Vores skole. Vores by. Vores svar.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vores skole. Vores by. Vores svar."

Transkript

1 Vores skole. Vores by. Vores svar. RAMLØSE SKOLEBESTYRELSE Skolegruppen - Et borgerinitiativ til støtte for Ramløse Skole Side 1 af 16

2 Indhold 1. Resumé Hvorfor nej til ét skoledistrikt?... 5 Fordi der er for mange løse ender Hvorfor nej til fødeskolen?... 5 Fordi fødeskolen ikke lever op til Gribskov Kommunes vision... 5 Fordi fødeskolen er dyr at rulle tilbage... 5 Fordi fødeskolen svækker lærernes motivation og incitamenter... 5 Fordi fødeskolen er økonomisk uansvarlig... 5 Fordi skolelukninger fører til større skoleudgifter... 6 Fordi blot 75 skattebetalere gør forskellen... 6 Fordi vi skal tænke i vækst... 7 Fordi vi skal skabe en stærk folkeskole gennem branding... 7 Fordi privatskolefrekvensen skal ned... 8 Fordi vi skal have en fælles vision for folkeskolen i Gribskov... 8 Fordi Ramløse er næstbedst til at flytte eleverne fagligt... 8 Fordi store skoler ikke er billigere... 9 Fordi store skoler ikke er bedre Fordi Ramløse har succes med inkluderende fællesskaber Fordi det gode forældresamarbejde sættes over styr Fordi lokal ledelse er afgørende »Den tredje vej« Samarbejde med Ny Helsinge Skole og Bjørnehøjskolen Principper for skolesamarbejdet Perspektiver for skolesamarbejdet Målsætninger for skolesamarbejdet Gevinster ved skolesamarbejdet Bilag 1: Skjulte socioøkonomiske omkostninger Bilag 2: Skolelukninger koster på skolebudgettet Side 2 af 16

3 1. Resumé Ramløse Skolebestyrelse og Ramløse Skolegruppe har gennemgået Gribskov Kommunes høringsmateriale om ændring af skolestrukturen, og afleverer i fællesskab dette høringssvar. Vi siger nej tak til fødeskole og nej tak til Venstres forslag om ét skoledistrikt, men ja tak til en fælles løsning, der er politisk holdbar og baserer sig på et bredt flertal i Byrådet og som kan være en ny vej for folkeskolen i Gribskov Kommune. Vi anerkender, at der er udfordringer i Gribskov Kommune om faldende børnetal og pres på skolebudgettet. Hvad vi ikke anerkender, er de to forslag til løsningsmodeller, fordi de ikke imødegår de negative konsekvenser af et faldende børnetal - tværtimod. Det er nødvendigt at se på Gribskov Kommune som helhed og have klare mål for udvikling af kommunen som et attraktivt sted at bo, leve, arbejde og besøge som turist. Vi skal i gang med at udvikle kommunen frem for at afvikle den. Det gør vi kun ved at samtænke skolepolitik med bosætning, infrastruktur, kultur og erhverv. Vi mener, at forslaget om ét skoledistrikt har for mange ubesvarede spørgsmål om klassedannelse og transport til, at det bør realiseres at forslaget om fødeskole ikke er fagligt og økonomisk bæredygtigt fordi, - fødeskolen ikke lever op til Gribskov Kommunes vision - fødeskolen er dyr at rulle tilbage, hvis elevtallet stiger igen - fødeskolen svækker lærernes motivation og incitamenter - vi vil miste skatteindtægter på grund af faldende ejendomspriser og fraflytning (ifølge andre kommuner) - fødeskolen vil resultere i skolelukninger, som igen vil føre til større skoleudgifter (ifølge forskning) - vi skal tænke i branding, vækst og udvikling ikke afvikling - vi i stedet skal formulere en fælles vision for folkeskolen som konkurrencedygtigt alternativ til privatskolen - Ramløse er næstbedst til at flytte eleverne fagligt - store skoler hverken er billigere eller bedre - Ramløse har succes med inkluderende fællesskaber - det gode forældresamarbejde sættes over styr - lokal ledelse er afgørende at Ramløse Skole bør gå den tredje vej og indlede et tæt samarbejde med Ny Helsinge Skole og Bjørnehøjskolen for at skabe faglig, pædagogisk og økonomisk merværdi via - optimal udnyttelse af bygningsmassen - fastholdelse af lærernes engagement og kvalifikationer - udvidet samarbejde mellem daginstitutioner, FO og Skole - ændrede undervisningsformer og virtuel undervisning med henblik på at høste administrative og økonomiske stordriftsfordele - videndeling og faglig synergi på tværs af skolerne i faglige netværk - optimal udnyttelse af faglokaler og faglærere til gavn for elevernes faglige niveau Side 3 af 16

4 Byrådet har to valg med vidt forskellige økonomiske konsekvenser: Hvis Byrådet vælger fødeskolen, sparer kommunen i bedste fald 0,6 mio. kr. om året. Hertil skal lægges en engangsudgift på ca. 18 mio. kr. til forlængelse af sikker skolevej samt mindre provenu fra ejendomskat. A. Fødeskolen Økonomiske konsekvenser: Forventet provenu ifølge kommunen Transport af elever, inkl. snerydning - 25 pct. af de berørte elever transporteres af forældre - middelhård vinter Vedligeholdelse af sikre skoleveje Samlet årlig besparelse Engangsudgift til forlængelse af sikker skolevej +5,00 mio. kr. -2,40 mio. kr. -2,00 mio. kr. 0,60 mio. kr. -18,00 mio. kr. 7 pct. fald i ejendomsskat (case: Køge) -3,30 mio. kr. Samlet omkostning i 2012/ ,7 mio. kr. Vælger Byrådet den tredje vej, kan kommunen årligt spare 1,70 mio. kr. blot for Ramløse, Ny Helsinge og Bjørnehøj. Fuldt implementeret i hele kommunen er besparelsespotentialet 4,70 mio. kr. B. Den tredje vej Økonomiske konsekvenser: Undervisning - lodret/vandret samlæsning, virtuel undervisning, alternative undervisningsforløb Deling af faglokaler, bedre udnyttelse af linjefagslærere - omkostning af arbejdstid og transport af elever og lærere 1 dag om ugen Udvidet fælles drift og alm. vedligehold - mindre omkostning grundet stordriftsfordele Administration - udvidet fælles administration, bogindkøb, fælles klassesæt +1,35 mio. kr. -0,44 mio. kr. +0,36 mio. kr. +0,45 mio. kr. Samlet årlig besparelse (Ramløse, Ny Helsinge, Bjørnehøj) 1,70 mio. kr. Samlet årlig besparelse (implementeret i hele kommunen) 4,70 mio. kr. Side 4 af 16

5 2. Hvorfor nej til ét skoledistrikt? Fordi der er for mange løse ender Ramløse Skolebestyrelse og Ramløse Skolegruppe kvitterer for, at Venstre tager klart afstand fra fødeskole-modellen. Når det er sagt, er der desværre mange løse ender i Venstres forslag. Vi mener, at forældre primært vil ønske den nærmeste skole for deres børn, hvorfor der vil blive unødvendig konkurrence om elever og økonomi skolerne imellem ved planlægning af klassedannelse. Samtidig frygter vi, at det skaber ufrugtbar konkurrence og splittelse skolerne imellem i stedet for dialog og samarbejde. Forslaget efterlader en række ubesvarede spørgsmål bl.a.: Hvordan kombineres ønsket om fælles skoleledelse med ønsket om mere selvstyre til de enkelte skoler? Hvordan kombineres ønsket om optimering af klassestørrelser uden central styring og koordination? Hvordan kombineres ønsket om frit valg og øget konkurrence mellem profilskoler med, at Venstre vil stille garanti imod skolelukninger? Hvordan undgår vi busrudebørn og stort CO 2 -aftryk som følge af øget transport af børn og forældre på kryds og tværs af kommunen? 3. Hvorfor nej til fødeskolen? Fordi fødeskolen ikke lever op til Gribskov Kommunes vision Gribskov Kommunes vision er at være kendt som et sted i Danmark med en enestående natur og kulturarv og levedygtige lokale miljøer, hvor bl.a. børnehaver, skoler, kultur, idræt, natur og erhverv sammen skaber rammen for lokale fællesskaber. Fødeskolen harmonerer ikke med kommunens vision. Fordi fødeskolen er dyr at rulle tilbage Bliver fødeskolen først rullet ud i Gribskov Kommune, skal bygningsmassen på fødeskolerne tilpasses elevtallet. Hvad sker der, hvis elevtallet udvikler sig i en mere positiv retning, end kommunen har forudset? Hvad sker der, hvis det nye temaudvalg om et år præsenterer Byrådet for anbefalinger, som hvis de implementeres - resulterer i vækst og øget tilflytning af børnefamilier til de små lokalsamfund? Hvordan vil kommunen sikre, at der igen bliver et fuldt skoletilbud fra klasse, som ikke belaster kommunekassen unødigt? HVIS fødeskoler bliver til virkelighed, er det helt uomgængeligt, at der indgås en politisk aftale, der definerer klare og transparente vilkår for en eventuel roll back-strategi. Fordi fødeskolen svækker lærernes motivation og incitamenter Der er eksempler på, at fødeskoler svækker lærernes motivation og mulighed for at følge børnene til dørs rent fagligt, når lærerne skal aflevere eleverne videre til en overbygningsskole. Eksempelvis er Sønderholm Skole i Ålborg gået fra at være fødeskole til at have alle klassetrin igen, og et centralt problem for denne fødeskole var, at det var svært for ledelse og lærere at holde fokus på høj faglighed, da man afleverede eleverne på et tidspunkt, hvor der ikke er en egentlig eksamen, Det betød, at det faglige niveau faldt på skolen efter, at fødeskolen blev indført. Fordi fødeskolen er økonomisk uansvarlig Fødeskolen er økonomisk uansvarlig og vil betyde langsom, men sikker, død for Ramløse Skole og dermed også lokalsamfundet. Alle taber på det også de skoler, der ikke er omfattet af høringsforslaget og hvis lokalsamfundene Side 5 af 16

6 langsomt svinder ind til sovebyer, mister Gribskov Kommune sin attraktionsværdi som bosætnings-, turisme- og erhvervskommune. Det politiske udspil om fødeskoler vil kun spare kommunen for småpenge, som hurtigt vil blive spist op af vigende skatteindtægter, da folk ikke ønsker at bo i sovebyer uden ordentlige skoletilbud fra klasse. Derfor er vi imod det i høringsmaterialet angivne forslag om at ændre på tildelingsmodellen, da det vil føre til en negativ spiral, som underminerer de små skolers økonomi. Der bør derimod laves en ressourcetildelingsmodel, som sikrer den politiske beslutning om fortsat at have skoletilbud i lokalområderne. Se mere herom i afsnittet om den tredje vej nedenfor. Kommunens forslag til ny skolestruktur skal spare 5 mio. kr. om året ved, at Ramløse Skole, Blistrup Skole og Tingbakke Skole reduceres til fødeskoler. Fratrækkes de op til 1,5 mio. kr., som forvaltningen forventer i ekstraudgifter til bustransport af eleverne, er besparelsen nede på 3,5 mio. kr. Det svarer til 0,2 pct. af kommunens ordinære driftsudgifter og 1,5 pct. af skolebudgettet. Vi stiller spørgsmål ved kommunens beregningsgrundlag, da vi ikke kan se af høringsmaterialet, at kommunen har medregnet følgende: Omkostninger til specialundervisning, som erfaringsmæssigt stiger ved skolestrukturændringer Omkostninger forbundet med tab på kondemnering Omkostninger forbundet med salg af overflødige skolebygninger Ekstraudgifter til udbygning af byskolerne, når elevtallet stiger igen Forurening og CO2-aftryk som følge af øget privat og kollektiv transport af eleverne osv. Besparelser ved energieffektivt byggeri (ESCO-løsninger) Ekstraudgifter til skolepatrulje, når de store klasser ikke længere er på fødeskolerne Hertil kommer, at professor Gunnar Haase fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet har identificeres 18 socio-økonomiske omkostninger, som ofte overses i den politiske beslutningsproces i forbindelse med skolelukninger se bilag 1. Disse skjulte omkostninger medfører bristede forudsætninger for de beregninger, som de politiske beslutningstagere præsenteres for, når der skal indføres ny skolestruktur, som dermed bliver meget dyrere end forventet. Fordi skolelukninger fører til større skoleudgifter Fødeskolen vil på sigt føre til skolelukninger, fordi befolkningsgrundlaget stille og roligt vil blive udhulet som følge af, at lokalsamfundene svinder ind. Derfor er første skridt på vejen mod fødeskole det samme som at sætte en proces i gang hen i mod skolelukninger. Og der er ingen penge at spare på skolelukninger det viser professor Gunnar Haases forskning. Skolelukninger i Udkantsdanmark har ført til stigende skoleudgifter, ikke faldende se bilag 2. Heraf fremgår, at skoleudgifterne i Guldborgsund, Lolland og Faaborg- Midtfyn kommuner er stedet omkring 30 pct. i perioden som konsekvens af en politisk beslutning om at lukke skoler. Fordi blot 75 skattebetalere gør forskellen De økonomiske konsekvenser er således langt fra afdækket tilstrækkeligt. Tager man et kig i de kommunale nøgletal på Indenrigs- og Sundhedsmini- Side 6 af 16

7 steriets hjemmeside, taler tallene deres eget tydelige sprog: Ramløse, Blistrup og Esbønderup/Esrum skal blot tiltrække i alt 75 skattebetalende indbyggere til kommunen for at finansiere besparelsen på 3,5 mio. kr. 75 skattebetalende indbyggere udgør blot 0,3 pct. af de nuværende indbyggere i alderen år i Gribskov Kommune. Hver af disse indbyggere bidrager med ca kr. om året i indkomst- og ejendomsskat, og her er endda ikke medregnet selskabsskat og diverse tilskuds-, udlignings- og refusionsordninger. Ramløse Skole, som skal spare 1,1 mio. kr. ifølge kommunens udspil, skal blot tiltrække 24 skattebetalende borgere eller 12 familier. Det beløb, vi skal spare, er ikke nok til at købe ét hus i Ramløse. Men konsekvensen for byen vil være et trecifret millionbeløb i tabt ejendomsværdi. Fordi vi skal tænke i vækst Lad os komme i gang med at udvikle kommunen frem for at afvikle den. Det gør vi kun ved at tænke skolepolitik sammen med vækst, bosætning, infrastruktur, kultur og erhverv. Gribskov Kommune har et godt udgangspunkt. Indtægter fra turisme udgør over 5 pct. af kommunens økonomi, hvilket er landets tredjestørste turismeandel. Og i Ramløse har Dansk Supermarked besluttet at åbne en Netto, som vi kan bruge til at tiltrække flere børnefamilier og virksomheder til byen. Der er nye tendenser på landsplan, som peger på, at familier i stigende grad positivt tilvælger de mindre lokalområder, hvis skoletilbud, fritidstilbud, daginstitutionstilbud og indkøbsmuligheder er i orden. Bliver Ramløse Skole imidlertid decimeret til fødeskole, er der overvejende stor risiko for, at Netto trækker teltpælene op igen, fordi kundegrundlaget svinder ind. Fordi vi skal skabe en stærk folkeskole gennem branding Vi efterlyser en offensiv strategi fra kommunen til, hvordan vi bliver mere synlige i kampen om børnefamilier og erhvervsliv. Vi skal have en positiv story-telling om vores livsformer i det lokale nærmiljø, som appellerer til storbyfamilier, som vil have et anderledes liv end det, der leves på stenbroen. Et godt eksempel er Ramløse Hallen og den myriade af idrætsforeninger, som trives her. Det er ikke for ingenting, at Ramløse Idrætsforening er den forening i Danmark, der har flest medlemmer i forhold til befolkningsgrundlaget ud af indbyggere er aktive idrætsudøvere i regi af Ramløse Hallen svarende til 60 pct. Det er unikt og noget, som bør bevares. Vi skal også fortælle om alt det gode, som skolerne kan og vil, så børnefamilier uden for kommunegrænsen får øje på vores skoler. Det er ikke uoverkommeligt at lukke hullet i kommunekassen, og det kan borgerne bidrage til. Vi kan lave åbent hus i Ramløse, markedsføre os selv på YouTube og i andre sociale medier, lave events for at få storkøbenhavnske børnefamilier i tale og meget andet. Der er meget inspiration at hente fra bl.a. Sønderborg Kommune 1, der med held har investeret i områdebranding og Ringkøbing-Skjern, der har udarbejdet en ambitiøs landdistriktspolitisk strategi. 2 1 Se bl.a. Kontaktperson: Adm. direktør Knud Erik Knudsen fra reklameburauet Metaphor og branding manager Tanja Have fra Sønderborg Kommune. 2 Ringkøbing-Skjern Kommune (2008): Landdistriktspolitisk strategi for Ringkøbing- Skjern Kommune Side 7 af 16

8 Gribskov Kommune har nedsat et temaudvalg, der skal se på udvikling og vækstmuligheder i kommunen, og det kvitterer vi for. Imidlertid påbegynder temaudvalget først sit arbejde efter, at Byrådet har taget endelig stilling til den fremtidige skolestruktur. For at få det bedst mulige beslutningsgrundlag, bør kommunen afvente temaudvalgets anbefalinger. Fordi privatskolefrekvensen skal ned Vi har et fælles ansvar for, at vores skoler ikke bliver decimeret til fødeskoler, så tæppet trækkes væk under vores lokalsamfund. Det her angår ikke kun forældre med børn på kommuneskolerne det handler om unge og gamle, folkeskoleforældre og privatskoleforældre. Vi skal have vendt den negative udvikling, hvor halvdelen af kommunens børn i dag bliver skrevet op til en privatskole, og hvor vi har den højeste andel af privatskoleelever næst efter Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi skal have tilliden og opbakningen tilbage til vores folkeskoler, fordi de er en central del af vores lokale sammenhængskraft. Derfor er det alt for uambitiøst i fødeskolescenariet at antage uændret privatskolefrekvens. Frekvensen er alt for høj og skal ned i de kommende år. Fødeskolen vil føre til en yderligere skævvridning af forholdet mellem offentlig og privat skolegang i kommunen. Ser vi på de nøgne tal, er andelen af Gribskovs privatskoleelever steget med 10 pct. fra 2007 til I dag er andelen oppe på 28,4 pct., mens den på landsplan blot er 14,8 pct. Denne udvikling manifesterer sig bl.a. i, at privatskolen i Helsinge er forældrenes førstevalg. Nu skal der ikke herske tvivl om, at Realskolen i Helsinge er en fagligt stærk og velfungerende skole. Men set med de skolepolitiske briller er det et stort problem, at folkeskolen i Gribskov ikke står stærkere både for folkeskolen og for vores lokalsamfund. Fordi vi skal have en fælles vision for folkeskolen i Gribskov Tænk hvis Børneudvalget med et samlet Byråd i ryggen formulerede en vision for Gribskov Kommune om, at 78 pct. af børnehavebørnene i 2020 vælger folkeskolen aktivt til i modsætning til de 72 pct. i dag? Det er nemlig lige præcis 78 pct., der skal til for at finde de 300 elever, som ifølge kommunens tal mangler for, at vi kan få en bæredygtig skoleøkonomi. Lad os gå sammen på tværs af partiskel, skolebestyrelser og borgergrupper og formulere en fælles skolevision og en handlingsplan for Gribskov Kommune, som kan vende udviklingen og skabe fagligt og økonomisk sunde skoler, der kan bidrage til udviklingen i vores kommune og lokalsamfund. Der er masser af konstruktiv energi, som er blevet forløst i den kommunale skoleverden i Gribskov. Fordi Ramløse er næstbedst til at flytte eleverne fagligt Ramløse Skole skal udvikles både fagligt og pædagogisk. Vi deler således det ambitionsniveau, som fremgår af den af kommunens udarbejdede Delrapport 1 Pædagogisk udvikling. Når vi siger nej til Ramløse som fødeskole, er det netop ud fra et ønske om bevare og udbygge de styrker, som skolen har oparbejdet over tid. Ramløse Skole har de seneste år været inde i en positiv udvikling især ledelsesmæssigt, der bl.a. har resulteret i et løft i lærerkompetencerne, en reduktion af sygefraværet og en bedre ressourceudnyttelse på skolen. Samtidig er den høje faglighed og kvalitet i den omfattende specialundervisning blevet Side 8 af 16

9 fastholdt. Endelig er det lærerne på Ramløse Skole, som underviser mest i hele kommunen, når der ses på de seneste tal (skoleåret 2009/2010). Ramløse-lærernes gennemsnitlige undervisningsprocent er endda øget fra 31,4 i skoleåret 2008/2009 til 35,9 i skoleåret 2009/2010. Ramløse Skoles elever klarer sig rigtig godt, når der måles på undervisningseffekt. Som det frem går af tabel 1 nedenfor, viser CEPOS opgørelse med de nyeste tal fra 2007, at Ramløse Skole ligger på en 2. plads blandt de daværende 8 folkeskoler. Tabel 1: Ramløse nr. 2 i undervisningseffekt Skole Placering kommune Placering landsplan Realskolen 1 3 Tofte Ramløse Bjørnehøj Vejby Græsted Gilleleje Tingbakke Blistrup Note: Undervisningseffekt viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvad man ville forvente, hvis man kun kendte elevens forældrebaggrund samt andre demografiske data (social arv). Kilde: CEPOS, Undervisningseffekt er en langt mere retvisende parameter at vurdere skolernes samfundsmæssige betydning på end blot karaktergennemsnit ved afgangseksamen, da dette ikke tager højde for forældrenes socioøkonomiske baggrund (social arv). Enhver skoleforvaltning bør således have en ambition om, at eleverne flyttes mest mulig i forhold til deres udgangspunkt, og netop det er Ramløse Skole god til. Hertil kommer, at der er negativ bias i Undervisningsministeriets ranking af afgangskvotienter, da specialklassernes karaktergennemsnit er medregnet. Det er til ugunst for Ramløse, der har flest specialklasser sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen og særligt i 2007, hvor der var flere specialklasseelever end i dag. Derfor stiller vi spørgsmålstegn ved at bruge Undervisningsministeriets generelle ranking som målestok for skolernes faglige niveau. Fordi store skoler ikke er billigere Ifølge forskningen er der ingen garanti for, at store skoler giver bedre skoleøkonomi. KREVI s litteratur-review fra 2010 af eksisterende undersøgelser, som har analyseret på konsekvenserne af en ændret skolestruktur, viser, at der ikke kan påvises en stærk sammenhæng mellem skolestørrelse og økonomiske stordriftsfordele. KREVI refererer bl.a. til et studie af professor i statskundskab fra Aarhus Universitet, Jens Blom-Hansen, som har gennemført en undersøgelse 3, som mest direkte analyserer på sammenhængen mellem de danske skolers størrelser og deres udgifter målt ved de samlede lærertimer pr. elev ved de en- 3 KREVI Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (2010): Konsekvenser af en ændret skolestruktur Et litteraturreview af eksisterende undersøgelser, s. 13. Side 9 af 16

10 kelte skoler. Undersøgelsen viser, at der er økonomiske stordriftsfordele men at de allerede aftager ved en skolestørrelse på elever. Det betyder, at der ifølge sagkundskaben ikke kan føres bevis for, at der vil være økonomiske stordriftsfordele ved at omdanne Ramløse Skole til fødeskole heller ikke selvom den ifølge kommunens tal vil komme ned på en elevbestand på ca. 250 elever (hvilket endda er uden 6. klasserne, som kommunen i høringsmaterialet forudsætter overflyttet til Ny Helsinge Skole). KREVI konkluderer på baggrund af sit litteraturstudie, at når der kontrolleres for især forældrenes socio-økonomiske baggrund, så svækkes den positive sammenhæng mellem skolestørrelse og elevernes faglige kunnen. Det er netop pointen ovenfor med Ramløse, som ligger i top målt på undervisningseffekt. Fordi store skoler ikke er bedre Øget faglighed kommer ikke ene og alene af større enheder med større volumen. Det viser en bred vifte af forskningsresultater. Øget faglighed kommer kun, hvis børnene trives, lærerne er engagerede og kvalificerede og ledelsen er professionel. 4 Der er mange eksempler på undersøgelser, som viser, at der ikke er nogen stærk sammenhæng mellem skolestørrelse og fagligt niveau, særligt når der korrigeres for forældrenes uddannelsesbaggrund. Her er nogle autoritative eksempler: Adm. direktør Peter Gorm Hansen fra KL peger på, at evt. faglige stordriftsfordele ved større skoler ikke kan opvejes af, at de mindre skoler har en større nærhed til elever, lærere og skolens sociale omgivelser, ligesom de mindre skoler har en større fleksibilitet og omstillingsparathed, fordi lærerne er vant til at løse forskellige typer opgaver. Professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole slår fast, at det er engagementet hos lærere og forældre, som centralt for skolekvaliteten ikke skolestørrelsen. Forskningsleder Eskil Heinesen fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) fremhæver en anden fordel ved mindre skoler, nemlig lave klassekvotienter, som giver læreren lettere overbliver over den enkelte elev og bedre tid til situationsbestemt og individtilpasset undervisning. Lektor Jens Mejding fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole konkluderer i en undersøgelse af sammenhængen mellem elevtal og den gennemsnitlige karakter i matematik (PISA-tal), at skolestørrelsen ikke har nogen selvstændig effekt for den faglige kvalitet, da sammenhængen forsvinder, når der kontrolleres for socio-økonomisk baggrund. UNI-C (Danmarks IT-center for uddannelse og forskning) finder i en analyse for Skolens Rejsehold, at sammenhængen mellem skolestørrelse og karakterer stort set forsvinder, når der kontrolleres for elevbaggrund (forældrenes uddannelsesbaggrund). Desuden viser Skolens Rejseholds spørgeskemaundersøgelse, at de små skoler har en markant lavere andel af vikartimer og timeaflysninger end de mellemstore og store skoler. 5 4 Se bl.a. SOPHIA tænketank for pædagogik og dannelse (2010): Hvidbog Skal skolen udvikles eller nedlægges? Om kvalitet i den politiske beslutningsproces. 5 KREVI Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (2010): Konsekvenser af en ændret skolestruktur Et litteraturreview af eksisterende undersøgelser, s. 26. Side 10 af 16

11 Fordi Ramløse har succes med inkluderende fællesskaber Ramløse Skole har gennem årene opbygget en kompetence i specialundervisning og skabt rigtig gode resultater med hensyn til inklusion af elever med særlige behov i skolens normalklasser. Bygningerne i Ramløse understøtter denne inklusion, idet flere af bygningerne er indrettet med klasseværelse, hvorimellem der er placeret mindre lokaler som er velegnede til mindre specialklasser. Specialklasser og andre klasser er placeret tæt sammen og i frikvartererne er alle børn sammen. Hvis fødeskolen indføres, er det Skolebestyrelsens vurdering, at Ramløse mister fundamentet for at kunne give specialklasserne et skoletilbud af høj pædagogisk og faglig kvalitet. Baggrunden for dette er, at det er skrøbeligt for eleverne i specialklasserne at skulle skifte skole og det uanset, hvornår det måtte finde sted i deres skoleforløb. Hvis specialklasserne fortsætter helt til 9. klasse på Ramløse Skole samtidig med, at den omdannes til fødeskole, vil det medføre manglende integration af specialklassernes ældste elever, da der ikke vil være normal -klasser i samme aldersgruppe på skolen. Derfor ser vi det som en fordel for Gribskov Kommune at fastholde og udbygge specialundervisningen på Ramløse Skole. Fordi det gode forældresamarbejde sættes over styr Der er talrige eksempler på forældresamarbejde, der ikke fungerer, når grupper af børn skifter fra én skole til en anden. Det er en stor udfordring at flytte grupper af børn, da de vil blive opfattet som tilflyttere på den nye skole. Tilsvarende tager det lang tid at etablere et godt og fortroligt forældresamarbejde, og det vil være meget ærgerligt at sætte det gode forældresamarbejde over styr. Konkret er der påvist nøje sammenhæng mellem forældrenes evne til at stå sammen om fælles regler om alkoholpolitik i forhold til de ældre elever og de unges alkoholdebut og senere alkoholindtag. Fordi lokal ledelse er afgørende Det er altafgørende for fremtidens folkeskole at have en tilstedeværende og dedikeret daglig leder som engagerer, udvikler og styrer skolen i forhold til skolens målsætninger og de rammer, som er givet skolen. Skolelederens engagement mener vi kun opnås ved at uddelegere og placere ansvar og give beføjelser og frihed til skolens leder. Hvis vi ønsker at højne skolelederes, læreres og pædagogers anseelse er det afgørende, at vi ikke udhuler disse jobs og at vi styrker udfordringerne og arbejdsglæden i disse stillinger. 4.»Den tredje vej«samarbejde med Ny Helsinge Skole og Bjørnehøjskolen Ramløse Skolebestyrelse og Ramløse Skolegruppe vil gå en tredje vej, som baserer sig på en faglig og økonomisk bæredygtig samarbejdsmodel, effektiv brug af it til fjernundervisning og et tæt fagligt og ledelsesmæssigt samarbejde mellem Ramløse Skole, Ny Helsinge Skole og Bjørnehøjskolen. Ny Helsinge Skole vil kunne tilbyde spændende nye fysiske faciliteter til Ramløse Skole og Bjørnehøjskolen, mens Bjørnehøjskolen og Ramløse Skole på anden måde kan supplere hinanden i et tæt samarbejde. Konkret er der store perspektiver i et tæt samarbejde mellem de to gamle skoler, Bjørnehøjskolen og Ramløse Skole. Side 11 af 16

12 Principper for skolesamarbejdet 1. Ramløse Skole skal bevares med et samlet skoletilbud fra 0.- til 9. klasse. 2. Ramløse Skole skal udvikles til en lokalt forankret kvalitetsskole med stor forældreopbakning, masser af social kapital og et velfungerende skolehjem-samarbejde. 3. Ramløse Skole skal have lokal selvbestemmelse under fælles ledelse med Ny Helsinge Skole og Bjørnehøjskolen, og fastholde det høje motivationsniveau og den økonomisk ansvarlighed hos lærerkorps og ledelse. Perspektiver for skolesamarbejdet Ramløse og Bjørnehøj har nogenlunde samme størrelse. Ramløse og Bjørnehøj har hver sine styrker og kan lære af hinanden. Bjørnehøj har en fin faglig tradition. Ramløse er fagligt stærk og nr. 2 blandt kommuneskolerne til at flytte eleverne fagligt i forhold til deres forældres uddannelsesbaggrund (undervisningseffekt). Ramløse Skole har gennem årene opbygget en kompetence vedr. specialundervisning og skabt rigtig gode resultater med hensyn til inklusion af elever med særlige behov i skolens normalklasser. Ramløse bør således fortsat huse specialklasser. Ramløse og Bjørnehøj ligger relativt tæt på hinanden med acceptabel infrastruktur, selvom der skal investeres i bl.a. forlængelse og vedligeholdelse af cykelsti. Ramløse og Bjørnehøj har begge udsigt til faldende elevtal. Ramløse og Bjørnehøj har relativt store behov for genoprettende vedligehold et samarbejde vil muliggøre frasalg eller kondemnering af urentable bygninger. Bjørnehøjskolen har en potentiel udgift til renovering af faglokaler på op til 6,1 mio. kr. denne omkostning kan mindskes, hvis Bjørnehøjskolen deler faglokaler med Ramløse Skole. Målsætninger for skolesamarbejdet Bedre undervisning, fordi der er en større pulje af linjefagsuddannede lærere til rådighed mellem de tre skoler, som kan udnyttes mere optimalt på tværs og efter behov. Undervisningstimetallet skal være på landsgennemsnittet i Det faglige og pædagogiske miljø for lærerne skal fastholdes, så Ramløse Skole fortsat kan tiltrække og fastholde gode lærerkræfter. Det faglige niveau skal styrkes. Ramløse skal i 2015 være i Undervisningsministeriets top 500 målt på afgangskvotient og i CEPOS top 200 målt på undervisningseffekt. Der skal i den forbindelse fortsat være fokus på, at børnene havde en rigtig god trivsel, da trivsel forudsætter gode faglige resultater. 6 Undervisningsprocenten for lærerne i Gribskov Kommune for skoleåret 2009/2010 ikke er så lav, som forventet, men højere end landsgennemsnittet. Side 12 af 16

13 Alle afgangselever fra Ramløse Skole skal i 2015 fortsætte i en ungdomsuddannelse, og 95 pct. af dem skal i 2020 gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed opfylde regeringens målsætning. Klassedannelsen skal ske i samarbejde mellem de tre skoler ud fra klare principper, som tilgodeser nærhed og søskendehensyn, så der opnås en optimal klassedannelse ud fra bl.a. et økonomisk synspunkt. Klassekvotienterne skal optimeres, men som udgangspunkt ikke overstige 22 elever pr. klasse, da store klasser sænker karaktergennemsnittet, jf. AKF. 7 Gevinster ved skolesamarbejdet Samarbejde om udnyttelse af faglokaler og faglærere f.eks. i fagene fransk, tysk, fysik, biologi, engelsk, sløjd og hjemkundskab Bedre udnyttelse af it og virtuel undervisning for at styrke elevernes faglige niveau og it-parathed. Faglige og økonomiske stordriftsfordele ved at udnytte lærerressourcerne bedre gennem virtuel (fjern)undervisning i forbindelse med fælles projekter, emneuger, sprogfag o.l., så flest mulig elever undervises af linjefagsuddannede lærere. Fælles samarbejde om udvikling af nye fagdidaktiske rammer for udskolingsundervisning, der skal forberede eleverne på ungdomsuddannelse. Lodret og vandret samlæsning/klassedannelse. Ramløse Skole skal fortsætte det gode samarbejde og yderligere integrere FO og skole. FO ens tilbud med lektielæsning og stilleklasser skal fortsætte ligesom brugen af pædagoger i 0.-klasserne skal fortsætte at der indføres rullende skolestart Fælles samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner om f.eks. mentorklasser, der skal styrke overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Vi foreslår desuden, at en ny ressourcetildelingsmodel sikrer at, den sum, der hidtil er brugt til korrektion for klasser med under 22 elever, tildeles de små skoler som kompensation for de færre antal klasser grundet det forventede faldende børnetal. Det må således imødeses, at klassekvotienten vil stige når der ændres fra 2- til 1-sporet skole. Det til skoleområdet tilbageførte provenu på 2 mio. kr. bør anvendes hertil at kommunen undersøger det økonomiske potentiale i at integrere andre børneinstitutioner i Ramløse Skoles bygningsmasse, eksempelvis i den nuværende indskolingsblok. Yderligere omflytning eller nedrivning af bygninger skal ses i lyset af valg af struktur for specialklasserne at kommunen overvejer udlejning af ledig bygningsmasse til liberalt erhverv og andre aktiviteter, f.eks. i tilknytning til Ramløse Idrætsforening for at skabe mere liv omkring skolen ved at kanalisere noget af energien fra ildsjælene i Ramløse Hallen til Skolen. Dette vil samtidig bidrage til at styrke forældreengagementet og skole/hjem-samarbejdet. 7 Eskil Heinesen (2007): Estimating class-size effects using variation in subjectspecific classes. Side 13 af 16

14 at kondemnere særligt vedligeholdelseskrævende eller omkostningstunge bygninger på Ramløse Skole at der indføres en ny incitamentsstruktur for bygningsvedligehold eventuelt ved delegering af ansvaret, herunder det økonomiske, for bygningsmassen til den enkelte skole således, at der fastsættes retningslinjer for bygningsvedligeholdelse, idet skolerne fortsat skal kunne trække på ekspertise fra Bygningstjenesten; besparelser på bygningsvedligeholdelse og -drift tilfalder helt eller delvis den enkelte skole at skolerne ansætter håndværkeruddannede pedeller, der kan foretage mindre vedligeholdelses- og reparationsopgaver at Ny Helsinge, Bjørnehøj og Ramløse skoler overvejer, om der skal udvikles en eller flere fagprofiler. Ramløse Skoles nuværende profil den lokale og rummelige skole, bør fremover bør markedsføres langt stærkere med budskaberne - faglig kvalitet og motiverende læringsforløb - det enkelte barn er den enkeltes ansvar alle børn er alles ansvar - vi giver eleverne muligheder ikke begrænsninger - din skole dit ansvar vores skole vores ansvar. at muligheder for fælles drift undersøges udover de faglige synergier er der en række områder, hvor de tre skoler kan samarbejde om driften at det overvejes at etablere et ledelsesteam bestående af de tre skoleledere, hvoraf én udpeges til at være administrativ og økonomisk ansvarlig, og at der hertil knyttes en leder for hhv. børnemiljøet (0.-6. klasse) og ungemiljøet (7.-9. klasse) at kommunens unikke natur indtænkes som et kulturelt og kommercielt aktiv, idet der som led i et offentlig-privat samspil bør udvikles nye koncepter og aktiviteter, som både knytter sig til skolen, idrætten og foreningslivet Side 14 af 16

15 Bilag 1: Skjulte socioøkonomiske omkostninger 18 argumenter mod skolelukninger 1. Faldende huspriser 2. Øget fraflytning (udhuler skattegrundlaget) 3. Mere pendling (tid, energi, penge) 4. Mere forurening 5. Færre ildsjæle 6. Opløsning af tætte fællesskaber 7. Private protestskoler opæder gevinst 8. Sammenklumpning af børn : De svageste risikerer isolation, utryghed 9. Flere penge til specialundervisning 10. Penge til udbygning af byskoler/sfo 11. Tab på nedlagte skoler 12. Tab af et vigtigt, multifunktionelt mødested 13. Tab af en hel stand (lærerne) 14. Skolen river SFO, fodboldklub mv. med i faldet 15. Flere skolebusser, lang transporttid for børn (børn får distanceomkostninger) 16. Færre valgmuligheder for potentielle tilflyttere 17. Attraktionsløs afviklings-kommune 18. Ny skoledistriktsorganisering: Fare for uklar ansvarsfordeling og ledelse Kilde: Professor Gunnar Lind Haase Svendsen fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet Side 15 af 16

16 Bilag 2: Skolelukninger koster på skolebudgettet Udgifter til folkeskolen brutto pr. elev samt antal folkeskoler i 10 udvalgte kommuner med skolelukninger, Side 16 af 16

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet

Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet NOTAT 3 scenarier for fremtidig skolestruktur OPDATERET Dato: 27. september 2011 Sags nr.: 330-20-791 Afdeling: Center for Skole Sagsbehandler: Trine Rose Dette notat beskriver 3 scenarier for fremtidig

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.

Nyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide. BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne

Læs mere

BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen

BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Byrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.

Byrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens

Læs mere

Hvad arbejder vi hen imod?

Hvad arbejder vi hen imod? Resenbro Skole s vision. 1 Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet og n på skolen, fritidsdelen Vision

Læs mere

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Kirsten Linde (A) og Morten Flæng (A) ønsker af kvalitetsmæssige årsager de to skoler/distrikter lagt sammen til én skole/et distrikt i Sevel.

Kirsten Linde (A) og Morten Flæng (A) ønsker af kvalitetsmæssige årsager de to skoler/distrikter lagt sammen til én skole/et distrikt i Sevel. Høringstema 5 Herrup Skole og Sevel Skole. Flertallet i Udvalget ønsker at sammenlægge Herrup Skole og Sevel Skole i et skoleforbund med mulighed for at undervise 0.-3. årg. på Herrup Skole og 0.-7. årgang

Læs mere

NOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur

NOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Kort resume og hovedkonklusion I 2014 og 2015, hvor inklusionsprocenten var meget høj,

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016 Velkommen til borgermøde 25. og 26. april 2016 Styregruppen for folkeskoleanalyse: Præsentation af arbejdet og den videre proces Ved borgmester Jan Petersen Programmet for i aften Styregruppens arbejde

Læs mere

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg

Læs mere

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger Med udarbejdelsen af de 9 spørgsmål som Børn- og Ungeudvalget har udsendt til de lokale skolebestyrelser, er det tydeligt, at der lægges op til at samarbejde med skolebestyrelserne.

Læs mere

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring.

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring. Til: Ringsted Kommune Børne- og Undervisningsudvalget Den 21. december 2010 Forældrene på Søholmskolen www.bevar7klasse.dk Ang: Høringssvar fra forældrene på Søholmskolen vedr.ændring af styrelsesvedtægt

Læs mere

Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel

Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 INDHOLD Indledning side 3 Beskrivelse af processen vedrørende ny skolestruktur side

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Høringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger

Høringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 311628 Brevid. 3033265 Ref. LTS Dir. tlf. 46 31 40 93 lenets@roskilde.dk NOTAT: Sammenfatning af høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur 7. januar 2019 Byrådet

Læs mere

Strukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess

Strukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold

Læs mere

Fælles udgangspunkt for scenarierne

Fælles udgangspunkt for scenarierne Fælles udgangspunkt for scenarierne Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse. 10. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Roskilde Kommune Side 2 af 6 Analyser til budget 2019 vedr. skoleområdet

Roskilde Kommune Side 2 af 6 Analyser til budget 2019 vedr. skoleområdet Roskilde Kommune Sammenfatning af analyser til budget 2019 vedr. skoleområdet 27. juni 2018 Roskilde Kommune Side 2 af 6 1 Indledning Roskilde Kommune har iværksat to temaanalyser i forbindelse med budgetlægningen

Læs mere

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling Side nr. 1 Baggrund for notat Dragør Kommunes afdeling for Skole, Kultur og Fritid har udarbejdet dette notat om baggrunden for en ændret skolestruktur. Notatet belyser de politiske målsætninger for skoleområdet

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Bilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen

Bilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede

Læs mere

Hovedpunkter fra temaanalysen

Hovedpunkter fra temaanalysen Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Høringssvar - September Tildelingsmodel på skoleområdet

Høringssvar - September Tildelingsmodel på skoleområdet Dragør Kommune Att.: Kommunalbestyrelsen Mie Friis Larsen, Skole- og Kulturafdelingen Jesper Tangbæk, direktør Karina Møller, Skole- og Kulturchef CC: Medlemmerne af Store Magleby Skoles bestyrelse Dragør,

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR

17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR 17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Anbefalingernes afsæt Modellerne for en styrket skolestruktur tager afsæt i det kommissorie som Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. okt. 2018. Kommissoriet

Læs mere

Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers, den 23. oktober 2014. Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers Lærerforening har nedenstående kommentarer i forbindelse med forslaget om Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Læs mere

Skoleudvalget og BUF-Sekretariat Børne- og Uddannelsesforvaltningen Torvet 1, 4600 Køge Sendt til: 31.

Skoleudvalget og BUF-Sekretariat Børne- og Uddannelsesforvaltningen Torvet 1, 4600 Køge Sendt til: 31. Skoleudvalget og BUF-Sekretariat Børne- og Uddannelsesforvaltningen Torvet 1, 4600 Køge Sendt til: hoering-su@koege.dk 31. maj 2019 Høringssvar fra Herfølge Skole Bestyrelsen for Herfølge Skole har modtaget

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

Overblik over budskaber i høringssvar

Overblik over budskaber i høringssvar Overblik over budskaber i høringssvar AFSENDER INDHOLD ADMINISTRATIONENS KOMMENTARER Forældrebestyrelsen i Vuggestuen Manegen Forældrebestyrelsen modsætter sig en eventuel sammenlægning af Vuggestuen Manegen

Læs mere

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og

Læs mere

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014

Læs mere

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...

Læs mere

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

17. Folkeskolen - Sektor 3

17. Folkeskolen - Sektor 3 17. Folkeskolen - Sektor 3 Folkeskolens opgaver Sektor 3 består af kommunens fire folkeskoler, PPR, specialundervisning, specialskoler, efterskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler og befordring af elever.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.

Læs mere

Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )

Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ) Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

COMBIPLUS. 1 overbygningsskole på 3 adresser ( 2 i by og 1 på land) landskoler på 4 adresser. 1 byskole på 2 adresser

COMBIPLUS. 1 overbygningsskole på 3 adresser ( 2 i by og 1 på land) landskoler på 4 adresser. 1 byskole på 2 adresser COMBIPLUS 1 overbygningsskole på 3 adresser ( 2 i by og 1 på land) 7. - 10 7. - 10 7. - 10 4 landskoler på 4 adresser 0. 6. 0. 6. 0. 6. 0. 6. 1 byskole på 2 adresser 0. 6. 0. 6. I alt: 6 skoler, heraf

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen.

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 17.01.04-K04-1-14 Dato:25.1.2015 Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. I det følgende

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Dialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20

Dialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20 Dialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20 Gruppe 1 Elev i Fjerritslev koster 36.000 kr. (men koster det ikke mere, hvis man regner underskuddet med?) Elevtalsprognosen for Ørebro passer

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Selvevaluering på RpR

Selvevaluering på RpR Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL

Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur Evalueringen - en del af KB s procesplan

Læs mere

Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole.

Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole. Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole. I oplægget til strukturdrøftelserne fra politikerne var målet, at opnå et driftsrationale

Læs mere

Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole.

Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Analyseområde Høringssvar 7. klasse Vi mener, at 7. klasse skal forblive på de små skoler. Vi indstiller

Læs mere

Præsentation HØRSHOLM KOMMUNE. Scenarier på skoleområdet

Præsentation HØRSHOLM KOMMUNE. Scenarier på skoleområdet Præsentation Scenarier på skoleområdet Indhold 1. Formål og opdrag 2. Forudsætninger 3. Præsentation af scenarier på skoleområdet Formål og opdrag Formålet: At undersøge, om der kan skabes en ny struktur,

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Efter et turbulent år med lockouten i april 13, så glæder vi os til og ser frem til den nye Folkeskolereform, som skal træde i kraft

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området 3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune

Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune 2011 Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune Høringsmateriale Høring vedrørende indførelse af SFO i Dragør Kommune fra 1. august 2011 Social Børn og Kultur Dragør kommune 03-01-2011 Indhold

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere