Innovation og innovationsbehov i servicesektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation og innovationsbehov i servicesektoren"

Transkript

1 Innovation og innovationsbehov i servicesektoren Innovation: Analyse og evaluering 13/2008

2 < Innovation og innovationsbehov i servicesektoren Innovation: Analyse og evaluering 13/2008 Udgivet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen for: Rådet for Teknologi og Innovation Bredgade København K Telefon: Fax: Publikationen kan også hentes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside: ISBN (web):

3 Innovation og innovationsbehov i servicesektoren Innovation: Analyse og evaluering 13/2008 Rådet for Teknologi og Innovation

4 Indhold > 1. Formål og afgrænsning Stigende fokus på serviceinnovation 3 2. Indkredsning af begreberne service og serviceinnovation Definitioner og karakteristika ved serviceinnovation Taksonomi for serviceinnovation Karakteristika ved succesfuld serviceinnovation Barrierer for serviceinnovation Udviklingstendenser Makrotendenser Styrkepositioner inden for serviceerhverv Konvergens mellem fremstilling og service Servicedynamikker gennem outsourcing Serviceinnovation og FoU Kompetencebehov inden for serviceerhverv Virksomhedsrettede initiativer og effekter Serviceinnovation i internationale policy sammenhænge Landespecifikke tiltag - Norden Perspektivering og policy implikationer Huller i videngrundlaget Nye indsatsområder 28 Litteratur 30 2

5 1. Formål og afgrænsning > Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bedt Teknologisk Institut om at udarbejde et arbejdspapir om udviklingstendenser og dynamikker vedrørende innovation inden for serviceområdet. Formålet med arbejdspapiret er: > At præsentere væsentlige træk ved servicesektoren og serviceintensive virksomheders innovationsprocesser. > At belyse, hvordan servicesektoren kan typologiseres ud fra forskellige dimensioner som grundlag for bedre at kunne målrette innovationsindsatser rettet mod forskellige dele af servicesektoren. > At afdække behovet for ny viden på området med udgangspunkt i eksisterende evidens - nationalt og internationalt. Vægten er lagt på international litteratur og litteratur som ikke er udarbejdet til eller af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. > At diskutere tilpasning og/eller udvikling af nye politiske virkemidler herunder også eventuel koordinering i forhold til internationale politik tiltag. 1.1 Stigende fokus på serviceinnovation Litteraturen omtaler ofte tre bølger af dominerende opfattelser af innovationstemaet: Entrepreneurparadigmet, det teknologiøkonomiske paradigme og siden 1980 erne det strategiske paradigme, der medfører et stigende fokus på de sociale og organisatoriske aspekter af innovationsprocessen, øget fokus på behov i markedet, samt et skifte fra at et produkt ikke blot kan være fysisk men også være en service, viden eller et koncept. 1 Begrebet serviceøkonomi blev først introduceret midt i 1960 erne på baggrund af, at serviceerhvervene på det tidspunkt havde udviklet sig til den dominerende sektor i USA målt på beskæftigelse. 2 Imidlertid førte det ikke til, at service fik større fokus i innovationsstudier eller andre former for socioøkonomiske studier før i midten af 1990 erne. Ifølge Lindegaard og Drejer er en af forklaringerne, at innovationspolitikker traditionelt er teknologiorienterede. FoU-investeringer, patenter og licenser har for eksempel typisk været anvendt som målestok og proxy for innovationsintensitet. Ifølge Lindegaard og Drejer er det samtidig et relativt nyt fænomen, at innovationssurveys er begyndt at inkorporere andre innovationsformer end produkt- og proces innovation. Det er alt sammen forhold, der favoriserer fokus på fremstillingsvirksomhederne. Ifølge Coombs og Miles har den empiriske analyse af innovation i servicesektoren været baseret på to distinkte tilgange: 3 1. Assimileringstilgangen argumenterer for, at innovation i servicesektoren ikke er markant forskellig fra innovation i fremstillingsvirksomheder, og derfor kan de samme metoder og tilgange anvendes både i analysen af innovationsfænomener såvel som i policy tiltag for at stimulere innovation. Den væsentligste forskel mel- 1 Koch (2007), Innovation hvad er meningen? 2 Fuchs (1968), The Service Economy 3 Coombs og Miles (2000), Innovation, measurement and services: the new problematic 3

6 lem de to sektorer ses som, at servicesektoren er mere afhængig af at anvende eksternt udviklede teknologier som middel til at tilbyde nye måder af formidle service på og/eller for at øge produktiviteten. 2. Afgrængsningstilgangen bygger derimod på en opfattelse af, at der er distinkte forskelle i innovationsprocesser inden for henholdsvis service- og fremstillingsvirksomheder. Ifølge denne skole er serviceinnovation langt mere interaktiv og orienteret mod kontinuerlige forandringer snarere end diskrete trinvise forandringer. Der argumenteres også for, at innovationsdynamikker omfatter en tæt orientering mod og involvering af kunder - hvilket medfører, at en kreativ brug og involvering af individer - de samlede interne og eksterne ressourcebase - er et væsentligt parameter for succesfuld serviceinnovation. Nyere forskning synes at påvise, at forskellene mellem innovationsprocesser i service og i fremstillingsvirksomheder er blevet formindsket, og at om end innovation i servicesektoren i større udstrækning er orienteret mod organisatorisk forandring end i industrierhvervene, er der ikke grundlæggende forskelle i innovationsprocesserne mellem de to sektorer. 4 Dog har nogle forskere søgt at definere nogle typiske grundlæggende forskelle mellem en service og et produkt. 5 Et studie fra Hipp og Grubb konkluderer, at skal man forstå branchedynamikker og innovation, er en traditionel industriklassificering ikke anvendelig. 6 Man bør snarere fokusere på karakteren af selve serviceproduktet. Også europæiske analyser peger på et gab i metoder til klassificering af de samlede private erhverv. Et stadigt større virksomhedsstrategisk fokus på salg af totalløsninger og dermed en stigende glidning mellem, hvad der traditionelt har været defineret som henholdsvis fremstillingsvirksomheder og service, medvirker ifølge Lindegaard og Drejer til denne udvikling. Endvidere medvirker en stigende brug af IKT i selve produkt- og serviceudformningen og serviceformidlingen til denne glidning, og til at service får en stadig større betydning i de udviklede økonomier, som for eksempel Danmarks, hvor servicesektoren for længst har overtaget pladsen som den sektor, der bidrager mest til værditilvæksten i samfundet. 4 Tether, B. S., 2005, Do Services Innovate (Differently)? Insights from the European Innobarometer Survey, Industry and Innovation 12, Vermeulen, P. (2001), Organizing Product Innovation in Financial Services 6 Hipp & Grupp (2005), Innovation in the service sector. The demand for service specific innovation measures, Research Policy 34. nr. 4, (2005). 4

7 2. Indkredsning af begreberne service og serviceinnovation > Diskussioner om servicebegrebet er ofte upræcise og præget af, at servicebegrebet anvendes meget bredt. 7 For at skabe mere klarhed over innovationskarakteristika i forskellige dele af servicesektoren, defineres nogle grundlæggende begreber relateret til servicesektoren i det følgende. Der findes en mængde litteratur om serviceinnovation, hvor der ikke gives en præcis definition af begrebet. Finske Tekes har, som en af de få policy instanser, der indtil videre arbejder systematisk med serviceinnovation, givet følgende definition: Service innovation is a new or significantly improved service concept that is taken into practice. It can be for example a new customer interaction channel, a distribution system or a technological concept or a combination of them. A service innovation always includes replicable elements that can be identified and systematically reproduced in other cases or environments. The replicable element can be the service outcome or the service process as such or a part of them. A service innovation benefits both the service producer and customers and it improves its developer s competitive edge. 8 Denne definition rummer en række af de elementer, der indgår i gængse definitioner på innovation (for eksempel OECD s Oslo-manual). Det gælder for eksempel nyhedsgraden, og at en nyskabelse skal finde anvendelse, før den kan betegnes som innovation. I forhold til det særlige vedrørende service er der imidlertid et par elementer, som adskiller sig fra flere andre definitioner på serviceinnovation. Det gælder, at innovationen eller komponenter af innovation skal kunne udnyttes i andre sammenhænge, dvs. at en løsning udviklet specielt til en kunde, men som hverken helt eller delvist kan genanvendes, ikke er en innovation ifølge Tekes. Endvidere understreges den tætte forbindelse mellem bruger og producent ved, at begge skal have udbytte af innovationen. Ian Miles, en af Europas førende forskere inden for serviceinnovation, har udbygget tidligere definitioner af servicebegrebet og serviceinnovation. 9 Ian Miles definerer service som transformation af genstande, mennesker eller data. For at karakterisere service yderligere har Miles beskrevet en række servicekarakteristika, der kan omfatte både arbejdskraftintensiv, kapitalintensiv, videnintensiv og teknologiintensiv service. Servicefunktioner kan komplementeres af serviceprodukter såsom kapitalservice, eller service skabt af forbrugere selv - selvservice. Serviceydelser findes på tværs af sektorer - for eksempel eftersalgsservice inden for automobilbranchen. Et serviceprodukt består typisk af en eller flere servicefunktioner, der markedsføres som kommercielle serviceydelser eller offentlige serviceydelser. Serviceprodukter har sjældent en fysisk karakter, selvom de kan være integreret som en del af et fysisk produkt. 7 Miles (2008), Patterns of innovation in Service industries 8 Se Tekes hjemmeside 9 Miles (2008), Patterns of innovation in Service industries 5

8 Servicesektoren omfatter en bred vifte af servicebrancher med meget forskellige karakteristika. Ikke desto mindre har de som hovedregel det tilfælles, at de er immaterielle, og at de er interaktive. Selv om nogle serviceprodukter leveres via et fysisk produkt, for eksempel en forskningsartikel eller en DVD, og nogle serviceprodukter associeres med et fysisk produkt, for eksempel en ny tandfyldning eller kreditkort, så har selve det fysiske produkt (tandfyldningen, det blanke papir) en minimal værdi i forhold til selve den tjenesteydelse, der ligger bag det fysiske produkt. Omkostningerne og værdien ligger i produktionen, leverancen, tilpasningen og transformationen af serviceydelsen. Ved interaktivitet forstås, at mange serviceprocesser kræver deltagelse og nærhed til kunden. Kunden kan både være passivt involveret (for eksempel transport af et klaver til en kundes hjem), og aktivt involveret (for eksempel træning i et fitnesscenter eller diskussion af konklusionerne i en konsulentrapport) eller virtuelt involveret (for eksempel telemedicin eller online rådgivning). De mange forskellige former for interaktion med kunden betyder sædvanligvis, at der er en tættere form for interaktion mellem kunde og producent end i en typisk masseproduktion af fysiske varer. Dog er det væsentligt i forhold til at forstå innovationsprocesser og innovationsdrivere i servicesektoren at fastholde servicesektorens heterogenitet; industrirengøring er for eksempel ikke specielt interaktivt. Resultatet er - hvis ydelsen er leveret korrekt - meget konkret, i og med at kunden kan se, om rengøringen er gennemført ordentligt. Ligeledes ses der i stigende omfang en større grad af interaktion med kunder i fremstillingsvirksomheder, for eksempel specialiserede komponentleverandører. I sin empirisk funderede analyse af forskelle i servicesektoren og de innovationsprocesser, der finder sted, er Ian Miles 10 kommet tættere på at beskrive servicesektorens forskellighed end en række tidligere analyser. Inden for servicesektoren er der ifølge Miles tre områder, som typisk udfolder sig forskelligt i forskellige dele af servicesektoren, og som samtidig har betydning for innovationsprocesser i servicesektoren. Det drejer sig om hvilke genstande der transformeres i innovationsprocessen, og hvilken viden, der skal bringes i spil i innovationsprocessen: > Fysiske genstande: for eksempel transport og lager samt vedligehold af for eksempel parker og reparation af varer. > Mennesker: En række serviceydelser - både private og offentlige - har til formål for eksempel at forandre sundhedsstatus og udseende og parallelt hermed serviceydelser rettet mod dyr og dyrevelfærd. > Symboler: Denne type af serviceydelser omfatter kommunikation og behandling af data - herunder finansiel service, indsamling, analyse og formidling af information i tekst, billeder lyd - digitalt eller analogt - videnproduktion og reproduktion - herunder også film, teater og musik, og diverse former for rådgivning, undervisning m.m. 10 Miles (2008), Patterns of Innovation in Service Industries 6

9 Ud over disse tre områder er der ifølge Miles og andre forskere en række andre dimensioner, som kan bringes i anvendelse for at forstå dynamikkerne i serviceinnovation: > Graden af videnintensitet: Hvad kræves der af kompetencer for at yde den givne service, og hvordan organiseres summen af disse kompetencer for at levere den givne service. for eksempel, i hvilket omfang kan den oplevede kvalitet i service tilskrives forskellige formelle og personlige kompetencer. 11 > Markedsrelationer, som fokuserer på, hvorvidt den pågældende service er rettet mod og betalt af den enkelte konsument, organisation - offentlige som private - og i hvilken grad den givne service er unik og tilpasset den enkelte kunde eller standardiseret og masseproduceret. 2.1 Definitioner og karakteristika ved serviceinnovation På trods af nyere forskning inden for serviceerhvervene og serviceinnovation, er videnfundamentet for politikudviklingen stadigt relativt begrænset, især når det kommer til rammevilkårene og deres betydning i en dansk kontekst. Et studie af litteraturen om serviceinnovation underbygger, at der er et stigende fokus på temaet. 12 Studiet peger imidlertid også på, at forskerne endnu i vidt omfang er optaget af at opnå enighed om definitioner og koncepter og endnu ikke er nået ret langt i forhold til at være retningsanvisende med hensyn til, hvad der fremmer succesfuld serviceinnovation, og i hvilken udstrækning behovene måtte være forskellige i forskellige dele af servicesektoren - bestemt af for eksempel de givne aktiviteter, videnintensitet, markedsplacering m.v. Sandsynligvis fordi videnservice hører til blandt de mest innovative brancher i erhvervslivet (61 % har innoveret inden for tre år), har der især været fokus på videnservice i både internationale og nationale analyser og FoU. Dertil kommer, at videnservice er en vigtig leverandør med betydning for produktivitet og innovation i andre dele af erhvervslivet. Mens videnservice ligger i toppen med hensyn til værdiskabelse, hører mange andre serviceerhverv til blandt de absolut mindst innovative (29 % af øvrige erhverv, der indeholder mange andre servicevirksomheder, er innovative). 13 Således er videngrundlaget for at føre en politik i forhold til serviceinnovation begrænset. Der er gennemført enkelte policy rettede analyser af serviceinnovation i Danmark. Imidlertid er serviceinnovation ikke defineret i flere af de centrale dokumenter om temaet. 14 Den generelle definition af innovation er i stedet hentet fra OECD/EU og anvendes for eksempel også i de europæiske innovationsundersøgelser (CIS): 11 ServeEmploi (2001), Innovations in Information Society Sectors - Implications for Women s Work, Expertise and Opportunities in European Workplaces 12 Nysveen og Pedersen (2007), Service innovation Methodologies I. What can we learn from service innovation and new service development research? 13 Dansk Center for Forskningsanalyse (2008), Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2008b), Inside Service innovation Challenging Policy 7

10 En innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter og/eller virksomhedens funktioner. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombination af, eller nye anvendelsesmuligheder for, eksisterende viden og teknologier. Nuværende empirisk viden om innovation i servicesektoren peger på følgende karakteristika: for serviceinnovation: 15 > Det er vanskeligere at adskille produkt, proces og organisatorisk innovation inden for serviceområdet. > Serviceinnovation kan ofte betegnes som organisatorisk innovation. > Serviceinnovation er ikke så hyppigt drevet af forskning og udvikling eller teknologi. Men IKT har stor betydning for servicevirksomhederne. Dele af servicesektoren (for eksempel finansielle virksomheder) hører til blandt de mest IKT-intensive i erhvervslivet. Derfor har IKT også spillet en betydelig rolle for noget af den produktivitetsstigning, der er set i servicesektoren. Videntunge servicevirksomheders innovation minder ofte om højteknologisk produktinnovation. > Serviceinnovation er hyppigere brugerdrevet. Det hænger blandt andet sammen med, at produktion og forbrug ofte ikke kan adskilles - og dermed er producent og bruger også nært forbundne. > Serviceinnovation har ofte kvalitative og svært synlige effekter som for eksempel styrket viden eller forbedret samarbejde. Når servicesektoren hyppigt karakteriseres som mindre innovativ end fremstillingserhvervene, kan det hænge sammen med, at målemetoderne, som ofte alene fokuserer på proces og produktinnovation, bedre indfanger fremstillingsvirksomheders innovation. En række forskere har søgt at bringe forskningen i serviceinnovation videre gennem at undersøge, hvad det er for nyskabelsesdimensioner, som karakteriserer innovationen: 16 > Servicekonceptet: Er serviceydelsen ny på det specifikke marked eller er der tale om en ny value proposition. Et eksempel på det første er en ny finansiel ydelse specifikt rettet mod unge mennesker. Et eksempel på en mere fundamentalt ny service er SKYPE der opfylder kundens kommunikationsbehov på en ny og meget prisbillig måde. 15 Nysveen og Pedersen (2007), Service innovation Methodologies I. What can we learn from service innovation and new service development research? 16 Se Hertog (1999), Knowledge intensive business services as co-producers of innovation ; Jong et al. (2003), Strategic Study B Innovation in service firms explored: what, how and why? Literature review samt Miles (2008) Patterns of innovation in Service industries 8

11 > Kundeinterface: Ændringer i måden kunden er involveret i servicedesign, produktion og forbrug. for eksempel er der en voksende fremkomst af selvbetjening fra for eksempel sundhed til finansiel service. > Serviceleverance: Ændringer i måden servicemedarbejderen leverer en kritisk service. Innovation i serviceleverance omfatter i stigende grad elektronisk leverance og opfølgning på leverance, men kan for eksempel også omfatte de kompetencer en medarbejder forventes at anvende i leverancen af en given service. > Teknologi, hvor specielt IKT er en central teknologi i både proces og leveranceinnovation, fordi det kan medføre en større effektivitet i leverancen. Det kan for eksempel ske gennem dekonstruktion af serviceydelsen, for eksempel standardsvar til kunden igennem en FAQ, for at kunne koncentrere kundeservice om de vanskelige situationer. Energiteknologier er specielt centrale i forbindelse med transport, og inden for sundhed er der et væld af teknologier i spil. Innovationer i forhold til de fire dimensioner fordrer i hvert tilfælde forskellige former for viden, færdigheder og grader af kreativitet og vil udfolde sig forskelligt afhængigt af de sociale teknologier, der bringes i anvendelse i forbindelse med produktion og leverance af serviceydelsen. Analyser af CISdata (Community Innovation Services) 17 viser, at billedet af servicesektorens brug af leverandører og kunder som kilde til innovation er svingende. I forhold til fremstillingsvirksomheder ligger servicevirksomheder inden for IKT, FoU og forretningsservice højere på næsten alle kilder til input af viden til innovation - også hvad angår brugen af forskningsinstitutioner. Til gengæld er der andre dele af servicesektoren, der har noget mindre input af viden end fremstillingsvirksomhederne - også når det gælder samspillet med kunder. Sammenlignet direkte med fremstillingsvirksomhederne er det kun førnævnte område (IKT mv.), der spiller mere sammen med kunderne end fremstillingsvirksomhed. Figur 1: Eksempel på model for serviceinnovation Kompetencer inden for markedsføring og distribution Nyt servicekoncept Ny kundekontakt Organisatoriske kompetencer Nye teknologiske muligheder Menneskelige ressourcer Nyt leverancesystem for serviceydelser Kilde: Egen forenklet udgave af Den Hertogs model gengivet i Department of Trade and Industry (2007), Innovation in Services 17 Kanevera et al (2006), Can we measure and Compare Innovation in Services. European Trend Chart on Innovation 9

12 En omfattende undersøgelse af serviceinnovation fra det engelske erhvervsministerium (Department of Industry and Trade) har taget konsekvensen af vanskelighederne vedrørende definitioner og målemetoder. Med afsæt i en bred forståelse af innovation som succesfuld udnyttelse af nye ideer gennemføres en europæisk spørgeskemaundersøgelse, hvor der i første del af spørgebatteriet slet ikke spørges til innovation. Det sker ud fra en erkendelse af, at innovation for mange servicevirksomheder ofte ikke foregår så springvis, og begrebet derfor risikerer at blive misforstået. I stedet fokuseres på ændringer eller forandringer. 18 I litteraturen er der en stigende erkendelse af, at innovation i servicevirksomheder både rummer betydelige organisatoriske og teknologiske elementer (som det er også er tilfældet for fremstillingsvirksomheder), men at andre facetter også har betydning inden for serviceinnovation. Figur 1 gengiver et forsøg på at udarbejde en model for serviceinnovation, som rummer nogle af de vigtige dimensioner i forhold til serviceinnovation. Det understreger dog et hyppigt paradoks eller en vanskelighed i forhold til forståelse af serviceinnovation. Figur 2: Innovation i varer og tjenester fordelt erhvervsområder ( ). Fremstilling 65 % 28 % 6 % Videnservice 26 % 31 % 43 % Øvrige brancher 64 % 25 % 11 % I alt 47 % 29 % 24 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kun varer Både varer og tjenesteydelser Kun tjenesteydelser Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse (2008), Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik På den ene side synes der at være udbredt international anerkendelse af, at den skarpe skelnen mellem service og fremstillingsvirksomheder bliver stadig mindre relevant. Den seneste CIS-undersøgelse viser for eksempel, at 28 % af de produktinnovative 18 Department of Trade and Industry (2007): DTI Occasional Paper No. 9, Innovation in Services 10

13 fremstillingsvirksomheder både har innoveret inden for fysiske varer og tjenester - og 6 % har endda kun innoveret på servicesiden. Tilsvarende har 26 % af videnservicevirksomhederne kun innoveret inden for fysiske varer. Se figur 2. Fremstillingsvirksomheder knytter altså i stadig højere grad knytter servicekoncepter til deres produkter, eller at produkterne ligefrem bliver sekundære. 19 Omvendt benytter mange servicevirksomheder også fysiske produkter i forbindelse med deres leverance af serviceydelser. Ikke desto mindre fokuserer de fleste analyser på servicesektoren eller bestemte brancher inden for denne. I stedet for kunne man muligvis - eller som et supplement - se på selve serviceydelserne og de muligheder og barrierer, der knytter sig til innovation inden for serviceaktiviteten uanset hvilken branche, den formelt foregår i. Figur 3 illustrerer en række af de begreber vedrørende innovation, der har været sat fokus på. Tidsdimensionen er blot en grov illustration, men illustrerer for eksempel en bevægelse fra det tidligere fokus på produkt og procesinnovation, der i de senere år er blevet suppleret af en række begreber. Nogle af begreberne handler om, hvad innovationsprocessen fører til - nu for eksempel også organisatorisk innovation og markedsføringsorganisation. En anden dimension handler om, hvad der karakteriserer processen, for eksempel hvilke kræfter, der er med til at drive innovationen fremad. Både begreberne omkring brugerdreven og medarbejderdreven innovation synes særligt relevante i forbindelse med serviceinnovation. Som beskrevet spiller både den organisatoriske dimension og medarbejdernes kompetencer ofte en betydelig rolle i forbindelse innovation i serviceydelser. Figur 3: Illustration af udviklingen i fokus på forskellige dimensioner i innovationsbegrebet Opmærksomhed Resultatet Processen Forskningsdrevet innovation Prisdrevet innovation Brugerdrevet innovation Medarbejderdrevet innovation Åben innovation Innovatøren Relationsinnovation Markedsføringsinnovation Organisatorisk innovation Procesinnovation Produktinnovation Serviceinnovation FOKUS I INNOVATIONS - DEBATTEN Servicevirksomhed Fremstillingsvirksomhed Primære erhverv Tidslinje Kilde: Teknologisk Institut 19 Christensen og Drejer (2007), Blurring boundaries between manufacturing and services, ServeInno 11

14 Figuren illustrerer samtidig, at serviceinnovation kan betragtes ud fra to vinkler. Enten som en aktivitet relateret til serviceydelser uanset, hvem der producerer dem, eller som de innovationer der frembringes i servicevirksomheder. Ligeledes spiller åben innovation formentlig relativt set en mere betydelig rolle for serviceinnovation. Nogle forskere er samtidig begyndt at se på, hvordan virksomhedens grænser er blevet mindre klare. Med begreber som the extended enterprise er mange virksomheder i dag en organisme, der består af mange elementer, hvor forbindelserne mellem de enkelte elementer kan være af vidt forskellig karakter - formelle som uformelle. Innovationer kan dermed også omfatte, at flere af disse relationer (hele forretningssystemet eller bredere det innovative økosystem) ændrer sig og bidrager med hver sin bid til den samlede innovation Taksonomi for serviceinnovation I takt med, at serviceinnovation har fået stadig større betydning i den samlede økonomi, har flere forskere søgt at udvikle taksonomier for serviceinnovation for derigennem også at udvikle et bedre statistikgrundlag. En taksonomi for serviceinnovation er udviklet af Soete og Miozzo 21 baseret på CIS og andre survey data: > Leverandørdomineret: Dominerende inden for personlig service som vaskeri, frisør, reparationer. Ofte er der tale om små virksomheder, eventuelt organiseret som en kæde under et fælles varemærke. Konkurrenceevnen baserer sig sjældent på teknologi, men på forhold som færdigheder og personlige kompetencer, design, markedsføring og oplevet kvalitet. > Skalaintensive fysiske informationsnetværk: Sektorer som engrosvirksomhed, transport, rejsebureauer, finansiel virksomhed. Omfatter typisk storskala processer, automation og kodificering af opgaver, en høj grad af arbejdsdeling og udnyttelse af teknologi i effektiviseringsøjemed. Parallelt hermed kan der inden for alle områder opstå nichevirksomheder, der konkurrer på pris eller serviceintensitet. > Forskningsbaserede leverandører: Analogt til små specialiserede højteknologiske virksomheder specialiserer denne gruppe virksomheder sig i FoU, softwareudvikling systemintegration og relaterede aktiviteter. Det er hovedsageligt forretningsservice, der typisk investerer mere i FoU end andre serviceformer. En gennemgang af litteraturen foretaget af Miles peger på, at yderligere kategorier i Soete og Miozzo s taksonomi bør tilføjes: Nielsen, Zysman, Breznitz og Wong (2007), Building on the Past, Imagining the Future: Competency Based Growth Strategies in a Global Digital Age 21 Miozzo og Soete (2001), Internationalisation of Services: a Technological Perspective 22 Miles (2008), Patterns of innovation in Service industries 12

15 > Professionel videnbaseret: Reklame, juridisk service, revision, arkitekter. Disse erhverv anvender meget viden i deres praksis og i innovation. Innovation sker gennem jobbet, er ofte ikke kodificeret, hvorfor udfordringen for denne gruppe virksomheder er at udnytte og eksplicitere den tavse viden, der opstår gennem innovationer. Professionelle associationer er i den henseende væsentlige både i forhold til erfaringsudveksling, udveksling af best practice og i efteruddannelsessammenhænge. Omfatter til dels også de kreative erhverv. > Offentlige service: Soete og Miozzo har karakteriseret offentlig og social service som leverandørdreven grundet deres afhængighed af for eksempel den medicotekniske industri, den farmaceutiske industri m.m. Men offentlig service har i modsætning til de leverandørdrevne mindre virksomheder ofte egne FoUaktiviteter og er tæt koblet til universitetssystemet i innovationsøjemed, hvorfor det er foreslået, at det betragtes som en selvstændig kategori. > De interaktive: Konsulentservice, dele af kultur og oplevelsesindustrien er tæt involveret med kunder i produktion og samproduktion af innovationer. Problemer vendes og drejes, løsninger testes, og der er generelt et tæt informationsflow mellem serviceproducenten og kunden. 2.3 Karakteristika ved succesfuld serviceinnovation Et omfattende nederlandsk litteraturstudie fra har undersøgt faktorer - 17 i alt - hvor håndteringen af disse synes at være udslagsgivende for succesfuld serviceinnovation i diverse kombinationer bestemt af brancheforhold, servicetype med mere. Faktorerne er opsummeret i tabel 1 på næste side 23 Jong et al. (2003), Strategic Study B Innovation in service firms explored: what, how and why? Literature review 13

16 Tabel 1: Succesfaktorer i service i innovation: Mennesker Struktur Ressourcer Netværk Frontline beskæftigede - ikke kun i leverance, men som kilde til tavs viden om marked, kunder osv. i innovationsprocessen Regler og procedurer Balancen mellem kreativitet og effektivitet Finansielle ressourcer Interaktion med kunder og klienter Innovative roller product champion der skubber til organisatoriske barrierer, så serviceinnovationen kan bevæge sig fra ide til udvikling og implementering Opgavebeskrivelser og medarbejderrotation IKT Ekstern fokus stimulerer ideskabelse og problemløsning, markedsscanning, markedsintelligens, brug af innovative metoder som for eksempel scenarier til at forstå strategiske usikkerheder i markedet Ekspertise Multifunktionelle team og belønningssystemer Involvering af andre medarbejdere som kilde til ideer, specifikation m.m. Samarbejder med andre aktører. Samarbejde med andre virksomheder, synes især for små virksomheder at føre til mere succesfuld innovation. Test af metoder til markedslancering herunder brug af lead users i lancering af servicen for at få avancerede brugeres tilbagemelding. Brand, håndtering af brand: Lever leverancen op til de løfter brandet lover? Tabellen er tilpasset ud fra litteraturstudiet Jong et al. (2003) og øvrige studier og observationer foretaget af Teknologisk Institut 14

17 Det nederlandske studie har også set på faktorer, der påvirker innovationsklimaet: Tabel 2: Succesfaktorer i det samlede innovationsmiljø Kultur og Ledelse Strategi Virksomhedskarakteristika Ledelsesstøtte og engagement Vision Teknologisynergi forretningsmæssig udnyttelse af eventuelle relevante teknologier i innovationen (behøver ikke at være en forudsætning, jf. ikketeknologiske innovationer Åben kultur Innovationsmålsætninger Virksomhedsstørrelse - ressourcer, større virksomheder, versus fleksibilitet og mindre hierarkiske ledelsesformer i mindre virksomheder ikke entydig faktor Intern kommunikation Sammenhænge i forhold til den overordnede strategi Kompleksitet i service design. Radikalt nye serviceinnovationer, kopieres typisk langsommere, end serviceydelser baseret på mindre forandringer Autonomi blandt medarbejdere og linjeledelse Herudover foreligger der en række case studier, som belyser ledelse af innovationsprocesser i servicesektoren blandt andet fra OECD 24 samt Toivonen og Tuiomen. 25 Toivonen og Tuiomen beskriver en række innovationsmønstre baseret på graden af formalisering af innovationsprocessen og samarbejdsformer. Deres konklusioner er adapteret af Teknologisk Institut baseret på egne cases: > Interne processer uden et specifikt projekt. Innovation finder sted uden, at de er planlagt og inkrementalt, eksisterende serviceydelser adapteres gradvist til nye problemer. > Interne innovationsprojekter: Projektbaseret innovation der er planlagt, som oftest med fokus på forbedring af bagvedliggende service processer, men til tider også af selve indholdet i serviceydelsen. > Innovationsprojekter med en testbruger (brugere). Innovationsvirksomheden engagerer en testkunde for at afprøve en ny ide. Kunden lever sparring, kritisk evaluering og til tider også et brand til ydelsen. 24 OECD for link til en række case studier gennemført i regi af OECD KISA: 25 Toivonen og Tuominen (2007), Emergence Of Innovations In Services: Theoretical Discussion And Two Case Studies samt Nielsen, Zysman, Breznitz og Wong (2007), Building on the Past, Imagining the Future: Competency Based Growth Strategies in a Global Digital Age 15

18 > Innovationsprojekter skræddersyet til kunden. Kunden kommer med et specifikt problem, som serviceudbyderen forpligtiger sig til at løse ved kontraktforhandling. > Eksternt finansierede innovationsprojekter. Som oftest formelle orienteret mod FoU, eller som demonstrationsprojekter med henblik på at skalere den givne serviceinnovation, hvis projektet anskues som succesfuldt. > Innovation i diverse former for netværk, som kan være mere eller mindre formaliserede med henblik på at skabe et fælles læringsrum som basis for innovation i forskellige og specifikke kontekster, eller som innovation i en værdikæde baseret på udnyttelse af kernekompetencer i hvert led i værdikæden og derfor en multidimensional og kompleks innovationsproces. Endeligt har den nederlandske undersøgelse også set på eksterne faktorer, der påvirker innovationssucces i servicevirksomheder: Tabel 3: Eksterne faktorer for succesfuld innovation Marked Ikke priskonkurrence virksomheder vil søge at forstærke innovation for at differentiere sig på andre faktorer end pris Teknologiske forandringer kan påvirke såvel produktion, efterspørgsel og distribution af services, såvel som selve serviceindholdet Efterspørgselstræk vil outsourcing fortsætte med også at være driver af innovation i services? Offentlig videninfrastruktur Inden for serviceydelser er der begrænset viden om, hvordan servicevirksomheder trækker på den offentlige videninfrastruktur, og hvilke efterspørgselsmønstre der ift. infrastrukturen og hvilke barrierer der er for anvendelsen Privat videninfrastruktur konsulenthuse m.m. Hvilken rolle spiller KIBS (videnservice virksomheder) i overførsel af tavs viden fra egen praksis til andre dele af servicesektoren overførsel af knowhow? Politiske virkemidler Beskyttelse af innovationer i servicesektoren - effekter på kort og på lang sigt? for eksempel diskuteres det i USA, hvorvidt forretningsmodeller kan beskyttes via lovgivningen. Skattelettelser og tilskudsordninger er i større udstrækning tilgængelig for industrien end for servicevirksomheder (EIM) Rammebetingelser og rådgivning se for eksempel SYNTENS - rådgiver virksomheder i et bredt felt af innovationsaktiviteter 26 Regeringen, som efterspørger og driver af serviceinnovation Bedre og bredere statistikgrundlag vedr. service processer og innovationer 26 NL rådgiver om en række innovationsområder støttet af det hollandske Økonomi- og Erhvervsministerium 16

19 2.4 Barrierer for serviceinnovation Det engelske erhvervsministerium har analyseret barrierer for serviceinnovation og blandt andet gennemført en survey i fire europæiske servicebrancher. Ministeriet konkluderer blandt andet, at serviceinnovation ofte retter sig mod organisatorisk innovation, og at netop organisatoriske forhold ofte udgør en barriere. Det kan for eksempel dreje sig om, at servicevirksomhedens videnniveau ikke er tilstrækkeligt højt. 27 Overordnet er en af konklusionerne, at efterspørgselssiden muligvis udgør en større barriere for serviceinnovation end udbudssiden i form af teknologiske muligheder. Som det fremgår af figur 4 peger flest virksomheder på, at kunderne ganske enkelt ikke vil betale for innovation. En kunde vil måske gerne have innovation men ønsker ikke, at lige netop den serviceydelse, som vedkommende køber, skal belastes af omkostninger. Mange peger også på, at kunder ofte slet ikke er åbne over for innovation. Som eksempel nævnes, at kunder, der køber projektledelse, gerne vil have innovative løsninger fra udbyderen, men innovationen skal bare ikke ske i lige deres projekt. I den anden ende af skalaen er mangel på nødvendige teknologier sjældent en afgørende barriere. Figur 4: Barrierer for serviceinnovation (gennemsnit for fire servicebrancher i Europa) 100 % 90 % 80 % Ikke vigtigt 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10% 0 % Mindre vigtigt Middel vigtighed Afgørende/ meget vigtigt Kunderne vil/kan ikke betale Regulering skaber barrierer Omkostningerne/risikoen er for høj Vi mangler nøglepersonale Vi har for travlt til at innovere Kunderne er ikke modtagelige Innovation er ikke nødvendigt Innovationer bliver for nemt kopieret Organisatorisk stivhed Vi mangler nødvendige teknologier Kilde: Department of Trade and Industry (2007): DTI Occasional Paper No. 9, Innovation in Services. Egen oversættelse 27 Department of Trade and Industry (2007): DTI Occasional Paper No. 9, Innovation in Services 17

20 I Danmark findes der en særlig udfordring på efterspørgselssiden, idet den offentlige sektor i højere grad end i mange andre lande står for en lang række aktiviteter, der i vidt omfang er sat uden for markedets dynamik. Samtidig er den offentlige sektor imidlertid en vigtig aftager af både produkter og serviceydelser. Den offentlige sektor er formentlig en mindst lige så risikoavers aftager som private virksomheder, og indkøb fokuserer ofte på pris. Dermed har den offentlige købsadfærd stor betydning for innovationen inden for private leverandører af serviceydelser. 18

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Produkt- og serviceinnovation

Produkt- og serviceinnovation Produkt- og serviceinnovation Om ligheder og forskelle, og om hvordan serviceydelser for alle virksomheder bliver en central værdiskaber Møde d. 26. oktober 2011 1 Hvad er service? Det er ikke en let opgave

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 Vækstforum Region Hovedstaden Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 www.danskebank.dk/finanscenter Finanscenter København din regionale sparringspartner Finanscenter København Holbergsgade 2 1090 København

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system 1 Traditionel markedsføring-> et produkt du har på hylden Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system Strategiske alliancer og partnerskaber er ofte nødvendige pga. kompleksiteten

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Har produktion en fremtid i dagens Danmark betyder det noget?

Har produktion en fremtid i dagens Danmark betyder det noget? Har produktion en fremtid i dagens Danmark betyder det noget? John Johansen www.cip.aau.dk 6. december 2010 Ledelsesakademi - AAU MANUFUTURE - The Strategic Perspective The current industrial paradigm

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes!

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! Velkommen Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! The important thing is not to stop questioning. Curiosity has its own reason for existing Hypotesen Hvad får I med hjem i

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation??

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation?? Innovationsprocessen Fokus på de 4 rum & metoder Hvorfor Evnen til at være innovativ skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Uddannelserne spiller en central rolle for en

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

User Experience metoder i fødevarebranchen

User Experience metoder i fødevarebranchen User Experience metoder i fødevarebranchen Rådgivning i produktudvikling, innovation og brugerinvolvering til primært fødevarebranchen Helle Heiselberg, Cand.ling.merc. og projektleder for forbrugerplatformen

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser

Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser Ændringer til adressen skrives i bemærkningsfeltet på sidste side i hæftet Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser Vejledning Betalingsbalancen skal registrere alle transaktioner

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Tjenesteundersøgelse 1814-01 B

Tjenesteundersøgelse 1814-01 B Ændringer til adressen skrives i bemærkningsfeltet på sidste side i hæftet Tjenesteundersøgelse Vejledning Betalingsbalancen skal registrere alle transaktioner mellem Danmark og Danmarks Statistiks ansvar

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Sæt fart i din forretning - NU. Hvem møder jeg på min vej

Sæt fart i din forretning - NU. Hvem møder jeg på min vej Sæt fart i din forretning - NU Hvem møder jeg på min vej Jens Neustrup Simonsen FREMDRIFT A/S Strategic Management MBA Forretnings innovation MBA Top Governance uddannelse Business Psychology MBA pre MBA

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Master Mind - Innovation i praksis Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Hall of shame. Udgangspunkt Rejsen Ønsket resultat At vælge: Brugerdreven innovation: input

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Kan den manuelle servicesektor innovere?

Kan den manuelle servicesektor innovere? Kan den manuelle servicesektor innovere? Et vidensstudie i serviceinnovation af Luise Li Langergaard Delrapport under resultatkontrakten ServiceOptimering i Sikkerhedsbranchen Indledning: Rapport om serviceinnovation

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Internet-baseret indkøb

Internet-baseret indkøb Internet-baseret indkøb Et overset emne Agenda Definitoner Nye organisatoriske processer og den nye virkelighed i indkøb Søgning og evaluering af leverandører Operationelle integration af leverandører

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux Marc Gruber Joachim Henkel Entrepreneurship 12. september 2010 Fokus Der undersøges hvordan typiske udfordringer

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

SYV anbefalinger til styrkelse af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder

SYV anbefalinger til styrkelse af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder Specialanalyse udarbejdet for Udviklingsforum Odense Partnerskab for Vækst Fyn Partnerskab for Vækst Fyn Af: Professor Mette Præst Knudsen Integrative Innovation Management Institut for Marketing & Management

Læs mere

Fremtiden mødesteder: Mere software tak!

Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Projekt fremtidens mødekoncepter Hidtil har forretningsmodellen for den danske mødebranche kort sagt været: Vi leverer alt det praktiske (læs: rammer og logistik)

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere