Innovation og innovationsbehov i servicesektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation og innovationsbehov i servicesektoren"

Transkript

1 Innovation og innovationsbehov i servicesektoren Innovation: Analyse og evaluering 13/2008

2 < Innovation og innovationsbehov i servicesektoren Innovation: Analyse og evaluering 13/2008 Udgivet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen for: Rådet for Teknologi og Innovation Bredgade København K Telefon: Fax: Publikationen kan også hentes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside: ISBN (web):

3 Innovation og innovationsbehov i servicesektoren Innovation: Analyse og evaluering 13/2008 Rådet for Teknologi og Innovation

4 Indhold > 1. Formål og afgrænsning Stigende fokus på serviceinnovation 3 2. Indkredsning af begreberne service og serviceinnovation Definitioner og karakteristika ved serviceinnovation Taksonomi for serviceinnovation Karakteristika ved succesfuld serviceinnovation Barrierer for serviceinnovation Udviklingstendenser Makrotendenser Styrkepositioner inden for serviceerhverv Konvergens mellem fremstilling og service Servicedynamikker gennem outsourcing Serviceinnovation og FoU Kompetencebehov inden for serviceerhverv Virksomhedsrettede initiativer og effekter Serviceinnovation i internationale policy sammenhænge Landespecifikke tiltag - Norden Perspektivering og policy implikationer Huller i videngrundlaget Nye indsatsområder 28 Litteratur 30 2

5 1. Formål og afgrænsning > Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bedt Teknologisk Institut om at udarbejde et arbejdspapir om udviklingstendenser og dynamikker vedrørende innovation inden for serviceområdet. Formålet med arbejdspapiret er: > At præsentere væsentlige træk ved servicesektoren og serviceintensive virksomheders innovationsprocesser. > At belyse, hvordan servicesektoren kan typologiseres ud fra forskellige dimensioner som grundlag for bedre at kunne målrette innovationsindsatser rettet mod forskellige dele af servicesektoren. > At afdække behovet for ny viden på området med udgangspunkt i eksisterende evidens - nationalt og internationalt. Vægten er lagt på international litteratur og litteratur som ikke er udarbejdet til eller af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. > At diskutere tilpasning og/eller udvikling af nye politiske virkemidler herunder også eventuel koordinering i forhold til internationale politik tiltag. 1.1 Stigende fokus på serviceinnovation Litteraturen omtaler ofte tre bølger af dominerende opfattelser af innovationstemaet: Entrepreneurparadigmet, det teknologiøkonomiske paradigme og siden 1980 erne det strategiske paradigme, der medfører et stigende fokus på de sociale og organisatoriske aspekter af innovationsprocessen, øget fokus på behov i markedet, samt et skifte fra at et produkt ikke blot kan være fysisk men også være en service, viden eller et koncept. 1 Begrebet serviceøkonomi blev først introduceret midt i 1960 erne på baggrund af, at serviceerhvervene på det tidspunkt havde udviklet sig til den dominerende sektor i USA målt på beskæftigelse. 2 Imidlertid førte det ikke til, at service fik større fokus i innovationsstudier eller andre former for socioøkonomiske studier før i midten af 1990 erne. Ifølge Lindegaard og Drejer er en af forklaringerne, at innovationspolitikker traditionelt er teknologiorienterede. FoU-investeringer, patenter og licenser har for eksempel typisk været anvendt som målestok og proxy for innovationsintensitet. Ifølge Lindegaard og Drejer er det samtidig et relativt nyt fænomen, at innovationssurveys er begyndt at inkorporere andre innovationsformer end produkt- og proces innovation. Det er alt sammen forhold, der favoriserer fokus på fremstillingsvirksomhederne. Ifølge Coombs og Miles har den empiriske analyse af innovation i servicesektoren været baseret på to distinkte tilgange: 3 1. Assimileringstilgangen argumenterer for, at innovation i servicesektoren ikke er markant forskellig fra innovation i fremstillingsvirksomheder, og derfor kan de samme metoder og tilgange anvendes både i analysen af innovationsfænomener såvel som i policy tiltag for at stimulere innovation. Den væsentligste forskel mel- 1 Koch (2007), Innovation hvad er meningen? 2 Fuchs (1968), The Service Economy 3 Coombs og Miles (2000), Innovation, measurement and services: the new problematic 3

6 lem de to sektorer ses som, at servicesektoren er mere afhængig af at anvende eksternt udviklede teknologier som middel til at tilbyde nye måder af formidle service på og/eller for at øge produktiviteten. 2. Afgrængsningstilgangen bygger derimod på en opfattelse af, at der er distinkte forskelle i innovationsprocesser inden for henholdsvis service- og fremstillingsvirksomheder. Ifølge denne skole er serviceinnovation langt mere interaktiv og orienteret mod kontinuerlige forandringer snarere end diskrete trinvise forandringer. Der argumenteres også for, at innovationsdynamikker omfatter en tæt orientering mod og involvering af kunder - hvilket medfører, at en kreativ brug og involvering af individer - de samlede interne og eksterne ressourcebase - er et væsentligt parameter for succesfuld serviceinnovation. Nyere forskning synes at påvise, at forskellene mellem innovationsprocesser i service og i fremstillingsvirksomheder er blevet formindsket, og at om end innovation i servicesektoren i større udstrækning er orienteret mod organisatorisk forandring end i industrierhvervene, er der ikke grundlæggende forskelle i innovationsprocesserne mellem de to sektorer. 4 Dog har nogle forskere søgt at definere nogle typiske grundlæggende forskelle mellem en service og et produkt. 5 Et studie fra Hipp og Grubb konkluderer, at skal man forstå branchedynamikker og innovation, er en traditionel industriklassificering ikke anvendelig. 6 Man bør snarere fokusere på karakteren af selve serviceproduktet. Også europæiske analyser peger på et gab i metoder til klassificering af de samlede private erhverv. Et stadigt større virksomhedsstrategisk fokus på salg af totalløsninger og dermed en stigende glidning mellem, hvad der traditionelt har været defineret som henholdsvis fremstillingsvirksomheder og service, medvirker ifølge Lindegaard og Drejer til denne udvikling. Endvidere medvirker en stigende brug af IKT i selve produkt- og serviceudformningen og serviceformidlingen til denne glidning, og til at service får en stadig større betydning i de udviklede økonomier, som for eksempel Danmarks, hvor servicesektoren for længst har overtaget pladsen som den sektor, der bidrager mest til værditilvæksten i samfundet. 4 Tether, B. S., 2005, Do Services Innovate (Differently)? Insights from the European Innobarometer Survey, Industry and Innovation 12, Vermeulen, P. (2001), Organizing Product Innovation in Financial Services 6 Hipp & Grupp (2005), Innovation in the service sector. The demand for service specific innovation measures, Research Policy 34. nr. 4, (2005). 4

7 2. Indkredsning af begreberne service og serviceinnovation > Diskussioner om servicebegrebet er ofte upræcise og præget af, at servicebegrebet anvendes meget bredt. 7 For at skabe mere klarhed over innovationskarakteristika i forskellige dele af servicesektoren, defineres nogle grundlæggende begreber relateret til servicesektoren i det følgende. Der findes en mængde litteratur om serviceinnovation, hvor der ikke gives en præcis definition af begrebet. Finske Tekes har, som en af de få policy instanser, der indtil videre arbejder systematisk med serviceinnovation, givet følgende definition: Service innovation is a new or significantly improved service concept that is taken into practice. It can be for example a new customer interaction channel, a distribution system or a technological concept or a combination of them. A service innovation always includes replicable elements that can be identified and systematically reproduced in other cases or environments. The replicable element can be the service outcome or the service process as such or a part of them. A service innovation benefits both the service producer and customers and it improves its developer s competitive edge. 8 Denne definition rummer en række af de elementer, der indgår i gængse definitioner på innovation (for eksempel OECD s Oslo-manual). Det gælder for eksempel nyhedsgraden, og at en nyskabelse skal finde anvendelse, før den kan betegnes som innovation. I forhold til det særlige vedrørende service er der imidlertid et par elementer, som adskiller sig fra flere andre definitioner på serviceinnovation. Det gælder, at innovationen eller komponenter af innovation skal kunne udnyttes i andre sammenhænge, dvs. at en løsning udviklet specielt til en kunde, men som hverken helt eller delvist kan genanvendes, ikke er en innovation ifølge Tekes. Endvidere understreges den tætte forbindelse mellem bruger og producent ved, at begge skal have udbytte af innovationen. Ian Miles, en af Europas førende forskere inden for serviceinnovation, har udbygget tidligere definitioner af servicebegrebet og serviceinnovation. 9 Ian Miles definerer service som transformation af genstande, mennesker eller data. For at karakterisere service yderligere har Miles beskrevet en række servicekarakteristika, der kan omfatte både arbejdskraftintensiv, kapitalintensiv, videnintensiv og teknologiintensiv service. Servicefunktioner kan komplementeres af serviceprodukter såsom kapitalservice, eller service skabt af forbrugere selv - selvservice. Serviceydelser findes på tværs af sektorer - for eksempel eftersalgsservice inden for automobilbranchen. Et serviceprodukt består typisk af en eller flere servicefunktioner, der markedsføres som kommercielle serviceydelser eller offentlige serviceydelser. Serviceprodukter har sjældent en fysisk karakter, selvom de kan være integreret som en del af et fysisk produkt. 7 Miles (2008), Patterns of innovation in Service industries 8 Se Tekes hjemmeside 9 Miles (2008), Patterns of innovation in Service industries 5

8 Servicesektoren omfatter en bred vifte af servicebrancher med meget forskellige karakteristika. Ikke desto mindre har de som hovedregel det tilfælles, at de er immaterielle, og at de er interaktive. Selv om nogle serviceprodukter leveres via et fysisk produkt, for eksempel en forskningsartikel eller en DVD, og nogle serviceprodukter associeres med et fysisk produkt, for eksempel en ny tandfyldning eller kreditkort, så har selve det fysiske produkt (tandfyldningen, det blanke papir) en minimal værdi i forhold til selve den tjenesteydelse, der ligger bag det fysiske produkt. Omkostningerne og værdien ligger i produktionen, leverancen, tilpasningen og transformationen af serviceydelsen. Ved interaktivitet forstås, at mange serviceprocesser kræver deltagelse og nærhed til kunden. Kunden kan både være passivt involveret (for eksempel transport af et klaver til en kundes hjem), og aktivt involveret (for eksempel træning i et fitnesscenter eller diskussion af konklusionerne i en konsulentrapport) eller virtuelt involveret (for eksempel telemedicin eller online rådgivning). De mange forskellige former for interaktion med kunden betyder sædvanligvis, at der er en tættere form for interaktion mellem kunde og producent end i en typisk masseproduktion af fysiske varer. Dog er det væsentligt i forhold til at forstå innovationsprocesser og innovationsdrivere i servicesektoren at fastholde servicesektorens heterogenitet; industrirengøring er for eksempel ikke specielt interaktivt. Resultatet er - hvis ydelsen er leveret korrekt - meget konkret, i og med at kunden kan se, om rengøringen er gennemført ordentligt. Ligeledes ses der i stigende omfang en større grad af interaktion med kunder i fremstillingsvirksomheder, for eksempel specialiserede komponentleverandører. I sin empirisk funderede analyse af forskelle i servicesektoren og de innovationsprocesser, der finder sted, er Ian Miles 10 kommet tættere på at beskrive servicesektorens forskellighed end en række tidligere analyser. Inden for servicesektoren er der ifølge Miles tre områder, som typisk udfolder sig forskelligt i forskellige dele af servicesektoren, og som samtidig har betydning for innovationsprocesser i servicesektoren. Det drejer sig om hvilke genstande der transformeres i innovationsprocessen, og hvilken viden, der skal bringes i spil i innovationsprocessen: > Fysiske genstande: for eksempel transport og lager samt vedligehold af for eksempel parker og reparation af varer. > Mennesker: En række serviceydelser - både private og offentlige - har til formål for eksempel at forandre sundhedsstatus og udseende og parallelt hermed serviceydelser rettet mod dyr og dyrevelfærd. > Symboler: Denne type af serviceydelser omfatter kommunikation og behandling af data - herunder finansiel service, indsamling, analyse og formidling af information i tekst, billeder lyd - digitalt eller analogt - videnproduktion og reproduktion - herunder også film, teater og musik, og diverse former for rådgivning, undervisning m.m. 10 Miles (2008), Patterns of Innovation in Service Industries 6

9 Ud over disse tre områder er der ifølge Miles og andre forskere en række andre dimensioner, som kan bringes i anvendelse for at forstå dynamikkerne i serviceinnovation: > Graden af videnintensitet: Hvad kræves der af kompetencer for at yde den givne service, og hvordan organiseres summen af disse kompetencer for at levere den givne service. for eksempel, i hvilket omfang kan den oplevede kvalitet i service tilskrives forskellige formelle og personlige kompetencer. 11 > Markedsrelationer, som fokuserer på, hvorvidt den pågældende service er rettet mod og betalt af den enkelte konsument, organisation - offentlige som private - og i hvilken grad den givne service er unik og tilpasset den enkelte kunde eller standardiseret og masseproduceret. 2.1 Definitioner og karakteristika ved serviceinnovation På trods af nyere forskning inden for serviceerhvervene og serviceinnovation, er videnfundamentet for politikudviklingen stadigt relativt begrænset, især når det kommer til rammevilkårene og deres betydning i en dansk kontekst. Et studie af litteraturen om serviceinnovation underbygger, at der er et stigende fokus på temaet. 12 Studiet peger imidlertid også på, at forskerne endnu i vidt omfang er optaget af at opnå enighed om definitioner og koncepter og endnu ikke er nået ret langt i forhold til at være retningsanvisende med hensyn til, hvad der fremmer succesfuld serviceinnovation, og i hvilken udstrækning behovene måtte være forskellige i forskellige dele af servicesektoren - bestemt af for eksempel de givne aktiviteter, videnintensitet, markedsplacering m.v. Sandsynligvis fordi videnservice hører til blandt de mest innovative brancher i erhvervslivet (61 % har innoveret inden for tre år), har der især været fokus på videnservice i både internationale og nationale analyser og FoU. Dertil kommer, at videnservice er en vigtig leverandør med betydning for produktivitet og innovation i andre dele af erhvervslivet. Mens videnservice ligger i toppen med hensyn til værdiskabelse, hører mange andre serviceerhverv til blandt de absolut mindst innovative (29 % af øvrige erhverv, der indeholder mange andre servicevirksomheder, er innovative). 13 Således er videngrundlaget for at føre en politik i forhold til serviceinnovation begrænset. Der er gennemført enkelte policy rettede analyser af serviceinnovation i Danmark. Imidlertid er serviceinnovation ikke defineret i flere af de centrale dokumenter om temaet. 14 Den generelle definition af innovation er i stedet hentet fra OECD/EU og anvendes for eksempel også i de europæiske innovationsundersøgelser (CIS): 11 ServeEmploi (2001), Innovations in Information Society Sectors - Implications for Women s Work, Expertise and Opportunities in European Workplaces 12 Nysveen og Pedersen (2007), Service innovation Methodologies I. What can we learn from service innovation and new service development research? 13 Dansk Center for Forskningsanalyse (2008), Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2008b), Inside Service innovation Challenging Policy 7

10 En innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter og/eller virksomhedens funktioner. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombination af, eller nye anvendelsesmuligheder for, eksisterende viden og teknologier. Nuværende empirisk viden om innovation i servicesektoren peger på følgende karakteristika: for serviceinnovation: 15 > Det er vanskeligere at adskille produkt, proces og organisatorisk innovation inden for serviceområdet. > Serviceinnovation kan ofte betegnes som organisatorisk innovation. > Serviceinnovation er ikke så hyppigt drevet af forskning og udvikling eller teknologi. Men IKT har stor betydning for servicevirksomhederne. Dele af servicesektoren (for eksempel finansielle virksomheder) hører til blandt de mest IKT-intensive i erhvervslivet. Derfor har IKT også spillet en betydelig rolle for noget af den produktivitetsstigning, der er set i servicesektoren. Videntunge servicevirksomheders innovation minder ofte om højteknologisk produktinnovation. > Serviceinnovation er hyppigere brugerdrevet. Det hænger blandt andet sammen med, at produktion og forbrug ofte ikke kan adskilles - og dermed er producent og bruger også nært forbundne. > Serviceinnovation har ofte kvalitative og svært synlige effekter som for eksempel styrket viden eller forbedret samarbejde. Når servicesektoren hyppigt karakteriseres som mindre innovativ end fremstillingserhvervene, kan det hænge sammen med, at målemetoderne, som ofte alene fokuserer på proces og produktinnovation, bedre indfanger fremstillingsvirksomheders innovation. En række forskere har søgt at bringe forskningen i serviceinnovation videre gennem at undersøge, hvad det er for nyskabelsesdimensioner, som karakteriserer innovationen: 16 > Servicekonceptet: Er serviceydelsen ny på det specifikke marked eller er der tale om en ny value proposition. Et eksempel på det første er en ny finansiel ydelse specifikt rettet mod unge mennesker. Et eksempel på en mere fundamentalt ny service er SKYPE der opfylder kundens kommunikationsbehov på en ny og meget prisbillig måde. 15 Nysveen og Pedersen (2007), Service innovation Methodologies I. What can we learn from service innovation and new service development research? 16 Se Hertog (1999), Knowledge intensive business services as co-producers of innovation ; Jong et al. (2003), Strategic Study B Innovation in service firms explored: what, how and why? Literature review samt Miles (2008) Patterns of innovation in Service industries 8

11 > Kundeinterface: Ændringer i måden kunden er involveret i servicedesign, produktion og forbrug. for eksempel er der en voksende fremkomst af selvbetjening fra for eksempel sundhed til finansiel service. > Serviceleverance: Ændringer i måden servicemedarbejderen leverer en kritisk service. Innovation i serviceleverance omfatter i stigende grad elektronisk leverance og opfølgning på leverance, men kan for eksempel også omfatte de kompetencer en medarbejder forventes at anvende i leverancen af en given service. > Teknologi, hvor specielt IKT er en central teknologi i både proces og leveranceinnovation, fordi det kan medføre en større effektivitet i leverancen. Det kan for eksempel ske gennem dekonstruktion af serviceydelsen, for eksempel standardsvar til kunden igennem en FAQ, for at kunne koncentrere kundeservice om de vanskelige situationer. Energiteknologier er specielt centrale i forbindelse med transport, og inden for sundhed er der et væld af teknologier i spil. Innovationer i forhold til de fire dimensioner fordrer i hvert tilfælde forskellige former for viden, færdigheder og grader af kreativitet og vil udfolde sig forskelligt afhængigt af de sociale teknologier, der bringes i anvendelse i forbindelse med produktion og leverance af serviceydelsen. Analyser af CISdata (Community Innovation Services) 17 viser, at billedet af servicesektorens brug af leverandører og kunder som kilde til innovation er svingende. I forhold til fremstillingsvirksomheder ligger servicevirksomheder inden for IKT, FoU og forretningsservice højere på næsten alle kilder til input af viden til innovation - også hvad angår brugen af forskningsinstitutioner. Til gengæld er der andre dele af servicesektoren, der har noget mindre input af viden end fremstillingsvirksomhederne - også når det gælder samspillet med kunder. Sammenlignet direkte med fremstillingsvirksomhederne er det kun førnævnte område (IKT mv.), der spiller mere sammen med kunderne end fremstillingsvirksomhed. Figur 1: Eksempel på model for serviceinnovation Kompetencer inden for markedsføring og distribution Nyt servicekoncept Ny kundekontakt Organisatoriske kompetencer Nye teknologiske muligheder Menneskelige ressourcer Nyt leverancesystem for serviceydelser Kilde: Egen forenklet udgave af Den Hertogs model gengivet i Department of Trade and Industry (2007), Innovation in Services 17 Kanevera et al (2006), Can we measure and Compare Innovation in Services. European Trend Chart on Innovation 9

12 En omfattende undersøgelse af serviceinnovation fra det engelske erhvervsministerium (Department of Industry and Trade) har taget konsekvensen af vanskelighederne vedrørende definitioner og målemetoder. Med afsæt i en bred forståelse af innovation som succesfuld udnyttelse af nye ideer gennemføres en europæisk spørgeskemaundersøgelse, hvor der i første del af spørgebatteriet slet ikke spørges til innovation. Det sker ud fra en erkendelse af, at innovation for mange servicevirksomheder ofte ikke foregår så springvis, og begrebet derfor risikerer at blive misforstået. I stedet fokuseres på ændringer eller forandringer. 18 I litteraturen er der en stigende erkendelse af, at innovation i servicevirksomheder både rummer betydelige organisatoriske og teknologiske elementer (som det er også er tilfældet for fremstillingsvirksomheder), men at andre facetter også har betydning inden for serviceinnovation. Figur 1 gengiver et forsøg på at udarbejde en model for serviceinnovation, som rummer nogle af de vigtige dimensioner i forhold til serviceinnovation. Det understreger dog et hyppigt paradoks eller en vanskelighed i forhold til forståelse af serviceinnovation. Figur 2: Innovation i varer og tjenester fordelt erhvervsområder ( ). Fremstilling 65 % 28 % 6 % Videnservice 26 % 31 % 43 % Øvrige brancher 64 % 25 % 11 % I alt 47 % 29 % 24 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kun varer Både varer og tjenesteydelser Kun tjenesteydelser Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse (2008), Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik På den ene side synes der at være udbredt international anerkendelse af, at den skarpe skelnen mellem service og fremstillingsvirksomheder bliver stadig mindre relevant. Den seneste CIS-undersøgelse viser for eksempel, at 28 % af de produktinnovative 18 Department of Trade and Industry (2007): DTI Occasional Paper No. 9, Innovation in Services 10

13 fremstillingsvirksomheder både har innoveret inden for fysiske varer og tjenester - og 6 % har endda kun innoveret på servicesiden. Tilsvarende har 26 % af videnservicevirksomhederne kun innoveret inden for fysiske varer. Se figur 2. Fremstillingsvirksomheder knytter altså i stadig højere grad knytter servicekoncepter til deres produkter, eller at produkterne ligefrem bliver sekundære. 19 Omvendt benytter mange servicevirksomheder også fysiske produkter i forbindelse med deres leverance af serviceydelser. Ikke desto mindre fokuserer de fleste analyser på servicesektoren eller bestemte brancher inden for denne. I stedet for kunne man muligvis - eller som et supplement - se på selve serviceydelserne og de muligheder og barrierer, der knytter sig til innovation inden for serviceaktiviteten uanset hvilken branche, den formelt foregår i. Figur 3 illustrerer en række af de begreber vedrørende innovation, der har været sat fokus på. Tidsdimensionen er blot en grov illustration, men illustrerer for eksempel en bevægelse fra det tidligere fokus på produkt og procesinnovation, der i de senere år er blevet suppleret af en række begreber. Nogle af begreberne handler om, hvad innovationsprocessen fører til - nu for eksempel også organisatorisk innovation og markedsføringsorganisation. En anden dimension handler om, hvad der karakteriserer processen, for eksempel hvilke kræfter, der er med til at drive innovationen fremad. Både begreberne omkring brugerdreven og medarbejderdreven innovation synes særligt relevante i forbindelse med serviceinnovation. Som beskrevet spiller både den organisatoriske dimension og medarbejdernes kompetencer ofte en betydelig rolle i forbindelse innovation i serviceydelser. Figur 3: Illustration af udviklingen i fokus på forskellige dimensioner i innovationsbegrebet Opmærksomhed Resultatet Processen Forskningsdrevet innovation Prisdrevet innovation Brugerdrevet innovation Medarbejderdrevet innovation Åben innovation Innovatøren Relationsinnovation Markedsføringsinnovation Organisatorisk innovation Procesinnovation Produktinnovation Serviceinnovation FOKUS I INNOVATIONS - DEBATTEN Servicevirksomhed Fremstillingsvirksomhed Primære erhverv Tidslinje Kilde: Teknologisk Institut 19 Christensen og Drejer (2007), Blurring boundaries between manufacturing and services, ServeInno 11

14 Figuren illustrerer samtidig, at serviceinnovation kan betragtes ud fra to vinkler. Enten som en aktivitet relateret til serviceydelser uanset, hvem der producerer dem, eller som de innovationer der frembringes i servicevirksomheder. Ligeledes spiller åben innovation formentlig relativt set en mere betydelig rolle for serviceinnovation. Nogle forskere er samtidig begyndt at se på, hvordan virksomhedens grænser er blevet mindre klare. Med begreber som the extended enterprise er mange virksomheder i dag en organisme, der består af mange elementer, hvor forbindelserne mellem de enkelte elementer kan være af vidt forskellig karakter - formelle som uformelle. Innovationer kan dermed også omfatte, at flere af disse relationer (hele forretningssystemet eller bredere det innovative økosystem) ændrer sig og bidrager med hver sin bid til den samlede innovation Taksonomi for serviceinnovation I takt med, at serviceinnovation har fået stadig større betydning i den samlede økonomi, har flere forskere søgt at udvikle taksonomier for serviceinnovation for derigennem også at udvikle et bedre statistikgrundlag. En taksonomi for serviceinnovation er udviklet af Soete og Miozzo 21 baseret på CIS og andre survey data: > Leverandørdomineret: Dominerende inden for personlig service som vaskeri, frisør, reparationer. Ofte er der tale om små virksomheder, eventuelt organiseret som en kæde under et fælles varemærke. Konkurrenceevnen baserer sig sjældent på teknologi, men på forhold som færdigheder og personlige kompetencer, design, markedsføring og oplevet kvalitet. > Skalaintensive fysiske informationsnetværk: Sektorer som engrosvirksomhed, transport, rejsebureauer, finansiel virksomhed. Omfatter typisk storskala processer, automation og kodificering af opgaver, en høj grad af arbejdsdeling og udnyttelse af teknologi i effektiviseringsøjemed. Parallelt hermed kan der inden for alle områder opstå nichevirksomheder, der konkurrer på pris eller serviceintensitet. > Forskningsbaserede leverandører: Analogt til små specialiserede højteknologiske virksomheder specialiserer denne gruppe virksomheder sig i FoU, softwareudvikling systemintegration og relaterede aktiviteter. Det er hovedsageligt forretningsservice, der typisk investerer mere i FoU end andre serviceformer. En gennemgang af litteraturen foretaget af Miles peger på, at yderligere kategorier i Soete og Miozzo s taksonomi bør tilføjes: Nielsen, Zysman, Breznitz og Wong (2007), Building on the Past, Imagining the Future: Competency Based Growth Strategies in a Global Digital Age 21 Miozzo og Soete (2001), Internationalisation of Services: a Technological Perspective 22 Miles (2008), Patterns of innovation in Service industries 12

15 > Professionel videnbaseret: Reklame, juridisk service, revision, arkitekter. Disse erhverv anvender meget viden i deres praksis og i innovation. Innovation sker gennem jobbet, er ofte ikke kodificeret, hvorfor udfordringen for denne gruppe virksomheder er at udnytte og eksplicitere den tavse viden, der opstår gennem innovationer. Professionelle associationer er i den henseende væsentlige både i forhold til erfaringsudveksling, udveksling af best practice og i efteruddannelsessammenhænge. Omfatter til dels også de kreative erhverv. > Offentlige service: Soete og Miozzo har karakteriseret offentlig og social service som leverandørdreven grundet deres afhængighed af for eksempel den medicotekniske industri, den farmaceutiske industri m.m. Men offentlig service har i modsætning til de leverandørdrevne mindre virksomheder ofte egne FoUaktiviteter og er tæt koblet til universitetssystemet i innovationsøjemed, hvorfor det er foreslået, at det betragtes som en selvstændig kategori. > De interaktive: Konsulentservice, dele af kultur og oplevelsesindustrien er tæt involveret med kunder i produktion og samproduktion af innovationer. Problemer vendes og drejes, løsninger testes, og der er generelt et tæt informationsflow mellem serviceproducenten og kunden. 2.3 Karakteristika ved succesfuld serviceinnovation Et omfattende nederlandsk litteraturstudie fra har undersøgt faktorer - 17 i alt - hvor håndteringen af disse synes at være udslagsgivende for succesfuld serviceinnovation i diverse kombinationer bestemt af brancheforhold, servicetype med mere. Faktorerne er opsummeret i tabel 1 på næste side 23 Jong et al. (2003), Strategic Study B Innovation in service firms explored: what, how and why? Literature review 13

16 Tabel 1: Succesfaktorer i service i innovation: Mennesker Struktur Ressourcer Netværk Frontline beskæftigede - ikke kun i leverance, men som kilde til tavs viden om marked, kunder osv. i innovationsprocessen Regler og procedurer Balancen mellem kreativitet og effektivitet Finansielle ressourcer Interaktion med kunder og klienter Innovative roller product champion der skubber til organisatoriske barrierer, så serviceinnovationen kan bevæge sig fra ide til udvikling og implementering Opgavebeskrivelser og medarbejderrotation IKT Ekstern fokus stimulerer ideskabelse og problemløsning, markedsscanning, markedsintelligens, brug af innovative metoder som for eksempel scenarier til at forstå strategiske usikkerheder i markedet Ekspertise Multifunktionelle team og belønningssystemer Involvering af andre medarbejdere som kilde til ideer, specifikation m.m. Samarbejder med andre aktører. Samarbejde med andre virksomheder, synes især for små virksomheder at føre til mere succesfuld innovation. Test af metoder til markedslancering herunder brug af lead users i lancering af servicen for at få avancerede brugeres tilbagemelding. Brand, håndtering af brand: Lever leverancen op til de løfter brandet lover? Tabellen er tilpasset ud fra litteraturstudiet Jong et al. (2003) og øvrige studier og observationer foretaget af Teknologisk Institut 14

17 Det nederlandske studie har også set på faktorer, der påvirker innovationsklimaet: Tabel 2: Succesfaktorer i det samlede innovationsmiljø Kultur og Ledelse Strategi Virksomhedskarakteristika Ledelsesstøtte og engagement Vision Teknologisynergi forretningsmæssig udnyttelse af eventuelle relevante teknologier i innovationen (behøver ikke at være en forudsætning, jf. ikketeknologiske innovationer Åben kultur Innovationsmålsætninger Virksomhedsstørrelse - ressourcer, større virksomheder, versus fleksibilitet og mindre hierarkiske ledelsesformer i mindre virksomheder ikke entydig faktor Intern kommunikation Sammenhænge i forhold til den overordnede strategi Kompleksitet i service design. Radikalt nye serviceinnovationer, kopieres typisk langsommere, end serviceydelser baseret på mindre forandringer Autonomi blandt medarbejdere og linjeledelse Herudover foreligger der en række case studier, som belyser ledelse af innovationsprocesser i servicesektoren blandt andet fra OECD 24 samt Toivonen og Tuiomen. 25 Toivonen og Tuiomen beskriver en række innovationsmønstre baseret på graden af formalisering af innovationsprocessen og samarbejdsformer. Deres konklusioner er adapteret af Teknologisk Institut baseret på egne cases: > Interne processer uden et specifikt projekt. Innovation finder sted uden, at de er planlagt og inkrementalt, eksisterende serviceydelser adapteres gradvist til nye problemer. > Interne innovationsprojekter: Projektbaseret innovation der er planlagt, som oftest med fokus på forbedring af bagvedliggende service processer, men til tider også af selve indholdet i serviceydelsen. > Innovationsprojekter med en testbruger (brugere). Innovationsvirksomheden engagerer en testkunde for at afprøve en ny ide. Kunden lever sparring, kritisk evaluering og til tider også et brand til ydelsen. 24 OECD for link til en række case studier gennemført i regi af OECD KISA: 25 Toivonen og Tuominen (2007), Emergence Of Innovations In Services: Theoretical Discussion And Two Case Studies samt Nielsen, Zysman, Breznitz og Wong (2007), Building on the Past, Imagining the Future: Competency Based Growth Strategies in a Global Digital Age 15

18 > Innovationsprojekter skræddersyet til kunden. Kunden kommer med et specifikt problem, som serviceudbyderen forpligtiger sig til at løse ved kontraktforhandling. > Eksternt finansierede innovationsprojekter. Som oftest formelle orienteret mod FoU, eller som demonstrationsprojekter med henblik på at skalere den givne serviceinnovation, hvis projektet anskues som succesfuldt. > Innovation i diverse former for netværk, som kan være mere eller mindre formaliserede med henblik på at skabe et fælles læringsrum som basis for innovation i forskellige og specifikke kontekster, eller som innovation i en værdikæde baseret på udnyttelse af kernekompetencer i hvert led i værdikæden og derfor en multidimensional og kompleks innovationsproces. Endeligt har den nederlandske undersøgelse også set på eksterne faktorer, der påvirker innovationssucces i servicevirksomheder: Tabel 3: Eksterne faktorer for succesfuld innovation Marked Ikke priskonkurrence virksomheder vil søge at forstærke innovation for at differentiere sig på andre faktorer end pris Teknologiske forandringer kan påvirke såvel produktion, efterspørgsel og distribution af services, såvel som selve serviceindholdet Efterspørgselstræk vil outsourcing fortsætte med også at være driver af innovation i services? Offentlig videninfrastruktur Inden for serviceydelser er der begrænset viden om, hvordan servicevirksomheder trækker på den offentlige videninfrastruktur, og hvilke efterspørgselsmønstre der ift. infrastrukturen og hvilke barrierer der er for anvendelsen Privat videninfrastruktur konsulenthuse m.m. Hvilken rolle spiller KIBS (videnservice virksomheder) i overførsel af tavs viden fra egen praksis til andre dele af servicesektoren overførsel af knowhow? Politiske virkemidler Beskyttelse af innovationer i servicesektoren - effekter på kort og på lang sigt? for eksempel diskuteres det i USA, hvorvidt forretningsmodeller kan beskyttes via lovgivningen. Skattelettelser og tilskudsordninger er i større udstrækning tilgængelig for industrien end for servicevirksomheder (EIM) Rammebetingelser og rådgivning se for eksempel SYNTENS - rådgiver virksomheder i et bredt felt af innovationsaktiviteter 26 Regeringen, som efterspørger og driver af serviceinnovation Bedre og bredere statistikgrundlag vedr. service processer og innovationer 26 NL rådgiver om en række innovationsområder støttet af det hollandske Økonomi- og Erhvervsministerium 16

19 2.4 Barrierer for serviceinnovation Det engelske erhvervsministerium har analyseret barrierer for serviceinnovation og blandt andet gennemført en survey i fire europæiske servicebrancher. Ministeriet konkluderer blandt andet, at serviceinnovation ofte retter sig mod organisatorisk innovation, og at netop organisatoriske forhold ofte udgør en barriere. Det kan for eksempel dreje sig om, at servicevirksomhedens videnniveau ikke er tilstrækkeligt højt. 27 Overordnet er en af konklusionerne, at efterspørgselssiden muligvis udgør en større barriere for serviceinnovation end udbudssiden i form af teknologiske muligheder. Som det fremgår af figur 4 peger flest virksomheder på, at kunderne ganske enkelt ikke vil betale for innovation. En kunde vil måske gerne have innovation men ønsker ikke, at lige netop den serviceydelse, som vedkommende køber, skal belastes af omkostninger. Mange peger også på, at kunder ofte slet ikke er åbne over for innovation. Som eksempel nævnes, at kunder, der køber projektledelse, gerne vil have innovative løsninger fra udbyderen, men innovationen skal bare ikke ske i lige deres projekt. I den anden ende af skalaen er mangel på nødvendige teknologier sjældent en afgørende barriere. Figur 4: Barrierer for serviceinnovation (gennemsnit for fire servicebrancher i Europa) 100 % 90 % 80 % Ikke vigtigt 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10% 0 % Mindre vigtigt Middel vigtighed Afgørende/ meget vigtigt Kunderne vil/kan ikke betale Regulering skaber barrierer Omkostningerne/risikoen er for høj Vi mangler nøglepersonale Vi har for travlt til at innovere Kunderne er ikke modtagelige Innovation er ikke nødvendigt Innovationer bliver for nemt kopieret Organisatorisk stivhed Vi mangler nødvendige teknologier Kilde: Department of Trade and Industry (2007): DTI Occasional Paper No. 9, Innovation in Services. Egen oversættelse 27 Department of Trade and Industry (2007): DTI Occasional Paper No. 9, Innovation in Services 17

20 I Danmark findes der en særlig udfordring på efterspørgselssiden, idet den offentlige sektor i højere grad end i mange andre lande står for en lang række aktiviteter, der i vidt omfang er sat uden for markedets dynamik. Samtidig er den offentlige sektor imidlertid en vigtig aftager af både produkter og serviceydelser. Den offentlige sektor er formentlig en mindst lige så risikoavers aftager som private virksomheder, og indkøb fokuserer ofte på pris. Dermed har den offentlige købsadfærd stor betydning for innovationen inden for private leverandører af serviceydelser. 18

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Rune Scharff Andreasen Teamleder, Erhvervsstyrelsen Industri 4.0 i Praksis IDA-konference 13. december 2016 Hvorfor produktion? Produktion

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

> TEMA 1 (Junge, Severgnini og Sørensen 2012) > Betydningen af innovation for produktivitetsvækst > Samt vigtighed af uddannet arbejdskraft

> TEMA 1 (Junge, Severgnini og Sørensen 2012) > Betydningen af innovation for produktivitetsvækst > Samt vigtighed af uddannet arbejdskraft Viden, uddannelse og produktivitetsvækst Anders Sørensen FRI s årsdag 1. marts 2012 INTRODUKTION: TO TEMAER > TEMA 1 (Junge, Severgnini og Sørensen 2012) > Betydningen af innovation for produktivitetsvækst

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? KØBENHAVN D. 8. OKTOBER 2014 Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system 1 Traditionel markedsføring-> et produkt du har på hylden Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system Strategiske alliancer og partnerskaber er ofte nødvendige pga. kompleksiteten

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Innovation i oplevelsessektoren i Danmark

Innovation i oplevelsessektoren i Danmark Innovation i oplevelsessektoren i Danmark Undersøgelser har vist, at kreative erhverv er mere innovative end mange andre erhverv. Desuden har de vist, at virksomheder, der bruger input fra de kreative

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Produkt- og serviceinnovation

Produkt- og serviceinnovation Produkt- og serviceinnovation Om ligheder og forskelle, og om hvordan serviceydelser for alle virksomheder bliver en central værdiskaber Møde d. 26. oktober 2011 1 Hvad er service? Det er ikke en let opgave

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

SIV: Service Innovation i Værdikæder. Innovation i servicesektoren 9. januar 2013. Mads Christiansen, DELTA. Ganske kort om ImprovAbility Modellen

SIV: Service Innovation i Værdikæder. Innovation i servicesektoren 9. januar 2013. Mads Christiansen, DELTA. Ganske kort om ImprovAbility Modellen SIV: Service Innovation i Værdikæder Innovation i servicesektoren 9. januar 2013 Mads Christiansen, DELTA Introduktion Ganske kort om ImprovAbility Modellen Case: Serviceinnovation i 4 virksomheder Resultaterne

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder 15. oktober 2011 Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder Forretningsplanen. Hver anden virksomhed i regionen har en nedskrevet forretningsplan, som beskriver alle aspekter af virksomheden.

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018

Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Turisme INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 3 Beskrivelse 4 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 8 Vision og mål 9 Investeringsområder 9 Investeringskriterier

Læs mere

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 Vækstforum Region Hovedstaden Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 www.danskebank.dk/finanscenter Finanscenter København din regionale sparringspartner Finanscenter København Holbergsgade 2 1090 København

Læs mere

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces

Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces Søren Kerndrup Department of Development and Planning Geography Aalborg University Denmark Formål

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere