Vækst- og Strategiudvalget. Hvidbog. Baggrund, referater og data. Center for Vækst og Bosætning. Slagelse Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst- og Strategiudvalget. Hvidbog. Baggrund, referater og data. Center for Vækst og Bosætning. Slagelse Kommune"

Transkript

1 Vækst- og Strategiudvalget Hvidbog Baggrund, referater og data Slagelse Kommune Center for Vækst og Bosætning December 2014

2 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 Opstartsmødet 4 Referat opstartsmødet 4 Oplæg v. Anne Velling 6 Temamøde 1, Bosætning, levemønstre og demografi 13 Referat temamøde 1, 13 Oplæg v. Sabrina Spangsdorf, Bosætning 16 Oplæg v. Sten Grosen, Bosætning i mæglerperspektivet 20 Oplæg v. Peter Hjort, Bosætning i boligorganisationsperspektivet 23 Temamøde 2, Kultur, oplevelser og turisme 28 Referat temamøde 2 28 Oplæg v. Lise Lyck 30 Oplæg v. Lars Nielsen 37 Temamøde 3, Uddannelse og erhvervsudvikling 42 Referat temamøde 3 42 Oplæg v. Mette Fjord Sørensen 44 Oplæg v. Mads Vaczy Kragh 49 Temamøde 4, Interessenter, samarbejde og branding 54 Referat temamøde 4 54 Oplæg v. Anne Velling, Procesplan og intro til VækstCamp 57 Bilag 59 Kommissorium 59 Relevante politikker og strategier, links 61 Relevante rapporter og analyser, links 61 Filmklip fra møderne, links 61 Opsamling på analyser indenfor pendling og bosætning 62 Notat, Projekter (bosætning) som er under opstart 67 Tidligere projekter (bosætning) 69 Orienteringssag til Økonomiudvalget 70 [2]

3 Baggrund Alle kommuner kæmper for at øge vækst og sikre bosætning i disse år. Skal det lykkes er det vigtigt at arbejde langsigtet og være bevidst om kommunens styrker og særlige udfordringer. (Kommissorium, Vækst- og Strategiudvalget) Byrådet besluttede i foråret 2014, at nedsætte et Vækst- og strategiudvalg, et såkaldt 17.4-udvalg. Udvalget holdt sit første møde i forsommeren 2014 og afslutter sit arbejde det kommende forår Udvalget har været bredt sammensat og blandt andre bestået af politikere, repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, kulturinstitutioner, uddannelser og mæglere. Målet har været, at sikre en bred tilgang til diskussionerne af Slagelse Kommunes vækstvilkår samt at skabe et solidt fundament for udvalgets kommende anbefalinger til fremtiden. Udvalgets i alt 14 medlemmer har gennem fire temamøder drøftet kommissoriets emner. Temaerne har været grupperet efter deres indbyrdes sammenhænge: Opstartsmøde: Generel intro og opstart 1. temamøde: Bosætning, levemønstre og demografi 2. temamøde: Kultur, oplevelser og turisme. 3. temamøde: Uddannelse og erhvervsudvikling. 4. temamøde: Interessenter, samarbejde og branding. Nærværende hvidbog er det foreløbige resultat af udvalgets fem første møder, og danner det faglige afsæt for Vækst- og strategiudvalgets VækstCamp, som afholdes på Kobæk Strand i dagene fra januar På VækstCamp en skal udvalget med afsæt i de faglige input og de løbende diskussioner fra temamøderne skabe grundlaget for de endelige anbefalinger, som forelægges Økonomiudvalget og Byrådet i marts/april. Med anbefalingerne følger også udvalgets forslag til en videre politisk forankring af arbejdet med vækstdagsordenen. Hvidbogen er struktureret over ovennævnte 5 møder. Opstartsmødet indeholder således temaer der også vedrører de øvrige temamøder, dog særligt tema 1 og 3. I Hvidbogens afsluttende dele er der links til de filmede oplæg fra henholdsvis opstartsmødet og det afsluttende temamøde 4. Ligeledes er der links de kommunale politikker som er skønnet særligt centrale for udvalgets arbejde under VækstCampen. Øvrige politikker og strategier kan findes på Slagelse Kommunes hjemmeside. Endelig er der links til et udvalg af analyser og rapporter af særlig relevans for erhvervsudviklings- og væksttemaet, ligesom der er vedlagt interne notater, der omhandler Slagelse Kommunes bosætnings- og pendleranalyser samt bosætningsindsatser. [3]

4 Opstartsmødet Dato: 2. juli 2014 Sags nr.: Afdeling: Center for Vækst og bosætning Sagsbehandler: Niels Levinsen Vedr.: Refrat af mødet i Vækst- og strateagiudvalget d Til stede: Sten Knuth; Villum Christensen, Flemming Erichsen, Svend-Erik Kristensen, Niels Benn Sørensen, Per Thye Rasmussen, Peter Hjort, Sten Grosen, Mads Birk Kristoffersen, Mette Blum Marcher, Morten Sørensen (for David Buchwald). Adm/embedsm.: Benedict Moos, Anne Velling, Niels Levinsen Ikke til stede: Lars Nielsen, Mads Váczy Kragh, Anne Knudsen. Tine Christiansen (adm.). Dagsorden: 1. Velkomst, v. Borgmester Sten Knuth - Intro om den politiske baggrund - Intro af medlemmerne 2. Præsentation af Slagelse Kommune fakta og aktuelle udfordringer, v. Udviklingsdirektør Anne Velling. 3. Oplæg, v. Jesper Bo Jensen, PhD, fremtidsforsker. JBJ kickstarter debatten i udvalget og giver et overordnet perspektiv på kommunernes udfordringer og muligheder de næste mange år. Hvilke veje blæser vinden, når det gælder vækst, bosætning og erhvervsudvikling i kommunerne og hvordan hænger det sammen med den regionale og nationale demografi og konjunkturerne? 4. Spørgsmål og debat på baggrund af oplægget. Pause 5. Nærmere præsentation af kommissorium samt oplæg til og drøftelse af proces, arbejdsform, temaer og slutprodukt, v. Udviklingsdirektør Anne Velling. 6. Afrunding og eventuelt, v Borgmester Sten Knuth. Ad 1) Sten Knuth bød velkommen til medlemmerne introducerede sig selv og deres baggrund for at deltage i møderne. Ad 2) Præsentation af Slagelse Kommune med afsæt i demografi, beskæftige, erhvervsstruktur, pendling, bosætning, uddannelse, kultur og fritidsliv. Anne Vellings slides med efterspurgte uddybninger vedlægges. Ad 3) Oplæg om Slagelse Kommune i fremtiden ved Jesper Bo Jensen. Slides vedlægges. Oplægget blev filmet og eftersendes et klippet sammendrag af oplægges væsentligste pointer. Ad 5) Oplæg v. Anne Velling om forslag til udvalgets arbejdsproces. Slides vedlægges. Følgende blev drøftet og fremhævet: Det er nødvendigt, at vi har faktuelle afsæt for de videre drøftelser inden for de opstillede temaer, således at forudsætningerne for beslutninger om anbefalinger er solide. Deltagerne har særlige indsigter og lokalt kendskab til temaerne, det er vigtigt at udnytte dette. Der lægges op til en proces, hvor medlemmerne laver korte oplæg evt. sammen med oplægsholdere udefra. Desuden skal der være et særligt fokus på, hvordan medlemmernes kan bringe deres egen organisationer/bagland og deres viden i spil i arbejdet. Udvalget bør også have et særligt fokus på hvordan arbejdet kan udmønte sig i konkrete handlinger med afsæt i egen (medlemmernes) rolle. Der bør ikke blot afleveres et slutdokument for udvalgets arbejde, men en form for indsatsplan, som involverer aktørerne i udmøntningen af konkrete vækst- og strategiinitiativer, der rækker ud over det kommunale felt. Der skal således knyttes handlinger til alle anbefalinger. I forhold til det afsluttende arbejde var der forslag om at invitere politikere med i det endelige produktmøde, ligesom pressen bør involveres med henblik på formidlingen af arbejdet. Det blev aftalt at: - de ovennævnte opmærksomhedspunkter medtages i planlægningen og afholdelsen af de enkelte møder. [4]

5 - de, i oplægget grupperede temaer, fastholdes. - Møderne fremrykkes til klokken Mette Blum Marcher og Per Thye Rasmussen har tilbudt deres lokaliteter (Guldagergård og Børsen) som værter for kommende temamøder. [5]

6 Antal borgere Oplæg v. Anne Velling Præsentation af fakta af Slagelse Kommune for Vækst- og strategiudvalget d. 26. juni 2014 Befolkningen Den forventede befolkningsudvikling i SK Årstal Slagelse Kommune Bosætning De erhvervsaktive 100% 90% 80% Ikke-erhvervsaktive Erhvervsaktive 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Slagelse Kommune Oplevelser [6]

7 Procent Antal borgere De ældre borgere Udviklingen i antal årige årige årige Slagelse Kommune Oplevelser Arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens - Slagelse 74 Beskæftigelsesfrekvens - Slagelse 72 Erhvervsfrekvens - Sammenlignelige kommuner 70 Beskæftigelsesfrekvens - Sammenlignelige kommuner 68 Andel af beskæftigede, der bor og arbejder i kommunen - Slagelse Arbejdspladser Slagelse Kommune [7]

8 Virksomheder i Slagelse Kommune Næsten halvdelen (46 %) af de lokale arbejdspladser er offentlige mod hver tredje på landsplan 18,6 % af de lokale virksomheder er offentlige mod 17,6 % på landsplan Dvs. kun lidt flere offentlige virksomheder, men de er til gengæld meget store og med mange arbejdspladser: Kaserne, flådestation, uddannelsesinstitutioner, sociale institutioner og sygehus Siden 2007 er antallet af lokale virksomheder med 2 ansatte og derover faldet 20 %, men stabilt for antal enkeltmandsvirksomheder Tendensen er gældende for de fleste af landets kommuner kun beskæftigelsesfremgang i de allerstørste kommuner Slagelse Kommune Beskæftigede Arbejdspladser Slagelse Kommune Erhvervsudvikling Styrkepositioner Fødevarer Bygge & bolig Handel (øvrige erhverv) (Kilde: Vækstvilkår , Væksthus Sjælland) Slagelse Kommune Erhvervsudvikling [8]

9 Pendling Hver dag: udpendlere indpendlere På Slagelse Station pendler ind og ud hver dag. Slagelse Kommune Erhvervsudvikling 40% af fraflytterne har kun boet i Slagelse Kommune i 2-5 år Behov for at fastholde tilflytterne Den største målgruppe, der flytter til kommunen er mellem år (53%) primært singler og par uden børn. Det er den samme målgruppe som flytter igen. Hovedårsagen til tilflytning er: arbejde og uddannelse Hovedårsagen til fraflytning er: mangler arbejdspladser, især akademiske arbejdspladser. Slagelse Kommune Bosætning Til og fraflytning i SK og DK Nettofraflytning i Slagelse og nabokommuner Kalundborg Sorø Slagelse Slagelse Kommune Oplevelser [9]

10 Til- og fraflytter - analysen PLUSSER Naturen, skov og strand Godt handelsliv Central placering Mange uddannelsesmuligheder Store gode events: Trelleborg, FC Vestsjælland, Sct. Michaels Nat, Slagelse Festuge MINUSSER Der mangler arbejdspladser, især til akademikere Dårlig image usynlighed anonymitet, Ønske om mindre kriminalitet Bedre byplanlægning mere forskønnelser af bymidterne Mere byliv især i Slagelse by Til- og fraflytter - analysen Blandt personer med en lang videregående uddannelse er der mere end dobbelt så mange fraflyttere (13%) som tilflyttere (6%) 56% af tilflytterne har en lønindtægt (i 2010 var dette tal kun 48%) 19% modtager SU (i %) 8% modtager dagpenge eller kontanthjælp (i %) 17% modtager folkepension, efterløn eller førtidspension (i %) For 30% af tilflytterne har det haft betydning for deres valg af Slagelse Kommune som bopæl, at de havde familierelationer i kommunen. I 2010 var dette tal 38%. Dvs. at flere nu flytter pga. arbejde og uddannelse. Hovedårsagen til tilflytning er: arbejde og uddannelse Hovedårsagen til fraflytning er: mangler arbejdspladser, især akademiske arbejdspladser. Videns- og uddannelsesby Korte videregående uddannelser: Slagelse Gymnasium (18%) Selandia - HHT, HTX og erhvervsuddannelser (36%) Mellemlange videregående uddannelser: Erhvervsakademiet Sjælland (2%) University College Sjælland (15 %) Uddannelse Lange videregående uddannelser: Syddansk Universitet (27%) Andre Uddannelser: Gerlev Idrætshøjskole (2%) Antvorskov Kaserne - Forsvaret [10]

11 Uddannelsesniveauet Andel af 9. klasseårgangene der vil gennemføre en ungdomsuddannelse Slagelse, Landsplan For de videregående uddannelser med erhvervskompetence er mønstret det samme: i 2012 tog 58,8 pct. en videregående udd. med erhvervskompetence. På landsplan: 61,6 pct. Det civile samfund sociale og sundhedsfremmende foreninger Der er ikke et samlet billede af omfanget af frivillighed rettet mod det sociale område i Slagelse Komme, men: 88 søgte 118-midler (støtte til frivilligt socialt arbejde). 1,7 mio. kr. uddelt. Derudover mere end alt 150 forældrebestyrelser, lokalråd, nævn, kommissioner, pårørende råd. Alle baseret på frivillig indsatser. Kommunal forankret frivillighed: Mentorkorps, rollemodeller, fædregrupper, foreningsguider, frivillige på aktivitetscentre og plejecentre. Desuden lokalt forankrede interesseforeninger/grupper. Alt i alt: Et stærkt civilt samfund som løser mange vigtige opgaver Social sammenhængskraft og bæredygtighed. Det civile samfund fritids- og idrætsforeninger Ca borgere er aktive i foreningslivet. Heraf er ca. halvdelen under 18 år. Ca. 1.3 mio. kr. anvendes årligt i form af puljer og tilskud til foreninger på fritidsområdet. Et forholdsvis stort beløb sammenlignet med kommuner. [11]

12 Kultur og oplevelser Vores fyrtårne inden for oplevelser er: Ny Trelleborg Maritimt Knudepunkt Omø Havcenter Slagelse - Storebælts spisekammer Tropebyen Aqua Park Naturprojekter Guldagergård Handicapturisme Kultur og oplevelser Vores fyrtårne inden for oplevelser er: Ny Trelleborg Maritimt Knudepunkt Omø Havcenter Slagelse - Storebælts spisekammer Tropebyen Aqua Park Naturprojekter Guldagergård Handicapturisme VÆKST Slagelse Kommune Vision [12]

13 Temamøde 1: Bosætning, levemønstre og demografi Referat Afdeling: Center for Vækst og bosæt- Dato: 5. september 2014 ning Sags nr.: Sagsbehandler: Niels Levinsen Vedr.: Referat, møde i Vækst- og strategiudvalget d Til stede: Sten Knuth; Villum Christensen, Flemming Erichsen, Svend-Erik Kristensen, Per Thye Rasmussen, Peter Hjort, Sten Grosen, Mads Birk Kristoffersen, David Buchwald, Anne Knudsen, Mads Váczy Kragh. Adm/embedsm.: Anne Velling, Tine Christiansen, Søren Lund Hasen, Sabrina Spangsdorf, Niels Levinsen. Ikke til stede: Lars Nielsen, Mette Blum Marcher, Niels Benn Sørensen, Benedict Moos. Dagsorden: 1. Hvor er vi? Kort intro til området omkring Kvarterhuset. Vi mødes uden for indgangen til Kvarterhuset. v/ Peter Hjort, direktør, Bolig Korsør. 2. Velkommen, godkendelse af referat, opfriskning af udvalgets kommende forløb, v/ Sten Knuth, Borgmester. 3. Bosætning i Slagelse Kommune. Hvem bor hvor? Hvem flytter hertil? v/ Sabrina Spangsdorf, Projektleder, Slagelse Kommune. 4. Bosætning, nye levemønstre og demografi fra mæglerperspektivet, v/ Sten Grosen, indehaver, Home. 5. Bosætning, nye levemønstre og demografi fra boligorganisationernes perspektiv, v/ Peter Hjort, direktør, Bolig Korsør. 6. Gruppedrøftelser og intro dertil, v/ Anne Velling, Udviklingsdirektør, Slagelse Kommune. 7. Præsentation af gruppedrøftelser og plenumdrøftelse. 8. Opsamling og næste møde. Referat: Ad 1) Peter Hjort viste rundt i Motalavejskvarteret og orienterede omkring reduktionen i boligmassen og omdannelsen af de grønne fællesarealer. Ad2) Sten Knuth bød velkommen. Kort præsentation v. medlemmerne. Ad 3) Oplæg om bosætning i Slagelse Kommune. Hovedbudskaber: Arbejdspladser og uddannelsesmuligheder afgør bosætning. Man skal som kommune være synlig i folks bevidsthed og skabe positive associationer. Branding er ikke nødvendigvis svaret herpå. Turisme, Den gode oplevelse kulturelle events og dagligdagsoplevelser skaber varige positive billeder. Potentialerne skal tænkes mere systematisk og bruges strategisk. Der skal tænkes i helheder, jf. slide om bosætningstrekanten. 54 pct. af kommunens tilflyttere kommer fra Region Sjælland, hovedsageligt nabokommunerne. Det er også nabokommunerne som aftager hovedparten af vores fraflyttere. Vores største konkurrenter er derfor nabokommuner, hvor vi skal arbejde for at være den mest attraktive kommune at bo i. Derudover har vi mulighed for at tiltrække tilflyttere, især familier og studerende fra København, men ikke fra Nordsjælland. Kommunens største udfordring ligger i, at vores egne borgere ikke omtaler området positivt. Der kan være en stor gevinst i at gøre dem til positive ambassadører for området ved intern markedsføring. [13]

14 Ad 4) Oplæg om bosætning i Slagelse Kommune fra mæglerperspektivet. Hovedbudskaber: Salget af boliger i Slagelse går langt bedre end tidligere. For hospitalets personale er sommerhuset i flere tilfælde løsningen på en del af familiens logistikproblem. Vil man tiltrække højtuddannede skal der være karrieremuligheder for både mand og kone og skolesystemet skal være af høj kvalitet. Som mægler opleves flere positive eksempler på unge der flytter her til Slagelse, fælles for dem er, at de har et netværk i forvejen. Byggegrunde: Hvor er det vi kan lave flere byggegrunde? Man bør overveje strategier for dette. Ad 5) Oplæg om bosætning fra boligorganisationernes perspektiv. Hovedbudskaber: Der arbejdes på at skabe større variation i boligmassen i den almene sektor og i Bolig Korsør. De almene boliger er ofte attraktive fordi de er lettere at komme af med igen. De almene boliger fungerer ofte som en slags mellemstation. Der er kommet højere kvalitetskrav fra disse lejere. Der bliver færre og færre personer i lejlighederne. Et resultat af nye levemønstre og boligkrav. Udfordringer!: Vandring fra land mod by (Slagelse, Korsør og Skælskør?) Forskellige behov for de tre byer. Afvikling af infrastruktur, kollektivtrafik, uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder samt kommunale tilbud (Korsør og Skælskør) Løsningerne?: Brug de rekreative områder og profiler kommunen med pladskrævende fritidsaktiviteter som surfing, dykning, ridning, motocross m.v. Frem den offentlige service og infrastrukturen. Få redefineret Korsør og Skælskørs DNA. Udvælg fem indsatsområder for at styrke bosætningsstrategien. Slagelse kommune som pendler by. Ad 6 og 7) Gruppe- og plenumdrøftelser Gruppe 3:(Flemming Erichsen, Mads Vaczy Kragh, Mads Birk Kristoffersen, Anne Knudsen) Vi tror på Hr og Fru Danmark som vigtige borgere for vores kommune. Vi har mange eliteklubber hos os og elitesporten kan bruges offensivt i markedsføringen af området. Vi skal være meget fokuseret på hvilke mål vi har og vi skal redefinere dna et for kommunen. Vi må se på og analysere aldersgrupperinger og demografien hvem er det der skal have boliger om 20 år. Hvis man flytter til eller fra Slagelse, så skyldes det primært jobsituationen. Landbruget er vigtigt for landsbyerne og landområderne og der skal tages nogle strategiske valg omkring landsbyerne. Nogle steder producerer vi - andre steder bor vi. Gruppe 1:(Sten Knuth, Svend-Erik Kristensen, Peter Hjort) Det er vigtigt at få identificeret de positive sider ved Slagelseområdet. Italesættelsen er væsentlig. Lad os prøve at finde frem til hvordan vi opfatter os selv. En stolthed søges. Landbruget er en stor og vigtigt del af området. Slagelse Kommune er en fødevarekommune. Dna et konkurrence på fem positive ting ved Slagelse. Vi skal dyrke det der allerede har bund i befolkningen. Jesper Bo Jensen nævnte den almindelige lønmodtagerfamilie som den allervigtigste gruppe. Vi mangler at videreformidle vores historie: Vores nutidige historie en ny Slagelsehistorie hvad er det vi vil fortælle videre? Ambassadører: Få andre til at fortælle om hvad der er positivt ved Slagelse. [14]

15 Vi skal differentiere mellem segmenterne! Hvordan kan vi markedsføre os fx i forhold til sommerhusejere? Hvordan kan vi tænke specifik markedsføring til præcise segmenter (fx studerende)? De positive eksempler fra Home kan bruges markedsføring. Vi har brug for at have mere kontakt med hinanden på tværs af sektorer vide skal hvad der gøres fra de forskellige aktørers side. Gruppe 2:(Villum Christensen, Per Thye Rasmussen, Steen Grosen, David Buch) Bosætningen bør kobles til erhvervsudviklingen - de to ting hænger sammen og bosætningen betyder noget for hvor virksomheder placerer sig. De gode historier skal være bundet op på reelle løsninger som skabes i kommunen. Vi har faktisk det gode produkt - men vi har et forfærdeligt brand, derfor er positive historier er ufatteligt vigtige. Vi har produkterne (elite). Vi skal bare sælge det bedre, men vi skal også have en basisvare når eliten forsvinder. Vi skal engagere borgerne omkring hvorfor netop de bor i Slagelse. Hvad er det for en historie vi vil fortælle? Vi skal derhen hvor ikke andre er. Skabe det fra bunden. Måske vi kan bruge Skjern som et godt eksempel? Udviklingen og væksten skal være bæredygtig. Ad 8) Næste møde afholdes på Guldagergård. [15]

16 Oplæg v. Sabrina Spangsdorf, Slagelse Kommune Vækst og Strategi Bosætning 20. August Hvad ved vi om bosætning? Folk vil bo sammen med andre, der ligner vi føler os mere trygge, når vi bor ved ligesindede Netværk betyder meget i forhold til valg af bopæl Bosætning skal ses i et langsigtet perspektiv år Hvad ved vi om bosætning? Tiltrækning, fastholdelse og udvikling af arbejdspladser og uddannelsesmuligheder er altafgørende for bosætning For at kunne tiltrække virksomheder, uddannelser og borgere kræver det, at kommunen er kendt og synlig i bevidstheden og skaber positive associationer Denne positive association og synlighed skabes primært via 1.Turisme, oplevelsesøkonomien og kulturelle events og sekundært via 2. Kontinuerlig branding og markedsføring af kommunen [16]

17 Hvad ved vi om bosætning? Trekanten Arbejdspladser Bosætning Hverdag Central placering Erhvervsudvikling Uddannelsesmuligheder Iværksætteri Turisme Oplevelser Kultur Hvor kommer tilflytterne fra? Kalundborg (425) 54% Region Sjælland Sorø (371) 28% Region Hovedstaden 10% Region Syddanmark København (356) 5% Region Midtjylland Næstved (300) 3% Region Nordjylland Holbæk (142) Odense (94) Ringsted (92) Lolland (76) Roskilde (64) Køge (63) Guldborgsund (60) Odsherred / Frederiksberg (52 / 52) Aarhus (47) Vordingborg (40) Brøndby (39) Faxe (33) Kilder: Danmarks Statistik og Slagelse Kommune Til/Fraflytteranalyse [17]

18 Hvem har vi potentiale for at tiltrække? Til Slagelse Målgruppe Overskud i hverdagen Aktiv børnefamilie Det Grå Guld Beskrivelse af målgruppen Voksne par uden børn Voksne par med børn i skolealder Voksne par med små børn og ofte flere børn (mere end 2) 50+ par hvor børnene er flyttet hjemmefra Kendetegn Gode indkomster, klarer sig selv Foretrækker ejerbolig, primært parcelhus Uddannelsesniveau: erhvervsfaglig eller mellemuddannede Efterlønsmodtagere Hvad efterspørger de? Børnevenlige parcelhuskvarterer Lokale arbejdspladser eller gode pendlermuligheder til arbejdspladser inden for ca 45 min Gode indkøbsmuligheder Gode skoler, gerne folkeskoler samt kort afstand til daginstitution fra hjemmet Fællesskab gennem foreningsliv og idrætsmuligheder Primært fokus på egen have og hygge, frem for store kulturelle oplevelser Økologi og sundhed men uden at overdrive, der skal være plads til slik og fritter Kosmopolit 30+ unge par med mindre børn 50+ par uden børn eller hvor børnene er flyttet Stort økonomisk råderum og/eller formue Har ofte karrierefokus Selvstændige eller højt uddannede Foretrækker store parcelhuse/ejerbolig Har ofte også sommerhus, båd eller to biler Attraktive, stor og dyre parcelhuse, gerne hvor der bor andre som målgruppen Gode pendlermuligheder, især motorvej, pendler gerne 1 time hver vej Optaget af kulturlivet, især mad, teater og rejser Gastronomi vigtigt, gerne lokale madvarer og specialprodukter, vigtigt med økologisk mad Sundhed for krop og sjæl fylder en del, fysisk aktivitet gerne løb og golf IT og internetadgang vigtigt Foretrækker bylivet i en større provinsby eller storby Første stop Unge under uddannelse, primært år, flere er samlevende, enkelte har små børn SU indkomst Under uddannelse Bor til leje i almennyttig, studiebolig eller privat lejebolig Nem adgang til uddannelsesinstitution Vægter muligheder for at være sammen med venner i klubber, foreninger, cafeer, fitnesscentre Fest i weekenden Ikke nødvendigvis interesseret i at bo i kollegier, men mere i egen lejlighed Hvem har vi potentiale for at tiltrække? Til Korsør Målgruppe Overskud i hverdagen Det Grå Guld Beskrivelse af målgruppen Voksne par uden børn Voksne par med børn i skolealder 50+ par hvor børnene er flyttet hjemmefra Kendetegn Gode indkomster, klarer sig selv Foretrækker ejerbolig, primært parcelhus Uddannelsesniveau: erhvervsfaglig eller mellemuddannede Efterlønsmodtagere Hvad efterspørger de? Børnevenlige parcelhuskvarterer Lokale arbejdspladser eller gode pendlermuligheder til arbejdspladser inden for ca 45 min Gode indkøbsmuligheder Fællesskab gennem foreningsliv og idrætsmuligheder Primært fokus på egen have og hygge, frem for store kulturelle oplevelser Formue og formåen 50+, primært par med store hjemmeboende børn eller børnene er flyttet Har ofte store formuer, som der arbejdes hårdt på at bevare Uddannelsesniveau er mellem og højtuddannede, mange mellem og topledere samt selvstændige Har ejerbolig, stort parcelhus eller palævilla Søger kulturelle aktiviteter som teater, udstillinger, klassiske koncerter Golf og løbestier, jagt og tennis God infrastruktur til bilen Sundhed meget vigtigt for familien, gode muligheder for at købe sund mad Boligkvarterer med attraktive huse, palæer eller arkitekttegnede villaer Kædedans Lærkevej 60+, primært singler Lever af pension eller efterløn Lav indkomstniveau, men høj formue Erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse Mange bor i andelsbolig eller ejerbolig, ofte rækkehus eller ældre bolig fra 1950 erne og frem Fællesskab gennem foreningsliv og frivilligt arbejde Mindre boliger på kvm, gerne i nærheden af andre aktive ældre da det skaver tryghed Haven er et vigtigt element Natur tæt på boligen Bor også ofte i deres sommerhus [18]

19 Hvem har vi potentiale for at tiltrække? Til Skælskør Målgruppe Overskud i hverdagen Aktiv børnefamilie Beskrivelse af målgruppen Voksne par uden børn Voksne par med børn i skolealder Voksne par med små børn og ofte flere børn (mere end 2) Kendetegn Gode indkomster, klarer sig selv Foretrækker ejerbolig, primært parcelhus Uddannelsesniveau: erhvervsfaglig eller mellemuddannede Hvad efterspørger de? Børnevenlige parcelhuskvarterer Lokale arbejdspladser eller gode pendlermuligheder til arbejdspladser inden for ca 45 min Gode indkøbsmuligheder Fællesskab gennem foreningsliv og idrætsmuligheder Primært fokus på egen have og hygge, frem for store kulturelle oplevelser Formue og formåen 50+, primært par med store hjemmeboende børn eller børnene er flyttet Har ofte store formuer, som der arbejdes hårdt på at bevare Uddannelsesniveau er mellem og højtuddannede, mange mellem og topledere samt selvstændige Har ejerbolig, stort parcelhus eller palævilla Søger kulturelle aktiviteter som teater, udstillinger, klassiske koncerter Golf og løbestier, jagt og tennis God infrastruktur til bilen Sundhed meget vigtigt for familien, gode muligheder for at købe sund mad Boligkvarterer med attraktive huse, palæer eller arkitekttegnede villaer Kædedans Lærkevej 60+, primært singler Lever af pension eller efterløn Lav indkomstniveau, men høj formue Erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse Mange bor i andelsbolig eller ejerbolig, ofte rækkehus eller ældre bolig fra 1950 erne og frem Fællesskab gennem foreningsliv og frivilligt arbejde Mindre boliger på kvm, gerne i nærheden af andre aktive ældre da det skaber tryghed Haven er et vigtigt element Natur tæt på boligen Bor også ofte i deres sommerhus Hvem har vi potentiale for at tiltrække? Til Landdistrikterne Målgruppe Beskrivelse af målgruppen Kendetegn Hvad efterspørger de? Nybygger 40+ og 50+ med børn i skolealder eller små børn, ofte flere børn Gode indkomster, klarer sig selv Foretrækker ejerbolig, primært parcelhus Nybyggerne bygger selv hus eller gennemrenoverer eksisterende Uddannelsesniveau: erhvervsfaglig eller mellemuddannede Børnevenlige parcelhuskvarterer Gode indkøbsmuligheder Fællesskab gennem foreningsliv og idrætsmuligheder Primært fokus på egen have og hygge, frem for store kulturelle oplevelser Landlyst Voksne par 30+og 40+ med hjemmeboende børn i alle aldre Høj indkomst og høj formue, enkelte grupper mellemindkomst Bor i 70 er parcel eller landbohus, stuehus, nedlagt landbrug eller fritidslandbrug Erhvervsfaglig uddannelse eller landbrug, en mindre gruppe er højtuddannede som søger livet på landet Istandsatte landboliger, fritidslandbrug Bo tæt på natur Drømmen og udlevelsen om at bo på landet Internetforbindelse Fælles aktiviteter med naboer Fælles arbejdsstationer og pendlermuligheder Aktive lokalsamfund [19]

20 Oplæg v. Sten Grosen Bosætning i Slagelse Kommune v/ Steen Grosen Ejendomsmægler, home Slagelse Befolkningsfremskrivning København Ringsted Slagelse Fordeling på boligtyper Antal sager Huse pct Lejligh. pct Fritid pct Hovedto tal [20]

21 Egebækvej 6, 4200 Slagelse Næsbyskovvej 6, 4200 Slagelse Holbergsgade 20, 4200 Slagelse a [21]

22 Jyllandsvej 33, 4200 Slagelse Søndermarksvej 102, 4200 Slagelse Udfordringer i fremtiden Udfordringer i Slagelse Kommune Intet alternativ til seniorer der bor i parcelhuse og huse i Slagelse Udsatte boligområder har ingen købekraft Miljø og parkeringspladser i Slagelse bymidte Finansiering og salg af ejendomme i landzone [22]

23 Oplæg v. Peter Hjort [23]

24 [24]

25 [25]

26 [26]

27 [27]

28 Tema 2: Kultur, oplevelser og turisme Referat Dato: 13. oktober 2014 Sags nr.: Afdeling: Center for Vækst og bosætning Sagsbehandler: Niels Levinsen Vedr.: Referat, møde i Vækst- og strategiudvalget d Dagsorden: 1. Hvor er vi? Kort intro Guldagergård. v/ Mette Marcher, direktør, Guldagergård. 2. Velkommen v/ Sten Knuth, Borgmester. 3. Turismen, udfordringer og muligheder, i et lokalt, regionalt og nationalt perspektiv? v/ Lise Lyck, Centerleder, Center for Tourism and Culture Management. 4. Kultur og kulturinstitutionerne som fremtidens vækstfaktorer. v/ Mette Marcher, direktør, Guldagergård. 5. Turisme Hvad har vores område at byde på og hvad bringer fremtiden? v/ Lars Nielsen, direktør, Visit Vestsjælland. 6. Gruppe- og plenumdrøftelser. v/ Anne Velling, Udviklingsdirektør, Slagelse Kommune. 7. Opsamling og næste møde. v/ Sten Knuth Referat: Ad 1) Mette Marcher fortalte om Guldagergård, dens kursister og internationale relationer. Ad2) Sten Knuth bød velkommen. Kort præsentation v. medlemmerne for Lise Lyck. Ad 3) Oplæg om turisme, v/ Lise Lyck. Hovedbudskaber: Se vedlagte notat omkring Lise Lycks oplæg. Ønsker man at arbejde målrettet med turismeudvikling skal der laves en situationsanalyse, som baseline og et første led i en turismestrategi. Indhold se notat. Man skal kende den nuværende kapacitetsudnyttelse ledig kapacitet er den billigste investering. Lise Lyck leverede en kort analyse af kommunens situation som turismeområde se notat herunder et bud på hvordan nye mål kan nås gennem konkrete initiativer. Drøftelse: For turismen er det et problem at kun danskere må eje sommerhuse i Danmark det kan der arbejdes med politisk. Lise Lyck: Find inspiration i Visit Denmarks publikation om nye mål for turismen i DK. SK bør lave en målsætning bygget op over de oplistede spørgsmål se notat. I 2021 står Femern forbindelsen færdig hvilke muligheder giver det Vestsjælland? Tilsvarende kan der fortsat arbejdes for lavere afgifter over Storebælt. Broen kan være en oplevelse, men skaber ikke en egentlig identitet. SK skal finde sin identitet. Lise Lyck: Det en fordel at have øer. En tur med en færge er en oplevelse. Der ligger et potentiale her. Skælskør og Korsør har forskellige identiteter som kan udnyttes. Også landbruget kan spille en stor rolle sammen med fødevareproduktionen. Ad 4) Oplæg om kulturens rolle, v/ Mette Marcher. Hovedbudskaber: Når vi investerer i kulturen for turismen skal vi satse på kvaliteten. Vi skal understøtte nogle af de fyrtårne som allerede findes. Fra sportens verden kan vi se satsninger har en afsmittende effekt. Man bør drøfte hvilke forudsætninger og krav der følger med fx den kommunale støtte til kulturinstitutioner. Støtte er noget man giver til individer og til insatser hvor man ikke forventer noget igen. Kultur skal ses som en investering. OECD: 1 kr investeret giver 1,7 gange tilbage Kulturinstitutionerne skal ikke alene tiltrække udlændinge, men også danskere, Trelleborg, Borreby teater Gerlev Legepark og Guldagergård har potentialerne. Der er tradition for at der ikke kommer flere penge til kulturen, men i EU's budget var kulturområdet det eneste sted der ikke er blevet sparet. Hvad skal der til, hvis Slagelse skal have andel i EU's 14,5 mia euro? [28]

29 Vi har mange tilbagevendende folkelige events. Men vi mangler at satse på de kvalitative søjler. Vi har haft en stærk tradition for frivillige, men de er frivillige og ikke fagpersoner. Kvalitative institutioner kræver at der investeres i dem. Drøftelse: Vi skal anskue kulturinstitutioner som en del af erhvervslivet i kommunen. De frivillige er ved at blive ældre vi mangler nogle yngre kræfter der. Fodboldklubben er et godt billede på forskellige krav der kan stilles til kulturinstitutioner. Lise Lyck: Hvis man får samarbejdspartnere i andre lande gavner det lokalt. Man får viden og erfaring. Match-finansing af kulturen giver et højt afkast. Kultur, erhverv og turisme bør kobles ved investeringer. Mette: Man kan overveje en lobbyist i EU? en der hiver pengene hjem til kommunen. Anne: Vi skal bede de støttemodtagende om de rigtige ting. Mette: Ja og ikke altid børnene. Ad 5) Turisme Hvad har vores område at byde på. v/ Lars Nielsen Hovedbudskaber: Oplæg om en styrkepositioner, attraktioner og events. Visit Vestsjælland har 4 fokusområder: Partnerudvikling, Koordination, Produkt & Eventudvikling, Markedsføring & PR, se slides. Der arbejdes med: Dedikeret supportnetværk og kontaktpersoner til turismeerhvervet, Ny tilgang til turistbureauer - følg turisterne hvilket betyder udvikling om vinteren og servicering om sommeren. Der er sket en stor forøgelse i markedsføringen (1,5. mio. kr.) Der arbejdes løbende med at udvikle særlige initiativer der kan markedsføre området. Fx i form af helt særlige overnatningsfaciliteter se slides. Ad 6 og 7) Gruppe- og plenumdrøftelser og opsamling. Gruppedrøftelserne blev sprunget over og i stedet taget under de enkelte oplæg. Næste møde afholdes på Børsen i København og startes kl. 9:00 [29]

30 Oplæg v. Lise Lyck [30]

31 [31]

32 [32]

33 [33]

34 [34]

35 [35]

36 [36]

37 Oplæg v. Lars Nielsen [37]

38 [38]

39 [39]

40 [40]

41 [41]

42 Tema 3: Uddannelse og erhvervsudvikling Referat Dato: 21. november 2014 Sags nr.: Afdeling: Center for Vækst og bosætning Sagsbehandler: Niels Levinsen Vedr.: Referat, møde i Vækst- og strategiudvalget d Afbud: Lars Nielsen, Mette Blum Marcher, Svend Erik Kristensen, Flemming Erichsen Dagsorden: 1. Velkommen v/ Sten Knuth, Borgmester. 2. Hvor er vi? Kort intro Børsen og Dansk Erhverv. v/ Per Thye Rasmussen, Chefkonsulent, Dansk Erhverv 3. Uddannelse og erhvervsudvikling i et vækstperspektiv v/ Mette Fjord Sørensen, Uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv 4. Vækst og udvikling i Vestsjælland styrker og udviklingsmuligheder v/ Mads Vaczy Kragh, Direktør, Væksthus Sjælland 5. Gruppe- og plenumdrøftelser. v/ Anne Velling, Udviklingsdirektør, Slagelse Kommune. 6. Opsamling og næste møde. v/ Sten Knuth Referat: Ad1) Sten Knuth bød velkommen Ad 2) Intro til Dansk Erhverv og senere rundvisning i Børsen-bygningen Ad 3) Oplæg om uddannelse og erhverv, v/ Mette Fjord Sørensen Hovedbudskaber: Se vedlagte slides. Opsummering af SK s udfordringer på uddannelsesområdet. Dog positivt at det er gode muligheder for at tage en uddannelse i Slagelse. Slagelse Gymnasium løfter elevernes niveau mere end det kan forventes, når der korrigeres for blandt andet sociale baggrundsfaktorer. Tredje bedste gymnasium i Regionen. Se mere på detgodegymnasie.dk Der er vækstmuligheder i at etablere samarbejder mellem uddannelser og virksomheder, f.eks. via opgaveportaler. Professionsbacheloruddannelserne - kunne de rykke andre programmer ind som vil gå i spænd med de andre uddannelser. Det har været undersøgt om eleverne har iværksætteriemnet i folkeskolen: I folkeskolerne ligger vi dårligt på iværksætteri og skabertrang. Gentofte har Skolen i byen som omhandler dette. Fonden for Entreprenørskab arbejder med dette emne. Søren lund Hansen: Når Vejle vækster er det den centrale beliggenhed. Hvad er det der gør, at vi ikke er en attraktiv bosætningskommune selvom vi også ligger centralt i infrastrukturen? I har en masse mindre virksomheder. Snak med professionshøjskolerne. Slå os op på en meget fed studieby. Peter Hjort: Bosætningsmæssigt kan man synliggøre rådighedsbeløbet ved huskøb i kommunen. Normeringer, skovbørnehaver, på folkeskolerne osv. Læringsplaner skal være tydelige. Markedsføring af de små historier undervejs (eksemplet med 1 til 5 normeringen i en institution) Ad 4) Vækst og udvikling i Vestsjælland. v/ Mads Vaczy Kragh, Direktør, Væksthus Sjælland Hovedbudskaber: Se vedlagte slides. Eksporten er central for virksomhederne. 8% af virksomhederne i Slagelse Kommune er eksporterende. Eksport hiver valuta hjem. Eksporterende virksomheder har større omsætning og produktivitet. Antallet at eksporterende er stigende. [42]

43 Vi skal fokusere meget meget mere på Arla. Pas på dem. Der skal være et fokus på at vedligehold store vigtige arbejdspladser. Pas på med at udpege og satse på særlige brancher alene pga. deres størrelse. Det baserer sig tit på ønsketænkning. Pas på med ikke at snævre feltet ind. Erhvervspolitikkerne er eksempel herpå her udpeges ofte brancher man satser særligt på fordi man er stærk på feltet i forvejen. Selv om en branche lokalt er stor er den ikke nødvendigvis en vækstbranche. Kig i stedet på de virksomheder vi har. Fx Nilpeter denne virksomhed falder ikke lige ned i én ren branche. Det er langt vigtigere at kigge på vækstdrivere: fx iværksætteri, uddannelse og produktinnovation. Anne Velling: Nogle er kritiske omkring satsninger på iværksætteri i stedet for satsningen på etablerede virksomheder? Mads: Iværksættere står for ½-delen af alle nye jobs i DK. De eksisterende erhverv står kun for pct. at de nye jobs. Skal man satse på nye eller gamle? Hvis man skal satse på iværksætteri, så skal der satses på en anden type iværksætteri. Succes tiltrækker succes. Klynger er et eksempel. Iværksætteri bidrager med: jobs, konkurrence og innovation. Søren: Vi bør måske opildne eksisterende virksomheder for også at påskønne til iværksætteri. VækstVilkår udkommer ganske snart. Der er interessante niveauer i denne. Sogneniveau Sendes rundt til udvalget når den foreligger. Ad 5) Gruppe- og plenumdrøftelser. Gruppe 1, v/villum: Vi skal løfte den del der ikke får en uddannelse. Der er mangel på faglært arbejdskraft. Der er mange knægte der kunne få jobs her. Og hvis vi kan vi få folk til at slå rødder via uddannelserne og gennem studiejobs så er vi et godt stykke. Det er via de studerende at vi får virksomheder og uddannelser til at mødes. Særligt specialeskrivere. Gruppe 2, v/david Buchwald: Vi skal have sendt et signal om at det er let at få bolig i Slagelse. Når de unge mennesker kommer så bliver de i byen. Og vi skal satse på netværk. Virksomheden skal have en erkendelse af at de har behov for arbejdskraft i fremtiden. Der er forskel på de små og store virksomheder. De store skal tænke i det langsigtede perspektiv. De små: har vi den enkelte medarbejder med den rette kompetence lige nu. Folkeskolen skal geares til at tænke i innovation. Hvordan skaber man sulten i folkeskolen til at innovere? Ved at sætte det på dagsordenen i folkeskolen. Per: vi skal selv også være bedre til at møde op i skolerne, Vi gør et arbejde for at få medlemmerne ud på skolerne. Vi er ikke gode nok til at fortælle hvilket udbud vi har i uddannelser. Niels Benn: Men også et fokus på typen af uddannelserne (i forhold til tiltrækning af nye uddnannelser?). Man skal spøge: Hvad kunne være godt i forhold til den vifte vi i forvejen har. Der er en reel efterspørgsel på faglært arbejdskraft. Vi skal vælge den hurtige vej til beskæftigelse (Smede-eksemplet). Benedict: de unge skal vælge meget tidligt. Kunne man arbejde med større fleksibilitet. Mads: der er stor konkurrence om at få mange ind på uddannelserne. Man skal kun uddanne de folk man kan bruge. 7. Opsamling og næste møde. v/ Sten Knuth Næste møde afholdes d. 2. dec [43]

44 Oplæg v. Mette Fjord Sørensen UDDANNELSE OG ERHVERVSUDVIKLING I ET VÆKST PERSPEKTIV Ved uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, Dansk Erhverv Udfordringer for Slagelse kommune Nedgang i indbyggertal især på øerne og landsbyerne Overrepræsentation af ufaglærte ifht resten af Danmark ( 35 pct det er +6 pct) Underrepræsentation af personer med en videregående uddannelse især en lang videregående uddannelse (3 pct det er - 4pct) Høj ledighed især blandt unge ml år Ikke nok mønsterbrydere Udfordringer for Slagelse kommune Flere der pendler ind til kommunen med lang videregående uddannelse end der pendles ud Hvorfor og hvorfor vil de ikke bor i kommunen? [44]

45 Gode uddannelsesmuligheder i Slagelse Videregående uddannelse 3360 studerende fordelt på: Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Professionshøjskolen Sjælland (UCSJ) Syddansk Universitet Gode uddannelsesmuligheder i Slagelse Videregående uddannelse 3360 studerende fordelt på: Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Professionshøjskolen Sjælland (UCSJ) Syddansk Universitet Ungdomsuddannelser i Slagelse Gode mulighed for at tage ungdomsuddannelse i kommunen HHX HTX STX (Almen gym) Erhvervsuddannelse [45]

46 Slagelse gymnasium løfter over evne Slagelses almene gymnasium har en positiv løfteevne. Løfter 0,23 over evne Placering på en 31 plads på landsplan Nummer 3 i Regionen Løfteevne på gymnasier Løfteevne på gymnasier [46]

47 Løfteevne på gymnasier Skabertrang iværksætteri i folkeskolen 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Skabertrang - iværksætteri 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Region Hovedstanden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark [47]

48 Gode muligheder for vækst som bosætterkommune I Kalundborg ligger Novo Nordisk, Novozymes og DONG, Gypro godt 3500 har job ved disse fire Både Novo Nordisk og Novozymes har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. I Novo Nordisk er det pt 200 ubesatte stillinger Slagelse uddanner laboranter, bioanalytikere og produktionsteknologer - som efterspørges af virksomheder [48]

49 Oplæg v. Mads Váczy Kragh [49]

50 [50]

51 [51]

52 [52]

53 [53]

54 Tema 4: Interessenter, samarbejde og branding Referat Dato: 11. december 2014 Afdeling: Center for Vækst og Bosætning Vedr.: Referat, møde i Vækst- og strategiudvalget d Dagsorden: 8. Velkommen, intro til dagens program og tema v/ Sten Knuth, Borgmester. 9. Udvalgets afsluttende camp og proces v/ Anne Velling 10. Kommunernes samarbejde, konkurrence og markedsføring v/ Ove Kaj Pedersen, Department of Business and Politics, CBS 11. Gruppe- og plenumdrøftelser. v/ Anne Velling, Udviklingsdirektør, Slagelse Kommune. 12. Opsamling. v/ Sten Knuth Referat: Ad 1) Sten bød velkommen Ad 2) Anne Velling gennemgik den planlagte proces og ambitionen for udvalgets produkt (se slides). Derpå en drøftelse af produktet og i hvilken grad anbefalingerne skal forholde sig til eksisterende initiativer og kommunens politikker og strategier. Enig hed om at udvalget skal være bekendt med de ting der allerede foregår i kommunalt regi og så vidt muligt forholde sig dertil. Udvalget skal dog også have en frihed til at give anbefalinger der rækker ud over den politiske kontekst og aktiviteter der allerede foregår (Se i øvrigt Hvidbogens bilag vedr. orienteringssag til Økonomiudvalget). Ingen bemærkninger til Kodeks (Se slide). Ad 3) Hovedpointer leveret at Ove Kaj Pedersen: - Byernes konkurrence skal ses i lyset af globaliseringen. Vi er midt i et paradigmeskifte gennem et opgør med det fysiske planlægningssystem fra slut 50 erne til op i 90 erne. - Fra slutningen af 90 erne begynder det at vende - vi tænker anderledes om de politiske institutioners rolle. Det viser sig at det afgørende for forandringer er Politisk lederskab, i form af et sammenrend at interessenter der tager initiativet. Politisk lederskab udspringer ikke er nødvendigvis af en politisk institution eller person. Det kan fx være finansielle institutioner, men politikerne er som regel uomgængelige. - Malmøregionen er en af succeserne. En borgmester der tager initiativet over en 15-årig periode. Byen har bevæget sig fra en industriby til en by af vidensvirksomheder. - Horsens er også et positivt eksempel. Nu en begivenhedsby. Frederikshavn kommune er også godt i gang, men skal nu spare 165 mio. på driften. - Det er karakteristisk for eksemplerne, at det politiske lederskab er afgørende. En sådan proces tager mellem år. Der er forskel på succeser og fiaskoer. Man skal starte med at have en interesse i at der sker noget. Spørgsmål: Hvad betyder paratheden? OKP: Der skal være en administrativ parathed på datagrundlaget. Parathed er et spørgsmål om kapacitet. Der skal altid være nogen der driver processen. Samtidig skal visionen ikke være helt klar. Den skal kunne rumme koalitioner. En vis form for pragmatisme og kynisme. Spørgsmål: det kræver vel også en administration det kan være i de processer? OKP: Ja. OKP: Urbaniseringen har været drastisk og præger udviklingen. Byskiltet er en formel grænse. De er blevet mere og mere symbolske. Dette har konsekvenser for forholdet mellem land og by. I København og på Sjælland er der sket ændringer i erhvervsstrukturen. Der skete funktionsopdelinger mellem boligområder og industri (Planlægningssystemet) fordi industrien var [54]

55 forurenende. Den fysiske planlægning blev bygget op på baggrund af de uønskede konsekvenser af industrialiseringen. Kbh. er et eksempel på dette. Der opstår et tomrum i byerne i de gamle fabriksområder, som nu skal udfyldes med ting der ikke kræver funktionsopdeling. I dag er vi begyndt at kombinere mange funktioner. Nu tænker vi i på komplementariteten. Dvs. at forskellige funktioner sammensmeltes. - Byernes konkurrence: Der er en stigende vægt på hvordan byer kan tiltrække arbejdskraft, hvordan de kan sikre bosætning osv. Den nationaløkonomiske vækst er afhængig at byernes vækst. - Mulitplikatoreffekten i Slagelse er 0. I København er den 7. - Byhieriarkiet. Megabyerne (NYC etc.) Middelstore byer: Paris, Frankfurt, München, Madrid De store nationale hovedstæder. Derunder: Mindre byer (fx Århus, Multiplikatoreffekt på 2-3) - Hvis der skal være vækst i Slagelse, så skal den genereres i København. Vi er alle afhængige af hinanden. Spørgsmål: Et andet spørgsmål er hvor arbejdskraften vil hen. Hvor er min nærmeste mulighed for en arbejdsplads? OKP: Slagelse må man definere ud fra mulighederne i København. Men derudover er der det politiske lederskab. Enhver by har sit bibliotek og alle har bygget større kulturinstitutioner. At tiltrække arbejdskraft er kernen. Livsform og byudvikling er blevet centralt spørgsmål. Man konkurrerer på at stille en passende by til rådighed for borgeren. - Slagelse skal konkurrere på en anden livsform end i København. Det strategiske element er hvordan man laver en by der tiltrækker dem man tror passer til byen. - Byerne og det politiske lederskab skal tiltrække udefrakommende kapital. DK er et af de lande det ligger lavest på fremmed kapital. Der er begrænset i international interesse i at investere i DK. Man skal tænke sig grundigt om hvis man f.eks. laver badelande! - I skal acceptere en arbejdsdeling. I kan ikke konkurrere på Københavns vilkår. - Der er eksempler på succesfuld klynger. Karolinska Hospitalet har et tungt forskningsmiljø. - Supersygehusene er også tænkt ud fra klyngeidéen så kan man generere mer-aktivitet. De regionale hospitaler kan også tænkes klyngeorienteret. Hvordan vil vi håndtere tilskuddet fra Psykiatrihospitalet? Kan kommunen gøre noget. Der er voldsomme offentlige investeringer bag. - Bybånd: Der er kommet en arbejdsdeling mellem forskellige typer af byer. Bo-byer er ikke arbejdsbyer. En bo-by skal være fuldt integreret med gode og velfungerende velfærdsinstitutioner. Omkring Århus er der opstået en pendlingsstruktur i bybåndet. (En arbejdsdelingen mellem byerne). Århus trækker pendlere til sig fra nede fra trekantsområdet og op til Hadssund/Ålborg. DK har en lav geografisk mobilitet (OECD) dvs. høj pendlertid. En af grundene er to-indkomstfamilier hvilket betyder lav geografisk mobilitet. - Hvilken by kan vi stille til rådighed. Derfor er de relevant for Slagelse at spørge: Er den væsentligste strategi overhovedet at tiltrække arbejdspladser? Eller er det borgere der er den væsentligste strategi? Der er måske større skatteværdi i at tiltrække boende i stedet for arbejdspladser. Derfor skal man tænke to strategier: vi vil gerne have de arbejdspladser der overhovedet er mulighed for at skabe, men måske er det vigtigste for Slagelse i arbejdsdelingen med Kbh., at skabe bo-steder, for at tiltrække skatteindkomsten. Spørgsmål: Bybånd i forskellige skalaer - hvor lille skala kan man tænke det i? Er det efterstræbelsesværdigt? OKP: Er man uden for et bybånd er man i Udkantsdanmark. Man må aldrig tænke inden for kommunen, men tænke ud af kommunen. Hvis man følger den formelle inddeling skaber man problemer. Man skal tænke i kommunale samarbejder som bosætningskommuner. Arbejdsde- [55]

56 lingen på tværs af formelle grænser er førsteprioritet. Man skal skabe koalitioner med andre kommuner, der er i samme situation i forhold til Kbh. - Jeg vil foreslå jer, at kigge på arbejdsdelingen på tværs af formelle grænser. Inddelingsreformen er derfor uhensigtsmæssig. Lokaliser Slagelses position i arbejdsdelingen. Gør det med en ydmyghed for jeres plads. - Livsformsbegrebet: Man behøver velfærdsinstitutioner på et højere niveau end alle andre for at tiltrække nye borgere og den typiske familie. Købstæderne mister arbejdspladser og lokale butikker fordi pendlerne ikke har tid til at købe ind der. Så der er også en centerproblematik. En familie har brug for indkøbsmuligheder og velfærdsinstitutioner. Ad 4) Plenumdrøftelse udsagn og kommentarer, u/k u/k: Alt afhænger af lederskab og opbakning. u/k: Multiplikatoreffekten. Den kan vi sagtens gøre noget ved. Erhvervssuperliga. Drøftede multiplikatoreffekten med virksomhederne. u/k: Vi skal finde vores plads. Vi skal være gode inden for den plads vi finder. u/k: jeg tror ikke vi skal sætte os ned og være én ting. Modet skal være til stede. Men vi er enige om at vi ser vejen denne vej. Farligt at tage den vej som alle andre vælger. u/k: Klynger: Flere støtter sig fx op ad Nilpeter. Man kunne spørge dem hvem vil du gerne have som nabo og hvem er din drømmekommune? u/k: Glem alt om at få en virksomhed med ansatte. Vi kan lav en årlig iværksætterfestival. u/k. Vi skal have skabt finansiering. Mette: Man bør tænke ud over kommunegrænsen. Hvem kan vi tiltrække inden for en nærhed af 1-2½ timer. u/k: Vi skal have fokus på politisk lederskab. Lederskabet er også uden for byrådet. I Hvidesande: HD folkeaktier om 3 store vindmøller, med det resultat at de nu kan nu trække virksomheder op fra Esbjerg. u/k: På VækstCampen bør vi drøfte hvordan vi skaber en region hvor vi både kan konkurrere og samarbejde? Hvordan kan og skal vi arbejde sammen med Næstved og Kalundborg? Hvordan kommer vi i en situation hvor der er accept af konkurrence? u/k: det er afgørende at vi finder samarbejder der hvor det er naturligt. u/k: Man skal sørge for at tage godt imod folk og lede dem ind i gode netværk. Det er noget virksomhederne også kan være bedre til. u/k: Livsform - hvad er Slagelses dna? Det er ikke entydigt. Forskellighed er en af vores største styrker. [56]

57 Oplæg v. Anne Velling Procesplan for Vækst- og strategiudvalget Den endelige rapport Den endelige rapport indeholder hovedsageligt anbefalinger til vækstinitiativer. Rapporten indeholder også anbefalinger til videre forankring. Anbefalinger kan være handlinger ved konkrete aktører eller af strategisk karakter. Anbefalingerne skal ikke forholde sig direkte til eksisterende politikker eller strategier dette vedrører det efterfølgende arbejde. Datagrundlaget findes i Hvidbogen. Udvalgets anbefalinger filmes bruges formidlingsmæssigt [57]

58 Primært vækstområde: Erhvervsudvikling & Jobs Vækstinitiativer indenfor primært vækstområde: Moderat strategi Vækstinitiativer med moderat effekt på vækst Offensiv strategi Vækstinitiativer med høj effekt på vækst Virksomhed & Jobs Vækstinitiativer som understøtter Erhverv& Jobs, indenfor kategorierne: Kultur Oplevelser Uddannelse Kodeks for arbejdet i VækstCampen Ingen stemmer vægter mere end andres. Så vidt muligt tales på egen branches vegne. Ingen citeres personligt Camp en er et åbent lukket forum for debat og diskussion. Udvalget står samlet bag rapport og anbefalinger. Udvalget bør ikke lade sig begrænse af anbefalingernes omkostninger eller idéernes grad af vildskab eller jordbundethed. Der kan gives anbefalinger til alt, så længe de kan ses i et vækstperspektiv. [58]

59 Bilag Kommissorium [59]

60 [60]

61 Relevante politikker og strategier Vision for Slagelse Kommune: Erhvervsudviklingspolitik, Slagelse Kommune : Beskæftigelsesplan Den lokale beskæftigelsespolitik i Slagelse Kommune: Bosætningspolitik, Slagelse Kommune : Politikker for Børn, unger og familier, Dagtilbud og Skoler: Uddannelsespolitik Slagelse Kommune : Relevante rapporter og analyser Vækstvilkår, Center for Vækstanalyse: DK2050 Billeder af fremtidens Danmark Løsninger for Danmark og danske byer i Danmark i forandring, Udvikling i lokal balance, KL: Sådan ligger landet i Slagelse Kommune: Pilotundersøgelse af virksomheders flytning til og fra Slagelse Kommune, Center for Vækstanalyse: Filmklip fra møderne Jesper Bo Jensen: Bosætning og demografi Erhvervsudvikling og uddannelse: Opsamling af hovedpointer: Ove Kaj Pedersen: Samlet oplæg: [61]

62 [62]

63 [63]

64 [64]

65 [65]

66 [66]

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Baggrundsnotat - Vækst i Balance

Baggrundsnotat - Vækst i Balance Juni 2015 Baggrundsnotat - Vækst i Balance Baggrund Byrådet i Slagelse Kommune besluttede i foråret 14 at nedsætte Vækst- og Strategiudvalget. Formålet med udvalget var at kigge på de langsigtede muligheder,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Temamøde om erhvervsudvikling

Temamøde om erhvervsudvikling Temamøde om erhvervsudvikling Indledning For at kridte banen op til arbejdet med den nye erhvervs- og vækststrategi inviterede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07/11/2016 Byrådet til en temadrøftelse

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020

din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020 din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020 2 Kære borger Bosætning er noget der berører alle mennesker hele livet igennem; vi flytter hjemmefra, starter uddannelse, flytter måske efter det første

Læs mere

Fokus på Vækst og Resultater

Fokus på Vækst og Resultater Fokus på Vækst og Resultater Øget vækst - et pejlemærke i Strategi 2016 I strategi 2016 har vi defineret Øget vækst som, at vi skal udnytte de fordele, der er forbundet med Hedensted Kommunes beliggenhed

Læs mere

Hvordan understøtter vi bedst erhvervsuddannelserne på Campus Frederikssund

Hvordan understøtter vi bedst erhvervsuddannelserne på Campus Frederikssund Hvordan understøtter vi bedst erhvervsuddannelserne på Campus Frederikssund 2 af sporene fra konference om kvalificeret arbejdskraft Claus Steen Madsen, direktør teknik, miljø og erhverv Fra konferencen

Læs mere

din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020

din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020 din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020 2 Kære borger Bosætning er noget der berører alle mennesker hele livet igennem; vi flytter hjemmefra, starter uddannelse, flytter måske efter det første

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Essensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011

Essensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011 Essensen i visionen Vi vil styrke erhvervsudviklingen og skabe vækst i kommunen ved at satse på innovation og samarbejde mellem virksomheder og uddannelser. Ved at udvikle nye uddannelsesmiljøer og udnytte

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Faxe kommune i fremtiden

Faxe kommune i fremtiden Faxe kommune i fremtiden Erhvervsudvikling og placeringen på det nye Danmarkskort Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

Vækst i Balance. anbefalinger fra Vækst- og Strategiudvalget

Vækst i Balance. anbefalinger fra Vækst- og Strategiudvalget Vækst i Balance anbefalinger fra Vækst- og Strategiudvalget Juni 2015 Vækst i Balance anbefalinger fra Vækst- og Strategiudvalget Vækst er vores fælles ansvar Siden jeg tiltrådte som borgmester for snart

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

Uddannelse og Vækst i Kolding Kommune

Uddannelse og Vækst i Kolding Kommune Uddannelse og Vækst i Kolding Kommune Strategi Samarbejde: Uddannelse Kommunen Erhvervsliv Beskæftigelse! Vidensalonen 18.08.2016: Kommunaldirektør Henrik Beyer I DAG: 91.849 INDBYGGERE 3 GANGE HØJERE

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse:

Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI Arbejdsgrupperne er af DGI blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: 1. Processpørgsmål: Hvordan er arbejdsgrupperne nået

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

Kultur og erhvervsseminar

Kultur og erhvervsseminar KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire

Læs mere

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og

Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Samarbejdet Boulevarden 13 9000 Aalborg www.aalborgsamarbejdet.dk I Aalborg Samarbejdet deltager Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune Oplevelsesøkonomisk handlingsplan Aalborg

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere