Vores skole. Vores by. Vores svar.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores skole. Vores by. Vores svar."

Transkript

1 Vores skole. Vores by. Vores svar. RAMLØSE SKOLEBESTYRELSE Skolegruppen - Et borgerinitiativ til støtte for Ramløse Skole Side 1 af 16

2 Indhold 1. Resumé Hvorfor nej til ét skoledistrikt?... 5 Fordi der er for mange løse ender Hvorfor nej til fødeskolen?... 5 Fordi fødeskolen ikke lever op til Gribskov Kommunes vision... 5 Fordi fødeskolen er dyr at rulle tilbage... 5 Fordi fødeskolen svækker lærernes motivation og incitamenter... 5 Fordi fødeskolen er økonomisk uansvarlig... 5 Fordi skolelukninger fører til større skoleudgifter... 6 Fordi blot 75 skattebetalere gør forskellen... 6 Fordi vi skal tænke i vækst... 7 Fordi vi skal skabe en stærk folkeskole gennem branding... 7 Fordi privatskolefrekvensen skal ned... 8 Fordi vi skal have en fælles vision for folkeskolen i Gribskov... 8 Fordi Ramløse er næstbedst til at flytte eleverne fagligt... 8 Fordi store skoler ikke er billigere... 9 Fordi store skoler ikke er bedre Fordi Ramløse har succes med inkluderende fællesskaber Fordi det gode forældresamarbejde sættes over styr Fordi lokal ledelse er afgørende »Den tredje vej« Samarbejde med Ny Helsinge Skole og Bjørnehøjskolen Principper for skolesamarbejdet Perspektiver for skolesamarbejdet Målsætninger for skolesamarbejdet Gevinster ved skolesamarbejdet Bilag 1: Skjulte socioøkonomiske omkostninger Bilag 2: Skolelukninger koster på skolebudgettet Side 2 af 16

3 1. Resumé Ramløse Skolebestyrelse og Ramløse Skolegruppe har gennemgået Gribskov Kommunes høringsmateriale om ændring af skolestrukturen, og afleverer i fællesskab dette høringssvar. Vi siger nej tak til fødeskole og nej tak til Venstres forslag om ét skoledistrikt, men ja tak til en fælles løsning, der er politisk holdbar og baserer sig på et bredt flertal i Byrådet og som kan være en ny vej for folkeskolen i Gribskov Kommune. Vi anerkender, at der er udfordringer i Gribskov Kommune om faldende børnetal og pres på skolebudgettet. Hvad vi ikke anerkender, er de to forslag til løsningsmodeller, fordi de ikke imødegår de negative konsekvenser af et faldende børnetal - tværtimod. Det er nødvendigt at se på Gribskov Kommune som helhed og have klare mål for udvikling af kommunen som et attraktivt sted at bo, leve, arbejde og besøge som turist. Vi skal i gang med at udvikle kommunen frem for at afvikle den. Det gør vi kun ved at samtænke skolepolitik med bosætning, infrastruktur, kultur og erhverv. Vi mener, at forslaget om ét skoledistrikt har for mange ubesvarede spørgsmål om klassedannelse og transport til, at det bør realiseres at forslaget om fødeskole ikke er fagligt og økonomisk bæredygtigt fordi, - fødeskolen ikke lever op til Gribskov Kommunes vision - fødeskolen er dyr at rulle tilbage, hvis elevtallet stiger igen - fødeskolen svækker lærernes motivation og incitamenter - vi vil miste skatteindtægter på grund af faldende ejendomspriser og fraflytning (ifølge andre kommuner) - fødeskolen vil resultere i skolelukninger, som igen vil føre til større skoleudgifter (ifølge forskning) - vi skal tænke i branding, vækst og udvikling ikke afvikling - vi i stedet skal formulere en fælles vision for folkeskolen som konkurrencedygtigt alternativ til privatskolen - Ramløse er næstbedst til at flytte eleverne fagligt - store skoler hverken er billigere eller bedre - Ramløse har succes med inkluderende fællesskaber - det gode forældresamarbejde sættes over styr - lokal ledelse er afgørende at Ramløse Skole bør gå den tredje vej og indlede et tæt samarbejde med Ny Helsinge Skole og Bjørnehøjskolen for at skabe faglig, pædagogisk og økonomisk merværdi via - optimal udnyttelse af bygningsmassen - fastholdelse af lærernes engagement og kvalifikationer - udvidet samarbejde mellem daginstitutioner, FO og Skole - ændrede undervisningsformer og virtuel undervisning med henblik på at høste administrative og økonomiske stordriftsfordele - videndeling og faglig synergi på tværs af skolerne i faglige netværk - optimal udnyttelse af faglokaler og faglærere til gavn for elevernes faglige niveau Side 3 af 16

4 Byrådet har to valg med vidt forskellige økonomiske konsekvenser: Hvis Byrådet vælger fødeskolen, sparer kommunen i bedste fald 0,6 mio. kr. om året. Hertil skal lægges en engangsudgift på ca. 18 mio. kr. til forlængelse af sikker skolevej samt mindre provenu fra ejendomskat. A. Fødeskolen Økonomiske konsekvenser: Forventet provenu ifølge kommunen Transport af elever, inkl. snerydning - 25 pct. af de berørte elever transporteres af forældre - middelhård vinter Vedligeholdelse af sikre skoleveje Samlet årlig besparelse Engangsudgift til forlængelse af sikker skolevej +5,00 mio. kr. -2,40 mio. kr. -2,00 mio. kr. 0,60 mio. kr. -18,00 mio. kr. 7 pct. fald i ejendomsskat (case: Køge) -3,30 mio. kr. Samlet omkostning i 2012/ ,7 mio. kr. Vælger Byrådet den tredje vej, kan kommunen årligt spare 1,70 mio. kr. blot for Ramløse, Ny Helsinge og Bjørnehøj. Fuldt implementeret i hele kommunen er besparelsespotentialet 4,70 mio. kr. B. Den tredje vej Økonomiske konsekvenser: Undervisning - lodret/vandret samlæsning, virtuel undervisning, alternative undervisningsforløb Deling af faglokaler, bedre udnyttelse af linjefagslærere - omkostning af arbejdstid og transport af elever og lærere 1 dag om ugen Udvidet fælles drift og alm. vedligehold - mindre omkostning grundet stordriftsfordele Administration - udvidet fælles administration, bogindkøb, fælles klassesæt +1,35 mio. kr. -0,44 mio. kr. +0,36 mio. kr. +0,45 mio. kr. Samlet årlig besparelse (Ramløse, Ny Helsinge, Bjørnehøj) 1,70 mio. kr. Samlet årlig besparelse (implementeret i hele kommunen) 4,70 mio. kr. Side 4 af 16

5 2. Hvorfor nej til ét skoledistrikt? Fordi der er for mange løse ender Ramløse Skolebestyrelse og Ramløse Skolegruppe kvitterer for, at Venstre tager klart afstand fra fødeskole-modellen. Når det er sagt, er der desværre mange løse ender i Venstres forslag. Vi mener, at forældre primært vil ønske den nærmeste skole for deres børn, hvorfor der vil blive unødvendig konkurrence om elever og økonomi skolerne imellem ved planlægning af klassedannelse. Samtidig frygter vi, at det skaber ufrugtbar konkurrence og splittelse skolerne imellem i stedet for dialog og samarbejde. Forslaget efterlader en række ubesvarede spørgsmål bl.a.: Hvordan kombineres ønsket om fælles skoleledelse med ønsket om mere selvstyre til de enkelte skoler? Hvordan kombineres ønsket om optimering af klassestørrelser uden central styring og koordination? Hvordan kombineres ønsket om frit valg og øget konkurrence mellem profilskoler med, at Venstre vil stille garanti imod skolelukninger? Hvordan undgår vi busrudebørn og stort CO 2 -aftryk som følge af øget transport af børn og forældre på kryds og tværs af kommunen? 3. Hvorfor nej til fødeskolen? Fordi fødeskolen ikke lever op til Gribskov Kommunes vision Gribskov Kommunes vision er at være kendt som et sted i Danmark med en enestående natur og kulturarv og levedygtige lokale miljøer, hvor bl.a. børnehaver, skoler, kultur, idræt, natur og erhverv sammen skaber rammen for lokale fællesskaber. Fødeskolen harmonerer ikke med kommunens vision. Fordi fødeskolen er dyr at rulle tilbage Bliver fødeskolen først rullet ud i Gribskov Kommune, skal bygningsmassen på fødeskolerne tilpasses elevtallet. Hvad sker der, hvis elevtallet udvikler sig i en mere positiv retning, end kommunen har forudset? Hvad sker der, hvis det nye temaudvalg om et år præsenterer Byrådet for anbefalinger, som hvis de implementeres - resulterer i vækst og øget tilflytning af børnefamilier til de små lokalsamfund? Hvordan vil kommunen sikre, at der igen bliver et fuldt skoletilbud fra klasse, som ikke belaster kommunekassen unødigt? HVIS fødeskoler bliver til virkelighed, er det helt uomgængeligt, at der indgås en politisk aftale, der definerer klare og transparente vilkår for en eventuel roll back-strategi. Fordi fødeskolen svækker lærernes motivation og incitamenter Der er eksempler på, at fødeskoler svækker lærernes motivation og mulighed for at følge børnene til dørs rent fagligt, når lærerne skal aflevere eleverne videre til en overbygningsskole. Eksempelvis er Sønderholm Skole i Ålborg gået fra at være fødeskole til at have alle klassetrin igen, og et centralt problem for denne fødeskole var, at det var svært for ledelse og lærere at holde fokus på høj faglighed, da man afleverede eleverne på et tidspunkt, hvor der ikke er en egentlig eksamen, Det betød, at det faglige niveau faldt på skolen efter, at fødeskolen blev indført. Fordi fødeskolen er økonomisk uansvarlig Fødeskolen er økonomisk uansvarlig og vil betyde langsom, men sikker, død for Ramløse Skole og dermed også lokalsamfundet. Alle taber på det også de skoler, der ikke er omfattet af høringsforslaget og hvis lokalsamfundene Side 5 af 16

6 langsomt svinder ind til sovebyer, mister Gribskov Kommune sin attraktionsværdi som bosætnings-, turisme- og erhvervskommune. Det politiske udspil om fødeskoler vil kun spare kommunen for småpenge, som hurtigt vil blive spist op af vigende skatteindtægter, da folk ikke ønsker at bo i sovebyer uden ordentlige skoletilbud fra klasse. Derfor er vi imod det i høringsmaterialet angivne forslag om at ændre på tildelingsmodellen, da det vil føre til en negativ spiral, som underminerer de små skolers økonomi. Der bør derimod laves en ressourcetildelingsmodel, som sikrer den politiske beslutning om fortsat at have skoletilbud i lokalområderne. Se mere herom i afsnittet om den tredje vej nedenfor. Kommunens forslag til ny skolestruktur skal spare 5 mio. kr. om året ved, at Ramløse Skole, Blistrup Skole og Tingbakke Skole reduceres til fødeskoler. Fratrækkes de op til 1,5 mio. kr., som forvaltningen forventer i ekstraudgifter til bustransport af eleverne, er besparelsen nede på 3,5 mio. kr. Det svarer til 0,2 pct. af kommunens ordinære driftsudgifter og 1,5 pct. af skolebudgettet. Vi stiller spørgsmål ved kommunens beregningsgrundlag, da vi ikke kan se af høringsmaterialet, at kommunen har medregnet følgende: Omkostninger til specialundervisning, som erfaringsmæssigt stiger ved skolestrukturændringer Omkostninger forbundet med tab på kondemnering Omkostninger forbundet med salg af overflødige skolebygninger Ekstraudgifter til udbygning af byskolerne, når elevtallet stiger igen Forurening og CO2-aftryk som følge af øget privat og kollektiv transport af eleverne osv. Besparelser ved energieffektivt byggeri (ESCO-løsninger) Ekstraudgifter til skolepatrulje, når de store klasser ikke længere er på fødeskolerne Hertil kommer, at professor Gunnar Haase fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet har identificeres 18 socio-økonomiske omkostninger, som ofte overses i den politiske beslutningsproces i forbindelse med skolelukninger se bilag 1. Disse skjulte omkostninger medfører bristede forudsætninger for de beregninger, som de politiske beslutningstagere præsenteres for, når der skal indføres ny skolestruktur, som dermed bliver meget dyrere end forventet. Fordi skolelukninger fører til større skoleudgifter Fødeskolen vil på sigt føre til skolelukninger, fordi befolkningsgrundlaget stille og roligt vil blive udhulet som følge af, at lokalsamfundene svinder ind. Derfor er første skridt på vejen mod fødeskole det samme som at sætte en proces i gang hen i mod skolelukninger. Og der er ingen penge at spare på skolelukninger det viser professor Gunnar Haases forskning. Skolelukninger i Udkantsdanmark har ført til stigende skoleudgifter, ikke faldende se bilag 2. Heraf fremgår, at skoleudgifterne i Guldborgsund, Lolland og Faaborg- Midtfyn kommuner er stedet omkring 30 pct. i perioden som konsekvens af en politisk beslutning om at lukke skoler. Fordi blot 75 skattebetalere gør forskellen De økonomiske konsekvenser er således langt fra afdækket tilstrækkeligt. Tager man et kig i de kommunale nøgletal på Indenrigs- og Sundhedsmini- Side 6 af 16

7 steriets hjemmeside, taler tallene deres eget tydelige sprog: Ramløse, Blistrup og Esbønderup/Esrum skal blot tiltrække i alt 75 skattebetalende indbyggere til kommunen for at finansiere besparelsen på 3,5 mio. kr. 75 skattebetalende indbyggere udgør blot 0,3 pct. af de nuværende indbyggere i alderen år i Gribskov Kommune. Hver af disse indbyggere bidrager med ca kr. om året i indkomst- og ejendomsskat, og her er endda ikke medregnet selskabsskat og diverse tilskuds-, udlignings- og refusionsordninger. Ramløse Skole, som skal spare 1,1 mio. kr. ifølge kommunens udspil, skal blot tiltrække 24 skattebetalende borgere eller 12 familier. Det beløb, vi skal spare, er ikke nok til at købe ét hus i Ramløse. Men konsekvensen for byen vil være et trecifret millionbeløb i tabt ejendomsværdi. Fordi vi skal tænke i vækst Lad os komme i gang med at udvikle kommunen frem for at afvikle den. Det gør vi kun ved at tænke skolepolitik sammen med vækst, bosætning, infrastruktur, kultur og erhverv. Gribskov Kommune har et godt udgangspunkt. Indtægter fra turisme udgør over 5 pct. af kommunens økonomi, hvilket er landets tredjestørste turismeandel. Og i Ramløse har Dansk Supermarked besluttet at åbne en Netto, som vi kan bruge til at tiltrække flere børnefamilier og virksomheder til byen. Der er nye tendenser på landsplan, som peger på, at familier i stigende grad positivt tilvælger de mindre lokalområder, hvis skoletilbud, fritidstilbud, daginstitutionstilbud og indkøbsmuligheder er i orden. Bliver Ramløse Skole imidlertid decimeret til fødeskole, er der overvejende stor risiko for, at Netto trækker teltpælene op igen, fordi kundegrundlaget svinder ind. Fordi vi skal skabe en stærk folkeskole gennem branding Vi efterlyser en offensiv strategi fra kommunen til, hvordan vi bliver mere synlige i kampen om børnefamilier og erhvervsliv. Vi skal have en positiv story-telling om vores livsformer i det lokale nærmiljø, som appellerer til storbyfamilier, som vil have et anderledes liv end det, der leves på stenbroen. Et godt eksempel er Ramløse Hallen og den myriade af idrætsforeninger, som trives her. Det er ikke for ingenting, at Ramløse Idrætsforening er den forening i Danmark, der har flest medlemmer i forhold til befolkningsgrundlaget ud af indbyggere er aktive idrætsudøvere i regi af Ramløse Hallen svarende til 60 pct. Det er unikt og noget, som bør bevares. Vi skal også fortælle om alt det gode, som skolerne kan og vil, så børnefamilier uden for kommunegrænsen får øje på vores skoler. Det er ikke uoverkommeligt at lukke hullet i kommunekassen, og det kan borgerne bidrage til. Vi kan lave åbent hus i Ramløse, markedsføre os selv på YouTube og i andre sociale medier, lave events for at få storkøbenhavnske børnefamilier i tale og meget andet. Der er meget inspiration at hente fra bl.a. Sønderborg Kommune 1, der med held har investeret i områdebranding og Ringkøbing-Skjern, der har udarbejdet en ambitiøs landdistriktspolitisk strategi. 2 1 Se bl.a. Kontaktperson: Adm. direktør Knud Erik Knudsen fra reklameburauet Metaphor og branding manager Tanja Have fra Sønderborg Kommune. 2 Ringkøbing-Skjern Kommune (2008): Landdistriktspolitisk strategi for Ringkøbing- Skjern Kommune Side 7 af 16

8 Gribskov Kommune har nedsat et temaudvalg, der skal se på udvikling og vækstmuligheder i kommunen, og det kvitterer vi for. Imidlertid påbegynder temaudvalget først sit arbejde efter, at Byrådet har taget endelig stilling til den fremtidige skolestruktur. For at få det bedst mulige beslutningsgrundlag, bør kommunen afvente temaudvalgets anbefalinger. Fordi privatskolefrekvensen skal ned Vi har et fælles ansvar for, at vores skoler ikke bliver decimeret til fødeskoler, så tæppet trækkes væk under vores lokalsamfund. Det her angår ikke kun forældre med børn på kommuneskolerne det handler om unge og gamle, folkeskoleforældre og privatskoleforældre. Vi skal have vendt den negative udvikling, hvor halvdelen af kommunens børn i dag bliver skrevet op til en privatskole, og hvor vi har den højeste andel af privatskoleelever næst efter Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi skal have tilliden og opbakningen tilbage til vores folkeskoler, fordi de er en central del af vores lokale sammenhængskraft. Derfor er det alt for uambitiøst i fødeskolescenariet at antage uændret privatskolefrekvens. Frekvensen er alt for høj og skal ned i de kommende år. Fødeskolen vil føre til en yderligere skævvridning af forholdet mellem offentlig og privat skolegang i kommunen. Ser vi på de nøgne tal, er andelen af Gribskovs privatskoleelever steget med 10 pct. fra 2007 til I dag er andelen oppe på 28,4 pct., mens den på landsplan blot er 14,8 pct. Denne udvikling manifesterer sig bl.a. i, at privatskolen i Helsinge er forældrenes førstevalg. Nu skal der ikke herske tvivl om, at Realskolen i Helsinge er en fagligt stærk og velfungerende skole. Men set med de skolepolitiske briller er det et stort problem, at folkeskolen i Gribskov ikke står stærkere både for folkeskolen og for vores lokalsamfund. Fordi vi skal have en fælles vision for folkeskolen i Gribskov Tænk hvis Børneudvalget med et samlet Byråd i ryggen formulerede en vision for Gribskov Kommune om, at 78 pct. af børnehavebørnene i 2020 vælger folkeskolen aktivt til i modsætning til de 72 pct. i dag? Det er nemlig lige præcis 78 pct., der skal til for at finde de 300 elever, som ifølge kommunens tal mangler for, at vi kan få en bæredygtig skoleøkonomi. Lad os gå sammen på tværs af partiskel, skolebestyrelser og borgergrupper og formulere en fælles skolevision og en handlingsplan for Gribskov Kommune, som kan vende udviklingen og skabe fagligt og økonomisk sunde skoler, der kan bidrage til udviklingen i vores kommune og lokalsamfund. Der er masser af konstruktiv energi, som er blevet forløst i den kommunale skoleverden i Gribskov. Fordi Ramløse er næstbedst til at flytte eleverne fagligt Ramløse Skole skal udvikles både fagligt og pædagogisk. Vi deler således det ambitionsniveau, som fremgår af den af kommunens udarbejdede Delrapport 1 Pædagogisk udvikling. Når vi siger nej til Ramløse som fødeskole, er det netop ud fra et ønske om bevare og udbygge de styrker, som skolen har oparbejdet over tid. Ramløse Skole har de seneste år været inde i en positiv udvikling især ledelsesmæssigt, der bl.a. har resulteret i et løft i lærerkompetencerne, en reduktion af sygefraværet og en bedre ressourceudnyttelse på skolen. Samtidig er den høje faglighed og kvalitet i den omfattende specialundervisning blevet Side 8 af 16

9 fastholdt. Endelig er det lærerne på Ramløse Skole, som underviser mest i hele kommunen, når der ses på de seneste tal (skoleåret 2009/2010). Ramløse-lærernes gennemsnitlige undervisningsprocent er endda øget fra 31,4 i skoleåret 2008/2009 til 35,9 i skoleåret 2009/2010. Ramløse Skoles elever klarer sig rigtig godt, når der måles på undervisningseffekt. Som det frem går af tabel 1 nedenfor, viser CEPOS opgørelse med de nyeste tal fra 2007, at Ramløse Skole ligger på en 2. plads blandt de daværende 8 folkeskoler. Tabel 1: Ramløse nr. 2 i undervisningseffekt Skole Placering kommune Placering landsplan Realskolen 1 3 Tofte Ramløse Bjørnehøj Vejby Græsted Gilleleje Tingbakke Blistrup Note: Undervisningseffekt viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvad man ville forvente, hvis man kun kendte elevens forældrebaggrund samt andre demografiske data (social arv). Kilde: CEPOS, Undervisningseffekt er en langt mere retvisende parameter at vurdere skolernes samfundsmæssige betydning på end blot karaktergennemsnit ved afgangseksamen, da dette ikke tager højde for forældrenes socioøkonomiske baggrund (social arv). Enhver skoleforvaltning bør således have en ambition om, at eleverne flyttes mest mulig i forhold til deres udgangspunkt, og netop det er Ramløse Skole god til. Hertil kommer, at der er negativ bias i Undervisningsministeriets ranking af afgangskvotienter, da specialklassernes karaktergennemsnit er medregnet. Det er til ugunst for Ramløse, der har flest specialklasser sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen og særligt i 2007, hvor der var flere specialklasseelever end i dag. Derfor stiller vi spørgsmålstegn ved at bruge Undervisningsministeriets generelle ranking som målestok for skolernes faglige niveau. Fordi store skoler ikke er billigere Ifølge forskningen er der ingen garanti for, at store skoler giver bedre skoleøkonomi. KREVI s litteratur-review fra 2010 af eksisterende undersøgelser, som har analyseret på konsekvenserne af en ændret skolestruktur, viser, at der ikke kan påvises en stærk sammenhæng mellem skolestørrelse og økonomiske stordriftsfordele. KREVI refererer bl.a. til et studie af professor i statskundskab fra Aarhus Universitet, Jens Blom-Hansen, som har gennemført en undersøgelse 3, som mest direkte analyserer på sammenhængen mellem de danske skolers størrelser og deres udgifter målt ved de samlede lærertimer pr. elev ved de en- 3 KREVI Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (2010): Konsekvenser af en ændret skolestruktur Et litteraturreview af eksisterende undersøgelser, s. 13. Side 9 af 16

10 kelte skoler. Undersøgelsen viser, at der er økonomiske stordriftsfordele men at de allerede aftager ved en skolestørrelse på elever. Det betyder, at der ifølge sagkundskaben ikke kan føres bevis for, at der vil være økonomiske stordriftsfordele ved at omdanne Ramløse Skole til fødeskole heller ikke selvom den ifølge kommunens tal vil komme ned på en elevbestand på ca. 250 elever (hvilket endda er uden 6. klasserne, som kommunen i høringsmaterialet forudsætter overflyttet til Ny Helsinge Skole). KREVI konkluderer på baggrund af sit litteraturstudie, at når der kontrolleres for især forældrenes socio-økonomiske baggrund, så svækkes den positive sammenhæng mellem skolestørrelse og elevernes faglige kunnen. Det er netop pointen ovenfor med Ramløse, som ligger i top målt på undervisningseffekt. Fordi store skoler ikke er bedre Øget faglighed kommer ikke ene og alene af større enheder med større volumen. Det viser en bred vifte af forskningsresultater. Øget faglighed kommer kun, hvis børnene trives, lærerne er engagerede og kvalificerede og ledelsen er professionel. 4 Der er mange eksempler på undersøgelser, som viser, at der ikke er nogen stærk sammenhæng mellem skolestørrelse og fagligt niveau, særligt når der korrigeres for forældrenes uddannelsesbaggrund. Her er nogle autoritative eksempler: Adm. direktør Peter Gorm Hansen fra KL peger på, at evt. faglige stordriftsfordele ved større skoler ikke kan opvejes af, at de mindre skoler har en større nærhed til elever, lærere og skolens sociale omgivelser, ligesom de mindre skoler har en større fleksibilitet og omstillingsparathed, fordi lærerne er vant til at løse forskellige typer opgaver. Professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole slår fast, at det er engagementet hos lærere og forældre, som centralt for skolekvaliteten ikke skolestørrelsen. Forskningsleder Eskil Heinesen fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) fremhæver en anden fordel ved mindre skoler, nemlig lave klassekvotienter, som giver læreren lettere overbliver over den enkelte elev og bedre tid til situationsbestemt og individtilpasset undervisning. Lektor Jens Mejding fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole konkluderer i en undersøgelse af sammenhængen mellem elevtal og den gennemsnitlige karakter i matematik (PISA-tal), at skolestørrelsen ikke har nogen selvstændig effekt for den faglige kvalitet, da sammenhængen forsvinder, når der kontrolleres for socio-økonomisk baggrund. UNI-C (Danmarks IT-center for uddannelse og forskning) finder i en analyse for Skolens Rejsehold, at sammenhængen mellem skolestørrelse og karakterer stort set forsvinder, når der kontrolleres for elevbaggrund (forældrenes uddannelsesbaggrund). Desuden viser Skolens Rejseholds spørgeskemaundersøgelse, at de små skoler har en markant lavere andel af vikartimer og timeaflysninger end de mellemstore og store skoler. 5 4 Se bl.a. SOPHIA tænketank for pædagogik og dannelse (2010): Hvidbog Skal skolen udvikles eller nedlægges? Om kvalitet i den politiske beslutningsproces. 5 KREVI Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (2010): Konsekvenser af en ændret skolestruktur Et litteraturreview af eksisterende undersøgelser, s. 26. Side 10 af 16

11 Fordi Ramløse har succes med inkluderende fællesskaber Ramløse Skole har gennem årene opbygget en kompetence i specialundervisning og skabt rigtig gode resultater med hensyn til inklusion af elever med særlige behov i skolens normalklasser. Bygningerne i Ramløse understøtter denne inklusion, idet flere af bygningerne er indrettet med klasseværelse, hvorimellem der er placeret mindre lokaler som er velegnede til mindre specialklasser. Specialklasser og andre klasser er placeret tæt sammen og i frikvartererne er alle børn sammen. Hvis fødeskolen indføres, er det Skolebestyrelsens vurdering, at Ramløse mister fundamentet for at kunne give specialklasserne et skoletilbud af høj pædagogisk og faglig kvalitet. Baggrunden for dette er, at det er skrøbeligt for eleverne i specialklasserne at skulle skifte skole og det uanset, hvornår det måtte finde sted i deres skoleforløb. Hvis specialklasserne fortsætter helt til 9. klasse på Ramløse Skole samtidig med, at den omdannes til fødeskole, vil det medføre manglende integration af specialklassernes ældste elever, da der ikke vil være normal -klasser i samme aldersgruppe på skolen. Derfor ser vi det som en fordel for Gribskov Kommune at fastholde og udbygge specialundervisningen på Ramløse Skole. Fordi det gode forældresamarbejde sættes over styr Der er talrige eksempler på forældresamarbejde, der ikke fungerer, når grupper af børn skifter fra én skole til en anden. Det er en stor udfordring at flytte grupper af børn, da de vil blive opfattet som tilflyttere på den nye skole. Tilsvarende tager det lang tid at etablere et godt og fortroligt forældresamarbejde, og det vil være meget ærgerligt at sætte det gode forældresamarbejde over styr. Konkret er der påvist nøje sammenhæng mellem forældrenes evne til at stå sammen om fælles regler om alkoholpolitik i forhold til de ældre elever og de unges alkoholdebut og senere alkoholindtag. Fordi lokal ledelse er afgørende Det er altafgørende for fremtidens folkeskole at have en tilstedeværende og dedikeret daglig leder som engagerer, udvikler og styrer skolen i forhold til skolens målsætninger og de rammer, som er givet skolen. Skolelederens engagement mener vi kun opnås ved at uddelegere og placere ansvar og give beføjelser og frihed til skolens leder. Hvis vi ønsker at højne skolelederes, læreres og pædagogers anseelse er det afgørende, at vi ikke udhuler disse jobs og at vi styrker udfordringerne og arbejdsglæden i disse stillinger. 4.»Den tredje vej«samarbejde med Ny Helsinge Skole og Bjørnehøjskolen Ramløse Skolebestyrelse og Ramløse Skolegruppe vil gå en tredje vej, som baserer sig på en faglig og økonomisk bæredygtig samarbejdsmodel, effektiv brug af it til fjernundervisning og et tæt fagligt og ledelsesmæssigt samarbejde mellem Ramløse Skole, Ny Helsinge Skole og Bjørnehøjskolen. Ny Helsinge Skole vil kunne tilbyde spændende nye fysiske faciliteter til Ramløse Skole og Bjørnehøjskolen, mens Bjørnehøjskolen og Ramløse Skole på anden måde kan supplere hinanden i et tæt samarbejde. Konkret er der store perspektiver i et tæt samarbejde mellem de to gamle skoler, Bjørnehøjskolen og Ramløse Skole. Side 11 af 16

12 Principper for skolesamarbejdet 1. Ramløse Skole skal bevares med et samlet skoletilbud fra 0.- til 9. klasse. 2. Ramløse Skole skal udvikles til en lokalt forankret kvalitetsskole med stor forældreopbakning, masser af social kapital og et velfungerende skolehjem-samarbejde. 3. Ramløse Skole skal have lokal selvbestemmelse under fælles ledelse med Ny Helsinge Skole og Bjørnehøjskolen, og fastholde det høje motivationsniveau og den økonomisk ansvarlighed hos lærerkorps og ledelse. Perspektiver for skolesamarbejdet Ramløse og Bjørnehøj har nogenlunde samme størrelse. Ramløse og Bjørnehøj har hver sine styrker og kan lære af hinanden. Bjørnehøj har en fin faglig tradition. Ramløse er fagligt stærk og nr. 2 blandt kommuneskolerne til at flytte eleverne fagligt i forhold til deres forældres uddannelsesbaggrund (undervisningseffekt). Ramløse Skole har gennem årene opbygget en kompetence vedr. specialundervisning og skabt rigtig gode resultater med hensyn til inklusion af elever med særlige behov i skolens normalklasser. Ramløse bør således fortsat huse specialklasser. Ramløse og Bjørnehøj ligger relativt tæt på hinanden med acceptabel infrastruktur, selvom der skal investeres i bl.a. forlængelse og vedligeholdelse af cykelsti. Ramløse og Bjørnehøj har begge udsigt til faldende elevtal. Ramløse og Bjørnehøj har relativt store behov for genoprettende vedligehold et samarbejde vil muliggøre frasalg eller kondemnering af urentable bygninger. Bjørnehøjskolen har en potentiel udgift til renovering af faglokaler på op til 6,1 mio. kr. denne omkostning kan mindskes, hvis Bjørnehøjskolen deler faglokaler med Ramløse Skole. Målsætninger for skolesamarbejdet Bedre undervisning, fordi der er en større pulje af linjefagsuddannede lærere til rådighed mellem de tre skoler, som kan udnyttes mere optimalt på tværs og efter behov. Undervisningstimetallet skal være på landsgennemsnittet i Det faglige og pædagogiske miljø for lærerne skal fastholdes, så Ramløse Skole fortsat kan tiltrække og fastholde gode lærerkræfter. Det faglige niveau skal styrkes. Ramløse skal i 2015 være i Undervisningsministeriets top 500 målt på afgangskvotient og i CEPOS top 200 målt på undervisningseffekt. Der skal i den forbindelse fortsat være fokus på, at børnene havde en rigtig god trivsel, da trivsel forudsætter gode faglige resultater. 6 Undervisningsprocenten for lærerne i Gribskov Kommune for skoleåret 2009/2010 ikke er så lav, som forventet, men højere end landsgennemsnittet. Side 12 af 16

13 Alle afgangselever fra Ramløse Skole skal i 2015 fortsætte i en ungdomsuddannelse, og 95 pct. af dem skal i 2020 gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed opfylde regeringens målsætning. Klassedannelsen skal ske i samarbejde mellem de tre skoler ud fra klare principper, som tilgodeser nærhed og søskendehensyn, så der opnås en optimal klassedannelse ud fra bl.a. et økonomisk synspunkt. Klassekvotienterne skal optimeres, men som udgangspunkt ikke overstige 22 elever pr. klasse, da store klasser sænker karaktergennemsnittet, jf. AKF. 7 Gevinster ved skolesamarbejdet Samarbejde om udnyttelse af faglokaler og faglærere f.eks. i fagene fransk, tysk, fysik, biologi, engelsk, sløjd og hjemkundskab Bedre udnyttelse af it og virtuel undervisning for at styrke elevernes faglige niveau og it-parathed. Faglige og økonomiske stordriftsfordele ved at udnytte lærerressourcerne bedre gennem virtuel (fjern)undervisning i forbindelse med fælles projekter, emneuger, sprogfag o.l., så flest mulig elever undervises af linjefagsuddannede lærere. Fælles samarbejde om udvikling af nye fagdidaktiske rammer for udskolingsundervisning, der skal forberede eleverne på ungdomsuddannelse. Lodret og vandret samlæsning/klassedannelse. Ramløse Skole skal fortsætte det gode samarbejde og yderligere integrere FO og skole. FO ens tilbud med lektielæsning og stilleklasser skal fortsætte ligesom brugen af pædagoger i 0.-klasserne skal fortsætte at der indføres rullende skolestart Fælles samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner om f.eks. mentorklasser, der skal styrke overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Vi foreslår desuden, at en ny ressourcetildelingsmodel sikrer at, den sum, der hidtil er brugt til korrektion for klasser med under 22 elever, tildeles de små skoler som kompensation for de færre antal klasser grundet det forventede faldende børnetal. Det må således imødeses, at klassekvotienten vil stige når der ændres fra 2- til 1-sporet skole. Det til skoleområdet tilbageførte provenu på 2 mio. kr. bør anvendes hertil at kommunen undersøger det økonomiske potentiale i at integrere andre børneinstitutioner i Ramløse Skoles bygningsmasse, eksempelvis i den nuværende indskolingsblok. Yderligere omflytning eller nedrivning af bygninger skal ses i lyset af valg af struktur for specialklasserne at kommunen overvejer udlejning af ledig bygningsmasse til liberalt erhverv og andre aktiviteter, f.eks. i tilknytning til Ramløse Idrætsforening for at skabe mere liv omkring skolen ved at kanalisere noget af energien fra ildsjælene i Ramløse Hallen til Skolen. Dette vil samtidig bidrage til at styrke forældreengagementet og skole/hjem-samarbejdet. 7 Eskil Heinesen (2007): Estimating class-size effects using variation in subjectspecific classes. Side 13 af 16

14 at kondemnere særligt vedligeholdelseskrævende eller omkostningstunge bygninger på Ramløse Skole at der indføres en ny incitamentsstruktur for bygningsvedligehold eventuelt ved delegering af ansvaret, herunder det økonomiske, for bygningsmassen til den enkelte skole således, at der fastsættes retningslinjer for bygningsvedligeholdelse, idet skolerne fortsat skal kunne trække på ekspertise fra Bygningstjenesten; besparelser på bygningsvedligeholdelse og -drift tilfalder helt eller delvis den enkelte skole at skolerne ansætter håndværkeruddannede pedeller, der kan foretage mindre vedligeholdelses- og reparationsopgaver at Ny Helsinge, Bjørnehøj og Ramløse skoler overvejer, om der skal udvikles en eller flere fagprofiler. Ramløse Skoles nuværende profil den lokale og rummelige skole, bør fremover bør markedsføres langt stærkere med budskaberne - faglig kvalitet og motiverende læringsforløb - det enkelte barn er den enkeltes ansvar alle børn er alles ansvar - vi giver eleverne muligheder ikke begrænsninger - din skole dit ansvar vores skole vores ansvar. at muligheder for fælles drift undersøges udover de faglige synergier er der en række områder, hvor de tre skoler kan samarbejde om driften at det overvejes at etablere et ledelsesteam bestående af de tre skoleledere, hvoraf én udpeges til at være administrativ og økonomisk ansvarlig, og at der hertil knyttes en leder for hhv. børnemiljøet (0.-6. klasse) og ungemiljøet (7.-9. klasse) at kommunens unikke natur indtænkes som et kulturelt og kommercielt aktiv, idet der som led i et offentlig-privat samspil bør udvikles nye koncepter og aktiviteter, som både knytter sig til skolen, idrætten og foreningslivet Side 14 af 16

15 Bilag 1: Skjulte socioøkonomiske omkostninger 18 argumenter mod skolelukninger 1. Faldende huspriser 2. Øget fraflytning (udhuler skattegrundlaget) 3. Mere pendling (tid, energi, penge) 4. Mere forurening 5. Færre ildsjæle 6. Opløsning af tætte fællesskaber 7. Private protestskoler opæder gevinst 8. Sammenklumpning af børn : De svageste risikerer isolation, utryghed 9. Flere penge til specialundervisning 10. Penge til udbygning af byskoler/sfo 11. Tab på nedlagte skoler 12. Tab af et vigtigt, multifunktionelt mødested 13. Tab af en hel stand (lærerne) 14. Skolen river SFO, fodboldklub mv. med i faldet 15. Flere skolebusser, lang transporttid for børn (børn får distanceomkostninger) 16. Færre valgmuligheder for potentielle tilflyttere 17. Attraktionsløs afviklings-kommune 18. Ny skoledistriktsorganisering: Fare for uklar ansvarsfordeling og ledelse Kilde: Professor Gunnar Lind Haase Svendsen fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet Side 15 af 16

16 Bilag 2: Skolelukninger koster på skolebudgettet Udgifter til folkeskolen brutto pr. elev samt antal folkeskoler i 10 udvalgte kommuner med skolelukninger, Side 16 af 16

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Gribskolen i Gribskov Kommune. En udviklingsstærk leder og pædagogisk ildsjæl

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Gribskolen i Gribskov Kommune. En udviklingsstærk leder og pædagogisk ildsjæl Ansættelse af skoleleder til Gribskolen Oktober 2012 Malene Hansen Lundgaard Konsulenterne rekrutterer i Gribskov Kommune En udviklingsstærk leder og pædagogisk ildsjæl Denne job- og personprofil indeholder

Læs mere

Skolestruktur MED NYE ØJNE

Skolestruktur MED NYE ØJNE Skolestruktur MED NYE ØJNE Udfordring Faldende elevtal Dårligt karaktergennemsnit Besparelse på 38,5 mio. kr. Mål Stabilitet ift. elevtal Hæve kvaliteten i skolerne Finde det nødvendige rationale Målene

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

NOTAT. Bemærkninger til høringssvarene

NOTAT. Bemærkninger til høringssvarene NOTAT Hvidovre Kommune Skole- og Kulturforvaltningen Erik Pedersen Afdelingen for skoler, fritidshjem og klubber Sagsnr.: 10/21095 Dok.nr.: 32604/11 02-02-2011 Side 1 af 4 Bemærkninger til høringssvarene

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..! 2012 NUMMER 1 MAJ NY HED SBREV Første nyhedsbrev i den nye skole..! Den nye skoles ledelse har besluttet at udsende nyhedsbreve til elever, forældre og personale vedr. den ny skole. Vi håber, at de ERRITSØ

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Notat Vedrørende udskolingslinjer

Notat Vedrørende udskolingslinjer Vedrørende udskolingslinjer Kontakt Mette Rønø Skolekonsulent mero@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 5278 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Grundlag: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 NOTAT Emne: Til: Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Byrådet Dato: 14. april 2011, revideret 4. maj 2011 Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Store

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skoleleder til Helsinge/Ramløse Skole i Gribskov Kommune

Skoleleder til Helsinge/Ramløse Skole i Gribskov Kommune Ansættelse af skoleleder til Helsinge/Ramløse Skole August 2011 Malene Hansen Lundgaard Konsulenterne rekrutterer i Gribskov Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene 1.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Distrikt Elverdam og distrikt Engskov

Distrikt Elverdam og distrikt Engskov Workshop 1 Distrikt Elverdam og distrikt Engskov Distrikt Elverdam Mulige veje. Børnehuset Solgården i Tølløse lægges sammen med børnehuset Midgård? Stestrup børnegård lægges sammen med børnehusene i Tølløse?

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015 Marbækskolen - en skole i udvikling Frederikssund Kommune Budgetafdelingen Torvet 2 3600 Frederikssund Attn.: Økonomiområdets funktionspostkasse: oekonomi@frederikssund.dk Skolechef Ulla Olin uolin@frederikssund.dk

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm

Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm Forslag fra gruppe 1. Hindsholm, marts 2007 Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm Arbejdsgruppen består af: Niels Lorentsen, medlem af bestyrelsen i Tangloppen. Peter Andersen, medlem af

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers.

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers. Børn, Unge og Fritidsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5335 Fax +45 8888 5501 Dato: 16. april 2014 Sagsnr.: 2014-004265-1

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023 sprognose 2012/2013-2022/2023 Indhold Indhold...1 Forord...3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose...4 1.1. Skolestruktur...5 1.2. Overbygningselever... 2. Resultater af prognosen... 2.1.

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Gribskolens udviklingsplan 2012-2016 1. Indledning

Gribskolens udviklingsplan 2012-2016 1. Indledning Gribskolens udviklingsplan 2012-2016 1. Indledning Formål med denne udviklingsplan er at sætte ramme og give retning for udvikling af vores skole. Sådan at vi - lærere, pædagoger, teknisk og administrative

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes

Læs mere

Vi lytter til forskerne og gør det der virker

Vi lytter til forskerne og gør det der virker Vi lytter til forskerne og gør det der virker Radikale Venstre fremlægger nu vores bud på en ny skolestruktur i Randers Kommune. Vi lytter til forskerne, og gør det der bedst virker på børnene. Indledningsvis

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Forudsætningerne for arbejdet

Forudsætningerne for arbejdet SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD SKOLESTRUKTUR MODELLER Notat: 4. april 2011 Forudsætningerne for arbejdet Byrådet besluttede den 13. december 2010, at der blev nedsat to arbejdsgrupper på skoleområdet.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

7. Årgangs placering

7. Årgangs placering 1 7. Årgangs placering Kommissorium Udover det fælles kommissorium har udvalget valgt at tage udgangspunkt i, at skolestrukturen bør fremme: Faglighed, tryghed, trivsel, sundhed, fysiske udfoldelsesmuligheder,

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Skoleafdelingen Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere;

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere