Ph.d.-afhandling Peter Hemmersam Arkitektskolen i Aarhus. Fra shoppingcenter til by. en undersøgelse af det integrerede shoppingcenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ph.d.-afhandling Peter Hemmersam Arkitektskolen i Aarhus. Fra shoppingcenter til by. en undersøgelse af det integrerede shoppingcenter"

Transkript

1 Ph.d.-afhandling Peter Hemmersam Arkitektskolen i Aarhus Fra shoppingcenter til by en undersøgelse af det integrerede shoppingcenter

2 2

3 Whilst urban areas have spread out and dispersed virtually to the point where territory and metropolis are synonymous at the same time, within the city, new constructions have appeared which are more city-like than the city itself; that is, they are a distillation and intensification of the concentration that the city symbolises (Cerver, 1998: 29 citeret i Graham og Marvin, 2001: 226) shopping (as an activity) [was] taking place in the city (as a place), [but now] the city (as an ideal) is taking place within shopping (as a place). (McMorrough, 2001a) 3

4 4

5 INDHOLD 1. INDLEDNING 9 TEMA OG PROBLEMSTILLINGER 13 Den fragmenterede by 13 Arkitekturteori og detailhandel 14 Detailhandelens ekspansion 16 Detailhandelsbaseret byudvikling og Urban Design 18 AFHANDLINGENS STRUKTUR OG INDHOLD 20 Kapitel 2: Shoppingcentret som strategi for midtbyen 20 Kapitel 3: Det integrerede shoppingcenter og det vitale byliv 21 Kapitel 4: Urban Design og detailhandelens urbane agenda 22 Kapitel 5: Shoppingcentret som byrum 22 Kapitel 6: Positioner og perspektiver 23 Appendix SHOPPINGCENTRET SOM STRATEGI FOR MIDTBYEN 25 VICTOR GRUEN 29 Arbejder 31 Gruen og kritikken 34 Den ideelle by 36 Gruens arvtagere 38 Strategier for revitalisering af byens hjerte 38 SLOTSARKADERNE 42 Historien 43 Trafik og parkering 45 Hillerøds regionale rolle 46 Detailhandelen i Hillerød 47 Udformning 49 Kritikken af SlotsArkaderne 51 Kortlægninger 52 SLOTSARKADERNE OG VICTOR GRUENS STRATEGIER 58 Den skæve midtby 59 DET OFFENTLIGE RUM I METROPOLEN 62 En ny rolle for midtbyen? 63 5

6 3. DET INTEGREREDE SHOPPINGCENTER OG DET VITALE BYLIV 67 GUIDE TO SHOPPING 71 JANE JACOBS OG DET VITALE BYLIV 73 FREDERIKSBERG CENTRET 78 Kortlægninger 81 JANE JACOBS OG DET NYE BYOMRÅDE 88 EN KONCEPTUALISERET URBANITET URBAN DESIGN OG DETAILHANDELENS URBANE AGENDA 95 URBAN DESIGN 99 URBAN DESIGN OG DETAILHANDELENS URBANE AGENDA 104 BCSC OG CABE 108 BRUUNS GALLERI I ÅRHUS 112 Centrets tilblivelse 113 Detailhandelen i Århus 113 Udformning 116 Kortlægninger 118 BRUUNS GALLERI OG CABES KRITERIER FOR URBAN DESIGN 125 Bruuns galleri hvilken agenda? SHOPPINGCENTRET SOM BYRUM 131 JON JERDE 136 The armature 137 PASSAGEN 139 SONY CENTER 143 Kortlægninger 146 SONY CENTER SOM ET NYT OFFENTLIGT RUM 148 Det offentlige rum som konkurrenceparameter 149 Shoppingcentret som strategi for det offentlige rum POSITIONER OG PERSPEKTIVER 155 DET INTEGREREDE SHOPPINGCENTERS POTENTIALER 159 DET INTEGREREDE SHOPPINGCENTER OG URBAN FRAGMENTERING 162 DET INTEGREREDE SHOPPINGCENTER ER ET NYT OFFENTLIGT RUM 167 URBAN DESIGN OG EN NY URBAN RENÆSSANCE 170 AFSLUTNING 173 6

7 APPENDIX 175 SHOPPINGCENTRETS HISTORIE 177 Shoppingcentre i Danmark 179 DE UDVALGTE CENTRE 182 Fakta om Sony Center 185 KORTLÆGNINGER 186 PUBLICEREDE ARTIKLER 188 RESUMÉ 189 ENGLISH SUMMARY 191 LITTERATUR 193 7

8 8

9 1. INDLEDNING 9

10 10

11 Afhandlingen er en undersøgelse af integrerede shoppingcentre. Dette foregår gennem et studie af, hvorledes tre nyere danske centre i tætte bysituationer, udformningsmæssigt og programmatisk, indgår i eksisterende kontekster og skaber nye offentlige rum og forbindelser. Gennem arkitektoniske analyser af centrene og deres kontekster, diskuterer afhandlingen, hvorledes de afspejler væsentlige teoretiske positioner i forhold til forståelsen og produktionen af byen og det offentlige rum. De konkrete analyser muliggør en diskussion af disse positioner, og deres relevans i den aktuelle byudvikling. Afslutningsvis skitserer afhandlingen hovedtræk af shoppingcentrets betydning i det, der ofte betegnes som den samtidige fragmenterede urbane situation, samt en diskussion af den model, som det integrerede shoppingcenter udgør i de nye detailhandelsbaserede byområder, der dukker op i centrum af stadig flere byer. Det er projektets mål at bidrage til en forståelse af, hvilke træk der kendetegner den detailhandelsbaserede byudvikling, som de integrerede shoppingcentre udgør aspekter af, samt hvilken lærdom der kan overføres fra disse miljøer til en generel diskussion af byudvikling. 11

12 12

13 Tema og problemstillinger Den fragmenterede by Den moderne by beskrives ofte som fragmenteret. Tidligere tiders funktionsintegration er blevet afløst af homogene enklaver, rene boligområder, kontorområder, detailhandelsområder etc. Modernisering, telekommunikation og individualiseret transport har resulteret i en by bestående af monofunktionelle øer og oplevelsesmæssigt ensrettede bymiljøer, med stadig mindre integration af forskelligartede funktioner. Dette gælder både boligområderne, hvor detailhandel næsten er blevet elimineret, samt bycentrene, der er blevet tømt for boliger, og endelig det udstrakte bylandskab præget af motorveje, industri og lavprisvarehuse. De homogene enklaver er tilmed i mange tilfælde blevet yderligere isoleret fra hinanden af den moderne bys massive infrastrukturelle anlæg og af øde restområder, der fungerer som funktionelle og visuelle barrierer mellem dens enkelte dele. Der findes mange forskellige beskrivelser af den fragmenterede moderne by og analyser af, hvorledes udviklingen fra den monocentriske by til nutidens sprawl har fundet sted, for eksempel gennem infrastrukturelle udviklinger, globalisering og den øgede fokusering på sikkerhed, som et mindre homogent socialt samfund medfører. Den amerikanske byteoretiker og arkitekt Albert Pope leverer i sin bog Ladders (1995) en analyse af fragmenteringsprocessen. Denne skyldes, ifølge Pope, det, han kalder erosion af det homogene system, grid et, der strukturerer store dele af de amerikanske byer og landskaber. Som følge af modernisering og globalisering bliver elementer i dette infrastrukturelle system opprioriteret for nogle dele af byen på bekostning af andre; enkelte gader i grid et bliver opgraderet til highways, hvorved tilgængelighed over større afstande bliver prioriteret. Dette betyder, at lokale byområder og trafiksystemer bliver overladt til deres egen skæbne, ofte fysisk afskåret fra den omgivende by. Den ujævne fordeling af tilgængelighed og liv i denne by medfører også ujævn grad af social kontrol i det offentlige rum. Der sker en tilbagetrækning af visse byområder og befolkningsgrupper fra den almene offentlige arena, og der opstår enklaver af atrium-arkitektur, shoppingcentre og gated communities, som igen bliver delvis ansvarlige for fragmenteringen af det underliggende homogene kollektive rum I følge Stephen Graham og Simon Marvin (2001) er eksponeringen af infrastrukturen for markedsmekanismer ( infrastructural consumerism ) en 13

14 vigtig årsag til fragmentering, hvilket igen må ses som en konsekvens af liberalisering og privatisering. De hævder, at fragmenterings-processen medfører social segregering og forskelsbehandling af befolkningsgrupper: For det første forårsager processen, at den ensartede pris for tilkobling til de offentlige infrastrukturelle netværk differentieres til fordel for de profitable elementer i byen, samt at tilkobling for de dele af samfundet, der ikke betragtes som profitable, tilbydes på ufordelagtige præmisser. For det andet søges fragmenteringen af byrummet imødegået med stadig større grad af overvågning og kontrol af det offentlige rum i og mellem enklaverne, hvilket medvirker til segregeringen. Dette rum bliver mere og mere halv-offentligt, og det bliver i stadig højere grad rettet mod shopping og underholdning for dem, der har råd. Graham og Marvin fremhæver udviklingen af interiøriserede rum baseret på underholdningsprogrammer som en medvirkende faktor til de omkring- og mellemliggende byrums uimødekommende karakter. De kritiserer, at planlægningen af disse underholdningsbaserede udbygninger foregår i form af afgrænsede projekter snarere end i overordnede helheder, og de mener heller ikke, at det halvoffentlige rum i enklaverne er et rigtigt offentligt rum, fordi det er privat ejet eller privat kontrolleret. dominant practices of urban design are increasingly seen to be working in parallel to support the sociotechnical partitioning of the metropolitan and, indeed, societal fabric. (Graham og Marvin, 2001: 382) Arkitekturteori og detailhandel Den fremherskende opfattelse af byens produktion og byrummets udformning er præget af en manglende forståelse for og afstandtagen til den rolle, kommercielle bymiljøer spiller i byerne. Shoppingcentre kritiseres for deres mastodontagtige fremtræden, indadvendthed, manglende interaktion med nærområder, manglende traditionelle arkitektoniske kvaliteter og ikke mindst for den funktionshomogenisering, de traditionelt er udtryk for, og der er en udbredt intellektuel og faglig modstand mod at inkludere shoppingcentret som et legitimt objekt for arkitekturkritikken. Den amerikanske arkitekturteoretiker Margaret Crawford har redegjort for et antal narrativer om shoppingcentret, som er en del af baggrunden for denne modstand (2002). Det handler bl.a. om, at shoppingcentret ofte anskues som en 14

15 grundlæggende modsætning til byen og dens liv, og at det betragtes som en medvirkende årsag til ukontrolleret spredning af enorme identitetsløse forstadsområder, og endelig, at shoppingcentret er en maskine, der gør sociale og fælles oplevelser til varer og kommercialiserer byens offentlige rum. Ifølge Crawford er anstødsstenen i den kommercielle arkitektur det åbenlyse spil på nostalgien og den folkelige underbevidste længsel efter en mistet præmoderne social og kulturel enhed. En nostalgi, der grundlæggende strider mod den modernistiske arkitekturs kulturradikale udgangspunkt og dens grundlæggende puristiske formsprog. Hun beskriver rationalet bag den kommercielle arkitektur og arkitekturkritikkens forhold til den på følgende måde: To survive profitably, it [the mall] must operate within the enormous disjuncture created between the objective economic logic necessary for the profitable circulation of goods and the unstable subjectivity of the messages exchanged between consumers and commodities, between the limited goods permitted by this logic and the unlimited desires released by this exchange. The physical organization of the mall environment mirrors this disjuncture; this is one reason why conventional architectural criticism, a discourse based on visible demonstrations of order, has not been able to penetrate its system. (Crawford, 1992) Den kommercielle arkitektur og shoppingcentret rummer et modsætningsforhold mellem, på den ene side det rationelle økonomiske krav om optimal interaktion mellem kunde og vare, og på den anden side det ustabile og ubegrænsede psykologisk forhold mellem kunden og det kommercielle univers. Dette forhold betegnes indenfor detailhandelen som The Gruen Transfer 1, det tidspunkt i indkøbsoplevelsen, hvor kunden fra at være formålsbevidst pludselig skifter til at være en flakkende shopper, der ikke længere forholder sig rationelt til varerne, men indtræder i et ustabilt univers af lånte betydninger, lyst og løfter om nye potentielle identitetskonstruktioner. Detailhandelens ønske om at opnå et sådant skift i retning af det ikke-målrettede og viljeløse gennem brugen af arkitektur strider mod den traditionelle modernistiske arkitekturs funktionelle kodeks, og ikke mindst 1 Victor Gruen krediteres ofte for at være opfinderen af shoppingcentret i moderne forstand. 15

16 dets emancipatoriske etos, hvor ambivalens eller forvirringen ses som coverup af skjulte magtstrukturer. Disse forhold har medført manglende teoretisk forståelse af detailhandelens bidrag til konstruktionen af byen, men der er dog tegn på, at dette blinde punkt indenfor arkitekturkritikken, blandt andet som resultat af ydre kræfter og påvirkning, er ved at forsvinde: Retail design is underrated as a form of applied art. It has received little critical analysis; however, this is changing. Perhaps it is because this is the one branch of architectural design that can be considered to have a direct impact on an area s financial health. (Kliment et al., 2004) Detailhandelens ekspansion I de sidste 40 år har en stor del af nybyggeriet i detailhandlen været henlagt til periferien. Dette har dels været et resultat af, at shoppingcentre har været i stand til at tilbyde større tilgængelighed for kunderne og større stabilitet for butikkerne, som lejer lokalerne, end detailhandelsområderne i den traditionelle by. Der er dog i de seneste år dukket et antal nye store detailhandelsprojekter op i Danmark, i form af integrerede centre. Denne udvikling har blandt andet sin forklaring i de eksisterende planmæssige begrænsninger, der, efter 1997, har vanskeliggjort store detailhandelsudviklinger udenfor eksisterende bystrukturer 2 og været en medvirkende faktor i fremvæksten af integrerede centre, beliggende i eksisterende tætte bykontekster, og som knytter sig til eksisterende infrastruktur og offentlige rum. De kan ses som udtryk for mange byers strategier for begrænsning af handelslækagen til perifert beliggende centre og andre regionale centre, men er samtidig et resultat af behovet for fornyelse af de centrale gågademiljøer, 2 Den danske planlovs detailhandelsformål og bestemmelser blev præciseret i De nye regler skal sikre en planlægning, der bremser for en tiltagende koncentration af butiksudbygning ved de største byer. Både formål og regler er ændret: Butikker skal nu placeres i bymidter, så disse fastholdes som levende og varierede handelscentre. Mulighederne for tilvækst i de største byer begrænses, men fremmes i mindre og mellemstore byer. Nye eksterne butikscentre undgås. Den samlede centerstruktur sikrer nærhed til butikker for alle befolkningsgrupper. Det begrænser transportafstande og bilafhængighed, og det støtter dermed kunder uden bil. Der skabes god tilgængelighed for især gående, cyklende og kollektiv trafik og mulighed for at opnå en række miljøfordele. (BRACKHAHN, B., THRIGE LAURSEN, A. & MILJØVERNDEPARTEMENTET (2000) Planlægning for detailhandel i Norden, København, Miljø- og Energiministeriet i Danmark.) 16

17 der i mange danske byer blev etableret i 70 erne, og som i dag fremstår utidssvarende. Fremvæksten af integrerede shoppingcentre kan også ses som udtryk for en differentiering af det, der tidligere fremstod som ensartede, perifere shopping malls, i retning af nye varierende og mere specialiserede former henvendt til bestemte kundegrupper, og som en imødekommelse af en differentiering af forbrugernes detailhandelsmæssige præferencer. De integrerede shoppingcentre er som regel mindre end eksternt beliggende centre, hvilket blandt andet hænger sammen med, at de indgår i allerede eksisterende butiksområder og kan støtte sig til allerede eksisterende funktioner, og herved opnå den kritiske masse af programmer og tilbud, der er i stand til at tiltrække kunder. De integrerede centre baserer sig ikke udelukkende på bilbaseret shopping, men adskiller sig fra ældre shoppingcentre ved at knytte sig til byens eksisterende offentlige rum og gader. Dette betyder, at den eksisterende fodgængeraktivitet, ud over at udgøre en potentiel kundestrøm, også er medvirkende til at frembringe et indtryk af et vitalt byliv, hvilket fungerer som attraktion i sig selv og udgør en konkurrenceparameter i kampen med de eksterne shoppingcentre, der i langt højere grad baserer sig på tilgængelighed som konkurrencefortrin. Fremvæksten af integrerede shoppingcentre er et resultat af efterspørgsel fra detailhandelen efter stadig større butiksarealer i centrale byområder, og efter specialiserede miljøer i tilknytning til byens eksisterende centrale offentlige rum. Denne udvikling har lagt pres på de eksisterende bycentre, og i mange byer udtrykker ejere af traditionelle butikker frygt for, at integrerede shoppingcentre skal udkonkurrere den øvrige butikshandel i centrumsområdet. Effekten af nye shoppingcentre på centrale detailhandelsområder, samt på mindre byer og landområder, belyses af Udvalget for Planlægning og Detailhandel, som er nedsat af miljøministeren. Udvalget opstiller i Oplæg til debat om byer og bykvalitet (2006b) blandt andet en række udfordringer og problemstillinger for fremtidens udvikling af detailhandel og bycentre: Er det fortsat muligt at finde plads til store butikker og nye butikker i bymidterne uden, at det går udover byernes miljø? Og hvad med arkitekturen kan butikkerne komme til at bidrage bedre til byens profil? 17

18 Hvordan kan de trafikale problemer løses, og hvilken lokalisering giver det mindste trafikarbejde? Kan man forstille sig at styrke bymidten frem for aflastningscentre ved fx at tillade større butikker i bymidten? I dag skelner planloven ikke mellem lukkede butikscentre [og] åbne centre er der behov for det? Er der behov for at skelne mellem centre i bymidten og udenfor set i lyset af, at de eksterne centre har en større regional effekt og dermed en større indflydelse på handlen i de mindre byer i oplandet? Vil butikscentre placeret i eller i umiddelbar tilknytning til bymidterne have en gavnlig effekt? Kan de øge bymidtens attraktionskraft også regionalt. Kan centrale butikscenteretableringer løse nogle af de problemer, der er med at finde yderligere plads til nye, større butikker i bymidterne? Disse spørgsmål og punkter er en illustration på den ændrede status, detailhandelen indtager i den planfaglige diskussion, og kan være med til at belyse det kundskabsbehov, afhandlingen forsøger at adressere. Detailhandelsbaseret byudvikling og Urban Design Mange byer har desuden været igennem en omfattende afindustrialisering og infrastrukturel effektivisering, der betyder, at store og ofte centrumsnære områder pludselig melder sig med behov for byudvikling. Kommercielle aktører, i form af shoppingcenterudviklere, kan ofte tilbyde byerne hurtig byudvikling af disse arealer og i tillæg tilbyde etablering af faciliteter og infrastruktur, der ellers kræver store offentlige investeringer. Bygning af shoppingcentre kan i mange tilfælde fungere som lokomotiver i udviklingen af nye byområder, og de kan ofte betale for infrastruktur og behandlingen af det omgivende byrum, noget der ellers ofte anses for at være uoverkommeligt for lokale myndigheder 3. Aktuelle strategier for detail- 3 I mange byer findes stadig centrumsnære transformationsarealer, og kommunerne ser shoppingcentre som en mulig bidragsyder til fornyelsen af dem. (UDVALGET FOR PLANLÆGNING OG DETAILHANDEL (2006a) Betænkning fra Udvalget for Planlægning og Detailhandel. Skov- og Naturstyrelsen.) 18

19 handelsbaseret byudvikling 4 udpeger shoppingcentret som et virkemiddel i kampen mod fragmentering af byens form og sociale rum, gennem dets evne til at etablere nye identiteter for et byområde og integrere boligområder, institutionelle og infrastrukturelle områder ved hjælp af udformning af nye bystrukturer, organiseret omkring sammenbindende offentlige rum. Kvalitet og identitet knyttet til det offentlige byrum og den byggede arkitektur er helt afgørende for at opnå attraktive og vitale byområder, der er i stand til at konkurrere med perifere shoppingcentre og andre regionale detailhandelsdestinationer. Tilsvarende må byområderne være attraktive for at være i stand til at understøtte detailhandelen og de integrerede shoppingcentre. I de sidste årtier er der i mange byer foregået en revitalisering og rehabilitering i centrale byområder, ofte i form af programmer for æstetisk opgradering af byrummet. Denne opgradering omfatter som regel strategier for trafikseparering, optimering af adgangsmuligheder, styrkelse af kulturmiljøers identitet og markedsføring af ansamlinger af butikker organiseret omkring sammenbindende byrum. Urban design leverer modeller for koncentration og integration af funktioner i mere centralt beliggende byområder, hvilket fører til udviklingen af attraktive bymæssige kvaliteter og offentlige rum, som kan trække tilflyttere tilbage til byerne og fungere som konkurrenceparameter i den interurbane konkurrence om tilflyttere, turisme og virksomhedsetablering, og for påvirkning af et byområdes økonomiske, social og identitetsmæssige profil. I denne forstand er Urban Design ikke blot en disciplin, men kendetegner også en fremherskende forståelse i det politiske og planlægningsmæssige miljø af virkemidlerne i den aktuelle byudvikling, der blandt andet omfatter strategier for samarbejde mellem private og offentlige aktører i byudviklingen. 4 Retail-led Urban Regeneration (LOWE, M. (2005) The Regional Shopping Centre in the Inner City: A Study of Retail-led Urban Regeneration. Urban Studies, 42, ) 19

20 Afhandlingens struktur og indhold Afhandlingen rejser spørgsmål om årsager til fremvæksten af integrerede shoppingcentre i Danmark og den form de tager, ved blandt andet at skele til international teori knyttet til emnet. Et udvalg af relevant teori diskuteres i relation til arkitektoniske læsninger af et antal centre og deres umiddelbare kontekst. De valgte centre er de mest fremtrædende eksempler på integrerede shoppingcentre i Danmark: SlotsArkaderne i Hillerød, Bruuns Galleri i Århus og Frederiksberg Centret. De tre centre kortlægges strukturelt og arkitektonisk, og der redegøres for aspekter af deres fysiske fremtræden og funktionsmåde. Kortlægningerne giver anledning til at diskutere, hvorledes den enkelte case reflekterer den konkrete teoretiske position, og dens generelle relevans. Kortlægningen af centrene betyder også, at opdagelser og diskussioner knyttet til de enkelte centre kan sammenholdes med de øvrige, og at den teoretiske diskussion, som er udviklet i forbindelse med det enkelte center, kan udvides til at dække de andre og dermed bidrage til en generel, afsluttende diskussion. Kapitel 2: Shoppingcentret som strategi for midtbyen Den østrigsk-amerikanske arkitekt Victor Gruen, der ofte betegnes som shopping mall ens fader, spillede en vigtig rolle i udviklingen af de kommercielle detailhandelsmiljøer, vi kender i dag. Det gælder både det eksterne, regionale shoppingcenter, men også de revitaliserede bycentre, der er baseret på shoppingprogrammet. Gruen formulerede ideelle planer for byudvikling, der foreslog grænser for metropol vækst, og han skitserede hierarkiske systemer af centrale offentlige steder som strukturerende fænomen, snarere end infrastruktur, som andre fremherskende planvisioner i tiden baserede sig på 5. Gruens relevans for arkitekturteorien er, ifølge Alex Wall (2005), at han påpegede detailhandelsarkitekturens betydning for planlægningen og udformningen af byen. I diskussionen af integrerede shoppingcentre er især hans strategier for revitalisering af degenererede midtbysituationer med shoppingcentret som model relevante. 5 For eksempel Le Corbusiers Ville Radieuse (1930) som to udgangspunkt i bilens rolle og bevægelser, eller Ebenezer Howards Garden City, der var baseret på forbindende jernbaner. 20

21 SlotsArkaderne er et kommercielt succesfuldt center, der kan tilskrives en del af æren for, at Hillerød har været i stand til at vende en negativ udvikling i midtbyen. Det har igangsat en opgradering af midtbyens rum, og bidraget til en ny regional rolle for Hillerød. På baggrund af Gruens bog The Heart of Our Vities; the urban crisis: diagnosis and cure (1964), og to biografier om Victor Gruen (Hardwick, 2004, Wall, 2005), opstiller afhandlingen et antal kriterier for urban revitalisering med shoppingcentret som model. SlotsArkaderne kortlægges og diskuteres i forhold til kriterierne, hvilket giver anledning til at diskutere Gruens relevans i forhold til en aktuel byudvikling. Det handler særlig om forholdet mellem de nye sociale og offentlige rum, som shoppingcentret og de revitaliserede bymidter udgør, og den spredte, metropole situation, som de er en del af. Kapitel 3: Det integrerede shoppingcenter og det vitale byliv Shoppingcentret beskyldes ofte for at bidrage til at det urbane byliv forsvinder, og for at medvirke til fragmentering af byen, ved henholdsvis at privatisere og ekskludere dele af det offentlige liv. Samtidig ser man dog, at nye byudviklingsprojekter, som omfatter offentlige rum og integrerede shoppingcentre, i særlig grad rummer et blomstrende urbant liv. Jane Jacobs var en toneangivende modernismekritiker, og hun identificerede i The Death and Life of Great American Cities (1961) det vitale byliv, hun mente stod i fare for at gå tabt i den modernistiske rasering af områder i byen. Hendes beskrivelser af rumlige og programmatiske forhold udgør en række kritiske faktorer, der tilsammen anviser, hvorledes etableringen af et vitalt byliv kan foregå, og hun leverede dermed en opskrift på hvorledes vitale byrum kan udformes. John McMorrough (2001b) hævder, at Jane Jacobs, uforvarende, bidrog til udviklingen af en konceptualiseret urbanitet. Revitaliserede midtbyområder, der har genereret ny identitet i ældre bymiljøer ved hjælp af shoppingcentret som strategi, kan ses som eksempel på dette. Kapitlet præsenterer en kortlægning af Frederiksberg Centret, der er medvirkende til at skabe et nyt befolket byområde i en storby. Kortlægningerne bliver gennemgået i forhold til Jacobs kriterier, hvilket giver anledning til at diskutere hvilke af disse faktorer, som er relevante i forhold til centret, hvilke andre bidragende faktorer, der kan peges på, samt en diskussion af Jacobs relevans i en nutidig udvikling af byen. 21

22 Kapitel 4: Urban Design og detailhandelens urbane agenda Regionale shoppingcentre kan, som Victor Gruen har demonstreret, ses som forstadier til ny form for offentlige rum i en regional urban situation. Det integrerede shoppingcenter kan også have betydning for den omgivende bys form og identitet og kan fungere som nøgleelement i en detailhandelsbaseret byfornyelse (Lowe, 2005). Kapitlet redegør for urban designs historie, herunder Kevin Lynch bidrag. British Council for Shopping Centres skitserer i rapporten Urban Design for Retail Environments (BCSC, 2002) den rolle, detailhandelen spiller i byudviklingen. Særlig lægger rapporten vægt på at redegøre for gensidige kundskabsmangler hos detailhandelsbranchen og de aktører, der repræsenterer urban design. Parallelt med denne rapport, har det statslige engelske Commission for Architecture and the Buildt Environment (CABE) udgivet den erfaringsbaserede vejleder: Town Centre Retail (2004), der anviser strategier for god urban design knyttet til netop integrerede shoppingcentre. Disse strategier udgør udgangspunkt for en læsning af Bruuns Galleri i Århus, der er et eksempel på et større urbant projekt, som er initieret, finansieret og gennemført af private interesser, mens offentlige planmyndigheder, som traditionelt har ansvaret for godt urban design, i varierende grad har responderet på og været involveret i processen. Det er relevant at forstå hvilken agenda, de private aktører i detailhandelen forholder sig til, og hvorledes denne forholder sig til urban design, der også kan siges at udgøre en agenda. Kapitlet diskuterer, hvorledes Bruuns Galleri kan forstås som et resultat af spillet mellem detailhandelens urbane agenda og urban design. Kapitel 5: Shoppingcentret som byrum Victor Gruens strategier for revitalisering af degenererede midtbysituationer, med mall en som model, har et samtidigt udtryk i arkitekten Jon Jerdes arbejder, der i de seneste år tiltrukket sig en del opmærksomhed (Smith, 2000, Anderton og Bradbury, 1999). Han er kendt for sine store kasinokomplekser, theme-parks og shoppingcentre, og hans arkitektoniske praksis har som erklæret mål at modvirke fragmentering og igen binde byen sammen som et socialt sted (Jerde, 1999). Jerde benytter begrebet armature om organiseringsprincippet i sine store detailhandelsprojekter, og mener at denne opskrift i dag udgør den eneste mulighed for etableringen af et socialt liv i den spredte amerikanske by. 22

23 Johann Friedrich Geist leverer i Passagen ein Bautyp des 19. Jahrhunderts (1969) en historisk og typologisk gennemgang af sammenhængen mellem kommerciel detailhandelsarkitektur og offentlige rum i form af passagen. Han diskuterer passagens historie og status som offentligt rum og peger på det forhold, at dette offentlige rum leveres af private interesser, der har en egeninteresse i rummets reklameværdi. En kortfattet præsentation af Sony Center giver anledning til en diskussion af relevansen af Geists og Jerdes anvisninger for udformningen af byens rum. Sony Center er en af de første strukturer, der er blevet færdigbygget omkring Potsdamer Platz, i hjertet af Berlin. Centret er inkluderet i afhandlingen, der ellers fokuserer på danske centre, da det er et meget tydeligt, nutidigt eksempel på et offentligt tilgængeligt rum, der bygger på kommercielle forbilleder, uden dog at rumme detailhandel. Centret er helt anderledes konceptualiseret end de omkringliggende gader og pladser, og kan forstås som en model for udvikling af nye typer af byrum Kapitel 6: Positioner og perspektiver Det afsluttende kapitel diskuterer generelle aspekter knyttet til de kortlagte integrerede centre. På baggrund af Stephen Graham og Simon Marvins Splintering urbanism - networked infrastructures, technological mobilities and the urban condition (2001), redegøres der for mekanismer bag fragmenteringen af byen. Med udgangspunkt i Rob Shields teorier om nye former for sociale, offentlige rum, diskuteres, hvorledes det integrerede shoppingcenter modvirker integration ved at etablere forbindelser og nye sociale offentlige rum, samtidig med at det også fungerer fragmenterende i visse sammenhænge. Det integrerede shoppingcenter kan betragtes som urban design og indgår som element i byudviklingsstrategier. I mange byer benyttes urban design i en design- og projektbaseret profilering af midtbyens rum, som et virkemiddel i den interurbane konkurrence. Med udgangspunkt i behovet for urban revitalisering, udredte Labour-regeringen i England en ny bypolitik i hvidbogen Towards an Urban Renaissance (1999), udarbejdet af Urban Task Force under ledelse af Richard Rogers. Den peger på behovet for at satse på boligbyggeri i byerne snarere end i forstæderne, på behovet for transformation af gamle industriområder til byfunktioner, og ikke mindst på behovet for godt urban design som en forudsætning for den nye urbane renæssance. Dette giver anledning til en diskussion af det integrerede 23

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Udvalget for Planlægning og Detailhandel Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Aktuelle tendenser i boligbyggeriet

Aktuelle tendenser i boligbyggeriet Aktuelle tendenser i boligbyggeriet Hjemløsekonferencen, 26. august 2014 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i, A a l b o r g U n i v e r s i t e t Bolig hjem

Læs mere

COMPACT CITY OG BÆREKRAFT

COMPACT CITY OG BÆREKRAFT NORSK PLANMØTE 2010 COMPACT CITY OG BÆREKRAFT HVOR TETT VIL VI BO? JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE KØBENHAVN TÆTHED FYSISK TÆTHED EN FORUDSÆTNING FOR BÆREDYGTIGHED

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

DE STORE LINJER FORTÆTNING BYENS SKALA BYENS RUM

DE STORE LINJER FORTÆTNING BYENS SKALA BYENS RUM !"#$! DE STORE LINJER Tænk stort og inviter ude fra, gør Odense synlig Skab sammenhæng, landskabeligt og trafikalt Vi skal skabe tiltrækning af noget nyt, skabe nogle nye behov Vi ønsker en levende by

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Nyt butikscenter i Frederikssund

Nyt butikscenter i Frederikssund Nyt butikscenter i Frederikssund Det ny shoppingscenter i Frederikssund Der findes næppe en bedre mulighed for at placere et nyt center langs Frederikssund-banen, end her i Frederikssund, lige ved S-tognettes

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Fra arbejderidyl til ghetto

Fra arbejderidyl til ghetto Fra arbejderidyl til ghetto Hvordan skabes igen velfungerende byområder? Byplanmødet Malmø, 5. oktober 2016 Tom Nielsen Professor By- og Landskabsplanlægning Arkitektskolen Aarhus Vesterbro 1950erne, Boligkommisionens

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Abstrakt. Indledning. Aalborg Universitet og COWI

Abstrakt. Indledning. Aalborg Universitet og COWI Denneartikelerpubliceretidetelektronisketidsskrift ArtiklerfraTrafikdagepåAalborgUniversitet (ProceedingsfromtheAnnualTransportConference ataalborguniversity) ISSN16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Planlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen

Planlægning i Danmark år V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen Planlægning i Danmark år 2020 V. kontorchef Holger Bisgaard, Naturstyrelsen » så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Projektet tager udgangspunkt

Projektet tager udgangspunkt Peter Hemmersam PhD-project PhD-project SHOPPING hybride detailhandelsmiljøer i danske byer Projektet tager udgangspunkt i det der i utallige teorier er blevet beskrevet som den fragmenterede moderne by

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Arkitekturrejse: Chicago

Arkitekturrejse: Chicago Cloud Gate, Millenium Park Arkitekturrejse: Chicago 24.10-29.10.2017 Tirsdag, 24. oktober: Kl. 14.00: Afrejse København med Icelandair, FI205 Kl. 15.10: Ankomst Keflavik Airport, Reykjavik Flyskift Kl.

Læs mere

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Disposition: 0. Kort sagt! 1. Indledning 1.1 Virksomheder og bykvalitet 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling 1.3 Kommunens rolle

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet i bevægelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).

Læs mere

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A BAGGRUND - INTENTIONER Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden.

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Projektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Projektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION Projektchef Kristian Bransager 1 De danske byer må bindes tættere sammen ". the analysis confirms that city productivity tends to increase with city size; doubling city size is found to be associated with

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Generalforsamling Shopping Svendborg 26. april 2012 Formandens beretning for 2011

Generalforsamling Shopping Svendborg 26. april 2012 Formandens beretning for 2011 Generalforsamling Shopping Svendborg 26. april 2012 Formandens beretning for 2011 2011 var året hvor Shopping Svendborg langt om længe kunne introducere det elektroniske gavekort. Et gavekort som er langt

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling

Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling DAC og Naturstyrelsen, Sorø, 8. marts 2012 Detailhandel og bymidteudvikling to sider af samme sag Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma

Læs mere