Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Røgfri arbejdsplads. - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune"

Transkript

1 Røgfri arbejdsplads - viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Kræftens Bekæmpelse Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Projekt Forskning og Forebyggelse Oktober 06

2 Røgfri arbejdsplads viden og erfaringer fra Brøndby Kommune Forfattere: Georg Paludan-Müller, cand.scient., ph.d Joan Bentzen, cand.scient., ph.d. Susanne Aaen, sociolog Anne-Line Brink, cand.scient Bodil Schroll Harboe, cand.comm. Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge, ph.d. Tryk: Holmen Center-Tryk A/S Oplag: 350 eksemplarer Rapporten er udgivet, trykt og distribueret med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Udviklings- og Analysepuljen 05, der også har støttet analysedelen. Kopiering tilladt med præcis kildeangivelse Kræftens Bekæmpelse Rapport 07/06 ISBN Rapporten kan hentes i elektronisk form på: 2

3 Forord Rygning og passiv rygning på arbejdspladsen påvirker både det sociale og det fysiske arbejdsmiljø. Denne rapport videregiver erfaringer fra Brøndby Kommune, der gennemførte indendørs rygeforbud for de ansatte på kommunens arbejdspladser 1. januar 05. Disse erfaringer suppleres af videnskabelig litteratur om rygning, passiv rygning og betydningen af rygeforbud på arbejdspladser. Netværket Nej til passiv rygning udsendte i 05 Hvidbog om passiv rygning, der er status om passiv rygning ud fra medicinsk viden, etik, jura, kemi, fysik, økonomi, meningsmålinger, fokusgruppeinterview og andre landes erfaringer fulgt op med perspektivering, anbefalinger og konklusion. I Hvidbogen kan man finde den baggrundsviden, der ligger til grund for forbud mod indendørs rygning, mens denne rapport beskriver effekten af røgfri arbejdspladser. Rapporten henvender sig til beslutningstagere og personaleansvarlige på det offentlige og private arbejdsmarked, men også andre, der arbejder med sundhedsfremme og tobaksforebyggelse kan have glæde af erfaringerne. Hvert år dør danskere på grund af rygning. Det er hvert fjerde dødsfald i Danmark. Arne Rolighed Kræftens Bekæmpelse Oktober 06 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. RESUMÈ 9 2. BAGGRUND 11 Hvidbog om passiv rygning 11 Røgfri arbejdsplads 11 Hvad er en røgfri arbejdsplads? 11 Røgfrit miljø og røgfri arbejdsplads 12 Formålet med røgfri arbejdsplads 13 Formålet med denne rapport PASSIV RYGNING 14 Passiv rygning og røg 14 Sundhedsskader 14 Indånding af stoffer 15 Tobaksindustriens rolle 15 Koncentrationer og doser 16 Passiv røg på arbejdspladsen 16 Helbredsrisiko på arbejdspladsen RYGEFORBUD 19 Beskyttelse mod passiv rygning 19 Irland 19 Tobaksforbrug og antallet af rygere Holdninger til rygeforbud 21 Irland 21 Europa 21 Danmark 22 Faktorer der influerer på rygeadfærd 22 Social status 22 Arbejde 22 Sygefravær 23 Sygelighed i et samfund uden passiv røg BRØNDBY KOMMUNE 25 Processen i Brøndby Kommune 25 Beslutningen 25 Indledende information 25 Gallup-undersøgelse 25 5

6 Hjælp til rygestop 25 Information 26 Vedtagelse af rygepolitikken 26 Rygestopkurserne 26 Mere information 26 Så sker det 26 Evaluering af rygeforbuddet 26 Stramninger 26 Kræftens Bekæmpelses spørgeskema 27 Gallups spørgeskema 27 Statistiske analyser 27 Metodesvagheder 28 Frafaldsanalyse 28 Forskellige medarbejdere 29 Manglende kontrolgruppe 29 Svarprocenter 29 Demografi 30 Begge undersøgelser undersøgelsen PASSIV RYGNING - RESULTATER 33 Generet af passiv rygning 33 Udsat for passiv rygning 34 Ældreplejen 35 Bevidsthed om passiv rygning og sygdom 36 Holdninger til passiv rygning 37 De vigtigste fund passiv rygning 38 Udsættelse, bevidsthed og holdninger 38 Følg op og skab forbedringer 38 Uvidenhed eller fortrængning 39 Positive holdninger efter forbud RYGEPAUSER OG EFFEKTIVITET Tilrettelæggelse af arbejdet Tid til rygning RYGNING, TOBAKSFORBRUG OG RYGESTOP 44 Ændring i rygemønstret 44 Færre dagligrygere efter forbud 44 Tobaksforbrug 44 6

7 Udendørs rygning 45 Rygning og tobaksforbrug på arbejdet 45 Rygestop 47 De vigtigste fund - rygning, tobaksforbrug og rygestop RYGESTOP FØR OG EFTER FORBUD 51 Forskelle mellem dem, som holdt op med at ryge før og efter rygeforbuddet 51 Betydningen af alder og børn 52 Tobaksforbrug før rygestop og rygning i omgangskreds 53 Sygdom i nærmeste omgangskreds 54 De vigtigste fund rygestop før og efter forbud FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM RYGERE OG EKSRYGERE 57 Forskelle og ligheder mellem rygere og eksrygere 57 Alder, arbejdsforhold, uddannelse og børn 57 Rygning i omgangskredsen 60 Sygdom i omgangskredsen 60 Fysisk aktivitet og BMI 61 Kost 63 Selvbestemmelse og ansvar for sundhed 65 De vigtigste fund - rygere og eksrygere ANBEFALINGER 68 Rygeforbud indendørs eller i arbejdstiden 68 Formål med rygepolitikken 69 Opfølgning og evaluering CHECKLISTE TIL RYGEFORBUD 72 Rygeforbud - hvordan? 72 BILAG 1 75 Kommentarer fra medarbejderne 75 Kommentarer vedr. rygepolitikken 76 Kommentarer vedr. forskelle mellem arbejdspladser LITTERATURLISTE 82 7

8 8

9 1. Resumé I 05 indførte Brøndby Kommune indendørs rygeforbud for alle kommunens ansatte. Rygeforbuddet har været en succes, men erfaringerne fra Brøndby Kommune viser også, at et rygeforbud kræver grundig forberedelse og stadig opfølgning og evaluering. De væsentligste effekter af rygeforbuddet i Brøndby Kommune er: Passiv rygning 81% er positive overfor, at ingen udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen, og kun 3% er negative. Der er sket et fald i andelen af medarbejdere, der føler sig generet af passiv rygning, men 25% af medarbejderne er fortsat udsat for passiv rygning på arbejdet. Måske er uvidenhed om passiv rygning medvirkende årsag til, at så mange stadig er udsat for passiv rygning på arbejdspladsen. Det er især ansatte i ældreplejen, der fortsat er udsat for passiv rygning. Mange tænker ikke på, at passiv røg kan gøre dem syge. Rygepauser Et indendørs rygeforbud på arbejdspladsen synliggør pauser, fordi det bliver tydeligt, når rygere går ud for at ryge. Det kan både være årsag til irritation blandt de kolleger, der føler de skal passe arbejdet imens, men det kan også være årsag til inspiration, fordi det minder kollegerne om, at det er vigtigt at holde pause. Størstedelen af de ansatte i Brøndby Kommune mener, at effektiviteten er uændret efter rygeforbuddet er indført. Men % oplever, at rygepolitikken i større eller mindre grad giver problemer i det daglige arbejde. Det er vigtigt, at følge op på rygeforbuddet, så der kan arbejdes videre med både de negative og positive oplevelser af rygeforbuddet. Rygning og tobaksforbrug Antallet af ansatte, der ryger i Brøndby Kommune er faldet efter det indendørs rygeforbud blev indført. Rygerne ryger efter rygeforbuddet mindre og betydelig færre af dem ryger i arbejdstiden. 9

10 Rygestop Nogen af de ansatte i Brøndby Kommune har brugt rygeforbuddet som en anledning til at holde op med at ryge. Men der er stadig mange, der ryger og mange rygere, der ønsker at holde op. Rapporten forsøger at belyse nogle af de årsager, der kan føre til, at nogen holder op. Evalueringen har vist at variable som børn, alder, uddannelse, tobaksforbrug, rygning i omgangskredsen og sygdom blandt nærmeste familie kan have betydning. 10

11 2. Baggrund Brøndby Kommune var den første danske kommune, som indførte røgfri arbejdsplads. Den 1. januar 05 blev det forbudt for alle ansatte i Brøndby Kommune at ryge indendørs i såvel bygninger som køretøjer. Kræftens Bekæmpelse har i samarbejde med Brøndby Kommune gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse sommeren 05 for at belyse effekten af rygeforbuddet mht. rygevaner, rygning på arbejdspladsen, rygestop og passiv rygning. De indsamlede data er analyseret med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklingsog Analysepulje 05, der også har støttet udgivelse og distribution af denne rapport. Hvidbog om passiv rygning I 05 udgav 16 sundhedsfaglige organisationer Hvidbog om passiv rygning (1). Formålet med Hvidbogen var at give et hurtigt overblik over den eksisterende viden om passiv rygning, men Hvidbogen er også et partsindlæg fra 16 organisationer, som finder, at viden om passiv rygning og skadevirkningerne heraf er så alarmerende, at der bør handles. Hele Hvidbogen kan downloades på cancer.dk/tobak og er en nem indføring i hele baggrunden for indførelse af røgfri arbejdsplads. Røgfri arbejdsplads Hvad er en røgfri arbejdsplads? Begrebet røgfri arbejdsplads dækker over forskellige grader af rygemuligheder og beskyttelse mod passiv rygning. I Brøndby Kommune må de ansatte ikke ryge indendørs, men det er muligt for de ansatte at ryge i det fri - med mindre gældende lovgivning tilsiger andet. De ansatte skal dog udføre arbejde i ikke-røgfri miljøer på ældrecentre, dagcentre, væresteder, cafeer, i private hjem, i selskabsog kursuslokaler og i ekstreme tilfælde med borgere i krise. Generelt kan man skelne mellem, om rygepolitikken sætter grænser for ansatte eller for lokaliteter. Hvis det er de ansatte, der sættes grænser for, er der to hovedkategorier eller modeller: 11

12 Rygning foregår udendørs for de ansatte Evt. med begrænsninger i, hvor der må ryges. Eksempelvis ikke på matriklen, ikke hvor børn eller kunder kan se det, væk fra vinduer og døre. Evt. med begrænsninger i, hvornår der må ryges fx kun i aftalte pauser. Rygning er forbudt for de ansatte i arbejdstiden I begge kategorier er det de ansattes gøren og laden i arbejdstiden, som arbejdsgiver sætter retningslinier og begrænsninger for. Hvis der i stedet sættes grænser for lokaliteterne, vil begrænsningerne også gælde for brugere og kunder. Her er det mere enkelt, da det ikke er de ansattes adfærd, der fokuseres på, men derimod på hvor affaldsstofferne fra rygningen efterlades. Det er med andre ord røgen, og ikke rygerne, der fokuseres på. Og der er kun en model: Al rygning foregår udendørs Evt. med begrænsninger i, hvor tæt på bygninger, der må ryges, hvor synligt der må ryges m.m. På arbejdspladser, hvor man vælger at sætte grænser for de ansatte og ikke for lokaliteter, vil det i mange tilfælde også være nødvendigt at sætte nogle grænser for brugere og kunder. Fx at skelne mellem om det er et privat hjem, hvor arbejdet udføres, eller om det er et offentligt tilgængeligt rum. Røgfrit miljø og røgfri arbejdsplads Udtrykket røgfrit miljø bruges også, hvor der ryges indendørs, men med begrænsninger i, hvor der må ryges (fx gangarealer, rygerum, rygekabiner, kantine, enkeltmandskontorer mm.). Men da den type af begrænsninger ikke gør indåndingsluften røgfri heller ikke i tilstødende lokaler er det et yderst uheldigt udtryk. Det er derfor altid nødvendigt at præcisere, hvad der menes med røgfrit miljø, og arbejde for at sikre, at samme sprogforvirring ikke opstår om begrebet røgfri arbejdsplads ved kun at bruge udtrykket om arbejdspladser, hvor der som minimum er forbud mod at ryge indendørs for de ansatte. 12

13 Formålet med røgfri arbejdsplads Med den viden vi har i dag, er den væsentligste grund til at indføre røgfri arbejdsplads at beskytte mod sundhedsfaren ved passiv rygning. Som tidligere er det også formålstjenstligt at undgå gener som lugt og slimhindeirritation og stridigheder mellem personalegrupper. Andre mål kan være nedsættelse af rengøringsudgifter og vedligeholdelse, og for mange arbejdspladser er det også nødvendigt at sikre, at de sender troværdige signaler og støtter et sundt og fornuftigt image. Derudover opfatter mange - både arbejdsgivere og ansatte og både rygere og ikkerygere - røgfri arbejdsplads som et middel til at få rygerne til at holde op med at ryge. Uanset hvilket formål beslutningstagerne på de enkelte arbejdspladser vælger er det vigtigt at sikre at den model, man vælger, opfylder formålet. Formålet med denne rapport Formålet med denne rapport er at samle noget af den viden, der er publiceret internationalt i videnskabelige undersøgelser samt at analysere den viden, der eksisterer fra spørgeskemaundersøgelser af Brøndby Kommune som røgfri arbejdsplads. Formålet med rapporten er desuden at videregive de erfaringer, Kræftens Bekæmpelse har gjort ved at arbejde med røgfrie arbejdspladser i Danmark. Formålet med at indføre røgfrie arbejdspladser er at undgå udsættelse for passiv rygning, men mange håber også, at det får rygerne til at stoppe med at ryge. Nogen opfatter ligefrem røgfri arbejdsplads som et påbud om at stoppe med at ryge, mens andre mere opfatter det som en hjælp til at stoppe. Derfor er emnet rygestop også behandlet i denne rapport. Det er væsentligt, at den enkelte arbejdsplads gør sig klart, hvad de gerne vil opnå med en røgfri arbejdsplads og sikrer sig, at det bliver meldt klart ud. Det kan skabe både forvirring og modstand, hvis medarbejderne tror det mest handler OM de ryger, og ikke om HVOR de ryger. 13

14 3. Passiv rygning Passiv rygning og den viden, der knytter sig til passiv rygning, rygning på arbejdspladsen og betydningen af rygeforbud er meget kompleks. Derfor berører viden så forskellige elementer som sundhedsskader, koncentrationer, udsættelse, målemetoder, effektivitet af forbud, rygeadfærd, herunder rygestop og tobaksforbrug, industriens rolle, holdninger, social status, sygefravær og arbejdsbelastning. Passiv rygning og røg Hvis der ryges indendørs, vil røgens stoffer fordele sig i rummet og i tilstødende lokaler. De sundhedsskadelige stoffer er til stede i lang tid efter der har været røget, og udluftning kan ikke fjerne alle stofferne. Passiv rygning er altså ikke kun et problem lige mens der ryges, men også efter cigaretten er slukket. Når man indånder luft, hvori der er tobaksrøg, kaldes det passiv rygning eller at være passiv ryger. En ryger er også passiv ryger, når han trækker vejret et sted, hvor der ryges eller har været røget. I hvile trækker man normalt vejret 14 gange per minut. Hvis der har været røget indendørs inhalerer man 6300 gange på en arbejdsdag på 7½ time således stoffer, der kan fremkalde kræft og udløse blodpropper. Luft, der har været røget i, indeholder lavere koncentrationer af stoffer, end den rygerne indånder under rygningen. Rygeren inhalerer kun røgen i få minutter under rygningen, mod de mange timer under passiv rygning. Den samlede dosis stoffer, der optages ved passiv rygning bliver på den måde høj, og især rygerne vil optage store doser, da de både inhalerer stofferne under rygningen og ved normal vejrtrækning. Sundhedsskader Der er endnu kun få undersøgelser, der har set på passiv rygning og de mange sygdomme som egen rygning medfører. Det er de samme stoffer, der indåndes ved rygning og ved passiv rygning, men dosis er svær at opgøre ved passiv rygning, og det kan være svært at finde kontrolpersoner, der slet ikke er udsat for passiv røg. Der er vist en sikker sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft, hjertesygdom og luftvejssygdomme (2), og der er mistanke om, at passiv rygning øger risikoen for flere kræftformer bl.a. brystkræft (3). Kvinder udsat for passiv rygning har øget risiko for at abortere spontant (4;5). Moderens udsættelse for passiv rygning betyder, at barnets fødselsvægt nedsættes (6) og risikoen for at føde for tidligt 14

15 øges (7). Der er påvist genmutationer hos børn af passive rygere, der svarer til dem, som børn hvis mødre ryger under graviditeten fødes med (8). Den gravide kan fraværsmeldes fra arbejdspladsen, hvis arbejdsgiveren ikke kan sikre, at hun kan arbejde uden at blive udsat for passiv røg. Indånding af stoffer Passiv rygning medfører indånding af en lang række giftige komponenter og kræftfremkaldende stoffer og partikler. Eksempler på kræftfremkaldende stoffer, som findes i tobaksrøg er benzen, nitrosaminer og tungmetaller som cadmium og nikkel (9-12). Røgen indeholder også stoffer som ammoniak, fenol og hydrogencyanid (11), der irriterer slimhinderne i øjne og luftveje. Kulilte, toluen og cadmium kan påvirke evnen til at blive gravid og skade fostret (9-11). Røgens indhold af nikotin og kulilte påvirker kroppens funktioner (10;11). F.eks. får nikotin hjertet til at slå hurtigere, og blodtrykket til at stige. Tobaksindustriens rolle Efter en retssag i USA i 1998 fik offentligheden adgang til tobaksindustriens dokumenter og undersøgelser om rygning og passiv rygning. Forskere har siden undersøgt indholdet i disse mange tusinde dokumenter (13;14) og fundet, at tobaksindustrien allerede på et tidligt tidspunkt frygtede, at restriktioner mod passiv rygning på arbejdspladser ville have en væsentlig effekt på det totale tobaksforbrug og dermed på deres omsætning. Tobaksindustrien iværksatte derfor en række tiltag for at forhindre restriktioner, bl.a. ved at producere undersøgelser, som modsagde de videnskabelige undersøgelser, der viste, at passiv rygning er farlig. For offentligheden så forskningen ud, som om den var uafhængig af tobaksindustrien, mens den i virkeligheden i høj grad var styret af denne (13). Barnes og Bero identificerede 106 oversigtsartikler om passiv rygning offentliggjort i perioden 19 til 1995 (15). Af disse 106 artikler var der 37%, som konkluderede, at passiv rygning ikke var skadeligt for helbredet. 74% af disse var skrevet at forfattere, som havde tilknytning til tobaksindustrien. Tobaksindustrien etablerede også organisationer og programmer, som havde til formål at miskreditere den videnskabelige forskning og de styrelser, som arbejdede med de skadelige effekter af passiv rygning (13;14). På den måde lykkedes det i lang tid tobaksindustrien at så tvivl om de 15

16 skadelige virkninger af passiv rygning. Det var først med en monografi i 02 fra WHO s kræftforskningscenter (2) at debatten om skadeligheden stoppede, så man kunne komme i gang med at beskytte mod skadevirkningerne. Koncentrationer og doser Det er meget forskelligt, hvor store koncentrationer af røg medarbejdere på forskellige arbejdspladser udsættes for. Det afhænger bl.a. af hvor store rum, der arbejdes i, hvor mange rygere der er, og hvor mange cigaretter de ryger. Derudover er nogle personalegrupper meget udsat, eksempelvis rengøringspersonale, hvis der er rygerum, de skal rengøre. Ansatte i hotel- og restaurationsbranchen får også store doser fra kundernes rygning. Social- og sundhedspersonale i kommunerne kan også være særligt udsatte, hvis de borgere, de skal hjælpe, ryger. Passiv røg på arbejdspladsen Flere undersøgelser har set på danskernes udsættelse for passiv rygning på arbejdet og spurgt om, man er udsat for passiv rygning. Men der findes ikke en enkel måde at spørge på, som afdækker hvor mange timer og hvilke koncentrationer, man er udsat, og derfor findes der ingen reelle mål for danskernes udsættelse. I undersøgelserne bruges der forskellige typer af spørgsmål og svarkategorier til at måle hvor mange, der er udsat og graden af passiv røg på arbejdspladsen. Derfor er det vanskeligt at sammenligne undersøgelserne og vanskeligt at angive hvor mange, der er udsat i arbejdstiden. Spørgsmål fra tre forskellige undersøgelser er vist i tabel 1-3. Det er svært at vurdere hvordan spørgsmålene opfattes og dermed besvares. Eksempelvis kan spørgsmålet Er du udsat for passiv rygning? Opfattes som Ryges der, mens du er til stede? eller kun som andres rygning. Nogen spørger kun om udsættelse for andres rygning, og andre spørger kun om, der ryges, mens man er i lokalet. Det giver imidlertid ikke noget billede af, om man er udsat, da stofferne fra røgen forbliver i rummet efter rygning. For selvom der ikke ryges, mens man er i kontoret, i kantinen eller på gangen, så indånder man stofferne, når man opholder sig i rum, hvor der har været røget. Alle de viste undersøgelser har derfor en tendens til at undervurdere, hvor mange danskere, der er udsat for passiv rygning på arbejde, og hvor meget de er udsat. 16

17 Tabel 1. Er du udsat for tobaksrøg fra andres rygning? ¼ del af tiden eller mere Sjældent aldrig eller Gennemsnit Bygge og anlæg Erhverv Social og Sundhed Finans, offentligt kontor og adm. % 28% 26% 17% % 72% 74% 83% Kilde: Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) arbejdsmiljøkohorte(16). Svar fra ca. 00 danskere (både rygere og ikkerygere), udsættelse for passiv rygning på arbejdet i år 00 Tabel 2. Er du udsat for passiv rygning på dit arbejde? Køn Gennemsnit Mænd Kvinder Ufaglært og faglært Erhverv Lavere og højere funktionærer Ja, hele dagen 6% 6% 6% 10% 4% Ja, en del af dagen Nej, næsten ikke 21% 24% 18% 29% 19% 16% 17% 15% 13% 17% Nej, slet ikke 57% 53% 62% 48% 59% Kilde: Den årlige rygemonitorering, PLS Rambøll (17). Svar fra ca danskere i beskæftigelse eller under uddannelse (både rygere og ikkerygere) rygevaner i 05 Tabel 3 Hvor mange timer på din arbejdsplads opholder du dig til dagligt i rum, hvor der må ryges? En time eller mere Mindre end en time Alle (ikkerygere og rygere) Køn* Uddannelseslængde* Erhverv* Mænd Kvinder 12 års skolegang eller mindre Mere end 13 års skolegang Ufaglært og faglært Højere funktion ærer 41% 29% 25% 32% 24% 37% 19% 59% 71% 75% 68% 76% 63% 81% Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Svar fra ca danskere i den erhvervsaktive alder ( - 64 år) i 00. *Fordelinger for ikkerygere svar fra ca pers. (18). 17

18 Selvom der ikke kan sættes præcise tal på, hvor mange der er udsat for passiv rygning, og hvor meget de er udsat, giver spørgsmålene et klart billede af, at nogen er mere udsat end andre. Faglærte og ufaglærte er oftere udsat end funktionærer, medarbejdere med korte uddannelser oftere end dem med længere uddannelser og mænd er oftere udsat end kvinder. Der er social ulighed i udsættelsen for passiv rygning. Helbredsrisiko på arbejdspladsen De helbredsmæssige konsekvenser af passiv rygning i form af sygdom og død er svære at opgøre, dels fordi der ikke er gode mål for, hvor mange der er udsat og hvilke doser, de er udsat for, dels fordi det ikke oplyses på dødsattesten eller i Landspatientregistret om passiv rygning har været dødsårsag eller årsag til kontakten med sygehusvæsnet. Derfor er det svært at vurdere, hvor mange, der bliver syge og dør af passiv rygning i Danmark. Ud fra de sparsomme oplysninger, der findes vurderede Arbejdsmiljøinstituttet i 04, at passiv rygning på arbejdspladserne i Danmark årligt var skyld i ca. 50 dødsfald blandt ikkerygere og ca sygdomstilfælde, som førte til hospitalsindlæggelse blandt ikkerygere (19). En europæisk rapport fra 06 vurderer, at passiv rygning i Danmark årligt fører til ca. 0 dødsfald hos ikkerygere og rygere som følge af udsættelse for passiv rygning på arbejdet (). Statens Institut for Folkesundhed vurderer i en rapport fra 06, at passiv rygning på arbejdet og i fritiden årligt er skyld i ca. 00 dødsfald hos ikkerygere og rygere i Danmark (21). De tre forskellige resultater viser, hvor svært det er at vurdere, hvor mange dødsfald eller sygdomstilfælde, der kan tilskrives passiv rygning, når vi ikke ved, hvor meget befolkningen er udsat. Alle tre undersøgelser viser imidlertid, at selvom det ikke er let at måle passiv rygning, så har det konsekvenser. 18

19 4. Rygeforbud Beskyttelse mod passiv rygning Når man indfører rygeforbud på arbejdspladsen er det for at beskytte medarbejderne mod passiv rygning, og det er derfor grundlæggende at undersøge, om der er sket en reduktion i, hvor mange der er udsat, hvor meget de er udsat eller hvor meget røg, de har optaget i kroppen. I flere udenlandske undersøgelser blev de ansatte spurgt, om de var udsat for passiv rygning på arbejdspladsen (22-27). I andre undersøgelser fra USA, Irland og Finland er der foretaget målinger af nikotinindholdet i luften forskellige steder på arbejdspladsen eller målinger af kotininindholdet (nedbrydningsprodukt fra nikotin) i de ansattes spyt kombineret med selvrapportering af, hvorvidt de var udsatte for passiv røg (28-33). Alle undersøgelserne viser, at indførsel af rygeforbud effektivt reducerer, hvor meget medarbejderne udsættes for passiv rygning på arbejdet. Irland Irland har ved lovgivning forbudt indendørs rygning på arbejdspladser og i det offentlige rum. Beskyttelsesgraden af det irske rygeforbud er undersøgt i flere studier, hovedsagligt for hotelarbejdere og for ansatte i barer, pubber og restauranter. Alle undersøgelser viser, at der er sket markant reduktion i, hvor meget medarbejderne udsættes for passiv rygning (32-36). Lovgivningens effektivitet blev undersøgt i interviewundersøgelser ved at spørge både før og efter forbuddet. Der blev spurgt, om der blev røget sidste gang, man befandt sig på forskellige steder. Andelen, der svarede Ja faldt fra 64 til 14% når det gjaldt almindelige arbejdspladser, fra 85% til 3% for restauranter og fra 98% til 5% for barer og pubber (35). Målinger på ikke-rygende bar- og hotelpersonale viste et fald på henholdsvis % og 69% i kotininkoncentrationen i spyt efter indførslen af forbuddet (32;33). Medarbejdernes selvrapportering af hvor meget de var udsat for passiv rygning på arbejdet faldt fra 30- timer/uge til 0 timer/uge (32;33). Målinger af nikotinkoncentration i luften i forskellige barer viste i gennemsnit et fald på 83% efter indførslen af forbuddet (33). 19

20 Tobaksforbrug og antallet af rygere Der er stor interesse for, hvorvidt arbejdspladsens rygeregler har betydning for om rygerne holder op med at ryge. En metaanalyse af 26 studier, fortrinsvis fra USA, men også fra Australien, England, Canada og Tyskland, analyserede effekten af røgfrie arbejdspladser på rygeadfærden. Metaanalysen viste, at indførslen af røgfrie arbejdspladser førte til en reduktion i andelen af rygere på 3,8 procentpoint. Analysen viste desuden, at de tilbageværende rygere røg 3,1 færre cigaretter pr. dag (37). Metaanalysen viser ikke om rygerne søger mod arbejdspladser uden rygerestriktioner og ikkerygerne mod arbejdspladser, hvor der er rygeforbud. Hvis det er tilfældet kan faldet både i andelen af rygere og antal cigaretter røget skyldes, at det er andre medarbejdere, der indgår i undersøgelserne før og efter et rygeforbud. En amerikansk undersøgelse af flere arbejdspladser viste, at 10% af medarbejdere med et rygeforbud på arbejdspladsen rapporterede, at de var udsat for passiv røg (26). En anden amerikansk undersøgelse (25) fandt, at rygere, der var udsat for passiv rygning på arbejdspladsen i mindre end 1 time pr. uge, havde 7 gange så stor en chance for at holde op med at ryge i forhold til rygere, der blev udsat for passiv rygning mere end 2 timer pr.uge. Resultatet af disse to undersøgelser kunne tyde på at det også er nødvendigt at undersøge om rygeforbuddet overholdes, hvis det skal have effekt på rygestop. Endelig har et amerikansk populationsstudie (38) vist, at rygere på arbejdspladser, som indførte eller havde rygeforbud havde 1,9 gange større sandsynlighed for rygeophør end rygere, som arbejdede på arbejdspladser, som ikke havde eller fik rygeforbud. Studiet viste også, at tobaksforbruget blev nedsat med 2,6 cigaretter pr. dag, i forhold til arbejdspladser, hvor der ingen restriktioner var, og kun 0,3% angav, at de havde skiftet arbejde pga. en restriktiv rygepolitik. Samlet ser det ud til, at rygeforbud både nedsætter antallet af rygere og tobaksforbruget. Det kan ikke udelukkes, at nedgangen i rygere og

21 forbrug (også) skyldes, at rygerne er skiftet til andre arbejdspladser og erstattet af ikkerygende medarbejdere. Holdninger til rygeforbud Før man indfører en ændring, kan der være bekymring for om ændringen fører til noget bedre eller noget værre end det, man kender. Flere undersøgelser har spurgt til holdninger til rygeforbud på arbejdspladser både før og efter, det blev indført. Undersøgelser af australske og amerikanske arbejdspladser viser, at når rygeforbuddet er indført, så øges støtten til rygeforbuddet. Dette skift er mest markant for rygerne (28;39). En undersøgelse (24) har også vist, at indførslen af restriktive rygepolitikker førte til færre konflikter mellem rygere og ikkerygere. Irland Irland indførte et generelt rygeforbud indendørs på alle arbejdspladser og offentlige steder i 04. Før indførelsen støttede 67% af befolkningen et forbud, mens 82% støttede det 4 måneder efter det var indført (). I 05 fandt 93% af den irske befolkning, at loven var en god ide (% af rygerne) og 98% mente, at arbejdspladserne nu var sundere pga. rygeforbuddet (). Europa En europæisk rapport () viser, at støtten til rygeforbud på arbejdspladser generelt er høj i europæiske lande. I rapporten har man samlet informationer fra 11 Europæiske lande (ikke fra Danmark) om holdninger til rygeforbud. Kun i to af de 11 undersøgte lande ligger støtten under 50% (Belgien 49% og Finland 47%), mens den for resten af landene ligger mellem 56% og 78%. Ligesom i undersøgelserne fra Irland fandt man, at støtten til rygeforbud øges efter et forbud er blevet indført. Samtidig viste undersøgelsen, at i de lande, hvor der var indført rygeforbud, blev det også overholdt: 94-97% af de adspurgte angav, at forbuddet blev overholdt. 21

22 Danmark I december 05 viste en undersøgelse, at 54% af den danske befolkning støttede indførsel af et generelt rygeforbud indendørs på arbejdspladser, mens 41% var imod og 5% svarede "ved ikke" (17). Af rygerne gik 36% ind for et generelt rygeforbud på arbejdspladser og 58% var imod og 6% svarede "ved ikke". Af ikkerygerne gik 61% ind for forbud, 35% var imod og 4% svarede "ved ikke". Faktorer der influerer på rygeadfærd Social status Andelen af rygere varierer med social status. Social status bliver ofte målt som uddannelsesmæssige baggrund eller erhverv. Den årlige rygemonitorering (17) viser en klar sammenhæng mellem at være dagligryger og længden af ens uddannelse, således at der er færre dagligrygere jo længere uddannelse man har. I 05 var der 33% dagligrygere hos den del af befolkningen, der ingen uddannelse har efter grunduddannelsen (folkeskole, HH, studenter, HF) og kun 17% dagligrygere hos dem med uddannelse over 4 års varighed. Sammenlignes erhvervsgrupper var der i 05 32% dagligrygere blandt ufaglærte og faglærte arbejdere mod 23% blandt lavere og højere funktionærer (17). Den sociale ulighed viser sig også ved andelen, der er udsat for passiv rygning på arbejde. For de personer, der har 12 års skolegang eller mindre, er andelen der er udsat for passiv rygning på arbejde 32%, mens andelen er 24% for dem med 13 års skolegang. 37% af de faglærte og ufaglærte arbejdere er udsat for passiv rygning på arbejde, mens det kun er 19% blandt de højere funktionærer (18). Arbejde Enkelte undersøgelser har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsrelaterede faktorer og rygeadfærd. En svensk undersøgelse (41) fandt en øget sandsynlighed for at være dagligryger ved høj arbejdsbelastning (høje krav og lav grad af kontrol) sammenlignet med dem, som havde lav arbejdsbelastning (lave krav og høj grad af kontrol). En dansk undersøgelse (42) fandt, at sandsynligheden for rygeophør er mindre ved støj på arbejdspladsen og ved høj fysisk 22

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland

Læs mere

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17

Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Rygning på arbejdspladserne

Rygning på arbejdspladserne 8. november 2016 Rygning på arbejdspladserne FOA har i oktober 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om rygning på arbejdspladsen blandt medlemmerne af forbundets medlemspanel. Målgruppen for undersøgelsen

Læs mere

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder Er du...? Mand 2172 48,0% Kvinde 2351 52,0% Alder 15-19 år 351 7,8% 20-29 år 631 14,0% 30-39 år 760 16,8% 40-49 år 816 18,0% 50-59 år 725 16,0% 60-69 år 782 17,3% 70+ 458 10,1% Region Hovedstaden 1343

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse

Læs mere

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev

Læs mere

1... Meddelelse: Edge City Network -Sundhedskonference i Ballerup Kommune d.16. maj 2006.2

1... Meddelelse: Edge City Network -Sundhedskonference i Ballerup Kommune d.16. maj 2006.2 Møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget tirsdag den 14. marts 2006, Kl. 13.00 i udvalgsværelse 1 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelse: Edge City Network -Sundhedskonference i Ballerup Kommune

Læs mere

RØGFRI ARBEJDSTID. - Processtrategi for implementeringen

RØGFRI ARBEJDSTID. - Processtrategi for implementeringen RØGFRI ARBEJDSTID - Processtrategi for implementeringen Hjerteforeningen 2017 Hvorfor Røgfri arbejdstid? Røgfri arbejdstid betyder, at de ansatte ikke må ryge i arbejdstiden. Reglerne gælder hele arbejdstiden,

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger FOA Kampagne og Analyse December 2011 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål

Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål Monitorering af rygevaner, 2003 Frekvenstabeller for samtlige spørgsmål 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 88 2,8 191 6,1 456 14,6 567 18,1 534 17,1

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 30 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 31 Kapitel 3: Indhold Kapitlet gennemgår den gældende lov for det røgfri

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI

IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI 1 Hjerteforeningen har indsamlet erfaringer fra kommuner med Røgfri arbejdstid. Læs her, hvordan I kan implementere Røgfri arbejdstid i jeres kommune.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

Tobaksrøg, 2011. Krydstabeller Alle. Total

Tobaksrøg, 2011. Krydstabeller Alle. Total Køn Alder Region Privat eller offentlig (q5) Hvem bor du sammen med? (q7) Børn i husstanden (q8) Mand Kvinde 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland,

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

DRC har udarbejdet en folder der mere detaljeret beskriver reglerne og fortolkningerne af den nye lov. Folderen kan rekvireres i sekretariatet.

DRC har udarbejdet en folder der mere detaljeret beskriver reglerne og fortolkningerne af den nye lov. Folderen kan rekvireres i sekretariatet. Forslag til rygepolitik Indhold: Situationen Krav til rygepolitikken Hvordan aftales rygepolitikken? Forskellige forslag til rygepolitik for: 1. Små værtshuse og udskænkningssteder (under 40m 2 ) 2. Serveringssteder

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010 Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Evaluerings Rapport om effekten af de elektroniske cigaretter

Evaluerings Rapport om effekten af de elektroniske cigaretter Evaluerings Rapport om effekten af de elektroniske cigaretter udarbejdet af AcceptableChoice Evalueringen er gennemført blandt 631 adspurgte e-cigaret rygere, der alle har investeret i en e-cig af forskellige

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

RYGELOVEN OG PASSIV RØG 26 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning www.op-i-røg.dk 27 Kapitel 3: Hvad siger rygeloven Flere og flere steder bliver det

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,

Læs mere

1. Kan kompetencen til rygepolitik uddelegeres til forældrebestyrelserne i daginstitutioner?

1. Kan kompetencen til rygepolitik uddelegeres til forældrebestyrelserne i daginstitutioner? Notat 12. januar 2016 Sagsbeh.:JARE01 J.nr.: 00.01.00-A00-29-14 HR-afdelingen Redegørelse til Magistraten vedr. ny rygepolitik Magistraten udsatte sagen i møde den 11. januar 2016, idet forvaltningen blev

Læs mere

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total Køn Alder Q2. Region q5. Er du for tiden beskæftiget? q7. Hvem bor du sammen med? Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland,

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere