DANSK ØKONOMI NOVEMBER Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976. Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til 1980."

Transkript

1 DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976 Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til Den økonomiske fordeling. Indkomstpolitik - funktionel fordeling - kapitalgevinster. DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1976

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomisk-politiske afgørelser. 18. december Foreligger kun stencileret. 2. Hovedtendenser i indkomstudviklingen for de vigtigste samfundsgrupper februar ,50 kr. 3. Den økonomiske situation. 16. september Foreligger kun stencileret. 4. Strukturproblemer i dansk landbrug. Maj kr. (udsolgt). 5. Indkomstramme og indkomststatistik. November kr. 6. Bygge- og boligpolitikken. Juni ,50 kr. (udsolgt). 7. Den økonomiske udvikling i Oktober kr. 8. Bidrag til belysning af formueudviklingen i Danmark i de senere år. August Genoptrykt kr. 9. Konjunktursituation, indkomstpolitik og indkomststatistik. September og december ,50 kr. (udsolgt). 10. Konjunktursituationen i efteråret September kr. 11. Den personlige indkomstfordeling og indkomstudjævningen over de offentlige finanser. November Genoptrykt kr. 12. Dansk økonomi i efteråret (Herunder en særlig landbrugsredegørelse). September kr. (udsolgt). 13. Indkomststatistik December kr. (udsolgt). 14. Konjunkturudsigterne for April Foreligger kun stencileret. 15. Danmarks internationale konkurrenceevne. Maj kr. (udsolgt). 16. Dansk økonomi i efteråret September kr. (udsolgt). 17. Boligmarkedet og boligbyggeriet. Maj kr. (Fortsættes på omslagets 3. side)

3 DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976 The outstanding faults of the economic society in which we live are its failure to provide for full employment and its arbitrary and inequitable distribution of wealth and incomes". J. M. Keynes, General Theory, 1936.

4

5 DET ØKONOMISKE RÅD Formandskabet DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1976 Fortsat international lavkonjunktur? Balanceproblemer for dansk økonomi frem til Den økonomiske fordeling. Indkomstpolitik - funktionel fordeling - kapitalgevinster. STATENS TRYKNINGSKONTOR København, december 1976

6

7 Indhold Fremsendelsesskrivelse til regeringen 7 Kapitel I Sammenfatning 13 Kapitel II Udviklingstendenser i international økonomi og betydningen heraf for Danmark 19 A. Indledende oversigt 19 B. Resultater i inflationsbekæmpelsen og fordelingspolitikken 24 C. Den fortsatte inflationsfrygt 27 D. Valutakriserne 30 E. Udviklingen i erhvervsinvesteringerne 35 F. Sammenfattende vurdering af investeringsudsigterne 41 G. Udviklingen i de øvrige efterspørgselskomponenter.. 43 H. Hovedkonklusioner og afsluttende bemærkninger Kapitel 111 Dansk økonomi 52 A. Den økonomiske udvikling i Danmark 1976/77 - og udgangsskøn frem til B. Beregningsforudsætninger 56 C. Indkomst- og forbrugsudvikling 62 D. Det økonomiske forløb 1976/77 og augustforligets virkninger 65 E. Beskæftigelsesudvikling og balanceproblem frem til F. Alternative beregningsforudsætninger 70 G. Renteniveau og valutaterminsmarked 71 H. Afsluttende bemærkninger 72 Kapitel IV Nogle sider af den økonomiske fordeling 78 A. Indkomstpolitik og indkomstfordeling 78 B. Den funktionelle fordeling 82 C. Den personelle indkomstfordeling med særlig henblik på relationen mellem ejere og lejere 90

8

9 Til regeringen Nærværende redegørelse blev diskuteret på Det økonomiske Råds møde den 1. december Til trods for de mørke udsigter for de kommende år, især for beskæftigelsen, var det et gennemgående træk i diskussionen, at man anså en række af de forudsætninger, der er lagt til grund for de foretagne beregninger, for at være meget optimistiske. Fra Landsorganisationens side henvistes i denne forbindelse til, at man i adskillige sammenhænge, herunder ved organisationens deltagelse i internationalt samarbejde, havde efterlyst en internationalt koordineret konjunkturstimulerende politik, der kunne bringe landene ud af beskæftigelseskrisen. Internationalt havde man imidlertid hidtil på regeringsniveau stillet sig afvisende over for disse ønsker og krav. Det kunne dels hænge sammen med, at man som antydet i redegørelsen foretog en kollektiv fejlbedømmelse af situationen, men det hang øjensynligt tillige sammen med, at man internationalt på topniveau ikke kerede sig synderligt om beskæftigelsen og i hvert fald satte bekæmpelse af inflationen over bekæmpelsen af arbejdsløsheden. Man skulle imidlertid ikke forvente, at lønmodtagerne og lønmodtagerorganisationerne i de forskellige lande vil blive ved med at acceptere dette. Landsorganisationen måtte ligeledes konstatere, at hvis redegørelsens forudsætninger om den danske økonomiske politik realiseres i de kommende år, vil det indebære, at betalingsbalanceproblemet løses på bekostning af beskæftigelsen. Der var et påtrængende behov for nytænkning for at komme ud af arbejdsløsheden, herunder også for at nå op på et boligbyggeri, som ikke stod i så grel modsætning til de politiske intentioner om boligbyggeriets omfang. På politisk plan kunne man yde et væsentligt bidrag til løsning af beskæftigelsesproblemerne ved 7

10 at være mindre tilbageholdende med hensyn til at øge den offentlige servicevirksomhed og offentlige beskæftigelse. Det kunne, som det også fremgår af redegørelsen, ske, uden at det i væsentlig grad ville gå ud over betalingsbalancen. Ligeledes ville konsekvenserne for skattetrykket blive beskedne, da man samtidig ville spare arbejdsløshedsunderstøttelse 1. Såvel lønmodtagerrepræsentanterne som erhvervs- og arbejdsgiverrepræsentanterne betonede samstemmende meget stærkt, at den helt afgørende forudsætning for, om man ville kunne regne med en markant omkostningsafdæmpning såvel i den periode, der er aftalt ved augustforliget, som i den efterfølgende, var, at den politik, der blev ført kunne accepteres af alle implicerede organisationer. Dansk Arbejdsgiverforening understregede herved redegørelsens synspunkter om, at en lønpolitik vil kunne få skadelige konsekvenser for det arbejds- og fagretlige system i det omfang, den opleves som presset ned over hovedet" på arbejdspladserne. Det var i denne forbindelse afgørende at holde fast ved, at det var organisationerne, som havde ansvaret for opretholdelsen af det arbejdsretlige system. Lønmodtagerorganisationerne betonede for deres del, at man ikke - specielt ikke gennem længere tid - kunne acceptere en indkomstpolitik, der alene var lønpolitik. Den forudsete udvikling i den funktionelle indkomstfordeling var ikke acceptabel for Landsorganisationen uden gennemførelse af Ø.D. Industrirådets repræsentant pegede på augustforliget som et lyspunkt i en situation, der ellers i de fleste henseender fremstod som overordentlig mørk. Det var dog Industrirådets opfattelse, at den internationale konjunktursituation nok kunne blive noget bedre end forventet i redegørelsen, men selv på denne baggrund mente man fra industriens side, at der i redegørelsen var tale om en for optimistisk bedømmelse af den fremtidige udvikling i dansk udenrigsøkonomi, såvel hvad angår udviklingen i eksporten og importen som med hensyn til bytteforholdet i udenrigshandelen og finansieringen af beta- 1. Fra anden lønmodtagerside påpegedes det i tilknytning hertil, at konteringssædvaner m.v. på de offentlige budgetter kunne afstedkomme uheldige bindinger af den økonomiske politik og medføre utilsigtede samfundsøkonomiske virkninger. Konteringsmetoderne medførte således en tendens til æskeopdeling" med den konsekvens, at udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse blev foretrukket fremfor udgifter til bedre offentlig service. 8

11 lingsbalanceunderskuddet 1. Redegørelsen forudsatte således en mængdemæssig stigning i industrieksporten, der var af samme størrelsesorden som i de bedste år i 1960'erne, men på grund af utilstrækkelig konkurrenceevne var det næppe muligt for industrien at leve op hertil. I tilknytning til redegørelsens omtale af usikkerheden omkring investeringsbeslutningerne og sammenhængene mellem inflation, usikkerhed, realrente og investeringer ønskede man fra industriens side at fremhæve, at én af konsekvenserne af overgangen fra tiltagende til aftagende inflation var, at der nu igen var risiko for fejlinvesteringer. Tidligere var fejlinvesteringer blevet reddet af inflationen. Industrirådet fremhævede i øvrigt, at det var et spørgsmål, om man ikke var i færd med at stramme lovlig meget til i den generelle økonomiske politik, og at man i prislovgivningen burde holde sig for øje, at for stramme indenlandske prisfastsættelsesregler kunne få skadevirkninger for de opnåelige eksportpriser. Med henvisning til kapitalgevinstberegningerne for parcelhuse i kapitel IV. C understregede industriens repræsentant, at man ikke i industrien har kapitalgevinster af tilnærmelsesvis samme størrelse. Tværtimod kunne der opvises mange eksempler på kapitaltab også på realaktiver, og det var f.eks. ikke ualmindeligt, at priserne på industribygninger lå under ejendomsvurderingerne. Fra såvel erhvervsside som lønmodtagerside blev der givet udtryk for, at man betragter spørgsmålet om en bedre uddannelsespolitik for de arbejdsløse som et spørgsmål af største vigtighed. Akademikernes Centralorganisation, som var indbudt til at deltage i mødet, fremhævede i denne forbindelse, at en bedre uddannelsespolitik for de ledige, som også omtalt i redegørelsen, vil kræve ændringer i reglerne for ydelse af arbejdsløshedsunderstøttelse. De nugældende regler medfører, at ledighed i mange tilfælde reelt er ensbetydende med forringelse af de pågældendes kvalifikationer. Håndværksrådets repræsentant henviste til, at man for tredje år i træk måtte forvente et ekstremt lavt byggeri og specielt 1. I et skriftligt indlæg fra bankernes repræsentant, som var forhindret i at deltage i mødet, blev der givet udtryk for, at de rent øjeblikkelige lånemuligheder i udlandet er nogenlunde tilfredsstillende, men det anførtes samtidig, at der råder en betydelig større usikkerhed med hensyn til mulighederne for låneoptagelse på længere sigt. 9

12 boligbyggeri, hvis der ikke blev grebet ind. Boligbyggeriet ville i 1977 både efter redegørelsen og efter Håndværksrådets egne prognoser kun antage et omfang, der i antal svarede til, at det var blevet sat tyve år tilbage i tid. Situationen måtte stærkt opfordre til iværksættelse af langtidsforanstaltninger for byggeriet og i det hele til gennemførelse af bedre vilkår for de mindre og mellemstore virksomheder. Da disse var særlig arbejdsintensive, ville man herved gavne beskæftigelsen i mindst lige så høj grad som ved en ekspansion af den offentlige sektor og tillige på en måde, som harmonerede med kravene til en omstilling af samfundets produktionsstruktur, jfr. også at små og mellemstore virksomheder har særlig stor omstillingsevne. Endelig pegedes på byggeriets forholdsvis lave importindhold som et forhold, der ligeledes talte for en stimulans til byggeaktiviteten. Redegørelsens forslag om en midlertidig stærkere ekspansion af den offentlige sektor tog Håndværksrådets repræsentant afstand fra, også ud fra det synspunkt at det nu gjaldt om at lette skattetrykket som et led i omkostningsafdæmpningen. - Danmarks Rederiforening, som var indbudt til at deltage i mødet, udtalte sig på linie hermed. Repræsentanterne for landbruget og andelsselskaberne fremhævede samstemmende det beklagelige i, at de indenlandske omkostningsforhold og derunder renteforholdene ikke levnede mulighed for en ekspansion af landbrugsproduktionen, selv om man nu udadtil havde samme betingelser som bl.a. Holland, hvor landbrugsproduktionen har vist stærk stigning. Husmandsforeningernes repræsentant nævnte dog tillige det høje kornprisniveau i EF som en afgørende hæmsko for ekspansion af svine- og fjerkræproduktionen, og han udtalte frygt for en yderligere forhøjelse af EF's kornprisniveau. For mejeriprodukternes vedkommende nævnte andelsselskabernes repræsentant, at relationerne mellem produktpriser og foderpriser var tilfredsstillende, således at årsagerne til den stagnerende produktion på dette område måtte søges i den indenlandske omkostningsudvikling. Butikshandelens repræsentant fremhævede, at store dele af detailhandelen havde meget ringe indtjeningsvilkår, og specielt var butikshandelen i grænseområderne udsat for en eksistensrisiko, hvis der ikke snarest blev fundet løsninger på grænsehandelsproblemerne. 10

13 Et særligt punkt i diskussionen drejede sig om den nedjustering af skønnet over den økonomiske vækst i Danmark i 1977, der er foretaget i nærværende redegørelse, sammenlignet med april-redegørelsen. I april skønnedes det, at væksten i bruttonationalproduktet fra 1976 til 1977 ville blive på omkring et par procent. I nærværende redegørelse regnes der kun med ca. én procent. Baggrunden for denne ændring ligger især i de ved augustforliget trufne foranstaltninger. Forligets efterspørgselsbegrænsende side vil i første omgang have overvægt over de produktionsstimulerende virkninger, der vil udgå fra den ventede forbedring af konkurrenceevnen. Under drøftelserne blev der fra formandskabets side i spørgsmålet optimisme/pessimisme henvist til, at der naturligvis knytter sig en særlig stor usikkerhed til forudsigelser, der rækker så langt frem i tid som til Redegørelsens talmæssige angivelser må derfor heller ikke opfattes som udtryk for en mere præcis angivelse end anført i teksten. Når det er fundet væsentligt at illustrere et sandsynligt forløb helt frem til 1980, skyldes det, at det herigennem fremgår, at problemstillingen i den økonomiske politik ikke blot er at bygge bro til en situation, hvor der i løbet af et par år er genskabt fuld beskæftigelse, men at dansk økonomi fortsat er stillet over for et krav om en langvarig saneringsproces. Under de forudsætninger, redegørelsen bygger på, skulle denne proces omkring 1980 være ført så langt frem, at man vil være tæt ved betalingsbalanceligevægt, samtidig med at der vil være sket en beskeden forbedring af beskæftigelsessituationen. - Til bemærkningerne om, at den økonomiske politik således forudsætter, at beskæftigelsen skal betale for betalingsbalanceforbedringen, udtalte formandskabet, at der som anført i redegørelsen nok er mulighed for gennem en mere ekspansiv økonomisk politik end forudsat i redegørelsen (der bygger på uændret forlængelse af de nuværende tendenser) at tage en større del af den samlede økonomiske forbedring ud som beskæftigelsesfremgang og en mindre del som betalingsbalanceforbedring. Men problemer omkring betalingsbalanceunderskuddets finansiering og muligvis også omkring overholdelse af indkomstpolitikkens rammebetingelser kan dog sætte grænser for, hvor langt man kan gå i så henseende. Til de fremsatte indsigelser vedrørende redegørelsens forslag om en mindre tilbageholdende linje i det offentliges per- Il

14 sonaleforbrug og øvrige ressourceforbrug i den nuværende situation fremhævede formandskabet, at forslagene måtte ses i lyset af de fundamentale omslag, der er sket siden udarbejdelsen af perspektivplan-redegørelserne. Ved gennemførelse af forskydninger fra bl.a. dyre institutioner i social- og sundhedssektoren over til forebyggende og opsøgende arbejde og over til den primære sundhedstjeneste nu, hvor de ressourcemæssige forudsætninger herfor er til stede, kunne man formentlig opnå at dæmpe væksten i de offentlige udgifter på længere sigt. De skattemæssige konsekvenser af en udvidet offentlig virksomhed i den nuværende situation må ses i lyset af de samtidig sparede arbejdsløshedsudgifter. Afsluttende skal nævnes, at også formandskabet i sine indlæg fremhævede, at omkostningsafdæmpning, indkomstpolitik og fordelingspolitik måtte ses under en fælles synsvinkel, hvilket var en hovedgrund til, at redegørelsen belyser nogle sider af den økonomiske fordeling. Det er af afgørende betydning, at man når frem til ordninger, der er baseret på bred accept i befolkningen og hos de implicerede organisationer. Den samlede fordelingspolitik er af stor betydning for, hvor langt det er muligt at nå med hensyn til omkostningsafdæmpning og den hermed igangsatte, nødvendige økonomiske omstillingsproces. København, den 7. december Bent Rold Andersen Lars Matthiessen Hans E. Zeuthen

15 I. Sammenfatning Analysen af den 1. Hovedproblemstillingerne i international økonomi er i kaint er nationale pitel II i nærværende redegørelse gjort til genstand for en konjunktursituation forholdsvis omfattende gennemgang. Redaktionen af dette kapitel er afsluttet den 3. november Det fremhæves i kapitlet, at den i sig selv temmelig svage internationale konjunkturopgang bygger på et spinkelt fundament. Den økonomiske politik i de lande, som fører an i den internationale konjunkturudvikling, har i som i de nærmest foregående år - haft som sit hovedfprmål at bryde inflationen og inflationsforventningerne, også selv om det i første omgang gik stærkt ud over beskæftigelsen. Indtil tidspunktet for redaktionens afslutning har der ikke været noget tegn på en ændring i denne politik. Tværtimod gik tendenserne indtil da i retning af yderligere stramninger. Som følge af udfaldet af præsidentvalget i USA er der imidlertid en vis sandsynlighed for, at den amerikanske økonomiske politik vil blive lagt om i konjunkturstimulerende retning. I givet fald kan en sådan omlægning dog først antages for alvor at få virkning fra slutningen af Samtidig med, at den økonomiske politik i øjeblikket virker bremsende på konjunkturerne, er det karakteristisk for den nuværende internationale konjunktursituation, at der gør sig en række specifikke forhold gældende, der alle som hovedelement har det kendetegn, at de virker efterspørgselsdæmpende og dermed beskæftigelsesdæmpende. Virksomhedernes investeringsaktivitet dæmpes således af, at man efter konjunkturnedgangen i 1974/75 næsten overalt står med en stor uudnyttet produktionskapacitet, hvilket fremgår af, at international økonomi kun lige akkurat er nået tilbage til det niveau for produktion og afsætning, som var gæl- 13

16 dende, før krisen i 1974/75 satte ind. Endnu mere dæmpes investeringerne måske af, at forventningerne til afsætningsudviklingen på længere sigt næppe kan antages at være særlig optimistiske i en situation, hvor kampen mod inflationen har ført til en fortsat stram økonomisk politik. Et hovedelement i den økonomiske udvikling i 1976 har været den kraftige valutauro, som bl. a. afspejler usikkerheden om både den øjeblikkelige økonomiske udvikling og om langtidsperspektiverne for de valutasvage lande, men som tillige i høj grad hænger sammen med, at de i 1974 så stærkt diskuterede oliebetalingsproblemer nu for alvor er vendt tilbage blev disse sidstnævnte problemer forbigående tilsløret af konjunkturnedgangen. Endelig hænger de hyppigt tilbagevendende valutakriser i nogen grad sammen med, at pundet er under afvikling som reservevaluta. Så længe der endnu ikke er aftalt omfattende internationale støttearrangementer, som kan hjælpe England gennem denne afviklingsfase, må afviklingen formodes at medføre et kraftigt nedadgående tryk på pundet - også udover, hvad der svarer til Englands internationale konkurrenceevne. Som et særligt træk i den nuværende internationale konjunktursituation må endvidere fremhæves, at boligbyggeriet i de fleste lande ligger på et ret lavt niveau, til dels som følge af de i kapitlet omtalte problemer omkring lånerente, traditionel lånefinansiering og inflation. Endelig er det et led i den tilbageholdende politik, at stigningen i det offentlige forbrug og de offentlige investeringer er blevet væsentlig afdæmpet i forhold til tidligere. Sammenfattende karakteriseres den internationale økonomiske situation derfor ved, at det endog er meget tvivlsomt, om konjunkturerne kan holde sig i selv det beherskede opgangsspor, der præger andet halvår af Som der nærmere er redegjort for i kapitel III, har man valgt den relativt optimistiske forudsætning for analysen af dansk økonomi, at der ikke vil ske yderligere konjunkturafdæmpning i 1977 og - taget i gennemsnit for flere år - heller ikke i de følgende år frem til At dette er en optimistisk forudsætning, ikke mindst for det kommende år, understreges af, at der øjensynligt er stærke tendenser til en kollektiv fejlbedømmelse: I forventning om at løse balanceproblemer bl. a. via øget eksport og mindsket import, er land efter land slået ind på en efterspørgselsbegrænsende politik, selv om det er åbenbart, at 14

17 succes for nogle lande med en sådan politik vil ske på bekostning af andre lande. Analysen i kapitel III af dansk økonomi i 1976/77 og udgangsskøn til 1980 Det samlede balanceproblem På den skitserede internationale baggrund og på baggrund af den ugunstige danske udgangssituation - med et for højt omkostningsniveau og en for lille betalingsbalancesektor - bliver perspektiverne for dansk økonomi for de kommende år temmelig utilfredsstillende. Hvis den nu indledte forbedring af de danske betalingsbalanceerhvervs konkurrenceevne fortsætter i resten af 1970'erne, vil de samlede økonomiske balanceproblemer i 1980 dog være mindre end i dag. Således viser det her fremlagte udgangsskøn", at der i forhold til 1976-situationen med ledige og et betalingsbalanceunderskud på over 10 mia. kr. under optimistiske forudsætninger kan påregnes en forbedring i 1980 til ca ledige og et betalingsbalanceunderskud på et par mia. kr. Udgangsskønnet er dog som netop anført baseret på optimistiske forudsætninger med hensyn til de udenlandske konjunkturer og med hensyn til den indenlandske økonomiske politik en forudsætning om en uændret forlængelse af de nuværende tendenser og herunder, at augustforligets indkomstpolitiske del realiseres og fortsættes i årene 1979 og Selv om størrelsen af det samlede balanceproblem og - inden for rammerne heraf - den mulige kombination af beskæftigelsesgrad og betalingsbalancestilling naturligvis afhænger af den økonomiske politik, forekommer det dog næppe realistisk at forestille sig samtidig fuld beskæftigelse og betalingsligevægt i Det hænger tildels sammen med de bindinger af såvel ekstern som intern karakter, der hæmmer den økonomisk-politiske handlefrihed. Den begrænsede forbedring af balancesituationen frem til 1980 vil i princippet kunne tages ud som en klar bedring af betalingsbalancestillingen ved uændret beskæftigelse, en klar bedring af beskæftigelsessituationen ved uændret betalingsbalancestilling eller som mindre forbedringer på begge felter. Afgørende og samtidige forbedringer i begge henseender er der imidlertid som nævnt ikke udsigt til i de nærmeste 4 år, Særlig ugunstigt tegner udsigterne sig for Der må for 1977 påregnes et stigende ledighedsniveau til i alt omkring ledige på årsbasis og et underskud på be- 15

18 talingsbalancen af størrelsesordenen 6 mia. kr. Den forværring af beskæftigelsessituationen, der således umiddelbart er udsigt til, hænger til dels sammen med, at de konjunkturdæmpende virkninger af de ved augustforliget trufne foranstaltninger i begyndelsen vil have klar overvægt over forligets beskæftigelsesfremmende og betalingsbalanceforbedrende virkninger. Disse sidstnævnte virkninger, der er knyttet til forligets indkomstpolitiske del, vil først vise sig gradvist efter naturligvis afhængigt af, i hvilken udstrækning denne del af forliget realiseres. I beregningerne i kapitel III h^r man forudsat, at lønstigninger m. v. helt holdes inden for augustforligets rammer. En anden årsag til, at beskæftigelsesudsigterne tegner særlig mørkt for 1977 (mørkere end i naboårene omkring det) er, at der i den kommende tid må forventes meget lave tal for påbegyndelserne af nyt boligbyggeri. For hele 1977 er det på indeværende tidspunkt skønnet, at påbegyndelsestallet kommer til at ligge omkring mod de politisk fortsat tilstræbte Efter et forsigtigt skøn indebærer dette, at beskæftigelsen i nybyggeri reduceres med godt mand fra efteråret 1976 og frem til midten af Baggrunden for det forventede dyk i nybyggeriet er bl. a., at begyndelsesydelserne i nyt byggeri med det nuværende høje renteniveau er vokset meget stærkt. Hertil kommer, at der med udsigt til aftagende inflationstakt må påregnes en højere realrente. Den forventede udvikling inden for boligbyggeriet er en illustration af, at der på dette område stadig er behov for langsigtede løsninger. Rentepolitik og I den aktuelle situation knytter der sig naturligvis en særlig terminssikring interesse til spørgsmålet om mulighederne for en rentesænkning. En vurdering heraf er imidlertid vanskelig, da det danske renteniveau i så høj grad er bestemt af renten i udlandet, som igen hænger sammen med de fortsat bestående valutariske spændinger og omfanget af valutaspekulation etc. Som nærmere omtalt i kapitel III afhænger spørgsmålet om, i hvor høj grad det danske renteniveau af valutahensyn er fastlåst til den udenlandske rente dog også af, i hvilket omfang Nationalbanken vælger at intervenere på valutaterminsmarkedet. 16

19 På baggrund af beskæftigelsesperspektiverne peges der i ka- pitel III endvidere på nødvendigheden af øgede uddannelsesmuligheder for de arbejdsløse, således at alternativet til at være beskæftiget ikke i så høj grad som nu bliver ledighed i traditionel forstand, men i stedet i størst muligt omfang bliver en uddannelsessituation. En realisering af dette kan nødvendiggøre ændringer i reglerne for arbejdsløshedsunderstøttelse. Den offentlige sektor Videre nævnes det i kapitel III at det måske var værd at overveje, om der er dele af den offentlige sektor, hvor man ved at øge de personelle og materielle ressourcer i den nuværende situation kunne tilvejebringe bedre forudsætninger for at begrænse den offentlige sektors vækst på længere sigt, når arbejdsmarkedet på ny bliver strammere. Kapitel IV: Nogle sider af den økonomiske fordeling I kapitel IV tages nogle centrale fordelingsmæssige spørgsmål op til undersøgelse. På baggrund af, at der, såfremt indkomstpolitikken lykkes, må forventes en udvikling i retning af en noget lavere løn- kvote, belyses først - i kapitel IV.B - den hidtidige udvikling i forholdet mellem erhvervenes lønudbetalinger og virksomhedsindtjeningen. Med ganske enkelte undtagelser har lønningernes andel af erhvervenes samlede bruttoværditilvækst (den summariske lønkvote) været stigende gennem hele perioden. Til en vis grad er dette dog udtryk for en form for optisk bedrag", idet udviklingen i den summariske lønkvote er påvirket af de ændringer, der er sket i erhvervssammensætningen. Men også når man renser beregningen for virkningerne af forskydninger i erhvervssammensætningen, viser de for den sidste halve snes år en vis stigning i lønkvoten. Denne udvikling har været ensbetydende med, at der har været tilbagegang i den andel af erhvervenes værditilvækst, som umiddelbart er tilfaldet virksomhederne, og som skal dække aflønning for ejernes og deres hustruers arbejdsindsats, afskrivning, reparation og vedligeholdelse, samt endelig nettokapitalafkastet, omfattende såvel renter af lån som skatter og forrentning af egenkapitalen. Industriens indtjeningsforhold i de seneste år er belyst udfra den af Danmarks Statistik udarbejdede regnskabsstatistik og Finansieringsinstituttets regnskabsmateriale. Det fremgår heraf, at industriens indtjening efter konjunkturomslaget er reduceret væsentligt. Kapitel IV. C giver en belysning af kapitalgevinsters for- 6 17

20 delingsmæssige virkninger, baseret på en sammenligning af forbrugsmulighederne for husstande, der har været helt ens stillede i alle henseender bortset fra, om de har købt eget hus eller har boet til leje - en forskel, der dog udløser en hel række af afledede virkninger. Beregningerne omfatter perioden og viser bl. a., af den modelhusstand", der købte hus i 1960, for perioden som helhed har haft en forbrugsmulighed, der har været godt 30 pet. større end den i øvrigt helt identiske husstand, der har boet til leje i hele perioden. Bortset fra den husstand, som først købte eget hus primo 1975, har også alle de øvrige (og ligeledes identiske) modelhusstande, som har erhvervet eget hus i de mellemliggende år ( ) haft større forbrugsmulighed end lejerhusstanden. Dette gælder i særlig grad de husstande, der erhvervede hus i begyndelsen af perioden. Beregningerne giver således en talmæssig belysning af de fordele, parcelhusejere i forhold til lejere har haft af den økonomiske politik og den økonomiske udvikling i øvrigt. Disse fordele har dels omfattet en debitorgevinst i kraft af, at lånerenten typisk har slæbt efter prisudviklingen, idet den reale lånerente efter skat har været negativ, dels en gevinst som følge af, at huspriserne i gennemsnit er steget stærkere end forbrugspriserne 1, dels endelig fordelen ved lav skattemæssig lejeværdiansættelse - i øvrigt specielt lav for husstande, som tidligt købte hus. I den aktuelle situation har den i kapitel IV.C givne belysning af kapitalgevinsterne også betydning på grund af sammenhængen over til indkomstpolitikken. Den stedfundne inflation har haft store fordelingsmæssige følger via den vidtrækkende og i flæng virkende omfordelingsproces, der finder sted over kapitalgevinster og kapitaltab. Lykkes det at afdæmpe inflationsudviklingen, vil fremtidige forskydninger af denne art blive væsentlig mindre end hidtil. 1. Ejendomsprisudviklingen er i beregningerne udtrykt i kontantpriser. 18

21 II. 1 Udviklingstendenser i international økonomi og betydningen heraf for Danmark A. Indledende oversigt Konjunktur- 1. Den internationale økonomiske udvikling danner fremdeopgangen tøvende les langt fra så gunstig en baggrund for dansk økonomi, som det var tilfældet før den internationale konjunkturnedgang for alvor satte ind i Ganske vist er produktionen i de forskellige lande nu igen ved at være nået op på det niveau, den lå på før nedgangen. Arbejdsløsheden er imidlertid, målt med efterkrigserfaringerne, fortsat usædvanlig stor i de fleste lande og kapacitetsudnyttelsen er fortsat lav. Samtidig er det værd at fremhæve, at de meget kraftige produktionsstigninger der tidligt på året blev registreret i adskillige lande-vækstrater på i nogle tilfælde helt op til en halv snes procent, omsat til årsbasis - for en del beroede på midlertidige konjunkturstimulerende faktorer og herved umiddelbart tegnede et mere opmuntrende billede af konjunkturudviklingen, end der egentlig var basis for. Som eksempler på sådanne midlertidigt virkende faktorer kan nævnes de amerikanske skattenedsættelser i 1975,, den vesttyske investeringspræmieringsordning samt først og fremmest en næsten universel 2 forskydning fra lagerreduktion til lageropbygning. Det anslås af OECD, at disse lagerforskydninger har tegnet sig for omkring en trediedel af produktionsstigningen i de større OECD-lande i første halvår 1976 og overgangsvis for en endnu større andel. I den aktuelle internationale konjunktursituation er lagerforskydningernes virkning som væsentlig vækstimpuls formentlig allerede udtømt og måske endog afløst af en modsatrettet tendens. Det fortsatte konjunkturforløb afhænger der- 1. Redaktionen af kapitlet afsluttet den 3. november Sverige danner her en undtagelse, fordi det svenske konjunkturforløb har været faseforskudt i forhold til udviklingen i de fleste øvrige industrilande. Den afvigende lagerudvikling er blevet forstærket af statslige foranstaltninger til støtte for produktionen til lager. 2* 19

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD

DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979. Konjunkturtendenserne i udlandet. Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1979 Konjunkturtendenserne i udlandet Dansk økonomi i 1979-80 og de nærmest følgende år DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1979 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

DANSK ØKONOMI SEPTE MBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABET

DANSK ØKONOMI SEPTE MBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABET DANSK ØKONOMI SEPTEMBER 1975 DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN SEPTE MBER 1975 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomiskpolitiske afgørelser.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN

DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974. Økonomiske problemer efter oliekrisen. Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD KØBENHAVN DANSK ØKONOMI FEBRUAR 1974 Økonomiske problemer efter oliekrisen Virkninger af foreslåede økonomiske indgreb DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN FEBRUAR 1974 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1. Det realøkonomiske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

FOLKETINGETS BIBLIOTEK

FOLKETINGETS BIBLIOTEK let økonomiske Råd. formandskabet. ItécTégørelse til regeringen vedrørende det realøkonomiske grundlag for de kommende måneders økonomiske-politiske afgørelser- 1962. ' va l/\ FOLKETINGETS BIBLIOTEK BET

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015

Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, CAND.SCIENT.OECON, PH.D., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, STUDENTERMEDHJÆLPER KENNETH BEIERHOLM, BA.OECON

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981. Konjunktursituationen. Underskuddet på statsfinanserne. Investeringer, inflation, skat og rente

DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981. Konjunktursituationen. Underskuddet på statsfinanserne. Investeringer, inflation, skat og rente DANSK ØKONOMI NOVEMBER 1981 Konjunktursituationen Underskuddet på statsfinanserne Investeringer, inflation, skat og rente DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1981 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 1.

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Råd og realiteter DANSK ØKONOMI 1962-1987

Råd og realiteter DANSK ØKONOMI 1962-1987 DANSK ØKONOMI Råd og realiteter 1962-1987 Supplement til Dansk økonomi, december 1987, udgivet i anledning af 25 året for oprettelsen af Det økonomiske Råd Supplement to Danish Economy, December 1987,

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere