Bredden og dybden i evidensbegrebet i evidensbaseret coaching. Institut for Idræt 25. maj 2010 v. Jens Boris Larsen

Transkript

1 Bredden og dybden i evidensbegrebet i evidensbaseret coaching Institut for Idræt 25. maj 2010 v. Jens Boris Larsen

2 APA Evidence-based practice in psychology (EBPP) is the integration of the best available research with clinical expertise in the context of patient characteristics, culture and preferences (APA 2005)

3 Evidensbaseret psykologisk praksis Bobby Zachariae, prof. dr. med. og cand. psych., Århus Sygehus og Århus Universitet Psykolog Nyt nr. 12, 2007, p Argumenterer for, at psykologstanden bør forholde sig til politikeres og beslutningstageres stigende krav om dokumentation for en given behandling (p. 16), og at videnskabelig evidens er et vigtigt grundlag for klinisk psykologisk praksis (p. 24)

4 Eksempel på evidenshierarki Særdeles god: God: Meta-analyser Kvalitative systematiske reviews Multicenterundersøgelser Randomiserede kontrollerede undersøgelser Moderat: Kontrollerede kohorteundersøgelser Andre prospektive, kontrollerede undersøgelser Andre kontrollerede undersøgelser, fx matchede case-kontrolstudier, før-efter-studier

5 Eksempel på evidenshierarki (fortsat) Moderat ringe: Konsensuskonference Observationsundersøgelser, deskriptive undersøgelser Andre typer undersøgelser, fx interviewundersøgelser Ringe: Ekspertudsagn Case-studier Særdeles ringe: Anekdoter

6 Eksempel på evidenshierarki (fortsat) Yderligere kvalitetskrav: Repræsentativ stikprøve, placebokontrol, blinding, klart definerede resultater, målt objektivt eller uafhængigt, klart definerede eks- og inklusionskriterier; acceptabelt frafald (op. cit. p. 19)

7 Mulige indvendinger og modargumenter ift. disse indvendinger Zachariae opstiller en række mulige indvendinger mod evidensbaseret psykologisk praksis og kommer selv med modargumenter: ECB har ikke relevans for den praktiske virkelighed (forskel på intern og ekstern validitet). Zacchariaes modargument (ZM): modsætningen er falsk forskning i hvordan psykoterapi udføres i praksis kan supplere RCT. Det vigtigste er, at klienten er tilfreds ZM: klientens oplevelse er ikke vigtig vurderingen skal baseres på videnskabeligt valide teorier og metoder.

8 Effekter skyldes non-specifikke faktorer i den terapeutiske relation ZM: Deres tilstedeværelse betyder ikke, at de ikke kan gøres til genstand for videnskabelig forskning. ECB tilhængere anerkender kun randomiserede undersøgelser ZM: At hævde at randomiserede undersøgelser giver den bedste evidens udelukker ikke andre metoder fx epidemiologiske metoder til at afdække væsentlige potentielle sammenhænge, kvalitative metoder til udforskning af menneskers subjektive oplevelse samt case-historier som kan inspirere til vigtig inspiration til at udforske nye sammenhænge. Modstillingen mellem kvantitative og kvalitative metoder er falsk, og de kan faktisk berige hinanden.

9 ECB vil fremme myndighedernes kontrol over terapi frem for at give terapeuterne og klienterne frihed til at vælge den behandling, de mener er bedst. BZ: Det er korrekt, at tilskud til nogle behandlinger frem for andre vil indebære begrænsninger. Det er imidlertid ikke urimeligt at kræve, at alle behandlere leverer den behandling, som der på indeværende tidspunkt er bedst evidens for er virksom, ligesom det vil være etisk uforsvarligt at yde tilskud til behandlinger, der er uvirksomme eller potentielt skadelige. Læger har ikke og bør heller ikke have frihed til at vælge hvilken som helst behandling, men bør holde sig til den bedst dokumenterede behandling. Der er ingen gode grunde til at stille mindre strenge krav til psykologer end til andre sundhedsprofessionelle. (p. 22)

10 EBC favoriserer bestemte terapiformer og vil bremse innovation (fx kognitiv-adfærdsterapi) ZM: Der kan foreligge en vis fare for, at dette kan ske. EBP bør være en dynamisk proces, hvor klinisk praksis stiller nye spørgsmål og foranlediger udviklingen af nye metoder, som derefter gøres til genstand for systematisk forskning, som igen fremmer ny klinisk praksis. Dette forudsætter et samarbejde mellem kliniske psykologer, de faglige organisationer, de videnskabelige institutioner og de relevante social- og sundhedsmyndigheder (p. 22). Udfordringen ligger i at etablere systemer, der tilstræber en høj grad af evidensbaseret standardiseret klinisk praksis uden at hæmme udvikling, kreativitet og innovation. Omvendt vil fraværet af EBP ikke i sig selv fremme innovation, ligesom den daglige kliniske praksis ikke automatisk stimulerer nytænkning. (op. cit. p. 22).

11 Yderligere forhold Det er en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsætning, at behandlingen er virksom. Effektstudier undersøger, om en behandling er virksom, hvilke fordele og ulemper den eventuelt er forbundet med, samt hvilke klienter der kan have gavn af den. I denne forbindelse er randomiserede undersøgelser og metaundersøgelser den bedste evidens. (p. 23). Det er også vigtigt at undersøge, hvad der er vigtigt for klienten, og hvordan klienten oplever behandlingen, samt den praktiske gennemførlighed af behandlingen. Hvilke forhold skal være til stede for at anvende behandlingen i praksis, hvordan vil den blive vurderet og anvendt af behandlere, og hvilke økonomiske konsekvenser har behandlingen?

12 Konklusion ECB baserer sig på den bedste forskningsbaserede evidens, klinikerens erfaring samt klientens værdier. Det indebærer ikke rigide manualiserede behandlinger, ej heller en nedvurdering af klinikerens erfaring og klientens værdier. Hvis danske kliniske psykologer skal fastholde og udvikle deres faglige position, er det nødvendigt at fastholde, at videnskabelig evidens er et vigtigt grundlag for klinisk psykologisk praksis. En faggruppe, der ikke forholder sig seriøst til evidensproblematikken i forbindelse med sin praksis, ender med at skyde sig selv i foden. Dansk Psykolog Forening bør gå forrest med initiativer, der styrker fagets forsknings- og evidensbaserede profil såvel indadtil såvel som udadtil. (op. cit. p. 24).

13 Evidens noget for psykologer? Esben Hougaard, professor i klinisk psykologi, Psykologisk Institut, Århus Universitet Psykolog Nyt nr. 20, 2007 p Gennemgår den historiske udvikling, der går i retning af efterspørgsel på dokumentation for effekt, sikkerhed og omkostningseffektivitet fra sundhedsmyndigheder, politikere og offentlighed. Bevægelsen opstod i England i 80erne og knyttes ofte, i flg. Hougaard, til den engelske læge Archibald Cochranes navn, der i 1972 gjorde opmærksom på, at langt de fleste medicinske behandlinger var uden dokumenteret virkning eller endog uvirksomme eller måtte antages for at være skadelige(p. 15). Lægger vægt på, at EBP består af tre dele: den bedste tilgængelige forskningsbaserede viden, klinisk erfaring og kompetence samt patientens karakteristika og ønsker.

14 EBP udvikles i et samarbejde mellem producenter af forskning, synteseskabende professionelle, der kan skabe overblik over forskningen, brugere af forskningen (praktikerne) samt patienterne (p. 18). Der er således tale om en individualiseret tilgang til psykoterapi, som de fleste psykologer i flg. Hougaard, burde kunne bakke op om, idet konkrete beslutninger overlades til praktikeren og respektere såvel klinisk kompetence og klientens individualitet (p. 19).

15 Evidens på egne præmisser Knud Ramian, cand. psych. Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Psykolog Nyt nr. 2, 2009 p Argumenterer for at styrke, anerkende og udnytte den praktisk arbejdende psykolog som videnskabende agent (p. 18) via praksisbaseret evidens. Det anvendes mest som betegnelse for publicérbar forskning, der tager udgangspunkt i, hvad der faktisk foregår i praksis uden for kontrolgruppernes rækkevidde.

16 Evidens et fælles ansvar Bobby Zachariae - indlæg i Psykolog Nyt nr. 4, 2009 som svar på Knud Ramians artikel i Psykolog Nyt nr. 2, 2009 Zachariae betoner behovet for et integreret evidensbegreb, der både rummer høj grad af intern og ekstern validitet (dvs. at det både virker i forskningens og praktikernes verden). Ser randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede undersøgelse som den bedste metode, når målet er højeste grad af intern validitet.

17 Evidens en replik Knud Ramian i Psykolog Nyt nr. 5, 2009, som svar på Zacchariaes indlæg i Psykolog Nyt nr. 4, 2009 Mener at al forskning er styret af sit formål og sin kontekst, hvilket skaber forskellige opfattelser af, hvad intern og ekstern validitet vil sige (se næste slide). Den praksisbaserede forskning kan supplere den professionelle forskningsbaserede evidens, hvis de kan gøre sig interessante for hinanden.

18 Når man uden for laboratoriet og de eksperimentelle design må studere fænomenerne mens de foregår og med begrænsede muligheder for kontrol, styres den samme søgen efter intern og ekstern validitet af fleksible design, konkurrerende hypoteser, triangulerende datakilder og logisk argumentation. Casestudiet har sin egen forskningstradition (op. cit. p. 32).

19 Kritik af evidenskravet i psykoterapi Peter Søndergaard, privatpraktiserende psykolog Psykolog Nyt nr. 8, 2009, p Fem kritikpunkter: 1. Vi kan ikke skelne mellem terapeuten og metoden. Der er tre variable der skal passe sammen: terapeut, klient og metode. Skiller man metoden fra de to andre, drænes resultatet for mening. Metoden skal understøtte mødet, ikke definere det (op. cit. p. 20). 2. Mennesker skal mødes i deres egenart, og diagnostiske kategorier giver ingen mening. 3. Diagnoser rummer en høj grad af vilkårlighed, og patienter diagnosticeres sjældent ens af forskellige terapeuter.

20 Kritik af evidenskravet (fortsat) 4. Menneskers symptomer er en helhed, der giver mening i forhold til deres livshistorie. *At+ skille en gruppe ud på et bestemt symptom er derfor en grov primitivisering. (p. 21). *S+et fra min synsvinkel skal vi ikke behandle angst eller depression vi skal behandle mennesker. (p. 21). 5. Vi har ikke brug for at vide, hvad der virker for en gruppe, men hvad der virker på den enkelte (i teksten eksemplificeret med den hypotetiske klient fru Sørensen).

21 Opsummerende så har vi nogle psykoterapeutiske metoder, som er bevist virksomme med sikre undersøgelsesmetoder, men for at opnå sikkerheden har vi adskilt dele, som ikke kan adskilles, og dermed produceret et resultat, der ikke kan bruges i praksis. Vi har bevist effekten over for en gruppe, som stort set ikke findes, vi har primitiviseret og dehumaniseret processen, og vi har et resultat, som kun gælder for en gruppe og ikke nødvendigvis for den enkelte. (p. 21).

22 Vi har valget mellem en undersøgelsesmetode med høj intern men lav ekstern validitet og en metode med lav intern men høj ekstern validitet på den anden. Jeg vil gå så vidt til at påstå, at det ikke er muligt at lave ordentligt psykoterapeutisk arbejde uden en hermeneutisk tilgang. Uden at søge at forstå klienten og føle os ind på denne, så vores intervention kan tilpasses klientens egenart, kan vi kun lave elendig psykoterapi. (p. 22).

23 Inflation i evidensen Klaus Pedersen, formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi. Psykolog Nyt nr p Artiklen er et debatindlæg på baggrund af rapporten Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet et debatoplæg udarbejdet i samarbejde mellem Danske Regioner, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Omkring muligheden for at udvide behandling af angst og depression under Sygesikringen står følgende: Det skal endvidere sikres, at psykologbehandling er evidensbaseret (citeret i op. cit. p. 14). Klaus Pedersen bemærker hertil, at det ikke fremgår, hvad der menes med evidensbaseret og sikres.

24 Betoner risikoen for begrænsninger i erfarne kliniske psykologers metodefrihed baseret på politiske forhandlinger om ressourcer og henviser til, at begrænsninger i metodefrihed allerede har haft store negative konsekvenser uden for landets grænser (p. 14). Mener det vil være katastrofalt for patienterne og professionen, hvis behandling af depression og angst kun kunne finde sted med få på forhånd udvalgte metoder. Påpeger at udviklingen internationalt bevæger sig i integrativ retning. Går ind for metodefrihed under ansvar, afgrænset af anerkendte metoder, opdateret ny viden, leve op til almindelig anerkendt faglig standard og etiske retningslinjer samt overholde lovgivningen (p. 16).

25 Stiller Dansk Psykolog Forening tre spørgsmål: Vil Dansk Psykolog Forening acceptere begrænsninger i psykologers metodefrihed ud over den regulering, der allerede finder sted, eksempelvis i relation til sygesikringsordningen? Vil Dansk Psykolog Forening aktivt arbejde imod indførelse af begrænsninger i metodefriheden? Hvordan mener Dansk Psykolog Forening kvalitet i psykoterapi bedst sikres og udvikles?

26 Kommentar til Inflation i evidensen Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening vil ikke acceptere unødige begrænsninger i psykologers metodefrihed og heller ikke passivt se til, hvis dette skulle ske. Kvalitet i psykoterapi sikres bedst ved god og fordomsfri psykoterapiforskning i såvel laboratorie- og praksissetting, ved løbende opgradering og vedligeholdelse af psykologers psykoterapeutiske kompetencer samt formidling af særkendet ved psykologers psykoterapeutiske kompetence til den brede offentlighed. (Psykolog Nyt nr. 13 (op. cit.) p. 17)

27 Evidens - SAK SAK Nordisk Samarbejdskomite Består af de nordiske psykologforeninger og har både norske, svenske, danske, finske, islandske og færøske medlemmer. På deres møde d. 25. september 2009 tilkendegav man, at man tilsluttede sig, at nordiske psykologer skal arbejde evidensbaseret med følgende præciseringer: Bredt forskningsbegreb Forskning og praksis skal være relevant og solid Ingen begrænsninger i metoder Ændret på baggrund af APAs formulering

28 Evidens et etisk valg Stefan Czartoryski, cand. psych. aut, Psykiatrisk Center, Skt. Hans, afd. L Psykolog Nyt nr p Arbejder med kognitiv adfærdsterapi, men, efter eget udsagn har han aldrig brugt en manual i klinikken (op. cit. p. 18). At arbejde evidensbaseret handler derfor ikke nødvendigvis om at følge en manual for at opnå clinical utility som det er nødvendigt i forskningen for at sikre sig, at alle forsøgspersoner får den samme behandling (hvilket benævnes treatment efficacy ). Mener ikke diskussionen skal handle om at fremhæve den ene metode frem for den anden men at det handler om, at psykologer som faggruppe dels skal forene os bag en anerkendelse af evidensbegrebet, og arbejde for at dokumentere, hvilke terapeutiske teknikker der uanset metode er virksomme. (p. 19).

29 Nye veje for evidensbegrebet Susanne Bergmann, privatpraktiserende psykolog, specialist i psykoterapi, Bruno Vinther, aut. Psykolog, Neurologisk Afdeling Glostrup Hospital & Mogens Holme, privatpraktiserende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi. Psykolog Nyt nr. 21, 2009 p Er fortalere for den kontekstuelle model (fra Wampolds forslag til et paradigmeskift i effektforskningen I stedet for at lede efter en generel evidens i en specifik metode til behandling af en specifik diagnose skal vi se på, hvad der virker i forhold til den enkelte klient, og hvordan vi som klinikere kan blive bedre til at tilpasse vores behandling til den enkelte klient og skærpe alliancen. (p. 16). De henviser til forskning af Wampold, som dokumenterer, at den terapeutiske alliance er otte gange vigtigere for at skabe en effekt i et psykoterapeutisk forløb end den konkrete teknik eller metode (p. 16).

30 Lægger vægt på, at vi skal måle virkningen i praksis undervejs i forløbet. Dette kan gøres vha. to tests: Session Rating Scale (som gives til klienten efter hver session, så den terapeutiske alliance kan måles fortløbende) og Outcome Rating Scale (der måler klientens grad af forpinthed og forbedringer i funktionsevnen efter hver session) De tilslutter sig det synspunkt, at vi ikke kan evidensbasere en given metode men kan evidensbasere os som terapeuter ved at tilpasse sig klientens præferencer, kulturelle udgangspunkt mv.

31 Psykologiens sommerfugl Jørn Toustrup, privatpraktiserende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Psykolog Nyt nr. 1, 2010 p Opfatter diskussionen som at der er i stigende grad bliver lagt op til, at psykologen følger en behandlingsanvisning, som er baseret på, hvad der til enhver tid præsenteres som den bedste behandling. Vel at mærke ikke efter psykologens egne erfaringer, men efter undersøgelser og vurderinger foretaget af en række førende eksperter. Dette arbejde er utroligt omfattende og tidskrævende. Så i sagens natur må psykologen mere eller mindre blindt stole på eksperterne og følge deres anvisninger på, hvad der til enhver tid anses for den bedste praksis (p. 10). Betoner kontakten mellem terapeut og klient som afgørende, og at vi kan støde ind i problemer, hvis vi forsøger at holde psykoterapien fast og kontrollere den.

32 I psykoterapi er det væsentligt at give plads til, at klienten kan opleve følelser, og hvor den sproglige redskabskasse lægges til side. Hvis vi antager, at det følelsesmæssige er selve kernen i os, det, som adskiller meningsfuldhed fra meningsløshed, og hvis vi tror på, at vore følelser altid formes af vores kontakt, eller mangel på kontakt, med andre mennesker, så er et sådant øjeblik i en længerevarende terapi jo et afgørende øjeblik. (p. 11). Psykologen skal kunne udholde at være i denne ikke-sproglige intethed for at kunne være en del af dette øjeblik. Insisterer vi derimod på, at det vigtigste er, at vi ved, hvad sommerfuglene måler og vejer, skal vi måske overveje at fremstille dem kunstigt. Så kan vi kontrollere det hele. Men hvad gør vi ved længslen efter sommerfuglens uforudsigelige og bevægende dans? (p. 12).

33 Evidensbaseret coaching Bedste tilgængelige (forskningsbaserede) viden om coaching Coachens ekspertise i at designe relevante coachinginterventioner Coachees unikke præferencer, behov, livssituation og den sammenhæng, som coachingen foregår i, og de rammer der er for coachingen (Stober 2006, Grant 2006) Evidensbaseret coaching foregår i de tre cirklers fællesmængde:

34 However, the key issue here is that coaching engagements are not medical interventions that follow prescribed or manualized treatment regimes, and much coaching does not lend itself to evaluation with a medical model. Indeed, given the nonclinical, nonmedical context of coaching, the medical model may be an entirely inappropriate framework from which to understand, teach, and evaluate coaching as has also been argued for psychotherapy However, adopting the view that applying evidence to practice allows for improved practice and understanding is a valuable aim in the development of coaching as a discipline. The different avenues for generating research evidence in coaching remain to be discussed. (Grant & Stober 2006 p. 5).

35 The strength of the informed practitioner model lies not in developing scientifically tenacious prescriptive intervention models to be applied with unquestioning confidence. Rather, its strength is that it provides theoretical frameworks, information, critical thinking, and methodological rigor that the practitioner can use to navigate the ever-changing waters of the coaching intervention. (Grant & Stober p. 6).

36 Mange veje/tilgange Psykodynamisk coaching Løsningsfokuseret coaching Adfærdsteoretisk coaching Coaching i et voksenlæringsperspektiv Positiv psykologi coaching Coaching fra et humanistisk psykologisk perspektiv Coaching i et eksistentialistisk perspektiv Kognitiv coaching

37 På vej mod en kontekstuel model En eksplicit formuleret målsætning eller retning for coachingen Et fornuftigt rationale En procedure, som er i overensstemmelse med rationalet En meningsfuld relation mellem coach og coachee En samarbejdende arbejdsalliance Klientens forandringsevne og parathed Coachens evne og parathed til at hjælpe klienten med forandring (Stober & Grant, 2006 p. 357f)

38 Syv temaer (i den kontekstuelle model) En eksplicit formuleret målsætning eller retning for coachingen, som både coach og coachee arbejder hen imod Et fornuftigt rationale eller forklaring på, hvordan coaching passer til coachees situation og behov En procedure, som er i overensstemmelse med rationalet, og som kræver både coachens og coachees aktive deltagelse En meningsfuld relation mellem coach og coachee, som gør, at coachee får tillid til, at coachen vil hjælpe og arbejde med coachees interesser og behov for øje

39 Syv temaer (fortsat) En samarbejdende arbejdsalliance, hvor coachens eksplicitte rolle er at understøtte coachees udvikling, præstation eller færdigheder og at skabe en passende balance mellem at udfordre coachee og skabe de bedst mulige betingelser for forandring Klientens forandringsevne og parathed og den grad med hvilken coachee både er i stand til og villig til at arbejde på at skabe forandring Coachens evne og parathed til at hjælpe klienten med forandring, idet coachens evne til at hjælpe coachee i høj grad hviler på coachens egen evne til at genkende, anerkende og håndtere de ofte personligt udfordrende emner, som opstår i coachingprocessen (Stober & Grant, 2006 p. 357f)

40 Syv principper Samarbejde og gensidig forpligtelse (accountability) Vurdere og måle resultaterne Handle/gøre sig erfaringer Sikre at coachee forpligter sig Øge evne til at handle ( response-ability ) Øge opmærksomhed på ønsker, blokeringer, ressourcer, mulige løsninger mv. baseret på selvinitieret læring (Stober & Grant 2006 p. 357)

41 Konklusion Evidensbaseret coaching bygger på den bedste tilgængelige forskningsbaseret viden om coaching anvendt refleksivt og samvittighedsfuldt tilpasset modtageren af coaching og dennes unikke præferencer, behov, livssituation og med blik for den sammenhæng, som coachingen foregår i. Selvom Grant anerkender, at randomiserede undersøgelser kan være en standard, man kan stræbe efter, er det tvivlsomt, om det er en standard, der vil give os den nødvendige viden. Man er derfor i overensstemmelse med SAKs modificering af 25. september 2009 (se slide 27), med den yderligere forskel, at den danske psykologfaglige tradition kan have særlige styrker, som det er vigtigt at være opmærksom på. Hvis jeg skal fremhæve to perspektiver i denne sammenhæng, er det fænomenologien og dens fokus på oplevelser og intersubjektivitet samt det socialpsykologiske og samfundspsykologiske perspektiv.

42 Måske fordi de førende kræfter inden for evidensbaseret coaching (i udlandet folk som Stephen Palmer, Anthony Grant og Michael Cavanagh, og i Danmark Ebbe Lavendt) fra starten har betonet behovet for en bred tilgang med mange mulige perspektiver og har opfattet randomiserede undersøgelser som én blandt flere, har den integrative tilgang været den mest fremtrædende i kraft af sin inklusivitet. I Selskab for Evidensbaseret Coaching tænker vi, at dette blot illustrerer behovet for en bred tilgang, hvor frihed i valg af metode og ekspertise i at anvende dem styres af problemets karakter og ikke er en beslutning, der kan træffes på forhånd.

43 Det kræver, at coaches uddannes til at kunne anvende mange forskellige metoder, og at de bliver i stand at gøre deres blik på verden til genstand for iagttagelse (det som Åkerstrøm kalder iagttagelse af anden orden, jf. Åkerstrøm 1999), således at coachen kan bidrage til at kløve verden på andre måder og dermed udvide udsynet. Dette kan føre til andre måder at forstå problemet på (fx illustreret med et skift i teoretisk udgangspunkt i den kontekstuelle model) og dermed andre mulige veje til målet.

44 Og en passant skal det nævnes, at coachens kompetencer til også at omfatte evnen til at analysere diskurser, som har indflydelse på forståelsen af coaching selv og de diskurser, som fokuspersonen forstår sig selv, sin situation, sit problem og mulige mål igennem, er helt afgørende for at udvide mulighederne for, hvad vi kan tale om. Se fx Andersen (2009) og hans analyse af barnagtiggørelsen af samfundet, som det kommer til udtryk i betoningen af det personlige valg, lykken er et valg osv. noget som vi også kan støde på i den populariserede form for coaching, og som vi helt klart bør forholde os kritisk til (barnagtiggørelsen, valgdiskursen og betoningen af det lette, det simple, det hurtige og det overfladiske). Evnen til at foretage iagttagelser af anden orden kan således både bruges til at se ud over et givent teoretisk perspektiv og til at se de diskursive briller, som vi bruger til at se på verden med uden at tænke over det og dermed få større dybde i perspektivet på coachees situation, på coachingsamtalen, og hvordan vi bedst hjælper modtageren af coaching.

45 Det er også nyttigt, at coaches kan skifte blik fra at se strukturen i fokuspersonens oplevelse og så bevidne og udtrykke oplevelsen som oplevelse. Det er to vidt forskellige ting, og især den autentiske oplevelse af følelser på, om jeg så må sige, deres egne betingelser med det indhold de nu har, som det beskrives af Jørn Toustrup (2006), og som jeg også ser komme til udtryk i hans kritik af fokuseringen på evidens i evidensdebatten, kan blive utilgængeligt for både coach og fokusperson i kraft af coachens insisteren på at have fokus på strukturen frem for den autentiske bevidning af fokuspersonens oplevelse. Der ligger heri også et valg mellem en instrumentel tilgang til følelseslivet og en autentisk tilgang til selvsamme, og hvor mit indtryk er, at den instrumentelle tilgang er langt mere udbredt end den autentiske. Jeg vil gerne slå på tromme for, at vi i coaching som minimum erhverver kompetencer til at kunne begge dele, men også at den autentiske tilgang i fremtiden kommer til at fylde meget mere end den gør i dag.

46 Kontakt Selskab for Evidensbaseret Coaching Jens Boris Larsen