UDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus

Transkript

1 UDDANNELSESPROGRAM Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling Roskilde Sygehus

2 Kære kollega. Velkommen til Børneafdelingen. Vi håber, at du vil blive glad for at være i afdelingen og at du må få et godt udbytte af din ansættelses her. Dette er Børneafdelingens uddannelsesprogram for læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok). Uddannelsesprogrammet er en del af din uddannelsesportefølje. Du og din vejleder skal afholde introduktionssamtale og lægge en uddannelsesplan for dit forløb her. Det tilstræbes, at samtalen finder sted indenfor 2 uger efter, du er startet her. Kopi af uddannelsesplanen skal afleveres til den uddannelsesansvarlige overlæge inden for 4 uger. Et uddannelsesforløb som dette har mange facetter og kræver motivation og en stor arbejdsindsats så god arbejdslyst og god fornøjelse. Med venlig hilsen Lene Lavard Ledende overlæge

3 Marts 2010 UDDANNELSESPROGRAM FOR PÆDIATRISK AFDELING, ROSKILDE SYGEHUS Læger i hoveduddannelses indenfor almen medicin har ½ år på børneafdelingen, hvor visse kompetencer skal opnås. Nedenfor er disse anført, inklusiv hvordan disse kan opnås. Der udleveres tillige en lommeudgave af disse mål samt enkelte af de pædiatriske kompetencekort, som kan bruges til mere struktureret læring under opholdet her i pædiatrisk afdeling. Mål 92: Truede/ Risiko børn Kirsten Moesgård, som er Pædiatrisk afdelings psykolog, er involveret i alle komplicerede mor/far/barn forløb, hvorfor det kan anbefales at koble sig på hende i sådanne sager. Derudover er det en fordel fra ansættelsesstart at alliere sig med socialrådgiveren (Birgit Barnes) og bede hende involvere dig i særlige sociale problemstillinger mhp at kende til håndteringen af sådanne. Der er jævnligt indlagt børn i afdelingen, som må betegnes som værende truede/risikobørn gå om muligt stuegang på disse og find ud af, hvilke hjælpeforanstaltninger, der kan og bør iværksættes og hvorledes (fx ved brug af psykolog og socialrådgiver). Mål 93: Dårlig trivsel Der kommer mange spædbørn med dårlig trivsel gennem børnemodtagelsen, og ofte handler det blot om selve ammesituationen. Det kan imidlertid være infektioner eller pylorusstenose, hvilket er vigtigt at kunne skelne. Derfor er funktionen i BMT god til at få erfaring indenfor dette område. Til ambulatoriet henvises mange børn med forskellige vækstproblemer, og der udføres i dagafsnittet C30 stimulationstest. Ved overlæge Kjeld Gade eller afdelingslæge Brigitte Scherling kan man få gennemgået, hvornår der i almen praksis skal reageres på og udredes for vækstproblematikker. Det tilstræbes, at uddannelsessøgende varetager superviserede forløb med såvel indlagte som ambulante patienter med dårlig trivsel Brug evt. strukturel kollegial bedømmelse, kort 1. Mål 95: Ortopædiske klager. Mht. ortopædiske kompetencer vil det være en fordel en ½ dag at koble sig på en af børnefysioterapeuterne (fx Kirsten Dennis), da de har mange børn med diverse motoriske problemer mellem hænderne, som man med fordel kan kende til i almen praksis. Det kan være ½ uddannelsesdag, f. eks en eftermiddag efter stuegang. Husk at få det skrevet ind i din individuelle uddannelsesplan

4 Mål 96: Det nyfødte barn Man bliver som pædiatrisk forvagt kaldt til alle potentielt komplicerede fødsler på fødegangen samt til alle akutte sectio er, hvorfor der er stor mulighed for at foretage børneundersøgelser. Det skal gøres hver gang, og bliv gerne de første par gange superviseret af din bagvagt. Vær her opmærksom på, hvad der særligt skal reageres på. Der er i vagten tillige kald til barselgangen ved nyfødte, der kræver særlig opmærksomhed, fx ved hyperbilirubinæmi, medfødte misdannelser, mistanke om hofteklik. Gå gerne med bagvagten på G75 (barselgangen), når denne går stuegang der. I ambulatoriet henvises også en del børn med medfødte misdannelser til reservelægeambulatoriet, som f.eks. retentio tetis, lille fontanelle, aurikulære vedhæng, hæmangiomer mm. Mål 98: Luftveje og thorax I børnemodtagelsen kommer mange børn med symptomer fra luftvejene og thorax, særlig i efterårs/vinter månederne, hvorfor du hurtigt bliver bekendt med de forskellige typer af almindelige luftvejslidelser. Her er det vigtigt at lære at skelne, hvornår blodprøver og rtg af thorax er indiceret og hvornår man undlader dette. Reservelæge-ambulatoriet indeholder rigtig mange astmakontroller. Lungefunktionsundersøgelse (LFU) udføres af ambulatorie-sygeplejersken, inden pt. kommer ind til lægen. Det anbefales at gå med mhp at lære, hvorledes LFU udføres og sæt dig ind i tolkningen heraf. Priktest og allergiprovokationstest udføres i C30; gå også med og se disse undersøgelser. Der findes en national klaringsrapport om allergiudredning på Afdelingslæge Stig Winter-Jensen er afdelingens ekspert i hjertemislyde. Gå med ham ½ dag i ambulatoriet, f.eks. en eftermiddag efter stuegang. Én gang månedligt kommer der en børnekardiolog fra RH og foretager ekkokardiografi i børneambulatoriet. Forhør dig, om hvilke patienter, der kan henvises til ham. Brug evt. struktureret kollegial bedømmelse kort 2. Mål 99: Livstruende tilstande Det anbefales, at du har sat dig ind i afdelingens instruks ang. livstruende tilstande inden din første vagt. I introduktionsugen vil du komme til hjertestopsundervisning samt eventuelt et simulationskursus, som prøver at forberede dig på én eller flere af disse tilstande. I dagtiden har du altid mulighed for at tilkalde din bagvagt, hvis du venter ét svært dårligt barn, ligesom du også har mulighed for at kontakte bagvagten telefonisk på forhånd, for at få lagt en slagplan. Alle bagvagterne har ½ times tilkald og kommer selvfølgelig, hvis du er utryg ved situationen. Prøv så hurtigt som muligt at lumbalpunktere, da det kan blive aktuelt at skulle gøre det akut i vagten. Planlagte lumbalpunkturer foregår som oftest i rus på operationsgangen i dagtiden, og man skal bare melde sig til at udføre den. Brug evt. struktureret kollegial bedømmelse kort 3. Mål 101: Genetik og kromosomer Der ses en del børn i børneambulatoriet med genetiske sygdomme. Prøv eventuelt at følge med i en af speciallægernes ambulatorium en eftermiddag.

5 Mål 103: Det blege, trætte barn Udredning foregår primært i børneambulatoriet i såvel speciallæge- som reservelægeambulatoriet. Mål 104: Det febrile barn Er en stor del af det akutte arbejde i børnemodtagelsen. Ses tillige i børneambulatoriet ved recidiverende eller kroniske febertilstande evt betinget af immundefekt (fx MBL mangel) eller (sjældent) som led i maligne tilstande. 105: Kramper og CNS Børn med hovedpine/migræne samt børn med kramper/epilepsi og psykomotorisk forstyrrelser følges primært i neuropædiatrisk ambulatorium., men kan også forekomme på 1.reservelæge eller reservelægelisten (fx som nyhenviste). Disse børn (særligt feberkrampebørnene) ses desuden relativt hyppigt i børnemodtagelsen. Sæt dig ind i afdelingens instruks for udredning af disse.