Kortlægningsnotat Ændrede livsformer i landdistrikterne Landdistriktsprojekt 2013

Transkript

1 Kortlægningsnotat Ændrede livsformer i landdistrikterne Landdistriktsprojekt 2013

2 KOLOFON: Landdistritktsprojektet er udarbejdet af Rebild og Mariagerfjord kommuner i samarbejde med LIFA Plan. Projektet har modtaget støtte fra: Landdsitriktspuljen, Ministeriet for By. Bolig og Landdistrikter 2

3 Indhold INDLEDNING 4 PROJEKTET 5 LIVSFORMER I LANDDISTRIKTERNE 7 SIGNALEMENT AF PROJEKTOMRÅDERNE 9 UDVIKLING I LANDDISTRIKTERNE 14 VISIONER 17 3

4 Indledning For år tilbage var indbyggerne i landdistrikterne oftest tilknyttet jordbrugserhvervene eller fiskeriet. Denne gruppe er på grund af disse erhvervs strukturudvikling med større brug, flere maskiner og færre medarbejdere blevet meget mindre. Det har betydet færre indbyggere i vore landsbyer. Landdistrikterne må finde de nye indbyggere blandt andre og nye målgrupper. De har ikke rod i primærerhvervene, men flytter på landet for at få frisk luft, albuerum, natur og landskabsoplevelser og et trygt og nært fællesskab for deres børns opvækst. De pendler ofte til arbejde i de større byer eller arbejder hjemmefra som selvstændige eller via fjernarbejdspladser. Det er bland disse nye målgrupper, at landdistrikterne primært skal finde nye indbyggere, som kan opretholde landsbyer og landdistrikter som levende og bæredygtige. Mange i byerne drømmer om et liv på landet. Det har flere undersøgelser fastslået. Det er imidlertid kun få, som gør drømmen til virkelighed. Med dette projekt vil Rebild og Mariagerfjord kommuner afdække, hvilken livsform de nye indbyggere har, og hvordan de kan realisere den og deres drømme om en særlig tilværelse på landet. Med det som udgangspunkt kan vi medvirke til at udvikle vore kommuners landsbyer til steder med potentiale for drømme. 4

5 Projektet Baggrund og formål med landdistriktsprojektet Projektets baggrund Landdistrikternes udvikling har været et vigtigt tema i kommuneplanerne for de nye Rebild og Mariagerfjord Kommuner. I planstrategi 11 indgår lokalsamfundenes udvikling som særligt udvalgt tema, og det er også fremtrædende i de nye kommuneplaner for planperioden Rebild og Mariagerfjord Kommuner ønsker at gennemføre et landdistriktsprojekt, der tager udgangspunkt i de fremtidige aktører i landdistrikterne. Undersøgelser har afdækket, at de traditionelle beboere i landdistrikterne bliver stadig færre, og at de fremtidige beboere i landområderne i modsætning til majoriteten af dem, som bor her i dag ofte ikke har rødder i landbruget eller landsbyerne, men vælger at bosætte sig her pga. herlighedsværdier og andre livskvaliteter. Mange af disse nye tilflyttere på landet har deres netværk andre steder og har andre behov og fokus end de typiske, nuværende beboere. I samarbejde med LIFA Plan har de to kommuner og LAG Himmerland formuleret et projekt, der skal afdække, hvordan nye målgrupper kan tiltrækkes som indbyggere i landdistrikterne og hvordan landsbyerne overgår fra at være center for jordbrugserhvervene til en nye rolle som attraktive bosætningsområder, der kan tilbyde andre muligheder end boerne boligkvarterer. For at identificere de behov og ønsker, som disse målgrupper har, skal projektet undersøge, hvilken livsform som de nye indbyggere vælger og drømmer om, når de vælger at bosætte sig på landet og hvilke barrierer, som de dels har holdt dem tilbage fra at flytte på landet og dels hvordan de konkret har oplevet disse barrierer, når det nye liv er blevet hverdag. På grundlag af denne afdækning af drømme og behov skal projektet med udgangspunkt i fire, udvalgte projektområder tegne scenarier for hvordan projektområderne kan udvikle sig til fremtidens rolle. Der er udvalgt fire projektområder: Øster Hornum-Guldbæk Rold Ravnkilde-Fyrkilde-Nysum Sdr. Onsild De fire projektområder er udvalgt, fordi de har forskellig karakter, men alle potentiale for at tiltrække nye tilflyttere, da de ligger hensigtsmæssigt i forhold til E45 og/eller større byer og dermed har forholdsvis kort transporttid for pendlere til arbejdspladserne i byerne. Endvidere har de alle et meget engageret lokalsamfund. Projektets formål Det er projektets formål: at afdække de livsformer, som nye aktører i landdistrikterne fører; at kortlægge, hvordan man gennem planlægning, udvikling af projekter og i markedsføring kan tilgodese de fremtidige beboere i landdistrikterne og dermed imødekomme de vilkår, der vil være for landsbyer og landdistrikter i fremtiden; identificering af indsatser, som kan gøre kommunernes landdistrikter attraktive for bosætning for nye målgrupper; at involvere de eksisterende beboere i lokalområderne i skabelse af ny identitet som bosætningsområde; at forbygge konflikter mellem de traditionelle beboere og nye tilflyttere; at tilrettelægge og prioritere indsatserne for den videre realisering; at opsamle projektets resultater og erfaringer og stille dem til rådighed for andre. Projektets organisering Projektet er organiseret med følgende niveauer: En styregruppe der består af repræsentanter for kommunernes administration, kommunernes landdistriktskoordinatorer samt projektlederen. Styregruppen skal godkende en arbejds og tidsplan, kommunale aktiviteter og politiske forelæggelser i forbindelse med projektet samt de produkter, som bliver udkommet af arbejdet fx: afrapportering, præsentation på hjemmeside og hvidbog som opsamler processen. En følgegruppe der er nedsat på opstartsmødet, og som består af udvalgte lokale aktører samt projektlederen 5

6 og kommunens landdistriktskoordinator skal følge projektet og løbende rådgive projektlederen. Følgegruppen er udvalgt, så den repræsenterer de udvalgte projektområder. En arbejdsgruppe, som består af projektlederen og kommunernes landdistriktskoordinatorer. Arbejdsgruppen kan ad hoc suppleres med byplanlægger, antropologer, videnspersoner fra kommunens forvaltning eller ekspertise udefra. Arbejdsgruppen forestår projektudviklingen. Projektets ressourcer Landdistriktspuljen Projektet har modtaget støtte fra landdistriktspuljen på kr ud af det ansøgte beløb på og er herfra henvist til at søge støtte fra Fødevareministeriets landdistriktsmidler gennem LAG-Himmerland. Ansøgningen fra LAG-Himmerland er imidlertid blevet afslået af Fødevareministeriet. Det er på den baggrund i styregruppen besluttet, at gennemføre projektet inden for et reduceret budget på kr , hvor projektet gennemføres i sin helhed, men i reduceret form i forhold til detaljeringsgrad og møder. Lokalt engagement Det lokale engagement i projektet er en væsentlig ressource for kontakt til informanter og nøglepersoner, for afdækning af de lokale forhold i de udvalgte projektområder og som sparringspartner for projektlederen i følgegruppen. Et stort antal frivillige har lagt tid til dette arbejde. Institut for Antropologi, Aarhus Universitet Der er etableret et samarbejde med antropologistudiet ved Aarhus Universitet, hvor 11 studerende i samarbejde med deres vejleder Lektor Susanne Højlund, har tilrettelagt deres feltøvelser som en del af projektets kortlægning. De 5. årsstuderende har som led i deres studie gennemført feltarbejde i de fire udvalgte projektområder, som indgår som en væsentlig del af kortlægningen i denne rapport. Rebild og Mariagerfjord Kommuner Kommunerne stiller ressourcer til rådighed i form af deres landdistriktskoordinatorer, opsamling af viden og forudsætninger samt ressourcer i form af lokaler, kortgrundlag m.v. Fra projektets opstartsmøde i Arden Kulturhus. 6

7 Livsformer i landdistrikterne Antropologiske feltstudier Femteårsstuderende fra Institut for Antropologi ved Aarhus Universitet har i en treugers periode i forsommeren 13 udført feltundersøgelser i de udvalgte projektområder. Den fulde rapport fra antropologernes studier indgår som bilag til denne kortlægning. Antropologernes arbejde afdækker, at de som allerede nu har taget springet til at bosætte sig i et landdistrikt har haft et stort ønske om selv at fastlægge rammerne om deres liv. Det kommer til udtryk på forskellig vis: I bofællesskaberne finder man sammen med ligesindede, som trods mange forskellige tilgange er enige om et fællesskab inden for en overordnet stuktur. For at bosætte sig i et sådant fællesskab skal man tilslutte sig de overordnede rammer ellers kommer det ikke til at fungere. Bofællesskabet giver til gengæld nogle enestående muligheder for at udleve en fælles drøm om et velfungerende minisamfund. Bofællesskaber kan have meget forskellige udgangspunkter som de to undersøgte cases Ottrupgaard ved Støvring og Himmerlandsbyen ved Aarestrup. Det kendetegner udgangspunktet for mange bofællesskaber, at man trods mange forskelligheder går sammen om en grundlæggende idé om, hvordan man kan bo og måske en overordnet ideologi, som præger udviklingen af bofællesskabet. Et ønske om at være del af et aktivt fællesskab præger også mange nytilflytteres aktive medvirken som ildsjæle i lokalsamfundets liv. Man udlever drømmen om at være del af nært og trygt samfund ved at bidrage aktivt til fællesskabet i idrætsforeningen, borgerforeningen eller de mange andre lokale foreninger, der sørger for selv de mindste byers kultur og fritidsliv. Hermed kan man præge familiens muligheder for et godt og udviklende fritidsliv, hvor man typisk er mere involveret, end man vil være i de større byer. De nye og de yngre tilflyttere er præget af en såkaldt senmoderne måde at være aktiv i fællesskabet på. De engagerer sig ofte i konkrete sager og lægger gerne en stor arbejdsindsats i dette, men er mere tilbageholdende overfor at gå ind i de gamle foreningsstrukturer, hvor man arbejder mere systematisk og langsigtet. Blandt de senmoderne er det fint, at en interesse eller aktivitet blomstrer op i periode for dø hen, når interessen har lagt sig. De etablerede foreninger bør give plads for sådanne muligheder, så de i højere grad kan favne de nye i lokalsamfundene. Den mere individuelle tilrettelæggelse af sin tilværelse vidner de mange byggeprojekter og andre gør det selv projekter om. Mange af tilflytterne ønsker at skabe deres helt egne rammer for familien ved at omforme bygninger og grund efter deres egen drøm. Det betyder ofte et hårdt arbejde, da mange tilflyttere selv forestår det meste af bygge og anlægsarbejdet. På landet har man typisk plads til at udleve mange muligheder. Det kan være alt fra fx mindre dyrehold, økologiske haver og ridesport til samling af biler, værksteder for kunstnerisk udfoldelse, kunsthåndværk og meget mere. Et ønske om større sammenhæng mellem familieliv, fritidsliv og arbejde præger også en stor gruppe af de De antropologistuderende boede på Rebild Campingplads. Potentiale for drømme? 7

8 som slår sig ned i et landdistrikt. Mange arbejder i stadigt stigende omfang hjemmefra helt eller delvist og nogle starter eller flytter deres virksomhed til det nye bosted. For de som arbejder med viden kan meget arbejde klares over computeren, mens andre udnytter den gode plads til mindre lager for fx internetbutikker. Her kan forsyningen med gode bredbåndsforbindelser være en udfordring for mange landdistrikter. Friskolerne, der gennem årene er etableret i takt med at kommunale folkeskoler er lukket, viser også lyst og engagement til at præge sin egen og sine børns tilværelse. Det kræver stort arbejde, opbakning og entusiasme, at få en friskole etableret fra både forældre og resten af lokalsamfundet. Belønningen er en skole, som formes efter fællesskabets egne ideer og principper - og at man også her selv har taget hånd om sine børns opvækstvilkår i landdistrikterne. Denne tilgang til livet på landet er ikke altid uden problemer: Ofte skal ens egne ideer koordineres og samtænkes med andres drømme og blive til acceptable kompromisser i fællesskabet. Der kan opstå skel mellem de som er stærkt engagerede i fælles projektet som forsamlingshus, forening eller friskole og de, som at en eller anden grund, ikke er med her. Der er bekymring for, om udfordringerne bliver for store, når man bliver gammel og der måske ikke er samme energi til det store engagement i fællesskabet, eller at boligen og haven forfalder, når kræfterne ikke længere slår til, så man kan følge med i vedligeholdelsen. Må man så flytte fra sit livsværk? Antropologernes rapport kan downloades fra projektets hjemmeside: nypaaland.dk Mange flytter på landet for at kunne holde heste. 8

9 Signalement af projektområderne Fra besigtigelse, interviews og dataindsamling Befolkningsudvikling Landdistrikterne oplever i disse år generelt et mærkbart fald i befolkningen over hele landet. Visse steder er det dog lykkedes at bremse eller ligefrem at vende udviklingen ved en aktiv indsats. Rebild Kommune Befolkningsudvikling i Øster Hornum/Guldbæk og Ravnkilde/Fyrkilde/Nysum, Rebild Kommune. De to lokalområder i Rebild Kommune har haft et lille, jævnt faldende befolkningstal fra 2004 og frem til nu. Denne udvikling forventes at fortsætte fremover. Mariagerfjord Kommune til 2011 steg med ca. 35 %. De seneste år er den imidlertid faldet lidt igen. I Rold har man formået stort set at fastholde befolkningsudviklingen uændret fra 2004 til Social kapital Mariagerfjord Kommune har i deltaget i en analyse fra Region Nordjylland af sammenhængen mellem social kapital og sundhed, hvoraf visse konklusioner kan have relevans for alle fire lokalområder i dette projekt. Social kapital udvikles i en gruppes eller et lokalområdes sociale relationer som skaber fælles netværk, tillid og normer. Graden af social kapital vil oftest være et mål for levevilkår, sundhed og attraktion - selvom social kapital under særlige omstændigheder også kan have negativ indflydelse - fx i kriminelle miljøer og lignende. Rapporten viser, at der samles mest social kapital i lokalsamfund med højt aktivitetsniveau og et stærkt lokalt netværk. Mange af de små lokalsamfund har derfor høj grad af social kapital. Det kan således udledes af analysen, at man ved at påvirke faktorer som samarbejde og netværk, tryghed og tillid samt stor deltagelse kan skabe stærkt forbedrede levevilkår, velbefindende og sundhed blandt beboerne. Det er bemærkelseseværdigt, at de to projektområder i Mariagerfjord Kommune i følge analysen har forskelligt udgangspunkt. Hvor Rold er stærk på social kapital ligger Sdr. Onsild lavt. En forklaring på dette kan være, at Rold er et sammenhængende og meget involverende lokalsamfund, mens Sdr. Onsild er opdelt i flere mindre lokalsamfund og derfor har større udfordringer med at etablere et stærkt netværk og samlet identitet i lokalområdet. En sammenfatning af rapporten kan ses på projektets hjemmeside: nypaaland.dk under viden og links Befolkningsudvikling i Rold og Sdr. Onsild, Mariagerfjord Kommune. I Sdr. Onsild bærer udviklingen tydeligt præg af, at etableringen af 86 lejeboliger i byen i 2008 har haft stor betydning for befolkningsudviklingen, da befolkningstallet frem Fællestræk De fire projektområder har del fællestræk: Kort afstand til motorvej E45, som giver let og hurtig adgang til mange arbejdsplader i landsdelen; Store natur- og landskabsværdier. 9

10 Aktive og engagerede lokalsamfund af varierende størrelse. Vigende befolkningstal og indbyggere, der bliver stadigt ældre. Udfordringer med at opretholde offentlig service som skoler, daginstitutioner, kulturinstitutioner og kollektiv transport. Udfordringer med at opretholde privat service som dagligvarehandel samt læger, tandlæger og lignende privat service. Øster Hornum og Guldbæk Øster Hornum og Guldbæk ligger med ca. 3 km s afstand fra hinanden i Rebild Kommunes nordlige del ca. 7-8 km fra Støvring og ca km fra Aalborg. Øster Hornum ligger som et samlet bysamfund ved rute 519, Nibevej. Guldbæk udgøres af de to bydannelser Guldbæk og Guldbæk Syd, som ligger op ad skovområdet Guldbæk-Hæsum Plantage. De små byer Hesum og Estrup indgår også i lokalområdet. Afstand til Aalborg Den korte afstand til Aalborg er en stor kvalitet for de to byer, som betyder, at der er en vis søgning efter boliger i området, og at priserne relativt set holder sig i den pæne ende. Her kan man bo i landlige omgivelser med kort køreafstand til storbyens arbejdspladser, handelsliv samt kultur og fritidstilbud. Man kan kort sagt få det meste fra to verdener. Sammenhængen med Aalborg bliver dog også på længere sigt en udfordring, da det kan være svært at opretholde de to byer som selvstændige helheder, som har egen identitet, hvis indbyggerne i stadig højere grad vender sig mod storbyen såvel i arbejds- som fritidsliv. Det er en udvikling, der er kendes fra landdistrikterne omkring København og Aarhus. Skoler og daginstitutioner Både Øster Hornum og Guldbæk har gode lokale skoler og daginstitutioner. I Øster Hornum er der kommuneskole med SFO og en kommunal børnehave, mens der i Guldbæk er en privat friskole med SFO og privat børnehave. Det er en stor kvalitet for det samlede lokalsamfund med flere valgmuligheder inden for skole og daginstitutioner. Den lokale udfordring ligger i, at friskolen i høj grad er knyttet til lokalsamfundet i Guldbæk, og at kommuneskolen primært samler elever fra Øster Hornum. Nogle giver udtryk for at man svigter lokalsamfundet, hvis man vælger muligheden i nabobyen få kilometer væk. Hvis den holdning vinder frem kan den særlige kvalitet faktisk blive til en barriere for det samlede lokalsamfunds udvikling. Friskolen i Guldbæk nyder stor lokal opbakning og et centralt omdrejningspunkt i det lokale miljø. Nogle nævner det som et problem, at komme ind i byens sammenhold, hvis man ikke har tilknytning til skolen. Aktive lokalsamfund Lokalområdet har et meget aktivt foreningsliv, som dækker et bredt tilbud af kultur og fritidsinteresser. Herunder vedligeholder det en række lokale ældre og nyere traditioner som fx byfester, Skt. Hans arrangementer, julearrangementer og Guldbæk Festival. Kirken i Øster Hornum er også aktiv i lokalområdets kultur og fritidsliv. Privat service I lokalområdet er der et relativt bredt udvalg af privat service, der ud over en velfungerende dagligvarehandel tæller læger, frisører og en række håndværksvirksomheder. Adgang til natur og landskabsoplevelser Oplevelsen af naturen nævnes altid først, når man beder folk i landdistrikterne om at beskrive de særlige kvaliteter. Det gælder også i Øster Hornum/Guldbæk. Mange steder er det imidlertid svært at komme til at opleve naturen uden at skulle køre efter det. Landevejene er usikre at færdes på for fodgængere og cyklister, og der er kun få stier, Friskolen i Guldbæk. Ankomst til Øster Hornum. 10

11 markveje og lignede, som er forbundene og giver adgang til en længere tur. I dette lokalområde har de aktive samfund udviklet og realiseret sammenhængene stiforbindelser, som tilgodeser at naturoplevelser og friluftslivet bliver tilgængelige og nærværende kvaliteter for beboerne. Først og fremmest med projektet Kløverstierne, men også med andre tiltag. Samarbejde De to byer ligger tæt på hinanden og kunne med arbejdsog rollefordeling opnå samlet at have mange faciliteter fælles. Der er imidlertid kun tradition for tværgående samarbejde inden for visse dele af foreningslivet som bl.a. spejder og idræt. Hvis der kan skabes en samlet identitet for lokalområdet på tværs af byerne, kan de aktive lokalsamfund udnytte de fælles ressourcer bedre og dermed opnå flere og/eller bedre faciliteter. Et sådant øget samarbejde skal imidlertid være opmærksom på byernes behov og mulighed for stadigvæk at udvikle et levende lokalt nærmiljø. Kommuneplan I Kommuneplan for Rebild Kommune er Øster Hornum udpeget til vækstby, mens Guldbæk har status af landsby. Det betyder, at der i Øster Hornum kan ske en udvikling af såvel erhverv og service som bosætning. I Guldbæk kan der primært etableres boliger som huludfyldning og afrunding af byen. Ravnkilde, Fyrkilde og Nysum De tre byer ligger øst for motorvej E45 umiddelbart syd for Rold Skov og Nørlund Skov. Ravnkilde og Nysum udgøres af afgrænsede landsbyer, mens Fyrkilde udgøres af et lokalområde med mere spredt bebyggelse. Den lille landsby Skårup indgår desuden i lokalområdet. Natur og landskabsoplevelser Naturen, der nævnes som lokalområdets største aktiv, er meget varieret og smukt beliggende i det bakkede landskab med skovene mod nord, Lindenborg Å mod øst og Tolvad Bæk med engdrag mod vest. Skoler og daginstitutioner Der er i Ravnkilde en kommunal skole fra 06 årgang med SFO, kommunal børnehave og fritidsklub. Aktive lokalsamfund De tre byer har meget aktive lokalsamfund, som står bag en række tilbud inden for kultur og fritidsliv og forestår lokale såvel nyere som traditionelle arrangementer. Herunder bl.a. havefestival, landsbybridge, høstfest, børneteater og byfest. Samarbejde Lokalområdet er pr. tradition meget opdelt i de tre lokalsamfund. Der er naturligvis mange samarbejder på tværs og mange faciliteter, som er lokaliseret i områdets serviceby, Ravnkilde, som betjener hele lokalområdet, men borgerforeninger og lignende begrænser sig i høj grad til deres eget lille område. Det virker her i højere grad, som en traditionel opdeling, snarere end en uvilje mod samarbejde med naboområderne. Opdelingen spreder imidlertid lokalområdets begrænsede ressourcer og dermed vanskeliggør en udnyttelse af kræfterne, som kunne give det samlede område et bredere udbud af faciliteter og måske større kvalitet i tilbuddene. Hvis man er opmærksom, kan et øget samarbejde på tværs mellem byerne godt ske uden, at det bliver på bekostning af det gode, lokale nærmiljø. Privat service Området er beriget af en velfungerende købmandsbutik i Ravnkilde, der ud over at forsyne området med dagligvarer også er et mødested og samlingspunkt for såvel Ravnkilde som for resten af lokalområdet. Der er i området desuden en frisør samt visse håndværksvirksomheder. Skøjtebane i Fyrkilde Ravnkilde Kirke 11

12 Trafikmiljø Der peges af interviewpersoner på, at trafikmiljøet i området er utrygt især for børn, da bilerne kører stærkt på de smalle landeveje, hvilket gør det usikkert for de svage trafikanter at færdes på vejene på cykel eller til fods. Kommuneplan I Kommuneplan for Rebild Kommune er Ravnkilde udpeget til service- og boligby og har en rolle som center for service i lokalområdet, mens Nysum er udpeget som landsby. Fyrkilde har ikke nogen status i kommuneplanen og udgør dermed bebyggelse i landdistrikt. Det betyder, at der i Ravnkilde kan foregå en vis udvikling af bosætning og etablering af erhverv og service til betjening af lokalområdet. I Nysum kan der ske en vis udvikling med boliger som afrunding og udfyldning i byen. I Fyrkilde skal bosætning som udgangspunkt ske inden for eksisterende ejendomme. Der kan etableres visse former for erhverv i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Rold Rold har lagt navn til Danmarks største skovområde, som byen ligger i den sydlige udkant af. Byen er en samlet afgrænset helhed omkring rundkørslen mellem rute 180 Hobrovej og rute 535 Haverslevvej/Roldvej. Der er de senere år flyttet en del unge familier til byen, som giver et godt perspektiv for udviklingen af byen i de kommende år. Profil Historierne og myterne om byen og skoven Rold giver byen en unik profil, der er oplagt at spille på i profilering af byen som bosætningsområde. Rold huser desuden et par maleriske attraktioner som Rold Kro, Cirkusmuseet og Jodle Birge Museum, der trækker mange folk til området og giver byen en sjov og levende profil som noget særligt og måske lidt egen positivt forstået. Privat og offentlig service Der er ikke længere nogen skole, daginstitution eller anden offentlig service i byen. Der er ingen dagligvarehandel, men der er en velestimeret tøjforretning og en antikvitetsforretning i byens rundkørsel. Her ligger også Rold Gl. Kro. Rold ligger desuden kun ca. 2,5 km fra Arden, hvor der er et bredt udbud af både privat og offentlig service. Her er desuden gode trafikforbindelser med tog og bus fra Arden. Aktivt lokalsamfund Den lille by har et meget aktivt foreningsliv, som forestår en række fritidsaktiviteter og afholder en flere traditionelle og nye arrangementer herunder bl.a. Skt. Hans, vinterfest og julemarked. Foreningerne har forestået etableringen et særligt mødested i byen kaldet: Rold Røvernes Rumleplads. Området der stadig er under udvikling har lege- og tumleplads for børnene og en pavillon, der fungere som samlingssted både uformelt og ved større arrangementer i byen. Der peges på, at der savnes flere af de unge tilflyttere som aktive i foreningerne, da gennemsnitsalderen her er høj og stigende. Der udtrykkes dog også forståelse for at de unge familier er presset på tid af små børn og pendling til arbejde og institutioner. Bymiljøet Byens centrale plads og Hobrovej er meget synlige og tegner byen ud ad til. Her ligger også nogle noget forfaldne ejendomme, der giver et kedeligt billede af byen, som ikke er retvisende for byens gode bomiljø. Flere af bygningerne har fine værdier som bygningsarkitektur, men fremtræder meget nedslidte. Andre er forladte og så forfaldne, at det bør overvejes, om de kan fjernes. Kommuneplan I Kommuneplan for Mariagerfjord Kommune er Rold udpeget til landsby. Der kan her ske mindre udvikling af bosætning inden for landsbyafgrænsningen. Rold Røvernes rumleplads er etableret af lokale ildsjæle. Det gamle andelsmejeri i Rold. 12

13 Sdr. Onsild Sdr. Onsild ligger meget tæt på E45 med let adgang fra afkørsel 36 Lokalområdet er opdelt i en stationsby, en kirkeby og en tilknyttet bebyggelse Sparehuse. Der er 3-4 km til den større by Hobro. Lokalområdet ligger naturmæssigt smukt i et bakket terræn med mange skove, vandløb og små søer. Der blev i 2008 etableret 86 lejeboliger i byen, som har betydet en stor udvidelse af indbyggertallet. Samarbejde Sdr. Onsilds fysiske opdeling præger også det sociale miljø, hvor der ikke er tradition for det store, brede samarbejde mellem de tre bymiljøer, selvom det i visse andre sammenhænge fungerer godt. Denne opdeling betyder imidlertid, at de afgrænsede lokale ressourcer ikke udnyttes optimalt, når flere aktiviteter kører parallelt i de tre områder. Hvis man er opmærksom, kan et øget samarbejde på tværs mellem byerne godt ske uden, at det bliver på bekostning af det gode lokale nærmiljø. Det har vist sig, at det kan være svært at få de nye lejere på Friggsvej med i byens sociale liv. Det kan skyldes flere forhold. Nogle bor der måske kun midlertidigt og engagerer sig derfor mindre i lokalsamfundet. Andre finder måske, at der i bebyggelsen er kontaktflader nok. Det kan måske også være et tegn på, at lokalsamfundet har svært ved at inkludere nogen, som har et anderledes udgangspunkt end de, som traditionelt bor i landsbyen. Aktivt lokalsamfund En række traditionelle arrangementer og enkelte nye forestås af landsbyrådet og en række andre forening, der også giver mange tilbud inden for kultur og fritidsliv. Blandt tilbuddene kan bl.a. nævnes byfest, dilettant, Skt. Hans, ringridning og lokalbladet Kvik og Lyt. Kirken er også en væsentlig aktør i kultur og fritidslivet i Sdr. Onsild. Skole, daginstitutioner og anden offentlig service Der er i Sdr. Onsild en privat friskole Mariagerfjord Idrætsskole (MFI), der har fokus på øget bevægelse og aktivitet som en naturlig del af hverdagen. MFI tilbyder undervisning fra 0. til 9. klassetrin med SFO. Der er stor lokal opbakning til friskolen, der også har en skolekreds, hvor mange lokale er medlemmer og som dermed involverer en stor del af lokalsamfundet også dem som ikke har børn i skolen. Børn, som går i kommuneskole, går i skole i Hobro. Der er i Sdr. Onsild kommunal dagpleje, børnehave og ungdomsklub. Der er desuden en efterskole Onsild Idrætsefterskole i byen. I byen er der et Ældrecenter Odinsgård samt et botilbud for autister Vadgård. Bymiljø Hovedgaden i Sdr. Onsild repræsenterer ikke altid byens lokale miljø på bedste vis. Der er flere tomme og forfaldne ejendomme, der skæmmer bybilledet. Privat service Der er begrænset privat service tilbage i Sdr. Onsild. Der findes i dag en tankstation med en velassorteret kiosk. Der er desuden en slagter samt en cykelhandler i byen. Kommuneplan I Kommuneplan for Mariagerfjord Kommune er Sdr. Onsild udpeget til bosætningsby. Det betyder, at kommunen finder, at der potentiale udvikling af bosætning og at kommunen vil arbejde for at skabe grundlag for befolkningsvækst i lokalområdet og gøre en ekstra indsats for at fastholde den private og offentlige service. På tanken i Sdr. Onsild kan man købe visse dagligvarer. Skals Å ved Sdr. Onsild Stationsby 13

14 Udvikling i landdistrikterne Tendenser og forskning Nu vokser de større byer igen, og der er en generel tendens til at bosætte sig i byerne. Det er imidlertid ikke hele sandheden, da der også er en øget interesse for det enkle liv. Det giver sig udslag i en stræben efter at få større sammenhæng mellem arbejds-, fritids- og familieliv, at finde ro og frisk luft, at give tryghed og nærvær for børnene samt i højere grad selv at påvirke rammerne om familiens liv. Denne tendens kommer bl.a. til udtryk i den store interesse for tv-programmer som bl.a. Bonderøven, Friland, Camilla Plums madprogrammer og mange programmer om indretning af haver og boliger. Der er også landsbyer og landdistrikter, som imødegår den generelle tendens med faldende indbyggertal. Miljøministeriet har i 2008 udgivet rapporten 68 landsbyer i yderområderne med befolkningstilvækst i perioden baseret på forskning på Syddansk Universitet. Heri beskrives en række forskellige forhold, som har gjort det muligt for en række byer at gå i mod strømmen. Der peges bl.a. på forhold som lokalt engagement, naturværdier, offentlige og private investeringer samt fastholdelse af offentlig og privat service. Der peges dog også på forhold udefra som bl.a. nærheden til større byer og trafikale forhold. Hvem flytter på landet? Egentligt flytter de fleste forholdsvis få gange i livet primært: 1. Når vi flytter hjemmefra ofte i forbindelse med uddannelse eller arbejde. 2. Når vi flytter sammen med en partner. 3. Når vi stifter familie. 4. Når børnene er flyttet, og huset er for stort. 5. Hvis vi flytter til ældrebolig eller på plejehjem. Grupperne 1) og 2) vil primært flytte til uddannelsesbyer eller tæt på arbejdsstedet og gruppe 5) primært blive i deres lokalområde. Det betyder, at de målgrupper, som kan have interesse i at flytte på landet i overvejende grad er 3) unge børnefamilier eller 4) seniorer, der vil noget nyt i senior-tilværelsen. I SBI rapporten Bosætning i Yderdistrikter ved Thorkild Ærø, Valinka Suenson og Hans Skifter Andersen har forfatterne gennem interviews opdelt nye tilflyttere i landdistrikterne tre grupper, som ikke har samme forudsætninger og ikke altid samme for-ventninger til livet på landet: 1. De lokale er dem, som kommer tilbage. De har rod i lokalområdet eller måske i et tilsvarende lokalområde og kender til vilkårene på landet fra egen opvækst. Mange har forbindelse til landbruget, og nogle vil finde arbejde i lokalområdet typisk jordbrugserhverv eller følgeerhverv som maskinstation og håndværker. Kan man ikke finde arbejde i lokalområdet, pendler man gerne langt. Denne gruppe er allerede integreret i lokalområdet og føler, at de kommer hjem. De ønsker som udgangspunkt ikke forandringer, og der kan opstå konflikt med ny-tilflyttere og turister, som ønsker eller medfører ændringer af lokalsamfundet. 2. De opsøgende er dem, som søger en ny tilværelse på landet. De ønsker ofte et simplere liv med god sammenhæng mellem arbejds-, fritids- og familieliv Friland Camilla Plums madprogrammer fra hendes økologiske landsted er populære. Foto DR. 14

15 inspireret af TV og film, ferieophold, sommerhus og lignende. Deres forventninger til det nye bosted er derfor ofte præget af de mere romantiske forestillinger. De vil ofte engagere sig i lokalsamfundet og søge nyt netværk. Der kan opstå konflikter med de lokale, når de ønsker ændringer i fx trafikforhold, oprydning eller i forbindelse med miljøgener som støj og lugt fra landbrug. I denne gruppe fin-des ofte de, der etablerer nye virksomheder i lokalområdet eller klarer arbejdet fra hjemmearbejdspladsen. 3. De frie og selvkørende søger herlighedsværdier som udsigt over sø, å, hav og skov eller en helt særlig bolig som et nedlagt landbrug, mejeri, mølle, fyrtårn og lignende. De kender primært lokalområdet for landskabs og naturværdierne. De har netværk andre steder og derfor ikke særligt behov for at engagere sig i lokalsamfundet. De pendler ofte langt, men udnytter også muligheder for fjernarbejde. Der kan opstå kritik af det manglende engagement i lokalsamfundet, men denne gruppe er ellers kun i mindre grad i konflikt med de lokale. Gruppe 1) er dem som vi oftest finder i kommunernes landdistrikter. De kommer af sig selv, fordi de selv finder, at det er en naturlig del af deres liv. I dette projekt vil vi derfor primært fokusere på, hvordan gruppe 2) og 3) s forventninger kan imødekommes, så de kan finde potentiale for at realisere deres drømme om tilværelsen i et landdistrikt, men også så forventningerne kan afbalanceres efter, hvad der realistisk at virkeliggøre. Projektet vil også prøve at finde veje ud af de konflikter, der kan opstå imellem de forskellige billeder af livet på landet, så der bliver plads for alle tre grupper. I en undersøgelse fra 2007 har Carpacent Epenion for Skive, Norddjurs og Ringkøbing Skjern kommuner analyseret tiltrækning og fastholdelse af beboere landdistrikterne. Undersøgelsen viser bl.a., at 31 % af de adspurgte byboer i nogen eller høj grad kunne tænke sig at flytte på landet. Det viser, at der et stort potentiale af gå efter, men også at det for langt de fleste forekommer, at barriererne viser sig for store til at realiserer ønsket. Udfordringen for landdistrikterne er at identificere disse barrierer og at søge at mindske dem. Investerings-egnethed Landdistriktsforsker på Aalborg Universitet Jørgen Nue Møller taler for at nedlægge landsbyer og ø-samfund, der ikke selv er bæredygtige. Dette er nok hverken politisk eller i praksis muligt. Det peger imidlertid på en tendens til, at man i fremtiden nok vil opleve, at indsatser og ressourcer i højere grad vil blive prioriteret til de områder, hvor man kan se en potentiale for udvikling. Det betyder, at landsbyerne og kommunerne i højere grad skal gøre de Køer i middagsheden. 15

16 res områder egnede for at tiltrække investeringerne, så de som skal prioritere ressourcerne kan overbevises om, at det præcis her kan nytte. Det vil både være de offentlige og de private midler, som vil vurdere deres indsatser ud fra sådanne kriterier og ikke længere kun ud fra, hvor behovet forekommer størst. Digitalisering Den nye informationsteknologi har igennem de seneste år været set som landdistrikternes særlige mulighed bl.a. i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters projekt Vison for landdistrikterne 2030 fra Heri peges der på mulighederne for hjemmearbejdspladser, nye vidensvirksomheder over internettet og fjernundervisning. Vi må dog sande, at denne udvikling lader vente på sig. Det kan bero på to forhold: 1. De nye muligheder skal slå rod, og der vil gå tid, før at så mange har taget teknologien til sig for at udnytte den til at åbne nye muligheder i landdistrikterne, at det bliver mærkbart for bosætningen her. 2. Størstedelen af landdistrikterne er dårligt betjent med bredbånd og mobil-dækning. Mange landdistrikter ligger yderst på telefonledningerne, så kapaciteten til datatransmission er meget lille. Derfor kan teleselskaberne kun tilbyde dårlig eller slet ingen bredbåndsmuligheder. Mobildækningen er ofte også utilstrækkelig. Nogle steder kan man dårligt få telefonforbindelse og de fleste steder, er der ikke 3G eller 4G muligheder, som muliggøre datatransmission over mobiltelefonen. Der er nok en del af sandheden i begge forhold, men da 2) er en naturlig forudsætning for 1) er den største udfordring at få teleselskaberne til at investere i områder, der er så tyndt befolkede, at det ikke er økonomisk rentabelt. Regeringen har stillet i udsigt, at danskerne skal have adgang til hurtigt bredbånd uanset, hvor de bor i Visse lokalområdet har haft held med presse på for hurtigt at få forbedret de lokale muligheder for hurtigt internet. Det er sket ved dialog med elforsyningsselskaberne, der ruller fiberbredbånd ud i mange egne af landet eller de teleselskaber, som kan forsyne området. Nærheden til natur og landskab nævnes altid som den første kvalitet ved livet på landet. 16

17 De nye i landdistrikterne Hvem er de nye indbyggere i landdistrikterne? Skal nedgangen i befolkningstallet i projektområderne standses, må der komme flere nye indbyggere til fra byerne. Gruppen som har tilknytning til lokalområdet og de som vender tilbage - fx efter endt uddannelse kan ikke opretholde befolkningstallet. Nye indbyggere skal derfor rekrutteres fra den gruppe af byboere, som i nogen eller høj grad kunne tænke sig at flytte på landet. Det er defor en opgave at identificere denne gruppes behov og drømme om et liv på landet. Der er i projektet gennemført interviews med udvalgte nøglepersoner og antropologiske feltstudier. Dette er sammenholdt med andre aktuelle analyser af, hvad der tiltrækker byboerne ved livet på landet. Der er mange forskellige forhold, som gør det attraktivt at bo på landet. Heraf er nogle forhold personlige, men en stor del af de ønsker og behov, som de nye målgrupper for landdistrikterne har fælles, kan sammenfattes i følgende temaer: Realisering af drømme. Når man flytter på landet er det oftest for at realisere en drøm eller længsel. Et landdistrikt, som ønsker at tiltrække nye målgrupper, må signalere potentiale for drømme. Drømme kan være meget forskellige. For nogle er drømmen et landsbyfællesskab, for andre er det den mere isolerede bolig med luft og landskab omkring. Landdistrikterne skal signalere gode muligheder for at skabe sine egne rammer og realisere sine egne eller familiens drømme. Natur, frisk luft og albuerum Alle nye indbyggere i landdistrikter eller byboer, som overvejer at flytte på landet nævner disse forhold som noget af det første. At komme tæt på naturen og at få luft og plads omkring sig er landdistrikternes væsentligste attraktion. Landdistrikterne skal sikre, at naturen kan opleves på nærmeste hold. Dels fra boligerne og dels ved at skabe god adgang til naturoplevelserne. Det kan fx ske med stiforbindelser og/eller trafiksikre, mindre veje. Ved at etablere naturelementer i nye bebyggelser som fx skovbeplantning, blomstereng, sø, vandløb og lignende, som man ellers ikke kan få lov til at bygge i nærheden af pga. af naturbeskyttelsesloven. At skabe sine egne rammer En væsentlig drivkraft for mange, der flytter på landet er muligheden for at skabe sine helt egne rammer. Det kan være i den nedlagte landejendom, man køber; i bofællesskabet, man danner eller i det lokalsamfund, som man flytter ind i. Man vil være fri af den iscenesættelse, som i større eller mindre grad er en del af det at bo i byen og kan udnytte den frihed, som landdistrikterne giver for at holde dyr, dyrke jorden, samle biler, udforme drømmeboligen eller drømmehaven. Man får tillige gode muligheder for at påvirke lokalsamfundet, hvis man går aktivt ind i arbejdet her, hvilket mange tilflyttere til landdistrikterne gør. Her kan man få stor indflydelse på fællesaktiviteter og fællesfaciliteter. Man kan endvidere medvirke til børnenes opvækst ved at forestå lokale aktiviteter som idrætsklub, friskole, børnehave, legeplads og lokale arrangementer. Et mere enkelt liv Mange vælger at flytte på landet for at opnå en mere enkel tilværelse - simple living. En stor gruppe peger på det at opnå en større helhed i arbejds-, fritids- og familieliv som en drivkraft. Her kan arbejde hjemmefra, hjemmedyrkede frugt- og grøntsager, det nære og trygge miljø i landsbyen samt fritidsinteresser med udgangspunkt i naturen og nærområdet skabe en sammenhængende ramme om hverdagslivet. Landdistrikterne skal synliggøre, at dette kan opnås, og at barriererne for at skabe den mere enkle tilværelse kan overvindes. Barriererne udgøres bl.a. af skolegang (herunder transport), handel og service, pendling og hjemmearbejde, tryghed herunder trafikmiljø og fælleskab samt muligheder for kultur- og fritidsliv. Gode rammer for børnenes opvækst En stor gruppe vælger at flytte på landet, for at skabe en god og tryg opvækst for børnene. Det kan være baseret på egne erfaringer eller andres beskrivelser af det og indeholder elementer af de ovennævnte faktorer. Landdistrikterne skal synliggøre gode muligheder for en god skolegang selvom det muligvis ikke altid kan foregå lokalt; et godt lokalt fællesskab som giver tryghed og muligheder for børnenes fritidsliv. 17

18 Landdistrikterne giver altid gode muligheder for at holde dyr, hvad enten det er de mindre kaniner, katte og hunde eller de større heste, geder, får eller kvæg det er ofte en bevæggrund for at overveje at flytte til et landdistrikt og kan derfor være godt at have med i markedsføringen. Arbejdsliv Et vilkår for livet på landet er, at der tit vil være længere til arbejdspladsen. Derfor skal det fungere med transport. Den offentlige transport kan sjældent dække behovet, så to biler bliver ofte en nødvendighed. Økonomen skal derfor give plads til de faste udgifter til to biler. Arbejdstiden og pendlingen betyder, at et ønske om hjemmearbejdsdage i større eller mindre omfang bruges. Dette kræver bredbåndsforbindelser, som kan imødekomme dagens krav til den digitale arbejdsplads. Elselskabernes udrulning af fiberbredbånd, har givet mange flere landdistrikter hurtige internetforbindelser, men i mange områder er mobilselskabernes dækning stadig et problem især hvis der er behov for 3G eller 4G-forbindelse, som sjældent er tilgængeligt uden for de større byer. En løsning af disse forhold er i særlig grad nødvendig for de, som etablerer nye virksomhed i landdistrikterne som fx konsulent, internethandel, liberale erhverv og lignende servicevirksomhed, som i dag foregår stort set digitalt. Landdistrikterne må arbejde for at få disse faciliteter tilgængelige. Regeringen har udmeldt, at danskerne skal have adgang til hurtigt bredbånd uanset, hvor de bor i Kommunen og lokalområderne kan dog selv tage kontakt til udbyderne og måske samle interesse nok lokalt til at få udrullet fiber-bredbånd tidligere. Det er flere eksempler på, at det kan lykkes. Ønskede målgrupper Den største mulige målgruppe er børnefamilier fra byen, som nu skal vælge, hvor de vil etablere sig og derfor kan tiltrækkes af kvaliteterne i landdistrikterne, og derfor kan og vil overvinde de barrierer, som - uanset lokalområdernes og kommunernes - indsats vil være til stede. Familierne vil for det meste være kendetegnet ved at begge forældre arbejder og må forudse en vis pendlingsafstand til arbejdspladsen. Det betyder lange arbejdsdage, når transporttiden medregnes. På grund af den travle hverdag vil disse familier være meget selektive i fritidslivet og ofte prioritere fællesaktiviteter, som giver god integration af børnene som fx fastelavnsfest, etablering af legeområder, arrangementer som letter hverdagen som fx fællesspisning og fællesfaciliteter der tilgodeser fritidsaktiviteter som fx ridning, cykling, kultur mv. Traditionelle aktiviteter i forsamlingshusene som fx banko, høstfester, loppemarked og lignende oplever derfor til tider, at de bliver fravalgt af de nye indbyggere i denne prioritering. En anden mulig målgruppe er seniorer, som flytter fra det store parcelhus, når børnene flytter hjemmefra. Denne gruppe har mange gange lyst og råd til en særlig bolig. De fleste fra denne målgruppe vælger at blive i byen i en attraktiv lejlighed, men nogle vælger at udleve en drøm om natur, udsigt, heste mv. i et attraktivt landområde. Denne gruppe er meget selektiv og går efter den særlige bolig. Mange af dem har deres netværk i byen og på arbejdspladsen og vælger somme tider det lokale fællesskab fra eller begrænser det. De, som vælger det til, vil imidlertid ofte være meget aktive, da de har tid og lyst til at præge deres lokale miljø. Uønskede målgrupper De små samfund er kendetegnet ved stor social kapital. Derfor kan familier i landdistrikterne, som får sociale problemer tit regne med støtte og opbakning i lokalsamfundet. Det kan især børnene bruge, når forældrene har svært ved at opfylde forpligtigelserne. Det er imidlertid en stor opgave for det sociale netværk i landsbyen at påtage sig dette, og hvis der opstår flere situationer eller flere socialt udsatte flytter til områder, kan den lokale omsorg ikke slå til, og det sociale miljø i byen belastes ud over, hvad man kan kapere. Hermed kan der opstå en ond spiral med dårligt miljø, fraflytning og hermed flere billige eller forladte boliger samt måske flere socialt belastede tilflyttere til området. Det er derfor vigtigt at begrænse tilflytningen fra socialt ressourcesvage familier, som kan tiltrækkes af meget billige boliger i ringe ejendomme. For at undgå en sådan udvikling, skal de ringeste ejendomme tages ud af markedet enten ved at få dem istandsat og vedligeholdt, eller ved at de bliver nedrevet. Udviklingsscenarier Kortlægningen her ledsages af et hæfte, hvor der er beskrevet en række udviklingsscenarier for projektområderne. De tegner nogle billeder af hvordan livet i lokalområderne kan forme sig i fremtiden for nytilflyttere. 18

19 Visioner Hvordan ser livet på landet ud i postkort fra fremtiden På projektets første stormøde blev der tegnet nogle visioner for, hvordan tilværelsen for indbyggere i de fire projektområder kan se ud i 20 år ude i fremtiden, da opgaven gik ud på at skrive postkort fra fremtiden. Der kom følgende bud: Der er komme mange, nye ressourcestærke familier til området, som samler overskud af det gode bomiljø, hvor der er fokus på et sundt miljø. Nye, gode netforbindelser tilgodeser hjemmearbejde og hjemmestudie, video-møder mv., som overflødiggør mange lange transporter. Fritidsaktiviteterne gør i høj grad brug af naturen. Kirke, børnehave, skoler, foreninger mv. samarbejder på tværs for at udnytte ressourcerne bedst muligt og tilbyde brede muligheder i lokalsamfundene. Der er et udviklet samarbejde mellem nabobyerne for at sikre den bedste udnyttelse faciliteterne og skabe bredere tilbud i lokalområdet. Der er gode fritidstilbud for alle aldersgrupper. Landsbyerne er levende hele døgnet. Simple living skaber sammenhæng mellem arbejds-, fritids- og familieliv og tilgodeser et aktivt fællesskab. Planloven og administrationen af andre love åbner for mange nye muligheder for erhverv og boformer, som også tilgodeses af rene og billige opvarmningsformer. Der bevares og bygges nye institutioner, som betjener de nye tilflyttere. Handel over internettet sikrer stort vareudbud og sparer meget transport. Gode cykelstier og fleksibel offentlig transport, der arbejder på tværs af kommunegrænserne begrænser privatkørslen i bil og giver bedre muligheder for dem uden. De nye muligheder har skabt omvendt urbanisering ruralisering, hvor flere er flyttet ud af byen for at skabe deres egen tilværelse på landet. De positive historier om det gode liv på landet er formidlet, og flere søger ud til naturen, roen og fællesskabet. Der er heldigvis god plads. De spændende initiativer og gode resultater trækker også turister til. Det har givet nye erhvervsmuligheder i landdistrikterne. Der skrives postkort fra fremtiden på stormødet i Døstrup Forsamlingshus....og postkortene præsenteres. 19

20 REBILD KOMMUNE MARIAGERFJORD KOMMUNE