Når videndelingen er på tværs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når videndelingen er på tværs"

Transkript

1 Når videndelingen er på tværs - Et studie af organisationers optimering af intern kommunikation via intranettet Af: Anna Kathrine Moos Hoffmann & Line Prytz Thomsen Vejleder: Jørgen Lerche Nielsen Speciale i Kommunikation Roskilde Universitet, januar 2014 Specialet er tildelt karakteren 12 (A)

2 KOLOFON Nærværende speciale bygger på et vellykket samarbejde, hvor vi begge har bidraget og gennemskrevet al tekst. Ansvarsfordelingen ser således ud: Fælles Resumé Indledning Problemformulering Forskningsspørgsmål Afgrænsning Læsevejledning Præsentation af case Argumentation for valg af teori Opsamling af delanalyse 3 Konklusion Kritisk refleksion Perspektivering Formidlingsartikel Argumentation for formidlingsartikel Anna Teori: Videnskabsteori Intern organisationskommunikation: Videndeling i organisationer Intranet Kultur i organisationer Social kapital Relationel koordinering Metode: Den abduktive metode Metode til dataproduktion Kvalitativ metode Reliabilitet, validtet og generaliserbarhed Analysen i et socialkonstruktivis-tisk perspektiv Delanalyse 1: Identifikation af subkulturer Delanalyse 2 Delanalyse 3: Tillidsfulde relationer Effektiv videndeling Diskussion: Videndeling via intranettet Subkulturers betydning for intranettet Socialisering via intranettet Line Teori: Intern organisationskommunikation: Hvad er intern kommunikation? Primære funktioner Betydningen af intern kommunikation Clutterbuck & Hirst - De fire kommunikationskompetencer Schein - kulturanalyse i organisationer Metode: Kvantitativ metode Interviewguide Menings-kondensering Analysemetode Denlanalyse 1 Delanalyse 3: Klart formål Lederskab Diskussion: Formålet med intranettet Organisatorisk forankring af intranettet Kulturændring ny måde at kommunikere på via intranettet Administrationen af det nye intranet Anslag: tegn inkl. mellemrum Normalsider: 88,6

3 RESUMÉ The purpose of this thesis is to study whether organizations are able to optimize their internal communication through an intranet. To clarify this, we use our case organization Roskilde City Hall, which is about to develop a new intranet. The City Hall desires an intranet that sustains communication and increases knowledge sharing and collaboration within the organization. Our conclusion is, that in order to optimize the internal communication through an intranet, the intranet must be implemented, administrated and embedded in the organizational culture simultaneously as the social relations are being prioritized. In the following we will explain how we have come to this conclusion. Our empirical data consists of six qualitative research interviews with employees, observations and a quantitative survey at Roskilde City Hall. In addition, we conducted individual interviews with our contact person at City Hall and an intranet consultant from the company IntraNote. Our main theorists consists of Edgar Schein and his theory of cultural analysis in organizations, the White Paper on social capital authored by the National Research Centre for the Working Environment illustrating the relationship between employees in an organization and David Clutterbuck and Sheila Hirst and their four communication skills, which an organization should strive to meet in order to achieve good internal communication. Furthermore, we draw on Jody theory of relational coordination that concerns cooperation and coordination among professionals in organizations and Peter theory of knowledge sharing. Through the thesis, we illustrate how internal organizational communication depends on several factors. Our analysis demonstrates that the working procedures and communication within the organization. The analysis is divided into three sub-analyses: 1) cultural analysis, 2) social capital analysis and 3) analysis of the internal communication at Roskilde City Hall. On the basis of the analysis, we finally discuss the obstacles that Roskilde City Hall should be aware of when implementing a new intranet. This leads to our conclusion, presented initially.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 8 Problemformulering... 9 Forskningsspørgsmål...10 Afgrænsning Læsevejledning Præsentation af case Roskilde Rådhus Teori Videnskabsteori Socialkonstruktivisme...14 Forskellige typer af socialkonstruktivisme...14 Argumentation for valg af teori Intern organisationskommunikation Hvad er intern kommunikation?...17 Primære funktioner...17 Betydningen af intern kommunikation...18 Clutterbuck & Hirst De fire kommunikationskompetencer...19 Videndeling i organisationer...20 Intranet...22 Kultur i organisationer Subkulturer...24 Schein Kulturanalyse i organisationer...24 Social kapital Tillid, retfærdighed og samarbejdsevne...26 Bonding, bridging og linking...27 Metode Den abduktive tilgang Metode til dataproduktion

5 Triangulering...29 Forskningsdesign...30 Kvalitativ metode Indledende enkeltpersonsinterview...31 Observationer...31 Det kvalitative forskningsinterview...32 Kvantitativ metode Spørgeskemaundersøgelse...34 Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed Interviewguide Meningskondensering analysemetode Analysen i et socialkonstruktivistisk perspektiv Delanalyse 1: Analyse af kulturen på Roskilde Rådhus Artefakter Omgivelser...42 Adfærd...43 Ritualer...46 Kommunikation og teknologi...48 Skueværdier Åbenhed, synlighed og fokus på resultater...50 Tværfagligt samarbejde og innovation...52 Engagement, medindflydelse og medbestemmelse...53 Godt arbejdsmiljø og trivsel...54 Fælles mål og kultur på rådhuset...55 Grundlæggende antagelser Fælles mål: At yde den bedste service på den mest effektive måde...56 Innovation, effektivitet og gode resultater opnås gennem tværfagligt samarbejde...56 Gode sociale relationer er en forudsætning for godt samarbejde, trivsel og arbejdsglæde

6 Individet er i stand til at bidrage med input samt opsøge viden...58 Individet skal være med til at skabe åbenhed og plads til alle og bidrage til en uformel stemning...58 Identifikation af subkulturer Delanalyse 2: Analyse af den sociale kapital på Roskilde Rådhus BKM Bonding...62 Bridging...63 Linking V Bonding...67 Bridging...68 Linking BSØ Bonding...72 Bridging...74 Linking Delanalyse 3: Analyse af den interne kommunikation på Roskilde Rådhus Klart formål Lederskab Administration af den interne kommunikation...79 Dialog og lydhørhed...81 Tillidsfulde relationer Effektiv videndeling Organisatorisk bytteforhold

7 Socialt bytteforhold...84 Forhindringer for videndeling...85 Opsamling af tredje delanalyse Diskussion Formålet med intranettet Organisatorisk forankring af intranettet Kulturændring Ny måde at kommunikere på via intranettet Administrationen af det nye intranet Videndeling via intranettet Subkulturers betydning for intranettet Socialisering via intranettet Konklusion Administration af intranettet Gode sociale relationer Kritisk refleksion Kritisk refleksion af anvendt teori Kultur i organisationer Relationel koordinering Kritisk refleksion af metode Spørgeskemaundersøgelsens udformning Forløbet med spørgeskemaundersøgelsen Forløbet med etableringen af kontakt til informanter på rådhuset Udførelse af interview Kohærens Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt

8 INDLEDNING Et intranet skal både rumme den formelle og den uformelle kommunikation. Og den uformelle det er jo også noget sociale medier, der ligesom skal ind under der så det ville være rigtig, rigtig fint, at man har en integration både til (B8:3:34-37) Sådan udtaler intranetkonsulenten Knud Ælmholdt fra IntraNote sig om den nyeste tendens inden for intranet. I løbet af de sidste årtier er der for alvor kommet fokus på vigtigheden af og behovet for intern kommunikation. Allerede tilbage i år 2002 blev det i en undersøgelse påpeget, at der var sket en opprioritering af den interne kommunikation, og at mange kommunikationsafdelinger i organisationer i højere grad fokuserede på denne frem for den eksterne (NK 2002). Det øgede fokus på intern kommunikation kan hænge sammen med, at direktioner har erkendt, at det er et eksistensvilkår. Prioriteres den interne kommunikation ikke, er sandsynligheden for overlevelse på et konkurrerende marked relativt lav (Aggerholm et al. 2009:17). At samtlige ansatte i organisationer kan kommunikere med og til hinanden på en fordelagtig måde, er altså af stor betydning. Tendensen inden for organisationskommunikation er da også, at den bærer mindre præg af kontrol og mere fokus på involvering og dialog, hvilket hænger sammen med den teknologiske udvikling inden for sociale medier. De sociale medier har netop åbnet op for en uformel kommunikationsform, hvor alle har mulighed for at kommunikere i modsætning til den mere formelle envejskommunikation (Støvring 2010). Ligeledes har mange organisationer indset fordelen i at arbejde strategisk med intern kommunikation, hvor denne anvendes som et middel til at nå organisationens mål. For eksempel efterstræber mange organisationer øget videndeling blandt de ansatte for at opnå bedre resultater (Ibid.). Den teknologiske udvikling har endvidere medført nye muligheder for videndeling i organisationer, hvorved produktiviteten kan øges markant. En undersøgelse foretaget af det globale konsulenthus McKinsey viser således, at en medarbejder i gennemsnit kan forbedre produktiviteten med op til 25 %, hvis der integreres sociale medieteknologier i 8

9 arbejdsprocesserne. Dette skyldes, at teknologierne er ideelle til at udveksle viden og kommunikere internt via online arbejdsplatforme (Strand 2013). Der eksisterer altså gode muligheder for at udnytte nogle af de elementer, som sociale medier rummer. En oplagt platform hvori disse elementer kan implementeres er intranettet, som langt de fleste organisationer allerede har. Fokusset på intranettet som værdiskabende element er stærkt fremvoksende. Flere undersøgelser viser netop, hvordan et intranet, der er skruet sammen af de seneste tendenser inden for sociale medier såsom Facebook og Twitter samt en ordentlig søgefunktion med mere, er med til at booste effektiviteten i organisationerne (Nielsen 2013; Cavazza 2011; Holtz 2008; Beverly 2010). En nyere undersøgelse fra 2013 viser dog, at det er svært for medarbejdere at tilegne sig sådanne intranet, som også går under termen sociale intranet. Studiet viser, at blot 13 % af de adspurgte medarbejdere deltager i det sociale intranet på daglig basis. Omkring 33 % deltager sjældent eller aldrig (SC 2013). Det lader altså til, at der eksisterer nogle forhindringer for implementeringen af det sociale intranet og dermed den øgede videndeling. Men hvori eksisterer disse, og hvordan kan videndelingen og den interne kommunikation i organisationer styrkes? Vores tilgang til specialet tager afsæt i antagelsen om, at sociale relationer har indflydelse på, hvordan medarbejdere i en organisation kommunikerer og agerer internt. Vi mener dermed, at sociale relationer vil have betydning for medarbejdernes arbejde. Dette understøtter netop idéen om det sociale intranet. Der er dog andre elementer, som har betydning for den interne kommunikation. Det er altså nødvendigt med en dyberegående undersøgelse, for at afdække intranettets potentiale i at understøtte og optimere den interne kommunikation. Ovenstående problemstilling leder os frem til følgende problemformulering: PROBLEMFORMULERING Hvorvidt kan organisationer konstruere og optimere den interne kommunikation og videndeling via intranettet? eksemplificeret gennem casen Roskilde Rådhus. Til problemformuleringen knytter der sig følgende forskningsspørgsmål, som vi ligeledes vil søge at besvare gennem specialet. 9

10 FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvilke organisatoriske forhold henholdsvis fremmer og hæmmer videndeling? Hvorvidt har organisationskulturen indflydelse på intern kommunikation? Hvor stor en rolle spiller sociale relationer mellem ansatte for videndeling i en organisation? AFGRÆNSNING Gennem udarbejdelsen af specialet er vi stødt på forskellige kommunikationsfaglige aspekter, der er relevante for vores problemstilling. Vi har dog set os nødsaget til at afgrænse os fra disse og vil i dette afsnit redegøre nærmere herfor. I henhold til vores caseorganisation, Roskilde Rådhus, har vi valgt at afgrænse os til udelukkende at beskæftige os med intranettet i relation til rådhuset. Vi afgrænser os således fra at inddrage samtlige af kommunens ansatte, heriblandt medarbejdere i institutioner og på skoler med videre som har adgang til intranettet. Samtidigt har vi valgt at fokusere på rådhusets tre direktørområder, hvorfor vi ikke vil inkludere rådhusets øvrige stabsafdelinger, som fremgår af organisationsdiagrammet (jf: Figur 1). Da vi beskæftiger os med intranettet som kommunikations- og videndelingsplatform er det nærliggende at udforske, hvordan den tekniske udformning af intranettet fordrer videndeling og samarbejde. Dette har vi imidlertid valgt at undlade, da vi i så fald ville bevæge os uden for vores kompetenceområde samt kommunikative fokus. Vi er endvidere blevet opmærksomme på, at implementeringen af et nyt intranet vil medføre en ændring i, hvordan ansatte i en organisation tænker og arbejder. Det ville dermed være relevant at inddrage teori om forandringskommunikation, for derpå at kunne rådgive vores caseorganisation om, hvordan de på bedste vis kan håndtere den interne kommunikation i relation til dette. Inddragelsen af forandringskommunikation ville ydermere være anvendelig i forbindelse med en klarlæggelse af den organisationsændring, som caseorganisationen gennemgik i løbet af år 2013 (jf:12). Vi fastslår i analysen, hvordan ændringen har stor betydning for vores informanters udsagn i interviewene, men redegør altså ikke for selve ændringsforløbet. Dette 10

11 kunne dog formentligt have givet os en større indsigt i informanternes aktuelle situation. Omvendt har vi undervejs i analysen sørget for at påpege de forhold, vi mener, er påvirket af organisationsændringen. Vi får på denne måde, særligt gennem kulturanalysen, understreget ændringens betydning, når det synes relevant. Af ovenstående grunde afgrænser vi os således fra at inddrage teori om forandringskommunikation, da vi ikke anser dette som en nødvendighed. LÆSEVEJLEDNING Vi vil i det følgende anskueliggøre specialets opbygning. Dette gør vi ved at opstille de forskellige afsnit og foretage en kort gennemgang af deres indhold. Præsentation af case Til undersøgelsen af, hvilke forhold det kræver for at kunne udbrede en videndelende kultur ved hjælp af intranettet i en organisation, har vi indgået et samarbejde med Roskilde Rådhus. I dette afsnit vil vi derfor kort redegøre for Roskilde Rådhus, som altså er specialets caseorganisation. Vi vil ligeledes beskrive, hvem vores kontaktperson er samt hans funktion på rådhuset. Teori og videnskabsteori Her redegør vi for de teorier, vi tager afsæt i, og som dermed danner rammen om specialet. Vores valg af teori begrunder vi efter præsentationen af vores case før selve gennemgangen af teorierne. Da specialet er praksisorienteret vil teorierne sidenhen blive udfoldet i analysen, hvor det viser sig relevant. Vi har udvalgt tre hovedteorier om intern kommunikation, organisationskultur og social kapital og intern kommunikation. Herudover supplerer vi med teori om relationel koordinering, videndeling, intranet og andre relevante teorier inden for feltet intern kommunikation. Efter den teoretiske udredning følger en redegørelse af socialkonstruktivismen, som udgør vores videnskabsteoretiske afsæt. 11

12 Metode til dataproduktion og analyse I dette afsnit redegør vi for vores metodiske overvejelser og fremgangsmåde til empiriproduktion og analyse. Det skal således være gennemskueligt, hvordan vi har indsamlet og behandlet data. Metodeafsnittet omfatter desuden, hvordan vi systematiserer vores data i analysen, og hvordan analysen er opbygget. Analyse og diskussion Vi har valgt at opdele vores analyseafsnit i tre delanalyser. Først foretager vi en kulturanalyse, derefter en social kapital-analyse og endeligt en analyse af den interne kommunikation på Roskilde Rådhus. Delanalyserne skal ses i forlængelse af hinanden, sådan at social kapitalanalysen trækker på resultater fra kulturanalysen, mens analysen af rådhusets interne kommunikation tager afsæt i begge foregående analyser. På et mere praktisk niveau vil vi i analysedelene fokusere på de tre direktørområder på rådhuset. Ovenstående leder til en diskussion af, hvorvidt rådhuset som samlet organisation har de rette forudsætninger for at skabe mere videndeling på tværs af afdelinger ved hjælp af et nyt intranet. Konklusion Vi vil løbende gennem analysen foretage delkonklusioner, som til sidst samles i en endelig konklusion og besvarelse af vores problemformulering. Kritisk refleksion Afslutningsvist reflekterer vi over vores teoretiske og metodiske tilgang til specialet. Perspektivering Som perspektivering til vores speciale og dets konklusioner, vil vi inddrage erfaring fra en anden kommune, som for nyligt har udviklet og implementeret et såkaldt socialt. PRÆSENTATION AF CASE ROSKILDE RÅDHUS På selve rådhuset har ca. 650 ansatte sin daglige gang. Organisatorisk er det opdelt i tre direktørområder med forskellige afdelinger, som ses i figur 1. Der er ligeledes stabs- 12

13 afdelingerne, som består af Byrådssekretariat, HR, Erhverv og Digitalisering & Borgerservice, hvilket også fremgår af diagrammet. Figur 1: Organisationsdiagram for Roskilde rådhus I starten af 2013 gennemgik rådhuset en organisationsændring, hvor fire direktørområder blev til tre. Direktørområderne er: By, Kultur & Miljø, Velfærd og Beskæftigelse, Social & Økonomi 1. Direktørområderne dækker hver over fem til seks afdelinger, som er dem, vi vil fokusere på i vores analysearbejde. Roskilde Rådhus består af tre bygninger, der ligger i forlængelse af hinanden. Bygningen i midten er relativt ny og blev opført i BSØ V BKM Præsentation af interviewpersoner IP1: Kvinde, BKM, ansat i 2 år IP2: Mand, BKM, ansat i 3 år IP3: Kvinde, V, ansat i 7 måneder IP4: Kvinde, V, ansat i 15 år IP5: Mand, BSØ, ansat i 9 år IP6: Kvinde, BSØ, ansat i 7 år 1 Benævnes fremover BKM, V og BSØ. 13

14 TEORI VIDENSKABSTEORI Specialet tager afsæt i den videnskabsteoretiske position; socialkonstruktivismen. Socialkonstruktivismen placerer sig i den gruppe af videnskabsteoretiske tilgange, som kaldes for komplekse idealismer. Disse tilgange forsøger at forklare og forstå det samfund, vi lever i ved at undersøge mening på baggrund af fortolkning af enkeltstående situationers kontekst og proces (Fuglsang & Bitsch Olsen 2009:30ff). SOCIALKONSTRUKTIVISME Socialkonstruktivisme er en del af den fortolkende videnskabstradition, som er karakteriseret ved, at de forhold, der undersøges, ikke afspejler én endegyldig sandhed. Det er således ikke muligt at beskrive verden, som den er, da samfundsmæssige fænomener bliver til og forandres via historiske og sociale processer, herunder menneskelige handlinger (Fuglsang & Bitsch Olsen 2009:19,39; Rasborg 2009:349). Socialkonstruktivismen indebærer dermed et forandringsperspektiv, hvor mennesket via dets handlinger er i stand til at skabe og forandre samfundsmæssige fænomener (Rasborg 2009:349). Det, som betragtes som virkelighed og sandheder, bør altså beskrives som konstruktioner skabt af samfundsmæssige og sociale relationer. For eksempel kan køn og raceforskelle anskues som menneskeskabte konstruktioner snarere end sandheder (Collin & Køppe 2011:254). Mennesket fortolker og genfortolker med andre ord verden omkring sig, hvorfor virkeligheden må betegnes som foranderlig og dynamisk (Ibid.). FORSKELLIGE TYPER AF SOCIALKONSTRUKTIVISME I den moderne sociologi og samfundsvidenskab findes der flere varianter af socialkonstruktivismen (Rasborg 2009:350). I dette speciale er det dog den erkendelsesteoretiske variant af socialkonstruktivismen, der udgør det videnskabsteoretiske ståsted, hvorfor vi ser bort fra den ontologiske. 14

15 Inden for det erkendelsesteoretiske perspektiv fokuseres der på to former for virkelighed; den fysiske (naturen) og den sociale (samfundsmæssige og menneskelige) (Ibid.:352f). Den erkendelsesteoretiske form for socialkonstruktivisme anvendt på den sociale virkelighed hv Ibid.:353). Vi har således for øje, at de ansattes oplevelser betinget af de sociale omstændigheder, de indgår i. Derudover betones det inden for den erkendelsesteoretiske variant, at viden om samfundet ikke er objektiv og endegyldig, men tværtimod forandres i takt med, at samfundet forandrer sig, hvilket endvidere udgør en vigtig del af den socialkonstruktivistiske forståelsesramme i dette speciale (Ibid.:354). Vi fokuserer særligt på den sociale virkelighed, som overført til vores case betyder, at vi interesserer os for de sociale relationer og menneskekonstruerede rammer for samarbejde og videndeling på rådhuset. ARGUMENTATION FOR VALG AF TEORI Specialets anvendte teori kan inddeles i tre hovedområder: 1) Teori om intern kommunikation, 2) kulturteori og 3) teori om social kapital. Vi vil i det følgende redegøre for vores valg af teori og for deres sammenhæng. For at afdække begrebet intern kommunikation anvender vi hovedsageligt teori fra bogen som er udarbejdet af otte forfattere med kommunikationsfaglig baggrund. Teorien understøttes og suppleres undervejs af andre teoretikere inden for feltet og angiver dermed en generel forståelse af begrebet. Som hovedteori inden for intern kommunikation anvender vi forsker og HR-konsulent David Clutterbuck og kommunikationskonsulent Sheila Hirsts kommunikationsteori. Teorien præsenterer fire kommunikationskompetencer, som en virksomhed bør efterstræbe, hvis den ønsker succesfuld intern kommunikation. Vi opfatter teorien som et godt teoretisk analyseredskab, da vi hermed kan pege på konkrete problematikker og styrker med hensyn til Som supplement til Clutterbuck og Hirsts teori inddrager vi relevant teori omhandlende videndeling formuleret af lektor ved CBS, Peter Christensen. Videndeling er et centralt emne i vores analyse og bør derfor være genstand for en dyberegående undersøgelse. Christensens 15

16 teori indeholder en omfattende terminologi, hvorfor den ligeledes kan anvendes som et godt analyseredskab. Til at afdække begrebet intranet, inddrager vi teori herom. Dette gør vi, da intranettet har en betydelig plads i vores problemstilling. Teori om intranettet vil dermed kunne bruges til at anskue eventuelle udfordringer ved implementeringen af et intranet, der fordrer videndeling og samarbejde i organisationer. Hertil anvender vi primært teori udarbejdet af kommunikationsforskerne Jørgen Bang, Jacob Thommesen, Vibeke Madsen og Helle Aggerholm med flere. Organisationskultur har i høj grad indflydelse på den interne kommunikation. Det pointeres netop af kommunikationsforskeren Anne Katrine Lund, at kommunikation i organisationer og ønsker vi god, effektiv kommunikation, er det afgørende at interessere sig for hele (Lund 2008:17). Derudover påpeges det af kulturforskeren Edgar interkulturelle kommunikation (Schein 1994:2). Ved en dyberegående undersøgelse af den interne kommunikation på Roskilde Rådhus, finder vi det derfor essentielt at anvende teori omhandlende kultur. I det andet af de tre teoretiske hovedområder har vi derfor valgt at inddrage Scheins kulturteori. Til at undersøge kulturen på Roskilde Rådhus, anvender vi således Scheins metodiske fremgangsmåde, som indebærer tre kulturniveauer. Ved i praksis at anvende Scheins kulturteori, vil vi opnå en forståelse af kulturen på Roskilde Rådhus og dermed danne os et overblik over kommunikationen og samarbejdet blandt medarbejderne. Dette kan give os et indblik i de styrker og forhindringer, der måtte eksistere i forbindelse med samarbejde og videndeling via et intranet. Til det sidste af vores tre teoretiske hovedområder inddrager vi teori, som har fokus på sociale relationers betydning for samarbejdet og trivslen blandt ansatte i en organisation. Her trækker vi på teori fra en hvidbog udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2 (NFA), som definerer organisationers samlede sociale kapital. Teorien om social kapital er væsentlig for at få indblik i muligheder og forhindringer, som kan have betydning for den 2 Vil fremover benævnes NFA. 16

17 interne kommunikation, baseret på samarbejde og videndeling i og på tværs af faggrupper. Vi supplerer teorien med forskeren Jody Gittells teori om relationel koordinering. Teorien fokuserer på samarbejdet og koordineringen mellem forskellige faggrupper på arbejdspladsen og lægger sig derved til bridging-relationerne, som er et af kernebegreberne inden for social kapital (jf:27). Ud fra ovenstående argumentation for valg af teori kan det opsummerende bemærkes, at vi antager et kultur- og samarbejdsperspektiv for at kunne undersøge og forklare rådhusets interne kommunikations styrker og svagheder. Vi vil således være i stand til at påpege, hvorvidt der er behov for justeringer for at kunne optimere videndeling via et intranet. I det følgende vil vi kort gennemgå ovennævnte teorier og deres centrale pointer. Teorierne vil ved deres anvendelse i analysen blive uddybet nærmere. INTERN ORGANISATIONSKOMMUNIKATION HVAD ER INTERN KOMMUNIKATION? Intern kommunikation forbinder de ansatte i en organisation med hinanden. Kommunikationen foregår både mellem ledere og medarbejdere horisontalt og mellem medarbejdere på tværs af afdelinger i organisationen vertikalt (Erlien 2006:17). Den interne kommunikation kan endvidere være formel eller uformel (van Riel 2009:269), da kommunikationen dækker alt fra politikker med strategiske tiltag til hverdagssnak ved kaffemaskinen. Intern kommunikation spænder således over en række forskellige kommunikationskanaler (Aggerholm et al. 2009:127). PRIMÆRE FUNKTIONER Vi vil her opridse den planlagte eller strategiske kommunikations primære funktioner, som vi har fundet frem til i litteraturen. Først og fremmest er intern kommunikation med til at dele information blandt de ansatte i en organisation (Hansen & Jørgensen 2010:261; Erlien 2006:16f; Aggerholm et al. 2009:127). En anden funktion ved intern kommunikation er at styrke det sociale sammenhold ved at skabe en følelse af fællesskab, samhørighed samt at motivere medarbejderne (Erlien 2006:16f; Aggerholm et al. 2009:127; Hansen & Jørgensen 2010:261). Der er endvidere den ekspressive funktion, som er med til at skabe selvforståelse og identitet i organisationen 17

18 (Hansen & Jørgensen 2010:261; Erlien 2006:16f). Dette knytter sig for eksempel til udbredelsen af de værdier, filosofier og målsætninger, organisationen måtte have. Kontrolfunktionen består i, at ledelsen via kommunikation kan igangsætte, styre, påvirke og dermed skabe handling internt i organisationen (Erlien 2006:16f). Ved at fokusere på og benytte sig af ovenstående funktioner ved intern kommunikation, kan ledelsen skabe rammerne for den uformelle kommunikation blandt medarbejderne. Således handler intern kommunikation altså om (Lungholt & Metelmann 2012:227). Når ledelsen sørger for at sætte rammerne, og medarbejderne også på det uformelle plan kommunikerer, skabes der trivsel og effektivitet i organisationen (Hansen & Jørgensen 2010:260f). Følgende tema omhandler netop den interne kommunikations betydning for organisationen. BETYDNINGEN AF INTERN KOMMUNIKATION Det er vigtigt at slå fast, at intern organisationskommunikation ikke kan adskilles fra ekstern organisationskommunikation. Det er altafgørende, at kommunikationen er integreret og således ses som et hele og er sammenhængende (Christensen & Morsing 2005:30ff; van Riel 2009:269ff) 3. Modstridende informationer skaber forvirring og giver organisationen troværdighedsproblemer (Petersen 2009:12ff; Lungholt & Metelmann 2012:226). Medarbejderne er ikke blot ambassadører for organisationen, de arbejder i (Petersen 2009:11f), men også privatpersoner med egne interesser. Er kommunikationen ikke strømlinet, vil der derfor være risiko for, at medarbejderne hverken vil eller kan forsvare organisationen i deres privatliv (Lund & Petersen 1999:124f). Dette understreges af følgende citat: af den (Aggerholm et al. 2009:129). Det er derfor afgørende, at medarbejderne føler sig velinformerede på deres arbejdsplads (Lungholt & Metelmann 2012:226). Trives de ansatte ikke, vil det gå ud over organisationens resultater (Aggerholm et al. 2009:288f). Dette fremgår ligeledes af PR- og kommunikationsprofessorerne Allen Cutlip, Scott Center og Glen Brooms definition af intern kommunikation, 3 Vi vil fremadrettet bruge begrebet intern kommunikation, da vores fokus udelukkende er på kommunikationen mellem de ansatte i organisationen. 18

19 der lyder, at målet med intern kommunikation er at gensidigt gode relationer mellem virksomheden og de medarbejdere, af hvis indsats dens (Hansen & Jørgensen 2010:270). Vi vil nu vende blikket mod Clutterbuck og Hirsts teori om, hvordan organisationer opnår succes gennem intern kommunikation. CLUTTERBUCK & HIRST DE FIRE KOMMUNIKATIONSKOMPETENCER Først må formålet med intern kommunikation ifølge Clutterbuck og Hirst klarlægges: The purpose of internal communication is to assist people in an organization to work together and learn together in pursuit of shared goals and/or the mutual creation of value. (Clutterbuck & Hirst 2003:XXIII) Målet med intern kommunikation i organisationer er altså at hjælpe de ansatte til at arbejde og lære sammen i deres stræben efter at opnå fælles mål. Clutterbuck og Hirst opstiller fire kommunikationskompetencer, som en organisation bør efterstræbe at opfylde for at sikre god samlet intern kommunikation. Herigennem vil organisationen opnå succes på et overordnet plan såvel som i sine enkelte projekter (Ibid.:8ff). De fire kommunikationskompetencer er: Klart formål, lederskab, tillidsfulde relationer og effektiv videndeling (Ibid.:10). KLART FORMÅL Det er væsentligt for en organisation at have defineret et klart formål, som de ansatte kan relatere til deres arbejde (Ibid.:8). Det er altså vigtigt, at organisationen har en tydelig målsætning og endvidere en strategi til at bevæge sig mod disse mål, og at det i enhver situation bliver kommunikeret ud til de ansatte i organisationen. Organisationens værdier bør ligeledes være gennemgående i kommunikationen, ligesom lederne må sørge for, at der er konvergens i deres italesættelse af mål, strategi og værdier (Ibid.:10). LEDERSKAB Det er endvidere essentielt, at ledelsen kommunikerer konsistent både formelt og uformelt, og ikke mindst gør, hvad den siger, den gør. Det gode kommunikative lederskab kræver, at kommunikation er på ledelsens dagsorden, og at ledelsen demonstrerer evnerne til at lytte og 19

20 præsentere sine budskaber. Det er desuden vigtigt, at ledelsen oprigtigt går ind for åben kommunikation og dialog, og at medarbejderne kan se dette (Ibid.:8ff). TILLIDSFULDE RELATIONER Der bør på alle hierarkiske niveauer i organisationen vertikalt som horisontalt eksistere tillidsfulde relationer. Ledere og medarbejdere skal kunne komme til hinanden uden forbehold også i tilfælde af dårligt nyt. Relationerne vurderes blandt andet ud fra, hvorvidt medarbejderne føler, ledelsen værdsætter dem, hvorvidt medarbejderne mener, deres kolleger stoler på og tror på det bedste i dem, og hvorvidt de ansatte generelt mener, deres kolleger er kompetente (Ibid.). EFFEKTIV VIDENDELING Effektiv videndeling i en organisation spiller en central rolle, da denne er en forudsætning for, at de ansatte får de rette informationer på det rette tidspunkt og dermed er stand til at udføre deres arbejde. Herudover består videndeling i at dele og diskutere meninger, idéer og erfaringer, så medarbejderne kan lære af hinanden (Ibid.:8). Vi vil i det følgende gå i dybden med begrebet videndeling, da det som påpeget er afgørende for intern kommunikation i organisationer. Vi supplerer således med teori af Christensen 4. VIDENDELING I ORGANISATIONER HVAD ER VIDENDELING? Videndeling kan være et middel til at udnytte eksisterende viden til gavn for en organisations ansatte. Pointen er, at medarbejderne i organisationen ikke skal bruge tid og ressourcer på at udarbejde løsninger, som kan findes hos kolleger (Christensen 2004:25f). Videndeling beskrives som en proces, hvor viden overføres fra en person til en anden eller flere. Christensens definition af videndeling lyder: Vidensdeling handler om at identificere allerede eksisterende og tilgængelig viden, for derefter at overføre, anvende og eventuelt lagre denne viden til at løse konkrete aktiviteter hurtigere, bedre og mere sikkert end de ellers ville være blevet løst. (Ibid.:26) 4 Videndeling benævnes også vidensdeling. Vi har valgt at anvende førstnævnte version, mens Christensen benytter den anden, hvilket vil fremgå af citaterne. 20

Sample. Batch PDF Merger. Når videndelingen er på tværs. - Et studie af organisationers optimering af intern kommunikation via intranettet

Sample. Batch PDF Merger. Når videndelingen er på tværs. - Et studie af organisationers optimering af intern kommunikation via intranettet Sample Når videndelingen er på tværs - Et studie af organisationers optimering af intern kommunikation via intranettet Af: Anna Kathrine Moos Hoffmann & Line Prytz Thomsen Vejleder: Jørgen Lerche Nielsen

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL

FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL PROGRAM 13.00 Velkomst ved Fredericia Kommune og program 13.15 Oplæg om konflikthåndtering og social kapital v/ Dorthe Jensen og

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Abstrakt... 1. Resume... 1

Abstrakt... 1. Resume... 1 Abstrakt I denne opgave har vi taget udgangspunkt i Fredensborg Kommunes problemer i forhold til deres kommunikation af de mange personalegoder til de ansatte i kommunen. Vi har gennem et organisations

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

De ledelseskompetencer der kommer til udtryk i rapporten er i det efterfølgende dels i tre overordnede kompetencer

De ledelseskompetencer der kommer til udtryk i rapporten er i det efterfølgende dels i tre overordnede kompetencer Projekt hvad gør det bedste bedre har ved interview og feltstudier afdækket hvordan bedrifter med succes og i den øverste top arbejder. Dette er beskrevet i rapporten. Lær af de bedste som blev udarbejdet

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Forandringskommunikation i turbulente tider

Forandringskommunikation i turbulente tider Forandringskommunikation i turbulente tider Mine pointer God forandringskommunikation starter med god intern kommunikation i dagligdagen Lederne er altafgørende for kommunikationskulturen KL s kommunikationsdøgn

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N

Læs mere