Amsterdamhandlingsprogrammets f0rste âr kan EIB nu g0re forel0big status over dette initiativ. POSITIV START PÂ DE NYE OMRÂDER UDDANNELSE OG SUNDHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amsterdamhandlingsprogrammets f0rste âr kan EIB nu g0re forel0big status over dette initiativ. POSITIV START PÂ DE NYE OMRÂDER UDDANNELSE OG SUNDHED"

Transkript

1 DEN E U R O P Ä I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K DEN EUROPftlSKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡΩΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ EUROPEAN INVESTMENT BANK ^^^Us NFORMATION BANCO EUROPEO DE INVERSIONES fei' Nr. 99 ISSN BANQUE EUROPEENNE D'INVESTISSEMENT BANCA EUROPEA PER GLI INVESTIMENTI EUROPESE INVESTERINGSBANK BANCO EUROPEU DE INVESTIMENTO EUROOPAN INVESTOINTIPANKKI EUROPEISKA INVESTERINGSBANKEN Forel0big status over ElB's initiativ for fremme af vaekst og beskaeftigelse Med vedtagelsen af sin resolution om vaekst og beskaeftigelse overdrog Det Europaeiske Rad pà m0det i Amsterdam den 1 6. og 1 7. juni EIB nye opgaver ti! st0tte for den 0konomiske aktivitet. Derefter udorbejdede EIB sit Amsterdamhandlingsprogram, der blev godkendt af bestyrelsen den 21. juli og af styrelsesrâdet den 20. august Dette program, der har en l0betid ρά tre àr (September ), skal g0re det muligt for Banken at udlâne yderligere 10 mia ECU i staerkt arbejdskraftintensive eller beskaeftigelsesskabende brancher, nemlig innovative mindre og mellemstore virksomheder, uddannelses- og sundhedssektoren, byfornyelse, milj0forbedring og transeuropaeiske net. Denne indsats er et supplement til Bankens klassiske aktivitet, der bel0ber sig til ca. 25 mia ECU ârlig. Det tidligere Mora hospital, der nu er en del af Cadiz université! Bankens lângivning inden for rammerne af Amsterdamhondlingsprogrammet, der gennemf0res i naert samarbejde med den europaeiske banksektor, ventes at fâ en multiplikotorvirkning, sâledes at der vil kunne stilles knap 20 mia ECU til râdighed for den private sektor i form of samfinansieringer. Efter Amsterdamhandlingsprogrammets f0rste âr kan EIB nu g0re forel0big status over dette initiativ. POSITIV START PÂ DE NYE OMRÂDER UDDANNELSE OG SUNDHED For at kunne forbedre beskaeftigelsen mere direkte har EIB udvidet mâlomrâdet for sine finansieringsbidrag til uddannelses- og sundhedssektoren, der er direkte ramt af budgetrestriktionerne i forskellige mediemsiande. Ud over deres positive virkninger pâ den menneskelige kapital kon projekterne i disse sektorer vaere af vaesentlig betydning for en forbedring of de sociale vilkâr pâ lokalt plan og samtidig have en hurtig virkning pâ beskaeftigelsen. Oversigt ElB's initiativ for fremme af vaekst og beskaeftigelse 1 God start i de nye mâlomrâder uddannelse og sundhed med samlede lânetilsagn ρά 2,8 mia ECU og 17 tilsagn om risikovillig kapital ρά i alt 560 mio ECU, der skal styrke innovative mindre og mellemstore virksomheders kopitalgrundlag. Finansiering af mindre og mellemstore virksomheder i Europa 4 I de fohabne fem ór har mindre og mellemstore virksomheder modtaget knap 11 mia ECU via Bankens globallân. Markant stigning i lângivningen i ansogeriandene 5 Med finansieringsordningen inden tiltraedelsen kon der stilles indtil 7 mia ECU til râdighed i Central- og Osteuropa i treârsperioden ' EIB fremmer vedvarende energi 7 Et af EU's mal er at laegge oget vaegt pâ vedvarende energi, en sektor, som EIB fremmer ved at stille langfristede lân til râdighed for samfundsokonomisk berettigede projekter. ' Indferelsen af euroen 10 Äindringer i forbindelse med ElB's lobende lân. ' ElB-forum under overskriften»den europaeiske udfordring: Investering i arbejdspladser«12 Det fjerde ElB-forum samlede 350 deltagere til droftelser af investeringernes betydning for skabelsen af arbejdspladser. Tre nye evalueringsrapporter om regionudvikiing 14 Til fordel for disse nye mâlomrâder for Bankens finansieringsbidrag havde bestyrelsen et âr efter aktivitetens start givet tilsagn om lân pâ 2,8 mio ECU til 21 projek- ' Specialister fro EIB og OECD drofter bedommelsen of uddonnelsesinvesteringer 15 ElB-prisen

2 D E N EUROP/tisKE I N V E S T E R I N G S B A N K ter eller programmer i 1 4 mediemsiande, hvoraf hovedparten gennemf0res i udviklingsomrôder, hvor behovene for udbygning og modernisering af uddannelsesog sundhedsfaciliteterne generelt er mest presserende. Ultimo September 1998 vor der blevet indgâet aftaler om lân pâ 1,5 mia ECU. De st0rste projekter i sundhedssektoren bestod i modernisering af hospitolsfociliteterne i de nye 0sttyske delstater (Berlin og Mecklenburg-Vorpommern), opf0relsen af et nyt hospital i Thessaloniki samt universitetskiinikker i Spanien og Italien. I uddannelsessektoren gik lânene til universiteter og laereanstalter i Irland, Spanien og Portugal samt gymnasier i det franske overs0ìske département La Réunion og i Skotlond. Der blev givet tilsagn eller indgâet aftaler om saerlige globallân til mindre investeringer i disse sektorer i Frankrig, Belgien, Nederlondene, Danmark, Finland, Graekenlond og Sverige. Formidlernes generelt meget hurtige udnyttelse of disse lân understreger de reelle finansieringsbehov i forbindelse med moderniseringen af mellemstore infrastrukturer for gymnasieog hospitalsuddannelse i de pâgaeldende lande. STYRKELSE AF AKTIVITETEN TIL FORDEL FORTRANSEUROP/tlSKE NET, MILJ0FORBEDRINGOG BYFORNYELSE Inden for rammerne of Amsterdamhondlingsprogrammet sigter EIB ligeledes mod at 0ge sine finansieringsbidrag til transeuropaeiske net, milj0beskyttelse og byfornyelse, der allerede hovde modtaget knap 13 mio ECU i ârsgennemsnit i perioden I blev der givet tilsagn om lân i disse sektorer ρά over 1 5 mia ECU, hvilket er en stigning pâ over 2 mio i forhold til gennemsnittet i de to foregâende âr. I de seneste 12 mâneder er der blevet givet lânetilsagn til nye vejprojekter i Spanien, Portugal og Tyskiand, jernbaneinvesteringer i Finland og Portugal samt lufthovnsudvidelser i hielsingfors, Madrid, Nürnberg, Bosel/Mulhouse og Köln/ Bonn samt pâ Madeira. Lânene til de prioriterede transeuropaeiske net gik til den faste Oresundsforbindelse mellem Danmark og Sverige, h0jhastighedsjernbanen PBKAL i Belgien, en raekke motorvejsafsnit i Graekenlond samt jernbaneinfrostrukturer i Italien og Det Forenede Kongerige. I overensstemmelse med Amsterdamhandlingsprogrammets ând, der er at rette Bankens finansieringsbidrag mod omrâder eller projekter, der lider under begraensningen of de offentlige budgetmidier og kon hove hurtige beskaeftigelsesmaessige virkninger, har EIB udbygget sine finansieringsbidrag til byfornyelse. Istandsaettelse af nedslidte kvorterer eller etablering of forretningscentre i byer er staerkt arbejdskraftintensive projekter, der samtidig styrker byomrâdernes 0konomiske vitolitet og sociale samh0righed. Disse projekter, der for en del gennemf0res of offentlige og private partnerskaber, muligg0r bankfinonsiering of investerinlîîii.î "' Vantaa lufthavn, IHelsingfors ger, der tidligere udelukkende blev finonsieret med offentlige midier. I alt havde Banken ultimo September givet tilsagn om finansiering af 18 projekter eller programmer for byfornyelse i otte lande pâ i alt 3,4 mia. Herof er der allerede indgâet lâneaftaler om 1,7 mia. De st0rste vedr0rer programmer i Mezzogiorno, pâ Balearerne samt i Berlin, DiJsseldorf, Leipzig, Amsterdam, Lissabon, Barcelona og Firenze. Disse investeringer i en raekke sommenhaengende infrastrukturer (vandforsyning og kloakering, energiforsyning, vejforbedring og kollektiv transport, skabelse af rekreative omrâder osv.) omfatter Ì fiere tilfaelde opf0relse af nye boliger eller istandsaettelse af socialboliger (Amsterdam, Lissabon og Mezzogiorno), der hor en ikke ringe indflydelse pâ den 0konomiske og sociale udvikiing sâvel som pâ de pâgaeldende beboeres livskvalitet. Endelig er der inden for rammerne of Amsterdamhondlingsprogrammet blevet givet finansieringstilsogn pâ i alt 1,3 mia til en holv snes mere traditionelle projekter for vandforvaltning og affaldsbehandling i Frankrig, Det Forenede Kongerige, Tyskiand, Spanien, Portugal og Belgien. Heriblandt kan naevnes globallân til finansiering af mindre og mellemstore virksomheders milj0investeringer i Seine-Normandiet i Frankrig. Amsterdamhondlingsprogrammet âbner mulighed for i passende tilfaelde at forh0je loftet over ElB's finansieringsbidrag til indtil 75% for milj0projekter eller transeuropaeiske net. Den er allerede blevet udnyttet til fordel for dels fire projekter i milj0sektoren, nemlig affaldsbehandlingsanlaeg med varmegenvinding i Koblenz (Tyskiand), Chartres (Frankrig) og Brescia (Italien) samt modernisering af byinfrostrukturerne pâ Balearerne, dels tre transeuropaeiske netprojekter i Portugal og Tyskiand. UDLÂNSVINDUET FOR MINDRE OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER: DEN EUROP/LISKE FINANSIERINGS ORDNING FOR TEKNOLOGI OG LAN MED RISIKODELING I ârsgennemsnit skobte de mindre og mellemstore virksomheder med under 100 ansotte i Europa mellem 1988 og 1995 ca nye orbejdspladser, hvori- 9.E I NFORMATION 4-91

3 DEN EUROP/tlSKE INVESTERINGSBANK mod de st0rre virksomheder hvert âr lukkede ca orbejdspladser. De nye beskaeftigelsesmuligheder i Unionen skabes dermed frem for alt i mindre virksomheder i hurtig vaekst, hvis udvikiing i meget betydeligt omfang afhaenger af tilf0rslen af egenkapital som grundlag for opnâelse af bankfinansiering. Bortset fra i Storbritannien er markedet for risikovillig kapital imidlertid endnu i sin vorden i Europa. Amsterdamhandlingsprogrammets vigtigste mal er derfor at udvide Bankens finansieringsmuligheder til fordel for mindre og mellemstore virksomheder som funktion af de saerlige problemer, som disse virksomheder star overfor. For at im0dekomme de 0konomiske behov og i betragtning af bonksektorens muligheder i de forskellige mediemsiande omfatter Amsterdamhandlingsprogrammets udlansvindue for mindre og mellemstore virksomheder en raekke forskellige finansieringsformer, der er udarbejdet i samarbejde med og som komplement til banksektoren og de specialiserede finansieringsinstitutter. Dette udlansvindue tilbyder sâledes muligheder for at udbygge adgangen til risikovillig kapital med risikodeling mellem EIB og de deltogende institutter. Kvoliteten af samarbejdet med en raekke erforne formidiere har muliggjort en hurtig tilrettelaeggelse og gennemf0relse af de f0rste sâdanne forretninger. Med henblik pâ udbygning af finansieringsformer pâ grundlag af risikovillig kapital i EU oprettede EIB i november 1997 sammen med Den Europaeiske Investeringsfond (')»Den Europaeiske Finansieringsordning for Teknologi«som det f0rste konkrete initiativ inden for rammerne of udlânsvinduet for mindre og mellemstore virksomheder og kilde til finansiering af risikovillig kapital med en oprindelig kapital ρά 200 mio ECU, tilvejebrogt af henholdsvis EIB med 1 25 mio og EIF med 75 mio. (') EIF ejes of EIB (40%), Europa-Kommissionen (30%) og 80 banker fra samtlige EU-lande. ElF's kontaktperson er talsmand Ré Verhoeven, 43, bd. J. F. Kennedy, L-2968 Luxembourg, fax: (-H352) Den Europaeiske Finansieringsordning for Teknologi, der administreres of Den Europaeiske Investeringsfond, skal overait i Unionen erhverve kopitolondele i fonde eller selskaber for formidling of risikovillig kapital med speciale i indskud of egenkapital i innovative mindre og mellemstore virksomheder, der er inde i en udviklingsfase. Den har hidtil erhvervet ti kapitalandele i sâdanne fonde i fem EU-lande ρά i alt 40 mio ECU, der takket vaere formidlernes multiplikatoreffekt hor gjort det muligt at stille over 520 mio ECU i risikovillig kapital til râdighed for mindre og mellemstore virksomheder. EIF administrerer desuden finonsieringsordninger, der sigter mod at udbygge den risikovillige kapital of Unionens budgetmidler, der stilles til râdighed via Europa-Kommissionen ρά Europa-Porlamentets initiativ. EIF ràder sâledes frem tii âr 2000 over 350 mio ECU til fremme af fonde for formidling of risikovillig kapital. Disse midier g0r det muligt for Den Europaeiske Investeringsfond at deltoge i en long raekke forretninger for tilvejebringelse af sâvel udviklings- som startkapital. Takket vaere sin direkte kontakt med markedet er EIF desuden i stand til at forene private kilder til risikovillig kapital til fordel for finansieringen of projekter med betydelige muligheder. EGENKAPITAL OG KVASIEGEN- KAPITAL TIL FINANSIERING AF MINDRE OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Med forbillede i procedurerne for formidling af sine klassiske globallân hor Banken i samarbejde med banksektoren indledt en raekke forretninger med risikodeling, der sigter mod at styrke innovative mindre og mellemstore virksomheders kopitolstruktur. I dette 0Jemed stiller den midier til râdighed som supplement til midier fra disse partnere med henblik ρά deres oprettelse af fonde for formidling af risikovillig kapital, styrkelse of deres eksisterende finansieringsordninger eller garontistillelse for sâdanne fonde. Ultimo September 1998 havde EIB givet 1 7 finansieringstilsogn ρά 560 mio fordelt pâ ni lande. Derudover laegger Banken og de formidlende institutter sidste hand ρά en halv snes andre forretninger. Blandt de indgâede finonsieringsaftaler kan naevnes bevillingen af midier til SOFARIS (Société française de garanties des financements des PME) til st0tte for selskabets ydelse af garantier til selskaber for formidling af risikovillig kapital, oprettelsen eller samfinansieringen of selskaber for formidling af risikovillig kapital i samarbejde med IMI (Istituto Mobiliare Italiano), Instituto de Credito Oficial i Spanien, ABN-AMRO Bank, Société Nationale de Crédit et d'investissement i Luxembourg, Swedbonk i Sverige, Banco Português de Investimento, Landesbank Hessen-Thüringen og en raekke sporekasser i Spanien. EIB deler risikoen ved disse forretninger med de formidlende institutter. I dette 0Jemed har styrelsesrâdet inden for rammerne af Amsterdamhondlingsprogrammet bemyndiget Banken til at stille indtil 1 mia ECU af sit driftsoverskud som garanti for sine forretninger. Herof er indtil ca. 800 mio ECU forbeholdt ofdaekningen of risikoen i forbindelse med globallânene med risikodeling, hvis der bliver behov derfor. Under et ventes disse nye tiltog i de tre regnskobsâr, som Amsterdamhondlingsprogrammet omfatter, at g0re det muligt at stille 5-8 mia ECU til râdighed for en styrkelse af innovative mindre og mellemstore virksomheders egenkapital. I Ν F 0 R nl A τ I <i 4 ça 3

4 D E N E U R O P A L I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K Finansiering af mindre og mellemstore virksomheder i Europa Den Europaeiske Investeringsbank, EU's institution for longfrisfet finansiering, spiller en central rolle med hensyn til at fremme Den Europaeiske Unions integration og modernisering, herunder isaer styrkelsen af den europaeiske industris konkurrenceevne. Af afg0rende betydning i denne sommenhaeng er st0tten til mindre og mellemstore virksomheder, idet over 1 8,5 mio eller 99% af samtlige private virksomheder i Europa kan betegnes som sâdanne. At fremme de mindre og mellemstore virksomheders aktivitet er en vigtig del of Den Europaeiske Investeringsbanks arbejde, i- det den mellem og udbetalte knap 1 1 mia ECU Hl fordel for ca mindre og mellemstore projekter i Unionen. Ca. to tredjedele herof gik til mindre og mellemstore virksomheder i udviklingsomrâder. EIB'S GLOBALLÂN I ârenes l0b har EIB opbygget et omfattende og effektivt samarbejde med over 1 30 banker i EU med henblik pâ at fremme investeringer, der gennemf0res of mindre og mellemstore virksomheder. Af hensyn til en rationel drift finansierer EIB mindre og mellemstore virksomheders investeringer indirekte via sine globallân, dvs. kreditlinier, der stilles til râdighed for banksektoren. Da EIB ikke er gearet til direkte ot tage sig af tusinder af mindre og mellemstore virksomheders projekter overait i Unionen, somorbejder den naert med lokale banker og finansielle formidiere, der har den direkte kontakt med virksomhederne, direkte adgong til pâlidelige opiysninger om brancher og lokale forhold samt god f0ling med den skiftende efter$p0rgsel. Endelig foretager de bed0mmelsen of de forelagte projekter. Globallânene kombinerer ElB's evne til at tilvejebringe midier pâ kapitalmarkederne pâ fordelagtige vilkâr (AAA) - der genudlânes til kostprisen, da Banken ikke sigter pâ fortjeneste - og formidlernes f0rstehândskendskob til de mulige aktiviteter og det lokale erhvervslivs reelle behov. UDVIKLINGEN I EIB'S GLOBALLÂN Globallânsordningen, som Banken oprettede i med henblik pâ at finonsiere mindre og mellemstore virksomheder inden for industri og tjenesteydelser, herunder leosingforretninger, vor oprindelig begraenset til mindre og mellemstore virksomheder i udvikiingsomrâder. Med arene er dens mâlomrâde grodvis blevet udvidet og tilpasset erhvervslivets skiftende behov sâvel som Unionens og medlemslondenes 0konomiske politik. De finansierbare investeringer er blevet udvidet til lokale myndigheders projekter for etablering af mindre, offentlige infrastrukturer i udvikiingsomrâder (1979), mindre og mellemstore virksomheders investeringer i en pâlidelig energiforsyning og rotionalisering of energianvendelsen (1980), udvikiing og ibrugtogning af h0jteknologi (1985) samt milj0beskyttelse (1986). I 1987 blev globollânsordningen udvidet til mindre og mellemstore virksomheders investeringer overait i Unionen, og fra 1995 blev sâvel detailhondelen som Serviceindustrien tilf0jet. Ρα det seneste hor EIB indgâet aftaler om formidling of risikovillig kapital til finonsieringsinstitutioner med henblik pâ at udbygge og udvide markedet for risikovillig kapital til gavn for mindre og mellemstore virksomheder i Europa. Det er sket inden for rammerne af Bankens Amsterdomhondlingsprogram (jf. s. 1 ). Globallânsordningen hor bidroget til ot etablere og siden styrke et langsigtet samarbejde mellem EIB og en raekke bank- og finonsieringsinstitutioner i mediemsiandene. Udlânsbeslutningerne traeffes af formidlerne, der ligeledes er ansvarlige for projektbed0mmelsen og rentevilkàrene samt baerer kreditrisikoen i forbindelse med de enkelte mindre og mellemstore virksomheder. Den bedste garanti for videregivelsen of fordelene ved globollânsmidlerne er eksistensen of et konkurrencepraeget marked, der giver mindre og mellemstore virksomheder mulighed for ot vaeige mellem en long raekke forskellige finonsieringskilder og i h0i grad tilskynder de finansielle formidiere til at udarbejde de bedst mulige tiibud. Med henblik herpâ hor EIB l0bende S0gt ot 0ge antollet of formidiere af globallân og hor nu kontakt med et repraesentativt udsnit of banksektoren i hvert land. De sublân under ElB's globallân, som de mindre og mellemstore virksomheder hor opnâet, spaender fro til 1 2,5 mio ECU og kan daekke indtil 50% of projektudgifterne. De aniaegsinvesteringer, som kan fremmes inden for rammerne of ElB's globollânsordning, udg0r derfor mellem og 25 mio ECU. De mindre virksomheder tegner sig for hovedparten, idet over 80% of lânenes antol (og 60% of deres bel0b) er gâet til virksomheder med under 50 ansotte og ca. 95% (85% af bebbet) til virksomheder med indtil 250 ansotte. De investeringer, der blev samfinansieret via globallânsordningen i (2,2 mia ECU, der stilledes til râdighed for mindre og mellemstore virksomheder), bidrog til at skabe co orbejdspladser i denne sektor i Unionen og til at stabilisere andre INFORMATION

5 D E N E U R O P Ä. I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K Markant stigning i lângivningen i ans0gerlandene I 1997 udlânte EIB knap 1,5 mia ECU i de ti central- og 0steuropaeiske lande, der har ans0gt om medlemskob af Den Europaeiske Union. Det er en stigning pâ en tredjedel i forhold til âret f0r og tre gange mere end vaeksten i Bankens samlede lângivning tegner til at blive endnu et rekordâr for EIB, da den hidtil allerede hor udlânt over 2 mia ECU i omrâdet. Oprettelsen of en saerlig finansieringsordning inden tiltraedelsen ρά 3,5 mia ECU i Januar 1998 som supplement til det bredere trearsmondot, der blev godkendt i 1997, bringer de samlede midier til omrâdet op pâ 7 mio ECU i treârsperioden Det saetter EIB i stand til at im0dekomme den store eftersp0rgsel efter Ιάη i samtlige ans0gerlande. ElB's bistand inden tiltraedelsen er tilgaengelig for olle de centraleuropaeiske lande, der forbereder sig pâ at tiltraede Unionen, dvs. bâde dem, der tiltraeder pâ et tidligt tidspunkt, og dem, der beh0ver mere tid. Takket vaere denne holdning kan EIB fremme etobleringen af infrastrukturnet, der knytter disse lande til Unionen og bringer dem taettere pâ dens markeder, men ogsâ bidrage til en 0get integration ans0gerlandene imellem. ElB's hovedformâl er at styrke deres 0konomiske integration som tilfaeldet vor, da Graekenlond, Portugal og Spanien forberedte sig ρά tiltraedelsen. Bankens mâlomrâder i de central- og 0steuropaeiske lande svarer stort set til mâlomrâderne i EU: Regionudvikiing, infrastrukturer for transport og telekommunikotion, en pâlidelig energiforsyning, en effektiv energiudnyttelse, byfornyelse, milj0beskyttelse samt forbedring of industriens konkurrenceevne, herunder specielt de mindre og mellemstore virksomheders. De lânevilkâr, som Banken tilbyder i on- S0gerlandene, svarer i vid udstraekning til vilkârene i mediemsiandene. Dens finansieringsbidrag er saerlig attraktive for investorer i dens traditionelle mâlomrâder, nemlig industri- og infrastrukturprojekter, der gennemf0res af initiotivtogere i den offentlige og private sektor, do disse ikke kon opnâ tilsvarende vilkâr pâ de internationale kopitalmarkeder. Bankens vilkâr er ogsâ fordelagtige for vestlige virksomheder, der investerer i omrâdet, det vaere sig individuel eller som deltagere i faellesforetogender. Som i Unionen kon Banken udlâne indtil 50% af projektomkostningerne, hvilket âbner store muligheder for samfinansiering, isaer med udenlandske kilder. Bankens ry for en omhyggelig projektbed0mmelse baner vejen for sâdanne samfinansieringer og skaber tillid blandt somfinonsieringsportnerne, hvortil ogsâ dens status af EU-institution bidrager. Derved fungerer EIB som katolysator for udenlandske direkte investeringer i de centrolog 0steuropaeiske lande. Dens projektbed0mmelse, krav om korrekte udbud af aftaler og râdgivning til initiotivtogerne i de ofte longe onlaegsperioder styrker denne tillid og hjaelper initiativtagerne til ot udvikle teknisk og 0konomisk baeredygtige projekter. Banken yder sin sagkyndige râdgivning pâ grundlag of 40 ârs erfaring med finansiering of en long raekke infrastruktur- og industriinvesteringer. EIB er begyndt ot udstede obligationer pâ euromarkederne i en raekke centrolog 0steuropaeiske volutoer (tjekkiske og estiske kroner samt syntetiske zloty), sâledes ot den under overholdelse of den nationale lovgivning kan yde lân i lokale valutaer og derved eliminere kursrisikoen for lântagerne. Derved kon plocering of obligationer i central- og 0steuropaeiske volutoer pâ euromarkederne bidrage til at konolisere de vestlige landes opsparing i retning af finansiering af Central- og 0steuropas 0konomiske modernisering. EIB hor allerede placeret sine AAA-obligotioner pâ det ungarske kopitalmorked og agter at g0re ligesâ pâ det tjekkiske f0rst i 1 999, hvorved den bidrager til de respektive kopitolmorkeders udvikiing, isaer de laengere markeder. Dette svarer til dens tidligere indsats til fordel for det graeske, portugisiske og spanske marked. FOKUS PÂTRANSPORTPROJEKTER Hovedparten af de 2 mia ECU, der blev udlânt til projekter i Central- og 0steuropo i de f0rste ti mâneder of 1 998, gik til tronsportprojekter, bl.o. modernisering of jernbanelinier i Ungarn og Rumaenien, vejforbedringer i Bulgarien, Litauen, Polen, Tjekkiet, Rumaenien og Slovenien samt bytronsportprojekter i Budapest, Krakov/ og Katowice. Blandt de 0vrige projekter kan naevnes en fobrik for fremstilling af dieselmotorer i det 0vre Siesien og et gosfyret kroftvormevaerk i Bratislava. 1 Slovokiet og Slovenien bidrog Banken til finansieringen of mobiltelefonnet. Der blev stillet globallân pâ i oit 80 mio ECU til râdighed for forretningsbanker. De indgik i mindre og mellemstore projekter i produktionssektoren i Ungarn, Tjekkiet, Litauen, Rumaenien og Slovenien. NFORMATION 4-9

6 D E N E U R O P Ä. I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K INDUSTRIEN EIB kon deltoge direkte i finansieringen af omfattende industriprojekter og tilskynde andre banker dertil. Samtidig hor mindre og mellemstore virksomheder odgang til finansieringsbidrag fra EIB, om end indirekte, nemlig via globallân {kreditlinier), som EIB stiller til râdighed for et voksende ontal portnerbonker i olle ans0gerlande. Forretningsbankerne er sâledes velkomne partnere for EIB, bâde som formidiere og som garanter for dens lângivning i Industrien. FORTSAT FÂ MIU0PROJEKTER Banken fortsaetter med ot stille lân til râdighed i olle sektorer, der udg0r dens normale virkefelt, men vil nu laegge saerlig vaegt pâ projekter for milj0beskyttelse eller -forbedring. Desuden har EIB i h0j grod finonsieret projekter for kommunikotions- og energiinfrostrukturer samt industriprojekter, der ofte forbedrer luft- og vandkvoliteten betydeligt. EIB finansierer allerede nye metrolinier i Budapest, Bukarest og Krakow med sigte pâ at forebygge en yderligere udvikiing i retning fro kollektiv til individuel transport. Disse investeringer vil ogsâ gavne milj0et. Banken bed0mmer i 0Jeblikket tolrige kommunale milj0ìnvesteringer og hor for nylig indgâet aftale med Budapest kommune om sit f0rste st0rre milj0lân pâ mio ECU til vejforbedringer, erstotning of foraeldede og st0jende sporvogne, kioakanlaeg, affoldsforbraending, parker, legeplodser og badeonstolter samt en raekke mindre infrastrukturorbejder, der skal ofhjaelpe flaskehalse, afb0de trafikpresset og forbedre livskvaliteten i byen. Da ans0gerlandene ogsâ skal opfylde EU's milj0standarder, bliver milj0investeringer stadig vigtigere. Med henblik herpâ kon EIB ikke blot tilbyde finansieringsbidrag, men ogsâ den knowhow, den har indh0stet gennem ârtiers erfaring med tilrettelaeggelse of sunde projekter. Finansiering af milj0investeringer pâ fordelagtige vilkâr tilskynder ligeledes til etablering of passende institutionelle og politiske rammer for milj0beskyttelse i Central- og Osteuropa. Det hor imidlertid vaeret vonskeligere at yde lân til rene milj0projekter, dvs. projekter, hvis hovedsigte er milj0beskyttelse eller -forbedring, om end ontollet af disse projekter vokser. Àrsagen hertii er isasr de central- og 0steuropaeiske landes prioritering of deres modernisering af grundlogsinfrastrukturerne og Industrien. Desuden er der f0rst for ganske nylig blevet vedtaget passende love og bestemmelser for vandforsyning, spildevonds- og offoldsbehondling samt milj0venlige fjernvormesystemer. Sâvel regeringen som de lokale myndigheder tillaegger fortsat denne art investeringer begraenset prioritet ved bevillingen of budgetmidier og i form of en effektiv forberedelse og gennemf0relse af relevante investeringer. Blandt de 0vrige begraensende foktorer kon naevnes den beskedne lokale bevidstg0relse over for og indsigt i milj0problematikken og vanskelighederne med at anvende princippet om, ot forureneren beta 1er. SAMARBEJDE MED PHARE- PROGRAMMET, EBGU OG VERDENSBANKEN EU's anden kilde til st0tte til de ti ans0gerlandes bestraebelser for ot forberede tiltraedelsen er PHARE-programmet, der administreres af Europa-Kommissionen. PHAREprogrammet yder tilskud, og det omfatter nu en long raekke aktiviteter. Et of programmets overordnede mal er ot yde bistand til portnerlandenes administrative reformer samt indf0relse af EU-normer og standarder. Programmet hjaelper sâledes sâvel de nationale og de regionale administrationer som de beslutningstogende og tilsynsf0rende organer i ans0gerlandene med ot udbygge deres kendskab til Fasilesskabets mal og procedurer. Programmet hjaelper ligeledes ans0gerlandene med at bringe deres industri og overordnede infrastrukturer ρά niveau med fasllesskobsstandorderne gennem mobilisering of de n0dvendige investeringer. I denne sommenhaeng anvendes PHARE-progrommets tilskud i stadig h0jere grod til samfinansiering af aniaegsinvesteringer med EIB. Pâ m0det i juni 1997 vedtog Det Europaeiske Râd en ny strategi for PHARE-programmet for ârene 1998 og 1999 med henblik pâ ot styrke Strategien inden tiltraedelsen, der omfatter tiltrasdelsespartnerskober som oprettet af Det Europaeiske Râd for hvert ons0gerland. Tiltraedelsespartnerskobsoftolerne mellem EU og ans0- gerlondene indeholder de overordnede mal og prioriteringer og danner et solidt grundlag for ElB's aktivitet i omrâdet. Desuden samfinansierer EIB ofte projekter med Den Europaeiske Bank for Genopbygning og Udvikiing (EBGU) og Verdensbonken. KONKLUSION Central- og Osteuropas investeringsbehov er enorme. Det sk0nnes, at de alene i tronsportsektoren repraesenterer co. 90 mia ECU i de naeste 15 âr. Det er indlysende, at de kommende mediemsiande ikke kan daekke disse finansieringsbehov alene. Der er derfor brug for finansieringsbidrag fro eksterne kilder. EIB vil fortsat kanolisere en betydelig del of sin lângivning i retning of veje, jernbaner, lufthavne, havne og bytronsportprojekter, men lângivningen til milj0- og industriprojekter ventes ligedeles at ville stige. Telesektoren nyder ollerede godt of en betydelig tilstr0mning of udenlandske direkte investeringer, lân fro forretningsbonker og andre private midier, der har bidroget til at muligg0re et tigerspring ind i den nyeste teknologi. Energiprojekter, der saedvanligvis indebaerer laengere ofdragsperioder end teleprojekter, nyder ligeledes stor bevâgenhed fra de udenlandske investorer. ElB's lân og knowhow er derfor af afg0rende betydning i transport-, energi-, industri- og milj0sektoren. INFORMATION 4- Ó ^ ^ J

7 D E N EUROPÄ.ISKE I N V E S T E R I N G S B A N K ElB's lângivning til vedvarende energi INDLEDNING Udnyttelsen af vedvarende energikilder er et af Det Europaeiske Faellesskobs energipolitiske mal, som EIB fremmer gennem ydelse of longfristede lân til samfunds0konomisk berettigede projekter. Efter at Faellesskobet i 1980 hovde udpeget projekter vedr0rende vedvarende energi som et middel til at reducere Faellesskobets afhaengighed of importeret olie, erklaerede Ministerrâdet i fremme of vedvarende energi for et hovedmâl for Faellesskobets energipolitik. Trods disse politiske initiativer i 80'erne daekker de vedvarende energikilder i dag fortsat under 6% of Den Europaeiske Unions samlede behov for primaerenergi. I november 1997 offentliggjorde Europa-Kommissionen en hvidbog om vedva- Vindmollepark naer Pamplona i Spanien rende energikilder ('), der indeholdt en faelles strotegi og hondlingsplan for fordobling af den vedvarende energis andel of Unionens samlede energiforbrug til 12% i Europa-Kommissionen sk0nner, at der er behov for investeringer i vedvarende energi pâ 165 mio ECU i perioden , hvis dette mal skal nâs. EIB er med sin longe erfaring i finansiering of energiinvesteringer rede til ot yde yderligere st0tte til vedvarende energi inden for den videre romme, der vedr0rer bekaempelse af klimoaendringer og fremme of en vorig udvikiing. For0gelsen of den finansielle st0tte til vorig energi er endnu et eksempel pâ Bankens bidrag til udm0ntningen of nye politiske initiativer fro Unionens side. EU-RAMMER Som Den Europaeiske Unions finansieringsinstitution udfolder EIB sin aktivitet inden for de lovmaessige rammer, der er fastlagt i traktoten om oprettelse of Det Europaeiske Faellesskab, som Bankens vedtasgter er en integrerende del of, og andre faellesskobstroktoter. Dens opgave er ot fremme virkeligg0relsen of EU's politiske mal ved ot stille langfristede midier til râdighed for sunde investeringer, der bidrager dertil, herunder f0lgende energipolitiske hovedmâl: udnyttelse of Unionens egne energiressourcer, rotionalisering of energianvendelsen samt diversificering af kilderne til og orten of den importerede energi med henblik pâ erstotning of importeret olie. Faellesskobets energipolitiske mal blev i h0j grad udformet pâ boggrund af oliekriserne i 70'erne, da Faellesskobets betydelige afhaengighed of importeret olie fra tredjelande satte det i en yderst sârbor position. Derfor S0gte Faellesskobet med held ot reducere oliens ondel of det samlede energiforbrug gennem udnyttelse of sine egne ressourcer sâvel som gennem rotionalisering of anvendelsen af de tilgaengelige ressourcer. Olieimporten foldt fro 60% of det samlede energiforbrug ved starten pò den f0rste oliekrise i 1973 til 44% i I 90'erne steg Den Europaeiske Unions afhaengighed of importeret energi imidlertid ρά ny til ca. 50%, og denne andel ventes 0get yderligere i de kommende âr, nemlig til 70% i 2020 (^), medmindre der foretoges korrigerende indgreb. Faellesskobets bestraebelser for ot ορηά en mere rationel energiudnyttelse og udnytte dets egne alternative energikilder er derfor of usvaekket betydning. FORDELENE VED VEDVARENDE ENERGI Vedvarende energi er i sine forskellige udtryksformer (vind, biomasse, vondkroft, solarenergi osv.) en of Faellesskobets egne energikilder. Den har desuden fördelen of at reducere den samlede emission af CO2 og andre forurenende gosser ρά et tidspunkt, hvor Interessen for klimoaendringerne og luftkvoliteten er stigende. En for0gelse of de vedvarende energikilders andel of den samlede energiproduktion vil bidrage til Unionens opfyldelse of dens mil- J0maessige forpligtelser ρά bade europaeisk og internotionait plan. Hertii h0- rer forpligtelserne if0lge Kyotoprotokollen (december 1 997) til rommekonventionen om klimoaendringer. Unionen hor forpligtet sig til at reducere den samlede emission of kultveilte med 8% i perioden For ot hjaelpe medlemslondene til at opfylde dette mal hor Europa-Kommissionen i sin meddelelse om (') COM(97) 599 af 26. november (^) Side 5 i hvidbogen om Faellesskobets strategi og hondlingsplan»energi for fremtiden: Vedvarende energikilder«. EIB INFORMATION

8 D E N E u R o p f t i s K E I N V E S T E R I N G S B A N K.m ^»- ^ί^' ξ ^^-irì-eììg^ì^ìs.-ì'^^^ì...s '.^ίρ-.α^. den energimaessige dimension ved kiimoagndringer (^) defineret en raekke energiforanstaltninger, hvortil h0rer, ot vedvarende energi skal tildeles en fremtraedende rolle. Bortset fro den vedvarende energis bidrog til opnâelsen af de generelle energi- og milj0politiske mal, sâsom reduceret afhaengighed of importeret energi, decentroliseret produktion og 0get forsyningssikkerhed, har denne energikilde mulighed for ot yde et stort nettobidrog til forbedring of beskaeftigelsen, isaer i de tolrige mindre og mellemstore virksomheder i denne sektor. Udnyttelsen deraf âbner desuden betydelige eksportmuligheder for europaeiske virksomheder, hvoraf mange tilh0rer verdenseliten inden for vedvarende energiteknologi. Endelig m0der fremme of vedvarende energikilder generelt bred tilslutning i befolkningen, overvejende of mil- J0maessige ârsager. EIB'S LAN TIL VEDVARENDE ENERGI I de forbbne fem âr, , hor Banken indgâet aftaler om Ιάη ρά mio ECU ('') til fordel for udnyttelsen af vorige energikilder. Dette repraesenterer over 5% of den samlede lângivning i energisektoren i denne période. ElB's lân til vedvarende energi ydes som andre erhvervssektorer enten direkte form of individuelle Ιάη eller indirekte ElB's lângivning til vedvarende energi iog uden for EU Fordeling ρά projekttyper I alt mio ECU Biomasse 5% Jordvorme 3% Vindkraft9%_ Vandkraft 83% form af globallân. Omfattende projekter (over 25 mio ECU) finansieres med individuelle lân, der ydes direkte til initiotivtogerne, eller via finonsielle formidiere, hvorimod mindre og mellemstore projekter (over ECU) finonsieres indirekte via globallân. Sidstnaevnte Vandkraftvaerk i Nordsverige er kreditlinier, som stilles til râdighed for banker eller finonsieringsinstitutioner ρά europaeisk, notionolt eller regionali plan, der hor et indgâende kendskab til virksomhedernes, kommunernes og omternes reelle behov. I alt 77% of de samlede finansieringsbidrag til udnyttelse of vedvarende energikilder i perioden var forbeholdt projekter i EU, medens 23% gik til projekter udenfor. Indtil 890 mio ECU gik i form of individuelle Ιάη til 23 projekter til en samlet vaerdi of co mio ECU. Projekterne omfattede instollering of ny kopocitet ρά over MW og istandsaettelse af bestâende onlaeg ρά over MW. De milj0maessige fordele sommenlignet med olternotive produktionsonlaeg ρά grundlog of fast braendsel kan onslâs til en ârlig reduktion of C02-emissionen ρά 23 mio tons (^). Den ârlige oliebesporelse er ρά ca. 3 mio toae ('). I Unionen var vondkroftprojekterne de mest fremtraedende (78%), efterfulgt of vindkroft (12%), biomossefyrede kroftvaerker (6%) samt jordvarme (4%). Lânene gik til vondkroftvaerker i Italien, 0strig, Sverige, Spanien og Finland; vindm0lleparker i Spanien og Tyskiand; geotermiske kroftvaerker i Italien samt kroftonlaeg fyret med trae og anden biomasse i Sverige. Yderligere 1 17 mio ECU stilledes til râdighed i form af sublân under globallân. De spillede en fremtraedende rolle i Italien (37% of de samlede sublân) og gik olle til mindre vondkroftprojekter. 35% of sublânene under globallân vor koncentreret i Spanien, hvor de indgik i vind-, vand- og biomosseprojekter, og 21% i Tyskiand, der olle gik til vindkroftprojekter. Uden for EU gik lânene til vedvarende energi i perioden udelukkende til vondkroftprojekter, overvejende i Afriko, men ogsâ i Norge, Letlond, Costo Rico og Pakistan. Et omfattende vindkroftprojekt i Middelhavsomrädet er i 0Jeblikket under bed0mmelse, og i Tyrkiet har Banken bidroget til finansieringen af en forunders0gelse vedr0rende vindkroft inden for rammerne of Programmet for Milj0teknisk Bistand i Middelhavsomrädet (METAP). EIB er sammen med Verdensbonken initiativtager til dette program, der indledtes i 1990 med det formal at bidrage til en l0sning of omrâdets meget specielle milj0problemer. {") COM(97) 196 endelig af 14. maj {') De statistiske opiysninger omfatter ikke affaldsenergisektoren, der ikke indgòr i definitionen af vedvarende energiprojekter. I affaldsenergisektoren stillede Banken i samme période over mio til râdighed for 17 projekter overait i EU. (^) Reduktionen af COj-emissionen er beregnet pâ grundlag af Europa-Kommissionens hvidbog (tabel 6), der er omtalt ovenfor. (') Toae = tons olieaekvivalent. IGWh elkraft produceret af en vedvarende energikilde antoges at spare modvaerdien of 250 t olie i et termisk kraftvaerk. INFORMATION 4-9!

9 DEN E U R O P A L I S K E INVESTERINGSBANK EIB'S FINANSIERINGSBIDRAG TIL FREMME AF EU'S ENERGIPOLITIK Bankens finansieringsbidrag til vedvarende energi er et led i dens samlede lângivning til fremme of EU's mal om ot sikre en pâlidelig, 0konomisk og milj0venlig energiforsyning. For de h0jt udviklede EUlande er adgangen til en sâdon energiforsyning en n0dvendig forudsaetning for vorig vaekst og skabelse of nye beskaeftigelsesmuligheder. ElB's lângivning bidrager til ot diversificere EU's energikilder gennem udnyttelse of dens egne ressourcer, herunder vedvarende energikilder, under omhyggelig styring, der i h0jere grad toger hensyn til milj0kravene. I de forl0bne fem âr hor Banken stillet over 16 mio ECU til râdighed for energiprojekter, hvilket repraesenterer knap en femtedel of den samlede lângivning. Blandt de overordnede mal kan naevnes etablering af sommenkoblede el- og gasnet i Europa med henblik ρά etablering of et fuldt integrerei energimorked, sikring of en pâlidelig og 0konomisk energiforsyning, rationel udnyttelse af den eksisterende kraftvaerkskapacitet og reduktion of forureningen. 1 denne forbindelse har Banken finonsieret indf0relsen of naturgas i Italien, Tyskiand, Spanien, Graekenlond og Portugal, men ogsa opf0relsen af gasr0rledninger fro forekomster i Rusland. Algeriet og Nords0en til Unionen, der giver adgong til rigelige ressourcer naer Unionens graenser. I elsektoren har Banken bl.a. bidroget til etobleringen og sommenkoblingen of h0jspaendingsnet, isaer gennem laegning of S0kabler, f.eks. mellem Sverige og Tyskiand, Norge og Donmork, Det Forenede Kongerige, Irland og det europaeiske fastlond samt Spanien og Marokko. Hertii kommer en raekke vondkraftprojekter. Malet om rotionalisering af energianvendelsen blev fremmet gennem finansiering af projekter i industrisektoren og for elproduktion i gas- eller offoldsfyrede vaerker overall i Unionen. DE FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR VEDVARENDE ENERGI - EIB'S ST0TTE Vedvarende energikilder findes naesten overall i Den Europaeiske Union og hor betydelige udviklingsmuligheder. De udnytles imidlertid uensorlel og generell kun i begraenset omfang. Del kon skyldes deres forholdsvis store slorlinvesleringer, medens driftsomkoslningerne kon vaere love. Endvidere kon projekter for udbredelse of vedvarende energi omfatte uafpr0vel teknologi, hvilket g0r dem vonskelige ot bed0mme og indebaerer en forholdsvis h0j risiko. Nogle projekter kraever tilskud, fordi de milj0maessige fordele i forbindelse med vedvarende energi kan vaere vanskelige at omsaette til afkast for initiativtager. Endelig kan der vaere tale om sa smâ projekter, at de if0lge Bonkens vedtaegter ikke kan finonsieres med ΕΙΒ-Ιάη. Selv ρά et mere konkurrencepraeget e- nergimorked i Unionen er udsigterne for den vedvarende energi imidlertid gode, fordi teknologien forbedres konstant; omkostningerne er foldende, i nogle tilfaelde endda ganske hurtigt (f.eks. er den foste pris per kilowatt produceret med vindkroft foldetmed ca. to tredjedele i de sidste 1 5 âr); der ses stadig mere positivi ρά udnyttelsen of vedvarende energikilder; den del of fremstillings- og serviceindustrien, der beskaeftiger sig med vedvarende energi, modnes. De f0rste omfattende projekter for udnyttelse af vedvarende energi er nu afsluttede, og den 0konomiske konkurrenceevne er i bedring i alle delsektorer, isaer sommenlignet med andre decentroliserede onvendelser. Europa-Kommissionen fremmer udnyttelsen af vedvarende energi gennem en raekke forsknings-, udviklings- og pilotprogrommer. Bankens lângivning hor hidtil vaeret koncentreret om den kommercielt og teknisk mere udviklede del of Sektoren for udnyttelse of vedvorende energi, sâsom vond- og vindkroft. De 0vrige projekter for udnyttelse af vedvarende energikilder, sâsom biomasse, traekul, trae, solenergi og jordvarme, hor hidtil spillet en beskeden rolle i Bankens udlansportef0lje. Dette ventes at aendre sig i de kommende âr som f0lge of den nye vaegt, der laegges ρά denne del af Faellesskobets energi- og milj0politik. Som det fremgar, er projekter for udnyttelse af Geotermisk kraftvasrk i omrâdet Latera (LatiumJ i Italien vedvarende energikilder blevet mere egnede til bankfinansiering, sk0nt en blonding af lân og tilskud i nogle tilfaelde fortsat vii vaere en n0dvendig forudsaetning for projekternes gennemf0relse. ti Yderligere op/ysn/nger om emnet samt»elb's MilJBpolitik«og anc/re relevante publikatiorìer, sâsom»elb's Milj0politiske Retningslinier«kan fàs bas hovedafdelingen for information og kommunikation (Yvonne Bergfiorstj pa f0lgende adresse: Den Europœiske Investeringsbank L-2950 Luxembourg TIf.: f+352j )54 Fax: (+352) post: Internet: fittp://www.eib.org EIB INFORMATION 4-9,.,, 0

10 D E N E U R O P A I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K Omstillingen til uroen og virkningerne pâ ElB's l0bende lân Nâr 11 EU-lande (') indf0rer euroen i overensstemmelse med Det Europaeiske Râds beslutninger pâ m0det i Bruxelles f0rst i maj 1998, vil det skobe en ny valuta, der ventes at ville spille en fremtraedende rolle ρά verdensplan. EIB har allerede bidroget til euroens etablering pâ forskellig vis, ikke mindst gennem sin lântagningsstrategi, der sigter mod ot skobe et dybt og likvidt marked i eurodenominerede gaeldsinstrumenter ρά kapitalmarkederne. I kroft af sin erfaring og sit engagement til fordel for euroens etablering er og bliver EIB en fremtraedende akt0r pâ markedet for den faelles valuto. Som et led i forberedelserne til dels overgangen til tredje fase af Den 0konomiske og Monetaere Union (0MU), dels indf0relsen af den faelles valuta euroen (EUR) den nsker Banken at meddele sine lântagere og garanter, hviike virkninger omstillingen til euroen har pò dens l0bende Ιάη. Indf0relsen of euroen sker under skyldig hensyntagen til parternes rettigheder (jf. rammen). De vaesentligste virkninger pâ Bankens bbende Ιάη fremgar of det f0lgende. (') De elleve EU-lande, der deltager i Den 0konomiske og Monetaere Unions tredje fase, og som blev udpeget af Det Europaeiske Rod ρά model i Bruxelles den 2. og , er: Belgien, Tyskiand, Spanien, Frankrig, ihand, Italien, Luxembourg, 0strig, Nederlondene, Portugal og Finland. AFTALERS GYLDIGHED Alle ElB's lane- og garantiaftaler, der er undertegnet inden euroens indf0relse, vil - uanset i hvilken valuta de er denominerei - forblive gyldige efter den Rentesatserne og alle 0vrige vilkâr, herunder forpligtelseserklaeringer, forfoldsdatoer, omortisotionstabeller og bestemmelser om f0rtidig indfrielse, forbliver uaendrede. ÂBNINGAFKREDIHER Alle kreditier, der er âbnet i de deltogende medlemsstaters nationale valutaer og/eller andre volutoer, forbliver u- aendrede. I alle kreditier, der er âbnet i ecuer, erstottes ecuen outomatisk af euroen den i forholdet 1 ECU til 1 EUR. DENOMINERING OG UDBETALING AFLÂN Lan udbetolt i de deltogende medlemsstaters nationale volutoer: Disse Ιάη forbliver denominerei i den oprindelige valuto, medmindre parterne traeffer aftale om redenominering. I sä tilfaelde foretages den endelige ofstemning mellem de bel0b, der skol tilbogebetoles i nationale valutaer, og deres modvaerdi i euroer i forbindelse med det sidste ofdrog. Lan udbetalt i ecuer: Ecuen erstottes automatisk af euroen den i forholdet 1 ECU til 1 EUR. Lan udbetalt i andre valutaer: Disse lân forbliver denominerei i den oprindelige valuto if0lge aflalen. κ^' YDELSER OG ANDRE BETALINGER PÂLÂN Belolinger if0lge lâneaftaler - herunder ârlige ydelser, f0rtidige lilbogebetolinger, mororenler og andre udgifter - skal foretages som f0lger: Lan udbetalt i ecuer: I euroer, do ecuen automatisk erstottes of euroen den i forholdet 1 ECU til 1 EUR. Lan udbetalt i en deltogende medlemsstots nationale voluto: - / overgangsperioden frem til den : I euroer eller i den deltogende medlemsstots nationale voluto, som lânet blev udbetalt i, efter lântogers volg, hvorved Banken i olle tilfaelde vil acceptere tilbogebetoling i euroer. - Efter overgangsperioden fra den : I euroer, da laneaftalerne skol lasses, som om de var denominerei i euroer. 10 Mf NFORMATION 4-91

11 D E N E U R O P A L I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K Lan udbetalt i ondre volutoer: betalingsvolutaerne. RENTESATSER ud- PRINCIPPER OG HOVEDRETNINGSLINIER FOR LÂNGIVNINGEN OG LÀNTAGNINGEN UNDER OMSTILLINGEN TIL EUROEN Den beregnede rente er den, der gjaldt ρά tidspunktet for oftalens undertegnelse eller - i tilfaelde af aftaler med aben rente - ρά tidspunktet for hver udbetaling, hvad enten der er tale om fast, reviderbor, variabel eller konvertibel rente. Fast forrentede làn (herunder Ιάη med reviderbor rente samt lân med konvertibel rente, sâfremt konvertering hor fandet sted): Rentesotsen forbliver den i aftalen oprindelig fostsotte, uanset voluta. Den erstottes ecuen automatisk af euroen i olle retlige instrumenter i forholdet 1:1. Euroen bliver den faelles valuta for de medlemsstoter, der deltager i 0MU's tredje fase, sâledes at deres nationale valutaer fortsat finder anvendelse som underopdelinger af euroen. I overgangsperioden ( ) vi! ElB's lângivning og lântagning blive gennemf0rt pâ grundlag af to hovedprincipper, nemlig:»aftalekontinuitet«(râdets forordning (EF) nr. 1103/97, ortikel 3 (')): If0lge denne artikei aendrer indf0relsen af euroen ikke betingelserne i et retligt instrument, medmindre parterne aftaler andet; Variabelt forrentede Ion (herunder lân med konvertibel rente, sâfremt konvertering ikke hor fundet sted): Variabel marginal: Referencerenten forbliver ElB's saerlige variable rente. Hertii laegges en morginol udtrykt i bosispoint over den relevante referencerente. Fast marginal: Direkte rentefastsaettelse pâ grundlog of den oprindelig oftolte referencerente eller dens onerkendte afl0ser. Referencerenter Ί»intet forbud - ingen tvang«(râdets forordning (EF) nr. 974/98, artikei 8 (^)): En kontrahent kan anvende euroen, men kon ikke tvinges til det. Et bel0b, der er denominerei enten i euroer eller i en deltogende medlemsstals nationale valuta og skal erlaegges i denne medlemsstat, kan betales enten i euroer eller i den nationale valuta. Fro den vil de nationale valutaer i de 11 EU-lande, der deltager i 0MU's tredje fase, ikke laengere finde anvendelse i bogf0ringstransaktioner. Senest medio 2002 mister disse volutoer deres status af loviigl betolingsmiddel og erstottes fuldt ud af euroen. Samtidig inddrages de nationale sedler og m0nter. I EFT LI 62 af leftl139af Lan udbetalt i ecuer eller de deltogende medlemsstaters nationale valutaer: Fro den bliver referencerenten den, der erstatter den tidligere, dvs. EURIBOR eller EURO-LIBOR [^). Lan udbetalt i ikkedeltogende medlemsstaters nationale volutoer: Den referencerente, der fremgar of aftalen (dvs. GBP-LIBOR, GRD-ATHIBOR, DKK- CIBOR eller SEK-STIBOR). Lan udbetalt i andre f0rende valutaer (USD, JPY, CHF osv.): Den referencerente, der fremgar af aftalen. {') EURIBOR er den variable referencerente for euroen, der sponsoreres af Den Europaeiske Unions Bankforening og Den Internationale Valutahandlerforening. Den vil for forste gang blive stillet officielt til râdighed for alle forende informationstjenester af Dow Jones Market Ltd den kl belgisk tid. EURO- LIBOR er en flydende referencerente, der sponsoreres af Den Britiske Bankforening. Den vil blive stillet til râdighed i London. 0KONOMISKE OPLYSNINGER (AMORTISATIONSTABELLER, TILBAGEBETALINGSADVISER OSV.) De 0konomiske opiysninger om laneaftalerne, som Bonken sender til lântogerne eller goronterne, gives som f0lger: I de deltogende medlemsstaters nationale volutoer som oprindelig fastlagt i aftalen samt modvaerdien i euroer. INFORMATION 4- M 11

12 D E N E U R O P / t l S K E N V E S T E R I N G S B A N K Direkte i euroer, hvis lânet redenomineres til eller er denominerei i ecuer, da ecuen outomatisk erstottes of euroen i forholdet 1 ECU til 1 EUR. I den eller de volutoer, der fremgar af aftalen, hvis lânet er denominerei i ikkedeltogende medlemsstaters nationale valutaer eller i andre f0rende valutaer, der handles international^ ΐ?^^?ρ 5: SIKKERHED FOR LAN Den stillede sikkerhed skal redenomineres til somme valuta som lânet. Yderligere opiysninger om omstillingen til euroen og dens virkninger pâ Bankens lântagning og lângivning fremgâr of brochuren»elb's lângivning og lântagning under omstillingen tii euroen«, der foreligger ρά 11 sprog. "8 ^es^r EURO \y ZÜ FORUM LONDON Den europaeiske udfordring: Investering i orbejdspladser Den Europaeiske Investeringsbank holdt sit fjerde ElB-forum (') om investeringernes betydning for skabelsen af orbejdspladser i London den 22. og 23. oktober Heri deltog co. 350 repraesentonter for banker og andre finonsieringsinstitutioner, Industrien, fogbevaegelsen, nationale og lokale myndigheder, internationale organisationer, akademiske kredse og medierne. Ρά f0rstedagen beskaeftigede plenarm0det sig med generelle emner, nemlig veje til forbedring af beskaeftigelsen, og udvikiing of en egnet social model. Andendagens program var mere teknisk og vedr0rte dels mulighederne for at finansiere vaekst gennem obligationsmorkedernes finansiering af investeringer ρά et stort, integrerei kopitalmorked i euroer, dels de mindre og mellemstore innovative virksomheders adgong tii risikovillig kapital. ET VIGTIGT EUROP/LISK SP0RGSMÂL Sigtet med ElB's ârlige forum er ot samle specialister i vigtige europaeiske sp0rgsmâl til dr0ftelser of sâvel aeldre som nyere str0mninger. Med henblik herpâ kan Bon- I Jf. EIB Information nr. 97 s. 15. ken bl.o. traekke pâ sine tolrige kontakter ρά markedet, herunder i bankvaesenet, skaeftigelsesmuligheder i Den Europaeiske Union. Industrien og den offentlige sektor, udnytte sin stilling som EU-institution og drage DEN GLOBALE SAMMENH/tNG fordel af sit samarbejde med andre internotionole finonsieringsinstitutioner. Dette ârs forum ofspejlede sâvel Den Europaeiske Unions som ElB's engagement til fordel for jobskabelse, et vigtigt emne, der hor stor betydning for det heldige udfald af sâvel overgangen til Den 0konomiske Forummets emne skal ses i en global sommenhaeng, understregede ElB's formand Sir Brian Unwin i sin abningstole. Den Europaeiske Union er n0dt til at nedbringe den uonstaendig h0je ledighed i lyset af den aktuelle globale finansielle og 0konomiske og Monetaere Union som udvidelsen of krise, som ogsâ Unionen maerker. Den Europaeiske Union. Betydningen of forbindelsen mellem investeringer og jobskabelse er blevet understreget ρά fiere af Det Europaeiske Râds m0der, f0rst ρά topm0det i Amsterdam i juni 1 997, hvor EU's Ρά denne skiftende boggrund er Den 0konomiske og Monetaere Unions rolle som et omrâde med stobilitet og en staerk, faelles voluta of endnu st0rre betydning for kapitalmarkederne og de finansielle markeder stats- eller regeringschefer forpligtede sig til ot tage fot ρά de Formanden for EIB Sir Brian Unwin strukturproblemer, der ligger til grund for ledigheden. Som svar pâ Det Europaeiske Râds αηmodning til EIB om at bidrage til udm0ntningen of dets resolution om vaekst og beskaeftigelse indledte Banken sit Amsterdamhandlingsprogram, der sigter mod at 0ge lângivningen til investeringer med henblik ρά ot fremme skabelsen af nye be li i INF08MATI0N

13 DEN E U R O P A L I S K E INVESTERINGSBANK i Europa, ja Verden over. 0MU's vorige succès afhaenger i vid udstraekning af, om det lykkes ot fastholde og styrke investeringerne, isaer ρά et tidspunkt, hvor adgangen til budgetmidier og de offentlige udgifter fortsat er begraensede. EIB'S ROLLE Som Den Europaeiske Unions finansieringsinstitution spiller EIB en vigtig rolle i forbindelse med Unionens initiativer for oprettelse af vorige orbejdspladser og bekaempelse of ledigheden, idet den formidier langfristede finansieringsbidrag til sunde investeringer. Bankens Amsterdamhandlingsprogram âbner nye finansieringsmuligheder i de arbejdskraftintensive sektorer sundhed og uddannelse og saetter Banken i stand til at 0ge sin st0tte ρά de mere traditionelle omrâder som milj0, byfornyelse og transeuropaeiske infrastrukturnet. Det vigtigste og mest innovotive traek ved Amsterdamhandlingsprogrommet er det udlansvindue, der skol formidie risikovillig kapital til innovative mindre og mellemstore virksomheder, som ventes at kunne skabe vaekst og beskaeftigelse. Gennem udlânsvinduet for mindre og mellemstore virksomheder agter Banken at yde et vaesentligt bidrag til udvidelsen of det i 0Jeblikket underudviklede europaeiske marked for risikovillig kapital, der er af ofg0rende betydning for den fremtidige beskaeftigelse og vaekst i Europa. I samarbejde med Den Europaeiske Investeringsfond samt et stort antol europaeiske banker og andre finonsieringsinstitutioner hor EIB hidtil givet tilsagn om risikovillig kapital pâ over 500 mio ECU til investeringer i naesten olle EU-londe. Sidste âr bidrog ElB's samlede lângivning ρά 23 mia ECU i Den Europaeiske Union til finansieringen of 6% of bruttoonlaegsinvesteringerne. Deraf gik to tredjedele til projekter, der fremmer den 0konomiske udvikiing af tilbogestâende omrâder. INVESTERINGER OG JOBSKABELSE Den f0rste gaestetoler, Det Forenede Kongeriges finansminister og styrelsesrâdsmedlem i EIB Gordon Brown, logde vaegt ρά, at der b0r investeres i beskaeftigelsesvaerdighed som forudsaetning for ot kunne 0ge produktiviteten, konkurrenceevnen og skabelsen of orbejdspladser. Europas vigtigste ressource er hjerneceller, og dets fremtid afhaenger derfor i h0j grad af investeringer i uddannelse. Talerne pâ plenarm0det gov deres personlige vurdering of sp0rgsmâl som: Hvorfor er det i de forl0bne 20 âr i stadig mindre grod lykkedes for Europo ot skobe nye beskaeftigelsesmuligheder? Haemmer den europaeiske sociale model skabelsen of beskaeftigelsesmuligheder, og hvad skal der aendres for ot 0ge skabelsen of nye beskaeftigelsesmuligheder? Blandt talerne var den tidligere formand for Europa-Kommissionen Jacques Delors, hvis hvidbog om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse kon betrogtes som kilden fil Den Europaeiske Unions aktuelle strotegi for vaekst og beskaeftigelse. KAPITALMARKEDERNES ROLLE Andendagens m0der omfattede indiaeg fro repraesentanter for Industrien, herunder de smâ virksomheder, europaeiske b0rser, pensionsfonde, Europa-Kommissionen og Den Europaeiske Investeringsfond. M0det om mulighederne for finansiering of investeringer pâ et integrerei kopitalmorked omfattede analyser af de Finansminister og styrelsesrâdsmediem for Det Forenede Kongerige Gordon Brown hindringer, der skal fjernes, hvis de europaeiske obligotionsmorkeder skol udvikle sig til en voksende kilde til erhvervsfinonsiering. En raekke mal, sâsom faelles be- Tidligere formand for Europa-Kommissionen Jacques Delors stemmelser, harmonisering og tronsparens, star stadig tilbage at virkeligg0re. Det vor en almindelig opfattelse, ai erhvervslivet i stadig h0iere grod vil S0ge ot skoffe risikovillig kapital, og ot der fortsat vil vaere eftersp0rgsel efter obligationer i betrogtning of de igangvaerende reformer of de offentlige pensionsordninger og den forventede 0gede opsporing i form of private pensioner. Blandt hovedemnerne for m0det om de innovative virksomheders adgong til risikovillig kapital kan naevnes: Hvorfor er kapitalmarkederne pâ det europaeiske fastlond bogud i forhold til de ongelsoksiske lande, og hvordon kon man fjerne de hindringer, der haemmer innovation og start af nye virksomheder? Der vor almindelig enighed om, ot risikovillig kapital er et vigtigt vaerkt0j for virksomheder i hurtig vaekst, der har behov for et bredere kopitalgrundlag for at fâ odgang til obligotionsmarkederne. PROTOKOLLAT Talerne og hovedpunkterne af dr0ftelserne pâ forummet vil blive offentliggjort pâ engelsk i det protokollat, der vil blive udgivet i februar og tilstillet et bredt udvolg of personer med interesse i forummets emne ('). (') Protokollatet kan rekvireres gratis fro ElB's hovedofdeling for information og kommunikation, infoservice, fax (-H352) Yderligere opiysninger om forummet og dets program kan fâs ved henvendelse fil Yvonne Berghorst, fax (-H352) eller pr. e-post til NFORMATION 13

14 D E N E U R O P A L I S K E N V E S T E R I N G S B A N K ^g%a^%gis Îg.ajjSi^^Î#^-.asaÎgg Mgi ^ mp^'mm^eui^^mm^'memm^mf^..^^i^^ Tre nye evalueringsrapporter om regionudvikiing ElB's opfßigende evalueringsaktivifet, der sfyrker dens ansvarligbed, sigfer mod at korflaegge, i hvilken grad Banken nàr de generelle mài for sin aktivitet. ElB's projektevolueringsenhed hor for nylig offentliggjort tre nye sektorevolueringsropporter, nemlig aktiviteten i telesektoren i EU-londene; industriprojekter finansieret ρά grund af deres bidrag til regionudvikiing; st0rre vej- og jernboneinfrostrukturprojekters bidrog til regionudvikiing. Unders0gelserne vedr0rer i alt 56 EIBfinonsierede, individuelle projekter i Den Europaeiske Union, som repraesenterer ca. 15% of den relevante del of Bankens udlânsportef0lje. De hor omfattet bes0g ved projekterne og m0der med initiativtagerne og er blevet gennemf0rt systematisk ved hjaelp of eksterne sagkyndige for ot sikre en uafhaengig vurdering af sâvel de individuelle projekter som den generelle konklusion. Desuden er unders0gelserne taenkt som et grundlog for interne politiske beslutninger. Bankens strategiske dr0ftelser og aktiviletsplonlaegning n0dvendigg0r dokumentotion of de hidtidige resultater og praestotioner, sâledes at den fremtidige aktivitet kon styres i den 0nskede retning. Endelig sigtede unders0gelserne mod ot give ledeisen og personalet et nyttigt feedback. Bankens muligheder for ot tilposse sig det skiftende milj0 afhaenger bl.o. of dens evne til at vurdere sine hidtidige praestotioner korrekt. Blandt ropporternes forskellige konklusioner kan naevnes, ot projektinvesteringerne - saerlig inden for infrastrukturer og telekommunikation - generelt synes al vaere vel gennemf0rte, robuste og tilfredsstillende effektive. Unders0gelserne bekraefter dermed, at EIB kun udvaelger og finansierer kvolitetsinvesteringer. Unders0gelserne afsl0rer imidlertid svogheder i forbindelse med ElB's fortolkning of projektbegrebet. Et projekt defineres ofte ud fra 0konomiske betrogtninger ved al udtoge visse dele af st0rre investeringsprojekter eller -programmer. I disse tilfaelde er det vonskeligt ot vurdere programmets rentobilitet og samlede l0nsomhed og dermed ot dokumentere det finonsierede projekts individuelle bidrag til virkeligg0relsen of mâlsaetningerne. Dette f0rte til den grundlaeggende konklusion, der fremgar of alle tre rapporter, at EIB endnu ikke er i stand til systematisk ot bed0mme sit samlede bidrag til regionudvikiing. Unders0gelserne viste sâledes, at 26% of de finonsierede projekter 0Jensynlig ikke hor hoft nogen afg0rende virkning i form af regionudvikiing, hvorimod der i halvdeien af tilfaeldene vor klare tegn ρά positive virkninger. Ρά grundlog of unders0gelsernes resultater og konklusioner foresiâr ropporterne forskellige foranstaltninger for indorbejdelse af de indh0stede erforinger i Ropporterne har vaeret genstond for omfattende dr0ftelser i Bonken, f0r de blev forelagt ElB's bestyrelse, og er nu offentligt tilgaengelige. De tre unders0gelser havde somme grundlaeggende mâlsaetning, nemlig ot kortlaegge, i hvilken grad EIB nâr sine mal, i dette tilfaelde specielt malet om regionudvikiing. Princippet om ansvorlighed vinder stadig st0rre betydning, ikke blot i den offentlige debot, men ogsâ i politiske kredse - herunder dem, som star EIB naer - og i de senere âr har der stadig öftere vaerei Iole om ElB's praestotion ρά omrâdet. NFORMATION 4-9 ί

15 DEN E U R O P / t l S K E I N V E S T E R I N G S B A N K.-a^r.;jg.^^ftSgp>^ den fremtidige aktivitet. Heriblondt kan naevnes en styrkelse of procedurerne for tilsyn med projekterne, en revideret holdning til ofgraensningen of de finonsierede projekter, der loger 0get hensyn til programdimensionen, og forbedringer of fremgangsmâderne for vurdering of projekternes resultater i form of regionudvikiing. EIB overvejer i 0Jeblikket, hvorledes disse forsiag kan udm0ntes. Ropporterne, der foreligger pâ engelsk, fransk og tysk, kan rekvireres gratis fro Bankens hovedofdeling for information og kommunikation, fox (+352) , og ses ρά ElB's hjemmeside ρά Internettet, il Specialister fra EIB og OECD dr0fter bed0mmelsen af uddannelsesinvesteringer Inden for rammerne of Amsterdomhandlingsprogrommet hor Banken for at styrke sin viden om uddonnelsessektoren, der er et nytilkommet mâlomrâde for dens finansieringsaktivitet, i det forl0bne âr knyttet kontakter med Organisationen for Okonomisk Samarbejde og Udvikiing OECD via sit direktorot for projekter. De er mundet ud i en aftale om, ot de to institutioner vil samarbejde om et program for styrkelse of dels Bankens forstâelse of vigtige, proktiske aspekter of bed0mmelsen of individuelle projekter, dels dens net of kontakter pâ omrâdet. Som et résultat of denne oftole m0dtes en raekke repraesentanter for EIB og OECD den 16. og 17. november 1998 for ot dr0fte de fysiske, milj0maessige og orgonisotoriske faktorer, der direkte ράvirker uddonnelsesinvesteringernes resultater og mâlingen deraf. Progrommet for det todages m0de omfattede bl.a. 0konomisk onolyse, resultatindikotorer (kvalitet og produktivitet), forvaltning af fysiske ressourcer samt udformning og indretning of fysiske fociliteter. De deltogende specialister vor onolytikere, plonlaeggere og ledere, der beskaeftiger sig med uddannelsespolitik, somt orkitekter og andre ansvarlige for udformningen of uddonnelsesfociliteter, hovedsogelig fro EU-landene, men ogsâ fro andre OECD-Ionde. Specialistm0der er en effektiv fremgangsmâde for indsamling, styrkelse og spredning of information ρά en raekke forskellige omrâder. EIB plonlaegger et tilsvarende initiativ for sundhedssektoren og hor henvendt sig til Verdenssundhedsorgonisationen WHO herom. Protokollatet of m0det vil blive offentliggjort i en faelles publikation, der vil kunne rekvireres fro OECD's publikotionskontor og/eller fra ElB's hovedofdeling for information og kommunikotion f0rst i N F O R M A T I O N l 15

16 D E N E U R O P A L I S K E I N V E S T E R i N G S B A N K m^srnmam^msa ElB-prisen 1999 Β EIB-prisen blev indstiftet der hor undertegnet ossocieringsoftoler i onledning af fem- ogtyveârsdagen for Bankens oprettelse og er blevet tildelt hvert ondet ar med Den Europaeiske Union (Bulgarien, Cypern, Estland, Letlond, Litauen, Molto, Polen, Rumaenien, Slovokiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyrkiet og Ungarn), uanset older. siden Den vor oprindelig forbeholdt doktorafhondlinger vedr0rende investeringer eller finansiering, men bestem- ESSAYS, DER ΚΑΝ ΚΟΜΜΕ Ι BETRAGTNING melserne for tildeling blev grundigt revideret i for ot fremme mere originale analyser og daekke et bredere Spek Essoyene skol vaere skrevet i et letfotteligt sprog og vaere ρά h0jst ord trum af europaeiske finansielle og 0konomiske onliggender. Som f0lge deraf ind- ud over figurer og bibliografi; essoyene ma ikke tidligere hove vaeret offentliggjort i den indsendte form. kom der et betydeligt ontol ans0gninger om EIB-prisen 1997 fra en lang raskke Sâledes kon sâvel originale fremstillinger lande. De essays, der modtog EIB-prisen som omredigeringer af doktorafhondlinger eller andre eksisterende arbejder 1 997, blev offentliggjort i en saerlig udgove af EIB-Papers, som kon rekvireres indsendes; gratis fro Den Europaeiske Investeringsbanks chef0konom. essoys skrevet of fiere forfottere i faellesskab kon indsendes; essoyene skol vaere offattet ρά engelsk, EIB-PRISEN 1999 fransk eller tysk; essoyene kon ikke indsendes pr. I det 0jemed at skabe et neutralt forum e-post eller ρά diskette. for dr0ftelse af aktuelle politiske emner og derved bidrage til den l0bende débat om Den Europaeiske Unions fremtidige BED0MMELSESUDVALGET udformning vil der i blive tildelt f0lgende priser for körte essays om 0konomiske Et uofhaengigt bed0mmelsesudvalg foretager og finansielle emner 1 forbin tildelingen blandt de udvaigte delse med europaeiske anliggender: EUR (f0rsfeprisen) essays. Udvalget bestâr af Edmond Molinvoud, Collège de France, EUR (ondenprisen) formand, Antonio Borges, dekon for EUR (tredjeprisen) INSEAD, William Emmott, redakt0r for The Economist, Alexandre Lomfolussy, tidligere formand for EMI, Alberto Hertii kommer en saerlig pris pâ Quadrio-Curzio, Milonos kotolske universitet, Helmut Schlesinger, tidligere for- EUR for essays om f0lgende bundne emne:»unemployment - how do we bundsbonkformond, Jacques-François put Europe bock to work?«thisse, Louvains kotolske universitet, og Endelig er der tre priser pâ EUR Alfred Steinherr, ElB's chef0konom. for essays fra ans0gere ρά under 30 âr. TI DSFRIST BETINGELSER FOR DELTAGELSE EIB-prisen 1999 blev opslâet i den ElB-prisen er âben for statsborgere i 0konomiske fogpresse i September Den Europaeiske Unions medlemsstoter, 1998; EFTA-stoterne (Island, Liechtenstein, Norge ans0gerne skol inden den 2. februar og Schweiz) og de europaeiske staler sende to eksemplorer of deres essoys per onbefolet brev til sekretariatet for EIB-prisen; prisvindernes navne vil blive offentliggjort i den 0konomiske fogpresse i juli 1 999; priserne vil blive overrokt ρά en konference i Schloss Leopoldskron i Solzburg den 8. og 9. juli Sekretariatet for EIB-prisen Direktorotet for 0konomiske unders0gelser og informotion Den Europaeiske Investeringsbonk L-2950 LUXEMBOURG Fox: (+352) Tidsskriftet EIB Information, der udgives af hovedafdelingen for information og kommunikation, udkommer samtidig ρά elleve sprog (dansk, engelsk, finsk, fransk, graesk, italiensk, nederiandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk). Artiklerne kon anvendes frit, dog heist med angivelse af kilde. Endvidere vil Banken saette pris pâ at modtage et eksemplar af de publikationer, som indeholder herfra. Den Europœiske investeringsbank ï 00, od Konrad Adenauer L-2950 Luxembourg ΤΙί Telefax H320-vicleokonference citater tiovedafdei'ingen for Italien Via Sardegna, Rom TIf Telefax H320-Yideokonference Kontoret i Athen Avenue Amalias 12 - GR Athen TIf /774/775 - Te/efax Kontoret i Lissabon Avenida da Liberdade, , 8 P-1250 Lissabon TH eher Te/efax Kontoret i London 68, Pali Mall - GB-London SWl Y 5ES ΤΙί Telefax Kontoren ί Madrid Calle José Ortega y Gasset, 29 E-2800ó/VÌac/rid TIf Telefax Reprœsentationskontoref i Bruxelles Rue de la Loi B-1040 Bruxelles TIf Te/efax H320-videokonierenQe Internet Fotografier: ElB's bllledarkiv. Sue Cunningtiam og Europa-Kommissionen- Trykt pâ Arctic Silk {milj0masrket»nordic Swan«) of Ceuterick, B-3000 Leuven IX-AA DA-C INFORMATION 4-98

PUBLICATIONS SOUS-FONDS : EVENEMENTIELLES SERIES OPERATIONS UE SOUS-SERIES DANEMARK DOSSIERS INTEGRATIONS PIECES : DATES VERSIONS LINGUISTIQUES :

PUBLICATIONS SOUS-FONDS : EVENEMENTIELLES SERIES OPERATIONS UE SOUS-SERIES DANEMARK DOSSIERS INTEGRATIONS PIECES : DATES VERSIONS LINGUISTIQUES : BEI PUBLICATIONS OPERATIONS UE DANEMARK INTEGR ATIONS DA8 FONDS BEI SOUS-FONDS : PUBLICATIONS SERIES EVENEMENTIELLES SOUS-SERIES OPERATIONS UE DOSSIERS DANEMARK PIECES : INTEGRATIONS DATES VERSIONS LINGUISTIQUES

Læs mere

Styrelsesràdets àrsnn0de

Styrelsesràdets àrsnn0de D E N E U R O P A I S K E N V E S T E R I N G S B A N K tbeiteib' Ί998 1958 Φ^α NFORMATION 3-1998 -Nr. 98 ISSN 0250-3875 DEN EUROPÄISKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡΟΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

DEN EUROP/tlSKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡΩΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ EUROPEAN INVESTMENT BANK BANCO EUROPEO DE INVERSIONES

DEN EUROP/tlSKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡΩΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ EUROPEAN INVESTMENT BANK BANCO EUROPEO DE INVERSIONES DEN E U R O P / t l S K E N V E S T E R I N G S B A N K 1998 1958 Φ'-^'S INFORMATION 2-1998 -Nr. 97 ISSN 0250-3875 DEN EUROP/tlSKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡΩΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ

Læs mere

Tale holdt af formanden for Banken Philippe Maystadt på styrelsesrådets årsmøde i Luxembourg den 3. juni 2003

Tale holdt af formanden for Banken Philippe Maystadt på styrelsesrådets årsmøde i Luxembourg den 3. juni 2003 FORELØBIG TEKST TALEN SOM OPTAGET I MØDEREFERATET ERSTATTER MANUSKRIPTET. Tale holdt af formanden for Banken Philippe Maystadt på styrelsesrådets årsmøde i Luxembourg den 3. juni 2003 Mine damer og herrer

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2014 COM(2014) 674 final ANNEX 1 BILAG Endelig rapport om gennemførelse af afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011, der dækker EIB-finansieringstransaktioner

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

DET EUROP~ISKE RAD FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

DET EUROP~ISKE RAD FORMANDSKABETS KONKLUSIONER - 1 - DET EUROP~ISKE RAD den 14. og 15. DECEMBER 1990 i ROM FORMANDSKABETS KONKLUSIONER ( 2. de 1) vedr0rende forbindelserne med Sovjetunionen og landene i Central- og 0steuropa SN 428/90 DK - 2 - Forbindelserne

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

rmation Styrelsesrâdet for EIB Luxembourg, den 14. juni 1999 Oversigt Den Europaeiske Investeringsbanks

rmation Styrelsesrâdet for EIB Luxembourg, den 14. juni 1999 Oversigt Den Europaeiske Investeringsbanks πι Den Europseiske Investeringsbank rmation 2-1999-Nr. 101/102 ISSN 0250-3875 Oversigt Styrelsesrâdet for EIB 1 Pâ ârsmodet i Luxembourg den 14. juni 1999 godkendte styrelsesrâdet fer EIB ârsberetningen

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-21

ÆNDRINGSFORSLAG 1-21 Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetudvalget 2015/2127(INI) 24.11.2015 ÆNDRINGSFORSLAG 1-21 Eider Gardiazabal Rubial (PE571.413v01-00) European Investment Bank (EIB) Annual Report 2014 (2015/2127(INI))

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen?

Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? MEMO/0/174 Bruxelles, den 7. april 00 Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? EU har nu i to år haft 5 medlemsstater og 0 officielle sprog. De mange sprog gør EU unik i verden, og for nogle kan

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

EIB's beskaeftigelsespakke

EIB's beskaeftigelsespakke DEN E U R O P Ä I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K ^V^ä ΕΛ EIB 5-1997-Nr. 95 ISSN 0250-3875 DEN EUROP/tlSKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡΩΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ EUROPEAN INVESTMENT

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

1999 Årsberetning. Den Europæiske Investeringsbank

1999 Årsberetning. Den Europæiske Investeringsbank 1999 Årsberetning Den Europæiske Investeringsbank Nøgletal I millioner euroer 1999 1998 Indgåede låneaftaler 31 800 29 526 I Unionen 27 765 25 116 Uden for Unionen 4 035 4 410 Ansøgerlandene 2 373 2 375

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

PGGM og Ampère Equity Fund køber minoritetsandel i havmølleparken Walney fra DONG Energy

PGGM og Ampère Equity Fund køber minoritetsandel i havmølleparken Walney fra DONG Energy PGGM og Ampère Equity Fund køber minoritetsandel i havmølleparken Walney fra DONG Energy 20. december 2010. Et konsortium bestående af PGGM og den hollandske kapitalfond Ampère Equity Fund, administreret

Læs mere

)RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141)

)RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141) 0(02 Bruxelles, den 11. oktober 2000 )RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141) )nu GHWWH GLUHNWLYIRUVODJ LQGIO\GHOVH Sn KYRUGDQ PHGOHPVVWDWHUQH

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011.

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011. Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0659 Bilag 1 Offentligt Notat 22. november 2011 INT/AKJ Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

I takt med at sporten bliver mere og mere velfunderet og konkurrencen er blevet staerkere, er behovet for helarlige traeningsfaciliteter stigende.

I takt med at sporten bliver mere og mere velfunderet og konkurrencen er blevet staerkere, er behovet for helarlige traeningsfaciliteter stigende. For at realisere visionen, kraever det optimale idraetsfaciliteter, saledes at sporten kan dyrkes hele aret. Opf0relse af indend0rsfaciliteter skal vaere n0glen; sa sporten ogsa kan dyrkes om vinteren.

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

BILAG. til. forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.2.2016 COM(2016) 84 final ANNEX 2 BILAG til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Union vegne og midlertidig anvendelse af aftalen mellem

Læs mere

MILJØBESKYTTELSE DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK TEMASERIE

MILJØBESKYTTELSE DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK TEMASERIE MILJØBESKYTTELSE DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK TEMASERIE DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK I 1989 OG 1988 NØGLETAL (I millioner ECU) 1989 1988 Finansieringsbidrag i alt Af egne midler Af andre midler 12

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003 Det led, der henvises til i artikel 3, stk. 2, skal indsættes

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. marts 2015 Kapitalmarkedsunion skal

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. 29. august 2002 PE 316.

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. 29. august 2002 PE 316. EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 29. august 2002 PE 316.259/1-15 ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 Udkast til udtalelse (PE 316.259) Neena

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2015 COM(2015) 103 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere