Alt for travlt. Angst via Skype. Internationalt papir. Bolette siger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alt for travlt. Angst via Skype. Internationalt papir. Bolette siger"

Transkript

1 9. november årgang Dansk Psykolog Forening 18 Alt for travlt Tilstanden er stress, men ledelsen foretrækker at sige travlhed. Ny dansk forskning fra vores arbejdspladser. Side 4 Bolette siger Unge psykologer skal bryde vanetænkningen om karrieren. Interview med Bolette Christensen. SIDE 10 Internationalt papir De første danske psykologer har nu modtaget det europæiske psykologcertifikat, EuroPsy. SIDE 14 Angst via Skype Patienten bor i Holland, behandlerne er i Århus. Læs en case om psykologbehandling via Skype. SIDE 16

2 9. november årgang Dansk Psykolog Forening Unge psykologer skal bryde vanetænkningen om deres karriere. Interview med Bolette Christensen. SIDE 10 De første danske psykologer har nu modtaget det europæiske psykologcertifikat, EuroPsy. SIDE 14 Patienten bor i Holland, behandlerne er i Århus. Læs en case om psykologbehandling via Skype. SIDE Tilstanden er stress, men ledelsen foretrækker at sige travlhed. Ny dansk forskning fra vores arbejdspladser. SIDE 4 LEDER Gennem AC er Dansk Psykolog Forening fortaler for, siger at akutpakken følges op af en samlet redningspakke for dagpengeregler.bolette dem, der er ramt af de strammere Alt for travlt Internationalt papir Angst via Skype Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Brug for akut indsats D er er ord, vi ikke gradbøjer, og akut er et af dem. De skal bruges med en vis forsigtighed, på samme måde som de allerstørste overskriftstyper, så tager vi dem for pålydende, når de endelig optræder. Sådan som det er tilfældet med det udspil, regeringen netop har lanceret, og som skal bidrage til at skaffe job til personer, der ellers ved årsskiftet ville falde for dagpengegrænsen. Behovet for en jobhjælpepakke er vitterlig akut, og uanset indenrigspolitiske tacklinger og en række tekniske udfordringer er initiativet værd at gå positivt til. Blot at vente på, at faldlemmen åbner sig, vil være både kynisk over for de ramte og udtryk for en skidt politik på vegne af vores alle sammens fælles økonomi. Gennem AC er Dansk Psykolog Forening fortaler for, at akutpakken følges op af en samlet redningspakke for dem, der er ramt af de strammere dagpengeregler, og mere fremadrettet af en plan for egentlig jobskabelse i den private sektor. Det flugter også med de jobinitiativer, vi allerede har sat i gang for vores egne medlemmer. I en tid, hvor ikke mindst mange dimittender ser med uro på deres jobmuligheder, må Psykologforeningen imidlertid ikke afvente de løsninger, der kommer til os udefra. Sammenholdt med de fleste øvrige akademiske grupper rammes psykologerne ganske vist blidt, idet blot 16 af vores medlemmer står til at ramme dagpengegrænsen. Men dels gør deres situation ikke mindre krav på foreningens indsats, blot fordi de er få, dels har vi netop mulighed for at yde hjælp, fordi problemets omfang endnu er overskueligt. Netop nu søger vi kontakt med de berørte ud fra ønsket om at tilbyde dem individuelle løsninger oven i de muligheder, de kan trække på gennem a-kasse og jobcenter. Alle vil få tilbudt samtaler med foreningens konsulent på beskæftigelsesområdet. Foreningen har også en tæt kontakt med Norsk Psykologforening, idet det norske psykologarbejdsmarked er sluppet fri af den internationale krise. Men vi agter at sætte ind med flere andre initiativer. Der er ikke én løsning på den akutte situation og heller ikke kun én vej til den langsigtede jobskabelse. I et samvirke mellem de samfundsmæssige tiltag, dem, der udspringer af a-kasse og fagforeninger, og så naturligvis de lediges egne initiativer er der mulighed for at undgå den meget alvorlige udvikling, som ellers truer fra om to måneder. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Colourbox NYT: Annoncer 2012 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2012: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 20 19/11 7/ /12 11/1 2 7/1 25/1 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 REDAKTIONELT Små forskelle i honorarerne Er der forskel på indtjeningsgrundlaget for selvstændige psykologer henholdsvis med og uden ydernummer? Det spørgsmål ønsker Selvstændige Psykologers Sek tion at afklare. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse fra sommeren 2012, har man nu et svar. Undersøgelsen viser, at der kun er små forskelle i de honorarer, psykologerne tager, både når det gælder den generelle spredning og forskellene mellem psykologer med og uden ydernummer. Langt de fleste psykologer opkræver ho norarer i spændet mellem 800 og kr. pr. konsultation. Der blev desuden spurgt om psykologernes samarbejde med netværk og forsikringsselskaber, et emne, der optager mange psykologer. En arbejdsgruppe er ved at udarbejde en rapport om forsikringsselskaber og netværks betydning for arbejdet som selvstændig. Denne rapport er en del af fire indsatsområder, som arbejdsgruppen arbejder ud fra. De andre er vejledning til selvstændige, som arbejder med netværk, kommunikation til borgere og forsikringsselskaber, samt en undersøgelse af, hvordan andre liberale erhverv har håndteret udfordringen med netværk. Indtjeningsundersøgelsen er tilgængelig på > Løn og Arbejdsvilkår > Selvstændig. amm Når der tildeles ydernummer Hvordan kan det være, at jeg ikke har fået et ydernummer, når der er en psykolog 20 km væk, der synes langt mindre kvalificeret end mig?. Afslag på ansøgninger om ledige ydernumre kalder erfaringsmæssigt på spørgsmål om kriterier for tildeling af ydernumre og undren over, hvordan man i bedømmelsesudvalget overhovedet når frem til, hvem der skal have, og hvem der ikke skal. Det har foranlediget Dansk Psykolog Forenings to medlemmer af udvalget, cand.psych. Merete Strømming og cand.psych. Yvonne Kronberg, til at udarbejde en beskrivelse af, hvordan udvalget arbejder. Her kan man læse om, hvordan udvalget arbejder med at vurdere ydernummeransøgninger, ligesom ansøgere kan finde gode råd om, hvad de skal gøre, når de søger ydernummer. Geografi er en vigtig (afgørende) parameter, erfaring en anden, ligeså faglige kvalifikationer. Men det hele indgår i en helhedsvurdering. Vejledningen kan ses på > Løn og Arbejdsvilkår > Selvstændig > Praksisoverenskomst. amm Børnehuse på vej Partierne bag satspuljen har besluttet at etablere et børnehus i hver af landets fem regioner. Ideen er at skabe ét samlet sted, hvor børn, der har været udsat for overgreb, kan få den nødvendige professionelle hjælp af fagligt personale, sociale myndigheder og politi. Der er afsat 35 mio. kroner til børnehusene oven i et tilsvarende beløb, som blev afsat til samme formål sidste år. kos Slut med faxen I 1980 erne var de det hotteste hotte: Telefaxen vandt indpas i alle kontorvirksomheder med de helt mirakuløse muligheder, der lå i at overføre billeder (tekst, tegninger osv.) pr. telefon. En revolution, så længe den varede. Men dels havde telefaxen irriterende svagheder alle brugere har bandet over, at maskinen spiste flere ark på én gang, eller at telefonforbindelsen røg under transmissionen dels dukkede med internettets fremmarch nye, hurtigere og mere pålidelige alternativer op. Så Fra oktober 2012 har Psykolog Nyt ikke længere nogen fax. Få vil bemærke det, og vel næppe nogen savne det. For en sikkerheds skyld bevarer Dansk Psykolog Forening indtil videre sit faxnummer: jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 TILBAGE PÅ JOB Stress og hvad så Hvad sker der på arbejdspladsen, når en medarbejder sygemeldes med stress? Et stort dansk forskningsprojekt giver vigtig viden om, hvordan ledelse og kolleger tænker og agerer. M edarbejdere sygemeldt på grund af stress er efterhånden ikke et sjældent syn i de psykologiske praksisser. Mange medarbejdere har gennem deres arbejdsplads sundhedsforsikring adgang til gratis psykologhjælp i forbindelse med fx en stress-sygemelding. Siden 2003 er erstatningerne til netop behandling hos psykologer og psykiatere vokset markant fra to millioner kroner i 2003 til 120 millioner kroner i 2009 (1). Således modtager og behandler mange psykologer i dag sygemeldte medarbejdere med stress. Et af de vigtigste mål i denne behandling er ofte, at den sygemeldte kommer tilbage i arbejdet. Det kan her være nyttigt for behandlerne at have indsigt i den organisatoriske verden, den sygemeldte skal tilbage til. I Hvidbogen om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet (Borg et al. 2010) har man samlet den nyeste danske og internationale videnskabelige litteratur på området. Her fandt man evidens for, at en koordineret behandlingsindsats, som sikrer hurtig adgang til evidensbaseret behandling, effektivt kunne forebygge visse arbejdsmæssige konsekvenser af mentale helbredsproblemer. Det var dog her en forudsætning, at der var mulighed for at modificere arbejdsopgaverne. Man fandt også indikation for, at interventioner gennemført af fagpersoner med ekspertise inden for arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsforhold med fokus på både person- og arbejdsrelaterede faktorer, reducerede sygefraværslængden hos syge- SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 PSYKOLOG NYT NR SIDE 5 modelfotos: Colourbox

6 meldte med mentale helbredsproblemer. Det er således vigtigt, at man i behandlingen af sygemeldte med stress ikke kun behandler individet, men også inddrager arbejdet og arbejdspladsen. I Hvidbogen anbefales det, at alle relevante aktører inddrages, når en medarbejder med mentale helbredsproblemer skal tilbage til arbejdet efter en sygemelding. Arbejdspladsen bør inddrages så tidligt som muligt, så tilbagevenden til arbejdet kan planlægges. Hvidbogen påpeger, at effekten af interventioner påvirkes af individuelle og arbejdsrelaterede faktorer samt den kontekst, individet indgår i, og man efterlyser viden om, hvilke mekanismer interventionerne virker igennem og derved skaber positive effekter. Er det fx øget viden hos ledere, der gør dem bedre i stand til at foretage relevante ændringer i arbejdsopgaver, eller måske ændrede holdninger hos kolleger, der får dem til at handle mere imødekommende over for den kollega, som vender tilbage. Også Andersen, Nielsen & Brinkmann (2012) konkluderer, at arbejdspladsen er afgørende for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet. På baggrund af otte kvalitative studier af høj-medium kvalitet konkluderer de, at den sociale støtte på arbejdspladsen og mulighederne for ændrede arbejdsvilkår og gradvis tilbagevenden er afgørende for, om den sygemeldte vender tilbage til arbejdet. Ledelsesmæssig ambivalens Disse forskningsresultater var medvirkende årsag til, at COPEWORKundersøgelsen (Se faktaboks) blev sat i værk. Vi ønskede at undersøge, dels hvad der skete på arbejdspladsen, dels om sygemeldingen og behandlingen havde en betydning på arbejdspladsen. Endvidere ønskede vi at identificere, hvilke forhold på arbejdspladsen der havde betydning for, at den sygemeldte kom tilbage til sit job. Medarbejdere sygemeldt på grund af stress er efterhånden ikke et sjældent syn i de psykologiske praksisser. Undersøgelsen viste store belastninger på de sygemeldtes arbejdspladser, og sygemeldingerne var ofte udløst af flere samtidige belastninger. Lederne beskrev især et massivt arbejdspres, omstruktureringer og nedskæringer. Behandlerne vurderede ligeledes, at næsten alle sygemeldte var belastet af et generelt dårligt arbejdsmiljø fx omstruktureringer, og at næsten alle sygemeldte havde oplevet et stort arbejdspres. Samtidig var langt de fleste blevet sygemeldt på grund af bl.a. dårlig ledelse. De fleste sygemeldte var belastet af tre-fire arbejdsrelaterede belastninger samtidig, og alle sygemeldte var belastet af minimum én arbejdsrelateret belastning. Samtidig oplevede de fleste sygemeldte også en eller to belastninger i privatlivet. Det var vores indtryk, at mange ledere befandt sig i en ambivalens mellem på den ene side medfølelse og empati og på den anden side et forretningsmæssigt perspektiv. Lederne skulle hjælpe den sygemeldte tilbage, og mange opbyggede gennem sygefraværssamtaler en fortrolighed med den sygemeldte og fik indsigt i den sygemeldtes liv og belastningerne. Samtidig måtte lederne løbende vurdere, om de troede, den sygemeldte ville komme tilbage, eller om man måtte afskedige den pågældende. Nogle ledere oplevede at blive presset fra øvre ledelse i forhold til at afskedige efter 120 sygedage. Flere ledere beskrev, at det var svært at balancere mellem fortroligheden med den sygemeldte og samtidig være den som skulle skride til afskedigelse, hvis man ikke troede den sygemeldte ville komme tilbage inden for en acceptabel tid: Det kan være svært, også som mellemleder, fordi man også kan blive presset oppefra, ikke. Og sådan: det er fint nok, men nu har hun været syg i tre måneder, hvad har du tænkt dig? Så den synes jeg er svær, at være det der mellemled, for jeg kan jo også godt se, vi kan ikke bare holde døren åben på ubestemt tid, vi har også en forretning, der skal drives. (leder, det private) Fralagde sig ansvaret I de kvalitative interview oplevede vi, at lederne havde et stort fokus på belastningerne i de sygemeldtes privatliv og på deres personlighed, når de skulle forklare grunden til sygemeldingen. Dette skønt lederne anerkendte, at der var meget belastende vilkår på arbejdspladsen. Fokus på den sygemeldtes personlighed eller privatliv var en måde, hvorpå lederne fralagde sig ansvar for sygemeldingen. Jeg har en medarbejder, som er ekstremt dedikeret til sit arbejde, meget detaljeorienteret Hun er verdens bedste mor, dvs. hun vil altid gerne hente sine børn kl. tre Når hun holder børnefødselsdag skal hun altid lave hjemmelavet boller, altid lave hjemmelavet marmelade, de holder ikke fødselsdag én gang, de holder tre gange, fordi først kommer børnehave, venner og familien Hun går ned med stress. (leder, det private) En anden måde, lederne fralagde sig ansvar på, var ved at så tvivl om, hvorvidt den sygemeldte var rigtig stresset. Altså jeg kan i hvert fald være i tvivl, lige med hende kan jeg godt være i tvivl, om det er mere, altså det kan være dobbelttydet. Jeg er ikke i tvivl om, at hun er ked af det, det er hun 100 %, og hun er skuffet, og hun er ærgerlig og trist og ked af det, så det er hun 100 %. Øhm, men jeg er i tvivl, om hun har stress, i min lægmandsdefinition af stress (leder, det private) Rigtig stress blev fx forbundet med ikke at kunne komme ud af sengen og ikke kunne overskue noget. De interviewede vurderede stress ud fra deres egen forestilling og viden om stress, og flere udtrykte en skepsis i forhold til den sygemeldte. Problemet ved dette var, at langt de fleste interviewede havde en meget begræn- SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 om COPEWORK På Bispebjerg hospital blev der i udført en kvalitativ undersøgelse af 38 arbejdspladser, som alle havde en sygemeldt medarbejder med stress i behandling. Formålet var at belyse, hvad der skete på arbejdspladsen, når en medarbejder var sygemeldt med stress, og om sygemeldingen havde en betydning på arbejdspladsen? Undersøgelsen bestod af: 41 interview og 58 spørgeskemaer med 64 ledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra 38 arbejdspladser. Vurdering af årsagen til stress-sygemeldingerne fra læger eller psykologer, generel information om de sygemeldte samt de sygemeldtes egen vurdering af deres psykiske arbejdsmiljø udfyldt i Copenhagen Psychosocial Questionnaire. Kvalitativdata blev analyseret gennem meningskondensering, kategorisering, temaanalyse og fortolkning. Kvantitative data blev analyseret gennem statistiske analyser. COPEWORK er udført i samarbejde med en række læger og psykologer. Projektleder er DrMedSci. Bo Netterstrøm. Resultaterne fra undersøgelsen er under publikation, og en samlet projektrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden ventes at blive publiceret på inden udgangen af november. set forståelse af stress, symptomer på stress, og hvad der kunne være årsag til stress. En tredje måde, hvorpå lederne fralagde sig ansvar, var gennem en italesættelse af travlhed og ikke stress. Travlhed blev beskrevet som et grundvilkår på arbejdspladsen, man var skåret så meget ned, at alle havde travlt. Men travlhed kunne også være noget positivt og blev ikke forbundet med noget, man blev syg af. Denne italesættelse lagde igen ansvaret over på den sygemeldte selv. Nej, vi snakker om, at vi har meget travlt, og at der er pres på, og folk er fyldte. Det snakker vi meget om. (leder, det offentlige) Hvorfor fralægge sig ansvar? Mange ledere oplevede, at kollegerne som udgangspunkt antog, at stresssygemeldingen skyldtes arbejdet, hvis ikke andet blev meldt ud. Kollegerne kunne selv blive nervøse for selv at blive syge og forventede forandringer i arbejdsmiljøet. Samtidig måtte kollegerne ofte dække den sygemeldtes arbejde, hvilket gav ekstra frustration, som lederen måtte håndtere. Herudover oplevede mange ledere et pres fra øvre ledelse for stadig at skulle nå samme økonomiske målsætninger på trods af den manglende arbejdskraft. Flere ledere beskrev, at det havde negative konsekvenser for deres personlige bonus at have en langtidssygemeldt medarbejder, og at de ikke blev belønnet for deres indsats over for den sygemeldte. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 Lederne havde ikke kontrol med eller viden om, hvornår den sygemeldte var parat til at komme tilbage, og havde ingen indflydelse på forbedringer af belastningerne i privatlivet. Det kunne således være svært at påtage sig ansvar for en situation, man reelt ikke havde kontrol over. Mange ledere oplevede at de ikke var rustet til at håndtere stress-sygemeldingen. De havde meget begrænset viden om stress og havde travlt med at håndtere det daglige arbejde på afdelingen. Endvidere følte flere ledere ikke, at arbejdspladsen støttede dem med at håndtere den sygemeldte. Flere ledere havde ingen mulighed for at få hjælp eller vejledning og følte således, at de stod alene med ansvaret. Hvad tænkte kollegerne? Det var vigtig for kollegerne at føle sig informeret om sygemeldingen, årsagen til stress-sygemeldingen og planerne for den sygemeldtes tilbagevenden. Hvis ikke årsagen blev meldt ud og den sygemeldte ingen kontakt havde med arbejdspladsen, kunne kollegerne spekulere på, om det var deres skyld, ledelsens skyld, og om man burde have gjort noget anderledes. Jeg synes, det der med at man måske ikke melder så meget ud, der er nogen rigtig grimme rygter og sådan sådan er det jo på en stor arbejdsplads, hvor folk, hvis ikke man kan få af vide, hvad der foregår, jamen så finder man selv på et eller andet måske sandheden havde været en god idé fra starten. (medarbejder, det offentlige) På flere arbejdspladser blev der beskrevet en ambivalens med hensyn til den sygemeldte. Kollegerne følte på den ene side medlidenhed og forståelse, på den anden side en irritation og frygt for selv at blive syge på grund af det ekstra arbejde i forbindelse med sygemeldingen. I undersøgelsen fandt vi, at kollegernes reaktion på den sygemeldte afhang af forskellige faktorer: 1) Hvordan sygefraværet påvirkede kollegernes arbejde. 2) Lederens håndtering og involvering af kollegerne samt lederens italesættelse af den sygemeldte. 3) Viden, tabu og forståelse af stress på arbejdspladsen. 4) Kulturen på arbejdspladsen, fx om arbejdspladsen generelt var åben og rummelig i forhold til sygemeldte, eller blev sygemeldte afskediget som del af fyringsrunder eller efter 120 sygedage. 5) Kollegernes forhold til den sygemeldte, fx om den sygemeldte var vellidt, kendt som arbejdsom, samt interne venskaber. Psykologens rolle Som behandler af sygemeldte med stress kan det være nyttigt at holde disse organisatoriske forhold for øje. En vigtig ting at være opmærksom på er, at kontakten mellem leder og den sygemeldte er afgørende for den sygemeldtes tilbagevenden. I undersøgelsen fandt vi, at kontakten ofte lå til grund for, om lederen troede på en succesfuld tilbagevenden eller afskedigelse. På arbejdspladser. hvor lederen beskrev en god kontakt til den sygemeldte, var det generelt lykkedes at få den sygemeldte tilbage i arbejdet under behandlingen. Disse ledere beskrev en løbende kontakt, personlig og telefonisk. I denne kontakt var tillid vigtig, og man talte åbent om årsagen til stresssygemeldingen. På andre arbejdspladser havde der været meget lidt eller dårlig kontakt mellem leder og den sygemeldte, her var det oftest endt med en afskedigelse. Således kan det være nyttigt som behandler at støtte den sygemeldte i en god kontakt til arbejdspladsen, kolleger og leder under sygemeldingen, samt støtte den sygemeldte i at formulere, hvilke belastninger denne har oplevet, og hvilke ændringer der er behov for i arbejdet for at vedkommende kan komme tilbage. Herudover kan man som behandler overveje, om arbejdspladsen og lederen kan have gavn af mere information om stress, psykoedukation, prognose samt anbefalinger i forhold til, hvordan den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet helt konkret kan forløbe. Dette kan både gøres gennem skriftligt vejledning, eller ved at man som behandler tager med ud på arbejdspladsen, sammen med den sygemeldte og rådgiver om stress og tilbagevenden til arbejdet. Referencer Yun Ladegaard, cand.psych., Forsker, Bispebjerg Hospital, Arbejds- & Miljømedicinsk afdeling (1) Andersen, Nielsen & Brinkmanns (2012). Meta-synthesis of qualitative research on return to work among employees with common metal disorders. Review. Scand. J, Work Environ Health 38(2) p Borg, V., Nexø, M.A., Kolte, I.V., Andersen, M.F. (2010): Hvidbogen om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde: NFA. Strauss, A.L., & Corbin, J. (1990). Basics of qualitative research: Grounded theory procedures and techniques. Newbury Park, CA: Sage, pp Charmas, K. (2003). Grounded Theory. In Denzin. N.K. & Lincoln, Y.S. (eds.): Strategies of Qualitative Inquiry, 2nd edition. Thousand Oaks, CA: Sage, pp Charmas, K. (2006). Constructing Grounded Theory. A Practical Guide through Qualitative Analysis. London: Sage. Flick, U. (2011). Mixing Methods, Triangulation, and Integrative Research. In Denzin, N.K. & Giardina, M.D. (eds.). Qualitative Inquiry and Global Crises. Left Coast Press, pp Kvale, S. (2007). Doing Interviews. London: Sage. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2008). Interviews: Learning the craft of qualitative research interviewing. London: Sage. Netterstrøm, B. Friebel, L. & Ladegaard, Y. (2012): The effects of a group based stress treatment program (the Kalmia concept) targeting stress reduction and return to work. A randomized, wait-list controlled trial. Journal Environ Occup Sci. 1(2) SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 MCCANN CPH Voksne kan også få noget ud af at lege med farver. En endnu bedre pension, for eksempel. Vores nye version af e-pensionstjek kan automatisk trække dine tal direkte fra Pensionsinfo.dk. Og så kan du i ro og mag afprøve forskellige scenarier og se, hvad en eventuel justering af din pensionsordning vil betyde i kroner og ører. Resultatet skal helst være grønt. For det er et klart signal om, at pensionsopsparing og dine dækninger lever op til vores anbefalinger. Skulle det modsatte være tilfældet, får du med det samme at vide, hvad du kan gøre for at skifte fra rød eller gul til grøn. Som regel kan du straks bringe orden i sagerne med et par klik. Men start med at klikke dig ind på sebpension.dk. SEB Pension.

10 INTERVIEW De skjulte Psykologer er mindst lige så kvalificerede til lederjob som andre, mener Børnefondens administrerende direktør Bolette Christensen. Hun opfordrer unge psykologer til at bryde vanetænkningen om deres karriere. foto: Kennet Havgaard SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR Delefrit 4 9-årige Bolette Christensen er en af de få psykologer i Danmark, som har et lederjob på topniveau. Hun kan se tilbage på en karriere som lederudviklingschef i forsikringskoncernen Baltica og siden som mangeårig direktør i Dansk Industri, inden hun for et år siden blev administrerende direktør for Børnefonden. Børnefonden er en af Danmarks største udviklingsorganisationer med godt 40 ansatte herhjemme og flere end 800 ansatte fordelt på fem lande i Vestafrika. Børnefonden arbejder for at skabe bedre vilkår for fattige børn og unge i nogle af verdens fattigste lande. Med en uddannelse som psykolog skiller Bolette Christensen sig ud fra mængden af ledere i danske organisationer og virksomheder. Det bliver hun af og til mindet om, når folk spørger ind til hendes arbejde og hendes baggrund. - Folk tror, jeg er økonom eller noget lignende, sikkert fordi jeg har været leder i så mange år. Men for mig at se handler ledelse først og fremmest om mennesker, selv om der selvfølgelig også skal være styr på økonomien. Derfor undrer Bolette Christensen sig også over, at der ikke sidder flere psykologer i danske chefstole. Hun mener, årsagen skal findes i mange psykologers vanetænkning. - Jeg tror, det ligger i kulturen blandt psykologer. Psykologer tænker, at de skal have et job med rigtig psykologarbejde, siger hun, og peger på, at de få psykologer i lederjob til en vis grad har en selvforstærkende effekt: - Når der kun sidder få psykologer i ledende stillinger, er der også kun få rollemodeller, som yngre psykologer kan se op til, når de selv skal vælge en karriere. Bolette Christensen tilføjer, at hun selv gennem sine år i dansk

11 ledertalenter Om Børnefonden erhvervsliv har noteret sig, at folk fra visse andre faggrupper er væsentlig bedre end psykologer til at tænke i vidt forskellige jobmuligheder. Det gælder eksempelvis antropologer. Lysten skal være der Bolette Christensen understreger, at ledelse efter hendes opfattelse ikke er noget, man kan læse sig til. Hverken på psykologistudiet, på Handelshøjskolen eller nogen andre steder. - Det handler om at have lysten til at lede og nå mål i samarbejde med andre mennesker. Du skal kunne få andre mennesker til at udvikle sig sammen med deres opgaver, kolleger og målsætninger. Jeg kan ikke se, hvorfor psykologer skulle have mindre lyst til at lede end folk fra andre faggrupper, siger hun. Hendes eget hurtige bud på nogle stikord, som folk med lederambitioner kan tage med sig, lyder således: - Hvis man drømmer om at blive leder, vil jeg sige, at man skal være opmærksom på, at en leder skal turde træffe beslutninger, turde vælge fra og vælge til og om nødvendigt tage de konflikter, som ens beslutninger medfører. Og så skal man have modet til at sige ligeud, at man er i stand til at levere de resultater, der er nødvendige. Blik for individ og organisation Bolette Christensen peger på, at psykologer, modsat professionelle fra mange andre faggrupper, har den fordel som ledere, at de kan tænke i både organisationsudvikling og i det enkelte individs udvikling. - I 1990 erne var der en bølge med teambuildingkurser og holdarbejde. Siden 2000 har vi set en modbølge med individuelle coaches og personlige rådgivere. Der er kommet meget mere fokus på individet. Her har psykologer naturligvis en styrke, men som leder Børnefonden er en uafhængig udviklingsorganisation baseret på sponsorater og virksomhedssamarbejde. Organisationen hjælper flere end børn og unge med at skabe deres egen fremtid i nogle af verdens fattigste lande. Børnefonden skaber desuden job til over 800 ansatte i Afrika, der bidrager til at udvikle deres egne samfund igennem arbejdet med børnene og de unge. Se skal du også kunne læse organisationen, da vi som individer ikke kan stå alene. Vi er del af en helhed i organisationen. - Derudover kan psykologer tænke i relationer. Børnefonden arbejder eksempelvis i Danmark og fem lande i Afrika. Et af mine mål er, at Børnefonden skal være én organisation, og her er det vigtigt at tænke i, hvordan relationerne er mellem de enkelte medarbejdere, både på samme arbejdsplads og inden for organisationen på tværs af grænser. Bolette Christensen fremhæver kulturforskellene blandt de ansatte i Afrika og Danmark som en ressource for Børnefonden, der skal operere i meget forskellige kulturer med det fælles og overordnede mål at give Afrikas talenter mulighed for at udvikle deres samfund. Ved at forstå den enkelte ansattes motivationer og finde plads til forskellighederne inden for rammerne af organisationens overordnede strategi kan Børnefonden rykke i samme retning uden at give køb på styrkerne i de ansattes forskelligheder. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 - Børnefonden har over 800 ansatte i Vestafrika. Det er afrikanere, fortrinsvis unge, som har fået sig en uddannelse og gennem arbejdet for Børnefonden finder veje til at bidrage til udviklingen af deres egne samfund. Jeg betragter Børnefondens medarbejdere som vores største ressource, men det er de kun, hvis de hver for sig har mulighed for at udvikle sig inden for det organisatoriske rum, som Børnefonden tilbyder, siger hun. Hun fremhæver, at psykologer netop har en god evne til at forstå individets muligheder for at handle inden for bestemte organisatoriske rammer. Til gengæld peger hun også på områder, hvor psykologer typisk har brug for at tilegne sig mere viden for at kvalificere sig til lederjob i organisationer og virksomheder. - Psykologen har brug for større forståelse for politiske processer og viden om magtstrukturer. Mange gange er der også behov for at skærpe evnen til at håndtere magt og være tæt på magt, siger Bolette Christensen. Globalisering skaber behov Hvis man ser ud over psykologernes egne kompetencer og i stedet retter blikket mod udviklingen i erhvervslivet, forudser Bolette Christensen, at behovet for psykologer hos virksomhederne vil vokse de kommende år som en følge af globaliseringen. - En af følgerne af globaliseringen er, at medarbejderskaren bliver mere mangfoldig, og derfor får virksomhederne brug for medarbejdere, der kan lede ud fra den enkeltes kultur, alder, religion og historie. Samtidig har virksomhederne brug for nogen, som ved noget om, hvordan mennesker og systemer reagerer på omvæltninger og kriser. - Dén menneskelige viden har psykologer, og den bør de byde ind med, når stillinger som leder eller ledelsesrådgiver skal besættes, fastslår Bolette Christensen med henvisning til, at udviklingen med flere psykologer i virksomhederne ikke kommer af sig selv. - Mulighederne er der, men der sker jo ikke noget, hvis ikke psykologerne griber dem. Det handler om at have syn for de job, hvor opslaget ikke lige begynder med ordene: Psykolog søges. Jacob Stærk, presse- og kommunikationskonsulent Børnefonden Nu findes D-KEFS på dansk Nu publiceres den danske version af D-KEFS (Delis-Kaplan Executive Function System) et standardinstrument blandt neuropsykologer og forskere internationalt. D-KEFS er en samling af ni selvstændige test, hvor hver test har til formål at måle forskellige aspekter af eksekutive funktioner hos børn og voksne. Sammen giver de et udtømmende billede af eksekutiv funktion hos en testperson. Hvilke test, som vælges, afhænger af den aktuelle problemstilling. Bestil og læs mere om D-KEFS på Pearson Assessment Tlf SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 KLUMME Sundhed over moral S om jeg tidligere har hævdet på denne plads, spiller sundheden en central rolle i samfundet i dag. Man kan med nogen ret hævde, at hvor mennesker mødes, vil der ofte også være en sundhedsdagsorden. Det Radikale Venstres sundhedsordfører, Camilla Hersom, hævder fx, at sundhed er hævet over moral og politik. Ifølge Hersom er vi er nødt til at agere på det, vi ved er det rigtige, altså den evidens, der ligger for, hvor skadeligt cigaretter er. Og så synes jeg, at det er vigtigt, at det her ikke bliver gjort til et spørgsmål om moral. Der er nogle, der gerne vil gøre det til et spørgsmål om individets frie ret og lever vi ikke længere i et liberalt samfund og alt muligt andet. Det ( ) er noget sludder. Det her handler ikke om moral, det handler om sundhed. (Camilla Hersom interviewet af Poul Friis, P1 Formiddag, ). Når nogle forskere peger på, at sundhed har fået religionens rolle i vestlige samfund, henviser de blandt andet til udsagn der ophøjer sundhed til et område, vi ikke kan (og bør) stille spørgsmål til vigtigheden af. Men er det muligt, som Hersom ønsker, at adskille sundhed fra moral? Er meget nutidigt sundhedsarbejde ikke lige præcis et arbejde, der er guidet af en uantastet, selvfølgeliggjort viden om, hvordan det sunde liv også vil være det efterstræbelsesværdige gode liv? I den sammenhæng er det afgørende, om sundhed defineres i forhold til en biomedicinsk tankegang med fokus på måling af kroppens funktioner eller fx i forhold til et menneskes psykiske velbefindende. Hvem skal med andre ord gives bemyndigelsen til at definere det sunde og gode liv? Alle er potentielt syge Kritisk samfundsforskning på sundhedsområdet peger på, at det i dag er biomedicinske aktører som læger og andre sundhedsprofessionelle, der definerer, hvad sundhed er og hvilke liv vi derfor alle bør stræbe efter. Denne forskning viser, at stræben efter det sunde liv, hvor alle risici for udvikling af sygdomme forsøges elimineret, også kan lede til uanede mængder af bekymringer. Man taler om, at sundhedsdiskursen avler en bekymringsdiskurs. Det kan med andre ord psykologisk set være meget omkostningsfuldt at leve et biomedicinsk defineret sundt liv, da den sunde livsstil nødvendigvis også medfører stor interesse for, om man tilhører en risikogruppe for at udvikle bestemte sygdomme, og hvordan man i givet fald bør agere i forhold til denne viden. Viden om det sunde liv aktualiserer således viden om en forebyggende livsstil, hvor grænsen mellem syg og rask bliver stadig mere udflydende. Det forebyggende samfund vil i yderste konsekvens udpege alle borgere til at være potentielt syge. Det betegnes som screeningens paradoks, dvs. at det bare er et spørgsmål om at undersøge kroppen nok, før man finder områder, der bør fokuseres på for at øge sundhedstilstanden. Interessen for den fysiske krops sundhed kan altså utilsigtet bevirke, at vores psykiske tilstand forværres på grund af de mange bekymringer for potentielle sygdomme, som en grundig undersøgelse af kroppen nødvendigvis må generere. Som vi er vidne til i dag, udvides områderne for målinger af kroppens funktioner markant i disse år, senest med genomforskningen. En undersøgelse vil fx fremvise, at vi hver især bærer på omkring 50 mutantgener, der måske resulterer i sygdom. Og skal vi ikke glemme måske ikke. Når eksperter og politikere som Hersom derfor konkluderer, at den biomedicinske sundhed bør sættes over moral, så argumenterer de for den biomedicinske diskurs naturlige dominans, dvs. at medicinens evidens altid er nødvendig og god viden, også selv om den måske gør os mere bekymrede. Nanna Mik-Meyer, antropolog lektor ved Institut for Organisation, CBS KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 CERTIFIKAT En europæisk nyhed De første 16 danske psykologer har modtaget det europæiske psykologcertifikat EuroPsy. Hermed er de optaget i et europæisk register, der allerede nu rummer mere end 3000 psykologer. E uropean Certificate in Psychology står der på det certifikat, som 16 danske psykologer fik overrakt ved en lille reception i Dansk Psykolog Forening 29. oktober Overrækkelsen blev forestået af cand.psych., ph.d. Helle Andersen, formand for National Awarding Committee, på vegne af EFPA, den europæiske sammenslutning af psykologforeninger. Psykolog Ingrid Dircks var en af dagens certifikatmodtagere og figurerer nu i EuroPsys register med sine uddannelses-, arbejdsog kontaktoplysninger. Her fremgår det, at hun, ligesom sine 15 kolleger, er certificeret med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar Det var den dato, hvor Dansk Psykolog For ening fik lov at iværksætte ordningen i Danmark. - Jeg mener, at EuroPsy på længere sigt kan få stor individuel og faglig betydning. Psykologifaget ser meget forskelligt ud i Europa med variationer i indhold, eksamensformer, praktik, autorisation og specialisering. EuroPsy kan være med til at sikre kvaliteten i psykologarbejdet, fordi certificeringen baserer sig på fastlagte uddannelses-, vedligeholdelses- og videreuddannelsesstandarder, siger Ingrid Dircks. Det europæiske psykologcertifikat udstedes til psykologer, der har dokumenteret kandidatuddannelse og praktisk erfaring under supervision svarende til en minimumsstandard, som er vedtaget af EFPA. Man kan blive certificeret inden for fire hovedområder: Klinisk psykologi/sundhedspsykologi, Pædagogisk psykologi, Arbejds- og organisationspsykologi og Andet. Derudover kan man snart få certifikat på, at man har opnået specialistniveau i psykoterapi. Der arbejdes yderligere på at kunne udstede et certifikat på et specialistdiplom i Arbejds- og organisationspsykologi. Det er et krav til de personer, der får certifikatet, at de skal vedligeholde deres kompetencer, og certifikatet skal således fornys hvert 7. år. Garant for kvalitet Formålet med EuroPsy-certifikatet er at sikre kvaliteten af psykologers ydelser på tværs af de europæiske lande. Det gøres ved, at de alle lever op til samme EFPA-standarder. Det er også et mål at etablere et system, hvor enhver borger i Europa nemt kan finde en psykolog eller få adgang til informationer om en given psykologs kvalifikationer. Endelig er det tanken, at psykologen med certifikatet i hånden skal kunne rejse til udlandet og på en langt mere enkel måde end tidligere dokumentere sine kvalifikationer over for arbejdsgivere og uddannelsessteder. Dermed skal certifikatet SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 bidrage til at forbedre psykologernes mobilitet og videreuddannelse i Europa. Ingrid Dircks er født og opvokset i Hamborg, men er uddannet og har altid arbejdet i Danmark. Hun arbejder med behandlingsog supervisionsopgaver i de tunge børn- og ungesager i Tønder Kommune og driver desuden deltidspraksis. Hun overvejer ikke at virke som psykolog i et andet europæisk land, men mener alligevel, at certifikatet kan gavne hende. - Det at være opført i en oversigt over psykologer, der oppebærer kvalifikationer, der svarer til europæiske standarder, er et gode for mig, der bor i et grænseområde, for det kan betyde, at der måske på længere sigt også vil komme klienter fra den tyske side af grænsen. Marian Bridget Connolly, en anden certifikatmodtager, er født i Dublin, men har fra 1977 boet i Danmark, hvor hun siden uddannede sig til psykolog. - Certifikatet giver mig et fællesskab med psykologer i andre lande. Jeg har jo som irlænder engelsk baggrund, hvor man skal have papir på det hele. Det betyder meget for mig, nu hvor jeg er arbejdsledig, at jeg kan sætte certifikatet på mit CV. Marian Connolly har i mange år arbejdet med voksnes senfølger af seksuelle overgreb, blandt andet i SPOR, som er landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb. Her sidder hun nu i bestyrelsen. Heller ikke Marian Connolly er på vej til udlandet, selv om hun på grund af ledigheden har overvejet tanken om at søge job for en periode i Irland. Der var dog et par andre certifikatmodtagere til stede ved overrækkelsen, der godt kunne se sig selv bruge certifikatet i udlandet inden for en overskuelig fremtid, nemlig Tatiana Jessen og Ingrid Wawra. - Jeg er kommet et skridt videre i min drøm om at støtte internationale virksomheder med grønne aktiviteter i deres problemløsning, siger Ingrid Wawra, der er født og uddannet psykolog i Tyskland, men nu arbejder i Københavns Kommunes integrationsforvaltning med afklaring af komplicerede sygdomsforløb for indvandrere og flygtninge. Hvad er EuroPsy? EuroPsy er en minimumsstandard for psykologuddannelse i Europa og har som formål bl.a. at fremme tilgængeligheden af kvalificeret psykolog bistand og bidrage til mobilitet for psykologer. Læs nærmere på > Uddannelse. Næste trin: erhvervspas Certificeringen er et resultat af mange års arbejde i Dansk Psykolog Forening, og Helle Andersen nævnte i sin tale til certifikatmodtagerne det sidste vigtige step, der nu resterer: at få en officiel EU-myndighed til at anerkende EuroPsy-certi fikatet. - Vi mangler at få EuroPsy-certifikatet godkendt på EU-niveau, da der endnu ikke er nogen officiel myndighed, der har godkendt certifikaterne det er alene en fælleseuropæisk beslutning foretaget af de 35 psykologforeninger i EFPA. Vi arbejder derfor på, at certificeringen skal danne grundlag for, at man i EU-regi vil udstede et egentligt erhvervspas, et såkaldt professionel card, som fx lægerne og dyrlægerne har det. Også formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, var til stede. Hun kunne supplerende fortælle, at Psykologforeningen og de øvrige medlemsorganisationer i EFPA netop har henvendt sig til hver deres nationale medlemmer af Europaparlamentet i anledning af, at parlamentet er ved at revidere det kvalifikationsdirektiv, der understøtter de europæiske borgeres muligheder for at søge arbejde i andre europæiske lande med den uddannelse, de har fra hjemlandet. - Her har vi, ud over anbefalingerne om erhvervspasset, opfordret til, at direktivet overtager EuroPsy som standard for psykologer. Sådan sikres nemlig ikke blot mobiliteten, men også kvaliteten for brugerne af psykologernes arbejde, sagde Eva Secher Mathiasen. Nana Lykke, webredaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 fotos: colourbox Behandling over Skype En 15-årig pige med angst, bosat i Holland, har modtaget terapi fra Danmark. Over internettet, via Skype. Læs om casens forløb og de særlige udfordringer i behandlingen. SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 CASE P å Psykologisk Instituts Forsknings- og Undervisningsklinik ved Aarhus Universitet blev vi for nylig kontaktet af moderen til en 15-årig pige, Ida, som har svære angstproblemer. Familien er dansk, men bosat i Holland og kunne derfor ikke møde op i vores klinik. Ida har tidligere modtaget adskillige behandlingsforløb i Holland uden effekt. Vi tilbød, at Ida som et eksperiment kunne blive behandlet over Skype, og aftalte, at terapien skulle udføres af to psykologstuderende tilknyttet klinikken under supervision, samt at vi ville følge vores sædvanlige behandlingsprogram. Vores aktuelle behandling følger et manualiseret behandlingsprogram og forløber typisk over ti sessioner. Både den unge og forældrene får udleveret arbejdshæfter, hvor de enkelte sessioner og hjemmearbejdet er beskrevet. Inden og efter behandlingen foretages et diagnostisk interview med den unge og forældrene, og de udfylder elektronisk en række spørgeskemaer. Ved behandlingens start har Ida store vanskeligheder med at være væk fra forældrene. De sidste tre år har hun haft meget skolefravær de første måneder efter sommerferien. Når Ida kommer i skole, går første del af dagen med at sidde hos skolesygeplejersken og græde. I fritiden er Ida hjemme, fordi hun er bange for at besøge veninder eller tage til byen uden sine forældre. Hun tør ikke tage i biografen eller overnatte hos andre. Ida har ikke deltaget i en tur med skolen, siden hun var ti år, og det piner hende, at hun ikke kan gøre det samme som sine jævnaldrende. Ida føler sig mærkelig, er meget bange for at græde foran andre og har indimellem tanker om at tage sit eget liv, når det hele bliver for svært. Ida er ellers en fagligt dygtig pige, der fx tilbydes ture til udlandet af skolen, men angsten forhindrer hende i at tage mod tilbuddene. Ida er populær blandt sine veninder og har i situationer, hvor angsten ikke forstyrrer hende, gode sociale kompetencer. Vores diagnostiske interview viser, at Ida opfylder kriterierne for separationsangst, generaliseret angst og agorafobi uden panikangst. Undervejs med Ida I behandlingen bruger vi gratisprogrammet Skype, der gør det muligt for os at se og tale med familien i realtid: De sidder ved deres computer med webkamera i Holland, og vi befinder os i Danmark. I første del af behandlingen arbejder familien med Idas bekymringer. Forældrene lærer at stille Ida spørgsmål, der hjælper hende til at finde mere realistiske tanker, frem for at berolige hende, når hun kommer til dem med sine bekymringer: Hvad er det værste, der kan ske, hvis du bliver ked af det i skolen og vi ikke er i nærheden? Hvor sandsynligt er det, at dine veninder vil tænke, at du er mærkelig, hvis du græder? Ida begynder selv at bruge denne teknik og ser efterhånden mere nuanceret på sine bange tanker: Selv om jeg bliver ked af det, har jeg ikke oplevet, at andre tænker dårligt om mig. Min lærer og veninder vil kunne hjælpe mig, når mine forældre ikke er der. Forældrene ønsker, at der hurtigt skal ske fremskridt for Ida. De spørger meget ind til hendes hjemmearbejde og har svært ved at lade Ida tage ansvar for angstarbejdet. I sessionerne taler vi med familien om vigtigheden af, at behandlingen bliver Idas projekt, og at forældrenes rolle er at være støttende. I behandlingen bruger vi Skype, der gør det muligt for os at se og tale med familien i realtid: De sidder ved deres computer med webkamera i Holland, og vi befinder os i Danmark. I anden del af programmet udarbejder Ida trappestiger, dvs. deler svære situationer op i mere overkommelige trin. Hun ønsker eksempelvis at kunne besøge en veninde, hvor nederste trin er at være hos veninden i kort tid, mens mor drikker kaffe med venindens forældre. Ida nedskriver mange trappestiger, der omhandler angstprovokerende situationer, men kan i ugevis ikke komme i gang med eksponeringen. I sessionerne græder Ida, så mascaraen løber hende ned ad kinderne og siger opgivende: Det er alt for svært jeg ved ikke, om det er det værd. Forældrene er ligeledes opgivende. De har en tendens til at fokusere på det, der fortsat er svært for Ida, og har vanskeligt ved at anerkende og belønne hendes anstrengelser. På grund af Skype-formatet og Idas vanskeligheder med at starte på eksponeringen beslutter vi at tilbyde familien en ses sion i København. Ida forventer på forhånd ikke, at hun vil kunne være væk fra forældrene, men klarer at gå med os uden forældrene gennem gågaden. For at kunne udholde angsten anvender Ida teknikken følelsessurfing, hvor hun har fokus på at beskrive det, der sker omkring hende frem for at dykke ned i bekymringerne. Ida går med os ind i en biograf, hvor hun først prøver at sidde alene i en lille biografsal og arbejder sig op til at sidde i biografens største sal. Ida har før dette ikke turde være i en biograf i flere år. Forældrene er stolte, og Ida er overrasket over den vellykkede eksponering. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 100 Procent opfyldelse af mål Tur med skolen 1 uge Besøge veninder uden forældre Tage til fest uden forældre Tage ind til byen med bus i 2 timer Sove hos andre uden forældre 0 Session 3 Session 4 Session 5 Session 6 Session 7 Session 8 Session 9 Session 10 3 mdr opfølgning Figur 1. Idas besvarelser i Spence Children s Anxiety Scale. Spørgeskemaet måler angstsymptomer hos børn. 14 Scoring Før behandlingen Efter behandlingen 3 mdr. opfølgning Panikangst/ agorafobi Generaliserer angst Socialfobi Angst for fysiske skader OCD Separationsangst Figur 2. Idas målopnåelse gennem behandlingsforløbet. I sidste del af behandlingen begynder Ida selv at eksponere efter succesoplevelserne i København. Særligt svære eksponeringsopgaver, som vi normalt træner sammen med børnene i klinikken, gennemfører Ida med direkte telefonstøtte fra os. Ida ringer fx, mens hun sidder grædende i bilen på skolens parkeringsplads inden en skolefest. Ida støttes i at huske og anvende programmets teknikker og med os i røret kommer hun ind på skolen og klarer selv resten af aftenen. For at stadfæste Idas læring mødes vi inden behandlingsafslutning med familien i Aarhus, hvor Ida eksponerer. Ida formår efterfølgende at afvikle telefonstøtten. Ida kommer nu i skole hver dag uden forældrene og deltager i næsten alle timer. Hun tager i biografen, går på café med sine veninder og deltager på korte udflugter med skolen. Forældrene begynder samtidig at ændre deres opfattelse af Ida fra en skrøbelig pige, de skal beskytte, til en selvsikker teenager, der selv tør ting. Efter behandlingsafslutningen møder Ida ikke længere de diagnostiske kriterier for de diagnoser, hun opfyldte ved behandlingsstart, og hun har ikke længere tanker om, at livet ikke er værd at leve. Ida scorer desuden betydelig lavere i flere af de spørgeskemaer, hun udfylder efter behandlingen, end inden behandlingen, og hun er tæt på at have opnået størstedelen af sine mål. Vi følger op med få supplerende samtaler over Skype det næste halve år. Idas bedring forsætter, og hendes skolestart efter sommerferien forløber uden problemer. Hun overnatter nu hos veninder, men har fortsat bekymringer om at skulle deltage i skoleudflugter med overnatning. Ida formår dog at tage med klassen en uge til Paris med forældrenes støtte. Ida fortæller: Mit liv har været som et computerspil, hvor jeg ikke forstod reglerne. Nu har jeg lært reglerne, så nu skal jeg bare stige i level, og det er jeg allerede i gang med. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 Dækning tilbud priser anmeld skader rejsekort policer oversigt grønt kort mit runa - mine muligheder Få adgang til dine forsikringer, når det passer dig på på mit runa kan du: Ændre dækning på dine forsikringer Få tilbud på nye forsikringer Anmelde skader Se skader fra de sidste fem år Bestille rødt og grønt kort Bestille rejsekort Se prisoplysninger Læse dine forsikringsvilkår Tilmelde til Betalingsservice Bestille nye girokort Bestille kopi af policer Se din forsikringsoversigt Se dækningsoplysninger Runa App Hent vores app, så du kan have Runa med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt. Læs mere om app en på ANDROID APP ON Du kan få mere at vide på - tlf: RUNA FORSIKRING en del af LB Forsikring

20 Baggrund modelfoto: scanpix Psykologisk Instituts Forsknings- og Undervisningsklinik ved Aarhus Universitet tilbyder manualbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandling til børn og unge med angst. Der henvises til artiklen Behandling af børns angst, Psykolog Nyt 7/2011. Læs om angstklinikken på psy.au.dk/angstklinik Behandling over internettet? I behandlingen oplevede vi både fordele og udfordringer ved at anvende Skype. En væsentlig fordel ved Skype-formatet var, at familien kunne modtage behandlingen i eget hjem uden hensyn til afstande over landegrænser. Det betød, at familien ikke behøvede at flytte til Danmark for en periode for at kunne få et dansksproget behandlingstilbud. Familien oplevede det desuden som en væsentlig fordel ikke at skulle bruge tid på transport. Vi forventede, at det ville være sværere at opnå en god behandlingsalliance med familien over en skærm, end hvis vi havde befundet os fysisk i samme rum. Det viste sig imidlertid, at hverken vi eller familien opfattede Skype-formatet som en hindring for alliancen. Fx var det første gang, at Ida var villig til at fortælle om sin angst og deltage i et behandlingsforløb, selv om dette tidligere var forsøgt i Holland. Familien fortalte åbent og tillidsfuldt om deres oplevelser med programmet, succeser og udfordringer, og vi oplevede ingen forskel i kontakten til dem sammenlignet med de familier, som vi normalt møder i Angstklinikken. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

Stress. og hvad så TILBAGE PÅ JOB

Stress. og hvad så TILBAGE PÅ JOB TILBAGE PÅ JOB Stress og hvad så Hvad sker der på arbejdspladsen, når en medarbejder sygemeldes med stress? Et stort dansk forskningsprojekt giver vigtig viden om, hvordan ledelse og kolleger tænker og

Læs mere

Skype. Behandling over

Skype. Behandling over fotos: colourbox Behandling over Skype En 15-årig pige med angst, bosat i Holland, har modtaget terapi fra Danmark. Over internettet, via Skype. Læs om casens forløb og de særlige udfordringer i behandlingen.

Læs mere

Syg pga. arbejdsrelateret stress- Hvad sker der på arbejdspladsen?

Syg pga. arbejdsrelateret stress- Hvad sker der på arbejdspladsen? Institut for Psykologi A&O Syg pga. arbejdsrelateret stress- Hvad sker der på arbejdspladsen? Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. Stipendiat Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi

Læs mere

Hvad sker der på arbejdspladsen når medarbejdere bliver syge pga. stress?

Hvad sker der på arbejdspladsen når medarbejdere bliver syge pga. stress? Hvad sker der på arbejdspladsen når medarbejdere bliver syge pga. stress? Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. studerende Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 15-11-2016

Læs mere

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding

Læs mere

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven

Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse Vigtige principper i fastholdelsesarbejdet

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet?

Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet? Arbejdsrelateret psykisk lidelse - Hvad sker der på arbejdspladsen og i arbejdsskadesystemet? Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. Stipendiat Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Anders Andersen Andebyvej Andeby Id: 010. Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den.

Anders Andersen Andebyvej Andeby Id: 010. Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Anders Andersen Andebyvej 5 5500 Andeby Id: 010 Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den. Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC)

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC) Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0883 Bilag 3 Offentligt Til Den 12-10-2012 De danske medlemmer af Europa Parlamentet J.nr. 4.1.2.174 Folketingets Europaudvalg Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål : Tænk på indhold, branche, arbejdstid, geografi. Brug internettet HK Jobformidling har sin egen database på www.mithk.dk.

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

Side 1 af 6 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 5, maj 2013 Indholdsfortegnelse Guide til god stressledelse Næsten hver sjette erhvervsaktive dansker bliver ramt af stress eller arbejdspres i en grad, der

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Angst hos børn og unge

Angst hos børn og unge PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere