DANSK ØKONOMI NOVEMBER Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976. Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980."

Transkript

1 DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976 Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til Den økonomiske fordeling. Indkomstpolitik - funktionel fordeling - kapitalgevinster. DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1976

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk-politiske afgørelser. 18. december Foreligger kun stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper februar ,50 kr. 3. Den økonomiske situation. 16. september Foreligger kun stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. Maj kr. (udsolgt). 5. Indkomstramme og indkomststatistik. November kr. 6. Bygge- og boligpolitikken. Juni ,50 kr. (udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i Oktober kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. September og december ,50 kr. (udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret September kr. 11. Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævningen over de offentlige finanser. November Genoptrykt kr. 12. Dansk økonomi i efteråret (Herunder en særlig landbrugsredegørelse). September kr. (udsolgt). 13. Indkomststatistik December kr. (udsolgt). 14. Konjunkturudsigterne for April Foreligger kun stencileret. 15. Danmarks internationale konkurrenceevne. Maj kr. (udsolgt). 16. Dansk økonomi i efteråret September kr. (udsolgt). 17. Boligmarkedet og boligbyggeriet. Maj kr. (Fortsættes på omslagets 3. side)

3 DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976 The outstanding faults of the economic society in which we live are its failure to provide for full employment and its arbitrary and inequitable distribution of wealth and incomes". J. M. Keynes, General Theory, 1936.

4

5 DET ØKONOMISKE RÅD Formandskabet DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976 Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til Den økonomiske fordeling. Indkomstpolitik - funktionel fordeling - kapitalgevinster. STATENS TRYKNINGSKONTOR København, december 1976

6

7 Indhold Fremsendelsesskrivelse til regeringen 7 Kapitel I Sammenfatning 13 Kapitel II Udviklingstendenser i international økonomi og betydningen heraf for Danmark 19 A. Indledende oversigt 19 B. Resultater i inflationsbekæmpelsen og fordelingspolitikken 24 C. Den fortsatte inflationsfrygt 27 D. Valutakriserne 30 E. Udviklingen i erhvervsinvesteringerne 35 F. Sammenfattende vurdering af investeringsudsigterne 41 G. Udviklingen i de øvrige efterspørgselskomponenter.. 43 H. Hovedkonklusioner og afsluttende bemærkninger Kapitel 111 Dansk økonomi 52 A. Den økonomiske udvikling i Danmark 1976/77 - og udgangsskøn frem til B. Beregningsforudsætninger 56 C. Indkomst- og forbrugsudvikling 62 D. Det økonomiske forløb 1976/77 og augustforligets virkninger 65 E. Beskæftigelsesudvikling og balanceproblem frem til F. Alternative beregningsforudsætninger 70 G. Renteniveau og valutaterminsmarked 71 H. Afsluttende bemærkninger 72 Kapitel IV Nogle sider af den økonomiske fordeling 78 A. Indkomstpolitik og indkomstfordeling 78 B. Den funktionelle fordeling 82 C. Den personelle indkomstfordeling med særlig henblik på relationen mellem ejere og lejere 90

8

9 Til regeringen Nærværende redegørelse blev diskuteret på Det økonomiske Råds møde den 1. december Til trods for de mørke udsigter for de kommende år, især for beskæftigelsen, var det et gennemgående træk i diskussionen, at man anså en række af de forudsætninger, der er lagt til grund for de foretagne beregninger, for at være meget optimistiske. Fra Landsorganisationens side henvistes i denne forbindelse til, at man i adskillige sammenhænge, herunder ved organisationens deltagelse i internationalt samarbejde, havde efterlyst en internationalt koordineret konjunkturstimulerende politik, der kunne bringe landene ud af beskæftigelseskrisen. Internationalt havde man imidlertid hidtil på regeringsniveau stillet sig afvisende over for disse ønsker og krav. Det kunne dels hænge sammen med, at man som antydet i redegørelsen foretog en kollektiv fejlbedømmelse af situationen, men det hang øjensynligt tillige sammen med, at man internationalt på topniveau ikke kerede sig synderligt om beskæftigelsen og i hvert fald satte bekæmpelse af inflationen over bekæmpelsen af arbejdsløsheden. Man skulle imidlertid ikke forvente, at lønmodtagerne og lønmodtagerorganisationerne i de forskellige lande vil blive ved med at acceptere dette. Landsorganisationen måtte ligeledes konstatere, at hvis redegørelsens forudsætninger om den danske økonomiske politik realiseres i de kommende år, vil det indebære, at betalingsbalanceproblemet løses på bekostning af beskæftigelsen. Der var et påtrængende behov for nytænkning for at komme ud af arbejdsløsheden, herunder også for at nå op på et boligbyggeri, som ikke stod i så grel modsætning til de politiske intentioner om boligbyggeriets omfang. På politisk plan kunne man yde et væsentligt bidrag til løsning af beskæftigelsesproblemerne ved 7

10 at være mindre tilbageholdende med hensyn til at øge den offentlige servicevirksomhed og offentlige beskæftigelse. Det kunne, som det også fremgår af redegørelsen, ske, uden at det i væsentlig grad ville gå ud over betalingsbalancen. Ligeledes ville konsekvenserne for skattetrykket blive beskedne, da man samtidig ville spare arbejdsløshedsunderstøttelse 1. Såvel lønmodtagerrepræsentanterne som erhvervs- og arbejdsgiverrepræsentanterne betonede samstemmende meget stærkt, at den helt afgørende forudsætning for, om man ville kunne regne med en markant omkostningsafdæmpning såvel i den periode, der er aftalt ved augustforliget, som i den efterfølgende, var, at den politik, der blev ført kunne accepteres af alle implicerede organisationer. Dansk Arbejdsgiverforening understregede herved redegørelsens synspunkter om, at en lønpolitik vil kunne få skadelige konsekvenser for det arbejds- og fagretlige system i det omfang, den opleves som presset ned over hovedet" på arbejdspladserne. Det var i denne forbindelse afgørende at holde fast ved, at det var organisationerne, som havde ansvaret for opretholdelsen af det arbejdsretlige system. Lønmodtagerorganisationerne betonede for deres del, at man ikke - specielt ikke gennem længere tid - kunne acceptere en indkomstpolitik, der alene var lønpolitik. Den forudsete udvikling i den funktionelle indkomstfordeling var ikke acceptabel for Landsorganisationen uden gennemførelse af Ø.D. Industrirådets repræsentant pegede på augustforliget som et lyspunkt i en situation, der ellers i de fleste henseender fremstod som overordentlig mørk. Det var dog Industrirådets opfattelse, at den internationale konjunktursituation nok kunne blive noget bedre end forventet i redegørelsen, men selv på denne baggrund mente man fra industriens side, at der i redegørelsen var tale om en for optimistisk bedømmelse af den fremtidige udvikling i dansk udenrigsøkonomi, såvel hvad angår udviklingen i eksporten og importen som med hensyn til bytteforholdet i udenrigshandelen og finansieringen af beta- 1. Fra anden lønmodtagerside påpegedes det i tilknytning hertil, at konteringssædvaner m.v. på de offentlige budgetter kunne afstedkomme uheldige bindinger af den økonomiske politik og medføre utilsigtede samfundsøkonomiske virkninger. Konteringsmetoderne medførte således en tendens til æskeopdeling" med den konsekvens, at udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse blev foretrukket fremfor udgifter til bedre offentlig service. 8

11 lingsbalanceunderskuddet 1. Redegørelsen forudsatte således en mængdemæssig stigning i industrieksporten, der var af samme størrelsesorden som i de bedste år i 1960'erne, men på grund af utilstrækkelig konkurrenceevne var det næppe muligt for industrien at leve op hertil. I tilknytning til redegørelsens omtale af usikkerheden omkring investeringsbeslutningerne og sammenhængene mellem inflation, usikkerhed, realrente og investeringer ønskede man fra industriens side at fremhæve, at én af konsekvenserne af overgangen fra tiltagende til aftagende inflation var, at der nu igen var risiko for fejlinvesteringer. Tidligere var fejlinvesteringer blevet reddet af inflationen. Industrirådet fremhævede i øvrigt, at det var et spørgsmål, om man ikke var i færd med at stramme lovlig meget til i den generelle økonomiske politik, og at man i prislovgivningen burde holde sig for øje, at for stramme indenlandske prisfastsættelsesregler kunne få skadevirkninger for de opnåelige eksportpriser. Med henvisning til kapitalgevinstberegningerne for parcelhuse i kapitel IV. C understregede industriens repræsentant, at man ikke i industrien har kapitalgevinster af tilnærmelsesvis samme størrelse. Tværtimod kunne der opvises mange eksempler på kapitaltab også på realaktiver, og det var f.eks. ikke ualmindeligt, at priserne på industribygninger lå under ejendomsvurderingerne. Fra såvel erhvervsside som lønmodtagerside blev der givet udtryk for, at man betragter spørgsmålet om en bedre uddannelsespolitik for de arbejdsløse som et spørgsmål af største vigtighed. Akademikernes Centralorganisation, som var indbudt til at deltage i mødet, fremhævede i denne forbindelse, at en bedre uddannelsespolitik for de ledige, som også omtalt i redegørelsen, vil kræve ændringer i reglerne for ydelse af arbejdsløshedsunderstøttelse. De nugældende regler medfører, at ledighed i mange tilfælde reelt er ensbetydende med forringelse af de pågældendes kvalifikationer. Håndværksrådets repræsentant henviste til, at man for tredje år i træk måtte forvente et ekstremt lavt byggeri og specielt 1. I et skriftligt indlæg fra bankernes repræsentant, som var forhindret i at deltage i mødet, blev der givet udtryk for, at de rent øjeblikkelige lånemuligheder i udlandet er nogenlunde tilfredsstillende, men det anførtes samtidig, at der råder en betydelig større usikkerhed med hensyn til mulighederne for låneoptagelse på længere sigt. 9

12 boligbyggeri, hvis der ikke blev grebet ind. Boligbyggeriet ville i 1977 både efter redegørelsen og efter Håndværksrådets egne prognoser kun antage et omfang, der i antal svarede til, at det var blevet sat tyve år tilbage i tid. Situationen måtte stærkt opfordre til iværksættelse af langtidsforanstaltninger for byggeriet og i det hele til gennemførelse af bedre vilkår for de mindre og mellemstore virksomheder. Da disse var særlig arbejdsintensive, ville man herved gavne beskæftigelsen i mindst lige så høj grad som ved en ekspansion af den offentlige sektor og tillige på en måde, som harmonerede med kravene til en omstilling af samfundets produktionsstruktur, jfr. også at små og mellemstore virksomheder har særlig stor omstillingsevne. Endelig pegedes på byggeriets forholdsvis lave importindhold som et forhold, der ligeledes talte for en stimulans til byggeaktiviteten. Redegørelsens forslag om en midlertidig stærkere ekspansion af den offentlige sektor tog Håndværksrådets repræsentant afstand fra, også ud fra det synspunkt at det nu gjaldt om at lette skattetrykket som et led i omkostningsafdæmpningen. - Danmarks Rederiforening, som var indbudt til at deltage i mødet, udtalte sig på linie hermed. Repræsentanterne for landbruget og andelsselskaberne fremhævede samstemmende det beklagelige i, at de indenlandske omkostningsforhold og derunder renteforholdene ikke levnede mulighed for en ekspansion af landbrugsproduktionen, selv om man nu udadtil havde samme betingelser som bl.a. Holland, hvor landbrugsproduktionen har vist stærk stigning. Husmandsforeningernes repræsentant nævnte dog tillige det høje kornprisniveau i EF som en afgørende hæmsko for ekspansion af svine- og fjerkræproduktionen, og han udtalte frygt for en yderligere forhøjelse af EF's kornprisniveau. For mejeriprodukternes vedkommende nævnte andelsselskabernes repræsentant, at relationerne mellem produktpriser og foderpriser var tilfredsstillende, således at årsagerne til den stagnerende produktion på dette område måtte søges i den indenlandske omkostningsudvikling. Butikshandelens repræsentant fremhævede, at store dele af detailhandelen havde meget ringe indtjeningsvilkår, og specielt var butikshandelen i grænseområderne udsat for en eksistensrisiko, hvis der ikke snarest blev fundet løsninger på grænsehandelsproblemerne. 10

13 Et særligt punkt i diskussionen drejede sig om den nedjustering af skønnet over den økonomiske vækst i Danmark i 1977, der er foretaget i nærværende redegørelse, sammenlignet med april-redegørelsen. I april skønnedes det, at væksten i bruttonationalproduktet fra 1976 til 1977 ville blive på omkring et par procent. I nærværende redegørelse regnes der kun med ca. én procent. Baggrunden for denne ændring ligger især i de ved augustforliget trufne foranstaltninger. Forligets efterspørgselsbegrænsende side vil i første omgang have overvægt over de produktionsstimulerende virkninger, der vil udgå fra den ventede forbedring af konkurrenceevnen. Under drøftelserne blev der fra formandskabets side i spørgsmålet optimisme/pessimisme henvist til, at der naturligvis knytter sig en særlig stor usikkerhed til forudsigelser, der rækker så langt frem i tid som til Redegørelsens talmæssige angivelser må derfor heller ikke opfattes som udtryk for en mere præcis angivelse end anført i teksten. Når det er fundet væsentligt at illustrere et sandsynligt forløb helt frem til 1980, skyldes det, at det herigennem fremgår, at problemstillingen i den økonomiske politik ikke blot er at bygge bro til en situation, hvor der i løbet af et par år er genskabt fuld beskæftigelse, men at dansk økonomi fortsat er stillet over for et krav om en langvarig saneringsproces. Under de forudsætninger, redegørelsen bygger på, skulle denne proces omkring 1980 være ført så langt frem, at man vil være tæt ved betalingsbalanceligevægt, samtidig med at der vil være sket en beskeden forbedring af beskæftigelsessituationen. - Til bemærkningerne om, at den økonomiske politik således forudsætter, at beskæftigelsen skal betale for betalingsbalanceforbedringen, udtalte formandskabet, at der som anført i redegørelsen nok er mulighed for gennem en mere ekspansiv økonomisk politik end forudsat i redegørelsen (der bygger på uændret forlængelse af de nuværende tendenser) at tage en større del af den samlede økonomiske forbedring ud som beskæftigelsesfremgang og en mindre del som betalingsbalanceforbedring. Men problemer omkring betalingsbalanceunderskuddets finansiering og muligvis også omkring overholdelse af indkomstpolitikkens rammebetingelser kan dog sætte grænser for, hvor langt man kan gå i så henseende. Til de fremsatte indsigelser vedrørende redegørelsens forslag om en mindre tilbageholdende linje i det offentliges per- Il

14 sonaleforbrug og øvrige ressourceforbrug i den nuværende situation fremhævede formandskabet, at forslagene måtte ses i lyset af de fundamentale omslag, der er sket siden udarbejdelsen af perspektivplan-redegørelserne. Ved gennemførelse af forskydninger fra bl.a. dyre institutioner i social- og sundhedssektoren over til forebyggende og opsøgende arbejde og over til den primære sundhedstjeneste nu, hvor de ressourcemæssige forudsætninger herfor er til stede, kunne man formentlig opnå at dæmpe væksten i de offentlige udgifter på længere sigt. De skattemæssige konsekvenser af en udvidet offentlig virksomhed i den nuværende situation må ses i lyset af de samtidig sparede arbejdsløshedsudgifter. Afsluttende skal nævnes, at også formandskabet i sine indlæg fremhævede, at omkostningsafdæmpning, indkomstpolitik og fordelingspolitik måtte ses under en fælles synsvinkel, hvilket var en hovedgrund til, at redegørelsen belyser nogle sider af den økonomiske fordeling. Det er af afgørende betydning, at man når frem til ordninger, der er baseret på bred accept i befolkningen og hos de implicerede organisationer. Den samlede fordelingspolitik er af stor betydning for, hvor langt det er muligt at nå med hensyn til omkostningsafdæmpning og den hermed igangsatte, nødvendige økonomiske omstillingsproces. København, den 7. december Bent Rold Andersen Lars Matthiessen Hans E. Zeuthen

15 I. Sammenfatning Analysen af den 1. Hovedproblemstillingerne i international økonomi er i kaint er nationale pitel II i nærværende redegørelse gjort til genstand for en konjunktursituation forholdsvis omfattende gennemgang. Redaktionen af dette kapitel er afsluttet den 3. november Det fremhæves i kapitlet, at den i sig selv temmelig svage internationale konjunkturopgang bygger på et spinkelt fundament. Den økonomiske politik i de lande, som fører an i den internationale konjunkturudvikling, har i som i de nærmest foregående år - haft som sit hovedfprmål at bryde inflationen og inflationsforventningerne, også selv om det i første omgang gik stærkt ud over beskæftigelsen. Indtil tidspunktet for redaktionens afslutning har der ikke været noget tegn på en ændring i denne politik. Tværtimod gik tendenserne indtil da i retning af yderligere stramninger. Som følge af udfaldet af præsidentvalget i USA er der imidlertid en vis sandsynlighed for, at den amerikanske økonomiske politik vil blive lagt om i konjunkturstimulerende retning. I givet fald kan en sådan omlægning dog først antages for alvor at få virkning fra slutningen af Samtidig med, at den økonomiske politik i øjeblikket virker bremsende på konjunkturerne, er det karakteristisk for den nuværende internationale konjunktursituation, at der gør sig en række specifikke forhold gældende, der alle som hovedelement har det kendetegn, at de virker efterspørgselsdæmpende og dermed beskæftigelsesdæmpende. Virksomhedernes investeringsaktivitet dæmpes således af, at man efter konjunkturnedgangen i 1974/75 næsten overalt står med en stor uudnyttet produktionskapacitet, hvilket fremgår af, at international økonomi kun lige akkurat er nået tilbage til det niveau for produktion og afsætning, som var gæl- 13

16 dende, før krisen i 1974/75 satte ind. Endnu mere dæmpes investeringerne måske af, at forventningerne til afsætningsudviklingen på længere sigt næppe kan antages at være særlig optimistiske i en situation, hvor kampen mod inflationen har ført til en fortsat stram økonomisk politik. Et hovedelement i den økonomiske udvikling i 1976 har været den kraftige valutauro, som bl. a. afspejler usikkerheden om både den øjeblikkelige økonomiske udvikling og om langtidsperspektiverne for de valutasvage lande, men som tillige i høj grad hænger sammen med, at de i 1974 så stærkt diskuterede oliebetalingsproblemer nu for alvor er vendt tilbage blev disse sidstnævnte problemer forbigående tilsløret af konjunkturnedgangen. Endelig hænger de hyppigt tilbagevendende valutakriser i nogen grad sammen med, at pundet er under afvikling som reservevaluta. Så længe der endnu ikke er aftalt omfattende internationale støttearrangementer, som kan hjælpe England gennem denne afviklingsfase, må afviklingen formodes at medføre et kraftigt nedadgående tryk på pundet - også udover, hvad der svarer til Englands internationale konkurrenceevne. Som et særligt træk i den nuværende internationale konjunktursituation må endvidere fremhæves, at boligbyggeriet i de fleste lande ligger på et ret lavt niveau, til dels som følge af de i kapitlet omtalte problemer omkring lånerente, traditionel lånefinansiering og inflation. Endelig er det et led i den tilbageholdende politik, at stigningen i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer er blevet væsentlig afdæmpet i forhold til tidligere. Sammenfattende karakteriseres den internationale økonomiske situation derfor ved, at det endog er meget tvivlsomt, om konjunkturerne kan holde sig i selv det beherskede opgangsspor, der præger andet halvår af Som der nærmere er redegjort for i kapitel III, har man valgt den relativt optimistiske forudsætning for analysen af dansk økonomi, at der ikke vil ske yderligere konjunkturafdæmpning i 1977 og - taget i gennemsnit for flere år - heller ikke i de følgende år frem til At dette er en optimistisk forudsætning, ikke mindst for det kommende år, understreges af, at der øjensynligt er stærke tendenser til en kollektiv fejlbedømmelse: I forventning om at løse balanceproblemer bl. a. via øget eksport og mindsket import, er land efter land slået ind på en efterspørgselsbegrænsende politik, selv om det er åbenbart, at 14

17 succes for nogle lande med en sådan politik vil ske på bekostning af andre lande. Analysen i kapitel III af dansk økonomi i 1976/77 og udgangsskøn til 1980 Det samlede balanceproblem På den skitserede internationale baggrund og på baggrund af den ugunstige danske udgangssituation - med et for højt omkostningsniveau og en for lille betalingsbalancesektor - bliver perspektiverne for dansk økonomi for de kommende år temmelig utilfredsstillende. Hvis den nu indledte forbedring af de danske betalingsbalanceerhvervs konkurrenceevne fortsætter i resten af 1970'erne, vil de samlede økonomiske balanceproblemer i 1980 dog være mindre end i dag. Således viser det her fremlagte udgangsskøn", at der i forhold til 1976-situationen med ledige og et betalingsbalanceunderskud på over 10 mia. kr. under optimistiske forudsætninger kan påregnes en forbedring i 1980 til ca ledige og et betalingsbalanceunderskud på et par mia. kr. Udgangsskønnet er dog som netop anført baseret på optimistiske forudsætninger med hensyn til de udenlandske konjunkturer og med hensyn til den indenlandske økonomiske politik en forudsætning om en uændret forlængelse af de nuværende tendenser og herunder, at augustforligets indkomstpolitiske del realiseres og fortsættes i årene 1979 og Selv om størrelsen af det samlede balanceproblem og - inden for rammerne heraf - den mulige kombination af beskæftigelsesgrad og betalingsbalancestilling naturligvis afhænger af den økonomiske politik, forekommer det dog næppe realistisk at forestille sig samtidig fuld beskæftigelse og betalingsligevægt i Det hænger tildels sammen med de bindinger af såvel ekstern som intern karakter, der hæmmer den økonomisk-politiske handlefrihed. Den begrænsede forbedring af balancesituationen frem til 1980 vil i princippet kunne tages ud som en klar bedring af betalingsbalancestillingen ved uændret beskæftigelse, en klar bedring af beskæftigelsessituationen ved uændret betalingsbalancestilling eller som mindre forbedringer på begge felter. Afgørende og samtidige forbedringer i begge henseender er der imidlertid som nævnt ikke udsigt til i de nærmeste 4 år, Særlig ugunstigt tegner udsigterne sig for Der må for 1977 påregnes et stigende ledighedsniveau til i alt omkring ledige på årsbasis og et underskud på be- 15

18 talingsbalancen af størrelsesordenen 6 mia. kr. Den forværring af beskæftigelsessituationen, der således umiddelbart er udsigt til, hænger til dels sammen med, at de konjunkturdæmpende virkninger af de ved augustforliget trufne foranstaltninger i begyndelsen vil have klar overvægt over forligets beskæftigelsesfremmende og betalingsbalanceforbedrende virkninger. Disse sidstnævnte virkninger, der er knyttet til forligets indkomstpolitiske del, vil først vise sig gradvist efter naturligvis afhængigt af, i hvilken udstrækning denne del af forliget realiseres. I beregningerne i kapitel III h^r man forudsat, at lønstigninger m. v. helt holdes inden for augustforligets rammer. En anden årsag til, at beskæftigelsesudsigterne tegner særlig mørkt for 1977 (mørkere end i naboårene omkring det) er, at der i den kommende tid må forventes meget lave tal for påbegyndelserne af nyt boligbyggeri. For hele 1977 er det på indeværende tidspunkt skønnet, at påbegyndelsestallet kommer til at ligge omkring mod de politisk fortsat tilstræbte Efter et forsigtigt skøn indebærer dette, at beskæftigelsen i nybyggeri reduceres med godt mand fra efteråret 1976 og frem til midten af Baggrunden for det forventede dyk i nybyggeriet er bl. a., at begyndelsesydelserne i nyt byggeri med det nuværende høje renteniveau er vokset meget stærkt. Hertil kommer, at der med udsigt til aftagende inflationstakt må påregnes en højere realrente. Den forventede udvikling inden for boligbyggeriet er en illustration af, at der på dette område stadig er behov for langsigtede løsninger. Rentepolitik og I den aktuelle situation knytter der sig naturligvis en særlig terminssikring interesse til spørgsmålet om mulighederne for en rentesænkning. En vurdering heraf er imidlertid vanskelig, da det danske renteniveau i så høj grad er bestemt af renten i udlandet, som igen hænger sammen med de fortsat bestående valutariske spændinger og omfanget af valutaspekulation etc. Som nærmere omtalt i kapitel III afhænger spørgsmålet om, i hvor høj grad det danske renteniveau af valutahensyn er fastlåst til den udenlandske rente dog også af, i hvilket omfang Nationalbanken vælger at intervenere på valutaterminsmarkedet. 16

19 På baggrund af beskæftigelsesperspektiverne peges der i ka- pitel III endvidere på nødvendigheden af øgede uddannelsesmuligheder for de arbejdsløse, således at alternativet til at være beskæftiget ikke i så høj grad som nu bliver ledighed i traditionel forstand, men i stedet i størst muligt omfang bliver en uddannelsessituation. En realisering af dette kan nødvendiggøre ændringer i reglerne for arbejdsløshedsunderstøttelse. Den offentlige sektor Videre nævnes det i kapitel III at det måske var værd at overveje, om der er dele af den offentlige sektor, hvor man ved at øge de personelle og materielle ressourcer i den nuværende situation kunne tilvejebringe bedre forudsætninger for at begrænse den offentlige sektors vækst på længere sigt, når arbejdsmarkedet på ny bliver strammere. Kapitel IV: Nogle sider af den økonomiske fordeling I kapitel IV tages nogle centrale fordelingsmæssige spørgsmål op til undersøgelse. På baggrund af, at der, såfremt indkomstpolitikken lykkes, må forventes en udvikling i retning af en noget lavere løn- kvote, belyses først - i kapitel IV.B - den hidtidige udvikling i forholdet mellem erhvervenes lønudbetalinger og virksomhedsindtjeningen. Med ganske enkelte undtagelser har lønningernes andel af erhvervenes samlede bruttoværditilvækst (den summariske lønkvote) været stigende gennem hele perioden. Til en vis grad er dette dog udtryk for en form for optisk bedrag", idet udviklingen i den summariske lønkvote er påvirket af de ændringer, der er sket i erhvervssammensætningen. Men også når man renser beregningen for virkningerne af forskydninger i erhvervssammensætningen, viser de for den sidste halve snes år en vis stigning i lønkvoten. Denne udvikling har været ensbetydende med, at der har været tilbagegang i den andel af erhvervenes værditilvækst, som umiddelbart er tilfaldet virksomhederne, og som skal dække aflønning for ejernes og deres hustruers arbejdsindsats, afskrivning, reparation og vedligeholdelse, samt endelig nettokapitalafkastet, omfattende såvel renter af lån som skatter og forrentning af egenkapitalen. Industriens indtjeningsforhold i de seneste år er belyst udfra den af Danmarks Statistik udarbejdede regnskabsstatistik og Finansieringsinstituttets regnskabsmateriale. Det fremgår heraf, at industriens indtjening efter konjunkturomslaget er reduceret væsentligt. Kapitel IV. C giver en belysning af kapitalgevinsters for- 6 17

20 delingsmæssige virkninger, baseret på en sammenligning af forbrugsmulighederne for husstande, der har været helt ens stillede i alle henseender bortset fra, om de har købt eget hus eller har boet til leje - en forskel, der dog udløser en hel række af afledede virkninger. Beregningerne omfatter perioden og viser bl. a., af den modelhusstand", der købte hus i 1960, for perioden som helhed har haft en forbrugsmulighed, der har været godt 30 pet. større end den i øvrigt helt identiske husstand, der har boet til leje i hele perioden. Bortset fra den husstand, som først købte eget hus primo 1975, har også alle de øvrige (og ligeledes identiske) modelhusstande, som har erhvervet eget hus i de mellemliggende år ( ) haft større forbrugsmulighed end lejerhusstanden. Dette gælder i særlig grad de husstande, der erhvervede hus i begyndelsen af perioden. Beregningerne giver således en talmæssig belysning af de fordele, parcelhusejere i forhold til lejere har haft af den økonomiske politik og den økonomiske udvikling i øvrigt. Disse fordele har dels omfattet en debitorgevinst i kraft af, at lånerenten typisk har slæbt efter prisudviklingen, idet den reale lånerente efter skat har været negativ, dels en gevinst som følge af, at huspriserne i gennemsnit er steget stærkere end forbrugspriserne 1, dels endelig fordelen ved lav skattemæssig lejeværdiansættelse - i øvrigt specielt lav for husstande, som tidligt købte hus. I den aktuelle situation har den i kapitel IV.C givne belysning af kapitalgevinsterne også betydning på grund af sammenhængen over til indkomstpolitikken. Den stedfundne inflation har haft store fordelingsmæssige følger via den vidtrækkende og i flæng virkende omfordelingsproces, der finder sted over kapitalgevinster og kapitaltab. Lykkes det at afdæmpe inflationsudviklingen, vil fremtidige forskydninger af denne art blive væsentlig mindre end hidtil. 1. Ejendomsprisudviklingen er i beregningerne udtrykt i kontantpriser. 18

21 II. 1 Udviklingstendenser i international økonomi og betydningen heraf for Danmark A. Indledende oversigt Konjunktur- 1. Den internationale økonomiske udvikling danner fremdeopgangen tøvende les langt fra så gunstig en baggrund for dansk økonomi, som det var tilfældet før den internationale konjunkturnedgang for alvor satte ind i Ganske vist er produktionen i de forskellige lande nu igen ved at være nået op på det niveau, den lå på før nedgangen. Arbejdsløsheden er imidlertid, målt med efterkrigserfaringerne, fortsat usædvanlig stor i de fleste lande og kapacitetsudnyttelsen er fortsat lav. Samtidig er det værd at fremhæve, at de meget kraftige produktionsstigninger der tidligt på året blev registreret i adskillige lande-vækstrater på i nogle tilfælde helt op til en halv snes procent, omsat til årsbasis - for en del beroede på midlertidige konjunkturstimulerende faktorer og herved umiddelbart tegnede et mere opmuntrende billede af konjunkturudviklingen, end der egentlig var basis for. Som eksempler på sådanne midlertidigt virkende faktorer kan nævnes de amerikanske skattenedsættelser i 1975,, den vesttyske investeringspræmieringsordning samt først og fremmest en næsten universel 2 forskydning fra lagerreduktion til lageropbygning. Det anslås af OECD, at disse lagerforskydninger har tegnet sig for omkring en trediedel af produktionsstigningen i de større OECD-lande i første halvår 1976 og overgangsvis for en endnu større andel. I den aktuelle internationale konjunktursituation er lagerforskydningernes virkning som væsentlig vækstimpuls formentlig allerede udtømt og måske endog afløst af en modsatrettet tendens. Det fortsatte konjunkturforløb afhænger der- 1. Redaktionen af kapitlet afsluttet den 3. november Sverige danner her en undtagelse, fordi det svenske konjunkturforløb har været faseforskudt i forhold til udviklingen i de fleste øvrige industrilande. Den afvigende lagerudvikling er blevet forstærket af statslige foranstaltninger til støtte for produktionen til lager. 2* 19

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DANSK ØKONOMI. Fortsat international underbeskæftigelse. Dansk økonomi frem til 1980. Overvejelser omkring den økonomiske politik.

DANSK ØKONOMI. Fortsat international underbeskæftigelse. Dansk økonomi frem til 1980. Overvejelser omkring den økonomiske politik. DANSK ØKONOMI 1977 Fortsat international underbeskæftigelse. Dansk økonomi frem til 1980. Overvejelser omkring den økonomiske politik. Livsindkomstberegninger og formueforskydninger under inflation. DET

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979 Konjunkturtendenserne i udlandet Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1979 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DANSK ØKONOMI DECEMBER 1977. Den internationale baggrund. Dansk økonomi i 1977/78 samt 1979-81

DANSK ØKONOMI DECEMBER 1977. Den internationale baggrund. Dansk økonomi i 1977/78 samt 1979-81 DANSK ØKONOMI DECEMBER 1977 Den internationale baggrund Dansk økonomi i 1977/78 samt 1979-81 Nogle udvalgte problemstillinger i den økonomiske politik Sammenhængen mellem inflation, rente og investering

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Øjebliksbillede December 2016

Øjebliksbillede December 2016 Øjebliksbillede December 2016 1 Introduktion Øjebliksbillede fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over den aktuelle tilstand i dansk økonomi. Det henvender sig til alle interesserede,

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

DANSK ØKONOMI MAJ 1978. Den aktuelle konjunktursituation i Danmark og i udlandet. Perspektiver for dansk økonomi og økonomisk politik på længere sigt.

DANSK ØKONOMI MAJ 1978. Den aktuelle konjunktursituation i Danmark og i udlandet. Perspektiver for dansk økonomi og økonomisk politik på længere sigt. DANSK ØKONOMI MAJ 1978 Den aktuelle konjunktursituation i Danmark og i udlandet. Perspektiver for dansk økonomi og økonomisk politik på længere sigt. Krav til en dansk indkomstpolitik. DET ØKONOMISKE RÅD

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

DANSK ØKONOMI MAJ 1975 KØBENHAVN FORMANDSKABET

DANSK ØKONOMI MAJ 1975 KØBENHAVN FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI MAJ 1975 DET ØKONOMISKE FORMANDSKABET RÅD KØBENHAVN MAJ 1975 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk-politiske afgørelser. 18. december

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

DANSK ØKONOMI DECEMBER 1983. Economic Prospects in Denmark, Autumn 1983 DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunktursituationen

DANSK ØKONOMI DECEMBER 1983. Economic Prospects in Denmark, Autumn 1983 DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunktursituationen DANSK ØKONOMI DECEMBER 1983 Economic Prospects in Denmark, Autumn 1983 Konjunktursituationen Den økonomiske politik i Danmark og nogle andre små, åbne økonomier Fremskrivninger English Summary DET ØKONOMISKE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug

AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug AKTUEL STATISTIK Tema: Det private forbrug Nr.: / Den. oktober 'HWSULYDWHIRUEUXJ±YLJWLJVWHY NVWIDNWRULGDQVN NRQRPL Udsigterne i dansk økonomi er trods halvandet år med relativ lav vækst ikke værst. En

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

DANSK ØKONOMI. Konjunkturtendenserne, oliesituationen. Blokeringer og løsningsmuligheder: Indkomstpolitik, devaluering, tilskudspolitik

DANSK ØKONOMI. Konjunkturtendenserne, oliesituationen. Blokeringer og løsningsmuligheder: Indkomstpolitik, devaluering, tilskudspolitik DANSK ØKONOMI Konjunkturtendenserne, oliesituationen Blokeringer og løsningsmuligheder: Indkomstpolitik, devaluering, tilskudspolitik International valutapolitik - EMS DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET

Læs mere