FOREBYGGELSE OG Social Kapital - en fælles bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOREBYGGELSE OG Social Kapital - en fælles bevægelse"

Transkript

1 FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E Social Kapital - en fælles bevægelse Gennemført af Gentofte Kommune, Forebyggelse og Sundhedsfremme i perioden april 2011 september 2013

2 Udarbejdet af: Forebyggelse og Sundhedsfremme, Gentofte Kommune, 2013 Yderligere information: Forebyggelse og Sundhedsfremme, tlf Indholdsfortegnelse Forord 4 Læsevejledning 5 1 Projektet Social kapital en fælles bevægelse Resumé Hovedkonklusioner Social kapital teoretisk baggrund for projektet Afrapportering på projektets succeskriterier Ændringer i projektet Bieffekter og erfaringer 10 2 Konceptualisering og operationalisering af social kapital 11 3 Datagrundlag og evalueringsmetode Datagrundlag Evalueringsmetode 12 4 Beskrivelse af projektet Projektets formål Projektforløbets faser Målgruppe og udvælgelseskriterier Projektets organisering Institutionernes udfordringer Projektets aktiviteter Nytænkning Forankring og fastholdelse 19 5 Dataindsamling Effektmål Interviews med ledere og medarbejdere Fokusgruppeinterviews med forældre Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere Observationerne Databehandling og analytisk tilgang 21 6 Projektets resultater Succeskriteriet: Korttidssygefravær reduceret med 1 3 procentpoint Succeskriteriet: Fælles forståelse af social kapital Færre interne modsætninger i personalegruppen Samarbejdsevne i institutionerne Retfærdighed Netværk fællesskab Tilfredshed med forældresamarbejdet i institutionen Klarhed om den pædagogiske linje Succeskriteriet: Indsatser til at styrke den sociale kapital i institutionernes hverdag Succeskriteriet: En strategi for social kapital er implementering og forankret Succeskriteriet: Ugentlige fælles fysiske aktiviteter for børn, forældre og personalet Succeskriteriet: Koncept for arbejdet med social kapital 37 7 Konklusion på projektet Social kapital en fælles bevægelse 38 8 Anbefalinger 39 9 Litteraturliste Bilagsliste

3 Forord Social kapital en fælles bevægelse var et to-årigt udviklingsprojekt iværksat af Forebyggelse og Sundhedsfremme i Gentofte Kommune i samarbejde med Arbejdsmiljø Gentofte. Projektledelsen blev varetaget af Forebyggelse og Sundhedsfremme i perioden april 2011 til september Projektet var støttet økonomisk af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Projektets overordnede formål var at nedbringe korttidssygefravær og øge trivslen blandt medarbejderne i tre integrerede daginstitutioner og en døgninstitution i Gentofte Kommune. Nogle af projektets deltagende institutioner havde forud for projektet et korttidssygefravær, der lå 1 2 procent over gennemsnittet, og som kunne føres tilbage til problemer med trivsel, samarbejde og sundhed. Midlet til at nedbringe sygefraværet var at anvende tankegangen fra social kapital og fokusere på at fremme trivsel og forståelse i relationen mellem medarbejdere, forældre og børn i institutionerne. De deltagende institutioners medarbejdere blev aktivt inddraget i tiltag og aktiviteter med fokus på, hvad der skaber social kapital, og hvordan man udvikler og fastholder social kapital i institutionerne. Korttidssygefravær er i høj grad også en økonomisk belastning for institutionerne. Social kapital en fælles bevægelse må betegnes som en succes, da det generelt er lykkedes institutionerne at nedbringe korttidssygefraværet igennem et målrettet arbejde med at fremme den sociale kapital i institutionerne. Det lykkedes endda én af institutionerne at sænke korttidssygefraværet med 3 procentpoint, hvilket svarer til en årlig besparelse på ca kr. Projektgruppen vil gerne rette en stor tak til Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse for at gøre projektet muligt. Endvidere en tak til professor Bjørn E. Holstein for inspiration og ph.d. studerende Christina Klyhs Albeck for faglig sparring i projektforløbet. Læsevejledning Evalueringen af projektet Social Kapital en fælles bevægelse er opdelt i otte kapitler. I kapitel 1 gives et resumé af projektet og dets hovedkonklusioner. Begrebet social kapital beskrives. Der afrapporteres på succeskriterier og ændringer i projektet. I kapitel 2 beskrives konceptualisering og operationalisering af social kapital begrebet. I kapitel 3 beskrives evalueringens datagrundlag og evalueringsmetode. I kapitel 4 beskrives projektforløbet i sin helhed. I kapitel 5 beskrives den gennemførte dataindsamling. I kapitel 6 analyseres data og projektets resultater præsenteres. I kapitel 7 konkluderes på projektet. I kapital 8 beskrives anbefalinger fra projektet. 4 5

4 1 Projektet Social kapital en fælles bevægelse 1.1 Resumé Studier viser en sammenhæng mellem social kapital, arbejdsmiljø og helbred på arbejdspladser. Jo højere social kapital jo lavere stressniveau. Helbredet blandt medarbejdere er bedre på arbejdspladser med høj social kapital og høj social kapital er derfor medvirkende til at mindske sygefravær. Social kapital har således betydning for trivsel, samarbejde, handlekompetence og sundhed. Øgning af den sociale kapital kan derudover øge produktiviteten og give mere velfærd for pengene. Ved at anvende tankegangen fra social kapital i et to-årigt udviklingsprojekt i tre integrerede daginstitutioner og en døgninstitution i Gentofte Kommune ville Forebyggelse og Sundhedsfremme øge trivslen i de deltagende institutioner og nedbringe korttidssygefraværet. I Social kapital en fælles bevægelse har omdrejningspunktet været at fremme parametrene samarbejdsevne, retfærdighed, tillid og netværk i hver af de fire deltagende institutioner. Et fremme som skulle få positiv betydning for arbejdsmiljøet. Midlet hertil har været at arbejde med mental og fysisk sundhed gennem aktiviteter, og at have fokus på øget involvering af forældregrupperne. Evalueringen viser, at projektet Social kapital en fælles bevægelse har haft en god effekt. Der er sket en markant reducering i korttidssygefraværet i to ud af de fire deltagende institutioner. De deltagende institutioner er blevet bevidste om, hvad de skal have fokus på for at værne om den sociale kapital og sikre et bedre arbejdsmiljø. De oplever en forbedret præstationsevne i hverdagen i forhold til at løse kerneopgaverne. Samarbejdet er blevet styrket i alle de deltagende institutioner kendetegnet ved en større åbenhed og anerkendelse. Projektet har medvirket til øget fællesskabsfølelse og større tillid. Dialogen mellem forældre og medarbejdere har udviklet sig til at være præget af større forståelse. Projektets aktiviteter har skabt øget fokus på faglighed og faglig udvikling blandt medarbejderne, og medarbejderne har fået nye konkrete redskaber til at forbedre deres pædagogiske praksis. I to ud af de fire institutioner har projektet ført til at øge andelen af fysiske aktiviteter i hverdagen. Derudover er der blevet generet brugbare erfaringer i forhold til at fastholde det videre fokus og arbejde med social kapital i de deltagende institutioner. 1.2 Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for projektet Social kapital en fælles bevægelse er følgende: Korttidssygefraværet er reduceret i alle deltagende institutioner. Nedgangen i korttidssygefraværet har skabt stabilitet og økonomisk råderum. Der er opnået fælles forståelse af social kapital. Der er sket en positiv udvikling i samtlige social kapitals fire parametre: samarbejdsevne, tillid, retfærdighed og netværk. Der er opnået en øget tydelighed i den pædagogiske linje og praksis. Der er kommet en bedre kommunikation mellem forældre og medarbejdere. Organisering med styregrupper medvirker til at omsætte resultater af baselineundersøgelsen til konkrete aktiviteter. Et projekt med social kapital som omdrejningspunkt skal være lokalt funderet med respekt for den eksisterende kultur i institutionen. 1.3 Social kapital teoretisk baggrund for projektet Begrebet social kapital har sit ophav i den klassiske sociologiske tænkning om det sociale liv og er fra starten af 1900 tallet blevet anvendt til at beskrive den sociale sammenhængskraft i samfundet. Social kapital opererer med en forståelse af, at viden og indsigt i det sociale liv opnås gennem at observere grupper og ikke individer. Det skal ses i forhold til, at en gruppe af mennesker et samfund vil handle, tænke og føle forskelligt, hvis de var socialt isolerede. Social kapital er en kapital, som mennesker opnår gennem deres sociale netværk, at social kapital er et resultat af tillid mellem mennesker, og at social kapital er de kræfter, som skabes ved samvirke mellem lokale netværk og samfundets institutioner. I nyere tid er der tre teoretiske forståelser af social kapital, som er blevet beskrevet af Bourdieu, Coleman og Putnam. De fremhæver forskellige aspekter ved begrebet. Bourdieu opererer med tre former for kapital, som har betydning for menneskers tilværelse og muligheder: den økonomiske, den kulturelle og den sociale kapital. For ham er social kapital et individuelt gode, som mennesker opnår ved aktivt at tage del i og opbygge sociale relationer og netværk. En kapital, som bruges i samspillet med andre mennesker i livet. Social kapital er summen af de aktuelle eller potentielle ressourcer, der knytter sig til at være en del af et netværk. Men det er ikke alle mennesker, der har lige mulighed for at skabe eller indgå i disse sociale netværk. Colemans opfattelse af social kapital er, at mennesker via sociale relationer præget af tillid og fælles værdier får muligheder, som de særligt har et udbytte af i deres liv. De muligheder er emotionel støtte, et godt arbejde og helbred. For Putnam er det centrale element i social kapital tillid og normer om gensidig støtte ud fra et kollektivt gode, som mennesker kan have gavn af, uanset om de er medvirkende til at opbygge den sociale kapital. Alle kan drage nytte af social kapital. Han definerer social kapital som egenskaber ved den sociale organisering, som netværk, normer og tillid, der medvirker positivt til koordinering og samarbejde for et fælles gode. 6 7

5 Han anlægger desuden et institutionelt perspektiv på social kapital, og anvender det i sammenhæng med organisationer, institutioner og lokalsamfund. Her er de vigtigste elementer ved social kapital netværk, normer, tillid, sammenhængskraft, tryghed og normer for gensidighed. Med Bourdieu, Coleman og Putnam kan man overordnet sige, til trods for at deres definitioner varierer, at social kapital medvirker til at skabe sammenhængskraft og at den menneskelige velbefindende trives gennem tillidsfuldhed. Derudover at mennesker ikke i sig selv og alene rummer social kapital, men at det skabes i relation med andre mennesker. Den sociale kapital rummes og udspringer af fællesskabet. Bourdieu, Coleman og Putnam er også enige om, at alle mennesker kan drage nytte af den sociale kapital i fællesskaber. Social kapital skal vedligeholdes og bringes i vækst, hvilket sker ved, at mennesker gør brug af den. Der skelnes ofte mellem tre former for social kapital: Bonding handler om tillid og samarbejde mellem mennesker inden for det samme sociale netværk og fællesskab. Bridging omhandler det relationelle mellem mennesker i sociale netværk. Linking vedrører forbindelser mellem mennesker på tværs af netværk, nye sociale relationer. Linking giver mennesker adgang til ressourcer, som ellers ikke ville være mulige for dem at få adgang til og opnå. 1.4 Afrapportering på projektets succeskriterier Der er blevet opstillet seks succeskriterier for projektet Social kapital en fælles bevægelse. Fem af de seks succeskriterier er opnået, Succeskriterier hvilket er en tilfredsstillende indfrielse af projektets målsætning. Der er ikke undervejs blevet tilføjet yderligere succeskriterier til projektet. Korttidssygefravær reduceret med 1 3 procentpoint over 2 år Fælles forståelse af social kapital Indsatser til at styrke den sociale kapital i institutionernes hverdag En strategi for social kapital i institutionerne er implementeret og forankret hos ledelse, tillids og sikkerhedsrepræsentanter, personale og forældrebestyrelse Et koncept for arbejdet med social kapital gennem bl.a. fælles fysiske aktiviteter for børn, forældre og personale Ugentlige fælles fysiske aktiviteter for børn, forældre og personalet Opnået/ikke opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Opnået Ikke opnået 8 9

6 1.5 Ændringer i projektet Projektets middel til at styrke den sociale kapital var tilrettelagt fysisk aktivitet i de fire deltagende institutioner. Denne tilgang er blevet opretholdt igennem hele projektperioden. Men der opstod derudover et behov for at fokusere på mental sundhed ud fra de deltagende institutioners udfordringer med trivsel og samarbejde. Fokus på mental sundhed er således blevet prioriteret højere end fokus på fysisk sundhed i projektet. Sammenfaldende karakteristika for de deltagende daginstitutioner var, at de i høj grad var udfordret arbejdsmiljømæssigt. Gennem arbejdet med mental sundhed søgte projektet at påvirke den fysiske sundhed. Men ugentlige fysiske aktiviteter for børn, forældre og personale, som var ét af succeskriterierne, er ikke blevet gennemført som forventet. 1.6 Bi effekter og erfaringer Projektet har på flere områder været udfordret af ydre påvirkninger, som ikke kunne forudses af projektgruppen ved projektets etablering og undervejs i projektforløbet. Særligt to faktorer har spillet en væsentlig rolle for gennemførelsen af projektet. For det første gjorde en langvarende influenzaperiode i vinteren , og medfølgende højt sygefravær, det vanskeligere at holde fokus på aktivitetsperiode 2 og dets retning internt i nogle af institutionerne. For det andet er flere af de deltagende institutioner også en del af andre kommunalt iværksatte projekter i Gentofte Kommune, eksempelvis et større inklusionsprojekt, hvilket kan have medvirket til i perioder at svække fokus på projektet. Et projekt, som har til formål at øge den sociale kapital, kræver kontinuerlig opmærksomhed. Derfor ville det have været fordelagtigt at friholde de deltagende institutioner fra at deltage i andre større projekter samtidigt. 2 Konceptualisering og operationalisering af social kapital Parameter Samarbejdsevne Tillid Retfærdighed Netværk Karakteristika Normer for gensidighed og forpligtelser, forventninger, rolleklarhed, anerkendelse, hjælpsomhed, ansvarsfølelse. Faglighed, troværdighed, tryghed og frihed. Kontrol, beslutningsprocesser, information, respekt for og anerkendelse af forskellige holdninger, indflydelse på arbejdsgang og arbejdsplads og medbestemmelse. Fællesskab internt i institutionen med såvel ledelse, medarbejdere og forældregruppen, deltagelse, sociale regler, rummelighed og inklusion. Litteraturstudier af begrebet social kapital har lagt grunden for at udvikle projektet Social kapital en fælles bevægelse, som et koncept til anvendelse og planlægningen af projektets design. Operationaliseringen af social kapital har især støttet sig til Virksomhedens sociale kapital udarbejdet af Arbejdsmiljørådet og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Høj social kapital på en arbejdsplads, er tilstedeværelsen af retfærdighed, tillid, tryghed, tilfredshed, engagement, fælles normer og gensidig forpligtelse. Høj social kapital medvirker til, at medarbejdere i fællesskab arbejder for det fælles gode og bliver bedre til at løse deres kerneopgaver. I projektet er det valgt at bruge tankegangen fra social kapital som teoretisk og værdimæssigt afsæt for at forbedre arbejdsmiljøet og styrke samarbejdet i de deltagende institutioner. Det er sket med henblik på, dels at ændre den interne kultur til at blive mere hensigtsmæssig, og dels at nedbringe korttidssygefraværet. Fysiske aktiviteter er blevet brugt som middel til at styrke samarbejdskulturen og åbne op for en øget forståelse mellem ledelse, medarbejdere, børn og forældre. I projektet er social kapital defineret som parametrene samarbejdsevne, tillid, retfærdighed og netværk. Parametrene har forskellige former for karakteristika, og følgelig udfoldes indholdet af begreberne ud fra hvilken forståelsesramme, de er blevet anvendt i i projektet. Som supplement til de fire parametre er medarbejderengagement og motivation også blevet undersøgt som relevante parametre til forståelse af social kapital. Derudover er faglig udvikling som en del af deres arbejde, blevet inddraget som parameter i projektet. Faglig udvikling er en vigtig del af den sociale kapital i forhold til problemstillingen om, at der opleves uklarhed om den pædagogiske linje i de deltagende institutioner

7 3 Datagrundlag og evalueringsmetode 3.1 Datagrundlag Datagrundlaget, som udgør evalueringen, er baseret på en baselineundersøgelse og en endpointundersøgelse, og består både af kvalitative og kvantitative undersøgelser: Spørgeskema til medarbejdere og ledere Enkeltinterviews med medarbejdere og ledere Fokusgruppeinterviews med forældre Fokusgruppeinterviews med medarbejdere Observationer 3.2 Evalueringsmetode Evalueringen har til formål at undersøge om projektet Social kapital en fælles bevægelse har indfriet det overordnede slutmål en reducering på 1-3 procentpoint i korttidssygefraværet. Derudover søger evalueringen at vurdere, hvorvidt de opstillede succeskriterier der kan betegnes som delmål er blevet opfyldt. Forebyggelse og Sundhedsfremme vurderer, at opnåelse af delmålene er af lige så stor betydning som slutmålet, og dermed er behandling af delmålene blevet prioriteret i samme udstrækning. Forebyggelse og Sundhedsfremme har valgt at anvende en virkningsevalueringsmetode, da denne type evaluering tager højde for, at det som søges evalueret sker i en kontekst, som er unik og lokal. Evalueringen isolerer ikke projektet Social kapital en fælles bevægelse fra ydre faktorer og påvirkninger, idet det ikke kan undgås, at projektet er blevet påvirket af eksterne forhold. Det evalueres, hvilken indflydelse de iværksatte aktiviteter og tiltag har haft i de fire deltagende institutioner, og hvilken udvikling, som aktiviteter og tiltag kan have bidraget til. 4 Beskrivelse af projektet 4.1 Projektets formål Tankengangen fra social kapital blev brugt som afsæt for at tilvejebringe projektets formål. Ved at øge den sociale kapital i institutionerne søgtes en forbedring i den generelle trivsel med henblik på at reducere korttidssygefraværet. De deltagende daginstitutioner havde haft problemer med arbejdsmiljøet både internt i medarbejdergruppen og i forhold til samarbejdet med forældrene. I 2009 havde en forvaltning i Gentofte Kommune i samarbejde med erhvervspsykologer arbejdet med bl.a. de deltagende daginstitutioner. Udfaldet af samarbejdet lokaliserede på tværs af institutionerne problematikker som: Interne modsætninger i personalegruppen Uklarhed om den pædagogiske linje Generelle samarbejdsproblemer internt blandt personalet og med forældregruppen. Vurderingen var, at medarbejdernes korttidssygefravær havde en forbindelse til arbejdsmiljøet i institutionerne. Der blev lokaliseret et tydeligt behov for at udvikle fælles værdier og opbygge en større tillid mellem medarbejdere, ledere og forældre i de deltagende institutioner. Ledere og medarbejdere oplevede udfordringer med at finde og praktisere en fælles linje i mødet med forældrene. Forældregruppen skulle på en ny måde inddrages og involveres i konkrete aktiviteter med sigtet at forbedre samarbejdet. Midlet i projektet til at åbne op for en øget forståelse og samtidig styrke samarbejdet mellem personalet og forældregruppen var øget fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet var et konkret og praktisk middel til at skabe fælles oplevelser og styrke fællesskabsfølelsen og samtidig styrke fysisk sundhed i institutionerne. Projektet havde karakter af at være et udviklings og læringsforløb, som skulle bidrage til øget dialog og refleksion over teoretiske såvel som praktiske overvejelser. Personalet og forældregruppen skulle i fællesskab opdage vigtigheden af at værne om sociale relationer gennem tryghed, engagement, hjælpsomhed og gensidig forståelse. Mere konkret gennem refleksion over tillid og forventninger, at styrke engagementet og hjælpsomheden, at styrke kommunikationen og fællesskabet, og ved at få øje på nye handlemuligheder i samarbejdet i personalegruppen

8 Baselineundersøgelse Aktivitetsperiode 1 Aktivitetsperiode 2 Opstart Midtvejsevaluering Endpointundersøgelse 4.2 Projektforløbets faser Projektet Social kapital en fælles bevægelse forløb i seks overordnede faser: 1) opstart, 2) baselineundersøgelse, 3) aktivitetsperiode 1, 4) midtvejsevaluering, 5) aktivitetsperiode 2 og 6) endpointundersøgelse. Projektets opstartsfase blev påbegyndt i april Første del i processen var at konceptualisere og operationalisere begrebet social kapital. Social kapital som koncept og den teoretiske forståelse af begrebet blev præsenteret og anskueliggjort gennem workshops i de deltagende institutioner. Indeholdt i opstartsfasen var tilrettelæggelse af baselineundersøgelsen. Baselineundersøgelsen kortlagde de deltagende institutioners varierende udfordringer, og havde den funktion at tage temperaturen på den sociale kapital. Dens resultater lokaliserede de indsatsområder og opmærksomhedspunkter, som hver institution skulle arbejde med fremadrettet i projektforløbet. Med afsæt heri blev der udarbejdet individuelle aktivitetsforløb i hver af de deltagende institutioner til gennemførelse i aktivitetsperiode 1. Baselineundersøgelsen blev udført og resultaterne heraf blev præsenteret for de deltagende institutioner i perioden august 2011 til januar Aktivitetsperiode 1 blev gennemført i institutionerne i perioden februar til september Hver institution arbejdede med forskellige aktiviteter med henblik på at øge den sociale kapital i institutionen. Aktivitetsperiode 1 blev afsluttet med en midtvejsevaluering. Midtvejsevalueringens formål var at samle op på de igangsatte aktiviteter og deres virkning og samtidig rette fokus mod indholdet af aktivitetsperiode 2. Deltagerne i midtvejsevalueringen var udelukkende medarbejdere fra institutionerne. Involvering af medarbejderne i en refleksionsog planlægningsproces skulle derudover bidrage til at give dem ejerskab over projektet. Midtvejsevalueringen blev gennemført og præsenteret i de deltagende institutioner i perioden oktober til december Aktivitetsperiode 2 havde til formål som i aktivitetsperiode 1 at gennemføre aktiviteter, som kunne medvirke til at øge den sociale kapital i institutionerne. Den forløb i perioden januar til juni Endpointundersøgelsen blev gennemført fra juli til september Den havde til formål at vurdere udviklingen i den sociale kapital i forhold til resultaterne fra baselineundersøgelsen, at evaluere projektet som helhed og at udarbejde indeværende evalueringsrapport. 4.3 Målgruppe og udvælgelseskriterier Den primære målgruppe er medarbejdere i dag- og døgninstitutioner for børn og unge: pædagoger, pædagogmedhjælpere, socialpædagoger, og social- og sundhedshjælpere. Fælles for de deltagende daginstitutioner er, at de er integrerede institutioner med børn i alderen 0 6 år, og har stort set enslydende børnetal fordelt på vuggestuegrupper og børnehavegrupper. Antallet af ansatte og fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere er ligeledes enslydende. Døgninstitutionen adskiller sig fra daginstitutionerne ved at være et døgn- og hjemtilbud for børn og unge, og er anderledes normeret i forhold til daginstitutionerne. De tre daginstitutioners lighedstræk skulle medvirke til, at institutionerne nemmere kunne dele erfaringer og viden med hinanden i projektperioden ved statusmøder mellem ledere fra de deltagende institutioner og projektgruppen. Daginstitutionerne er blevet udvalgt til at deltage i projektet på baggrund af, at deres korttidssygefravær lå 1-2 procent over gennemsnittet for daginstitutioner i Gentofte Kommune. Derudover er daginstitutionerne udvalgt ud fra vurderingen af, at der var et behov at udvikle fælles værdier og opbygge tillid mellem forældre, ledelse og medarbejdere. Døgninstitutionen blev udvalgt til at medvirke i projektet for at få et andet perspektiv på udvikling af social kapital. En døgninstitution er anderledes i sin organisering, arbejder med børn med specielle behov, som rækker udover daginstitutionsområdet og har derfor en anden tilgang til det pædagogiske felt. Inddragelsen af en døgninstitution, der arbejder under andre vilkår og rammebetingelser blev vurderet til at have en positiv og frugtbar effekt på projektet som helhed. Og antageligt bidrage med ny viden om hvad der kan skabe, vedligeholde og øge den sociale kapital i institutioner. 4.4 Projektets organisering Projektet Social kapital en fælles bevægelse, som er udviklet af Forebyggelse og Sundhedsfremme i Gentofte Kommune i samarbejde med Arbejdsmiljø Gentofte, var organiseret med en intern projektgruppe samt projektledelse. Projektgruppens medlemmer har fungeret som kontaktpersoner for hver af de fire deltagende institutioner. Kontaktpersonens funktion har været at støtte og guide processen internt i institutionerne. Derudover har der mellem projektgruppen og ledere fra de deltagende institutioner været afholdt fælles statusmøder hver anden måned til udveksling, inspiration og videndeling mellem lederne. Internt i de deltagende institutioner er projektet blevet organiseret med styregrupper, som var sammensat af medarbejdere, herunder tillids og sikkerhedsrepræsentanter, ledere og forældre. Styregruppemøderne har haft fokus på at udveksle idéer til at skabe, gennemføre og fastholde fokus på at øge den sociale kapital. Derudover var det 14 15

9 styregruppens funktion at sikre målgruppernes deltagelse i projektet. Organiseringen med lokale styregrupper skulle sikre, at der blev taget afsæt i den eksisterende kultur i institutionerne med henblik på at udvikle den. Som en del af projektet har en gamemaster været med til at udvikle idéer til tiltag og fysiske aktiviteter i de deltagende institutioner. Gamemasteren havde selv erfaring med iværksættelse af fysiske aktiviteter i det pædagogiske felt, og hvorledes der kunne rettes fokus mod forbedring af arbejdsmiljømæssige udfordringer. Gamemasterens funktion var at være bindeled mellem projektgruppen og institutionerne, og kunne på opfordring fra institutionerne bidrage med faglig sparring og udvikling af konkrete ideer til fysiske aktiviteter, der kunne være med til at udvikle den sociale kapital. Eksterne konsulenter er blevet hentet ind i projektforløbet for at yde bistand til at iværksætte og gennemføre aktiviteter i de deltagende institutioner. Herunder til forløb med Fri for mobberi, mindfullness og fysiske aktiviteter som omdrejningspunkt. Et forskerhold har taget del i projektet som faglige sparringspartnere i forbindelse med etablering af projektet, ved dataindsamling og ved evalueringerne. 4.5 Institutionernes udfordringer Forebyggelse og Sundhedsfremme har valgt at anonymisere de deltagende institutioner i evalueringen for at sikre de interviewedes anonymitet. Et projekt vedrørende social kapital og arbejdsmiljø kan indeholde følsomme emner, og i lyset af at de tre daginstitutioner har en historik som udfordrede institutioner i en arbejdsmiljømæssig sammenhæng, kræver det i høj grad tillid og tryghed at indgå i en udviklingsproces i samspil med en anden aktør i kommunen. Derfor har de deltagende institutioner også fået fremlagt resultatet af baselineundersøgelsen individuelt. Endpointundersøgelsens resultater er ligeledes blevet fremlagt individuelt for hver enkelt institution. Derudover har de individuelle fremlæggelser bidraget til at målrette indsatsen og haft til hensigt at give mest mulig ejerskab i de deltagende institutioner. De udfordringer, som blev lokaliseret i baselineundersøgelsen, er i det følgende struktureret efter parametrene samarbejdsevne, tillid, retfærdighed og netværk. Parametre Samarbejdsevne Tillid Retfærdighed Netværk Udfordringer Samarbejde på tværs af stuer og afdelinger Samarbejde med forældre Kommunikation Anerkendelse fra forældre Anerkendelse fra ledere Anerkendelse fra medarbejdere til medarbejdere Faglige udviklingsmuligheder Medindflydelse Følelsen af at blive hørt Netværksdannelse mellem forældre Fællesskabsfølelse Derudover blev institutionernes styrker registreret via baselineundersøgelsen, hvor der var tale om følgende tendenser: Mangfoldighed og diversitet i medarbejdergruppen Hjælpsomhed i medarbejdergruppen Fleksibilitet i hverdagen Imødekommenhed i medarbejdergruppen Godt humør i medarbejdergruppen Fagligt fokus i institutionerne

10 4.6 Projektets aktiviteter De tiltag og aktiviteter, som de deltagende institutioner har gennemført i projektperioden, har været af varierende karakter. De konkrete tiltag og aktiviteter, som blev gennemført i projektets to aktivitetsperioder var følgende: Foredrag om læring med forældre og personale Foredrag om fysisk aktivitet med børn Målrettede fysiske aktiviteter og bevægelse med børn Personalearrangementer uden for institutionens åbningstid Synliggørelse aktiviteter på legepladsen Aktive pauser for medarbejdere Forløb med mindfullness for forældre, børn og medarbejdere Mindfullness workshop for børn og forældre Udvikling af det visuelle indtryk i institutionen Registrering af arbejdsopgaver til refleksion over praksis Arbejdet med domæneteori i forhold til at forbedre kommunikationen Involvering af forældre i aktiviteter i institutionen f.eks. sommerfest Forløb med projektet Fri for mobberi Skovtur med forældre, børn og personale uden for institutionens åbningstid Fællesspisning på stuer med forældre, børn og medarbejdere Sociale arrangementer mellem medarbejdere 4.7 Nytænkning De nytænkende elementer i projektet har været, at tillids- og sikkerhedsrepræsentanter skulle have et særligt ansvar og rolle i forhold til sygefravær og trivsel. Det er blevet tilgodeset ved, at de har været en del af styregrupperne i institutionerne. Det har givet tillidsog sikkerhedsrepræsentanterne mulighed for at påvirke og udvikle måder hvorpå sygefravær og trivsel håndteres og imødekommes. Et andet element har været øget forældreinvolvering i de deltagende institutioner, således at både personale, børn og forældre er blevet inddraget i indsatser og aktiviteter for at øge den sociale kapital. Derfor har repræsentanter for forældregruppen været en del af styregrupperne. Forældregruppen har været med til, at udvikle ideer til tiltag og aktiviteter for at øge den sociale kapital i institutionerne. Dette er sket med henblik på, at udarbejde strategier for hvordan institutionerne kan udvikle og rette fokus mod den sociale kapital. 4.8 Forankring og fastholdelse Som afslutning på projektet har hver af de deltagende institutioner gennemgået et forløb for at afklare, hvordan det fremtidige arbejde med social kapital skal udvikle sig og fastholdes systematisk i institutionen. Dette er sket igennem en afsluttende refleksionsworkshop mellem projektgruppen, medarbejdere og ledere. Omdrejningspunktet for denne workshop var dels et tilbageblik på processen som helhed i forhold til udfordringer og positive tiltag, dels et fokus på det fremtidige arbejde med at fastholde og videreudvikle den sociale kapital. Workshoppens fokus på fastholdelse og forankring resulterede i konkrete forslag til den fremtidige udvikling af social kapital og sikrede ejerskab til processen. Derudover har de deltagende institutioner gennem de individuelle afslutningspræsentationer fået placeret deres resultat af endpointundersøgelsen både i forhold til den nuværende situation og hvilke behov, der måtte være at fokusere på i fremtiden. På baggrund af endpointundersøgelsen har Forebyggelse og Sundhedsfremme udarbejdet individuelle anbefalinger til den enkelte institution for at påvirke og sikre fastholdelse af, at der fremadrettet værnes om den sociale kapital

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Nedenstående udgør de overordnede mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2014-15. Disse vil danne baggrund for og være styrende for de generelle initiativer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN SOCIAL KAPITAL I SKOLEN HELDAGSSKOLE, INKLUSION, UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING, AKTIVITETSTIMER, MERE TRIVSEL, MERE FÆLLESSKAB, MERE FYSISK AKTIVITET, MERE UNDERVISNING, NYE KOMMUNIKATIONS- OG SAMARBEJDSSTRUKTURER,

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Forandring med social kapital

Forandring med social kapital Forandring med social kapital Workhop -AM 2014 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk FORMÅLET Hovedformålet Sikre et godt indhold i arbejdet og et godt samarbejde efter forandringsprocessen Sikre at forandringsprocessen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr Krav i arbejdet Læring og udvikling Job & organisering Samarbejde Ledelsen Nærmeste leder Indflydelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT 09-04-2013 Trivselsundersøgelsens resultater i SUF Resultaterne

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/

MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/ MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL)

Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL) Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL) Koncept 2017 1 Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger jf. servicelovens

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere