Indikatorer for Bæredygtig Transport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indikatorer for Bæredygtig Transport"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indikatorer for Bæredygtig Transport oplæg til indhold og strategi Faglig rapport fra DMU, nr. 405

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Indikatorer for Bæredygtig Transport oplæg til indhold og strategi Faglig rapport fra DMU, nr Henrik Gudmundsson

4 Datablad Titel: Undertitel: Forfatter: Afdeling: Indikatorer for Bæredygtig Transport - oplæg til indhold og strategi Henrik Gudmundsson Afdeling for Systemanalyse Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 405 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: August 2002 Redaktionen afsluttet: August 2002 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Hanne Bach, Pia Frederiksen Miljøstyrelsen, Transportrådet. Gudmundsson, H., Indikatorer for Bæredygtig Transport oplæg til indhold og strategi. Danmarks Miljøundersøgelser. 114 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Layout: Korrektur: Rapporten omhandler et muligt system af indikatorer for miljømæssig bæredygtig transport i Danmark. Opbygningen af et indikatorsystem på dette område beskrives ud fra hhv. teoretiske, praktiske og empiriske synsvinkler. Teoretisk behandles de overordnede kriterier for bæredygtighedsmåling indenfor transportsektoren som der bør lægges til grund for et indikatorsystem. Praktisk fokuseres på at identificere de konkrete miljøpåvirkninger fra transportsektoren og de politiske mål som findes indenfor området, idet indikatorsystemet bør dække begge disse aspekter. Empirisk afdækkes de allerede eksisterende indikatorsystemer på området, som det er vigtigt at systemet spiller sammen med. Her lægges især vægt på at beskrive koblingen til det Europæiske miljøagentur EEA s såkaldte Transport and Environment Reporting Mechanism (TERM). Indikatorer, indikatosystemer, bæredygtig transport, bæredygtighedsindikatorer. Ann-Katrine Holme Christoffersen Hanne Bach, Ann-Katrine Holme Christoffersen ISBN: ISSN (trykt): x ISSN (elektronisk): Papirkvalitet: Tryk: Sideantal: 114 Oplag: 75 Cyclus Print, 100 % genbrugspapir. Silkeborg Bogtryk. EMAS Registreret nr. DK-S Denne tryksag er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Pris: Internetversion: Købes i boghandelen eller hos: kr. 100,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse) Rapporten kan også findes som PDF-fil på DMU s hjemmeside Miljøbutikken Information og Bøger Læderstræde 1 DK-1201 København K Tlf.: Fax:

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 7 Summary 17 1 Introduktion Baggrund og formål Rapportens opbygning og indhold 29 2 Teoretiske kriterier for bæredygtig transport Indledning Bæredygtighedskriterier Etiske kriterier Analytiske kriterier Mål på ændringer i samfundets økonomiske velstand og formue Mål på ændringer i de miljømæssige systemer: Målinger af social bæredygtighed og udvikling Sammenfatning og eksemplificering af analytiske mål Strategiske kriterier Sammenfatning af bæredygtighedskriterier Fokus på transportsektoren Afgrænsninger af sektoren Transportsystem-begrebet Transportens bæredygtighed Transportsystemets interne bæredygtighed Transportens sociale og økonomiske bæredygtighed Transportens miljømæssige bæredygtighed Sammenfatning på teoretiske kriterier 51 3 Konkrete elementer i måling af bæredygtig transport Indledning Transportens miljøbelastninger Klima Klima - Global opvarmning: Klima - Ozonlaget Økosystemer Økosystemer - Luftforurening Økosystemer - indgreb i naturarealer Økosystemer - Trafikdræbte dyr Økosystemer - Bioinvasioner Økosystemer - Støj i naturområder Økosystemer - Olie og kemikalier til jord og vand Sundhed Sundhed - Luftforurening Sundhed - Trafikulykker Sundhed - Støj 61

6 3.5.4 Sundhed - Mangel på motion Sundhed - Andre forhold Ressourcer Energi Materialeforbrug og affald Sammenfatning af miljøtemaer Opfyldelse af målsætninger Danske målsætninger Internationale mål for transportsektoren EU - politikker OECD UNECE Wien deklarationen WHO Charter om transport, miljø og sundhed Sammenfatning på målsætninger 76 4 Indikatorer og indikatorsystemer Indledning Teoretisk om indikatorer Indikatorbegrebet Indikatorsystemer Indikatorkoncepter Indikatortyper Indikatordesign Sammenfatning på indikatorteori Udvalgte konkrete indikatorsammenhænge Miljøministeriets natur- og miljøindikatorer Danmarks Nationale strategi for bæredygtig udvikling Danmarks klimastrategi TERM OECDs indikatorer på sektorintegration Sammenfatning og vurdering 98 5 Konklusioner og videre overvejelser Sigtet med en indikatorstrategi Indholdet i et indikatorsystem Oplæg til videre arbejde Referencer 107

7 Forord Både herhjemme og internationalt arbejdes der med at opstille indikatorsystemer der skal følge om transportsektoren udvikler sig miljømæssigt bæredygtigt. Denne rapport undersøger hvilke krav et dansk indikatorsystem for bæredygtig transport skal leve op til. Dette behandles ud fra både teoretiske og praktiske synsvinkler. Herunder behandles forholdet til det Europæiske Miljøagentur EEAs indikatorsystem for transport og miljø TERM. Rapporten skal ses som et fagligt input til overvejelserne hos danske instanser på miljø- og trafikområdet m.fl. vedrørende opbygning af indikatorsystemer på dette område. Rapporten er af konceptuel art og indholder ikke et konkret sæt af indikatorer til brug for myndigheder eller andre instanser. Arbejdet har modtaget støtte fra Miljøstyrelsen og Transportrådet. Fra Miljøstyrelses side har arbejdet være fulgt af Pia Berring og Mona Meisen Westergaard. Rapportens indhold afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens eller Transportrådets synspunkter. Det bemærkes at rapportens hovedindhold er udarbejdet før regeringsskiftet i november Henvisninger til politiske dokumenter er ført a jour pr primo juni Rapporten rummer enkelte henvisninger til tidligere regeringers publikationer, som i mellemtiden kan være blevet uaktuelle. Dette fremgår af teksten. Danmarks Miljøundersøgelser Juni

8 [Tom side]

9 Sammenfatning Denne rapport omhandler et muligt dansk system af indikatorer for bæredygtig transport. Indikatorer benyttes i stigende grad til at følge væsentlige tendenser i miljø- og samfundsudviklingen og til følge op på politiske målsætninger. I Danmark er der som i en række andre lande opstillet mål og planer for bæredygtig udvikling, og herunder også for en bæredygtig udvikling i transportsektoren. Der er dermed et stigende behov for at etablere indikatorer til at følge udviklingen på dette område. Regeringen har som led i den nationale strategi for bæredygtig udvikling i 2002 opstillet et sæt af overordnede indikatorer, hvori også indgår enkelte udvalgte indikatorer for transportområdet. Der peges i den forbindelse på behovet for at videreudvikle indikatorerne. Der er således behov for at arbejde videre med udvikling af indikatorer for bæredygtig transport. Samtidig opstiller EU og andre internationale organer lignende indikatorsystemer, også indenfor transport- og miljøområdet. Dette gælder ikke mindst det europæiske miljøagenturs såkaldte TERMindikatorer (TERM = Transport and Environment Reporting Mechanism), der blev etableret i 2000 og siden er opdateret og videreudviklet årligt. Sådanne internationale indikatorsystemer må i vidt omfang bygge på og samordnes med nationale statistikker, data og indikatorer. DererderforbehovforatovervejesystematiskhvordanderiDanmark kan etableres indikatorer, der dels kan benyttes til at måle fremskridt i retning af bæredygtig transport i Danmark og dels kan indgå i og spille sammen med eksisterende og nye nationale og internationale indikatorsystemer, der er under hastig fremvækst på området. Emnet indikatorer for bæredygtig transport behandles i denne rapport ud fra tre perspektiver: et teoretisk perspektiv for hvad bæredygtig transport indebærer, og derfor skal måles på, et praktisk perspektiv med vægt på beskrivelse af faktiske sammenhænge og politiske målsætninger på området, og et empirisk perspektiv med vægt på beskrivelse af eksisterende indikatorsystemer på området. Tilsammen giver disse tre perspektiver grundlag for at foreslå en række centrale temaer og indikatortyper der bør indgå i et indikatorsystem på området. Om et sådant system rent faktisk etableres og hvordan det skal fungere i praksis behandles ikke i rapporten, men der lægges op til drøftelse heraf. I rapporten behandles især den såkaldt økologiske dimension af bæredygtig udvikling (dvs. indikatorer for miljømæssigt bæredygtig transport). Dette skyldes for det første at bæredygtighedsindikatorer 7

10 er mest udviklet indenfor dette område. For det andet at fx det Europæiske indikatorsystem TERM især vægter integration af miljøhensyn i transportpolitikken, hvilket også er en central dansk målsætning. For det tredje begynder denne vinkling med at rapporten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (som fagligt indikatorknudepunkt i Miljøministeriet) på opfordring af og med støtte fra Miljøstyrelsen. Indledningsvis behandles dog også andre dimensioner af bæredygtig udvikling. Det skyldes at det i et indikatorsystem for bæredygtig transport også vil være naturligt at medtage indikatorer der integrerer miljø med de økonomiske og sociale dimensioner af transportudviklingen (fx afkobling af trafikvækst og emissioner til luften). I rapporten opstilles indledningsvis tre typer teoretiske kriterier, som er væsentlige at tage med ved måling af bæredygtig udvikling generelt, nemlig hhv. etiske, analytiske og strategiske kriterier. etiske kriterier refererer til bæredygtighedsbegrebets normative karakter, som fx rummer krav om at tilfredsstille både fremtidige og nutidige generationers behov og muligheder. analytiske kriterier refererer til den videnskabelige forskning i hvad der kræves for at en sådan udvikling opnås, herunder videnskabelige kriterier for de naturlige systemers bæreevne. strategiske kriterier svarer til politiske mål for hvordan bæredygtighed implementeres, dvs. kriterier for hvad der skal gøres for at opfylde de ønskede etiske og analytiske kriterier. I den teoretiske litteratur opereres derudover ofte med en inddeling af at kriterier i tre til fire dimensioner, nemlig hhv. en økologisk, en økonomisk, en social og evt. en institutionel, dimension af bæredygtig udvikling. Til sammen giver dette et kriterie-rum med et antal felter, som i princippet bør dækkes ved opstilling af indikatorer for måling af bæredygtig udvikling generelt. I rapporten sammenfattes dette rum som angivet i tabel 0.1. Tabel 0.1 Kriterie-rum ved måling af bæredygtig udvikling, med eksempler Økologisk Nuværende generation Miljøbetinget velfærd og sundhed (tilstand og belastning) Fremtidige generationer Naturressourcer og økosystemer (tilstand og belastning) Økonomisk Velstand, BNP Formue og kapital Social Strategisk institutionel Fordeling, Human udvikling Effekter i forhold til Social kvalitet Borgerinddragelse (legitimitet) Målopfyldelse (effektivitet) Sektorintegration Effekter i forhold til Social kapital Repræsentation af fremtidige generationers muligheder Sektorintegration 8

11 Dernæst behandles hvordan transportsektoren skal afgrænses med henblik på måling af bæredygtig transport (med vægt på den økologiske dimension). Der foreslås en afgrænsning hvor sektoren defineres ved de transportsystemer, som findes i et land og som forbinder landet med omverdenen. Et transportsystem defineres igen som et system hvor trafik, transport og tilgængelighed produceres i et sampil mellem elementerne transportmiddel, infrastruktur, energibærer og trafikant, jf. figur 0.1. Trafikant Transportmiddel Trafik/ Transport/ Tilgængelighed Infrastruktur Energibærer Figur 0.1 Transportsystemers grundlæggende elementer og ydelser Transportsystemtilgangen indebærer at alle de miljøeffekter der er knyttet til transportsystemets elementer hver især og deres samspil (= trafikken) bør omfattes af et indikatorsystem for bæredygtig transport. Dette indebærer til gengæld ikke et livscyklusperspektiv, hvor fx også fremstilling af biler er med. Disse led holdes udenfor i denne sammenhæng. På den baggrund diskuteres endelig for det tredje mulighederne for at opstille særlige kriterier for bæredygtig udvikling på transportsektorniveau, altså egentlige kriterier for bæredygtig transport. Det kan konstateres at dette støder på en række vanskeligheder, herunder: at bæredygtig udvikling generelt kan defineres og måles på forskellige måder, at transportsektoren ikke er isoleret fra resten af samfundet, men spiller sammen med økonomi, livsstil, byudvikling, mv. og dermed næppe kan gøres bæredygtig i sig selv, at transportens miljøbelastning som regel kun er et element i et større billede. Derfor kan overordnede bæredygtighedskrav ikke nødvendigvis brydes proportionalt ned på sektorer. Derfor vil måling af bæredygtig transport vanskeligt kunne bygge på entydige kriterier men vil kræve anvendelse af mere indirekte mål og indikatorer. For at dække alle de forhold der er vigtige for transportens miljømæssige bæredygtighed foreslås det at opbygningen af et indikatorsystem gribes an som anført i følgende punkter: 9

12 1. Indikatorsystemet bør omfatte transportsystemerne i et land. Transportsystemerne omfatter transportinfrastruktur, transportmidler, og transportenergi (og evt. trafikanter) med tilhørende aktører og institutioner. 2. Indikatorsystemet bør omfatte alle transportsystemernes væsentlige miljøpåvirkninger. Påvirkningerne omfatter både effekter for nuværende og for fremtidige generationer, og de kan (hoved)grupperes som påvirkninger af klima, økosystemer, ressourcer og sundhed. 3. Indikatorsystemet bør også omfatte transportsystemernes primære ydelser, dvs. mål for trafik, transport, mobilitet, tilgængelighed, samt omkostninger og fordelingseffekter i relation hertil. Disse ydelser beskriver nemlig de tendenser som er årsag til miljøpåvirkningerne, og som de kan holdes op imod for at se om der fx sker en miljømæssig effektivisering eller en afkobling mellem transport og miljøbelastning. 4. Miljøpåvirkninger og resultater sammenholdes så vidt muligt med mål for bæredygtighed herunder strategiske målsætninger, der kan udgøre pejlemærker for, men ikke nødvendigvis eksakte mål på transportsektorens bæredygtighed. På baggrund af de teoretiske overvejelser beskriver rapporten herefter de konkrete emner der bør dækkes i et sådant indikatorsystem. Behandlingen er inddelt i to hovedelementer. Det ene element omfatter systembeskrivelsen, dvs. identifikation og beskrivelse af transportens vigtigste miljømæssige påvirkninger. Miljøpåvirkningerne afdækkes ud fra en række litteraturkilder. De grupperes under fire hovedområder af betydning for bæredygtig udvikling, nemlig klima, økosystemer, ressourcer og sundhed som illustreret i tabel 0.2 Tabel 0.2 Vigtige miljøpåvirkninger fra transportsektoren Klima Drivhusgasser Ozonlag Økosystemer Luftforurening Naturindgreb Trafikdræbte dyr Bioinvasion Støj i naturområder Olie og kemikalier til jord og vand Sundhed Luftforurening Trafikulykker Støj Mangel på motion Lokal velfærdspåvirkning (barrierevirkning, æstetik mv.) Ressourcer Energi Materialer/affald/ genanvendelse Det andet element omfatter strategibeskrivelsen, dvs. de politiske målsætninger som er opstillet for at fremme mere bæredygtig transportudvikling, nationalt og internationalt. Det gælder dels miljømål som handler om reduktion af transportsektorens miljøbelastning, fx CO 2 10

13 udslip, luftforurening og støj, men også mere kvalitative policymål som beskriver indsatsområder, såsom fremme af miljøvenlige transportformer og internalisering af transportens eksterne omkostninger. De aktuelle mål og indsatsområder uddrages dels af danske handlingsplaner, herunder både den nuværende og den tidligere regerings planer på området, og internationalt fra en række internationale handlingsplaner herunder fx EU s strategi for sektorintegration, OECDs strategier, UN-ECEs Wien-Deklaration om transport og miljø samt WHOs Charter om transport, miljø og sundhed. De områder hvorpå der er opstillet mere eller mindre konkrete miljømål for transportsektoren opsummeres i tabel 0.3. Tabel 0.3. Centrale miljømæssige målområder for transport. = Konkret målsætning eller pejlemærke findes. = Prioriteret eksplicit som målområde. Kommentar: De danske miljømål er under revision efter regeringsskiftet i 2001, men der er (medio 2002) fortsat mål på de anførte områder jf. bl.a. (Regeringen, 2002). Danmark samlet EU sektorintegration OECD Bæredygtig transport OECD Miljøstrategi UN-ECE Wien WHO Charter CO 2/energi Emissioner til luft Støj Ulykker Affald Bymiljø Natur/arealanvendelse Ressourcer Vandforurening Farligt gods Hvad angår policymål (mål for indsatsområder i transportsektoren) er billedet noget mere varieret. Der er opstillet mange generelle mål af denne art i de ovennævnte planer men ret få mere præcise mål. Den mest udbyggede og forankrede strategi vedr. bæredygtig transport i den henseende er p.t. nok EU's strategi for sektorintegration, som blandt andet for transport følges op gennem indikatorsættet TERM. Blandt de mål og indsatsområder som går igen i mange sammenhænge kan dog fremhæves følgende: Mål om at dæmpe udviklingen i trafik eller transportarbejde, evt. i særlige områder. Mål om at påvirke fordelingen af trafik mellem grene herunder overflytning til miljøvenlige transportformer (cykel, gang, kollektiv). Mål for teknologiske miljøforbedringer, herunder transportmidlers miljø/energieffektivitet. 11

14 Mål for ændret fordeling på brændstoftyper (bl.a. som mål på energiforbrugets CO 2 -intensitet). Påvirkning af fordeling af trafikinvesteringer på vej, bane, mv. Mål om bedre sammenhæng mellem afgifter og eksterne omkostninger. Efter gennemgangen af de konkrete emner som vil være relevente at dække i et indikatorsystem for bæredygtig transport beskrives indikatorer og deres formål generelt, samt hvilke krav der kan stilles til forskellige typer indikatorer. Der skelnes blandt andet mellem informationsorienterede og styringsorienterede indikatorsystemer, der kræver forskellige typer indikatorer. Endvidere skelnes mellem deskriptive og normative indikatorer. De rent deskriptive indikatorer er mest relevante i et informationsorienteret indikatorsystem der skal sprede viden eller skabe opmærksomhed om et problem, men er ikke tilstrækkelige til at understøtte en mere styringsorienteret strategi. Til dette formål vil komplekse typer indikatorer (normative og relative) typisk være nødvendige. For at måle bæredygtighed kræves normative indikatorer (forhold til mål etc.) som supplement til deskriptive indikatorer. Normen kan være en kritisk grænse i miljøet eller et mere strategisk mål. Herefter behandles en række konkrete eksisterende indikator- og rapporteringssystemer, som et dansk indikatorsystem for bæredygtig transport især ville skulle spille sammen med. Det er valgt at gå nærmere ind på følgende konkrete indikatorsystemer/rapporter: Miljøministeriets årlige natur- og miljøindikatorer. Indikatorer til opfølgning af den danske klimastrategi. Danmarks Nationale strategi for bæredygtig udvikling (indikatordel). EU's TERM (Transport & Environment Reporting Mechanism). OECDs arbejde med indikatorer for sektorintegration i transportsektoren. Gennemgangen af de enkelte systemer og rapporter belyser hvilket indhold og hvilken funktion de enkelte systemer har, og hvilke indikatorer på transportområdet der konkret indgår. Det mest omfattende og ambitiøse projekt er EEAs arbejde med TERM-indikatorerne, som har større bredde end de øvrige omtalte systemer og som er centralt placeret i de internationale bestræbelser på at udvikle indikatorsystemer, der både er relevante for at måle på transportsektorens miljøpåvirkninger og på implementeringen af de forskellige politiske strategier, som søger at dreje disse i en bæredygtig retning. Der findes ikke p.t. en parallel indsats i Danmark, der på samme omfattede måde specifikt søger at dække transportsektoren. Danmark er på trods af dette nødt til i et vist omfang at forholde sig til TERM, 12

15 dels om leverandør af mange data og dels som medaktør i de politiske sammenhænge hvor TERM skal bruges. Såfremt TERM får et egentligt juridisk ophæng med tilhørende rapporteringsforpligtelser, så vil dette behov vokse yderligere. Det kan altså konstateres at det vil være relevant i et betydeligt omfang at knytte en dansk indsats til området indikatorer for bæredygtig transport i forbindelse med opfølgning og videreudvikling af TERM. Dog er der ingen af de omtalte indikatorsystemer heller ikke TERM - der direkte opstiller kriterier for bæredygtig transport og måler transportudviklingen ud fra disse. De rummer desuden alle større eller mindre mangler i forhold at dække de i denne rapport ovenfor drøftede krav til måling af bæredygtig transport. De væsentligste problemer og udeståender i denne sammenhæng kan opsamles som følger: Der mangler i alle systemerne en nærmere præcisering af hvordan en bæredygtig transportudvikling defineres og især hvordan opfyldelsen af definitioner på bæredygtig transport bedst kan måles ved hjælp indikatorer. Dererenrækkevæsentligeemnerderikkemedtagesiindikatorsystemerne eller som er med på skrømt, men som der reelt ikke findes data for. Der er fx en mangelfuld dækning af transportsektorens miljømæssige effekter, herunder især effekter vedrørende natur, biodiversitet, sundhed samt eventuelt ressource/materialeforbrug som proxy for bæredygtighed. Der er derudover væsentlige svagheder i nogle af de basale trafikindikatorer, hvilket bunder i mangelfulde statistikker og uensartede opgørelsesmetoder. Der mangler procedurer for opstilling, indarbejdelse og revision af miljømæssige mål, som blandt andet kan benyttes til at normere indikatorerne. Der er en relativt svag kobling fra indikatorer til beslutninger, dvs. styringseffekten af den nuværende indikatorrapporteringsindsats kan diskuteres. En eventuel dansk indsats på området foreslås på den baggrund at indeholde en strategi for hvorledes de ovennævnte udfordringer tackles og prioriteres. Der gives følgende overordnede bud på hvad et system af indikatorer for bæredygtig transport bør kunne. Systemet bør: afspejle en teoretisk forståelse af transportsektorens bæredygtighed og hvordan dette måles måle på opfyldelse af politiske mål og strategier for at opnå bæredygtig transport spille sammen med relevante eksisterende indikatorsystemer og statistikker på området. 13

16 Forslag til indhold i et system af indikatorer for bæredygtig transport skitseres mere specifikt i tabel 0.4. Tabel 0.4 Hovedelementer i et system af indikatorer for miljømæssig bæredygtig transport. System-indikatorer Strategi indikatorer Miljøpåvirkning Transportsystem Klima CO2-emission, CO2effektivitet, etc. Økosystemer Luftemissioner (NOx, HC etc.); Naturpåvirkning; Biodiversitet; etc. Sundhed Støjramte boliger, ulykker, luftkvalitet etc. Ressourcer Energiforbrug; effektivitet, materialeforbrug, affald genanvendelse etc. Transportmidler Bilpark fordelt på størrelse, alder, emissionskrav, etc. Brændstoffer Energiforbrug fordelt på brændstoftyper; bilers energieffektivitet etc. Infrastruktur Investeringer i transportnet på hhv.vej,banemv. Transportsystemets ydelser Transportarbejde; trafikarbejde; tilgængelighed, modal split; kapacitetsudnyttelse etc. Strategi formulering Bæredygtig transport strategi formuleret; mål opstillet; tiltag formuleret, debatteret og vedtaget; etc. Strategi implementering Mål opfyldt; tiltag gennemført; internalisering opnået, etc. Strategi overvågning Overvågningsprogram etableret; resultater rapporteret; etc. Indikatortyper: Deskriptive, absolutte til at beskrive trends i hhv. miljø- og transport systemer Deskriptive, relative til at beskrive forhold mellem miljø- og transportsystemer (fx afkobling) Normative til at beskrive kritiske systemgrænser og forhold mellem strategi og systemer (fx målopfyldelse) Systemet skal altså dels rumme indikatorer for centrale aspekter af transport- og miljøsystemers tilstand, udvikling og samspil, og dels på de strategier der opstilles for at imødegå problemerne og omstille systemerne i bæredygtig retning (system- og strategiindikatorer). Indenfor denne ramme bør findes indikatorer på udviklingen i hhv. transportsystemets centrale bestanddele (transportmidler, drivmidler, infrastruktur mv.) samt udviklingen i dettes miljøbelastninger (klima, økosystemer, sundhed). Hertil vil der være behov for forskellige typer indikatorer, som både må omfatte deskriptive indikatorer for tendenserne og normative indikatorer for at sætte disse i forhold til kritiske systemtilstande og strategiske mål. En sådant hypotetisk system kan imidlertid udmøntes på forskellige måder, jf. følgende eksempler. En mulighed er at udvikle et samlet dansk indikatorsystem for bæredygtig transport, der skal søge at opfylde alle de krav og anvendelsesområder der er opregnet ovenfor. Dette vil være en relativt omfattende opgave, men systemet vil få en bred anvendelse herhjemme og vil kunne give inspiration internationalt. En anden mulighed er at etablere et (mindre ambitiøst) sæt af indikatorer, som benyttes til indsamling, administration og formidling af data og rapportering på området (fx á la en dansk udgave af TERM ). Dette vil være en mere pragmatisk løsning, som til gen- 14

17 gæld ikke nødvendigvis vil dække alle væsentlige aspekter af bæredygtig transport. En tredje mulighed er at prioritere opbygningen af interne forvaltningsindikatorer til at følge op på de konkrete politiske beslutninger i form af en slags virksomhedsplanlægning der skal sikre at miljøhensyn integreres i beslutningerne på transport- og miljøområdet. Endelig kunne en fjerde mulighed være at koncentrere sig om at fylde de vigtigste huller ud i den eksisterende data- og indikatorstruktur, herunder at bidrage til internationale samarbejds- og benchmarkingprojekter indenfor udvalgte temaer. Det er klart at de ovennævnte muligheder ikke er gensidigt udelukkendemenkansupplerehinanden. Afslutningsvis foreslås at der som næste skridt gennemføres en drøftelse mellem de relevante instanser om behovet og mulighederne for en dansk indikatorstrategi på området bæredygtig transport. De relevante instanser vil primært omfatte de instanser som har datasamlinger, rapporteringsforpligtelser eller myndighedsopgaver inden for den emnekreds som er behandlet i denne rapport. Dertil kan evt. også inddrages eksterne instanser, herunder private og internationale organisationer med interesse for og bidrag til området. I drøftelsen kunne for eksempel indgå følgende elementer: fastlæggelse af det overordnede sigte og ambitionsniveau (fx baseret på de 4 optioner ovenfor), design af indikatorsystem eller sæt, identifikation og indsamling af data, struktur for rapportering og sampil med eksisterende rapporter, institutionel og evt. juridisk forankring, anvendelse af indikatorerne i planlægning og forvaltning. 15

18 [Tom side]

19 Summary This report deals with a possible Danish system of indicators for sustainable transport. In general indicators are important instruments in a follow up on environmental trends and policy goals. Just as a number of other countries Denmark has established goals and plans for sustainable development including sustainable development in the transport sector. Thus there is an increasing need to establish indicators to follow the development within this area. At the same time EU and other international bodies draw up similar indicator systems also within the transport and environment sectors. This includes the so-called TERM-indicators (TERM = Transport and Environment Reporting Mechanism) established in 2000 by the European Environment Agency (EEA). Such international indicator systems must to a wide extent be based on and co-ordinated with national statistics, data and indicators. Therefore there is a need to consider how to establish indicators that can be used on the one hand to measure progress regarding sustainable transport in Denmark and on the other to enter into and interact with national and international indicator systems in the field. This report discusses the subject indicators for sustainable transport from three perspectives: a theoretical perspective concerning the implications of sustainable transport and which themes should be covered by an indicator system, a practical perspective with the emphasis on the description of actual problems and policy goals within this field and, which specific issues should therefore be monitored, an empirical perspective with emphasis on the description of existing indicator systems. Together these three perspectives gives the basis for suggestions of a number of central themes and indicator types that should be included in a possible indicator system within this field. Whether such a system will actually be established and how it will work out in practice is not dealt with in this report. The report especially deals with the so-called ecological dimension (i.e. indicators for environmentally sustainable transport). Firstly because sustainability indicators are most developed within this field. Secondly because for instance the European indicator system TERM especially weights the integration of environmental considerations in transport policy, which is also a central Danish goal. However, other elements than purely environmental aspects of sustainable development and transport are also described, including e.g. 17

20 the question of decoupling between transport, economy and environment and strategic goals regarding e.g. modal split. Thefollowingsummarisetheconclusionsofthechaptersofthereport. Chapter 2 describes background and purpose. Chapter 3 discusses the general theoretical criteria for sustainable transport. First three criteria domains that are important to include in monitoring sustainable development in general are drawn up, namely ethical, analytical and strategic criteria respectively. Ethical criteria refer to the normative character of the concept of sustainability including e.g. demands on the needs and possibilities of both future and present generations. Analytical criteria refer to the scientific research on what it takes to obtain sustainable development including criteria on how to maintain the carrying capacity of natural systems. Strategic criteria that correspond to political goals on how sustainability is implemented, i.e. criteria on initiatives that need to be taken in order to fulfil the normative and analytical criteria. In the theoretical literature on Sustainable Development a distinction is often made between criteria in three to four dimensions, namely an ecological, an economic, a social and occasionally also an institutional dimension of sustainable development. Together the criteria domains and dimensions provide a criteriaspace with a number of fields, that in principle should be filled in when setting up indicators to measure sustainable development in general. In the report this space is outlined as shown in Table 0.1. Table 0.1 Criteria-space for monitoring sustainable development, including examples. Ecological Present generation Environmentally conditioned welfare and health (state and pressure) Future generations Natural resources and ecosystems (state and pressure) Economical Wealth, GNP etc. Assets and capital Social Strategic institutional Allocation, Human development. Effects in relation to Social quality Public participation (legitimacy) Fulfilment of goals (efficiency) Sector integration Effects in relation to Social capital Representation of the possibilities of future generations Sector integration As mentioned before this report especially weights the ecological dimension, but the others are touched upon as well. 18

Procuring sustainable refurbishment

Procuring sustainable refurbishment SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Horizon2020 (2014-2020): budget of just over 70 billion EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Nikolaj Helm-Petersen nikhel@um.dk Innovation Centre Denmark Munich. Danish research attaché

Læs mere

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element Miljø, klima og forretningsudvikling i godstransport 24. Oktober 2013 IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element Sustainability Manager, IKEA Jonas Engberg Visionen At skabe en bedre

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

NOTIFICATION. - An expression of care

NOTIFICATION. - An expression of care NOTIFICATION - An expression of care Professionals who work with children and young people have a special responsibility to ensure that children who show signs of failure to thrive get the wright help.

Læs mere

Innovation i Horizon 2020 Klima

Innovation i Horizon 2020 Klima Innovation i Horizon 2020 Klima Stefanie Bondy Jørgensen, EuroCenter o NCP for Klima, Rummelige Samfund og Videnskab med og for samfundet i Horizon 2020 o Medlem af programkomitéen for Klima Horizon 2020

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Fremtidsbilleder i energisektoren

Fremtidsbilleder i energisektoren Fremtidsbilleder i energisektoren Af Villy Søgaard Lektor Institut for Miljø-og Erhvervsøkonomi Det er svært at spå Men nødvendigt at forsøge Og vigtigt at vide, hvordan vi gør det - for fremtiden afhænger

Læs mere

LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME

LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME Henrik Rosenberg Seiding Executive Director hers@ramboll.com +45 51618255 Rambøll Hannemanns Allé 53 2300 København S Morten Bøgebjerg Managing Consultant motb@ramboll.com

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Der var engang 70érne avn i 80érne industrien flytter København i 00 erne opsving København i 00érne København i 2009 Cop 15 København 2010 København 2010 Klimatilpasningsplanen København The Copenhagen

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014 Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Methods to increase qualifications for energy savings in buildings

Methods to increase qualifications for energy savings in buildings Methods to increase qualifications for energy savings in buildings By Iben Østergaard The Danish government has a goal 2025 decrease 25 % RE from 19 to 30 % One tool is the national Knowledge Centre for

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Agenda Subject Time Status Annex Comments

Agenda Subject Time Status Annex Comments Board Meeting - Draft Agenda Wednesday, January, 30 th From 15.00 to 20.00 19.30: Dinner Agenda 1, Annex 01 Agenda Subject Time Status Annex Comments 1. Welcome and approval of the agenda 15.00 15.10 01

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Sports journalism in the sporting landscape

Sports journalism in the sporting landscape Sports journalism in the sporting landscape - Blind spots of the journalists Foto: Bjørn Giesenbauer/Flickr Play the Game 2013 Aarhus, 30 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies/Play

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Handout 1: Eksamensspørgsmål Handout 1: Eksamensspørgsmål Denne vejledning er udfærdiget på grundlag af Peter Bakkers vejledning til jeres eksamensspørgsmål. Hvis der skulle forekomme afvigelser fra Peter Bakkers vejledning, er det

Læs mere

Developments and outlooks for biogas in Denmark. Danish-German Bioenergy: Technologies, Opportunities and Outlook March 15, 2016

Developments and outlooks for biogas in Denmark. Danish-German Bioenergy: Technologies, Opportunities and Outlook March 15, 2016 Developments and outlooks for biogas in Denmark Danish-German Bioenergy: Technologies, Opportunities and Outlook March 15, 2016 Agenda Brief overlook history and status Targets for biogas development in

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Danske Bank Leadership Communication

Danske Bank Leadership Communication Danske Bank Leadership Communication Morten Dal - Chief Communications Advisor Info-netværkskonferencen 7.- 8. oktober Munkebjerg Hotel Vejle 09-10-2013 2 3 3 Agenda slide Background MOVE Feedback reports

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

SDHplus Solar District Heating in Europe

SDHplus Solar District Heating in Europe 1 SDHplus Solar District Heating in Europe WP2 SDH enabling buildings with high energy performance Task 2.1 Survey and horizontal review of the existing models D2.2 Information sheet on building legislation

Læs mere

State Examinations Commission

State Examinations Commission State Examinations Commission 5 Marking schemes published by the State Examinations Commission are not intended to be standalone documents. They are an essential resource for examiners who receive training

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Lo skolen, 25. april 2014 Julie Galbo Hvad tænker lovgivere? The missing link It is not the case that boards of directors do not understand that capital

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Energi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner

Energi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner Energi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Københavns universitet chfe@ign.ku.dk

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Personspecifikke identifikationsnumre (PID)

Personspecifikke identifikationsnumre (PID) Dansk standard DS 843-1 2. udgave 2003-12-16 Personspecifikke identifikationsnumre (PID) Person-specific identification numbers (PID) DS 843-1 København DS projekt: 53652 ICS: 35.040 Deskriptorer: personspecifikke

Læs mere

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark Decommissioning Development Project in Esbjerg Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark 1 Background More than 7000 off-shore constructions world wide More than 600 off-shore

Læs mere

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011 Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen

Læs mere

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Camilla Tang, PhD student Laure Lopato (HOFOR), Sally Nyberg Kornholt (HOFOR) & Hans-Jørgen Albrechtsen (DTU) Danish Water

Læs mere

Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering. Torben Storgaard HerbertNathan & Co

Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering. Torben Storgaard HerbertNathan & Co Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering Torben Storgaard HerbertNathan & Co ERP - realisér morgendagens gevinster + Leveringstid Omkostninger Kundeservice + + Hvem er brugere af ERP i dag? @

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Implementation of the Building directive in Denmark. Contents. (from a layman in urban planning)

Implementation of the Building directive in Denmark. Contents. (from a layman in urban planning) Implementation of the Building directive in Denmark Contents (from a layman in urban planning) 3 Average temperature ( C) 4 Hours of sunshine FEMSEK the new secretariat for the Danish Schemes Background

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

Antennekvalitet i mobiltelefoner & tablets. Nordisk undersøgelse af antennekvalitet i mobiltelefoner og tablets

Antennekvalitet i mobiltelefoner & tablets. Nordisk undersøgelse af antennekvalitet i mobiltelefoner og tablets Antennekvalitet i mobiltelefoner & tablets Nordisk undersøgelse af antennekvalitet i mobiltelefoner og tablets Antennekvalitet i mobiltelefoner & tablets Nordisk undersøgelse af antennekvalitet i mobiltelefoner

Læs mere

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER Note 23 Nettoomsætning Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat 1 Afskrivninger Resultat

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

Tender Package 10 pre-description

Tender Package 10 pre-description Tender Package 10 pre-description August 2012 Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Content Page TENDER PACKAGE TP 10 VESTVOLDEN 4 General description of TP 10 4 List of 5 List

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20 Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU

Læs mere

Emne: Salg og Kunderelationer E-materiale fra FIF projektet Fase 6: The Pitch Pitch værktøjer på engelsk

Emne: Salg og Kunderelationer E-materiale fra FIF projektet Fase 6: The Pitch Pitch værktøjer på engelsk Emne: Salg og Kunderelationer E-materiale fra FIF projektet Fase 6: The Pitch Pitch værktøjer på engelsk Anbefalet af Helle Winding, VIA University College, hewi@via.dk 6: The Pitch også som forberedende

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 214 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 214 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 214 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 12. marts 2012 Interparlamentarisk møde i København den

Læs mere

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission Leaving Certificate 2016 Marking Scheme Danish Higher Level Note to teachers and students on the use of published marking schemes Marking schemes

Læs mere

Bæredygtighedsrapportering. Liselotte Carlsen DANISCO A/S September 2009

Bæredygtighedsrapportering. Liselotte Carlsen DANISCO A/S September 2009 Bæredygtighedsrapportering Liselotte Carlsen DANISCO A/S September 2009 Bæredygtighedsrapportering Kort om Danisco Daniscos bæredygtighedsrapport Kort om bæredygtighedsrapportering Brugen af GRI-G3 som

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere