Ph.d.-afhandling Peter Hemmersam Arkitektskolen i Aarhus. Fra shoppingcenter til by. en undersøgelse af det integrerede shoppingcenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ph.d.-afhandling Peter Hemmersam Arkitektskolen i Aarhus. Fra shoppingcenter til by. en undersøgelse af det integrerede shoppingcenter"

Transkript

1 Ph.d.-afhandling Peter Hemmersam Arkitektskolen i Aarhus Fra shoppingcenter til by en undersøgelse af det integrerede shoppingcenter

2 2

3 Whilst urban areas have spread out and dispersed virtually to the point where territory and metropolis are synonymous at the same time, within the city, new constructions have appeared which are more city-like than the city itself; that is, they are a distillation and intensification of the concentration that the city symbolises (Cerver, 1998: 29 citeret i Graham og Marvin, 2001: 226) shopping (as an activity) [was] taking place in the city (as a place), [but now] the city (as an ideal) is taking place within shopping (as a place). (McMorrough, 2001a) 3

4 4

5 INDHOLD 1. INDLEDNING 9 TEMA OG PROBLEMSTILLINGER 13 Den fragmenterede by 13 Arkitekturteori og detailhandel 14 Detailhandelens ekspansion 16 Detailhandelsbaseret byudvikling og Urban Design 18 AFHANDLINGENS STRUKTUR OG INDHOLD 20 Kapitel 2: Shoppingcentret som strategi for midtbyen 20 Kapitel 3: Det integrerede shoppingcenter og det vitale byliv 21 Kapitel 4: Urban Design og detailhandelens urbane agenda 22 Kapitel 5: Shoppingcentret som byrum 22 Kapitel 6: Positioner og perspektiver 23 Appendix SHOPPINGCENTRET SOM STRATEGI FOR MIDTBYEN 25 VICTOR GRUEN 29 Arbejder 31 Gruen og kritikken 34 Den ideelle by 36 Gruens arvtagere 38 Strategier for revitalisering af byens hjerte 38 SLOTSARKADERNE 42 Historien 43 Trafik og parkering 45 Hillerøds regionale rolle 46 Detailhandelen i Hillerød 47 Udformning 49 Kritikken af SlotsArkaderne 51 Kortlægninger 52 SLOTSARKADERNE OG VICTOR GRUENS STRATEGIER 58 Den skæve midtby 59 DET OFFENTLIGE RUM I METROPOLEN 62 En ny rolle for midtbyen? 63 5

6 3. DET INTEGREREDE SHOPPINGCENTER OG DET VITALE BYLIV 67 GUIDE TO SHOPPING 71 JANE JACOBS OG DET VITALE BYLIV 73 FREDERIKSBERG CENTRET 78 Kortlægninger 81 JANE JACOBS OG DET NYE BYOMRÅDE 88 EN KONCEPTUALISERET URBANITET URBAN DESIGN OG DETAILHANDELENS URBANE AGENDA 95 URBAN DESIGN 99 URBAN DESIGN OG DETAILHANDELENS URBANE AGENDA 104 BCSC OG CABE 108 BRUUNS GALLERI I ÅRHUS 112 Centrets tilblivelse 113 Detailhandelen i Århus 113 Udformning 116 Kortlægninger 118 BRUUNS GALLERI OG CABES KRITERIER FOR URBAN DESIGN 125 Bruuns galleri hvilken agenda? SHOPPINGCENTRET SOM BYRUM 131 JON JERDE 136 The armature 137 PASSAGEN 139 SONY CENTER 143 Kortlægninger 146 SONY CENTER SOM ET NYT OFFENTLIGT RUM 148 Det offentlige rum som konkurrenceparameter 149 Shoppingcentret som strategi for det offentlige rum POSITIONER OG PERSPEKTIVER 155 DET INTEGREREDE SHOPPINGCENTERS POTENTIALER 159 DET INTEGREREDE SHOPPINGCENTER OG URBAN FRAGMENTERING 162 DET INTEGREREDE SHOPPINGCENTER ER ET NYT OFFENTLIGT RUM 167 URBAN DESIGN OG EN NY URBAN RENÆSSANCE 170 AFSLUTNING 173 6

7 APPENDIX 175 SHOPPINGCENTRETS HISTORIE 177 Shoppingcentre i Danmark 179 DE UDVALGTE CENTRE 182 Fakta om Sony Center 185 KORTLÆGNINGER 186 PUBLICEREDE ARTIKLER 188 RESUMÉ 189 ENGLISH SUMMARY 191 LITTERATUR 193 7

8 8

9 1. INDLEDNING 9

10 10

11 Afhandlingen er en undersøgelse af integrerede shoppingcentre. Dette foregår gennem et studie af, hvorledes tre nyere danske centre i tætte bysituationer, udformningsmæssigt og programmatisk, indgår i eksisterende kontekster og skaber nye offentlige rum og forbindelser. Gennem arkitektoniske analyser af centrene og deres kontekster, diskuterer afhandlingen, hvorledes de afspejler væsentlige teoretiske positioner i forhold til forståelsen og produktionen af byen og det offentlige rum. De konkrete analyser muliggør en diskussion af disse positioner, og deres relevans i den aktuelle byudvikling. Afslutningsvis skitserer afhandlingen hovedtræk af shoppingcentrets betydning i det, der ofte betegnes som den samtidige fragmenterede urbane situation, samt en diskussion af den model, som det integrerede shoppingcenter udgør i de nye detailhandelsbaserede byområder, der dukker op i centrum af stadig flere byer. Det er projektets mål at bidrage til en forståelse af, hvilke træk der kendetegner den detailhandelsbaserede byudvikling, som de integrerede shoppingcentre udgør aspekter af, samt hvilken lærdom der kan overføres fra disse miljøer til en generel diskussion af byudvikling. 11

12 12

13 Tema og problemstillinger Den fragmenterede by Den moderne by beskrives ofte som fragmenteret. Tidligere tiders funktionsintegration er blevet afløst af homogene enklaver, rene boligområder, kontorområder, detailhandelsområder etc. Modernisering, telekommunikation og individualiseret transport har resulteret i en by bestående af monofunktionelle øer og oplevelsesmæssigt ensrettede bymiljøer, med stadig mindre integration af forskelligartede funktioner. Dette gælder både boligområderne, hvor detailhandel næsten er blevet elimineret, samt bycentrene, der er blevet tømt for boliger, og endelig det udstrakte bylandskab præget af motorveje, industri og lavprisvarehuse. De homogene enklaver er tilmed i mange tilfælde blevet yderligere isoleret fra hinanden af den moderne bys massive infrastrukturelle anlæg og af øde restområder, der fungerer som funktionelle og visuelle barrierer mellem dens enkelte dele. Der findes mange forskellige beskrivelser af den fragmenterede moderne by og analyser af, hvorledes udviklingen fra den monocentriske by til nutidens sprawl har fundet sted, for eksempel gennem infrastrukturelle udviklinger, globalisering og den øgede fokusering på sikkerhed, som et mindre homogent socialt samfund medfører. Den amerikanske byteoretiker og arkitekt Albert Pope leverer i sin bog Ladders (1995) en analyse af fragmenteringsprocessen. Denne skyldes, ifølge Pope, det, han kalder erosion af det homogene system, grid et, der strukturerer store dele af de amerikanske byer og landskaber. Som følge af modernisering og globalisering bliver elementer i dette infrastrukturelle system opprioriteret for nogle dele af byen på bekostning af andre; enkelte gader i grid et bliver opgraderet til highways, hvorved tilgængelighed over større afstande bliver prioriteret. Dette betyder, at lokale byområder og trafiksystemer bliver overladt til deres egen skæbne, ofte fysisk afskåret fra den omgivende by. Den ujævne fordeling af tilgængelighed og liv i denne by medfører også ujævn grad af social kontrol i det offentlige rum. Der sker en tilbagetrækning af visse byområder og befolkningsgrupper fra den almene offentlige arena, og der opstår enklaver af atrium-arkitektur, shoppingcentre og gated communities, som igen bliver delvis ansvarlige for fragmenteringen af det underliggende homogene kollektive rum I følge Stephen Graham og Simon Marvin (2001) er eksponeringen af infrastrukturen for markedsmekanismer ( infrastructural consumerism ) en 13

14 vigtig årsag til fragmentering, hvilket igen må ses som en konsekvens af liberalisering og privatisering. De hævder, at fragmenterings-processen medfører social segregering og forskelsbehandling af befolkningsgrupper: For det første forårsager processen, at den ensartede pris for tilkobling til de offentlige infrastrukturelle netværk differentieres til fordel for de profitable elementer i byen, samt at tilkobling for de dele af samfundet, der ikke betragtes som profitable, tilbydes på ufordelagtige præmisser. For det andet søges fragmenteringen af byrummet imødegået med stadig større grad af overvågning og kontrol af det offentlige rum i og mellem enklaverne, hvilket medvirker til segregeringen. Dette rum bliver mere og mere halv-offentligt, og det bliver i stadig højere grad rettet mod shopping og underholdning for dem, der har råd. Graham og Marvin fremhæver udviklingen af interiøriserede rum baseret på underholdningsprogrammer som en medvirkende faktor til de omkring- og mellemliggende byrums uimødekommende karakter. De kritiserer, at planlægningen af disse underholdningsbaserede udbygninger foregår i form af afgrænsede projekter snarere end i overordnede helheder, og de mener heller ikke, at det halvoffentlige rum i enklaverne er et rigtigt offentligt rum, fordi det er privat ejet eller privat kontrolleret. dominant practices of urban design are increasingly seen to be working in parallel to support the sociotechnical partitioning of the metropolitan and, indeed, societal fabric. (Graham og Marvin, 2001: 382) Arkitekturteori og detailhandel Den fremherskende opfattelse af byens produktion og byrummets udformning er præget af en manglende forståelse for og afstandtagen til den rolle, kommercielle bymiljøer spiller i byerne. Shoppingcentre kritiseres for deres mastodontagtige fremtræden, indadvendthed, manglende interaktion med nærområder, manglende traditionelle arkitektoniske kvaliteter og ikke mindst for den funktionshomogenisering, de traditionelt er udtryk for, og der er en udbredt intellektuel og faglig modstand mod at inkludere shoppingcentret som et legitimt objekt for arkitekturkritikken. Den amerikanske arkitekturteoretiker Margaret Crawford har redegjort for et antal narrativer om shoppingcentret, som er en del af baggrunden for denne modstand (2002). Det handler bl.a. om, at shoppingcentret ofte anskues som en 14

15 grundlæggende modsætning til byen og dens liv, og at det betragtes som en medvirkende årsag til ukontrolleret spredning af enorme identitetsløse forstadsområder, og endelig, at shoppingcentret er en maskine, der gør sociale og fælles oplevelser til varer og kommercialiserer byens offentlige rum. Ifølge Crawford er anstødsstenen i den kommercielle arkitektur det åbenlyse spil på nostalgien og den folkelige underbevidste længsel efter en mistet præmoderne social og kulturel enhed. En nostalgi, der grundlæggende strider mod den modernistiske arkitekturs kulturradikale udgangspunkt og dens grundlæggende puristiske formsprog. Hun beskriver rationalet bag den kommercielle arkitektur og arkitekturkritikkens forhold til den på følgende måde: To survive profitably, it [the mall] must operate within the enormous disjuncture created between the objective economic logic necessary for the profitable circulation of goods and the unstable subjectivity of the messages exchanged between consumers and commodities, between the limited goods permitted by this logic and the unlimited desires released by this exchange. The physical organization of the mall environment mirrors this disjuncture; this is one reason why conventional architectural criticism, a discourse based on visible demonstrations of order, has not been able to penetrate its system. (Crawford, 1992) Den kommercielle arkitektur og shoppingcentret rummer et modsætningsforhold mellem, på den ene side det rationelle økonomiske krav om optimal interaktion mellem kunde og vare, og på den anden side det ustabile og ubegrænsede psykologisk forhold mellem kunden og det kommercielle univers. Dette forhold betegnes indenfor detailhandelen som The Gruen Transfer 1, det tidspunkt i indkøbsoplevelsen, hvor kunden fra at være formålsbevidst pludselig skifter til at være en flakkende shopper, der ikke længere forholder sig rationelt til varerne, men indtræder i et ustabilt univers af lånte betydninger, lyst og løfter om nye potentielle identitetskonstruktioner. Detailhandelens ønske om at opnå et sådant skift i retning af det ikke-målrettede og viljeløse gennem brugen af arkitektur strider mod den traditionelle modernistiske arkitekturs funktionelle kodeks, og ikke mindst 1 Victor Gruen krediteres ofte for at være opfinderen af shoppingcentret i moderne forstand. 15

16 dets emancipatoriske etos, hvor ambivalens eller forvirringen ses som coverup af skjulte magtstrukturer. Disse forhold har medført manglende teoretisk forståelse af detailhandelens bidrag til konstruktionen af byen, men der er dog tegn på, at dette blinde punkt indenfor arkitekturkritikken, blandt andet som resultat af ydre kræfter og påvirkning, er ved at forsvinde: Retail design is underrated as a form of applied art. It has received little critical analysis; however, this is changing. Perhaps it is because this is the one branch of architectural design that can be considered to have a direct impact on an area s financial health. (Kliment et al., 2004) Detailhandelens ekspansion I de sidste 40 år har en stor del af nybyggeriet i detailhandlen været henlagt til periferien. Dette har dels været et resultat af, at shoppingcentre har været i stand til at tilbyde større tilgængelighed for kunderne og større stabilitet for butikkerne, som lejer lokalerne, end detailhandelsområderne i den traditionelle by. Der er dog i de seneste år dukket et antal nye store detailhandelsprojekter op i Danmark, i form af integrerede centre. Denne udvikling har blandt andet sin forklaring i de eksisterende planmæssige begrænsninger, der, efter 1997, har vanskeliggjort store detailhandelsudviklinger udenfor eksisterende bystrukturer 2 og været en medvirkende faktor i fremvæksten af integrerede centre, beliggende i eksisterende tætte bykontekster, og som knytter sig til eksisterende infrastruktur og offentlige rum. De kan ses som udtryk for mange byers strategier for begrænsning af handelslækagen til perifert beliggende centre og andre regionale centre, men er samtidig et resultat af behovet for fornyelse af de centrale gågademiljøer, 2 Den danske planlovs detailhandelsformål og bestemmelser blev præciseret i De nye regler skal sikre en planlægning, der bremser for en tiltagende koncentration af butiksudbygning ved de største byer. Både formål og regler er ændret: Butikker skal nu placeres i bymidter, så disse fastholdes som levende og varierede handelscentre. Mulighederne for tilvækst i de største byer begrænses, men fremmes i mindre og mellemstore byer. Nye eksterne butikscentre undgås. Den samlede centerstruktur sikrer nærhed til butikker for alle befolkningsgrupper. Det begrænser transportafstande og bilafhængighed, og det støtter dermed kunder uden bil. Der skabes god tilgængelighed for især gående, cyklende og kollektiv trafik og mulighed for at opnå en række miljøfordele. (BRACKHAHN, B., THRIGE LAURSEN, A. & MILJØVERNDEPARTEMENTET (2000) Planlægning for detailhandel i Norden, København, Miljø- og Energiministeriet i Danmark.) 16

17 der i mange danske byer blev etableret i 70 erne, og som i dag fremstår utidssvarende. Fremvæksten af integrerede shoppingcentre kan også ses som udtryk for en differentiering af det, der tidligere fremstod som ensartede, perifere shopping malls, i retning af nye varierende og mere specialiserede former henvendt til bestemte kundegrupper, og som en imødekommelse af en differentiering af forbrugernes detailhandelsmæssige præferencer. De integrerede shoppingcentre er som regel mindre end eksternt beliggende centre, hvilket blandt andet hænger sammen med, at de indgår i allerede eksisterende butiksområder og kan støtte sig til allerede eksisterende funktioner, og herved opnå den kritiske masse af programmer og tilbud, der er i stand til at tiltrække kunder. De integrerede centre baserer sig ikke udelukkende på bilbaseret shopping, men adskiller sig fra ældre shoppingcentre ved at knytte sig til byens eksisterende offentlige rum og gader. Dette betyder, at den eksisterende fodgængeraktivitet, ud over at udgøre en potentiel kundestrøm, også er medvirkende til at frembringe et indtryk af et vitalt byliv, hvilket fungerer som attraktion i sig selv og udgør en konkurrenceparameter i kampen med de eksterne shoppingcentre, der i langt højere grad baserer sig på tilgængelighed som konkurrencefortrin. Fremvæksten af integrerede shoppingcentre er et resultat af efterspørgsel fra detailhandelen efter stadig større butiksarealer i centrale byområder, og efter specialiserede miljøer i tilknytning til byens eksisterende centrale offentlige rum. Denne udvikling har lagt pres på de eksisterende bycentre, og i mange byer udtrykker ejere af traditionelle butikker frygt for, at integrerede shoppingcentre skal udkonkurrere den øvrige butikshandel i centrumsområdet. Effekten af nye shoppingcentre på centrale detailhandelsområder, samt på mindre byer og landområder, belyses af Udvalget for Planlægning og Detailhandel, som er nedsat af miljøministeren. Udvalget opstiller i Oplæg til debat om byer og bykvalitet (2006b) blandt andet en række udfordringer og problemstillinger for fremtidens udvikling af detailhandel og bycentre: Er det fortsat muligt at finde plads til store butikker og nye butikker i bymidterne uden, at det går udover byernes miljø? Og hvad med arkitekturen kan butikkerne komme til at bidrage bedre til byens profil? 17

18 Hvordan kan de trafikale problemer løses, og hvilken lokalisering giver det mindste trafikarbejde? Kan man forstille sig at styrke bymidten frem for aflastningscentre ved fx at tillade større butikker i bymidten? I dag skelner planloven ikke mellem lukkede butikscentre [og] åbne centre er der behov for det? Er der behov for at skelne mellem centre i bymidten og udenfor set i lyset af, at de eksterne centre har en større regional effekt og dermed en større indflydelse på handlen i de mindre byer i oplandet? Vil butikscentre placeret i eller i umiddelbar tilknytning til bymidterne have en gavnlig effekt? Kan de øge bymidtens attraktionskraft også regionalt. Kan centrale butikscenteretableringer løse nogle af de problemer, der er med at finde yderligere plads til nye, større butikker i bymidterne? Disse spørgsmål og punkter er en illustration på den ændrede status, detailhandelen indtager i den planfaglige diskussion, og kan være med til at belyse det kundskabsbehov, afhandlingen forsøger at adressere. Detailhandelsbaseret byudvikling og Urban Design Mange byer har desuden været igennem en omfattende afindustrialisering og infrastrukturel effektivisering, der betyder, at store og ofte centrumsnære områder pludselig melder sig med behov for byudvikling. Kommercielle aktører, i form af shoppingcenterudviklere, kan ofte tilbyde byerne hurtig byudvikling af disse arealer og i tillæg tilbyde etablering af faciliteter og infrastruktur, der ellers kræver store offentlige investeringer. Bygning af shoppingcentre kan i mange tilfælde fungere som lokomotiver i udviklingen af nye byområder, og de kan ofte betale for infrastruktur og behandlingen af det omgivende byrum, noget der ellers ofte anses for at være uoverkommeligt for lokale myndigheder 3. Aktuelle strategier for detail- 3 I mange byer findes stadig centrumsnære transformationsarealer, og kommunerne ser shoppingcentre som en mulig bidragsyder til fornyelsen af dem. (UDVALGET FOR PLANLÆGNING OG DETAILHANDEL (2006a) Betænkning fra Udvalget for Planlægning og Detailhandel. Skov- og Naturstyrelsen.) 18

19 handelsbaseret byudvikling 4 udpeger shoppingcentret som et virkemiddel i kampen mod fragmentering af byens form og sociale rum, gennem dets evne til at etablere nye identiteter for et byområde og integrere boligområder, institutionelle og infrastrukturelle områder ved hjælp af udformning af nye bystrukturer, organiseret omkring sammenbindende offentlige rum. Kvalitet og identitet knyttet til det offentlige byrum og den byggede arkitektur er helt afgørende for at opnå attraktive og vitale byområder, der er i stand til at konkurrere med perifere shoppingcentre og andre regionale detailhandelsdestinationer. Tilsvarende må byområderne være attraktive for at være i stand til at understøtte detailhandelen og de integrerede shoppingcentre. I de sidste årtier er der i mange byer foregået en revitalisering og rehabilitering i centrale byområder, ofte i form af programmer for æstetisk opgradering af byrummet. Denne opgradering omfatter som regel strategier for trafikseparering, optimering af adgangsmuligheder, styrkelse af kulturmiljøers identitet og markedsføring af ansamlinger af butikker organiseret omkring sammenbindende byrum. Urban design leverer modeller for koncentration og integration af funktioner i mere centralt beliggende byområder, hvilket fører til udviklingen af attraktive bymæssige kvaliteter og offentlige rum, som kan trække tilflyttere tilbage til byerne og fungere som konkurrenceparameter i den interurbane konkurrence om tilflyttere, turisme og virksomhedsetablering, og for påvirkning af et byområdes økonomiske, social og identitetsmæssige profil. I denne forstand er Urban Design ikke blot en disciplin, men kendetegner også en fremherskende forståelse i det politiske og planlægningsmæssige miljø af virkemidlerne i den aktuelle byudvikling, der blandt andet omfatter strategier for samarbejde mellem private og offentlige aktører i byudviklingen. 4 Retail-led Urban Regeneration (LOWE, M. (2005) The Regional Shopping Centre in the Inner City: A Study of Retail-led Urban Regeneration. Urban Studies, 42, ) 19

20 Afhandlingens struktur og indhold Afhandlingen rejser spørgsmål om årsager til fremvæksten af integrerede shoppingcentre i Danmark og den form de tager, ved blandt andet at skele til international teori knyttet til emnet. Et udvalg af relevant teori diskuteres i relation til arkitektoniske læsninger af et antal centre og deres umiddelbare kontekst. De valgte centre er de mest fremtrædende eksempler på integrerede shoppingcentre i Danmark: SlotsArkaderne i Hillerød, Bruuns Galleri i Århus og Frederiksberg Centret. De tre centre kortlægges strukturelt og arkitektonisk, og der redegøres for aspekter af deres fysiske fremtræden og funktionsmåde. Kortlægningerne giver anledning til at diskutere, hvorledes den enkelte case reflekterer den konkrete teoretiske position, og dens generelle relevans. Kortlægningen af centrene betyder også, at opdagelser og diskussioner knyttet til de enkelte centre kan sammenholdes med de øvrige, og at den teoretiske diskussion, som er udviklet i forbindelse med det enkelte center, kan udvides til at dække de andre og dermed bidrage til en generel, afsluttende diskussion. Kapitel 2: Shoppingcentret som strategi for midtbyen Den østrigsk-amerikanske arkitekt Victor Gruen, der ofte betegnes som shopping mall ens fader, spillede en vigtig rolle i udviklingen af de kommercielle detailhandelsmiljøer, vi kender i dag. Det gælder både det eksterne, regionale shoppingcenter, men også de revitaliserede bycentre, der er baseret på shoppingprogrammet. Gruen formulerede ideelle planer for byudvikling, der foreslog grænser for metropol vækst, og han skitserede hierarkiske systemer af centrale offentlige steder som strukturerende fænomen, snarere end infrastruktur, som andre fremherskende planvisioner i tiden baserede sig på 5. Gruens relevans for arkitekturteorien er, ifølge Alex Wall (2005), at han påpegede detailhandelsarkitekturens betydning for planlægningen og udformningen af byen. I diskussionen af integrerede shoppingcentre er især hans strategier for revitalisering af degenererede midtbysituationer med shoppingcentret som model relevante. 5 For eksempel Le Corbusiers Ville Radieuse (1930) som to udgangspunkt i bilens rolle og bevægelser, eller Ebenezer Howards Garden City, der var baseret på forbindende jernbaner. 20

21 SlotsArkaderne er et kommercielt succesfuldt center, der kan tilskrives en del af æren for, at Hillerød har været i stand til at vende en negativ udvikling i midtbyen. Det har igangsat en opgradering af midtbyens rum, og bidraget til en ny regional rolle for Hillerød. På baggrund af Gruens bog The Heart of Our Vities; the urban crisis: diagnosis and cure (1964), og to biografier om Victor Gruen (Hardwick, 2004, Wall, 2005), opstiller afhandlingen et antal kriterier for urban revitalisering med shoppingcentret som model. SlotsArkaderne kortlægges og diskuteres i forhold til kriterierne, hvilket giver anledning til at diskutere Gruens relevans i forhold til en aktuel byudvikling. Det handler særlig om forholdet mellem de nye sociale og offentlige rum, som shoppingcentret og de revitaliserede bymidter udgør, og den spredte, metropole situation, som de er en del af. Kapitel 3: Det integrerede shoppingcenter og det vitale byliv Shoppingcentret beskyldes ofte for at bidrage til at det urbane byliv forsvinder, og for at medvirke til fragmentering af byen, ved henholdsvis at privatisere og ekskludere dele af det offentlige liv. Samtidig ser man dog, at nye byudviklingsprojekter, som omfatter offentlige rum og integrerede shoppingcentre, i særlig grad rummer et blomstrende urbant liv. Jane Jacobs var en toneangivende modernismekritiker, og hun identificerede i The Death and Life of Great American Cities (1961) det vitale byliv, hun mente stod i fare for at gå tabt i den modernistiske rasering af områder i byen. Hendes beskrivelser af rumlige og programmatiske forhold udgør en række kritiske faktorer, der tilsammen anviser, hvorledes etableringen af et vitalt byliv kan foregå, og hun leverede dermed en opskrift på hvorledes vitale byrum kan udformes. John McMorrough (2001b) hævder, at Jane Jacobs, uforvarende, bidrog til udviklingen af en konceptualiseret urbanitet. Revitaliserede midtbyområder, der har genereret ny identitet i ældre bymiljøer ved hjælp af shoppingcentret som strategi, kan ses som eksempel på dette. Kapitlet præsenterer en kortlægning af Frederiksberg Centret, der er medvirkende til at skabe et nyt befolket byområde i en storby. Kortlægningerne bliver gennemgået i forhold til Jacobs kriterier, hvilket giver anledning til at diskutere hvilke af disse faktorer, som er relevante i forhold til centret, hvilke andre bidragende faktorer, der kan peges på, samt en diskussion af Jacobs relevans i en nutidig udvikling af byen. 21

22 Kapitel 4: Urban Design og detailhandelens urbane agenda Regionale shoppingcentre kan, som Victor Gruen har demonstreret, ses som forstadier til ny form for offentlige rum i en regional urban situation. Det integrerede shoppingcenter kan også have betydning for den omgivende bys form og identitet og kan fungere som nøgleelement i en detailhandelsbaseret byfornyelse (Lowe, 2005). Kapitlet redegør for urban designs historie, herunder Kevin Lynch bidrag. British Council for Shopping Centres skitserer i rapporten Urban Design for Retail Environments (BCSC, 2002) den rolle, detailhandelen spiller i byudviklingen. Særlig lægger rapporten vægt på at redegøre for gensidige kundskabsmangler hos detailhandelsbranchen og de aktører, der repræsenterer urban design. Parallelt med denne rapport, har det statslige engelske Commission for Architecture and the Buildt Environment (CABE) udgivet den erfaringsbaserede vejleder: Town Centre Retail (2004), der anviser strategier for god urban design knyttet til netop integrerede shoppingcentre. Disse strategier udgør udgangspunkt for en læsning af Bruuns Galleri i Århus, der er et eksempel på et større urbant projekt, som er initieret, finansieret og gennemført af private interesser, mens offentlige planmyndigheder, som traditionelt har ansvaret for godt urban design, i varierende grad har responderet på og været involveret i processen. Det er relevant at forstå hvilken agenda, de private aktører i detailhandelen forholder sig til, og hvorledes denne forholder sig til urban design, der også kan siges at udgøre en agenda. Kapitlet diskuterer, hvorledes Bruuns Galleri kan forstås som et resultat af spillet mellem detailhandelens urbane agenda og urban design. Kapitel 5: Shoppingcentret som byrum Victor Gruens strategier for revitalisering af degenererede midtbysituationer, med mall en som model, har et samtidigt udtryk i arkitekten Jon Jerdes arbejder, der i de seneste år tiltrukket sig en del opmærksomhed (Smith, 2000, Anderton og Bradbury, 1999). Han er kendt for sine store kasinokomplekser, theme-parks og shoppingcentre, og hans arkitektoniske praksis har som erklæret mål at modvirke fragmentering og igen binde byen sammen som et socialt sted (Jerde, 1999). Jerde benytter begrebet armature om organiseringsprincippet i sine store detailhandelsprojekter, og mener at denne opskrift i dag udgør den eneste mulighed for etableringen af et socialt liv i den spredte amerikanske by. 22

23 Johann Friedrich Geist leverer i Passagen ein Bautyp des 19. Jahrhunderts (1969) en historisk og typologisk gennemgang af sammenhængen mellem kommerciel detailhandelsarkitektur og offentlige rum i form af passagen. Han diskuterer passagens historie og status som offentligt rum og peger på det forhold, at dette offentlige rum leveres af private interesser, der har en egeninteresse i rummets reklameværdi. En kortfattet præsentation af Sony Center giver anledning til en diskussion af relevansen af Geists og Jerdes anvisninger for udformningen af byens rum. Sony Center er en af de første strukturer, der er blevet færdigbygget omkring Potsdamer Platz, i hjertet af Berlin. Centret er inkluderet i afhandlingen, der ellers fokuserer på danske centre, da det er et meget tydeligt, nutidigt eksempel på et offentligt tilgængeligt rum, der bygger på kommercielle forbilleder, uden dog at rumme detailhandel. Centret er helt anderledes konceptualiseret end de omkringliggende gader og pladser, og kan forstås som en model for udvikling af nye typer af byrum Kapitel 6: Positioner og perspektiver Det afsluttende kapitel diskuterer generelle aspekter knyttet til de kortlagte integrerede centre. På baggrund af Stephen Graham og Simon Marvins Splintering urbanism - networked infrastructures, technological mobilities and the urban condition (2001), redegøres der for mekanismer bag fragmenteringen af byen. Med udgangspunkt i Rob Shields teorier om nye former for sociale, offentlige rum, diskuteres, hvorledes det integrerede shoppingcenter modvirker integration ved at etablere forbindelser og nye sociale offentlige rum, samtidig med at det også fungerer fragmenterende i visse sammenhænge. Det integrerede shoppingcenter kan betragtes som urban design og indgår som element i byudviklingsstrategier. I mange byer benyttes urban design i en design- og projektbaseret profilering af midtbyens rum, som et virkemiddel i den interurbane konkurrence. Med udgangspunkt i behovet for urban revitalisering, udredte Labour-regeringen i England en ny bypolitik i hvidbogen Towards an Urban Renaissance (1999), udarbejdet af Urban Task Force under ledelse af Richard Rogers. Den peger på behovet for at satse på boligbyggeri i byerne snarere end i forstæderne, på behovet for transformation af gamle industriområder til byfunktioner, og ikke mindst på behovet for godt urban design som en forudsætning for den nye urbane renæssance. Dette giver anledning til en diskussion af det integrerede 23

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget Værdibaseret planlægning Bauman og byen - om den flydende moderne metropol Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet Hensigten med oplægget Præsentere et kritisk sociologisk perspektiv

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Projektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Projektchef Kristian Bransager 6 MAY 2015 COWI POWERPOINT PRESENTATION Projektchef Kristian Bransager 1 De danske byer må bindes tættere sammen ". the analysis confirms that city productivity tends to increase with city size; doubling city size is found to be associated with

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt April 2007 1 Stenstuegade Løvegade Jernbanegade Nygade Casinotorvet Gl.Torv Klingeberg Nielsensminde Gørtlergade Anlægsstien Cityarkaden udvides, moderniseres og

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Opsamling på konferencen den 4. maj 2015 om Business Improvement Districts FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE?

Opsamling på konferencen den 4. maj 2015 om Business Improvement Districts FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE? FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE? 2 Realdania satte med konferencen om Business Improvement Districts fokus på de internationale erfaringer og lagde op til debat om perspektiverne ved at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Herefter vil vi indkvartere os på The Kensington Close Hotel & Spa, som ligger centralt i Kensington tæt på shoppinggaden Kensington High Street.

Herefter vil vi indkvartere os på The Kensington Close Hotel & Spa, som ligger centralt i Kensington tæt på shoppinggaden Kensington High Street. London 24. 26. april 2012 Tirsdag d. 24. april 2012 Kl. 6.50 Kl. 7.50 Kl. 9.00 Check-in i Københavns Lufthavn terminal 3 skal være overstået. Afrejse Københavns Lufthavn med British Airways BA 811 til

Læs mere

Studietur til Holland. Reference dokument for Frederikssund Kommune,

Studietur til Holland. Reference dokument for Frederikssund Kommune, Studietur til Holland Reference dokument for Frederikssund Kommune, Studieturens destinationer I forbindelse med planlægnings- og udviklingsarbejdet for helhedsplanen for Vinge var Økonomiudvalget og Plan-

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Stig Birk Dørler. ABSALON & CO Etableret 1988. Butiksmæglere & udviklere

Stig Birk Dørler. ABSALON & CO Etableret 1988. Butiksmæglere & udviklere Stig Birk Dørler ABSALON & CO Etableret 1988 Butiksmæglere & udviklere Værdiskabelse ved at matche ønsker og behov indenfor fast ejendom og detailhandel Skabelse og sikring af attraktiv beliggenhed Kan

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler

Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler Kroniker 20. aug 2009 KL. 00.01 Kronik: Ørestaden er kun et sted for biler En landskabsarkitekt fortæller om at bo i Ørestad City, og om at der er lige så koldt, mørkt og trist, som alle kritikere hævder.

Læs mere

Byens Havn. Baggrund og fomål Status og plan. For mere information http://www.byenshavn.dk/

Byens Havn. Baggrund og fomål Status og plan. For mere information http://www.byenshavn.dk/ Byens Havn Baggrund og fomål Status og plan For mere information http://www.byenshavn.dk/ BAGGRUND MandagMorgens kompetenceregnskab for Sønderjylland Lavt uddannelsesniveau i forhold til resten af Danmark

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera

MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera 2 MIC-serien 550 Sætter standarden inden for overvågning Attraktivt, kompakt design til diskret integration i overvågningsmiljøer Robust, hærværkssikret konstruktion

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20140710116 Plan og Erhverv Dato : 30-10-2014 Ref. : HJO Mødedato : 27-10-2014 R E F E R A T Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten

Indledning. Regeringens overordnede bypolitiske målsætninger. at understøtte en udvikling, der sætter velfærden, levevilkårene og livskvaliteten Indledning Den kreative og levende by Det er et velfærdsmål at byerne skal være kreative steder at leve og udvikle sig i. Byerne skal have uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der skal være plads

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere