Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere der håndterer erhvervsaffald. Udarbejdet for Industriens Fællesudvalg

Transkript

1 Kompetencebehov for produktionsmedarbejdere der håndterer erhvervsaffald Udarbejdet for Industriens Fællesudvalg Peter Hagedorn-Rasmussen Kubix Per Bruhn Marts 2010

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf kubix@kubix.dk K:\Opgaver\292 Energi-affald\Rapport\Kompetencebehov-affald.doc

3 Indhold Resumé... 3 Indledning... 5 Virksomheder og fokusområder... 9 Fokusområder Valg af virksomheder og bortfald Interviewtemaer Virksomheder der arbejder med affaldshåndtering14 At arbejde med affald Job- og kompetenceprofiler i arbejdet med affaldshåndtering Profil 1: Medarbejder - affaldshåndtering som faglig kerne Profil 2: Lagermedarbejder - affaldshåndtering som delopgave Profil 3: Produktionsmedarbejder - bindeled mellem produktion og affaldshåndtering Profil 4: Produktionsmedarbejder - affaldshåndtering integreret i arbejdet Kompetenceudvikling strategier og praksis i virksomhederne Intern og ekstern læring Uddannelsesdækning af job- og kompetenceprofiler Litteraturliste... 36

4 Resumé Håndtering af spild og affald må ses som et element i industrivirksomhedernes samlede materiale- og værdiflow for at producere virksomhedernes kerneprodukter. Affald er ikke bare noget, der skal begrænses, men også noget der har værdi for kunder, virksomheder og samfundet. Derfor er affaldshåndtering også et centralt fag- og kompetenceområde i den fremtidige indsats for et bedre miljø. Fire profiler Analysen af affaldshåndtering i industrivirksomheder peger på fire forskellige profiler for produktionsmedarbejdere. Disse profiler er kendetegnet ved, at affaldshåndtering i forskellig grad er en del af medarbejderens fokus. De to første profiler er kendetegnet ved i forskellig grad at have affaldshåndtering som en central del af produktionsmedarbejdernes kerneopgave og faglighed. De to sidste er kendetegnet ved, at affaldshåndtering i højere grad er integreret i deres øvrige arbejde. De fire job- og kompetenceprofiler kan beskrives således: Profil 1: Medarbejder med affaldshåndtering som arbejdsmæssig kerne med fokus på håndtering, sortering, registrering og transport af affald. Profil 2: Lagermedarbejder med affaldshåndtering som delopgave og med fokus på intern transport af affald. Profil 3: Produktionsmedarbejder som bindeled i en produktionsafdeling med produktion som arbejdsmæssig kerne og koordinering, formidling, sortering som delopgave. Profil 4: Produktionsmedarbejder med produktion som kerne og med affaldshåndtering som en integreret delopgave i den daglige produktion, styret af et kvalitets-, produktions- eller miljøstyringssystem. Kompetencer Hvordan lærer produktionsmedarbejderne? For hver af disse jobprofiler tegner der sig en kompetenceprofil. Kompetenceprofilerne viser, at der er behov for, at produktionsmedarbejderne har forståelse for materialeflowet i produktionen, har materialekendskab, herunder kendskab til de potentielle fraktioner af farligt og ikke farligt affald, der indgår i produktionen, kan medvirke til at reducere spild og sortere affald og kender til virksomhedens kvalitets-, miljø- og produktionsstyringssystemer. De deltagende virksomheder benytter en kombination af sidemandsoplæring og ekstern kursusdeltagelse som redskaber i deres kompetenceudvikling. Flere virksomheder har pointeret, at den generelle oplæring i virksomhedens miljø- og affaldshåndtering er et integreret led i introduktion og sidemandsoplæring. 3

5 Ingen af de deltagende virksomheder har direkte peget på et behov for et særligt kursus i affaldshåndtering for profilerne 2-4. I et vist omfang kunne der være grundlag for et kursus målrettet til produktionsmedarbejdere i profil 1, der har affaldshåndtering som kerneopgave. Flere forskellige strategier Det er derfor en overvejelse værd, om affaldshåndtering skal ses som et særligt fag- og kompetenceområde eller som et element, der er og skal integreres med fagligheden i øvrigt. I den sammenhæng har vi formuleret en række mulige uddannelsesstrategier, som det faglige udvalg kan overveje som grundlag for at uddannelsesdække affaldshåndtering: 1. Etablering af et nyt uddannelsesmål for målgruppen i profil 1 og evt profil Sidemandsoplæring hvor virksomheden har ansvaret som led i oplæringen og den daglige opfølgning på produktionen. 3. Integration i eksisterende AMU-forløb fx ifm uddannelsesmål rettet mod specifikke fraktioner/råvarer som efteruddannelse, men også som introduktion til et arbejdsområde. 4. Integration i eksisterende kurser i fælleskataloget (fx i Lean, teambuilding mv). 5. Integration i eksisterende EUD for de faglærte og set i et rekrutteringsperspektiv, fx ift de nyansatte. Eksisterende efteruddannelsesmuligheder Der eksisterer allerede en vifte af kurser, som enten er generelle og tværgående, eller som er specialiserede og retter sig mod fx behandling af farligt affald. Etablering af et nyt uddannelsesmål kan for at imødekomme kompetenceprofilen for profil 1 (og evt profil 2) hente inspiration fra eksisterende kurser i fx farligt affald, transport af erhvervsaffald, kurser i håndtering af forskellige former for materialer (kemiske, plast mv), kurser i kvalitets- og produktionsstyring, herunder Lean kurser mv. En potentiel målgruppe I forhold til den gennemførte analyse er det konklusionen, at Affaldshåndtering ikke kan ses som et særligt kompetenceområde, der har behov for et særligt uddannelsesmål. De besøgte virksomhederne ikke peger på et særligt kursusbehov inden for affaldshåndtering for den generelle produktionsmedarbejder. En potentiel målgruppe for et kursus i affaldshåndtering består af produktionsmedarbejdere i profil 1. En uddannelsesstrategi, der bygger på integration i allerede eksisterende AMU-kurser og EUD, må overvejes. 4

6 Formål Indledning Formålet med denne jobprofilanalyse er at beskrive jobog kompetenceprofiler og mulige efteruddannelsesbehov blandt produktionsmedarbejdere, der arbejder med affaldshåndtering i industrivirksomheder. Analysen skal danne grundlag for en vurdering af, om der er behov for at udvikle et nyt AMU-kursus mhp affaldshåndtering og hvilken FKB kurset evt skal tilknyttes. Baggrund Baggrunden for denne analyse er, at der generelt er et stort fokus på at udvikle kompetencer inden for miljøog energiområdet og mere konkret, at en rapport 1 på baggrund af udsagn fra et par større virksomheder har anbefalet at udvikle et kort kursus inden for affaldssortering og behandling af farligt affald. Industriens Uddannelser har rettet fokus mod hele Cleantech-området der omfatter miljø- og energiteknologi - og ser affaldsområdet som et delområde under det energiteknologiske område. Analysens elementer Denne analyse indeholder en beskrivelse af job- og kompetenceprofiler i industrivirksomheder, der har affaldshåndtering som kerne- eller delopgave i det daglige arbejde, en beskrivelse af uddannelses- og kompetenceudviklingsstrategier, som virksomhederne benytter sig af, og en første vurdering af, i hvilket omfang de nævnte kompetenceprofiler eller dele heraf er uddannelsesdækket i form af AMU-aktiviteter. Analysen og dens resultater skal indgå som input i en drøftelse om evt etablering af et nyt AMU-mål. Forløbet er beskrevet i nedenstående figur. Figur 1: Analysens indhold og forløb Jobprofiler Profil 1 Profil 2 Profil 3 Profil 4 Kompetenceprofil Uddannelsesstrategier Dækning i eksisterende FKBer Produktionsmedarbejder Produktionsmedarbejdere er her den gruppe af medarbejdere, der er indeholdt i AMU-målgruppen, dvs faglærte og ikke faglærte medarbejdere. Hertil kommer, at der alene er tale om produktionsmedarbejdere beskæftiget i industrien. Produktionsmedarbejdere er den gruppe af faglærte og 1 Analyse af produktionsmedarbejderes AMU-uddannelsesbehov inden for det ydre miljø. ERA og Industriens Uddannelser. Juli

7 ufaglærte, der arbejder i hele virksomhedens produktionsflow - fra råvarerne kommer ind, til de færdige produkter og affaldet forlader virksomheden. Dette omfatter også produktionsmedarbejdere, der arbejder på lager. Affald et begreb under forandring? affald er et problem man skiller sig af med affald er en ressourcestrøm og indgår i værdikæden Flowbetragtning Hvis man læser i affaldsbekendtgørelsen 2, er affald ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, jf. bilag 2, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. Affald er her noget, man vil skille sig af med, og som derfor ikke tillægges nogen værdi. Dette er også perspektivet for erhvervsaffaldet, der således ikke tillægges nogen værdi for virksomheden eller den kunde, virksomheden producerer til. Denne forståelse af affald synes under angreb fra to sider. Den ene side er, at affald, og især erhvervsaffald, ses som værdifuldt i form af materialer, der kan genanvendes eller udnyttes til at producere energi. Den anden side er, at affaldsproblematikken tages ind i en miljømæssig tankegang om vugge-til-vugge, der understreger genanvendelsesperspektivet og ønsket om at bortskaffe eller deponere mindst muligt affald. Erhvervsaffald får dermed en ikke uvæsentlig værdi for virksomheden, kunden, miljøet og samfundet. Dette er udgangspunktet for denne analyse. Tankegangen i denne flowbetragtning ses af nedenstående figur 2. Figuren illustrerer værdi- og materialestrømme i produktionsflowet og illustrerer samtidig, hvilke arbejdsfunktioner og dermed også hvilke produktionsmedarbejdere der er relevante i denne analyse. Figur 2 illustrerer, at der i en industriproduktion skabes strømme af spild og affald. En del af dette kan føres tilbage i egen produktion og dermed genanvendes, mens andet ender som affald, der enten kan anvendes direkte eller oparbejdes til råmaterialer i andre virksomheders produktion. Endelig vil der være en del af affaldet, som ikke kan oparbejdes, genanvendes mv. men derimod må sendes til forbrænding eller deponi, jf nedenstående affaldshierarki i figur 3. I fokus for denne analyse er derfor primært de produktionsmedarbejdere, som håndterer affald i de forskellige faser af produktionsflowet. 2 BEK nr af 13. december

8 Figur 2: Værdi- og materialestrømme i produktionsflow Figur 2: Værdi, materiale og affaldsstrømme i virksomheden Kompetencebehov blandt medarbejdere der arbejder med affaldsstrømme Affald med høj lødighed som kan anvendes som råvare i anden produktion råvare råvare råvare Affaldsstrømme Affaldsstrømme Værdi og materialestrømme i produktionsflow Affaldsstrømme Affaldsstrømme Oparbejdning Genanvendelse Affaldshåndtering Affaldshåndtering er stærkt reguleret af en række love og bekendtgørelser og i den sammenhæng er affaldshåndtering et område, som kommuner og virksomheder har ansvaret for. I affaldsbekendtgørelsen er affaldshåndtering identisk med indsamling og transport af affald samt nyttiggørelse og bortskaffelse af affald. Man taler om et affaldshierarki (se figur 3), hvor affaldet kan håndteres på flere forskellige måder. Regeringens mål, som de kommer til udtryk i Affald21-planen, er at prioritere håndteringen i følgende rækkefølge: forebyggelse, genanvendelse, forbrænding og energiudnyttelse og bortskaffelse. Det samfundsmæssige mål er, at så meget affald som muligt genanvendes og så lidt som muligt deponeres. Figur 3: Affaldshierarki Affaldsstrømme Affaldsstrømme Håndtering af affald Genanvendelse Oparbejdning Forbrænding Deponi Affaldsstrømme Affaldsstrømme I denne analyse indgår alene affald fra de første tre niveauer i affaldshierarkiet. Affaldshåndtering som en arbejdsopgave Affaldshåndtering er imidlertid også en arbejdsopgave for medarbejdere i danske industrivirksomheder. Det er 7

9 en opgave, der er knyttet konkrete kompetencer til for at mestre. Når vi bruger begrebet affaldshåndtering i denne analysesammenhæng, taler vi om affaldshåndtering både som arbejdsopgave og kompetence for produktionsmedarbejdere. Faser Den gennemførte analyse har gennemløbet følgende faser: Desk research hvor der er gennemført analyse med udgangspunkt i eksisterende litteratur på området (jf litteraturliste). Virksomhedsbesøg med observationer af produktionsflow og interview med ledere, tillidsrepræsentanter og produktionsmedarbejdere. Notat som oplæg til det faglige udvalg brug af erhvervsaffald. I løbet af foråret 2010 afholdes en workshop for relevante interessenter for at drøfte resultaterne af de samlede analyser mhp at vurdere behovet for et nyt AMUkursus og dettes tilknytning til en ny/eksisterende FKB. Desk research Deltagende virksomheder Som led i udvikling af spørgeramme, teser og antagelser mv. har der været foretaget desk research, deltagelse på Dakofa-konference vedrørende affald samt mindre afklarende interview med repræsentanter fra interesseorganisationer og eksperter på området. Jurist Josefine Thrane Sletten fra Dansk Erhverv, konsulent Anette Harbo Dahl fra Danmarks Farve- og Lakindustri, Sekretariatsleder Ulf Gilberg, DPA-System (tidl. WEEE- System), Dakofa, o.a. Der er gennemført analyser i følgende virksomheder: - Beck & Jørgensen A/S, Søborg - Grundfos DK A/S, Bjerringbro - Rockwool A/S, Doense - Kommunekemi A/S, Nyborg - Flextronics International Denmark A/S, Skive - nkt cables a/s, Asnæs - Vestforbrænding, Glostrup Vi siger tak til de konsulenter fra organisationerne og de ledere og medarbejdere fra virksomhederne, der har stillet sig til rådighed for besøg og interview og som har leveret datagrundlaget for denne analyse. 8

10 Virksomheder og fokusområder I dette afsnit beskriver vi de metodiske overvejelser for valg af virksomheder, fokusområder og fremgangsmåde ved besøg i virksomhederne. Desk research og virksomhedsbesøg Valg af virksomheder Virksomhedsbesøg med bredde og dybde Analysen af produktionsmedarbejdernes kompetenceudviklingsbehov inden for affaldshåndtering har taget udgangspunkt i virksomhedens aktuelle og fremtidige behov, sådan som virksomhederne oplever dem. Derfor indgår virksomhedsbesøg med interview med en række ledere og medarbejdere samt rundvisning og observationer af de relevante funktioner og arbejdsprocesser som en central del af den metodemæssige tilgang. Forud for virksomhedsbesøgene er der gennemført desk research mhp at få et overblik over området affaldshåndtering, så besøgene blev bedst muligt kvalificeret. Endvidere deltog vi i en konference om håndtering af affald og gennemførte fokuserede samtaler og interview med personer, som beskæftiger sig med håndtering af affald 3. På baggrund af dette arbejde blev der udarbejdet en række kriterier for, hvilke typer af virksomheder der var relevante at inkludere i analysearbejdet. Det har været hensigten at opnå både en bredde og dybde i analysen af de deltagende virksomheder. Bredde i den forstand, at en række fokusområder, jf nedenfor, kunne blive belyst. Dybde i den forstand, at besøgene skulle give mulighed for både at tale med produktionsmedarbejdere, medarbejderrepræsentanter, ledere med ansvar for miljø og affald samt for uddannelse. mangfoldighed af perspektiver på affald indsigten i faglige profiler ligger i kombinationen mellem teori, metoder og det praktiske sanselige arbejde Hver især besidder de en unik viden med udgangspunkt i det perspektiv, de har på hverdagspraksis i virksomheden. Deres konkrete erfaringer omkring affaldshåndtering er forskellige. Der er perspektiver omkring ledelse, planlægning, tilrettelæggelse og koordination, udvikling samt udførelse og praktisering. Når det gælder produktionsmedarbejdernes håndtering af affald er det vigtigt at få et indblik i de konkrete arbejdsfunktioner og -processer. At få det vist og demonstreret og at høre, hvordan deres faglighed udfolder sig i affaldshåndtering i praksis (eller ikke gør det, hvis det er tilfældet) er meget værdifuldt, når der skal gennemføres en analyse af profiler og kompetencebehov i en AMU-sammenhæng. Det giver en kvalitativ anderledes forståelse for, hvordan kompetencer og arbejdsprocesser spiller sammen: En produktionsmedarbejder viser, hvordan den rigtige brug af maskiner og forståelse af 3 Eksempelvis om WEEE-direktivets mulige indflydelse på håndtering af affald og om forskellige branchespecifikke uddannelsestiltag. 9

11 materialer giver det rette blandingsforhold mellem spildprodukter og nye råvarer, så dét, der ellers ville ende som affald, kan føres tilbage i produktionen. En anden medarbejder fortæller, hvordan brugen af bestemte olieprodukter i det rette forhold kan have afgørende indflydelse på muligheden for at genanvende restmateriale, der klippes eller skæres fra, når et bestemt redskaber benyttes. Faglighed og forståelse af materialestrømme, af ressourceanvendelse og af værdistrømme er integreret. Affald er en integreret del af medarbejderens forståelse. Det er meget vanskeligt at få et indblik i denne forståelse ved alene at gennemføre et interview henlagt til et skrivebord langt fra medarbejderens hverdagspraksis. Det er en indsigt, som først og fremmest opstår, når medarbejderen viser og forklarer indholdet af sin arbejdsproces, illustrerer og sætter ord på hans eller hendes opfattelse af genstanden og af produktionsprocessen; når han fx beskriver, hvordan sansningen af materialer er en del af fagligheden; eller når han beskriver, hvordan en lille ændring i tilrettelæggelsen af en arbejdsproces kan få stor betydning for affaldsmængden. På den baggrund har vi prioriteret at få et praktisk indblik i de arbejdsprocesser og funktioner, der blev varetaget omkring affaldshåndtering. I videst muligt omfang har vi derfor deltaget i en rundvisning i produktionen, hvor der var mulighed for at tale med produktionsmedarbejderne om udførelsen af de arbejdsprocesser, som er relevante for analysen. Interviewpersoner Som udgangspunkt har virksomhedsbesøgene derfor indeholdt: Lederinterview. En rundgang på virksomheden med fokus på o de funktioner i produktionen, der skaber affald o de funktioner i flowet, hvor affald håndteres. Interview med produktionsmedarbejdere o enten i en arbejdssituation, hvor en kombinati- o on af observation og interview er mulig eller i en særlig interviewsituation væk fra arbejdssituationen. Interview med medarbejderrepræsentanter, fx tillidsrepræsentant. Virksomhederne har været meget imødekommende, så i de fleste tilfælde har vi nået omkring alle funktionerne. 10

12 Fokusområder i analysen Fokusområder Stort set alle industrivirksomheder producerer og håndterer affald. Der går en affaldsstrøm af spild- eller restprodukter ud fra deres primære værdiskabende produktionsproces. En række virksomheder har affald som deres forretningsområde og behandler affald med henblik på oparbejdning, forbrænding eller deponi (jf affaldshierarkiet nævnt ovenfor, figur 3). Virksomheder, der skaber og genanvender affald i egen virksomhed. Virksomheder, der skaber affald som sorteres og sendes til behandlervirksomhed. Virksomheder, der modtager affald og behandler det fx i en forbrænding eller i deponi. Begrundelser for valg af virksomheder I valget af virksomheder har vi lagt vægt på en række temaer og faktorer, som under den indledende desk research har vist sig at være væsentlige inden for affaldshåndtering. Som det fremgår nedenfor, er der en hel række forskelligartede temaer og faktorer. Disse harmonerer ikke nødvendigvis med hverandre, men valget af virksomheder har forsøgt at inkludere de forskellige nedenstående kriterier i størst muligt omfang for at få en stor bredde af viden og perspektiver på produktionsmedarbejdernes jobprofiler og kompetencebehov. Som udgangspunkt gælder det, at projektet her alene fokuserer på det industrielle område. Det betyder blandt andet, at der ikke sættes fokus på transport af affald mellem producenterne af affald og dem som håndterer affald. Dog er intern transport i produktionsvirksomheden omfattet. Fraktioner og kilder Regulativer Systemer og certificeringer Affald kan kategoriseres på mange måder. En måde er at inddele affald i fraktioner. De enkelte affaldsfraktioner eller materialer er kendetegnet ved at have nogle kendetegn, der gør det økonomisk, ressourcemæssigt eller miljømæssigt fordelagtigt at behandle dem særskilt. Ligeledes kan affald kategoriseres efter kilder, fx virksomhedens branche. I valg af virksomheder indgår en vis spredning hvad fraktioner og kilder angår, idet virksomheder, der producerer elskrot, kemisk affald, metalaffald, indgår, og virksomheder, der behandler affald, indgår. Der findes en omfangsrig regulering af affaldsstrømmene. I valget af virksomheder indgår virksomheder, hvor disse regulativer antages at bidrage med påvirkning af krav til kompetenceudvikling, uddannelse eller særlige kompetencer i arbejdet med affaldshåndtering (eksempler er EU's regulativ vedrørende affald, ADR, WEEE direktiv). Ligesom det gælder med hensyn til regulativer, så findes der i stigende grad certificeringer og systemer, som 11

13 inkluderer håndteringen af affald. Det gælder for eksempel ISO Det er vigtigt at få en forståelse for, i hvilken grad sådanne systemer er med til at påvirke kompetenceudviklingsbehovet for produktionsmedarbejderne. Affaldsstrømmen Firstmovers og andre virksomheder samt SMV er Store og små virksomheder Når man taler om affald, tænker de fleste på et restprodukt, som ikke umiddelbart kan anvendes til noget andet. Imidlertid er der stor opmærksomhed på, at affald - for at imødekomme en række miljømæssige udfordringer - bør betragtes som en ressource, der kan have forskellige grader af lødighed og kvalitet. Med højere grad af lødighed og kvalitet kan affaldet indgå i nye livscyklusser (ressource-, materiale- og værdistrømme) og ophører for så vidt med at være affald igen. Affaldsstrømme indeholder blandt andet overgange fra ressourcer og råmaterialer til restprodukter i form af affald, som så muligvis igen kan oparbejdes og anvendes i andre sammenhænge. Andet affald må bortskaffes, deponeres eller håndteres på anden måde. I afklaringen af de kompetenceudviklingsbehov, som medarbejdere, der arbejder inden for affaldsområdet, har eller har behov for, kan det være overordentlig relevant at identificere virksomheder, der arbejder med sådanne betragtninger. Nogle producerende virksomheder har mange erfaringer med at håndtere affald. For at opfange en fremtidig tendens i hvordan affaldshåndtering bliver en opgave for produktionsmedarbejdere i industrien, er det primært såkaldt firstmovers eller spydspidsvirksomheder på området, som indgår i analysen. Det betyder samtidig, at det primært er større virksomheder med et kendt fokus på miljø, genanvendelse mv, som indgår i undersøgelsen. Disse større virksomheder har ofte ressourcer til at professionalisere arbejdet omkring affaldshåndtering (herunder mindskning af spild mv), mens små og mellemstore virksomheder ofte vil have vanskeligheder ved at have egentlige afdelinger eller medarbejdere ansat til at udvikle særlige metoder til at arbejde med affald. SMV er antages ikke at have så omfattende erfaringer med affaldshåndtering, og da den danske industristruktur er præget af mange SMV er kan der være behov for at vurdere, hvordan behov blandt disse virksomheder kan dækkes. Valg af virksomheder og bortfald Lad det være sagt med det samme. Det har ikke været så let at få virksomhederne til at deltage i denne analyse, ej heller via kontakter gennem det faglige udvalgs organisationer. Begrundelser for ikke at deltage Virksomhederne har haft flere forskellige begrundelser for at sige nej tak til tilbuddet om at deltage i undersøgelsen. 12

14 Flere virksomheder henviser til den økonomiske krise og finder, at tidspunktet ikke er velegnet. De fremhæver, at problemstillingen både er interessant og relevant, men at de må prioritere deres ressourcer på en måde. der ikke gør det muligt at deltage i undersøgelsen. Andre virksomheder har peget på, at deres medarbejdere ikke har behov for særlige kompetencer for at kunne håndtere de affaldsstrømme, der er i virksomheden. Det kan også være, at de kompetencer, der er nødvendige, allerede er dækket af eksisterende kursustilbud, fx inden for genvindingsområdet. Enkelte virksomheder har desuden understreget, at de ikke ser det, vi fokuserer på, som affald, men som ressourcer af forskellig lødighed. Det er i overensstemmelse med denne analyses perspektiv, hvor affald ses ud fra et genanvendelses- og værdiperspektiv og i en bredere miljømæssig kontekst. Pointen synes dog klar i disse udsagn: affaldshåndtering må dybest set ses og analyseres i sin miljø- og arbejdsmæssige sammenhæng og ikke som et selvstændiggjort arbejds- og kompetenceområde. Interviewtemaer Virksomhedsbesøgene har haft fokus på nedenstående temaer: Temaer til interview ifm virksomhedsbesøg Virksomhedens kerneprodukter Virksomhedens produktion af affald Virksomhedens håndtering af affald Virksomhedens miljøpolitik Scenarie eller fremtidige planer om affald og affaldshåndtering Affaldshåndtering som arbejdsfunktion Krav til produktionsmedarbejderens kompetencer Eksisterende tiltag omkring uddannelse og læring Nye eller kommende behov for uddannelse og læring 13

15 Virksomheder der arbejder med affaldshåndtering I dette afsnit vil vi præsentere en virksomhed og dens arbejde med affaldshåndtering. Det er en virksomhed, der anskuer affald som en potentiel ressource og som systematisk har arbejdet med affaldshåndteringen gennem længere tid. Præsentationen trækker på vores desk research og på vores interview og besøg. Det er ikke en specifik virksomhed, men illustrerer en virksomhed, der har en udviklet tilgang til affaldshåndtering. Formålet med præsentationen er at give læseren et solidt grundlag for at forstå de jobprofiler med tilknytning til affaldshåndtering, som præsenteres i afsnittet 'Job og kompetenceprofiler i arbejdet med affaldshåndtering'. Affald er en ressource med en værdi Affald er værdifuldt det er noget alle arbejder med Fokus på råmaterialer At arbejde med affald Alle virksomheder har ressource- og materialestrømme, der gennem forskellige faser i flowet skifter mellem at være værdifulde og mindre værdifulde. Mange tænker på affald som et spildprodukt, som det er nødvendigt at skaffe sig af med 4. Historisk hænger det sammen med den måde, vi har anskuet naturens ressourcer på fra den tidlige industrialisering. Tidligere oplevede vi naturens ressourcer som uudtømmelige, ligesom spildprodukter ikke syntes at være et problem. Der var tilsyneladende plads nok til at skille sig af med affaldet. I dag er vi blevet bevidste om, at naturens ressourcer er knappe og at der er store udfordringer forbundet med at skille sig af med egentlig affald. Her er en virksomhed, der har en systematisk tilgang til affaldshåndtering: Velkommen til vores virksomhed. Vi betragter ikke affald som spildmateriale, men går ud fra, at affald altid også er en ressource. Vores ansvar er at forsøge at finde måder, hvorpå affald kan oparbejdes og indgå som råvare eller ressource i vores egen produktion. Hvis det ikke lykkes, prøver vi at finde et alternativ. At afsætte det spildmateriale som en ressource eller råvare, der kan indgå i en anden virksomheds produktion. Alle medarbejdere ved, at det er vores politik. Alle medarbejdere har en andel i og et ansvar for at økonomisere med ressourceanvendelsen, at reducere fejl, der skaber affald, at reducere spild osv. Faktisk kan man sige, at det er en del af fagligheden. Vores faglighed går ud på at få det bedste resultat ud af færrest mulige ressourcer. Det betyder også, at alle har fokus på at anvende mindst muligt råmateriale til fremstilling af produktet. Alle medarbejdere skal have 4 Den Danske Ordbog definerer affald som "materiale el. ting, som er smidt væk, kasseret el. udskilt pga. ringe (brugs)værdi". 14

16 en grundlæggende viden om enkeltdelenes betydning i de store flow i virksomheden. Dermed kan alle se betydningen af vores bestræbelser på at minimere. Derudover har vi en del medarbejdere, typisk faglærte, som skal holde sig opdateret på deres specialiserede område. Det er vigtigt for fortsat at være på kanten med den viden om materialer, forbrug, omkostningsreduktion osv., som de lærte på skolebænken og som vi har fortsat med at vedligeholde i mødet mellem praksis og skolearbejdet. Og ja, det er jo det samme som at sikre, at affald minimeres og helst helt afskaffes. Oplæring Fokus på kvalitet og affaldsstrømme Centrale medarbejdere med fokus på affald Alle introduceres til, hvordan vi håndterer affaldsstrømme, når de kommer på arbejdspladsen. Sidemandsoplæring er en vigtig del af dette. Men det er naturligvis en sidemandsoplæring i, hvordan disse strømme jo også er indskrevet i vores kvalitetssystem og er en del af vores standarder. I vores afdelinger er der medarbejdere, som har særlig fokus på miljø og arbejdsmiljø. De bidrager også til en kontinuerlig fokus på affaldsstrømmene og hjælper kollegaerne til at blive mere bevidste omkring spildreduktion og hvordan vi dermed kan reducere affaldsstrømmene. Der ligger også anvisninger på, hvordan vi sikrer, at det spild, der er, bliver sorteret mest korrekt, så vi på den måde kan lede en del af spildet direkte tilbage i produktionen. Noget spild har været igennem forarbejdningsprocesser, som gør, at det ikke umiddelbart kan gå ind i produktionen igen, men må igennem en oparbejdningsproces. Over tid har vi fundet en række forskellige løsninger, som gør, at vi har minimeret vores affald på den måde. Noget af det har vi kunnet gøre ved at indføre alternative produktionsmetoder. Det, som tidligere var affald, blev så pludselig en råvare igen. Andre strømme har vi ikke helt kunnet udvikle os ud af. Men så har vi fundet operatører, der betaler for affaldet og som kan oparbejde det til brug for andre. Før betalte vi jo for at komme af med det. Alt det er jo ikke noget, medarbejderne i bred forstand beskæftiger sig med. Men dét at være opmærksom på processerne er vigtigt. Og så er der nogle centrale medarbejdere, som spiller en rolle i affaldshåndtering. Dels har vi lagermedarbejdere, som sikrer den interne transport af affald. De har et godt kendskab til vores forskellige fraktioner og også til en del af de spildmaterialer, der eksisterer. Der er farlige stoffer, som forudsætter et godt kendskab til, hvordan de omgås. Der er også spildprodukter, som lagermedarbejdere registrerer, og de sikrer, at de spildprodukter, som kan genanvendes, kommer det rigtige sted hen. Lagermedarbejdere koordinerer dette med produktionsfolkene, der står for de arbejdsprocesser, hvori spildmaterialet kan genanvendes. Derudover har vi en medarbejder, der som sin primære arbejdsopgave skal udbrede kendskabet til og vedligeholde kvalitetssystemerne, samt opsamle og dele erfa- 15

17 ringer på tværs af afdelinger. En gang imellem har denne affaldskoordinator også kontakt med operatører, der henter affald og står for spildevand, og sommetider også med kommunen. Det er vores affaldskoordinator, som har været i produktionen med forskellige funktioner i mange år. Affaldskoordinatoren har været med til at udvikle vores systemer omkring affaldshåndtering og fået det kørt ind i vores standarder, så vejledninger fx er nemme at forstå. I dag bliver meget af systemvedligeholdelsen, fortolkningen af regler osv varetaget af mere administrative funktioner og af miljøafdelingen. Men vores affaldskoordinator deltager med henblik på at sikre, at fortolkningerne er i overensstemmelse med de faktiske forhold, der findes i vores produktionsafsnit. De bliver også sommetider involveret, når der indgås kontrakter med operatører et forhold som formelt varetages af vores indkøbsfunktion. Ikke alle virksomheder har særlige affaldsmedarbejdere Denne virksomhed er vældig optaget af at styre strømmene og har udviklet en systematisk og integreret tilgang. Organisatorisk har de udviklet systemer og har praksisser, som kan håndtere dette. Andre virksomheder finder det mindre relevant og har ikke særskilte funktioner. De vil ofte have én medarbejder eller har i videst muligt omfang søgt at indarbejde det i den måde, maskiner og teknologi er indrettet på. Typisk vil der være en ansvarlig funktionær i en miljøafdeling eller lignende og så vil der blive lagt op til, at den enkelte medarbejder som en integreret del af sin øvrige arbejdsfunktion overholder standarder og procedurer - herunder at placere affald på de korrekte steder. Som repræsentanter fra flere af denne type virksomheder har udtrykt det: Vores medarbejdere behøver ikke at skulle kunne noget særligt for at håndtere vores affald. Det er alt sammen i system. 16

18 Job- og kompetenceprofiler i arbejdet med affaldshåndtering I dette afsnit beskriver vi fire forskellige job- og kompetenceprofiler for produktionsmedarbejdere i industrivirksomheder, der enten producerer eller behandler affald. Jobprofilerne indeholder en beskrivelse af arbejdet med affaldshåndtering og dets organisering, mens kompetenceprofilerne indeholder de kompetencer inden for affaldshåndtering, som er knyttet til de enkelte jobprofiler. Arbejdet med affald er organiseret meget forskelligt på virksomhederne, og de arbejdsfunktioner, der knytter sig til arbejdet med affald, er væsensforskellige. I det følgende beskrives fire jobprofiler for produktionsmedarbejdere, der alle i forskellig udstrækning beskæftiger sig med affald. De fire nævnte profiler peger på en forskellig grad af kombination af produktionsopgaver og affaldshåndtering. Afhængig af denne kombination eller integration af arbejdsopgaver er der forskellig fokus på og krav til den enkelte medarbejders kompetencer. På den ene side har hver jobprofil sin kompetenceprofil, og på den anden side har kompetenceprofilerne en række fælles elementer. I dette afsnit vil vi både se på de enkelte jobprofilers kompetenceprofiler og til sidst kort se på mulige fælles, tværgående elementer. Taksonomi I beskrivelsen af kompetenceprofilerne benytter vi os af en opdeling i teknisk-faglige, almen-faglige og personlige kompetencer. I en AMU-sammenhæng er der fokus på det handlingsorienterede og der skelnes mellem praktisktekniske, teoretiske og praktisk-metodiske kvalifikationer 5. Det metodiske og teoretiske indgår i vores terminologi under de almen-faglige kompetencer, mens de personlige kompetencer er medtaget, fordi de i virksomhedernes optik spiller en betydelig rolle i form af adfærd og holdning til miljø generelt, herunder affaldshåndtering. 6 Hvordan de personlige kompetencer kan uddannelsesdækkes, er så en anden sag. Mens profil 1 har affaldshåndtering som et kerneområde, har profilerne 2-4 affaldshåndtering som et delområde inden for sit samlede kerneområde. I beskrivelsen af kompetenceprofilerne lægger vi primært vægt på de kompetencer, som er relevante i relation til affaldshåndtering. Det er altså ikke hele kompetenceprofilen, vi beskriver. 5 Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser. Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr s I analysen Jobprofiler og kvalifikationskrav inden for affaldsbranchen et jobprofilkatalog, Teknologisk Institut/Arbejdsliv 2004 samles almen-faglige og personlige kvalifikationer i samme kategori. 17

19 Profil 1: Medarbejder - affaldshåndtering som faglig kerne Affald som kerneområde Organisering miljøafdeling og i produktionen Samspil med interne og eksterne aktører Registrering Affaldssortering mv. Vedligeholdelse af styringssystemer Procesinnovation For denne profil er affaldshåndtering et kerneområde, i nogle tilfælde så specialiseret, at kun en enkelt eller et par medarbejdere i virksomheden udfører disse opgaver, der rummer elementer som affaldshåndtering, affaldssortering, intern transport, emballering og mærkning af affald, koordinering mellem forskellige afdelinger mhp udnyttelse af spild og genanvendelse, information og kommunikation om affaldshåndtering samt udvikling og vedligeholdelse af standarder og procedurer omkring affaldshåndtering. Medarbejderen arbejder i en større virksomhed, der har valgt, at affaldshåndtering er en særlig opgave for enkelte personer. Dette sikrer, at viden og ekspertise er placeret på nogle få personer, der har ansvaret for, at håndteringen af affaldet sker i overensstemmelse med eksisterende regler både hvad angår farligt affald, farlig transport og andet affald. Medarbejderen er typisk knyttet til en miljøafdeling og ledes af en miljøchef eller lignende. En del af medarbejderens dagligdag er dog fysisk placeret i produktionsafdelingerne. Medarbejderens hovedopgave er at håndtere affald og bidrage til at udvikle virksomhedens affaldsstyringssystem, herunder at kunne komme med ideer til sortering af særligt værdifuldt affald og udtænke praktiske løsninger på dette. Derfor er medarbejderen ofte en ildsjæl, der brænder for miljø og som kan se værdi og muligheder i en god forretning for affald frem for blot at tænke i bortskaffelse. Medarbejderen indgår i samspil med en række interne og eksterne aktører. Relationerne til transportører rækker fra selvstændigt at skulle emballere og mærke affald efter gældende regler til at sortere affald i emballage, som er mærket og opstillet af ekstern affaldsbehandler. Registrering af affaldstyper og mængder kan være en central del af opgaven, der dog i nogle tilfælde blot består i at udfylde eksisterende sedler, som sendes til et eksternt bureau. (Wastenet). Medarbejderen har ofte formelt ansvar for affaldssortering, håndtering, daglig kontakt med operatører, vedligeholdelse af systemer, der beskriver affaldsstrømme etc. Mærkningsordninger skal udvikles og vedligeholdes og alle affaldsstrømme beskrives i de relevante systemer, som virksomheden benytter sig af. Det kan både handle om iso-systemer, men kan også være virksomhedens erp-system, intranet, kvalitetsstyringssystem etc. I kontakten med de øvrige medarbejdere i produktionen og igennem kendskab til systemer mv vil medarbejderen være med til at støtte og somme tider gennemføre pro- 18

20 cesinnovationer inden for affaldshåndtering. En række af disse kan komme fra forbedringsforslag, andre fra denne medarbejders kontakt til eksterne aktører med viden inden for området. Udarbejdelse af standarder og vejledninger Information og kommunikation Prøvetagning Korrektion af affaldsstrømme De konkrete standarder kan fx indeholde en beskrivelse af mærkninger af og brug af containere og opsamlingsenheder, som gør det nemt for de øvrige medarbejdere at benytte disse. Funktionen indeholder også ofte en opgave med at informere og kommunikere (sælge) budskabet til de øvrige medarbejdere. Det kan fx ske ved at skabe indlysende anvendelsesmuligheder for de ovennævnte containere (for eksempel som en del af et Lean system). Det kan også handle om at deltage i afdelings- og teammøder mhp at sætte specifikke affaldsproblematikker på dagsordenen samt informere om regler og økonomiske incitamenter for reduktion af spild. Medarbejderen forestår eller organiserer prøvetagning af affaldsprodukter (af hensyn til miljøgodkendelseskrav) mhp at tjekke, om affaldet har de egenskaber, der er påkrævet i forhold til den fortsatte behandling (genanvendelse og forbrænding). Fokus er på at tjekke, om affald, men også råvarer, overholder det, der står i papirerne. Ligeledes kan funktionen indeholder specifikke funktioner, der sikrer korrektion af affald og råvarer mhp yderligere anvendelse. I nogle tilfælde vil spild-/affaldsmateriale kunne tilbageføres i produktionen i et bestemt blandingsforhold med de øvrige råvarer. For at dette kan ske, vil det ofte være påkrævet at have en systematisk beskrivelse af spild-/affaldsmaterialets egenskaber, som gør det muligt at planlægge og koordinere de konkrete processer, der skal føre materialet ind i produktionsflowet igen. Medarbejderen vil i nogle tilfælde bl.a. afhængig af størrelsen af virksomheden selv forestå dette. På større virksomheder vil det primært bestå i at få beskrevet processerne i vejledninger og standarder. Profil 1: Medarbejder affaldshåndtering som faglig kerne Faglig kerne: Affaldshåndtering - Håndtering af affald i produktionen - Spildreduktion og genanvendelse - Sortering af restprodukter - Emballering og mærkning - (Intern) transport af affald - Koordinering af forskellige afdelinger mhp udnyttelse af spild og genanvendelse - Information og kommunikation om affald - Udvikling og vedligeholdelse af standarder og procedurer Denne profils kompetencer på affaldsområdet er kernekompetencer i jobprofilen. Kompetencerne omfatter affaldshåndtering, sortering, klargøring til transport og emballering og mærkning af affald. 19

21 Teknisk-faglige kompetencer Almen-faglige kompetencer Personlige kompetencer Have fornemmelse for materialet og kunne bruge sin syns-/lugtesans i forhold til (farligt) affald. Intern transport af forskellige typer af affald og emballage. Sortere affald i fraktioner, især kunne skelne farligt affald fra andre affaldstyper. Klargøre affald og emballage til transport. Kunne udtage prøver af affald og sende dem til laboratorium. Skal have kendskab til farligt affald og hvordan det håndteres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Skal kunne læse mærkning på affald og kunne skelne mellem farligt og andet affald (kende ADR koder eller andre angivelser af affaldsfraktioner). Have kendskab til farligt affald, kende forskellige fraktioner af affald. Have indsigt i organisk eller uorganisk kemi i relation til farligt affald. Kende værdien af råvarer, der indgår i rest og spildprodukter mhp værdisættelse af genanvendelse eller yderligere sortering af affald. Have kendskab til love og bekendtgørelser omkring affaldshåndtering. Kende miljø- og sikkerhedsregler ifm håndtering af farligt affald. Gennemføre eller understøtte procesinnovation inden for affaldshåndtering. Kunne foretage indberetning af affaldsfraktioner og mængder i interne eller eksterne systemer. Have viden om virksomhedens HSE. Have kommunikative og formidlingsmæssige kompetencer. Have logistikforståelse og forståelse af flow i produktionsprocesserne. Inddatere og vedligeholde systemer til beskrivelse af affaldshåndtering. Kunne anvende virksomhedens IT-systemer. Kunne formidle viden og gennemføre en instruktion af produktionsmedarbejdere om affaldshåndtering. Være god til at samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Kunne tage selvstændige initiativer. Være udadvendt. 20

22 Profil 2: Lagermedarbejder - affaldshåndtering som delopgave Affaldshåndtering som delopgave Lagermedarbejder med delopgave Anvendelse af maskiner til intern transport Ansvarlige for affaldshus Prøvetagning og blanding mhp videre anvendelse sortering og neddeling For denne profil er affaldshåndtering en delopgave og den rummer primært opgaver, der er knyttet til intern transport og evt emballering og mærkning af affald. Affaldet håndteres og sorteres af andre medarbejdere i virksomheden, fx en medarbejder med profil 1. Kompetenceprofilen dækker også medarbejdere, der håndterer modtagelse af affald og intern transport på virksomheder, der behandler affald. I denne gruppe indgår medarbejdere, som arbejder med specielle funktioner, der involverer håndtering af specifikke affaldsfraktioner, fx kemikalier, farligt gods etc. Det vil ofte være en truckfører, som forestår ressource- og materialestrømmene i virksomheden i det omfang, at de ikke er et led i selve produktionsflowet. Det kan for eksempel være at fjerne spild og affald og sørge for, at det bliver transporteret korrekte steder hen på virksomhedens anlæg, hvor affaldet sorteres i fraktioner. Det kan også være modtagelse af råvarer, som udpakkes. Her skal emballage ofte sorteres med henblik på genanvendelse. I mange tilfælde vil medarbejderen have specifikke lovbaserede kurser. Arbejdet udføres både ude og inde og medarbejderen skal kunne føre truck, gummiged, kran i henhold til gældende sikkerhedsregler. Medarbejderen kan i enkelte tilfælde have ansvaret for et eventuelt affaldshus eller en affalds ø, steder hvor affaldet opbevares, før det genanvendes eller sendes videre ud af virksomheden, og dermed ansvaret for en begrænset del af affaldshåndtering og behandling. Arbejdet kan også bestå i prøvetagning ved hjælp af forskellige redskaber (fx ph-målinger) og at sende prøver til teknikere i fx et laboratorium, der modtager prøver og sender prøvesvar tilbage, eller via egne målinger og vurderinger. Ud fra sådanne prøvesvar kan det være en opgave at skulle supplere eller blande affald og råmateriale eller tilsætte tilsætningsstoffer, der sikrer de rigtige kvalitetsparametre til den videre anvendelse/behandling (fx for at sikre en brandværdi eller kvalitetsstandarder). En opgave kan også bestå i at omlaste fra en slags emballage til en anden og at foretage en vis sortering eller neddeling, således at affaldet findes i passende mængder inden for de pågældende fraktioner. Opgaven kan også være at betjene visse maskiner, der anvendes til tømning af tromletømningsanlæg eller lignende blandingsanlæg. Sikkerhed og værnemidler Det er vigtigt, at medarbejderen kender til brugen af forskellige værnemidler mhp at skabe størst mulig sikkerhed i arbejdet. 21

23 Profil 2: Lagermedarbejder affaldshåndtering som delopgave Faglig kerne: Lagerarbejde - Håndtering og transport af råvarer, affald mv Delopgaver - affald - Håndtering af affald i produktionen - Sortering af restprodukter - (Intern) transport af affald - Emballering og mærkning Denne profils kompetencer på affaldsområdet er en delmængde af kompetencerne for profil 1. Vægten ligger på transport og placeringen i et lager eller andre områder hvor medarbejderen modtager, transporterer og afsender affald, råvarer og færdige produkter. Teknisk-faglige kompetencer Almen-faglige kompetencer Personlige kompetencer Have fornemmelse for materialet og kunne bruge sin syns-/lugtesans i forhold til (farligt) affald. Sortere affald i fraktioner, især kunne skelne farligt affald fra andre affaldstyper. Intern transport af forskellige typer af affald og emballage. Kunne betjene vejesystemer. Kunne udtage prøver af affald. Skal have kendskab til farligt affald og hvordan det håndteres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Skal kunne læse mærkning på affald og kunne skelne mellem farligt og andet affald (kende ADR koder eller andre angivelser af affaldsfraktioner). Kunne føre en truck, kran, gummiged. Kunne logistik. Have kendskab til kemikalier. Skal kende til virksomhedens interne miljøsystem for at kunne registrere art og indhold af affald. Have materialeforståelse og kunne se og måle kvaliteten af materialer samt foretage fejlfinding. Kunne anvende virksomhedens IT-systemer. Kunne samarbejde med interne og eksterne aktører. Kunne tænke selv og selv tage nødvendige initiativer. 22

24 Profil 3: Produktionsmedarbejder - bindeled mellem produktion og affaldshåndtering Bindeled Medarbejderen arbejder i produktionen på større virksomheder. Størrelsen af virksomheden og den kompleksitet, som følger mht organisering af produktionen gør det hensigtsmæssigt at have et bindeled mellem den affaldsansvarlige og de øvrige medarbejdere. En del af denne funktion vil være at understøtte den eller de produktionsmedarbejdere, som er beskrevet i profil 1. Affaldet ikke kerneopgave, men integreret Affaldshåndtering er ikke en kerneopgave, men vil være en integreret opgave i arbejdet med at optimere produktionen. Det centrale i funktionen, når vi ser specifikt på affaldshåndtering, er at deltage i forbedringer af virksomhedens system til håndtering af affald, og at formidle dette system og skabe kendskab blandt kollegaerne til, hvorfor det er vigtigt for virksomheden. Det vil typisk være rollen som ambassadør eller ildsjæl omkring procesoptimering, vedligeholdelse, spildreduktion og udbredelse af kendskab til standardiseringssystem. Det kan også være i rollen som sikkerhedsrepræsentant, deltager i tavlemøder i Lean-processer, forbedringsprocesser etc. Procesforståelse - anvendt i praksis Audits Identificere uhensigtsmæssigheder Koordinerende gruppe Medarbejderen skal have en udviklet forståelse for den samlede produktionsproces og for de strømme, der er i virksomheden. Forståelsen kommer til udtryk gennem evnen til at analysere og identificere processerne. Forståelsen kommer også til udtryk ved, at medarbejderen kan omsætte analyser af fejl, optimering mv. til vejledning og procedurer, som formidles til de øvrige medarbejdere. Den praktiske analyse gennemføres ofte i samarbejde med andre. Det kan fx være på interne audits af produktionsprocesserne. Her vil der også være fokus på produktionsprocessernes affaldsstrømme, og medarbejderen vil bidrage med at analysere og oversætte de problemstillinger, der kan være med en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktionsprocessen, der kan afstedkomme unødigt spild og affaldsstrømme. Det kan også være ved at identificere uhensigtsmæssig anvendelse af det allerede eksisterende system til sortering og fraktionering af affaldsstrømme, som i det tilfælde er med til at skabe affaldsstrømme, som ved en anden tilrettelæggelse vil kunne minimeres eller finde anvendelse et andet sted. Medarbejderen indgår i en koordinerende gruppe som bindeleddet til den øvrige produktion. Medarbejderen har dermed ikke ansvaret for gruppens arbejde, men bidrager med viden om produktionsprocesserne og med at føre den koordinerende gruppes viden tilbage i eget produktionsområde. 23

25 Fokus på optimering..og implementering Den koordinerende gruppe skaber fokus på de optimeringsmuligheder, der måtte være herunder reduktion af affaldsstrømme. Gruppen skal også sikre implementering af de procedurer, standarder og retningslinjer, som indføres på baggrund af kvalitetssystemer, reguleringer, standarder, sikkerhedsbestemmelser mv. Gruppens rolle er dermed også at støtte medarbejderen med profil 3, så denne medarbejder kan være med til at sætte fokus på affaldshåndtering, produktionsoptimering etc i den daglige produktion. Derfor er der brug for, at medarbejderen er god til at kommunikere til og vejlede sine kolleger... og bred miljøforståelse Medarbejderen skal altså have en slags sælger-rolle. Medarbejderen vil ofte have en ildsjæl- eller ambassadørrolle inden for en bredere miljøforståelse, men kan også have særlig fokus på sikkerhed, procesoptimering etc. Profil 3: Produktionsmedarbejder bindeled mellem produktion og affaldshåndtering Faglig kerne: Produktion - Håndtering og transport af råvarer, affald mv Delopgaver affald - Affaldshåndtering bindeled til - Affaldssortering - Procesforståelse - Vejledning af kolleger P r o d u k t i o n Produktionsmedarbejderen i denne jobprofil forener kompetencer fra udførelsen af kerneopgaven med kompetencer, der er knyttet til opgaven som bindeled. Teknisk-faglige kompetencer Almen-faglige kompetencer Have forståelse for virksomhedens strømme (ressource, materiale, råvare, affald, værdi). Have god praktisk forståelse for koblingen mellem teknik (maskiner og værktøjer) og materialer mhp at anvende forståelsen af virksomhedens strømme til fx praktiske forbedringsforslag. Kunne deltage i gennemgang af produktionen mhp analyse, fx i interne audits. Kunne give vejledning til kolleger ud fra læring fra audit. Kunne koordinere med affaldsansvarlig, herunder evt. deltage i koordinerende gruppe omkring affaldshåndtering. Have kendskab til affaldshåndtering og sortering. Have procesforståelse generel spild- og affaldsforståelse. Kunne oversætte og fortolke regler og vejledninger (sikkerhedsforskrifter mv) til praktiske retningslinjer og procedurer. Have kendskab til virksomhedens standardiseringssystemer. Kunne formidle og kommunikere med alle niveauer i virksomheden. 24