Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune"

Transkript

1 Røgfri arbejdsplads - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Kræftens Bekæmpelse Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Projekt Forskning og Forebyggelse Oktober 06

2 Røgfri arbejdsplads viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Forfattere: Georg Paludan-Müller, cand.scient., ph.d Joan Bentzen, cand.scient., ph.d. Susanne Aaen, sociolog Anne-Line Brink, cand.scient Bodil Schroll Harboe, cand.comm. Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge, ph.d. Tryk: Holmen Center-Tryk A/S Oplag: 350 eksemplarer Rapporten er udgivet, trykt og distribueret med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Udviklings- og Analysepuljen 05, der også har støttet analysedelen. Kopiering tilladt med præcis kildeangivelse Kræftens Bekæmpelse Rapport 07/06 ISBN Rapporten kan hentes i elektronisk form på: 2

3 Forord Rygning og passiv rygning på arbejdspladsen påvirker både det sociale og det fysiske arbejdsmiljø. Denne rapport videregiver erfaringer fra Brøndby Kommune, der gennemførte indendørs rygeforbud for de ansatte på kommunens arbejdspladser 1. januar 05. Disse erfaringer suppleres af videnskabelig litteratur om rygning, passiv rygning og betydningen af rygeforbud på arbejdspladser. Netværket Nej til passiv rygning udsendte i 05 Hvidbog om passiv rygning, der er status om passiv rygning ud fra medicinsk viden, etik, jura, kemi, fysik, økonomi, meningsmålinger, fokusgruppeinterview og andre landes erfaringer fulgt op med perspektivering, anbefalinger og konklusion. I Hvidbogen kan man finde den baggrundsviden, der ligger til grund for forbud mod indendørs rygning, mens denne rapport beskriver effekten af røgfri arbejdspladser. Rapporten henvender sig til beslutningstagere og personaleansvarlige på det offentlige og private arbejdsmarked, men også andre, der arbejder med sundhedsfremme og tobaksforebyggelse kan have glæde af erfaringerne. Hvert år dør danskere på grund af rygning. Det er hvert fjerde dødsfald i Danmark. Arne Rolighed Kræftens Bekæmpelse Oktober 06 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. RESUMÈ 9 2. BAGGRUND 11 Hvidbog om passiv rygning 11 Røgfri arbejdsplads 11 Hvad er en røgfri arbejdsplads? 11 Røgfrit miljø og røgfri arbejdsplads 12 Formålet med røgfri arbejdsplads 13 Formålet med denne rapport PASSIV RYGNING 14 Passiv rygning og røg 14 Sundhedsskader 14 Indånding af stoffer 15 Tobaksindustriens rolle 15 Koncentrationer og doser 16 Passiv røg på arbejdspladsen 16 Helbredsrisiko på arbejdspladsen RYGEFORBUD 19 Beskyttelse mod passiv rygning 19 Irland 19 Tobaksforbrug og antallet af rygere Holdninger til rygeforbud 21 Irland 21 Europa 21 Danmark 22 Faktorer der influerer på rygeadfærd 22 Social status 22 Arbejde 22 Sygefravær 23 Sygelighed i et samfund uden passiv røg BRØNDBY KOMMUNE 25 Processen i Brøndby Kommune 25 Beslutningen 25 Indledende information 25 Gallup-undersøgelse 25 5

6 Hjælp til rygestop 25 Information 26 Vedtagelse af rygepolitikken 26 Rygestopkurserne 26 Mere information 26 Så sker det 26 Evaluering af rygeforbuddet 26 Stramninger 26 Kræftens Bekæmpelses spørgeskema 27 Gallups spørgeskema 27 Statistiske analyser 27 Metodesvagheder 28 Frafaldsanalyse 28 Forskellige medarbejdere 29 Manglende kontrolgruppe 29 Svarprocenter 29 Demografi 30 Begge undersøgelser undersøgelsen PASSIV RYGNING - RESULTATER 33 Generet af passiv rygning 33 Udsat for passiv rygning 34 Ældreplejen 35 Bevidsthed om passiv rygning og sygdom 36 Holdninger til passiv rygning 37 De vigtigste fund passiv rygning 38 Udsættelse, bevidsthed og holdninger 38 Følg op og skab forbedringer 38 Uvidenhed eller fortrængning 39 Positive holdninger efter forbud RYGEPAUSER OG EFFEKTIVITET Tilrettelæggelse af arbejdet Tid til rygning RYGNING, TOBAKSFORBRUG OG RYGESTOP 44 Ændring i rygemønstret 44 Færre dagligrygere efter forbud 44 Tobaksforbrug 44 6

7 Udendørs rygning 45 Rygning og tobaksforbrug på arbejdet 45 Rygestop 47 De vigtigste fund - rygning, tobaksforbrug og rygestop RYGESTOP FØR OG EFTER FORBUD 51 Forskelle mellem dem, som holdt op med at ryge før og efter rygeforbuddet 51 Betydningen af alder og børn 52 Tobaksforbrug før rygestop og rygning i omgangskreds 53 Sygdom i nærmeste omgangskreds 54 De vigtigste fund rygestop før og efter forbud FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM RYGERE OG EKSRYGERE 57 Forskelle og ligheder mellem rygere og eksrygere 57 Alder, arbejdsforhold, uddannelse og børn 57 Rygning i omgangskredsen 60 Sygdom i omgangskredsen 60 Fysisk aktivitet og BMI 61 Kost 63 Selvbestemmelse og ansvar for sundhed 65 De vigtigste fund - rygere og eksrygere ANBEFALINGER 68 Rygeforbud indendørs eller i arbejdstiden 68 Formål med rygepolitikken 69 Opfølgning og evaluering CHECKLISTE TIL RYGEFORBUD 72 Rygeforbud - hvordan? 72 BILAG 1 75 Kommentarer fra medarbejderne 75 Kommentarer vedr. rygepolitikken 76 Kommentarer vedr. forskelle mellem arbejdspladser LITTERATURLISTE 82 7

8 8

9 1. Resumé I 05 indførte Brøndby Kommune indendørs rygeforbud for alle kommunens ansatte. Rygeforbuddet har været en succes, men erfaringerne fra Brøndby Kommune viser også, at et rygeforbud kræver grundig forberedelse og stadig opfølgning og evaluering. De væsentligste effekter af rygeforbuddet i Brøndby Kommune er: Passiv rygning 81% er positive overfor, at ingen udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen, og kun 3% er negative. Der er sket et fald i andelen af medarbejdere, der føler sig generet af passiv rygning, men 25% af medarbejderne er fortsat udsat for passiv rygning på arbejdet. Måske er uvidenhed om passiv rygning medvirkende årsag til, at så mange stadig er udsat for passiv rygning på arbejdspladsen. Det er især ansatte i ældreplejen, der fortsat er udsat for passiv rygning. Mange tænker ikke på, at passiv røg kan gøre dem syge. Rygepauser Et indendørs rygeforbud på arbejdspladsen synliggør pauser, fordi det bliver tydeligt, når rygere går ud for at ryge. Det kan både være årsag til irritation blandt de kolleger, der føler de skal passe arbejdet imens, men det kan også være årsag til inspiration, fordi det minder kollegerne om, at det er vigtigt at holde pause. Størstedelen af de ansatte i Brøndby Kommune mener, at effektiviteten er uændret efter rygeforbuddet er indført. Men % oplever, at rygepolitikken i større eller mindre grad giver problemer i det daglige arbejde. Det er vigtigt, at følge op på rygeforbuddet, så der kan arbejdes videre med både de negative og positive oplevelser af rygeforbuddet. Rygning og tobaksforbrug Antallet af ansatte, der ryger i Brøndby Kommune er faldet efter det indendørs rygeforbud blev indført. Rygerne ryger efter rygeforbuddet mindre og betydelig færre af dem ryger i arbejdstiden. 9

10 Rygestop Nogen af de ansatte i Brøndby Kommune har brugt rygeforbuddet som en anledning til at holde op med at ryge. Men der er stadig mange, der ryger og mange rygere, der ønsker at holde op. Rapporten forsøger at belyse nogle af de årsager, der kan føre til, at nogen holder op. Evalueringen har vist at variable som børn, alder, uddannelse, tobaksforbrug, rygning i omgangskredsen og sygdom blandt nærmeste familie kan have betydning. 10

11 2. Baggrund Brøndby Kommune var den første danske kommune, som indførte røgfri arbejdsplads. Den 1. januar 05 blev det forbudt for alle ansatte i Brøndby Kommune at ryge indendørs i såvel bygninger som køretøjer. Kræftens Bekæmpelse har i samarbejde med Brøndby Kommune gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse sommeren 05 for at belyse effekten af rygeforbuddet mht. rygevaner, rygning på arbejdspladsen, rygestop og passiv rygning. De indsamlede data er analyseret med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklingsog Analysepulje 05, der også har støttet udgivelse og distribution af denne rapport. Hvidbog om passiv rygning I 05 udgav 16 sundhedsfaglige organisationer Hvidbog om passiv rygning (1). Formålet med Hvidbogen var at give et hurtigt overblik over den eksisterende viden om passiv rygning, men Hvidbogen er også et partsindlæg fra 16 organisationer, som finder, at viden om passiv rygning og skadevirkningerne heraf er så alarmerende, at der bør handles. Hele Hvidbogen kan downloades på cancer.dk/tobak og er en nem indføring i hele baggrunden for indførelse af røgfri arbejdsplads. Røgfri arbejdsplads Hvad er en røgfri arbejdsplads? Begrebet røgfri arbejdsplads dækker over forskellige grader af rygemuligheder og beskyttelse mod passiv rygning. I Brøndby Kommune må de ansatte ikke ryge indendørs, men det er muligt for de ansatte at ryge i det fri - med mindre gældende lovgivning tilsiger andet. De ansatte skal dog udføre arbejde i ikke-røgfri miljøer på ældrecentre, dagcentre, væresteder, cafeer, i private hjem, i selskabsog kursuslokaler og i ekstreme tilfælde med borgere i krise. Generelt kan man skelne mellem, om rygepolitikken sætter grænser for ansatte eller for lokaliteter. Hvis det er de ansatte, der sættes grænser for, er der to hovedkategorier eller modeller: 11

12 Rygning foregår udendørs for de ansatte Evt. med begrænsninger i, hvor der må ryges. Eksempelvis ikke på matriklen, ikke hvor børn eller kunder kan se det, væk fra vinduer og døre. Evt. med begrænsninger i, hvornår der må ryges fx kun i aftalte pauser. Rygning er forbudt for de ansatte i arbejdstiden I begge kategorier er det de ansattes gøren og laden i arbejdstiden, som arbejdsgiver sætter retningslinier og begrænsninger for. Hvis der i stedet sættes grænser for lokaliteterne, vil begrænsningerne også gælde for brugere og kunder. Her er det mere enkelt, da det ikke er de ansattes adfærd, der fokuseres på, men derimod på hvor affaldsstofferne fra rygningen efterlades. Det er med andre ord røgen, og ikke rygerne, der fokuseres på. Og der er kun en model: Al rygning foregår udendørs Evt. med begrænsninger i, hvor tæt på bygninger, der må ryges, hvor synligt der må ryges m.m. På arbejdspladser, hvor man vælger at sætte grænser for de ansatte og ikke for lokaliteter, vil det i mange tilfælde også være nødvendigt at sætte nogle grænser for brugere og kunder. Fx at skelne mellem om det er et privat hjem, hvor arbejdet udføres, eller om det er et offentligt tilgængeligt rum. Røgfrit miljø og røgfri arbejdsplads Udtrykket røgfrit miljø bruges også, hvor der ryges indendørs, men med begrænsninger i, hvor der må ryges (fx gangarealer, rygerum, rygekabiner, kantine, enkeltmandskontorer mm.). Men da den type af begrænsninger ikke gør indåndingsluften røgfri heller ikke i tilstødende lokaler er det et yderst uheldigt udtryk. Det er derfor altid nødvendigt at præcisere, hvad der menes med røgfrit miljø, og arbejde for at sikre, at samme sprogforvirring ikke opstår om begrebet røgfri arbejdsplads ved kun at bruge udtrykket om arbejdspladser, hvor der som minimum er forbud mod at ryge indendørs for de ansatte. 12

13 Formålet med røgfri arbejdsplads Med den viden vi har i dag, er den væsentligste grund til at indføre røgfri arbejdsplads at beskytte mod sundhedsfaren ved passiv rygning. Som tidligere er det også formålstjenstligt at undgå gener som lugt og slimhindeirritation og stridigheder mellem personalegrupper. Andre mål kan være nedsættelse af rengøringsudgifter og vedligeholdelse, og for mange arbejdspladser er det også nødvendigt at sikre, at de sender troværdige signaler og støtter et sundt og fornuftigt image. Derudover opfatter mange - både arbejdsgivere og ansatte og både rygere og ikkerygere - røgfri arbejdsplads som et middel til at få rygerne til at holde op med at ryge. Uanset hvilket formål beslutningstagerne på de enkelte arbejdspladser vælger er det vigtigt at sikre at den model, man vælger, opfylder formålet. Formålet med denne rapport Formålet med denne rapport er at samle noget af den viden, der er publiceret internationalt i videnskabelige undersøgelser samt at analysere den viden, der eksisterer fra spørgeskemaundersøgelser af Brøndby Kommune som røgfri arbejdsplads. Formålet med rapporten er desuden at videregive de erfaringer, Kræftens Bekæmpelse har gjort ved at arbejde med røgfrie arbejdspladser i Danmark. Formålet med at indføre røgfrie arbejdspladser er at undgå udsættelse for passiv rygning, men mange håber også, at det får rygerne til at stoppe med at ryge. Nogen opfatter ligefrem røgfri arbejdsplads som et påbud om at stoppe med at ryge, mens andre mere opfatter det som en hjælp til at stoppe. Derfor er emnet rygestop også behandlet i denne rapport. Det er væsentligt, at den enkelte arbejdsplads gør sig klart, hvad de gerne vil opnå med en røgfri arbejdsplads og sikrer sig, at det bliver meldt klart ud. Det kan skabe både forvirring og modstand, hvis medarbejderne tror det mest handler OM de ryger, og ikke om HVOR de ryger. 13

14 3. Passiv rygning Passiv rygning og den viden, der knytter sig til passiv rygning, rygning på arbejdspladsen og betydningen af rygeforbud er meget kompleks. Derfor berører viden så forskellige elementer som sundhedsskader, koncentrationer, udsættelse, målemetoder, effektivitet af forbud, rygeadfærd, herunder rygestop og tobaksforbrug, industriens rolle, holdninger, social status, sygefravær og arbejdsbelastning. Passiv rygning og røg Hvis der ryges indendørs, vil røgens stoffer fordele sig i rummet og i tilstødende lokaler. De sundhedsskadelige stoffer er til stede i lang tid efter der har været røget, og udluftning kan ikke fjerne alle stofferne. Passiv rygning er altså ikke kun et problem lige mens der ryges, men også efter cigaretten er slukket. Når man indånder luft, hvori der er tobaksrøg, kaldes det passiv rygning eller at være passiv ryger. En ryger er også passiv ryger, når han trækker vejret et sted, hvor der ryges eller har været røget. I hvile trækker man normalt vejret 14 gange per minut. Hvis der har været røget indendørs inhalerer man 6300 gange på en arbejdsdag på 7½ time således stoffer, der kan fremkalde kræft og udløse blodpropper. Luft, der har været røget i, indeholder lavere koncentrationer af stoffer, end den rygerne indånder under rygningen. Rygeren inhalerer kun røgen i få minutter under rygningen, mod de mange timer under passiv rygning. Den samlede dosis stoffer, der optages ved passiv rygning bliver på den måde høj, og især rygerne vil optage store doser, da de både inhalerer stofferne under rygningen og ved normal vejrtrækning. Sundhedsskader Der er endnu kun få undersøgelser, der har set på passiv rygning og de mange sygdomme som egen rygning medfører. Det er de samme stoffer, der indåndes ved rygning og ved passiv rygning, men dosis er svær at opgøre ved passiv rygning, og det kan være svært at finde kontrolpersoner, der slet ikke er udsat for passiv røg. Der er vist en sikker sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft, hjertesygdom og luftvejssygdomme (2), og der er mistanke om, at passiv rygning øger risikoen for flere kræftformer bl.a. brystkræft (3). Kvinder udsat for passiv rygning har øget risiko for at abortere spontant (4;5). Moderens udsættelse for passiv rygning betyder, at barnets fødselsvægt nedsættes (6) og risikoen for at føde for tidligt 14

15 øges (7). Der er påvist genmutationer hos børn af passive rygere, der svarer til dem, som børn hvis mødre ryger under graviditeten fødes med (8). Den gravide kan fraværsmeldes fra arbejdspladsen, hvis arbejdsgiveren ikke kan sikre, at hun kan arbejde uden at blive udsat for passiv røg. Indånding af stoffer Passiv rygning medfører indånding af en lang række giftige komponenter og kræftfremkaldende stoffer og partikler. Eksempler på kræftfremkaldende stoffer, som findes i tobaksrøg er benzen, nitrosaminer og tungmetaller som cadmium og nikkel (9-12). Røgen indeholder også stoffer som ammoniak, fenol og hydrogencyanid (11), der irriterer slimhinderne i øjne og luftveje. Kulilte, toluen og cadmium kan påvirke evnen til at blive gravid og skade fostret (9-11). Røgens indhold af nikotin og kulilte påvirker kroppens funktioner (10;11). F.eks. får nikotin hjertet til at slå hurtigere, og blodtrykket til at stige. Tobaksindustriens rolle Efter en retssag i USA i 1998 fik offentligheden adgang til tobaksindustriens dokumenter og undersøgelser om rygning og passiv rygning. Forskere har siden undersøgt indholdet i disse mange tusinde dokumenter (13;14) og fundet, at tobaksindustrien allerede på et tidligt tidspunkt frygtede, at restriktioner mod passiv rygning på arbejdspladser ville have en væsentlig effekt på det totale tobaksforbrug og dermed på deres omsætning. Tobaksindustrien iværksatte derfor en række tiltag for at forhindre restriktioner, bl.a. ved at producere undersøgelser, som modsagde de videnskabelige undersøgelser, der viste, at passiv rygning er farlig. For offentligheden så forskningen ud, som om den var uafhængig af tobaksindustrien, mens den i virkeligheden i høj grad var styret af denne (13). Barnes og Bero identificerede 106 oversigtsartikler om passiv rygning offentliggjort i perioden 19 til 1995 (15). Af disse 106 artikler var der 37%, som konkluderede, at passiv rygning ikke var skadeligt for helbredet. 74% af disse var skrevet at forfattere, som havde tilknytning til tobaksindustrien. Tobaksindustrien etablerede også organisationer og programmer, som havde til formål at miskreditere den videnskabelige forskning og de styrelser, som arbejdede med de skadelige effekter af passiv rygning (13;14). På den måde lykkedes det i lang tid tobaksindustrien at så tvivl om de 15

16 skadelige virkninger af passiv rygning. Det var først med en monografi i 02 fra WHO s kræftforskningscenter (2) at debatten om skadeligheden stoppede, så man kunne komme i gang med at beskytte mod skadevirkningerne. Koncentrationer og doser Det er meget forskelligt, hvor store koncentrationer af røg medarbejdere på forskellige arbejdspladser udsættes for. Det afhænger bl.a. af hvor store rum, der arbejdes i, hvor mange rygere der er, og hvor mange cigaretter de ryger. Derudover er nogle personalegrupper meget udsat, eksempelvis rengøringspersonale, hvis der er rygerum, de skal rengøre. Ansatte i hotel- og restaurationsbranchen får også store doser fra kundernes rygning. Social- og sundhedspersonale i kommunerne kan også være særligt udsatte, hvis de borgere, de skal hjælpe, ryger. Passiv røg på arbejdspladsen Flere undersøgelser har set på danskernes udsættelse for passiv rygning på arbejdet og spurgt om, man er udsat for passiv rygning. Men der findes ikke en enkel måde at spørge på, som afdækker hvor mange timer og hvilke koncentrationer, man er udsat, og derfor findes der ingen reelle mål for danskernes udsættelse. I undersøgelserne bruges der forskellige typer af spørgsmål og svarkategorier til at måle hvor mange, der er udsat og graden af passiv røg på arbejdspladsen. Derfor er det vanskeligt at sammenligne undersøgelserne og vanskeligt at angive hvor mange, der er udsat i arbejdstiden. Spørgsmål fra tre forskellige undersøgelser er vist i tabel 1-3. Det er svært at vurdere hvordan spørgsmålene opfattes og dermed besvares. Eksempelvis kan spørgsmålet Er du udsat for passiv rygning? Opfattes som Ryges der, mens du er til stede? eller kun som andres rygning. Nogen spørger kun om udsættelse for andres rygning, og andre spørger kun om, der ryges, mens man er i lokalet. Det giver imidlertid ikke noget billede af, om man er udsat, da stofferne fra røgen forbliver i rummet efter rygning. For selvom der ikke ryges, mens man er i kontoret, i kantinen eller på gangen, så indånder man stofferne, når man opholder sig i rum, hvor der har været røget. Alle de viste undersøgelser har derfor en tendens til at undervurdere, hvor mange danskere, der er udsat for passiv rygning på arbejde, og hvor meget de er udsat. 16

17 Tabel 1. Er du udsat for tobaksrøg fra andres rygning? ¼ del af tiden eller mere Sjældent aldrig eller Gennemsnit Bygge og anlæg Erhverv Social og Sundhed Finans, offentligt kontor og adm. % 28% 26% 17% % 72% 74% 83% Kilde: Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) arbejdsmiljøkohorte(16). Svar fra ca. 00 danskere (både rygere og ikkerygere), udsættelse for passiv rygning på arbejdet i år 00 Tabel 2. Er du udsat for passiv rygning på dit arbejde? Køn Gennemsnit Mænd Kvinder Ufaglært og faglært Erhverv Lavere og højere funktionærer Ja, hele dagen 6% 6% 6% 10% 4% Ja, en del af dagen Nej, næsten ikke 21% 24% 18% 29% 19% 16% 17% 15% 13% 17% Nej, slet ikke 57% 53% 62% 48% 59% Kilde: Den årlige rygemonitorering, PLS Rambøll (17). Svar fra ca danskere i beskæftigelse eller under uddannelse (både rygere og ikkerygere) rygevaner i 05 Tabel 3 Hvor mange timer på din arbejdsplads opholder du dig til dagligt i rum, hvor der må ryges? En time eller mere Mindre end en time Alle (ikkerygere og rygere) Køn* Uddannelseslængde* Erhverv* Mænd Kvinder 12 års skolegang eller mindre Mere end 13 års skolegang Ufaglært og faglært Højere funktion ærer 41% 29% 25% 32% 24% 37% 19% 59% 71% 75% 68% 76% 63% 81% Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Svar fra ca danskere i den erhvervsaktive alder ( - 64 år) i 00. *Fordelinger for ikkerygere svar fra ca pers. (18). 17

18 Selvom der ikke kan sættes præcise tal på, hvor mange der er udsat for passiv rygning, og hvor meget de er udsat, giver spørgsmålene et klart billede af, at nogen er mere udsat end andre. Faglærte og ufaglærte er oftere udsat end funktionærer, medarbejdere med korte uddannelser oftere end dem med længere uddannelser og mænd er oftere udsat end kvinder. Der er social ulighed i udsættelsen for passiv rygning. Helbredsrisiko på arbejdspladsen De helbredsmæssige konsekvenser af passiv rygning i form af sygdom og død er svære at opgøre, dels fordi der ikke er gode mål for, hvor mange der er udsat og hvilke doser, de er udsat for, dels fordi det ikke oplyses på dødsattesten eller i Landspatientregistret om passiv rygning har været dødsårsag eller årsag til kontakten med sygehusvæsnet. Derfor er det svært at vurdere, hvor mange, der bliver syge og dør af passiv rygning i Danmark. Ud fra de sparsomme oplysninger, der findes vurderede Arbejdsmiljøinstituttet i 04, at passiv rygning på arbejdspladserne i Danmark årligt var skyld i ca. 50 dødsfald blandt ikkerygere og ca sygdomstilfælde, som førte til hospitalsindlæggelse blandt ikkerygere (19). En europæisk rapport fra 06 vurderer, at passiv rygning i Danmark årligt fører til ca. 0 dødsfald hos ikkerygere og rygere som følge af udsættelse for passiv rygning på arbejdet (). Statens Institut for Folkesundhed vurderer i en rapport fra 06, at passiv rygning på arbejdet og i fritiden årligt er skyld i ca. 00 dødsfald hos ikkerygere og rygere i Danmark (21). De tre forskellige resultater viser, hvor svært det er at vurdere, hvor mange dødsfald eller sygdomstilfælde, der kan tilskrives passiv rygning, når vi ikke ved, hvor meget befolkningen er udsat. Alle tre undersøgelser viser imidlertid, at selvom det ikke er let at måle passiv rygning, så har det konsekvenser. 18

19 4. Rygeforbud Beskyttelse mod passiv rygning Når man indfører rygeforbud på arbejdspladsen er det for at beskytte medarbejderne mod passiv rygning, og det er derfor grundlæggende at undersøge, om der er sket en reduktion i, hvor mange der er udsat, hvor meget de er udsat eller hvor meget røg, de har optaget i kroppen. I flere udenlandske undersøgelser blev de ansatte spurgt, om de var udsat for passiv rygning på arbejdspladsen (22-27). I andre undersøgelser fra USA, Irland og Finland er der foretaget målinger af nikotinindholdet i luften forskellige steder på arbejdspladsen eller målinger af kotininindholdet (nedbrydningsprodukt fra nikotin) i de ansattes spyt kombineret med selvrapportering af, hvorvidt de var udsatte for passiv røg (28-33). Alle undersøgelserne viser, at indførsel af rygeforbud effektivt reducerer, hvor meget medarbejderne udsættes for passiv rygning på arbejdet. Irland Irland har ved lovgivning forbudt indendørs rygning på arbejdspladser og i det offentlige rum. Beskyttelsesgraden af det irske rygeforbud er undersøgt i flere studier, hovedsagligt for hotelarbejdere og for ansatte i barer, pubber og restauranter. Alle undersøgelser viser, at der er sket markant reduktion i, hvor meget medarbejderne udsættes for passiv rygning (32-36). Lovgivningens effektivitet blev undersøgt i interviewundersøgelser ved at spørge både før og efter forbuddet. Der blev spurgt, om der blev røget sidste gang, man befandt sig på forskellige steder. Andelen, der svarede Ja faldt fra 64 til 14% når det gjaldt almindelige arbejdspladser, fra 85% til 3% for restauranter og fra 98% til 5% for barer og pubber (35). Målinger på ikke-rygende bar- og hotelpersonale viste et fald på henholdsvis % og 69% i kotininkoncentrationen i spyt efter indførslen af forbuddet (32;33). Medarbejdernes selvrapportering af hvor meget de var udsat for passiv rygning på arbejdet faldt fra 30- timer/uge til 0 timer/uge (32;33). Målinger af nikotinkoncentration i luften i forskellige barer viste i gennemsnit et fald på 83% efter indførslen af forbuddet (33). 19

20 Tobaksforbrug og antallet af rygere Der er stor interesse for, hvorvidt arbejdspladsens rygeregler har betydning for om rygerne holder op med at ryge. En metaanalyse af 26 studier, fortrinsvis fra USA, men også fra Australien, England, Canada og Tyskland, analyserede effekten af røgfrie arbejdspladser på rygeadfærden. Metaanalysen viste, at indførslen af røgfrie arbejdspladser førte til en reduktion i andelen af rygere på 3,8 procentpoint. Analysen viste desuden, at de tilbageværende rygere røg 3,1 færre cigaretter pr. dag (37). Metaanalysen viser ikke om rygerne søger mod arbejdspladser uden rygerestriktioner og ikkerygerne mod arbejdspladser, hvor der er rygeforbud. Hvis det er tilfældet kan faldet både i andelen af rygere og antal cigaretter røget skyldes, at det er andre medarbejdere, der indgår i undersøgelserne før og efter et rygeforbud. En amerikansk undersøgelse af flere arbejdspladser viste, at 10% af medarbejdere med et rygeforbud på arbejdspladsen rapporterede, at de var udsat for passiv røg (26). En anden amerikansk undersøgelse (25) fandt, at rygere, der var udsat for passiv rygning på arbejdspladsen i mindre end 1 time pr. uge, havde 7 gange så stor en chance for at holde op med at ryge i forhold til rygere, der blev udsat for passiv rygning mere end 2 timer pr.uge. Resultatet af disse to undersøgelser kunne tyde på at det også er nødvendigt at undersøge om rygeforbuddet overholdes, hvis det skal have effekt på rygestop. Endelig har et amerikansk populationsstudie (38) vist, at rygere på arbejdspladser, som indførte eller havde rygeforbud havde 1,9 gange større sandsynlighed for rygeophør end rygere, som arbejdede på arbejdspladser, som ikke havde eller fik rygeforbud. Studiet viste også, at tobaksforbruget blev nedsat med 2,6 cigaretter pr. dag, i forhold til arbejdspladser, hvor der ingen restriktioner var, og kun 0,3% angav, at de havde skiftet arbejde pga. en restriktiv rygepolitik. Samlet ser det ud til, at rygeforbud både nedsætter antallet af rygere og tobaksforbruget. Det kan ikke udelukkes, at nedgangen i rygere og

21 forbrug (også) skyldes, at rygerne er skiftet til andre arbejdspladser og erstattet af ikkerygende medarbejdere. Holdninger til rygeforbud Før man indfører en ændring, kan der være bekymring for om ændringen fører til noget bedre eller noget værre end det, man kender. Flere undersøgelser har spurgt til holdninger til rygeforbud på arbejdspladser både før og efter, det blev indført. Undersøgelser af australske og amerikanske arbejdspladser viser, at når rygeforbuddet er indført, så øges støtten til rygeforbuddet. Dette skift er mest markant for rygerne (28;39). En undersøgelse (24) har også vist, at indførslen af restriktive rygepolitikker førte til færre konflikter mellem rygere og ikkerygere. Irland Irland indførte et generelt rygeforbud indendørs på alle arbejdspladser og offentlige steder i 04. Før indførelsen støttede 67% af befolkningen et forbud, mens 82% støttede det 4 måneder efter det var indført (). I 05 fandt 93% af den irske befolkning, at loven var en god ide (% af rygerne) og 98% mente, at arbejdspladserne nu var sundere pga. rygeforbuddet (). Europa En europæisk rapport () viser, at støtten til rygeforbud på arbejdspladser generelt er høj i europæiske lande. I rapporten har man samlet informationer fra 11 Europæiske lande (ikke fra Danmark) om holdninger til rygeforbud. Kun i to af de 11 undersøgte lande ligger støtten under 50% (Belgien 49% og Finland 47%), mens den for resten af landene ligger mellem 56% og 78%. Ligesom i undersøgelserne fra Irland fandt man, at støtten til rygeforbud øges efter et forbud er blevet indført. Samtidig viste undersøgelsen, at i de lande, hvor der var indført rygeforbud, blev det også overholdt: 94-97% af de adspurgte angav, at forbuddet blev overholdt. 21

22 Danmark I december 05 viste en undersøgelse, at 54% af den danske befolkning støttede indførsel af et generelt rygeforbud indendørs på arbejdspladser, mens 41% var imod og 5% svarede "ved ikke" (17). Af rygerne gik 36% ind for et generelt rygeforbud på arbejdspladser og 58% var imod og 6% svarede "ved ikke". Af ikkerygerne gik 61% ind for forbud, 35% var imod og 4% svarede "ved ikke". Faktorer der influerer på rygeadfærd Social status Andelen af rygere varierer med social status. Social status bliver ofte målt som uddannelsesmæssige baggrund eller erhverv. Den årlige rygemonitorering (17) viser en klar sammenhæng mellem at være dagligryger og længden af ens uddannelse, således at der er færre dagligrygere jo længere uddannelse man har. I 05 var der 33% dagligrygere hos den del af befolkningen, der ingen uddannelse har efter grunduddannelsen (folkeskole, HH, studenter, HF) og kun 17% dagligrygere hos dem med uddannelse over 4 års varighed. Sammenlignes erhvervsgrupper var der i 05 32% dagligrygere blandt ufaglærte og faglærte arbejdere mod 23% blandt lavere og højere funktionærer (17). Den sociale ulighed viser sig også ved andelen, der er udsat for passiv rygning på arbejde. For de personer, der har 12 års skolegang eller mindre, er andelen der er udsat for passiv rygning på arbejde 32%, mens andelen er 24% for dem med 13 års skolegang. 37% af de faglærte og ufaglærte arbejdere er udsat for passiv rygning på arbejde, mens det kun er 19% blandt de højere funktionærer (18). Arbejde Enkelte undersøgelser har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsrelaterede faktorer og rygeadfærd. En svensk undersøgelse (41) fandt en øget sandsynlighed for at være dagligryger ved høj arbejdsbelastning (høje krav og lav grad af kontrol) sammenlignet med dem, som havde lav arbejdsbelastning (lave krav og høj grad af kontrol). En dansk undersøgelse (42) fandt, at sandsynligheden for rygeophør er mindre ved støj på arbejdspladsen og ved høj fysisk 22

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008

Læs mere

Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen Ida Marie Castberg Anne Mette Tranberg Kejs

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer

SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer SKAB EN SUND ARBEJDSPLADS UDEN PASSIV RYGNING! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer Sundhedsstyrelsen Center for

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over-

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over- TEMA Må jeg ryge en (e-)cigaret? KATJA BRUNBJERG MUFF ADVOKAT NINA HAFF JØRGENSEN ADVOKATFULDMÆGTIG Elektroniske cigaretter eller e-cigaretter bliver mere og mere populære herhjemme. I 2012 anvendte 3

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v.

Bestemmelse om røgfri miljø på Norddjurs kommunes arbejdspladser m.v. RYGEPOLITIK GODKENDT Bestemmelser om røgfri miljø på Norddjurs kommunens arbejdspladser I medfør af Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer 5, stk. 1, og den af kommunalbestyrelsen i møde den 6.

Læs mere

Rygeregler på efterskoler

Rygeregler på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR.

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR. Ændring af Lov om røgfrie miljøer Kondition Som et led i regeringens indsat for at bekæmpe rygning blandt unge og dermed beskytte børn og unge mod de sundhedsskadelige konsekvenser rygning og passiv rygning

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere