PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT

Transkript

1 FREDERICIA KOMMUNE PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET Af Chefkonsulent Anne Kristensen; AMA Drift & Udvikling [SKRIV FIRMAETS ADRESSE]

2 INDHOLD A. Om projektet...3 Plejen som virksomhed...3 Målgruppen...3 Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet)...3 Projektaktiviteter:...4 B. Ændringer i projektet...4 C. Succeskriterier og resultater...4 Succeskriterier:...4 Vurdering af resultater:...5 D. Erfaringer og bi-effekter...8 Erfaringer...8 Bi-effekter:...8 2

3 A. Om projektet Med projekt Længst muligt i arbejdslivet (LMIA) er der med økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden blevet udviklet en prototype, hvor eksisterende viden om, hvordan medarbejdere fastholdes på arbejdsmarkedets er brugt til at afprøve og udvikle en ny Bliv På Arbejde model. En model der systematisk forebygger muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression - vel at mærke inden medarbejderen sygemeldes. Dette gennem tidlige, tværfaglige, forebyggende og rehabiliterende indsatser, der tilgodeser den enkelte medarbejders ressourcer og behov motiveres og hjælpes medarbejderen på fode i en anerkendende bio-psyko-social tilgang, der både fastholder medarbejderne på arbejdspladsen og hjælper dem ud af en vanskelig situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Tanken var fra start i projektet, at viste projektet at være en succes skulle den nye samarbejdsform og forebyggende metoder udbredes til alle andre kommunale - og på sigt private virksomheder - i kommunen, som det praktiske eksempel på, at det såvel ift. økonomi, livskvalitet og udvikling af velfærdsydelser, er gavnligt at planlægge tidlige forebyggende og rehabiliterende indsatser. Plejen som virksomhed Plejen udgør et af de mest belastede arbejdsområder i kommunerne. Opgaverne er ofte komplekse og indebærer arbejdsmiljøproblematikker som fysisk tungt arbejde, følelsesmæssige og relationelle udfordringer med meget syge eller krævende, samt af og til utilfredse borgere (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Størstedelen af medarbejderne i Plejen er uddannede som social- og sundhedshjælpere. En relativ stor andel af medarbejderne er udsatte med øget risiko for at udvikle muskel og skeletbesvær, stress/depression, kroniske livsstilssygdomme (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Plejen drives særdeles effektivt med fokus på brugertidsprocenter, kørelister og tidsforbrug hos den enkelte borger. Plejepersonalet i frontlinjen mærker den stigende effektivitet og besparelser samtidigt med, at opgaverne skal løses på et højt fagligt niveau. Med belastende komplekse opgaver, høje krav om effektivitet og faglighed samt relativt lavt uddannelsesniveau er det forståeligt, at sygefraværsstatistikken for plejen viser, at 12 % af plejens 1100 ansatte i 2010 havde fem eller flere sygefraværsperioder. 34,5 % havde mere end 14 dages sygefravær. Sammenlignet med andre afdelinger er sygefraværet i plejen markant højere både på hyppige kortvarige sygemeldinger og langvarigt sygefravær. Dette er en tendens på tværs af landets kommuner. Denne virksomhedsprofil gjorde Plejen til en optimal forsøgsvirksomhed for projektet, da sygefraværets karakter og volumen gjorde, at forbedringer sandsynligvis let lod sig registrere og havde potentiale til at pege på løsninger i forhold til at forebygge sygefravær og følgende udstødning fra arbejdsmarkedet 3

4 Målgruppen Målgruppen for projektet blev følgelig defineret som i alt 150 medarbejdere i Plejen karakteriseret ved: Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet) Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og /eller stress og depression Projektaktiviteter: Kravene til leverancer fra projektet var følgende: 1. Screeningsværktøjer, der opsporer medarbejderens begyndende muskel- og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. 2. En model for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær og muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression inden medarbejderne i Plejen melder sig syge er beskrevet medarbejderne med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression er opsporet. 4. De opsporede medarbejdere (ca. 150) har gennemført et tidligt forebyggende og rehabiliterende tilbud B. Ændringer i projektet Gennem hele projektforløbet var fokus at trimme og optimere prototypen således at driften og interventionsmetoderne var så skarpe og effektive som muligt. Dette resulterede blandt andet i, at projektet var i stand til at køre 180 medarbejdere igennem forløbet frem for de planlagte 150. C. Succeskriterier og resultater Succeskriterier: I forhold til opfyldelsen af projektets overordnede formål, anses projektet for værende en succes, når de nedenstående produkter foreligger ved projektets afslutning: En reduktion i Plejens sygefravær på 20 % En effektiv samarbejdsmodel mellem kommune og arbejdsgiver der sikrer, at borgeren/medarbejderen undgår sygemeldinger og derved forbliver i arbejde er afprøvet, evalueret og beskrevet En gennemarbejdet business case for konsekvenserne ved anvendelse af den udviklede prototype 4

5 Der måltes på opfyldelsen af succeskriterierne således: Antal opsporede medarbejdere med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. Antal medarbejdere, der deltager i interventionen, inkl. typen af interventionen. Registrering af arbejdsevnen ved begyndelsen af interventionen. Registrering af arbejdsevnen ved afslutningen af interventionen. Registrering af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved starten af interventionen. Registrering af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved afslutningen af interventionen. Måling på medarbejder trivsel og oplevede livskvalitet via Dolo-smertetest. Der gennemføres tre kvalitative semistrukturerede fokusgruppeinterviews med medarbejdere, der har deltaget i projektet. Vurdering af resultater: Evaluator overlæge Ole Steen Mortensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er kommet frem til følgende vurdering af resultater i projektet: Målgruppevurdering: Det er vigtigt at vurdere hvorvidt de 364 personer, der besvarede screenings spørgeskemaet er repræsentative for hele personalegruppen. Det er undersøgt om der er afgørende forskelle imellem ikke-besvarere og besvarere i forhold til alder, faggruppe og sygefravær det seneste år. De ansatte der valgte at udfylde screeningsspørgeskemaet var i gennemsnit 6 år ældre end dem, der valgte ikke at besvare. Andelen af Sosu er var ens i begge grupper og der var lidt lavere sygefravær i gruppen, der valgte at besvare end dem der ikke gjorde. Samlet konkluderes det at LMiA gruppen er repræsentativ for hele personalegruppen og resultaterne fra undersøgelsen derfor må forventes at kunne appliceres i hele personalegruppen efterfølgende. Dog må alderen tages i betragtning, hvis der skal prioriteres i hvem der skal tilbydes intervention. Som det fremgår nedenfor er der ligeledes aldersforskel i hvem der screenes til intervention og kontrol. Den samlede aldersforskel mellem ikke-besvarere og interventionister er 7,5 år. Diskussion Samlet findes interventionen at have været vel gennemført og resultaterne er særdeles lovende. Der findes en markant forbedring i målet for samlet arbejdsevne på 0,46 point, en 5

6 forbedring der synes at stamme fra forbedringer i evnen til at klare de fysiske udfordringer i jobbet. Ændringer på et point i arbejdsevne er tidligere vist at modsvare 15% øget risiko for langtidsfravær og udstødning af arbejdsmarkedet. (Sell et al 2009) Endvidere dækker målet for arbejdsevne over en række helbreds- og funktionsparametre. Da LMiA projektet har haft fokus på såvel individ som arbejdspladsen kan fundet betragtes som særdeles tilfredsstillende og der er opnået en bedre balance mellem krav og ressourcer. At forskellen drives af de fysiske komponenter kan skyldes, at der i udvælgelsen af ansatte til intervention var lagt stor vægt på fysiske symptomer og at flere har fået en indsats på det fysiske område end en indsats over for psykiske problemer. Der findes en signifikant forbedring i den generelle helbredsopfattelse. Dog kunne der have været en større forbedring, hvis der ikke havde været ventetid til interventionen. Dette understøttes af de interrimsanalyser, der blev foretaget i løbet af undersøgelse. Dog er forbedringen af en størrelse, der giver formodning om, at sygefraværet fremadrettet vil være mindre end hvis der ikke havde været gennemført intervention. Et nyligt publiceret hollandsk studie har i et prospektivt design vist at ændringer af den fundne størrelse er associeret til et lavere sygefravær. Generelt helbred er ligesom arbejdsevne et mål, der samler mange forskellige helbredsforhold op. Der findes en meget beskeden forbedring i den fysiske funktionsevne. Dette er noget overraskende set i forhold til de øvrige overordnede og fysiske mål og i betragtning af at der har været fokus på de fysiske elementer i interventionen. Den mest sandsynlige forklaring på dette er at gruppen som helhed scorede meget højt, også før interventionen. Ved så høje udgangs scores er det vanskeligt at øge scores og en del af de ansatte scorede maximalt ved start og kunne derfor ikke score højere efter interventionen (ceiling effekt). Det er vist i tidligere studier, at de fysiske komponenter i SF-36 er særligt associeret med sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet (Hauskens et al 2014) En særligt markant og vigtigt fund var den store positive ændring som de ansatte i interventionsgruppen oplevede i deres helbred sammenlignet med for et år siden. Ansatte i kontrolgruppen ændrede sig ikke. Dette fund er på mange måder et af undersøgelsens vigtigste. Målet dækker over en forbedret helbredsopfattelse, men kan også indeholde et tilfredshed med at der fra arbejdspladsens side er gjort en indsats for at støtte de ansatte i at få mulighed for et forbedret helbred og bedre balance mellem krav og ressourcer. Tidligere studier har vist at positive mentale helbredsforhold er særligt associeret til ændringer i selvvurderet helbred (Burns et al 2014) Smerter er et kernesymptom i bevægeapparatslidelser og interventionen har gennem træning, psykisk støtte og fokus på ergonomiske forhold forsøgt at reducere smerteoplevelsen i arbejde og fritid. Der fandtes et meget markant fald i den selvvurderede smertescore. Et fald, der ligeledes fandtes når de ansatte blev scores af projektmedarbejderne med Dolorscore. En nedsat smerte vil medføre en forbedret arbejdsevne og forbedret livskvalitet. Endvidere medfører smertereduktion mindre risiko for sygefravær. Den valgte tilgang i interventionen, der baserer sig på den bio-psyko-sociale referenceramme viste sig altså at være effektiv over for smerter blandt de ansatte. Dette er i overensstemmelse med konklusionerne i Hvidbog om tilbagevenden til arbejde efter muskel-skeletproblemer, NFA

7 Interventionen synes at have en, om end beskeden, effekt på det mentale helbred. Der ses både et fald i negative mentale komponenter samt en øgning i positive mentale komponenter. Dette indikerer at indsatsen har en potentiel sundhedsfremmende effekt, der på sigt må forventes at medføre reduceret sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet., hvilket er i overensstemmelse med fundet i Burns et al 2014 Der fandtes et ganske markant fald i sygefraværet i både kontrol og interventionsgruppen. Hvorvidt det generelle fald i fraværet kan tilskrives det forhold at der blev gennemført en intervention er vanskeligt at svare på givet undersøgelsens design, men en vis afsmittende effekt i kontrol gruppen kan ikke afvises. Men det kan skyldes andre udefrakommende faktorer, da faldet i sygefraværet findes i begge grupper. At der findes et markant fald i fraværet i interventionsgruppen må til gængæld tilskrives interventionen. Gruppen er udvalgt ud fra en række risikofaktorer, der medfører et forventet højt sygefravær i tiden efter screeningen. Dette var ikke tilfældet. Den mest sandsynlige forklaring er at interventionen har været effektiv og forhindret den forventede stigning i sygefraværet. Dette er i modsætning til et nyere dansk studie af ansatte i plejen, hvor der ikke fandtes effekt på sygefraværet (Christensen et al 2013), men i overensstemmelse med resultatet fra en større dansk undersøgelse, hvor en tværfaglig intervention havde effekt på sygefraværet, hvis der var et stram styring af interventionen (Aust et al 2013). I LMiA har der været en meget stærk organisation og styring, hvorfor de planlagte tiltag rent faktisk er gennemført. Metodiske overvejelser Ved planlægningen af LMiA blev Fredericia Kommune anbefalet at gennemføre undersøgelsen som en randomiseret undersøgelse, da dette ville være eneste mulighed for at kunne give konkluderende svar på de af kommunen stillede spørgsmål. Dette fandt man ikke etisk forsvarligt, hvorfor analyserne og konklusionerne heraf skal tolkes med en vis usikkerhed. Dog giver designet mulighed for prospektive analyser, der klart demonstrerer statistisk signifikante forbedring, som ovenfor beskrevet. Der er lavet analyser af de, der ikke fandtes at have behov for intervention og disse er benyttet som en reference gruppe, selvom interventionsgruppen og referencegruppen ikke er sammenlignelige. Resultaterne fra reference gruppen tyder på, at der ikke sker lige så store ændringer som i interventionsgruppen. Dette er endnu en indikation på, at resultaterne i interventionsgruppen rent faktisk kan tilskrives interventionen. Samarbejdsmodel: Samarbejdsmodellen som beskrevet i projektbeskrivelsen se selve Evalueringsrapporten er blevet afprøvet og gennemtestet. En central erkendelse er, at det er den tværfaglige, helhedsorienterede indsats, der for alvor gør en forskel: Tværfagligheden er hele fundamentet for arbejdet med medarbejderen. Det ligeværdige møde mellem forebyggelseskonsulenter og forskellige sundhedsfaglige medarbejdere giver 7

8 en fælles viden om borgeren, der tilsammen er større end summen af enkeltpersonernes viden. Denne viden kan bruges til at målrette og tviste behandlingsforløbene, så de virker lige der, hvor de skal. Man bliver hurtigt gode til at indkredse, hvad der er den egentlige arbejdshæmmende faktor i medarbejderens liv. Denne er ikke altid sammenfaldende med den formelle. Når man er klar over det, kan man effektivt finde en løsning på både det formelle og uformelle problem og derved skabe den langtidsholdbare løsning. Det tager tid at opbygge en reel tværfaglig kultur således at den bliver til en indprentet fælles-faglighed hos hver enkelt i teamet. Men resultatet er langt bedre, end hvad man kan opnå ad den monofaglige vej. Business case: På baggrund af ovenstående data i Resultatafsnittet er det vurderingen, at der i LMIA er skabt væsentlige resultater, og at der er gode indikationer på at arbejdsmetoden har en effekt. Dette selv på en medarbejdergruppe, der qua deres arbejde ofte vil være helbredsmæssigt udfordrede. Ønskes en videreførelse af modellen for LMIA, skal man dog være opmærksom på, at der skal være tale om risikovillig kapital, da der ikke har været tale om et storskala projekt for hele kommunen, men resultater skabt på baggrund af en enkelt fagafdeling. Data taler dog for, at en videreførelse vil kunne føre til: Øget produktivitet Mindre sygefravær Mere arbejdsglæde og trivsel Hurtigere tilbagevenden til arbejde efter sygdom Som det skrives i resultatafsnittet, er opnået en forbedring på 0.46 point i den samlede arbejdsevne. For hver point arbejdsevnen forbedres, medfører det ifølge forskning en 15 % mindre udstødning fra arbejdsmarkedet og 10 % reduktion i sygefraværet. I runde tal generer modellen altså en reduktion i sygefraværet svarende til 5 % og 7½ % lavere grad af udstødning fra arbejdsmarkedet (og dermed overgang til overførselsindkomst). En investering på 1 mio. kr. svarer værdimæssigt eksempelvis til: Reduktion i sygefravær på 2½ årsværk 2 førtidspensionister mindre Til sammenligning har Voksenservice i Fredericia i dag et sygefravær svarende til 26 årsværk. En reduktion af dette med 10 % er ca. lig 2½ årsværk - eller et fald i fraværet med 1.7 dag pr. medarbejder pr. år. 8

9 Det er vurderingen, at halvdelen af en investering på eksempelvis 1 mio. kr. vil kunne hentes på sygefraværet og at resten over tid let vil kunne skabes på de øvrige parametre. D. Erfaringer og bi-effekter Erfaringer Med baggrund i erfaringerne i LMIA kan gives følgende anbefalinger: Opsporing: Brug objektive screenings og udvælgelseskriterier Intervention: Brug en individuel, coachende tilgang Virksomme elementer i interventionspakken er: Fysio- og ergoterapeutisk vejledning Psykologisk bistand til udvikling af coping strategier Individuel ergoterapeutisk arbejdspladsvurdering og vejledning Bemanding: Bør være et tværfagligt team af fagprofessionelle der mestre tværgående samarbejde i organisationen og tværfagligt internt samarbejde Bi-effekter: Idet projektets deltagere blev udvalgt blandt alle Plejens medarbejdergrupper, blev vi dels via screeningen dels via dialogen med de involverede opmærksomme på, at nogle områder af Plejen havde særlige arbejdsmiljøproblematikker, der krævede yderligere tiltag, som ikke lå indenfor projektets rammer. Dette gjaldt i særdeleshed køkkenområdet. Som følge heraf blev der i andet regi udviklet og gennemført et særligt Køkken-projekt med fokus på individuel arbejdspladsvurdering, indretning og vejledning af de enkelte medarbejdere. 9