Beskæftigelsen i Grønland 2003
|
|
- Caspar Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003
2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i Et lille fald i den samlede beskæftigelse i Figur 1 Beskæftigelsen i 2003 for lønmodtagere med en samlet arbejdsindkomst på over kr. årligt procentfordelt på hovedbrancher Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Lønmodtagere med en årsindkomst på mindst kr Afsnit 2.1 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher Tabel 1 Lønmodtagere i hhv og 2003 med en indkomst over kr. årligt opgjort i årsværk og procentfordelt på hovedbrancher Afsnit 2.2 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og køn Tabel 2 Lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i 2003 opgjort i årsværk fordelt på hovedbrancher og køn Afsnit 2.3 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på lønmodtager- og arbejdsgiverkommune Tabel 3 Lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i 2003 opgjort i årsværk fordelt på hhv. lønmodtager- og arbejdsgiverkommune, samt den potentielle arbejdsstyrke for de enkelte kommuner Tabel 4 Beskæftigelsesfrekvensen i procent for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i hhv og 2003 fordelt på kommuner Afsnit 2.4 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted Tabel 5 Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted Afsnit 2.5 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og aldersgrupper Tabel 6 Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og aldersgrupper Tabel 7 Beskæftigelsesfrekvens i procent fordelt på aldersgrupper i hhv og Afsnit 2.6 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og fødested Tabel 8 Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og fødested Tabel 9 Lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i hhv og 2003 i de enkelte hovedbrancher procentfordelt efter fødested Kapitel 3 Indhandlere med en årsindkomst på mindst kr Tabel 10 Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for indhandlere med en samlet indkomst over ,- kr. årligt fordelt på hovedbrancher Tabel 11 Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for indhandlere med en samlet indkomst over ,- kr. årligt fordelt efter bopælskommune Indholdsfortegnelse fortsættes Side 2 Beskæftigelsen i Grønland 2003
3 Indholdsfortegnelse (fortsat) Kapitel 4 Lønmodtagere og indhandlere med en årsindkomst under kr.. 18 Tabel 12 Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. årligt fordelt på hovedbrancher Tabel 13 Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for hhv. lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. fordelt på hovedbrancher og bopælskommune Tabel 14 Lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. samt den potentielle arbejdsstyrke procentfordelt efter bopælskommune Tabel 15 Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for hhv. lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. årligt fordelt på hovedbrancher og fødested Tabel 16 Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk blandt lønmodtagere med en samlet indkomst under kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted Tabel 17 Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk blandt indhandlere med en samlet indkomst på under kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted Kapitel 5 Den samlede lønsum fordelt på alle brancher Tabel 18 Den samlede lønsum i 2003 fordelt på alle brancher i kr Kapitel 6 Den samlede beskæftigelse fordelt på alle brancher Tabel 19 Den samlede beskæftigelse i 2003 opgjort i årsværk for hhv. lønmodtagere og indhandlere fordelt på alle brancher Kapitel 7 Opgørelsesmetode Arbejdsgivernes indberetninger Oplysninger fra selvangivelserne Årsværk Hvilke personer medtages? Fordeling af beskæftigelse på brancher Skattepligt og ledighed Brancher ligestilles Konsekvenser for opgørelsen Minimumsgrænse Ikke optælling af antal ansatte Sociale ydelser Kun a-indkomst og indhandling medtages Skelnen mellem a-indkomst og indhandling Formler ved beregning Bilag Inddeling i hovedbrancher Tabel 20 Inddeling i hovedbrancher Beskæftigelsen i Grønland 2003 Side 3
4 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003 Den samlede beskæftigelse i 2003 faldt med 556 årsværk 1. i forhold til året før, fra årsværk i 2002 til årsværk i Det svarer til et fald på 2 pct. Figur 1. Beskæftigelsen i 2003 for lønmodtagere med en samlet arbejdsindkomst på over kr. årligt procentfordelt på hovedbrancher. Øvrige brancher 18,4 pct. Figur 1 nedenfor viser fordelingen af beskæftigelsen grupperet efter en række hovedbrancher. Transportvirksomhed 5,7 pct. Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri 6,9 pct. Offentlig administration og service 43,5 pct. Bygge- og anlægssektoren 7,4 pct. Fremstillingsvirksomhed 7,5 pct. Detailhandel 10,6 pct. Som det fremgår af figuren, udgør den offentlige sektor den største hovedbranche med 43,5 pct. Til denne sektor regnes også ansatte i den offentlige del af sundhedsvæsenet, i undervisningssektoren og i anden offentlig servicevirksomhed. Ansatte i de virksomheder, som ejes helt eller delvist af Grønlands Hjemmestyre, er ikke medregnet under Offentlig administration og servicevirksomhed, men er placeret under virksomhedernes hovedbranche. Mens 47,3 pct. af lønmodtagerne var offentligt ansatte i 2002, faldt andelen af offentligt ansatte i 2003 til 43,5 pct. Faldet skyldes til dels en omlægning af Pilersuisoq A/S (KNI A/S), der lønteknisk overtog større andele af samfundspålagte opgaver i slutningen af 2002, og hvor omlægningen for alvor slog igennem i Opgaverne var førhen placeret under det offentlige. Omlægningen medfører derfor også en stigning i hovedbranchen Detailhandel. Den næststørste hovedbranche er Detailhandel. Her var 10,6 pct. af de ansatte beskæftiget i Her indgår blandt andet de ansatte i Pilersuisoq A/S, Pisiffik og Brugsen. Kategorien Øvrige brancher, der beskæftiger 18,4 pct., omfatter brancher, der ikke indgår i de seks største hovedbrancher. Resten af de øvrige hovedbrancher havde i 2003 et lille fald i beskæftigelsen i forhold til 2002, med undtagelse af hovedbranchen Bygge- og anlægssektoren der havde en lille stigning fra 7,1 pct. i 2002 til 7,4 pct. i Definitionen på Årsværk er omtalt i Kapitel 7 Opgørelsesmetode på side 32 Side 4 Beskæftigelsen i Grønland 2003
5 Kapitel 1 Indledning Hermed offentliggøres Grønlands Statistiks opgørelse af beskæftigelsen blandt lønmodtagere og indhandlere i Grønland for indkomståret Opgørelsen er baseret på arbejdsgivernes indberetninger af løn og skat til de kommunale skatteforvaltninger. Opgørelsen omfatter alene personer i alderen år, da denne gruppe defineres som den potentielle arbejdsstyrke. Pensionsalderen blev med virkning fra 1. januar 2000 sat op fra 60 til 63 år. Opgørelsen omfatter alle lønmodtagere samt personer, der i 2003 indhandlede fisk og fangst til virksomheder, der har indberettet dette til skattevæsenet. Der er i opgørelsen skelnet mellem personer, der har en samlet indkomst på mindst kr. i løbet af året, og de, der tjener mindre end kr. Denne skelnen er indført, fordi personer, der har en indkomst under kr. om året må antages at have en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. afsnittet om Opgørelsesmetode sidst i denne publikation. Først behandles oplysninger om beskæftigelse og lønsum blandt hhv. lønmodtagereindhandlere af fisk og fangst med en årsindkomst på mindst kr. Der er udarbejdet et særligt afsnit om beskæftigelsen for personer med indkomster under kr. Den samlede lønsummen og beskæftigelse er sluttelig opgjort detaljeret for alle brancher, uanset størrelsen af den enkelte lønmodtagers eller indhandlers a-indkomst. I de fleste af tabellerne er brancherne slået sammen i hovedbrancher. Inddelingen af brancher i hovedbrancher forklares i afsnittet Inddeling i hovedbrancher sidst i denne publikation. Beskæftigelsen i Grønland 2003 er en fortsættelse af tidligere lignende udgivelser, senest Beskæftigelse i Grønland Beskæftigelsen i Grønland 2003 Side 5
6 Kapitel 2 Lønmodtagere med en årsindkomst på mindst kr. Afsnit 2.1 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher Tabel 1. Af tabel 1 nedenfor ses den beregnede beskæftigelse i Grønland i 2002 og 2003 fordelt på hovedbrancher. Lønmodtagere i hhv og 2003 med en indkomst over kr. årligt opgjort i årsværk og procentfordelt på hovedbrancher Hovedbranche Lønmodtagere 2002 Lønmodtagere 2003 Procentdel Antal i af Årsværk beskæftigelsen Antal i Årsværk Procentdel af beskæftigelsen I alt , ,0 Lønmodtager , ,8 Dansk arbejdsgiver , ,0 Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri , ,9 Råstofudvinding og -efterforskning ,1 23 0,1 Fremstillingsvirksomhed , ,5 Forsyningsvirksomhed , ,7 Bygge- og anlægssektoren , ,4 Engroshandel , ,5 Detailhandel , ,6 Hotel- og restaurationsvirksomhed , ,8 Transportvirksomhed , ,7 Post- og televæsen , ,4 Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed , ,8 Anden forretningsservice , ,3 Renholdelsesvirksomhed , ,7 Offentlig administration og service , ,5 Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger ,2 57 0,2 Organisationer, foreninger , ,8 Forlystelser, sport og kultur , ,0 Anden servicevirksomhed ,2 44 0,2 Internationale organisationer ,0 5 0,0 Uoplyst branche ,0 10 0,0 1 Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Thule Air Base i Pituffik. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. 43,5 pct. af lønmodtagerne var offentligt ansatte i 2003 Som det fremgår af tabellen, udgøres den største hovedbranche af Offentlig administration og service. Denne gruppe udgjorde i ,5 pct. af den samlede beskæftigelse blandt lønmodtagere med en a-indkomst på mindst kr. mod 47,4 pct. i Denne gruppe omfatter tillige ansatte i den offentlige del af sundhedsvæsenet, idet arbejdssteder i denne sektor ikke indberettes separat til skatteforvaltningerne, men sammen med de øvrige offentligt ansatte. Side 6 Beskæftigelsen i Grønland 2003
7 Den offentlige sektor Den private sektor Det skal understreges, at den offentlige sektor omfatter alle, der er offentligt ansatte, dvs. sundhedspersonale, lærere, ansatte i børnehaver osv. Ansatte i de helt eller delvist hjemmestyreejede virksomheder indgår ikke i den offentlige sektor, men i de hovedbrancher, som virksomhederne tilhører. Blandt de private virksomheder er hovedbranchen Detailhandel størst. Hovedbranchen omfatter bl.a. ansatte i Pilersuisoq A/S, Pisiffik A/S Brugsen/KNB. Den næststørste hovedbranche er Fremstillingsvirksomhed, der bl.a. omfatter ansatte i fiskeindustrien, slagterier og pels- og læderindustri. Herefter følger hovedbranchen Bygge- og anlægssektoren, som omfatter ansatte og beskæftigede ved bl.a. entreprenørvirksomheder, tømrer- og snedkerværksteder m.m. samt Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri, som omfatter ansatte og beskæftigede ved bl.a. landbrug, fåreavl, hav- og kystfiskeri. Til sidst kommer Transportvirksomhed der omfatter alle virksomheder, der beskæftiger sig med person- og/eller godstransport. Afsnit 2.2 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og køn I tabel 2 nedenfor ses fordelingen af kvinder og mænd i hovedbrancher. Tabel 2. Lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i 2003 opgjort i årsværk fordelt på hovedbrancher og køn Hovedbranche Kvinder Mænd I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Thule Air Base i. Pituffik. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Flere mænd end kvinder er beskæftiget Som det fremgår af tabel 2 er der generelt beskæftiget flere mænd end kvinder. Indenfor den offentlige sektor beskæftiges væsentligt flere kvinder end mænd, mens det modsatte gør sig gældende, især i hovedbrancherne Bygge- og anlægssektoren også Beskæftigelsen i Grønland 2003 Side 7
8 inden for Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri samt Transportvirksomhed, hvor der er en stor overvægt af mænd. Generelt er der i den private sektor overvægt af mænd. Afsnit 2.3 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på lønmodtager- og arbejdsgiverkommune Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indtægt på over ,- kr. fordelt efter henholdsvis lønmodtager- og arbejdsgiverkommune fremgår af tabel 3 nedenfor. Af tabellen fremgår også antallet af personer med folkeregisteradresse i den pågældende kommune i alderen år, hvilket er den potentielle arbejdsstyrke pr. 1. januar Opdelingen i henholdsvis lønmodtager- og arbejdsgiverkommune sker for at illustrere det forhold, at en del lønmodtagere bor i en anden kommune end den, hvor deres arbejdsgiver har hjemsted. Dette kan have flere årsager: En lønmodtager, der flytter til en anden kommune, vil i en periode bevare den skattemæssige tilknytning til fraflytningskommunen. Virksomheder, der opererer i flere kommuner, kan have centraliseret udbetaling af løn, hvorved der opstår uoverensstemmelse mellem lønmodtager- og arbejdsgiverkommune. Endelig er der det forhold, at visse lønmodtagere arbejder et andet sted end de bor. Tabel 3. Lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i 2003 opgjort i årsværk fordelt på hhv. lønmodtager- og arbejdsgiverkommune, samt den potentielle arbejdsstyrke for de enkelte kommuner Kommune Lønmodtagerkommune Arbejdsgiverkommune Personer i alderen år I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for kommunal inddeling Uden for kommunal inddeling omfatter bl.a. den civile befolkning i de forsvarsområder, der blev oprettet ved dansk/amerikansk traktat i 1951, samt vejrstationer. Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) blev pr. 1. januar 2001 en bygd i Sisimiut kommune. En tredjedel af beskæftigelsen er i Nuuk Som det fremgår af tabellen, er omkring hver tredje lønmodtager i Grønland enten registreret som skatteyder i Nuuk kommune eller ansat af en virksomhed med hjemsted i kommunen. Side 8 Beskæftigelsen i Grønland 2003
9 Forholdet mellem beskæftigelse og arbejdsstyrke Opgørelsen af beskæftigelsesfrekvensen Beskæftigelsen er i de fleste kommuner mindre end den potentielle arbejdsstyrke. Undtagelserne er Ivittuut kommune og områderne Uden for kommunal inddeling, hvilket må antages at skyldes det relativt store antal ansatte på de militære installationer disse steder. Endvidere er antallet af beskæftigede, opdelt efter arbejdsgiverkommune, højere end den potentielle arbejdsstyrke i Nuuk kommune. Årsagen hertil antages at være, at en del af virksomhederne i Nuuk kommune dels beskæftiger personer, fx sømænd, der er hjemmehørende i andre kommuner, og dels at en del af virksomhederne i kommunen udfører arbejde i andre kommuner, og her benytter den lokale arbejdskraft, men afregner skat centralt i Nuuk. Beskæftigelsesfrekvensen 2 for de enkelte kommuner i 2002 og 2003 er opgjort i tabel 4 på næste side. Tælleren er opgjort som antallet af årsværk for lønmodtagere med en årsindkomst på mindst kr. og med bopæl i de enkelte kommuner i løbet af henholdsvis 2002 og Nævneren er opgjort som den potentielle arbejdsstyrke, dvs. antallet af personer i alderen år i hver kommune henholdsvis 1. januar 2002 og 1. januar Tallene er hentet fra Grønlands Statistiks befolkningsstatistikregister. Det er vigtigt at understrege, at tallene kun viser et groft billede, idet nævneren ikke tager hensyn til personer, der i løbet af henholdsvis 2002 eller 2003 er til- eller fraflyttet den enkelte kommune. Den reelle arbejdsstyrke må antages at være noget mindre, idet en del personer i aldersgruppen må antages ikke at have tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af fx skolegang eller studier, førtidspensionering mv. Endvidere er en del personer beskæftiget som selvstændige fiskere og fangere, samt medhjælpende ægtefæller i tilknytning hertil. I modsat retning trækker, at der også er erhvervsaktive personer i aldersgruppen 63 år og ældre. Afvigelserne fra de faktiske tal må som følge af ovenstående antages at være større, jo større andel af arbejdsstyrken i den enkelte kommune, der er selverhvervende eller medhjælpende ægtefæller. 2 Definitionen på Beskæftigelsesfrekvens er omtalt i Kapitel 7 Opgørelsesmetode på side 34 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Side 9
10 Tabel 4. Beskæftigelsesfrekvensen i procent for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i hhv og 2003 fordelt på kommuner Kommune I alt ,8 72,0 Nanortalik ,4 53,1 Qaqortoq ,6 66,4 Narsaq ,9 68,4 Ivittuut ,1 130,0 Paamiut ,9 62,0 Nuuk ,5 82,8 Maniitsoq ,8 68,7 Sisimiut ,0 68,2 Kangaatsiaq ,7 52,8 Aasiaat ,9 67,0 Qasigiannguit ,6 68,0 Ilulissat ,7 72,7 Qeqertarsuaq ,5 69,4 Uummannaq ,8 66,6 Upernavik ,5 57,2 Qaanaaq ,7 61,3 Ammassalik ,6 60,0 Illoqqortoormiut ,7 64,5 Uden for kommunal inddeling ,7 325,8 1 Udenfor kommuner omfatter bl.a. civilbefolkningen i de forsvarsområder, der blev oprettet ved dansk/amerikansk traktat i 1951, samt vejrstationer. Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) blev pr. 1. januar 2001 en bygd i Sisimiut kommune. Afsnit 2.4 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted I tabel 5 på næste side ses fordelingen af beskæftigelsen på bosteder. Opgørelsen er baseret på lønmodtagernes bosted primo 2003 iflg. befolkningsstatistikregistret. Side 10 Beskæftigelsen i Grønland 2003
11 Tabel 5 Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bosted Lønmodtagere Hovedbranche I alt Byer Bygder Uden for by og bygd Stationer mm. I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Pituffik/Thule Air Base. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Tabel 5 viser at 75,1 pct. af de beskæftigede bor i byerne 2003Dette er lidt mindre end året før, idet andelen af beskæftigede i byerne i 2002 var på 77,7 pct. Opdelingen i bosteder følger befolkningsstatistikkens opdeling. Kategorien byer omfatter Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Ivittuut, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq og Illoqqortoormiut. Kategorien bygder omfatter bosteder med en bygdebestyrelse, mens kategorien Uden for by og bygd omfatter bosteder uden bygdebestyrelse. Kategorien Stationer mm. omfatter bosætninger, der er oprettet med henblik på en særlig teknisk funktion, fx bygning af et vandkraftværk, en flyveplads eller andet, herunder de militære installationer i Grønland. Beskæftigelsen i Grønland 2003 Side 11
12 Afsnit 2.5 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og aldersgrupper Tabel 6. Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og aldersgrupper Lønmodtagere fordelt på aldersgrupper Hovedbranche I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, herunder forsikrings-, pensions og ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Thule Air Base i Pituffik. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Som det fremgår af tabel 6, er aldersgrupperne mellem år de største grupper mht. beskæftigelse, målt i absolutte tal. Disse aldersgrupper udgør antalsmæssigt desuden de største grupper i befolkningen. Side 12 Beskæftigelsen i Grønland 2003
13 Tabel 7. Beskæftigelsesfrekvens i procent fordelt på aldersgrupper i hhv og 2003 Aldersgruppe I alt ,8 72, ,9 21, ,1 66, ,4 83, ,5 75, ,8 78, ,7 83, ,9 83, ,9 81, ,3 70,8 Tabel 7 viser en opgørelse af beskæftigelsesfrekvenserne for enkelte aldersgrupper. Som det fremgår er beskæftigelsen blandt de årige ganske lav, hvilket skyldes et højt antal skole- og uddannelsessøgende i denne aldersgruppe. For de øvrige grupper er beskæftigelsesfrekvensen på niveau med tilsvarende danske opgørelser. Det skal dog igen nævnes, at der knytter sig metodiske vanskeligheder til opgørelsen af beskæftigelsen i Grønland, jf. afsnittet Opgørelsesmetode, hvorfor en direkte sammenligning næppe er rimelig. De ændringer, der ses fra 2002 til 2003, skal tolkes med forsigtighed. Der er tale om forskydninger, som målt i både pct. og antal personer er af mindre betydning i forhold til den samlede beskæftigelse. Afsnit 2.6 Beskæftigelsen for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og fødested Opgørelse efter fødested ikke nationalitet Fordelingen af beskæftigelsen i henhold til de beskæftigedes fødested er som tidligere nævnt baseret på oplysninger fra Grønlands Statistiks befolkningsstatistikregister. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at betegnelsen Født i Grønland så ikke nødvendigvis betyder etnisk grønlænder. Betegnelsen angiver hvor vedkommende er født, hvilket betyder at børn, der er født i Grønland af danske forældre, registreres som Født i Grønland. Tilsvarende vil børn, der fødes i Danmark af grønlandske forældre, registreres som værende Født uden for Grønland. Det gælder fx for børn født i Danmark af grønlandske studerende på uddannelsesophold, og for særligt komplicerede fødsler, hvor den fødende kvinde overføres til Rigshospitalet i Danmark. Det bør dog bemærkes, at der er god overensstemmelse mellem fødested og følelsen af at være grønlænder. Iflg. Sundhedsprofilundersøgelsen 3 følte 97 pct. af de personer, der var født i Grønland, sig således som grønlændere, mens 0,3 pct. følte sig som danskere og 2,5 pct. følte sig som både grønlænder og dansker. Overensstemmelsen var mindre for personer født i Danmark. Her følte 74 pct. sig som danskere, mens 17 pct. følte sig som både grønlændere og danskere og 9 pct. som grønlændere. 3 Peter Bjerregaard, Tine Curtis, Frank Senderovitz, Ulla Christensen, Tine Pars: Levevilkår, livsstil og helbred i Grønland, DIKE, København 1995 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Side 13
14 Tabel 8. Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher og fødested Hovedbranche Født i Grønland Født uden for Grønland I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Pituffik/Thule Air Base. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Tabel 8 viser beskæftigelsen fordelt på fødested. Som det fremgår af tabellen er der i langt de fleste brancher en overvægt af personer Født i Grønland. Der er dog forskelle, som er fremstillet i tabelform nedenfor i tabel 9, hvor fordelingen af henholdsvis Født i Grønland og Født uden for Grønland er opgjort i procent af den samlede beskæftigelse i de forskellige hovedbrancher. Side 14 Beskæftigelsen i Grønland 2003
15 Tabel 9. Lønmodtagere med en indkomst over kr. årligt i hhv og 2003 i de enkelte hovedbrancher procentfordelt efter fødested. Hovedbranche Født i Grønland Født uden for Grønland Født i Grønland Født uden for Grønland I alt , ,0 73,8 26,2 Lønmodtager ,8 92,2 6,5 93,5 Dansk arbejdsgiver ,9. 67,1 32,7 67,3 Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri , ,5 77,5 22,1 Råstofudvinding og -efterforskning , ,8 69,4 30,6 Fremstillingsvirksomhed , ,3 87,3 12,7 Forsyningsvirksomhed ,7.. 33,3 67,0 33,0 Bygge- og anlægssektoren , ,0 55,2 44,8 Engroshandel ,1 34,9 62,4 37,6 Detailhandel ,5 20,5 83,4 16,6 Hotel- og restaurationsvirksomhed , ,3 57,4 42,6 Transportvirksomhed ,8. 29,2 72,0 28,0 Post- og televæsen ,1 35,9 64,1 35,9 Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed ,7. 24,3 76,2 23,8 Anden forretningsservice , ,0 42,7 57,3 Renholdelsesvirksomhed , ,3 82,4 17,6 Offentlig administration og service , ,7 80,0 20,0 Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger ,1 17,9 79,9 20,1 Organisationer, foreninger , ,5 84,5 15,5 Forlystelser, sport og kultur , ,1 85,7 14,3 Anden servicevirksomhed , ,3 59,1 40,9 Internationale organisationer , ,6 81,0 19,0 Uoplyst branche ,7 17,3 85,4 14,6 1 Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Pituffik/Thule Air Base. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Som det fremgår udgør gruppen af personer Født uden for Grønland et mindretal i langt de fleste hovedbrancher, men med bemærkelsesværdige forskelle. Gruppen Lønmodtagere, der fortrinsvis består af ansatte på de militære installationer, er den hovedbranche, hvor der er langt den største andel Født uden for Grønland. Ser man på den største hovedbranche, Offentlig administration og service, er mere end fire ud af fem beskæftigede lønmodtagere Født i Grønland. Også her skal man være opmærksom på, at denne gruppe tillige omfatter ansatte i den offentlige del af sundhedsvæsenet. Procentfordelingen af Født i Grønland og Født uden for Grønland i 2002 og 2003 viser en stigning i den del af arbejdsstyrken der er født uden for Grønland, selvom der er flere hovedbrancher hvor Født i Grønland er steget. Det skyldes især at der i hovedbranchen Offentlig administration og service i 2003 er stigning i Født uden for Grønland, og at denne hovedbranche har en stor andel i den samlede beskæftigelse. Beskæftigelsen i Grønland 2003 Side 15
16 Kapitel 3 Indhandlere med en årsindkomst på mindst kr. Af tabel 10 nedenfor fremgår den beregnede beskæftigelse ved indhandling fordelt på hovedbrancher for indhandlere med en samlet indkomst på over kr. årligt. Som det fremgår sker størstedelen af indhandlingen til hovedbranchen Fremstillingsvirksomhed, som bl.a. omfatter de ansatte i fiskeindustrien og næringsmiddelindustrien. Beregningen af beskæftigelsen ved indhandling indgår i den samlede beregning af beskæftigelsen, hvilket betyder, at en person ikke kan tælle som fuldtidsbeskæftiget ved almindeligt lønarbejde og samtidigt tælle som beskæftiget ved indhandling. Tabel 10. Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for indhandlere med en samlet indkomst over kr. årligt fordelt på hovedbrancher Hovedbranche Indhandlere I alt Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Fremstillingsvirksomhed Detailhandel Transportvirksomhed Offentlig administration og service Af tabel 11 nedenfor fremgår fordelingen af beskæftigelsen fordelt efter de enkelte indhandleres bopælskommune. Tabel 11. Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for indhandlere med en samlet indkomst over kr. årligt fordelt efter bopælskommune Kommune Indhandlere I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for kommunal inddeling Udenfor kommuner omfatter bl.a. den civile befolkningen i de forsvarsområder, der blev oprettet ved dansk/amerikansk traktat i 1951, samt vejrstationer. Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) blev pr. 1. januar 2001 en bygd i Sisimiut kommune. Side 16 Beskæftigelsen i Grønland 2003
17 Det fremgår af tabellen, at der i kommunerne Qaqortoq, Nuuk og Upernavik findes det største antal årsværk, når der ses på indhandling. Det skal bemærkes i relation til tabellerne 10 og 11, at denne opgørelse ikke omfatter den del af de fangede og fiskede mængder, der afsættes privat på de lokale markeder, ligesom opgørelsen ikke omfatter den del af fiskeriet, der indhandles af virksomheder. Endelig indgår værdien af fiskeri og fangst til eget forbrug ikke. Beskæftigelsen i Grønland 2003 Side 17
18 Kapitel 4 Lønmodtagere og indhandlere med en årsindkomst under kr. Beskæftigelsen for personer med en samlet lønindkomst under kr. i 2003 er ikke opgjort i de tidligere tabeller i denne publikation. Dette valg er truffet af to årsager. For det første er beskæftigelsen opgjort på baggrund af lønoplysninger, hvilket betyder, at en person med en meget lille årsindkomst vægter lige så meget som en person med høj indkomst. Da det må antages, at en persons samlede pengeindkomst står i forhold til denne persons udbud af arbejdskraft på arbejdsmarkedet, forekommer dette ikke retvisende. Eksempelvis vil en person, der tjener kr. i fiskeindustrien i løbet af en sommer, og ikke har andet lønarbejde resten af året, således komme til at tælle lige så meget som en person, der tjener kr. ved at være fastansat i fiskeindustrien hele året. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at korrigere for dette i beregningen, jf. afsnittet Opgørelsesmetode For det andet må personer med så lave årsindkomster antages at have en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse personer behandles i stedet i dette særskilte afsnit. Når tabellerne i dette kapitel læses, skal det atter understreges, at alle de personer, der optræder, har en årsindkomst på mindre end kr. Derfor er det vigtigt at være varsom, når der konkluderes ud fra opgørelserne. Man kan ikke alene på baggrund af disse opgørelser drage den konklusion, at et meget stort antal mennesker har en meget lav levestandard. En del af disse er studerende, der blot har et fritidsarbejde ved siden af studierne, ligesom en del af personerne formodentlig modtager forskellige offentlige ydelser. Endvidere lever en del af disse personer i en blandingsøkonomi med en kombination af egen fangst og lønarbejde, hvilket alt andet lige mindsker muligheden for en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Side 18 Beskæftigelsen i Grønland 2003
19 Tabel 12. Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. årligt fordelt på hovedbrancher. Hovedbranche Lønmodtagere Indhandlere I alt Lønmodtager Dansk arbejdsgiver Husdyravl, jagt, fangst og fiskeri Råstofudvinding og -efterforskning Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Bygge- og anlægssektoren Engroshandel Detailhandel Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Post- og televæsen Finansiel virksomhed, forsikring, pension, ejendomsvirksomhed Anden forretningsservice Renholdelsesvirksomhed Offentlig administration og service Privat undervisning, sundhed, sociale foranstaltninger Organisationer, foreninger Forlystelser, sport og kultur Anden servicevirksomhed Internationale organisationer Uoplyst branche Hovedbranchen Lønmodtager omfatter en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere branchen. Langt størstedelen af disse personer arbejder på Thule Air Base i Pituffik. 2 Hovedbranchen Dansk arbejdsgiver omfatter en række danske virksomheder, der opererer i Grønland. Det er ikke muligt at differentiere gruppen. Som det fremgår af tabellen, viser der sig det samme mønster for personer med indkomster under kr., som for personer med indkomster over kr. Tæt ved halvdelen af lønmodtagerne er beskæftigede i den offentlige sektor, mens den største private hovedbranche udgøres af fremstillingsvirksomheder. For indhandlernes vedkommende, er hovedbranchen Fremstillingsvirksomhed den absolut største. Beskæftigelsen i Grønland 2003 Side 19
20 I tabel 13 nedenfor ses beskæftigelsen fordelt på lønmodtagernes og indhandlernes bopælskommuner. Tabel 13. Beskæftigelsen i 2003 opgjort i årsværk for hhv. lønmodtagere og indhandlere med en samlet indkomst under kr. årligt fordelt på hovedbrancher og bopælskommune Kommune Lønmodtagere Indhandlere I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for kommunal inddeling Udenfor kommuner omfatter bl.a. civilbefolkningen i de forsvarsområder, der blev oprettet ved dansk/amerikansk traktat i 1951, samt vejrstationer. Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) blev pr. 1. januar 2001 en bygd i Sisimiut kommune. Side 20 Beskæftigelsen i Grønland 2003
Beskæftigelsen i Grønland 2004
Arbejdsmarked 2005:5 Beskæftigelsen i Grønland 2004 Indholdsfortegnelse Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sammenfatning........................................................ 4 Den samlede beskæftigelse
Læs mereBeskæftigelsen i Grønland i 2000. 46,7 pct. af lønmodtagerne er offentligt ansatte. Fordeling af beskæftigelsen i 2000 på hovedbrancher
Arbejdsmarked 2003:3 Beskæftigelsen i Grønland i 2000 46,7 pct. af lønmodtagerne er offentligt ansatte Grønlands Statistik har beregnet beskæftigelsen og fordelingen heraf på brancher for indkomståret
Læs mereArbejdsmarked 2003:5
Arbejdsmarked 2003:5 Beskæftigelsen i Grønland 2001 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland... 4 Uændret beskæftigelsesandel i den offentlige sektor.... 4 Figur 1 Beskæftigelsen i 2001 fordelt på
Læs mereGrønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Læs mereBeskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og
Arbejdsmarked 2008:3 Beskæftigelsen 2006 Sammenfatning Flere kom i arbejde i 2006 Beskæftigelsesomfanget steg med 2,6 pct. Lønsummen steg 6,7 pct. Afgrænsning af populationen Oversigt 1. Den samlede beskæftigelse
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år
Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50
Læs mereKapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik
Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil
Læs mereLedigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010
Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs mereNye tal i statistikbanken
Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned
Læs mereBoliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1
Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003
Læs mereKapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst
Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereBeskæftigelsen 2009. Beskæftigelsen i 2009 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 3,8% Transportsektoren 9,5%
Arbejdsmarked 2010:5 Beskæftigelsen 2009 Beskeden stigning i beskæftigelsen for lønmodtagerne til trods for forhøjelse af pensionsalder Beskæftigelsesomfanget steg med 0,7 pct. Stigning i lønsummen på
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1 BOLIGER Tilgangen af boliger 1994-1998, Boligbestanden pr. 1. 1.1999 og Beregning af boligbehov Indholdsfortegnelse
Læs mereNye tal i Statistikbanken
Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.
Læs mereBoligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008
Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen
Læs mereOvernatningsstatistikken 2007
Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold
Læs mereGRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for
Læs mereIndkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007
Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold
Læs mereGrønlands Befolkning 1. januar 2004
Befolkningsstatistik 2004:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2004 Indholdsfortegnelse Del 1.............................................................. 1 Forord............................................................
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2017 Registrerede motorkøretøjer Antallet af vare- og lastbiler er atter stigende, men kan ikke følge med den store stigning i antallet af registrerede personbiler Ved årsskiftet den 1. januar
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende
Læs mereANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk
København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003
Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2013
Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2009
Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2005-2009 4 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn 10 4. Modtagere
Læs mereBefolkningens bevægelser 2006
Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere
Læs mereArbejdsmarked. Ledigheden :1. Flere ledige i 2003 end i 2002
Arbejdsmarked 2004:1 Ledigheden 2003 Flere ledige i 2003 end i 2002 Ledigheden i Grønland har gennem de sidste fire år været stigende. I 2003 er ledigheden foreløbig toppet. Dette kan læses i denne publikation.
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011
Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................
Læs mereIndkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010
Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mere2010 statistisk årbog
2010 statistisk årbog Bolig 1. Boliger generelt Boliger generelt Størstedelen af boligerne i Grønland ejes af det offentlige, og udviklingen på boligmarkedet sker først og fremmest på baggrund af politiske
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mereOvernatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereErhvervsstatistik. Erhvervsstruktur
Erhvervsstatistik Erhvervsstruktur 2009-2013 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Indledning... 3 Afsnit 2 Tabeller... 4 2.1 Virksomheder og hovedbrancher... 4 2.2 Virksomheder og driftsformer... 5 2.3 Virksomheder
Læs mereFakta om Maniitsoq 2011
Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første
Læs mereErhvervsstrukturen
Erhvervsstatistik 2011:1 Erhvervsstrukturen 2007-2009 Indhold 1. Indledning 3 2. Erhvervsvirksomheder 2007-2009 4 3. Hovedbrancher 7 4. Ejerforhold og hjemkommuner 10 5. Metode 12 6. Appendiks: Større
Læs mereErhvervsstatistik 2012:1. Erhvervsstrukturen
Erhvervsstatistik 2012:1 Erhvervsstrukturen 2007-2010 Indhold 1. Indledning...3 2. Tabeller: Udviklingen 2007-2010...4 3. Tabeller: Erhvervslivet 2010...7 4. Metode...10 5. Appendiks: Større offentlige
Læs mereMarkedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Læs mereBEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 BEFOLKNING Befolkningsprognoser 1998. Revideret udgave I denne publikation offentliggøres en række hovedresultater
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereBeskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal)
Special publikation 2000:6 Beskæftigelsen i Grønland 1998, (foreløbige tal) Indholdsfortegnelse Indledning...1 Opgørelsesmetoder...2 Beskæftigelsen i Grønland...6 Lønsum...17 Opgørelsesproblemer...19 Fremtidige
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mereFiskeri og fangst 30. marts 2016
Fiskeri og fangst 30. marts 2016 Fiskeri 2015 Indholdsfortegnelse Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 5 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr
Læs mereErhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater
Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,
Læs mereNOTAT OM SAMPLING SLICA GRØNLAND
NOTAT OM SAMPLING SLICA GRØNLAND Dette notat gør kort rede for de metodiske overvejelser, der skal gøres i forbindelse med udtræk af stikprøven i forbindelse med gennemførelse af SLICA s dataindsamling
Læs mereGrønlands Befolkning 1. januar 2005
Befolkningsstatistik 2005:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2005... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning 1995-2005... 5 Oversigt 2 Befolkningen
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.
Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909
Læs mereStatus på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov
Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereFiskeri og fangst 27. maj 2015
Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002
Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands
Læs mereBefolkningsbevægelser 2000
Befolkningsbevægelser 2000 Forord Ansvaret for og produktion af al officiel befolkningsstatistik blev fra og med statistikåret 1993 overtaget af Grønlands Statistik. Samtidig er datagrundlaget for Grønlands
Læs mereVejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen
Læs mereOvernatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning
Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning
Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereBilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag
Læs mereArbejdsmarked 31. januar 2017
Arbejdsmarked 31. januar 2017 Ledighed og arbejdsstyrke 2015 I kapitel 1 præsenteres nogle af de væsentligste ledighedsopgørelser dannet ud fra Grønlands Statistiks ledighedsregister. De anvendte opgørelsesmetoder
Læs mereBoligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia
Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereArbejdsmarked 10. januar 2019
Arbejdsmarked 10. januar 2019 Ledighed og arbejdsstyrke 2017 Den gennemsnitlige månedlige arbejdsstyrke udgjorde 27.271 personer i 2017. Heraf var 25.413 personer i beskæftigelse, mens 858 var ledige.
Læs mereArbejdsmarked 1. februar 2016
Arbejdsmarked 1. februar 2016 Ledighed og arbejdsstyrke 2014 I kapitel 1 præsenteres nogle af de væsentligste ledighedsopgørelser dannet ud fra Grønlands Statistiks ledighedsregister. De anvendte opgørelsesmetoder
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014
Fiskeri og fangst 27. juni 2014 Fiskeri og fangst 2013 Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i 2013 Generelt I året 2013 var der mindre stigning i den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr
Læs mereTurisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002
Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereNALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling
NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 19 APR. 2002 Afsnit B. (Brandmænd) Regulativ om Vederlag og lønninger til medlemmer af brandkorps i Grønland. I medfør af Landstingsforordning af nr. 6 af
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs merePrioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi
Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIK 2014
24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereVestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament
Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion
Læs mereFiskeri og fangst 28. marts 2018
Fiskeri og fangst 28. marts 2018 Fiskeri 2017 METODE... 2 INDHANDLINGER... 4 HAVGÅENDE FISKERI... 4 FISKEFARTØJER OG INDHANDLINGSVÆRDIER... 4 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr på arter, 2014-2017...
Læs mereHotelovernatningsstatistikken 1999
Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data
Læs mereSociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014
Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereFiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004
Socialstatistik 2006:1 Modtagere af sociale ydelser 2004 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning
Læs mereBefolkningsbevægelser indenfor Grønland
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende
Læs mere