PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT"

Transkript

1 FREDERICIA KOMMUNE PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET Af Chefkonsulent Anne Kristensen; AMA Drift & Udvikling [SKRIV FIRMAETS ADRESSE]

2 INDHOLD A. Om projektet...3 Plejen som virksomhed...3 Målgruppen...3 Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet)...3 Projektaktiviteter:...4 B. Ændringer i projektet...4 C. Succeskriterier og resultater...4 Succeskriterier:...4 Vurdering af resultater:...5 D. Erfaringer og bi-effekter...8 Erfaringer...8 Bi-effekter:...8 2

3 A. Om projektet Med projekt Længst muligt i arbejdslivet (LMIA) er der med økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden blevet udviklet en prototype, hvor eksisterende viden om, hvordan medarbejdere fastholdes på arbejdsmarkedets er brugt til at afprøve og udvikle en ny Bliv På Arbejde model. En model der systematisk forebygger muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression - vel at mærke inden medarbejderen sygemeldes. Dette gennem tidlige, tværfaglige, forebyggende og rehabiliterende indsatser, der tilgodeser den enkelte medarbejders ressourcer og behov motiveres og hjælpes medarbejderen på fode i en anerkendende bio-psyko-social tilgang, der både fastholder medarbejderne på arbejdspladsen og hjælper dem ud af en vanskelig situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Tanken var fra start i projektet, at viste projektet at være en succes skulle den nye samarbejdsform og forebyggende metoder udbredes til alle andre kommunale - og på sigt private virksomheder - i kommunen, som det praktiske eksempel på, at det såvel ift. økonomi, livskvalitet og udvikling af velfærdsydelser, er gavnligt at planlægge tidlige forebyggende og rehabiliterende indsatser. Plejen som virksomhed Plejen udgør et af de mest belastede arbejdsområder i kommunerne. Opgaverne er ofte komplekse og indebærer arbejdsmiljøproblematikker som fysisk tungt arbejde, følelsesmæssige og relationelle udfordringer med meget syge eller krævende, samt af og til utilfredse borgere (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Størstedelen af medarbejderne i Plejen er uddannede som social- og sundhedshjælpere. En relativ stor andel af medarbejderne er udsatte med øget risiko for at udvikle muskel og skeletbesvær, stress/depression, kroniske livsstilssygdomme (SOSU-rapport 11 og 12, NFA). Plejen drives særdeles effektivt med fokus på brugertidsprocenter, kørelister og tidsforbrug hos den enkelte borger. Plejepersonalet i frontlinjen mærker den stigende effektivitet og besparelser samtidigt med, at opgaverne skal løses på et højt fagligt niveau. Med belastende komplekse opgaver, høje krav om effektivitet og faglighed samt relativt lavt uddannelsesniveau er det forståeligt, at sygefraværsstatistikken for plejen viser, at 12 % af plejens 1100 ansatte i 2010 havde fem eller flere sygefraværsperioder. 34,5 % havde mere end 14 dages sygefravær. Sammenlignet med andre afdelinger er sygefraværet i plejen markant højere både på hyppige kortvarige sygemeldinger og langvarigt sygefravær. Dette er en tendens på tværs af landets kommuner. Denne virksomhedsprofil gjorde Plejen til en optimal forsøgsvirksomhed for projektet, da sygefraværets karakter og volumen gjorde, at forbedringer sandsynligvis let lod sig registrere og havde potentiale til at pege på løsninger i forhold til at forebygge sygefravær og følgende udstødning fra arbejdsmarkedet 3

4 Målgruppen Målgruppen for projektet blev følgelig defineret som i alt 150 medarbejdere i Plejen karakteriseret ved: Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær (smerter i bevægeapparatet) Medarbejdere i plejen med begyndende tegn på muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og/eller stress og depression Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær Medarbejdere i plejen med muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold og /eller stress og depression Projektaktiviteter: Kravene til leverancer fra projektet var følgende: 1. Screeningsværktøjer, der opsporer medarbejderens begyndende muskel- og skeletbesvær samt muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. 2. En model for tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering, der systematisk reducerer muskel og skeletbesvær og muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress/depression inden medarbejderne i Plejen melder sig syge er beskrevet medarbejderne med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression er opsporet. 4. De opsporede medarbejdere (ca. 150) har gennemført et tidligt forebyggende og rehabiliterende tilbud B. Ændringer i projektet Gennem hele projektforløbet var fokus at trimme og optimere prototypen således at driften og interventionsmetoderne var så skarpe og effektive som muligt. Dette resulterede blandt andet i, at projektet var i stand til at køre 180 medarbejdere igennem forløbet frem for de planlagte 150. C. Succeskriterier og resultater Succeskriterier: I forhold til opfyldelsen af projektets overordnede formål, anses projektet for værende en succes, når de nedenstående produkter foreligger ved projektets afslutning: En reduktion i Plejens sygefravær på 20 % En effektiv samarbejdsmodel mellem kommune og arbejdsgiver der sikrer, at borgeren/medarbejderen undgår sygemeldinger og derved forbliver i arbejde er afprøvet, evalueret og beskrevet En gennemarbejdet business case for konsekvenserne ved anvendelse af den udviklede prototype 4

5 Der måltes på opfyldelsen af succeskriterierne således: Antal opsporede medarbejdere med muskel og skeletbesvær eller muskel og skeletbesvær kombineret med psykosociale forhold, inkl. stress og depression. Antal medarbejdere, der deltager i interventionen, inkl. typen af interventionen. Registrering af arbejdsevnen ved begyndelsen af interventionen. Registrering af arbejdsevnen ved afslutningen af interventionen. Registrering af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved starten af interventionen. Registrering af fysisk, psykisk og social funktionsevne ved afslutningen af interventionen. Måling på medarbejder trivsel og oplevede livskvalitet via Dolo-smertetest. Der gennemføres tre kvalitative semistrukturerede fokusgruppeinterviews med medarbejdere, der har deltaget i projektet. Vurdering af resultater: Evaluator overlæge Ole Steen Mortensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er kommet frem til følgende vurdering af resultater i projektet: Målgruppevurdering: Det er vigtigt at vurdere hvorvidt de 364 personer, der besvarede screenings spørgeskemaet er repræsentative for hele personalegruppen. Det er undersøgt om der er afgørende forskelle imellem ikke-besvarere og besvarere i forhold til alder, faggruppe og sygefravær det seneste år. De ansatte der valgte at udfylde screeningsspørgeskemaet var i gennemsnit 6 år ældre end dem, der valgte ikke at besvare. Andelen af Sosu er var ens i begge grupper og der var lidt lavere sygefravær i gruppen, der valgte at besvare end dem der ikke gjorde. Samlet konkluderes det at LMiA gruppen er repræsentativ for hele personalegruppen og resultaterne fra undersøgelsen derfor må forventes at kunne appliceres i hele personalegruppen efterfølgende. Dog må alderen tages i betragtning, hvis der skal prioriteres i hvem der skal tilbydes intervention. Som det fremgår nedenfor er der ligeledes aldersforskel i hvem der screenes til intervention og kontrol. Den samlede aldersforskel mellem ikke-besvarere og interventionister er 7,5 år. Diskussion Samlet findes interventionen at have været vel gennemført og resultaterne er særdeles lovende. Der findes en markant forbedring i målet for samlet arbejdsevne på 0,46 point, en 5

6 forbedring der synes at stamme fra forbedringer i evnen til at klare de fysiske udfordringer i jobbet. Ændringer på et point i arbejdsevne er tidligere vist at modsvare 15% øget risiko for langtidsfravær og udstødning af arbejdsmarkedet. (Sell et al 2009) Endvidere dækker målet for arbejdsevne over en række helbreds- og funktionsparametre. Da LMiA projektet har haft fokus på såvel individ som arbejdspladsen kan fundet betragtes som særdeles tilfredsstillende og der er opnået en bedre balance mellem krav og ressourcer. At forskellen drives af de fysiske komponenter kan skyldes, at der i udvælgelsen af ansatte til intervention var lagt stor vægt på fysiske symptomer og at flere har fået en indsats på det fysiske område end en indsats over for psykiske problemer. Der findes en signifikant forbedring i den generelle helbredsopfattelse. Dog kunne der have været en større forbedring, hvis der ikke havde været ventetid til interventionen. Dette understøttes af de interrimsanalyser, der blev foretaget i løbet af undersøgelse. Dog er forbedringen af en størrelse, der giver formodning om, at sygefraværet fremadrettet vil være mindre end hvis der ikke havde været gennemført intervention. Et nyligt publiceret hollandsk studie har i et prospektivt design vist at ændringer af den fundne størrelse er associeret til et lavere sygefravær. Generelt helbred er ligesom arbejdsevne et mål, der samler mange forskellige helbredsforhold op. Der findes en meget beskeden forbedring i den fysiske funktionsevne. Dette er noget overraskende set i forhold til de øvrige overordnede og fysiske mål og i betragtning af at der har været fokus på de fysiske elementer i interventionen. Den mest sandsynlige forklaring på dette er at gruppen som helhed scorede meget højt, også før interventionen. Ved så høje udgangs scores er det vanskeligt at øge scores og en del af de ansatte scorede maximalt ved start og kunne derfor ikke score højere efter interventionen (ceiling effekt). Det er vist i tidligere studier, at de fysiske komponenter i SF-36 er særligt associeret med sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet (Hauskens et al 2014) En særligt markant og vigtigt fund var den store positive ændring som de ansatte i interventionsgruppen oplevede i deres helbred sammenlignet med for et år siden. Ansatte i kontrolgruppen ændrede sig ikke. Dette fund er på mange måder et af undersøgelsens vigtigste. Målet dækker over en forbedret helbredsopfattelse, men kan også indeholde et tilfredshed med at der fra arbejdspladsens side er gjort en indsats for at støtte de ansatte i at få mulighed for et forbedret helbred og bedre balance mellem krav og ressourcer. Tidligere studier har vist at positive mentale helbredsforhold er særligt associeret til ændringer i selvvurderet helbred (Burns et al 2014) Smerter er et kernesymptom i bevægeapparatslidelser og interventionen har gennem træning, psykisk støtte og fokus på ergonomiske forhold forsøgt at reducere smerteoplevelsen i arbejde og fritid. Der fandtes et meget markant fald i den selvvurderede smertescore. Et fald, der ligeledes fandtes når de ansatte blev scores af projektmedarbejderne med Dolorscore. En nedsat smerte vil medføre en forbedret arbejdsevne og forbedret livskvalitet. Endvidere medfører smertereduktion mindre risiko for sygefravær. Den valgte tilgang i interventionen, der baserer sig på den bio-psyko-sociale referenceramme viste sig altså at være effektiv over for smerter blandt de ansatte. Dette er i overensstemmelse med konklusionerne i Hvidbog om tilbagevenden til arbejde efter muskel-skeletproblemer, NFA

7 Interventionen synes at have en, om end beskeden, effekt på det mentale helbred. Der ses både et fald i negative mentale komponenter samt en øgning i positive mentale komponenter. Dette indikerer at indsatsen har en potentiel sundhedsfremmende effekt, der på sigt må forventes at medføre reduceret sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet., hvilket er i overensstemmelse med fundet i Burns et al 2014 Der fandtes et ganske markant fald i sygefraværet i både kontrol og interventionsgruppen. Hvorvidt det generelle fald i fraværet kan tilskrives det forhold at der blev gennemført en intervention er vanskeligt at svare på givet undersøgelsens design, men en vis afsmittende effekt i kontrol gruppen kan ikke afvises. Men det kan skyldes andre udefrakommende faktorer, da faldet i sygefraværet findes i begge grupper. At der findes et markant fald i fraværet i interventionsgruppen må til gængæld tilskrives interventionen. Gruppen er udvalgt ud fra en række risikofaktorer, der medfører et forventet højt sygefravær i tiden efter screeningen. Dette var ikke tilfældet. Den mest sandsynlige forklaring er at interventionen har været effektiv og forhindret den forventede stigning i sygefraværet. Dette er i modsætning til et nyere dansk studie af ansatte i plejen, hvor der ikke fandtes effekt på sygefraværet (Christensen et al 2013), men i overensstemmelse med resultatet fra en større dansk undersøgelse, hvor en tværfaglig intervention havde effekt på sygefraværet, hvis der var et stram styring af interventionen (Aust et al 2013). I LMiA har der været en meget stærk organisation og styring, hvorfor de planlagte tiltag rent faktisk er gennemført. Metodiske overvejelser Ved planlægningen af LMiA blev Fredericia Kommune anbefalet at gennemføre undersøgelsen som en randomiseret undersøgelse, da dette ville være eneste mulighed for at kunne give konkluderende svar på de af kommunen stillede spørgsmål. Dette fandt man ikke etisk forsvarligt, hvorfor analyserne og konklusionerne heraf skal tolkes med en vis usikkerhed. Dog giver designet mulighed for prospektive analyser, der klart demonstrerer statistisk signifikante forbedring, som ovenfor beskrevet. Der er lavet analyser af de, der ikke fandtes at have behov for intervention og disse er benyttet som en reference gruppe, selvom interventionsgruppen og referencegruppen ikke er sammenlignelige. Resultaterne fra reference gruppen tyder på, at der ikke sker lige så store ændringer som i interventionsgruppen. Dette er endnu en indikation på, at resultaterne i interventionsgruppen rent faktisk kan tilskrives interventionen. Samarbejdsmodel: Samarbejdsmodellen som beskrevet i projektbeskrivelsen se selve Evalueringsrapporten er blevet afprøvet og gennemtestet. En central erkendelse er, at det er den tværfaglige, helhedsorienterede indsats, der for alvor gør en forskel: Tværfagligheden er hele fundamentet for arbejdet med medarbejderen. Det ligeværdige møde mellem forebyggelseskonsulenter og forskellige sundhedsfaglige medarbejdere giver 7

8 en fælles viden om borgeren, der tilsammen er større end summen af enkeltpersonernes viden. Denne viden kan bruges til at målrette og tviste behandlingsforløbene, så de virker lige der, hvor de skal. Man bliver hurtigt gode til at indkredse, hvad der er den egentlige arbejdshæmmende faktor i medarbejderens liv. Denne er ikke altid sammenfaldende med den formelle. Når man er klar over det, kan man effektivt finde en løsning på både det formelle og uformelle problem og derved skabe den langtidsholdbare løsning. Det tager tid at opbygge en reel tværfaglig kultur således at den bliver til en indprentet fælles-faglighed hos hver enkelt i teamet. Men resultatet er langt bedre, end hvad man kan opnå ad den monofaglige vej. Business case: På baggrund af ovenstående data i Resultatafsnittet er det vurderingen, at der i LMIA er skabt væsentlige resultater, og at der er gode indikationer på at arbejdsmetoden har en effekt. Dette selv på en medarbejdergruppe, der qua deres arbejde ofte vil være helbredsmæssigt udfordrede. Ønskes en videreførelse af modellen for LMIA, skal man dog være opmærksom på, at der skal være tale om risikovillig kapital, da der ikke har været tale om et storskala projekt for hele kommunen, men resultater skabt på baggrund af en enkelt fagafdeling. Data taler dog for, at en videreførelse vil kunne føre til: Øget produktivitet Mindre sygefravær Mere arbejdsglæde og trivsel Hurtigere tilbagevenden til arbejde efter sygdom Som det skrives i resultatafsnittet, er opnået en forbedring på 0.46 point i den samlede arbejdsevne. For hver point arbejdsevnen forbedres, medfører det ifølge forskning en 15 % mindre udstødning fra arbejdsmarkedet og 10 % reduktion i sygefraværet. I runde tal generer modellen altså en reduktion i sygefraværet svarende til 5 % og 7½ % lavere grad af udstødning fra arbejdsmarkedet (og dermed overgang til overførselsindkomst). En investering på 1 mio. kr. svarer værdimæssigt eksempelvis til: Reduktion i sygefravær på 2½ årsværk 2 førtidspensionister mindre Til sammenligning har Voksenservice i Fredericia i dag et sygefravær svarende til 26 årsværk. En reduktion af dette med 10 % er ca. lig 2½ årsværk - eller et fald i fraværet med 1.7 dag pr. medarbejder pr. år. 8

9 Det er vurderingen, at halvdelen af en investering på eksempelvis 1 mio. kr. vil kunne hentes på sygefraværet og at resten over tid let vil kunne skabes på de øvrige parametre. D. Erfaringer og bi-effekter Erfaringer Med baggrund i erfaringerne i LMIA kan gives følgende anbefalinger: Opsporing: Brug objektive screenings og udvælgelseskriterier Intervention: Brug en individuel, coachende tilgang Virksomme elementer i interventionspakken er: Fysio- og ergoterapeutisk vejledning Psykologisk bistand til udvikling af coping strategier Individuel ergoterapeutisk arbejdspladsvurdering og vejledning Bemanding: Bør være et tværfagligt team af fagprofessionelle der mestre tværgående samarbejde i organisationen og tværfagligt internt samarbejde Bi-effekter: Idet projektets deltagere blev udvalgt blandt alle Plejens medarbejdergrupper, blev vi dels via screeningen dels via dialogen med de involverede opmærksomme på, at nogle områder af Plejen havde særlige arbejdsmiljøproblematikker, der krævede yderligere tiltag, som ikke lå indenfor projektets rammer. Dette gjaldt i særdeleshed køkkenområdet. Som følge heraf blev der i andet regi udviklet og gennemført et særligt Køkken-projekt med fokus på individuel arbejdspladsvurdering, indretning og vejledning af de enkelte medarbejdere. 9

EVALUERINGS RAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET

EVALUERINGS RAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET FREDERICIA KOMMUNE EVALUERINGS RAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET Projektejer: Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarkedsområde Karen Heebøll;Projektleder: Chefkonsulent Anne Kristensen 2012-2013

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser v. Personalekonsulent Lærke Gelineck Berg og Fælles-AMR Rikke Gierahn Andersen Inspiration - videndeling

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Vilhelm Borg, Mette Andersen Nexø, Ida Viktoria Kolte og Malene Friis Andersen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Sammenfatning

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen Direktør Charlotte Fuglsang Sundhedsfremme (hovedformål 3) Fremover er det primært projekter, der integrerer sundhedsfremme- og arbejdsmiljøindsatsen, som kan

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde Vilhelm Borg, Mette Andersen Nexø, Ida Viktoria Kolte og Malene Friis Andersen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Sammenfatning

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne?

Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne? Hvordan kan en fagforening arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø for medlemmerne? Workshop Nyborg, 11-11-2009 Birte Haugaard & Tage Søndergård Kristensen De to undersøgelser: En undersøgelse af medlemmernes

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere