Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges? Om kvalitet i den politiske beslutningsproces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges? Om kvalitet i den politiske beslutningsproces"

Transkript

1

2 Hvidbog: Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges? Om kvalitet i den politiske beslutningsproces Red.: Thomas Andreasen, Per Kjeldsen, Louise Nabe-Nielsen og Karen Prins Copyright: Tænketanken SOPHIA Grafik: Marie Holst-Andersen Opsætning: Louise Nabe-Nielsen 1. udgave, 1. oplag: april 2010, udgave som pdf fil og bogtryksudgave Bestilles ved SOPHIA: eller

3 INDHOLD Indhold Læsevejledning 5 Forord 7 1 Indledning 10 2 Kvalificering af debat og beslutningsproces Folkeskolens formål Faglige bidrag Viden og visdom i skolen kræver ro til fordybelse Faglige kundskaber er middel til kreativitet Den sociale dimension i pædagogikken: faglige kundskaber ja men også følelser, social udvikling og fællesskab kendetegner den gode skole Kvalitet er ikke afhængig af skolestørrelsen Bidrag fra konferencedeltagerne Lokalskolens muligheder for deltagelse i debatten Elementer til debatten om lokalskolens fremtid Hvordan kan skolen opfattes som mere end en kvantitativ størrelse? Aktuelle sager: Lokalskolen udvikles eller nedlægges Lokalskolen udvikles De mindre skoler foreslås eller besluttes nedlagt 53 3 Udviklingsorienterede handleforslag Faglige bidrag 62 SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 3

4 INDHOLD Lokalsamfundets skole politisk begrundet Lokalsamfundets skole erfaringsbegrundet beskrivelse af kvalitetsudvikling Nedlægge eller opretholde lokalskolen pædagogisk statistisk begrundet fup eller fakta? Lokalsamfundet og skolen visioner om gensidig kvalitetsudvikling Bidrag fra konferencedeltagerne Om udvikling af faglig kvalitet Alternative skolestrukturer Om god ledelse og gode arbejdsforhold på lokalskolen Sammenhæng mellem lokalskolen og lokalsamfundet Skolestruktur og udvikling af lokalskolen Erfaringer med udvikling af lokalskolen Kan professionalisering af lærerarbejdet bidrage til bevarelse af også små lokale skoler? Internationale erfaringer 89 4 Ideer til kvalificering af debat og politisk beslutning Til skoleudvalg og byråd Til forvaltningsafsnit for skoleområdet 97 5 Supplerende materiale Udgivelser omkring skolenedlæggelser og skoleudvikling Til forskning Litteraturliste 118 SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 4

5 LÆSEVEJLEDNING Læsevejledning Som det er beskrevet i forordet er denne hvidbog tænkt anvendt som en slags håndbog eller opslagsbog med ideer til debat og beslutning om en lokalskoles fremtidige udvikling eller nødvendige nedlæggelse. Da bogen præsenterer mange perspektiver er der gjort plads til noter i højre side dermed kan læseren selv fremhæve hvilke afsnit og kapitler, der synes særligt aktuelle i den givne kontekst. For at fremme hvidbogens anvendelse yderligere præsenteres i det følgende en læsevejledning. Afsnit 1: Afsnit 2: Afsnit 3: Afsnit 4: Afsnit 5: I indledningen introduceres ideen med at lave hvidbogen, herunder hvilken problematik hvidbogen udspringer af. Her præsenteres hvidbogens første tema, der omhandler den politiske debat omkring lokalskolen og dens fremtidsperspektiver. Dette afsnit er en fyldig indføring i en række væsentlige perspektiver, der påpeger hidtil underkendte udviklingsmuligheder uanset skolestørrelsen. Derfor henvender afsnit 2 sig til alle, der ønsker at deltage i og bidrage til kvalificering af den aktuelle og fremtidige politiske debat om lokalskolen. Dette afsnit er placeret i forlængelse af det foregående, da det som følge heraf præsenterer nogle bud på handlemuligheder i relation til lokalskolens udviklingsmuligheder. Afsnittet er ligeledes en grundig indføring i en række væsentlige og alsidige perspektiver, og henvender sig derfor også til alle interessenter på området. Her har vi valgt at præsentere et særskilt afsnit med opsamlende ideer og forslag til debat og beslutninger. Dette afsnit henvender sig især til byråd og skoleforvaltning/skoleafdeling. Her opridses en række referencer til materiale, der vedrører debatten omkring lokalskolens fremtid. Dette afsnit skal forstås som et repræsentativt udvalg af den store mængde af materiale på området. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 5

6 LÆSEVEJLEDNING Afsnit 6: Litteraturlisten henviser til yderligere litteratur med relevans for debatten og beslutningsprocessen omkring lokalskolens fremtid. Dermed giver litteraturlisten et hurtigt overblik over den væsentligste litteratur på området. De udarbejdede afsnit er i deres nuværende form ikke komplette, men viser et repræsentativt udsnit af de væsentligste perspektiver. Dermed lægges der op til løbende opdateringer af alle afsnit. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 6

7 FORORD Forord Før kommunalvalget i november 2009 udtalte formanden for Skolelederne, Anders Balle, at han var bekymret for, at der i den næste valgperiode skulle nedlægges folkeskoler, uden at dette forhold kom frem i politikernes valgkamp. Da der fra 80 erne og frem til 2009 var blevet nedlagt mange hundrede skoler stort set også uden forudgående inddragelse af skolens lokale interessenter i en skolepolitisk debat, besluttede vi i SO- PHIA at gå ind i denne problemstilling. I henhold til SOPHIA s vedtægter skal vi efter behov lave strategiske analyser af aktuelle problematikker og forsøge at kvalificere den offentlige og politiske debat forud for væsentlige beslutninger i forhold til det samlede udviklingsog uddannelsessystem. Vi overvejede fra starten at foreslå forskellige interessenter som KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen, at afholde et møde, hvor man kunne drøfte den rejste problemstilling. Vi drøftede ideen med forskellige, og konstaterede, at problemstillingen havde så bred interesse, at en åben konference om emnet måtte være mere relevant som optakt til en forhåbentlig bred debat i de enkelte kommuner og lokalområder. Vi planlagde derfor i løbet af november måned at afholde en landsdækkende konference med titlen: Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?. Konferencen blev planlagt til afholdelse i København den 9. februar Samtidig planlagde vi efterfølgende at udgive en hvidbog, som skulle udsendes til alle konferencedeltagerne og tilbydes alle 98 kommuners kommunalbestyrelser og skoleforvaltninger, samtidig SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 7

8 FORORD med at vi ville tilbyde den til Skolelederne, Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening og andre interessenter. Konferencen blev et tilløbsstykke og fik ud over repræsentationer af skolebestyrelser, skoleledere, lærere, pædagoger, direktioner, forvaltninger, relevante faglige foreninger, Skole og Samfund og Folketingets Uddannelsesudvalg også tilmeldinger fra Landsforeningen af Landsbysamfund, Friskolernes Kontor, Pædagogiske Psykologers Forening, Professionshøjskoler samt pressen. De 8 oplæg og resultatet af de 2 gruppearbejder, der var indbygget i konferencens program udgør den væsentligste del af hvidbogens materiale (programmet er vedlagt som bilag 1). Efter at vi påbegyndte projektet, viste det sig, at der var et udtalt behov for en bredere viden om lokalskolens udviklingsmuligheder og samlede kulturelle betydning, der gik ud over det formål med skoledannelse, der udtrykkes i Folkeskoleloven formålsparagraf. Og mange udtrykte også et behov for et samlet overblik over udviklingsmulighederne samt faglig viden og indsigt i betydningen af de strukturelle forhold omkring en skole, hvad angår størrelse, lokaliteter, personalesammensætning, klassekvotient mm. Den foreliggende hvidbog forsøger at skabe noget af det overblik, som synes at mangle, idet vi håber, at hvidbogen kan bidrage til en sådan kvalitet i den folkelige og politiske debat forud for stillingtagen til en skoles videreførelse eller nedlæggelse, at vi ikke i et ensidigt økonomisk lys og med svage eller forkerte tilkoblede faglige argumenter skaber uoprettelig skade på dansk folkeskolekultur og lokalområder gennem akut besluttede skolenedlæggelser i stort omfang. Det har været et spændende og glædeligt stort arbejde at redigere det omfattende materiale fra konferencens gruppearbejde, skaffe SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 8

9 FORORD supplerende artikler og referencer med videre, samt skrive sammenfattende idelister til byråd og forvaltninger. Vi har fået mange forespørgsler på hvidbogen efter afholdelsen af konferencen og i lyset heraf har vi besluttet at udsende hvidbogen elektronisk nu, samtidigt med at den kan bestilles i en papirudgave, så man lokalt i givet fald kan undgå at skulle kopiere mange eksemplarer. Vi betragter ikke bogen som færdig, så det er måske en tilsnigelse at kalde den en hvidbog 1. Men vi regner med at arbejde videre med bogen og udsende supplerende sider. Den afholdte konference og nærværende hvidbog er den første af i alt 6 planlagte konferencer om udviklings- og uddannelsesområdet. De indgår i projektet SOPHIAs bud på fremtidens uddannelsessystem fra vuggestue til universitet. København, Århus og Aalborg, primo april Birte Holst Andersen, sekretær Thomas Andreasen, researcher, lærer og stud.pæd.phil. Per Kjeldsen, leder, cand.pæd.psych., chefkonsulent Louise Nabe-Nielsen, projektkoordinator, cand.pæd.phil. Karen Prins, projektkoordinator, lektor, cand.scient.soc. 1 Ifølge EU defineres en hvidbog ved, at den typisk omhandler de politikområder som har topprioritet; således indeholder hvidbogen detaljerede forslag til, hvordan politikken på et bestemt område kan udformes, hvilket betyder, at den ofte fungerer som en slags handlingsplan (www.eu-oplysningen.dk). SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 9

10 INDLEDNING 1 Indledning Et tilbagevendende tema i den politiske skoledebat er diskussionen om skolestrukturen, herunder sammenlægninger af skoler og ikke mindst lukning af små eller såkaldte mindre skoler. Denne diskussion tager oftest udgangspunkt i økonomiske betragtninger baseret på sparebehov og har derfor fra starten et meget centralistisk præg. I det lys har hvidbogen to formål og derfor to omdrejningspunkter: 1) At man lokalt får et ejerforhold til skolen Der skal skabes forståelse for, at alle skoler i en kommune bør opfattes som lokalskoler, det vil sige at den enkelte skole tilhører et afgrænset lokalområde, hvad enten det er et selvstændigt bysamfund som en landsby, eller et bydelssamfund. Der skal ske en reetablering af skolen som en kulturel betydningsfuld institution i ethvert boområde af en vis størrelse og dermed en understregning af, at mindre lokalskoler som udgangspunkt ikke må nedlægges alene på grund af størrelsen, men i stedet skal forsøges opretholdt og udviklet. 2 2) At man centralt anerkender betydningen af en flerdimensionel debat Der skal gives specifikke strategiske anvisninger på, hvordan man ved en flerdimensionel tilgang til vurdering af en given skoles og lo- 2 Se senere i teksten om Aalborg Kommunes beslutning om, at alle skoler bevares, hvis forældrene blot bruger lokalskolen (bl.a. afsnit 3.1.1). I tilgift har kommunen oprettet selvstændigt politisk udvalgsområde for landdistrikter og udvikling (magistrat). SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 10

11 INDLEDNING kalsamfunds aktuelle kvalitet og langsigtede udviklingsmuligheder, også på det økonomiske område, kan få en kvalificeret decentral lokal debat og beslutning om de mindre skolers udvikling eller nedlæggelse. Vi fremhæver den strategiske flerdimensionelle analyse som modpol til, at en forvaltning og et byråd, som ovenfor nævnt, oftest synes at se en skoles videreførelse eller nedlæggelse som et strukturproblem og et økonomiproblem. Lokalskolen har dermed ikke en værdi i sig selv, men reduceres til et nummer i rækken. 3 Problematisering I den sammenhæng er det nødvendigt at problematisere den virkelighed, som ovennævnte politiske skoledebat er omgivet af. Problematikker der angives løsningsforslag på af en række fagfolk og de godt 140 konferencedeltagere, der på konferencen den 9. februar 2010 arbejdede intensivt i 2 timer med emnerne kvalificering af den politiske debat og beslutningsproces og forslag til handlinger i beslutningsprocessen, når man lokalpolitisk skal tage stilling til spørgsmålet Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges? Kvalitet i beslutningsprocessen Med hvidbogen håber vi således at påvirke aktørerne til at tage afsæt i både pædagogiske, politiske, kulturelle, psykologiske, filosofiske og økonomiske overvejelser og det for både lokalskolen og lokalområdet inden det besluttes om en lokalskole skal nedlægges eller ud- 3 Se bl.a. afsnit og afsnit SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 11

12 INDLEDNING vikles. Det må være et krav til den politiske proces, at den inddrager alle betydningsfulde aspekter for at kvalificere debatten og dermed gøre det politiske beslutningsgrundlag såvel nuanceret som flerdimensionelt rentabelt også på lang sigt. Individ og fællesskab Der tales meget om, at vi lever i en opbrudstid, specielt i forhold til oplevelsen af identitet den personlige og nationale identitet er under pres i takt med øget forståelse for behovet for at tænke og handle som verdensborger i en verden med anerkendt total gensidig afhængighed mellem nationerne. Sammen med det stærke fokus på det enkelte individ i en stadig mere konkurrencepræget verden, gøres det svært specielt for børn at finde en sikker identitet og rolle i hverdagen. Behovet for at indgå i et forpligtende fællesskab tilgodeses ikke med en ensidig fremhæven af det individuelle. Vi skal forstå, at jo yngre barnet er, jo vigtigere er det, at det daglige miljø kan overskues som et fællesskab med plads til individet. Her kan lokalsamfundet være den enhed, der kan give børnene en hjemstavn, et bo- og værested hvor de kan udvikle sig i et rum eller miljø med en række bekendtheder og rutiner 4, der giver den sikkerhed og identitet, som frigør overskud til kreativ engageret og social demokratisk medleven og udvikling en platform for livskvalitet og udviklingslyst. 4 Jensen, Anders Fogh, afsnit 6, og Hansen, Kasper Møller, afsnit 5.1, s SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 12

13 INDLEDNING Det demokratiske underskud Vi vil med bogen såvel som med konferencen derfor først og fremmest vinde gehør for, at beslutninger om, hvorvidt en skole skal nedlægges eller ej, tages på baggrund af en demokratisk proces med forudgående undersøgelser og vurderinger samt debat med alle interessenterne i den pågældende skoles lokalområde. Dette skal ses i lyset af en tilsyneladende mangel på eller et underskud af demokratisk tænken og handlen i hidtidige forløb omkring skolenedlæggelser eller andre former for ændringer i en kommunes skolestruktur. 5 Der skal opleves markant forskel på om budgetmæssige ændringer består i klassesammenlægninger på egen skole, ændringer i timetal o.l. eller om der er tale om forslag om at nedlægge et lokalområdes skole! Folkeskolelovens formålsparagraf er grundlaget for kvalitetsudvikling Som grundlag for en kvalitativ og flerdimensionel debat om udviklingen af lokalskolens kvalitet med henblik på beslutning om udvikling i stedet for nedlæggelse står formålsparagraffens 22 delformål nødvendigvis i centrum. Med de seneste års massive krav om særlig fagfaglig indsats, der udtrykkes med formålsparagraffens stk 1, er det vigtigt at påpege betydningen af et løft af det samlede arbejde med at leve op til alle de 22 delformål hvorfor der ikke alene bør fokuseres på stk 1, men tillige bør fokuseres på stk 2 og 3, kreativitet og social kompetence. Der er ingen tvivl om at stk 2 og 3 fremover vil 5 Se afsnit f. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 13

14 INDLEDNING udgøre de væsentligste områder til sikring af en skoles udviklingskvalitet uanset skolestørrelsen. Leder og lærerindflydelse Betydningen af formålsparagraffens kvalificerede anvendelse i den daglige skoledannelse sætter fokus på skoleledelsen og lærergruppen. Kun en professionel og kompetent skoleledelse og lærergruppe kan gennemføre skoledannelsen med succes i forhold til hele formålsparagraffen. Heller ikke her betyder skolestørrelsen noget som helst måske positivt for den mindre skole, idet en sådan egalitet i personalegruppens professionalisme sandsynligvis lettere opnås i et lærerkollegium af overskuelig størrelse. Kvalitet og ikke størrelse Vi taler for, at enhver skole i en kommune udvikles i en løbende proces mellem alle skolens interessenter og de centrale myndigheder i kommunen. Med introduktion af begrebet lokalskole understreges det, at det i princippet ikke er en skoles størrelse, men selve begrebet skole, der skal være i fokus for konstante forsøg på at kvalificere skolen optimalt i en proces, der for så vidt aldrig kan slutte. Så bliver størrelsen i sig selv ikke en udslagsgivende faktor for stabil eksistens. Privatskolen som nødløsning At der indtil nu har været tale om et demokratisk underskud, når man har ændret en skolestruktur i form af skolenedlæggelser eller sammenlægninger, ses af, at et flertal af skolelukningerne i de seneste årtier har medført etablering af en privatskole: Det er tydeligt, at SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 14

15 INDLEDNING specielt forældrene til eleverne på den pågældende skole har været så tilfredse med at have en lokalskole, at de uanset det for dem selv fordyrende element ved at lade deres barn gå i en privatskole har udfoldet store bestræbelser for at etablere en privatskole. 6 Denne proces har været så markant, at Undervisningsministeriet på det seneste har set sig nødsaget til at ændre på reglerne for etablering af en privatskole, således at det er blevet sværere at oprette en friskole. Men så viser det sig ofte, at mange forældre når de alligevel skal have deres barn flyttet til en ny skole vælger at indskrive barnet i en privatskole uden for lokalområdet. Derved svækkes de økonomiske beregninger, der som regel har været udslagsgivende for beslutningen om at nedlægge en skole hvis ikke de fuldstændig vælter, ikke kun fordi den budgetmæssigt forudsatte stigning i klassekvotienten på modtagende skole udebliver eller bliver væsentligt mindre end beregnet, men også fordi kommunen får ekstra udgifter til de nye privatskoleelever. Det frie skolevalg I ovennævnte sammenhæng er også det frie skolevalg et problem. I sig selv virker det demokratisk rigtigt. Muligheden for at vælge en privatskole er derfor kun et budgetproblem for kommunen. Men frivalg indenfor gruppen af kommunale skoler fremmer den individorientering, som for tiden beskrives som problemskabende, og som fremmer tendensen til rangordning af mere end tvivlsom professionel 6 Ifølge undervisningsministeriets statistik er der i perioden nedlagt 147 folkeskoler og oprettet 117 frie grundskoler. Netto er der en afgang på 86 folkeskoler og nettotilgang på i alt 74 frie grundskoler. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 15

16 INDLEDNING kvalitet samt etablering af såkaldte profilskoler. Alt sammen tendenser, der er gift for samling om lokalskolen og mulighed for ligeværdig løft af alle skolers kvalitet. Karakterer ved afsluttende prøver er i forhold til alle 22 delformål i formålsparagraffen den mest misvisende pejler på skolekvalitet. Påstande om sammenhæng mellem skolestørrelse og kvalitet Et andet problem det er nødvendigt at sætte fokus på er de påstande, der ofte bliver brugt som begrundelse for, at en skole er blevet for lille til, at den kan leve op til de kvalitetskrav, som Folkeskolelovens formålsparagraf m.v. forudsætter nået. Det drejer sig eksempelvis om at - de dygtige lærere søger til de store skoler - kun et stort antal lærere i hvert fagteam kan sikre optimal faglig kvalitet - alle fag skal være dækket ind med linjefagslærere - større klasser giver bedre læring end små klasser - opnå bedre karakterer ved afsluttende prøver - kammeratskabsdannelsen lettes i store klasser Selvom stort set alle de påstande, der fremføres omkring sammenhængen mellem skolestørrelse og undervisningsmæssig kvalitet og dermed læringseffekt, kan tilbagevises med baggrund i både udenlandske og danske undersøgelser, vil det være ønskeligt om dette problemkompleks blev forskningsmæssigt grundigt belyst. Vel at mærke ikke med baggrund i en ensidig positivistisk videnskabsteori, men med den flerdimensionelle tilgang som eksempelvis kritisk realisme vil kunne anlægge. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 16

17 INDLEDNING Udnyttelse af den teknologiske udvikling I vurderingen af lokalskolens udviklingsmuligheder og betydning i lokalsamfundet er den teknologiske udvikling sjældent på banen. Med udbredelsen af IT teknologi øges samspilsmulighederne mellem flere skoler indbyrdes og mellem skolen og lokalsamfundet markant. Med udviklingen af det virtuelle rum og visuel telefoni kan lokalskolen og lokalsamfundet skabe en platform for forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til samarbejde i lokalsamfundet og med institutioner i fysisk afstand fra lokalsamfundet. Betydningen af de relationelle forhold: elev-elev-lærer Ved vurderingen af skolekvalitet i relation til skolens størrelse synes man ofte at overse betydningen for læringseffekten af positive og stærke relationelle forhold mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes samt mellem lærerne indbyrdes. Der er også anerkendt viden, at trivsel i både lærer- og elevgruppe er måske den vigtigste faktor for udbyttet af undervisningen og skolegangen generelt og at trivslen hænger nøje sammen med positive relationer mellem elever og lærere. Hvis skolestørrelsen betyder noget i denne sammenhæng, vil det alt andet lige være til den mindre lokalskoles fordel. Hvor alle kender alle, vil betingelserne være optimale for fremme af tætte relationelle forhold mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes i den konkrete undervisningssituation og i de øvrige sociale situationer, der er på en skole. Det er nok heller ikke tilfældigt at stort set alle privatskoler reklamerer med et lille og overskueligt miljø. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 17

18 INDLEDNING Klassekvotient For tiden udfoldes der i mange kommuner som en åbenlys besparelsesmanøvre bestræbelser på at få mere end 28 elever i klasserne. Med stort behov for og krav om undervisningsdifferentiering, forekomst af uroproblematikker og pseudorummelighed, samt klassestørrelsens betydning for metodemuligheder, er selv 28 elever mange steder et problematisk antal set ud fra en kvalitetssynsvinkel. Behovet for politisk skabt tryghed for lokalskolen Der er ingen tvivl om at både ansatte og forældre bruger mange ressourcer på en lukningstruet skoles overlevelse. Der er jo stort set ingen lokalområder, der ikke helst vil beholde deres skole. Selv i bydelsområder er lokalskolen betydningsfuld for dem, der bruger den. En indarbejdelse af lokalskolens eksistens i en lokalplan og en politisk beslutning om stabilitet i skolestrukturen vil frigøre mange ressourcer til skoleudvikling. Behovet for strukturel stabilitet skal gøres synlig Mange skoler i en kommunes randområder og i såkaldt belastede områder i byerne oplever meget svingende elevtal fra år til år, både begrundet i tilfældige til- og fraflytninger og i ekstraordinære til- eller fravalg, muliggjort gennem det frie skolevalg.. Disse forhold kan i mange tilfælde stabiliseres gennem ekstraordinære tiltag, men det er et langt og sejt træk. En anden måde at stabilisere skolens basis på er at tilgodese forældrenes behov for institutionel sammenhæng i deres brug af daginstitutioner og skole/sfo gennem etablering af såkaldte landsbyord- SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 18

19 INDLEDNING ninger eller fællesskoler for børn fra dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og SFO. Den demokratiske proces er afgørende for kvalitet i de politiske beslutninger Der er væsentlige forskelle på centralt styret endimensionelle oplæg til ændringer i skolestrukturen og så debat og beslutninger, der tager udgangspunkt i en decentralt medstyret flerdimensionel tilgang. Generelt synes denne problematik ikke at være løst Decentralt ideforum Det er et demokratisk og kvalitetsmæssigt problem, hvis man ikke har decentrale idefora for en kommunes forskellige lokalområder. De bør være permanente og ikke kun opstå, når der er akutte behov. Problematisering som grundlag for løsningsforslag I lyset af denne tankegang er væsentlige bidrag til denne hvidbog produceret af 144 konferencedeltagere. De er kommet med et mylder af ideer til både kvalificering af debatten om lokalskolens udvikling eller nedlæggelse og til kvalificering af den efterfølgende politiske beslutningsproces og ikke mindst har de i de 2 gange gruppearbejde fremkommet med mange kvalificerede forslag til den fortsatte udvikling af lokalskolen efter en forventet politisk beslutning om dens forsatte eksistens. Forud for gruppernes forslag er der referat af de mundtlige indlæg ved oplægsholderne og artikler, der også tager udgangspunkt i ovennævnte problematiseringer. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 19

20 INDLEDNING Endelig er der udarbejdet oversigter over supplerende materiale i form af en eksempelsamling på forskning og forslag til yderligere forskning, eksempler på offentlig debat og oversigter, der viser, hvor forskelligt kommunerne griber sagen an, når man som udgangspunkt skal spare eller mener, at en skole er blevet for lille eller af andre årsager begynder at drøfte skolestruktur. Hvidbogen, der aldrig bliver færdig Det skal til slut bemærkes, at vi ikke mener, at en hvidbog kan være et endegyldigt færdigt skrift men at den gerne skulle suppleres løbende, som tingene udvikler sig. Derfor lægger vi op til, at udgive tillæg til hvidbogen med passende mellemrum Børnenes behov for et hjemsted lokalskolen Der er to grundlæggende værdier, vi kan give vore børn. Den ene er rødder, den anden er vinger. 7 7 Indiansk ordsprog. Citeret efter Chresten Sloth Christensen (1996), Rødder og vinger. Fra lokalorienteret pædagogik til internationalisering. Undervisningsministeriet. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 20

21 KVALIFICERING AF DEBAT OG BESLUTNINGSPROCES 2 Kvalificering af debat og beslutningsproces Afsnit 2 indledes med en præcisering af folkeskolens formålsparagraf, således som den kan opdeles i 22 delformål. Efterfølgende præsenteres en række bidrag, der påpeger udviklingsmuligheder i skolekvaliteten på områder, der hidtil har været underkendt. Dernæst følger en række ideer og kommentarer fra konferencens gruppearbejde, der sigter på at kvalificere debatten om lokalskolens udvikling. Afsnittet afrundes med en præsentation af en række aktuelle sager, som på forskellig vis kan bidrage til en forståelse for nødvendigheden af at kvalificere den politiske debat og beslutningsproces omkring lokalskolens fremtid. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 21

22 KVALIFICERING AF DEBAT OG BESLUTNINGSPROCES 2.1 Folkeskolens formål Da afsnit 2 samlet set vedrører debatten og beslutningsprocessen omkring skolenedlæggelser, herunder især hvorledes debatten kan kvalificeres, er det væsentligt samtidig at fremhæve folkeskolens opgave, således som den beskrives med formålsparagraffen. Folkeskolelovens 1, stk 1, stk 2 og stk 3 indeholder 22 delformål koncentreret om lærerens pligt til at give eleverne kundskaber og færdigheder med mere, udvikle arbejdsmetoder forstået med samlebegrebet kreativitet og endelig sikre udviklingen af social demokratisk kompetence. Der er således ikke forbundet andre krav til formålsparagraffen end dette ene, at skolen skal kunne opfylde alle 22 delformål. Som det fremgår hverken forhindrer eller fordrer folkeskolens formål bestemte skolestørrelser, hverken hvad angår elevtallet eller antal årgange. 1 Folkeskolen skal i forhold til eleverne: Stk 1 Give Kundskaber Færdigheder Lyst til at lære Fortrolige med dansk kultur og historie Forståelse for andre lande og kulturer Forståelse for menneskets samspil med naturen Fremme den enkeltes alsidige udvikling SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 22

23 KVALIFICERING AF DEBAT OG BESLUTNINGSPROCES Stk 2 Udvikle arbejdsmetoder Skabe rammer for Oplevelse Fordybelse Virkelyst Udvikle Erkendelse Fantasi Tillid til egne muligheder Lære at tage stilling og handle Stk 3 Forberede til Deltagelse Medansvar Rettigheder Pligter - i et samfund med frihed og folkestyre Skal foregå i en skole med Åndsfrihed Ligeværd Demokrati SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 23

24 KVALIFICERING AF DEBAT OG BESLUTNINGSPROCES 2.2 Faglige bidrag Når debatten om lokalskolens fremtid skal kvalificeres er der mange meget forskellige aspekter, der kan inddrages. Bidragene nedenfor er skrevet på baggrund af konferencens første del, hvor opgaven var at beskrive muligheder for kvalificering af skolen og dens virksomhed uanset skolestørrelsen Viden og visdom i skolen kræver ro til fordybelse Af Dorthe Jørgensen, associate professor, dr.phil., AU Ved at skelne mellem forstand og fornuft muliggøres efterlevelsen af folkeskolelovens formålsparagraf. Frem for den herskende nytteorienterede forstandstænkning må der snarere være tale om, at man gennem fornuftens tænkemåde der adskiller sig fra forstandens ved ikke at være kalkulerende, men åben, ikke tænker målorienteret og analytisk, men abstrakt og i helheder netop skaber mulighed for at eleverne opnår såvel færdigheder som alsidig udvikling (jf. 1, stk 1). Skal tænkningen finde sin berettigede placering må der imidlertid skabes tid og ro til fordybelse og rum til fantasi. Forstand og fornuft Mange sætter i dag lighedstegn imellem forstand og fornuft. Det er de færreste, der skelner klart, men det gør man i filosofien, og det SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 24

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening www.blivhoert.kk.dk 23. september 2011 Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening GODE TAKTER OG MISLYDE Specialreform 2.0 er på mange måder et fremskridt. Først

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl.

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. 19. SEPTEMBER 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. Frie Børnehaver og Fritidshjem har modtaget ændringsforslaget til folkeskoleloven

Læs mere

Kladde til informationsdias

Kladde til informationsdias Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet

Læs mere

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner 1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering

Læs mere