselineundersøgelsen, er i det følgende struktureret efter parametrene samarbejdsevne, tillid, retfærdighed og netværk. Parametre Samarbejdsevne Tillid Retfærdighed Netværk Udfordringer Samarbejde på tværs af stuer og afdelinger Samarbejde med forældre Kommunikation Anerkendelse fra forældre Anerkendelse fra ledere Anerkendelse fra medarbejdere til medarbejdere Faglige udviklingsmuligheder Medindflydelse Følelsen af at blive hørt Netværksdannelse mellem forældre Fællesskabsfølelse Derudover blev institutionernes styrker registreret via baselineundersøgelsen, hvor der var tale om følgende tendenser: Mangfoldighed og diversitet i medarbejdergruppen Hjælpsomhed i medarbejdergruppen Fleksibilitet i hverdagen Imødekommenhed i medarbejdergruppen Godt humør i medarbejdergruppen Fagligt fokus i institutionerne

10 4.6 Projektets aktiviteter De tiltag og aktiviteter, som de deltagende institutioner har gennemført i projektperioden, har været af varierende karakter. De konkrete tiltag og aktiviteter, som blev gennemført i projektets to aktivitetsperioder var følgende: Foredrag om læring med forældre og personale Foredrag om fysisk aktivitet med børn Målrettede fysiske aktiviteter og bevægelse med børn Personalearrangementer uden for institutionens åbningstid Synliggørelse aktiviteter på legepladsen Aktive pauser for medarbejdere Forløb med mindfullness for forældre, børn og medarbejdere Mindfullness workshop for børn og forældre Udvikling af det visuelle indtryk i institutionen Registrering af arbejdsopgaver til refleksion over praksis Arbejdet med domæneteori i forhold til at forbedre kommunikationen Involvering af forældre i aktiviteter i institutionen f.eks. sommerfest Forløb med projektet Fri for mobberi Skovtur med forældre, børn og personale uden for institutionens åbningstid Fællesspisning på stuer med forældre, børn og medarbejdere Sociale arrangementer mellem medarbejdere 4.7 Nytænkning De nytænkende elementer i projektet har været, at tillids- og sikkerhedsrepræsentanter skulle have et særligt ansvar og rolle i forhold til sygefravær og trivsel. Det er blevet tilgodeset ved, at de har været en del af styregrupperne i institutionerne. Det har givet tillidsog sikkerhedsrepræsentanterne mulighed for at påvirke og udvikle måder hvorpå sygefravær og trivsel håndteres og imødekommes. Et andet element har været øget forældreinvolvering i de deltagende institutioner, således at både personale, børn og forældre er blevet inddraget i indsatser og aktiviteter for at øge den sociale kapital. Derfor har repræsentanter for forældregruppen været en del af styregrupperne. Forældregruppen har været med til, at udvikle ideer til tiltag og aktiviteter for at øge den sociale kapital i institutionerne. Dette er sket med henblik på, at udarbejde strategier for hvordan institutionerne kan udvikle og rette fokus mod den sociale kapital. 4.8 Forankring og fastholdelse Som afslutning på projektet har hver af de deltagende institutioner gennemgået et forløb for at afklare, hvordan det fremtidige arbejde med social kapital skal udvikle sig og fastholdes systematisk i institutionen. Dette er sket igennem en afsluttende refleksionsworkshop mellem projektgruppen, medarbejdere og ledere. Omdrejningspunktet for denne workshop var dels et tilbageblik på processen som helhed i forhold til udfordringer og positive tiltag, dels et fokus på det fremtidige arbejde med at fastholde og videreudvikle den sociale kapital. Workshoppens fokus på fastholdelse og forankring resulterede i konkrete forslag til den fremtidige udvikling af social kapital og sikrede ejerskab til processen. Derudover har de deltagende institutioner gennem de individuelle afslutningspræsentationer fået placeret deres resultat af endpointundersøgelsen både i forhold til den nuværende situation og hvilke behov, der måtte være at fokusere på i fremtiden. På baggrund af endpointundersøgelsen har Forebyggelse og Sundhedsfremme udarbejdet individuelle anbefalinger til den enkelte institution for at påvirke og sikre fastholdelse af, at der fremadrettet værnes om den sociale kapital

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde

Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde Rapport 1 Plejecentret Johan Riis Minde i Morsø Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere