Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges? Om kvalitet i den politiske beslutningsproces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges? Om kvalitet i den politiske beslutningsproces"

Transkript

1

2 Hvidbog: Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges? Om kvalitet i den politiske beslutningsproces Red.: Thomas Andreasen, Per Kjeldsen, Louise Nabe-Nielsen og Karen Prins Copyright: Tænketanken SOPHIA Grafik: Marie Holst-Andersen Opsætning: Louise Nabe-Nielsen 1. udgave, 1. oplag: april 2010, udgave som pdf fil og bogtryksudgave Bestilles ved SOPHIA: eller

3 INDHOLD Indhold Læsevejledning 5 Forord 7 1 Indledning 10 2 Kvalificering af debat og beslutningsproces Folkeskolens formål Faglige bidrag Viden og visdom i skolen kræver ro til fordybelse Faglige kundskaber er middel til kreativitet Den sociale dimension i pædagogikken: faglige kundskaber ja men også følelser, social udvikling og fællesskab kendetegner den gode skole Kvalitet er ikke afhængig af skolestørrelsen Bidrag fra konferencedeltagerne Lokalskolens muligheder for deltagelse i debatten Elementer til debatten om lokalskolens fremtid Hvordan kan skolen opfattes som mere end en kvantitativ størrelse? Aktuelle sager: Lokalskolen udvikles eller nedlægges Lokalskolen udvikles De mindre skoler foreslås eller besluttes nedlagt 53 3 Udviklingsorienterede handleforslag Faglige bidrag 62 SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 3

4 INDHOLD Lokalsamfundets skole politisk begrundet Lokalsamfundets skole erfaringsbegrundet beskrivelse af kvalitetsudvikling Nedlægge eller opretholde lokalskolen pædagogisk statistisk begrundet fup eller fakta? Lokalsamfundet og skolen visioner om gensidig kvalitetsudvikling Bidrag fra konferencedeltagerne Om udvikling af faglig kvalitet Alternative skolestrukturer Om god ledelse og gode arbejdsforhold på lokalskolen Sammenhæng mellem lokalskolen og lokalsamfundet Skolestruktur og udvikling af lokalskolen Erfaringer med udvikling af lokalskolen Kan professionalisering af lærerarbejdet bidrage til bevarelse af også små lokale skoler? Internationale erfaringer 89 4 Ideer til kvalificering af debat og politisk beslutning Til skoleudvalg og byråd Til forvaltningsafsnit for skoleområdet 97 5 Supplerende materiale Udgivelser omkring skolenedlæggelser og skoleudvikling Til forskning Litteraturliste 118 SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 4

5 LÆSEVEJLEDNING Læsevejledning Som det er beskrevet i forordet er denne hvidbog tænkt anvendt som en slags håndbog eller opslagsbog med ideer til debat og beslutning om en lokalskoles fremtidige udvikling eller nødvendige nedlæggelse. Da bogen præsenterer mange perspektiver er der gjort plads til noter i højre side dermed kan læseren selv fremhæve hvilke afsnit og kapitler, der synes særligt aktuelle i den givne kontekst. For at fremme hvidbogens anvendelse yderligere præsenteres i det følgende en læsevejledning. Afsnit 1: Afsnit 2: Afsnit 3: Afsnit 4: Afsnit 5: I indledningen introduceres ideen med at lave hvidbogen, herunder hvilken problematik hvidbogen udspringer af. Her præsenteres hvidbogens første tema, der omhandler den politiske debat omkring lokalskolen og dens fremtidsperspektiver. Dette afsnit er en fyldig indføring i en række væsentlige perspektiver, der påpeger hidtil underkendte udviklingsmuligheder uanset skolestørrelsen. Derfor henvender afsnit 2 sig til alle, der ønsker at deltage i og bidrage til kvalificering af den aktuelle og fremtidige politiske debat om lokalskolen. Dette afsnit er placeret i forlængelse af det foregående, da det som følge heraf præsenterer nogle bud på handlemuligheder i relation til lokalskolens udviklingsmuligheder. Afsnittet er ligeledes en grundig indføring i en række væsentlige og alsidige perspektiver, og henvender sig derfor også til alle interessenter på området. Her har vi valgt at præsentere et særskilt afsnit med opsamlende ideer og forslag til debat og beslutninger. Dette afsnit henvender sig især til byråd og skoleforvaltning/skoleafdeling. Her opridses en række referencer til materiale, der vedrører debatten omkring lokalskolens fremtid. Dette afsnit skal forstås som et repræsentativt udvalg af den store mængde af materiale på området. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 5

6 LÆSEVEJLEDNING Afsnit 6: Litteraturlisten henviser til yderligere litteratur med relevans for debatten og beslutningsprocessen omkring lokalskolens fremtid. Dermed giver litteraturlisten et hurtigt overblik over den væsentligste litteratur på området. De udarbejdede afsnit er i deres nuværende form ikke komplette, men viser et repræsentativt udsnit af de væsentligste perspektiver. Dermed lægges der op til løbende opdateringer af alle afsnit. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 6

7 FORORD Forord Før kommunalvalget i november 2009 udtalte formanden for Skolelederne, Anders Balle, at han var bekymret for, at der i den næste valgperiode skulle nedlægges folkeskoler, uden at dette forhold kom frem i politikernes valgkamp. Da der fra 80 erne og frem til 2009 var blevet nedlagt mange hundrede skoler stort set også uden forudgående inddragelse af skolens lokale interessenter i en skolepolitisk debat, besluttede vi i SO- PHIA at gå ind i denne problemstilling. I henhold til SOPHIA s vedtægter skal vi efter behov lave strategiske analyser af aktuelle problematikker og forsøge at kvalificere den offentlige og politiske debat forud for væsentlige beslutninger i forhold til det samlede udviklingsog uddannelsessystem. Vi overvejede fra starten at foreslå forskellige interessenter som KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen, at afholde et møde, hvor man kunne drøfte den rejste problemstilling. Vi drøftede ideen med forskellige, og konstaterede, at problemstillingen havde så bred interesse, at en åben konference om emnet måtte være mere relevant som optakt til en forhåbentlig bred debat i de enkelte kommuner og lokalområder. Vi planlagde derfor i løbet af november måned at afholde en landsdækkende konference med titlen: Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?. Konferencen blev planlagt til afholdelse i København den 9. februar Samtidig planlagde vi efterfølgende at udgive en hvidbog, som skulle udsendes til alle konferencedeltagerne og tilbydes alle 98 kommuners kommunalbestyrelser og skoleforvaltninger, samtidig SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 7

8 FORORD med at vi ville tilbyde den til Skolelederne, Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening og andre interessenter. Konferencen blev et tilløbsstykke og fik ud over repræsentationer af skolebestyrelser, skoleledere, lærere, pædagoger, direktioner, forvaltninger, relevante faglige foreninger, Skole og Samfund og Folketingets Uddannelsesudvalg også tilmeldinger fra Landsforeningen af Landsbysamfund, Friskolernes Kontor, Pædagogiske Psykologers Forening, Professionshøjskoler samt pressen. De 8 oplæg og resultatet af de 2 gruppearbejder, der var indbygget i konferencens program udgør den væsentligste del af hvidbogens materiale (programmet er vedlagt som bilag 1). Efter at vi påbegyndte projektet, viste det sig, at der var et udtalt behov for en bredere viden om lokalskolens udviklingsmuligheder og samlede kulturelle betydning, der gik ud over det formål med skoledannelse, der udtrykkes i Folkeskoleloven formålsparagraf. Og mange udtrykte også et behov for et samlet overblik over udviklingsmulighederne samt faglig viden og indsigt i betydningen af de strukturelle forhold omkring en skole, hvad angår størrelse, lokaliteter, personalesammensætning, klassekvotient mm. Den foreliggende hvidbog forsøger at skabe noget af det overblik, som synes at mangle, idet vi håber, at hvidbogen kan bidrage til en sådan kvalitet i den folkelige og politiske debat forud for stillingtagen til en skoles videreførelse eller nedlæggelse, at vi ikke i et ensidigt økonomisk lys og med svage eller forkerte tilkoblede faglige argumenter skaber uoprettelig skade på dansk folkeskolekultur og lokalområder gennem akut besluttede skolenedlæggelser i stort omfang. Det har været et spændende og glædeligt stort arbejde at redigere det omfattende materiale fra konferencens gruppearbejde, skaffe SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 8

9 FORORD supplerende artikler og referencer med videre, samt skrive sammenfattende idelister til byråd og forvaltninger. Vi har fået mange forespørgsler på hvidbogen efter afholdelsen af konferencen og i lyset heraf har vi besluttet at udsende hvidbogen elektronisk nu, samtidigt med at den kan bestilles i en papirudgave, så man lokalt i givet fald kan undgå at skulle kopiere mange eksemplarer. Vi betragter ikke bogen som færdig, så det er måske en tilsnigelse at kalde den en hvidbog 1. Men vi regner med at arbejde videre med bogen og udsende supplerende sider. Den afholdte konference og nærværende hvidbog er den første af i alt 6 planlagte konferencer om udviklings- og uddannelsesområdet. De indgår i projektet SOPHIAs bud på fremtidens uddannelsessystem fra vuggestue til universitet. København, Århus og Aalborg, primo april Birte Holst Andersen, sekretær Thomas Andreasen, researcher, lærer og stud.pæd.phil. Per Kjeldsen, leder, cand.pæd.psych., chefkonsulent Louise Nabe-Nielsen, projektkoordinator, cand.pæd.phil. Karen Prins, projektkoordinator, lektor, cand.scient.soc. 1 Ifølge EU defineres en hvidbog ved, at den typisk omhandler de politikområder som har topprioritet; således indeholder hvidbogen detaljerede forslag til, hvordan politikken på et bestemt område kan udformes, hvilket betyder, at den ofte fungerer som en slags handlingsplan (www.eu-oplysningen.dk). SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 9

10 INDLEDNING 1 Indledning Et tilbagevendende tema i den politiske skoledebat er diskussionen om skolestrukturen, herunder sammenlægninger af skoler og ikke mindst lukning af små eller såkaldte mindre skoler. Denne diskussion tager oftest udgangspunkt i økonomiske betragtninger baseret på sparebehov og har derfor fra starten et meget centralistisk præg. I det lys har hvidbogen to formål og derfor to omdrejningspunkter: 1) At man lokalt får et ejerforhold til skolen Der skal skabes forståelse for, at alle skoler i en kommune bør opfattes som lokalskoler, det vil sige at den enkelte skole tilhører et afgrænset lokalområde, hvad enten det er et selvstændigt bysamfund som en landsby, eller et bydelssamfund. Der skal ske en reetablering af skolen som en kulturel betydningsfuld institution i ethvert boområde af en vis størrelse og dermed en understregning af, at mindre lokalskoler som udgangspunkt ikke må nedlægges alene på grund af størrelsen, men i stedet skal forsøges opretholdt og udviklet. 2 2) At man centralt anerkender betydningen af en flerdimensionel debat Der skal gives specifikke strategiske anvisninger på, hvordan man ved en flerdimensionel tilgang til vurdering af en given skoles og lo- 2 Se senere i teksten om Aalborg Kommunes beslutning om, at alle skoler bevares, hvis forældrene blot bruger lokalskolen (bl.a. afsnit 3.1.1). I tilgift har kommunen oprettet selvstændigt politisk udvalgsområde for landdistrikter og udvikling (magistrat). SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 10

11 INDLEDNING kalsamfunds aktuelle kvalitet og langsigtede udviklingsmuligheder, også på det økonomiske område, kan få en kvalificeret decentral lokal debat og beslutning om de mindre skolers udvikling eller nedlæggelse. Vi fremhæver den strategiske flerdimensionelle analyse som modpol til, at en forvaltning og et byråd, som ovenfor nævnt, oftest synes at se en skoles videreførelse eller nedlæggelse som et strukturproblem og et økonomiproblem. Lokalskolen har dermed ikke en værdi i sig selv, men reduceres til et nummer i rækken. 3 Problematisering I den sammenhæng er det nødvendigt at problematisere den virkelighed, som ovennævnte politiske skoledebat er omgivet af. Problematikker der angives løsningsforslag på af en række fagfolk og de godt 140 konferencedeltagere, der på konferencen den 9. februar 2010 arbejdede intensivt i 2 timer med emnerne kvalificering af den politiske debat og beslutningsproces og forslag til handlinger i beslutningsprocessen, når man lokalpolitisk skal tage stilling til spørgsmålet Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges? Kvalitet i beslutningsprocessen Med hvidbogen håber vi således at påvirke aktørerne til at tage afsæt i både pædagogiske, politiske, kulturelle, psykologiske, filosofiske og økonomiske overvejelser og det for både lokalskolen og lokalområdet inden det besluttes om en lokalskole skal nedlægges eller ud- 3 Se bl.a. afsnit og afsnit SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 11

12 INDLEDNING vikles. Det må være et krav til den politiske proces, at den inddrager alle betydningsfulde aspekter for at kvalificere debatten og dermed gøre det politiske beslutningsgrundlag såvel nuanceret som flerdimensionelt rentabelt også på lang sigt. Individ og fællesskab Der tales meget om, at vi lever i en opbrudstid, specielt i forhold til oplevelsen af identitet den personlige og nationale identitet er under pres i takt med øget forståelse for behovet for at tænke og handle som verdensborger i en verden med anerkendt total gensidig afhængighed mellem nationerne. Sammen med det stærke fokus på det enkelte individ i en stadig mere konkurrencepræget verden, gøres det svært specielt for børn at finde en sikker identitet og rolle i hverdagen. Behovet for at indgå i et forpligtende fællesskab tilgodeses ikke med en ensidig fremhæven af det individuelle. Vi skal forstå, at jo yngre barnet er, jo vigtigere er det, at det daglige miljø kan overskues som et fællesskab med plads til individet. Her kan lokalsamfundet være den enhed, der kan give børnene en hjemstavn, et bo- og værested hvor de kan udvikle sig i et rum eller miljø med en række bekendtheder og rutiner 4, der giver den sikkerhed og identitet, som frigør overskud til kreativ engageret og social demokratisk medleven og udvikling en platform for livskvalitet og udviklingslyst. 4 Jensen, Anders Fogh, afsnit 6, og Hansen, Kasper Møller, afsnit 5.1, s SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 12

13 INDLEDNING Det demokratiske underskud Vi vil med bogen såvel som med konferencen derfor først og fremmest vinde gehør for, at beslutninger om, hvorvidt en skole skal nedlægges eller ej, tages på baggrund af en demokratisk proces med forudgående undersøgelser og vurderinger samt debat med alle interessenterne i den pågældende skoles lokalområde. Dette skal ses i lyset af en tilsyneladende mangel på eller et underskud af demokratisk tænken og handlen i hidtidige forløb omkring skolenedlæggelser eller andre former for ændringer i en kommunes skolestruktur. 5 Der skal opleves markant forskel på om budgetmæssige ændringer består i klassesammenlægninger på egen skole, ændringer i timetal o.l. eller om der er tale om forslag om at nedlægge et lokalområdes skole! Folkeskolelovens formålsparagraf er grundlaget for kvalitetsudvikling Som grundlag for en kvalitativ og flerdimensionel debat om udviklingen af lokalskolens kvalitet med henblik på beslutning om udvikling i stedet for nedlæggelse står formålsparagraffens 22 delformål nødvendigvis i centrum. Med de seneste års massive krav om særlig fagfaglig indsats, der udtrykkes med formålsparagraffens stk 1, er det vigtigt at påpege betydningen af et løft af det samlede arbejde med at leve op til alle de 22 delformål hvorfor der ikke alene bør fokuseres på stk 1, men tillige bør fokuseres på stk 2 og 3, kreativitet og social kompetence. Der er ingen tvivl om at stk 2 og 3 fremover vil 5 Se afsnit f. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 13

14 INDLEDNING udgøre de væsentligste områder til sikring af en skoles udviklingskvalitet uanset skolestørrelsen. Leder og lærerindflydelse Betydningen af formålsparagraffens kvalificerede anvendelse i den daglige skoledannelse sætter fokus på skoleledelsen og lærergruppen. Kun en professionel og kompetent skoleledelse og lærergruppe kan gennemføre skoledannelsen med succes i forhold til hele formålsparagraffen. Heller ikke her betyder skolestørrelsen noget som helst måske positivt for den mindre skole, idet en sådan egalitet i personalegruppens professionalisme sandsynligvis lettere opnås i et lærerkollegium af overskuelig størrelse. Kvalitet og ikke størrelse Vi taler for, at enhver skole i en kommune udvikles i en løbende proces mellem alle skolens interessenter og de centrale myndigheder i kommunen. Med introduktion af begrebet lokalskole understreges det, at det i princippet ikke er en skoles størrelse, men selve begrebet skole, der skal være i fokus for konstante forsøg på at kvalificere skolen optimalt i en proces, der for så vidt aldrig kan slutte. Så bliver størrelsen i sig selv ikke en udslagsgivende faktor for stabil eksistens. Privatskolen som nødløsning At der indtil nu har været tale om et demokratisk underskud, når man har ændret en skolestruktur i form af skolenedlæggelser eller sammenlægninger, ses af, at et flertal af skolelukningerne i de seneste årtier har medført etablering af en privatskole: Det er tydeligt, at SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 14

15 INDLEDNING specielt forældrene til eleverne på den pågældende skole har været så tilfredse med at have en lokalskole, at de uanset det for dem selv fordyrende element ved at lade deres barn gå i en privatskole har udfoldet store bestræbelser for at etablere en privatskole. 6 Denne proces har været så markant, at Undervisningsministeriet på det seneste har set sig nødsaget til at ændre på reglerne for etablering af en privatskole, således at det er blevet sværere at oprette en friskole. Men så viser det sig ofte, at mange forældre når de alligevel skal have deres barn flyttet til en ny skole vælger at indskrive barnet i en privatskole uden for lokalområdet. Derved svækkes de økonomiske beregninger, der som regel har været udslagsgivende for beslutningen om at nedlægge en skole hvis ikke de fuldstændig vælter, ikke kun fordi den budgetmæssigt forudsatte stigning i klassekvotienten på modtagende skole udebliver eller bliver væsentligt mindre end beregnet, men også fordi kommunen får ekstra udgifter til de nye privatskoleelever. Det frie skolevalg I ovennævnte sammenhæng er også det frie skolevalg et problem. I sig selv virker det demokratisk rigtigt. Muligheden for at vælge en privatskole er derfor kun et budgetproblem for kommunen. Men frivalg indenfor gruppen af kommunale skoler fremmer den individorientering, som for tiden beskrives som problemskabende, og som fremmer tendensen til rangordning af mere end tvivlsom professionel 6 Ifølge undervisningsministeriets statistik er der i perioden nedlagt 147 folkeskoler og oprettet 117 frie grundskoler. Netto er der en afgang på 86 folkeskoler og nettotilgang på i alt 74 frie grundskoler. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 15

16 INDLEDNING kvalitet samt etablering af såkaldte profilskoler. Alt sammen tendenser, der er gift for samling om lokalskolen og mulighed for ligeværdig løft af alle skolers kvalitet. Karakterer ved afsluttende prøver er i forhold til alle 22 delformål i formålsparagraffen den mest misvisende pejler på skolekvalitet. Påstande om sammenhæng mellem skolestørrelse og kvalitet Et andet problem det er nødvendigt at sætte fokus på er de påstande, der ofte bliver brugt som begrundelse for, at en skole er blevet for lille til, at den kan leve op til de kvalitetskrav, som Folkeskolelovens formålsparagraf m.v. forudsætter nået. Det drejer sig eksempelvis om at - de dygtige lærere søger til de store skoler - kun et stort antal lærere i hvert fagteam kan sikre optimal faglig kvalitet - alle fag skal være dækket ind med linjefagslærere - større klasser giver bedre læring end små klasser - opnå bedre karakterer ved afsluttende prøver - kammeratskabsdannelsen lettes i store klasser Selvom stort set alle de påstande, der fremføres omkring sammenhængen mellem skolestørrelse og undervisningsmæssig kvalitet og dermed læringseffekt, kan tilbagevises med baggrund i både udenlandske og danske undersøgelser, vil det være ønskeligt om dette problemkompleks blev forskningsmæssigt grundigt belyst. Vel at mærke ikke med baggrund i en ensidig positivistisk videnskabsteori, men med den flerdimensionelle tilgang som eksempelvis kritisk realisme vil kunne anlægge. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 16

17 INDLEDNING Udnyttelse af den teknologiske udvikling I vurderingen af lokalskolens udviklingsmuligheder og betydning i lokalsamfundet er den teknologiske udvikling sjældent på banen. Med udbredelsen af IT teknologi øges samspilsmulighederne mellem flere skoler indbyrdes og mellem skolen og lokalsamfundet markant. Med udviklingen af det virtuelle rum og visuel telefoni kan lokalskolen og lokalsamfundet skabe en platform for forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til samarbejde i lokalsamfundet og med institutioner i fysisk afstand fra lokalsamfundet. Betydningen af de relationelle forhold: elev-elev-lærer Ved vurderingen af skolekvalitet i relation til skolens størrelse synes man ofte at overse betydningen for læringseffekten af positive og stærke relationelle forhold mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes samt mellem lærerne indbyrdes. Der er også anerkendt viden, at trivsel i både lærer- og elevgruppe er måske den vigtigste faktor for udbyttet af undervisningen og skolegangen generelt og at trivslen hænger nøje sammen med positive relationer mellem elever og lærere. Hvis skolestørrelsen betyder noget i denne sammenhæng, vil det alt andet lige være til den mindre lokalskoles fordel. Hvor alle kender alle, vil betingelserne være optimale for fremme af tætte relationelle forhold mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes i den konkrete undervisningssituation og i de øvrige sociale situationer, der er på en skole. Det er nok heller ikke tilfældigt at stort set alle privatskoler reklamerer med et lille og overskueligt miljø. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 17

18 INDLEDNING Klassekvotient For tiden udfoldes der i mange kommuner som en åbenlys besparelsesmanøvre bestræbelser på at få mere end 28 elever i klasserne. Med stort behov for og krav om undervisningsdifferentiering, forekomst af uroproblematikker og pseudorummelighed, samt klassestørrelsens betydning for metodemuligheder, er selv 28 elever mange steder et problematisk antal set ud fra en kvalitetssynsvinkel. Behovet for politisk skabt tryghed for lokalskolen Der er ingen tvivl om at både ansatte og forældre bruger mange ressourcer på en lukningstruet skoles overlevelse. Der er jo stort set ingen lokalområder, der ikke helst vil beholde deres skole. Selv i bydelsområder er lokalskolen betydningsfuld for dem, der bruger den. En indarbejdelse af lokalskolens eksistens i en lokalplan og en politisk beslutning om stabilitet i skolestrukturen vil frigøre mange ressourcer til skoleudvikling. Behovet for strukturel stabilitet skal gøres synlig Mange skoler i en kommunes randområder og i såkaldt belastede områder i byerne oplever meget svingende elevtal fra år til år, både begrundet i tilfældige til- og fraflytninger og i ekstraordinære til- eller fravalg, muliggjort gennem det frie skolevalg.. Disse forhold kan i mange tilfælde stabiliseres gennem ekstraordinære tiltag, men det er et langt og sejt træk. En anden måde at stabilisere skolens basis på er at tilgodese forældrenes behov for institutionel sammenhæng i deres brug af daginstitutioner og skole/sfo gennem etablering af såkaldte landsbyord- SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 18

19 INDLEDNING ninger eller fællesskoler for børn fra dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og SFO. Den demokratiske proces er afgørende for kvalitet i de politiske beslutninger Der er væsentlige forskelle på centralt styret endimensionelle oplæg til ændringer i skolestrukturen og så debat og beslutninger, der tager udgangspunkt i en decentralt medstyret flerdimensionel tilgang. Generelt synes denne problematik ikke at være løst Decentralt ideforum Det er et demokratisk og kvalitetsmæssigt problem, hvis man ikke har decentrale idefora for en kommunes forskellige lokalområder. De bør være permanente og ikke kun opstå, når der er akutte behov. Problematisering som grundlag for løsningsforslag I lyset af denne tankegang er væsentlige bidrag til denne hvidbog produceret af 144 konferencedeltagere. De er kommet med et mylder af ideer til både kvalificering af debatten om lokalskolens udvikling eller nedlæggelse og til kvalificering af den efterfølgende politiske beslutningsproces og ikke mindst har de i de 2 gange gruppearbejde fremkommet med mange kvalificerede forslag til den fortsatte udvikling af lokalskolen efter en forventet politisk beslutning om dens forsatte eksistens. Forud for gruppernes forslag er der referat af de mundtlige indlæg ved oplægsholderne og artikler, der også tager udgangspunkt i ovennævnte problematiseringer. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 19

20 INDLEDNING Endelig er der udarbejdet oversigter over supplerende materiale i form af en eksempelsamling på forskning og forslag til yderligere forskning, eksempler på offentlig debat og oversigter, der viser, hvor forskelligt kommunerne griber sagen an, når man som udgangspunkt skal spare eller mener, at en skole er blevet for lille eller af andre årsager begynder at drøfte skolestruktur. Hvidbogen, der aldrig bliver færdig Det skal til slut bemærkes, at vi ikke mener, at en hvidbog kan være et endegyldigt færdigt skrift men at den gerne skulle suppleres løbende, som tingene udvikler sig. Derfor lægger vi op til, at udgive tillæg til hvidbogen med passende mellemrum Børnenes behov for et hjemsted lokalskolen Der er to grundlæggende værdier, vi kan give vore børn. Den ene er rødder, den anden er vinger. 7 7 Indiansk ordsprog. Citeret efter Chresten Sloth Christensen (1996), Rødder og vinger. Fra lokalorienteret pædagogik til internationalisering. Undervisningsministeriet. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 20

21 KVALIFICERING AF DEBAT OG BESLUTNINGSPROCES 2 Kvalificering af debat og beslutningsproces Afsnit 2 indledes med en præcisering af folkeskolens formålsparagraf, således som den kan opdeles i 22 delformål. Efterfølgende præsenteres en række bidrag, der påpeger udviklingsmuligheder i skolekvaliteten på områder, der hidtil har været underkendt. Dernæst følger en række ideer og kommentarer fra konferencens gruppearbejde, der sigter på at kvalificere debatten om lokalskolens udvikling. Afsnittet afrundes med en præsentation af en række aktuelle sager, som på forskellig vis kan bidrage til en forståelse for nødvendigheden af at kvalificere den politiske debat og beslutningsproces omkring lokalskolens fremtid. SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 21

22 KVALIFICERING AF DEBAT OG BESLUTNINGSPROCES 2.1 Folkeskolens formål Da afsnit 2 samlet set vedrører debatten og beslutningsprocessen omkring skolenedlæggelser, herunder især hvorledes debatten kan kvalificeres, er det væsentligt samtidig at fremhæve folkeskolens opgave, således som den beskrives med formålsparagraffen. Folkeskolelovens 1, stk 1, stk 2 og stk 3 indeholder 22 delformål koncentreret om lærerens pligt til at give eleverne kundskaber og færdigheder med mere, udvikle arbejdsmetoder forstået med samlebegrebet kreativitet og endelig sikre udviklingen af social demokratisk kompetence. Der er således ikke forbundet andre krav til formålsparagraffen end dette ene, at skolen skal kunne opfylde alle 22 delformål. Som det fremgår hverken forhindrer eller fordrer folkeskolens formål bestemte skolestørrelser, hverken hvad angår elevtallet eller antal årgange. 1 Folkeskolen skal i forhold til eleverne: Stk 1 Give Kundskaber Færdigheder Lyst til at lære Fortrolige med dansk kultur og historie Forståelse for andre lande og kulturer Forståelse for menneskets samspil med naturen Fremme den enkeltes alsidige udvikling SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 22

23 KVALIFICERING AF DEBAT OG BESLUTNINGSPROCES Stk 2 Udvikle arbejdsmetoder Skabe rammer for Oplevelse Fordybelse Virkelyst Udvikle Erkendelse Fantasi Tillid til egne muligheder Lære at tage stilling og handle Stk 3 Forberede til Deltagelse Medansvar Rettigheder Pligter - i et samfund med frihed og folkestyre Skal foregå i en skole med Åndsfrihed Ligeværd Demokrati SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 23

24 KVALIFICERING AF DEBAT OG BESLUTNINGSPROCES 2.2 Faglige bidrag Når debatten om lokalskolens fremtid skal kvalificeres er der mange meget forskellige aspekter, der kan inddrages. Bidragene nedenfor er skrevet på baggrund af konferencens første del, hvor opgaven var at beskrive muligheder for kvalificering af skolen og dens virksomhed uanset skolestørrelsen Viden og visdom i skolen kræver ro til fordybelse Af Dorthe Jørgensen, associate professor, dr.phil., AU Ved at skelne mellem forstand og fornuft muliggøres efterlevelsen af folkeskolelovens formålsparagraf. Frem for den herskende nytteorienterede forstandstænkning må der snarere være tale om, at man gennem fornuftens tænkemåde der adskiller sig fra forstandens ved ikke at være kalkulerende, men åben, ikke tænker målorienteret og analytisk, men abstrakt og i helheder netop skaber mulighed for at eleverne opnår såvel færdigheder som alsidig udvikling (jf. 1, stk 1). Skal tænkningen finde sin berettigede placering må der imidlertid skabes tid og ro til fordybelse og rum til fantasi. Forstand og fornuft Mange sætter i dag lighedstegn imellem forstand og fornuft. Det er de færreste, der skelner klart, men det gør man i filosofien, og det SKAL LOKALSKOLEN UDVIKLES ELLER NEDLÆGGES? Hvidbog: Om kvalitet i den politiske beslutningsproces 24

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Demokratisk og fleksibel skole

Demokratisk og fleksibel skole Demokratisk og fleksibel skole Grundlaget for ideen om en fleksibel skole er udviklet gennem 40 års arbejde med skoleudvikling og skoleledelse i folkeskolen i Danmark og Grønland. Selve tankegangen bag

Læs mere

Konference om Erhvervslivets medarbejdere i 2015, 2025 og 2040 Virksomheders behov og krav uddannelsessystemets muligheder

Konference om Erhvervslivets medarbejdere i 2015, 2025 og 2040 Virksomheders behov og krav uddannelsessystemets muligheder Konference om Erhvervslivets medarbejdere i 2015, 2025 og 2040 Virksomheders behov og krav uddannelsessystemets muligheder Onsdag den 13. april 2011, Dansk Design Center, København Den slagne vej Der har

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

er der indgået følgende aftale om grundlaget for samarbejde i Netværket: ME 5.

er der indgået følgende aftale om grundlaget for samarbejde i Netværket: ME 5. Netværkskontrakt Parter Mellem de selvejende daginstitutioner: Folkebørnehaven Jyllingevej, Jyllingevej 39, 2720 Vanløse. CVR: 56464913 Børnehaven Skibelundvej, Skibelundvej 20, 2720 Vanløse. CVR: 63012319

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU.

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU. KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU Af JENS BAY Det har under udviklingen- og gennemførelsen af TAMU

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere