Hvad hæmmer og fremmer spredning af offentlig innovation?
|
|
- Flemming Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad hæmmer og fremmer spredning af offentlig innovation? Foto: Johnny Wichmann. Analyse: Erfaringer fra den succesfulde spredning af projektet Cykling uden alder'. Af professor Jacob Torfing, Roskilde Universitet. Skrevet til og udgivet af Center for Offentlig Innovation. Øget fokus på offentlig innovationsspredning Der er et stort behov for at skabe innovation i den offentlige sektor, som er fanget i et krydspres mellem på den ene side borgernes voksende forventninger til kvaliteten af den offentlige service og evnen til at løse komplekse samfundsproblemer og på den anden side de knappe offentlige ressourcer, som er et resultat af økonomisk krise, demografiske og udgiftsmæssige pres og politiske ønsker om nulvækst. Der udfoldes store bestræbelser på at skabe offentlig innovation i kommuner, regioner og offentlige styrelser, og det er både godt og vigtigt. Der er imidlertid stadig en stor opgave med at få spredt offentlige innovationer inden for den offentlig sektor, så borgerne i Ribe og Ringsted kan nyde godt af de samme forbedringer som borgerne i Randers. Vi ved faktisk ikke særlig meget om, hvad der hæmmer og fremmer innovationsspredning i den offentlige sektor. De klassiske
2 studier af innovationsspredning (Rogers, 1962) har mest fokuseret på spredning af innovation i den private sektor, og selvom der de senere år er kommet mere fokus på offentlig innovationsspredning (Greenhalgh m.fl., 2004), så er der stort set ikke nogen danske studier, der har undersøgt, hvad der skal til for at innovative løsninger spredes på tværs af kommuner, regioner og offentlige styrelser. Det har to spændende bachelorprojekter fra Roskilde Universitet, der er udarbejdet i samarbejde med undertegnede og Center for Offentlig Innovation, nu forsøgt at råde bod på. I det følgende redegøres for hovedresultaterne af bachelorprojekternes casestudie af Cykling uden alder (CUA), som er et enestående eksempel på en succesfuld innovationsspredning. Artiklen vil indledningsvist definere innovation og innovationsspredning, og derefter opregne en række gode grunde til at sætte turbo på offentlig innovationsspredning. Efter en kort oversigt over innovationsforskningens teoretiske antagelser om innovationsspredning præsenteres de empiriske resultater, inden afslutningen reflekterer over, hvad vi kan lære af casestudiet af CUA. Hvad er innovation og innovationsspredning? Innovation kan defineres som udviklingen og realiseringen af nye, kreative ideer, der fører til et brud med gængs praksis og vante forestillinger (Hartley, Sørensen og Torfing, 2013). Innovationsskabelse er ofte motiveret af ønsket om at løse et problem, indfri en bestemt ambition eller forbedre en eksisterende praksis, men det er dog ikke altid, at innovative løsninger vurderes som værende positive og ønskværdige. Nogle innovationer opfattes således som forringelser eller tilbageskridt, enten fordi de mislykkes, eller også fordi de har nogle utilsigtede negative effekter, der overskygger gevinsterne. Innovation indebærer en trinvis forandring, og denne kan enten skabes gennem en kreativ proces, der designer en ny og anderledes løsning, eller gennem en imitationsproces, hvor succesfulde innovationer fra et andet land eller en anden sektor eller organisation kopieres. Det er således ifølge innovationsforskningen ikke afgørende, om en innovation er et resultat af en opfindelse eller en kopiering. Så længe noget er nyt og anderledes i den kontekst, hvor det implementeres, er der for så vidt tale om en innovation. Det betyder, at innovationsspredning også fører til innovation. Hvis en kommune kigger over hegnet til nabokommunen og stjæler en ny policy, service eller organisationsform, så skaber det lige så meget innovation, som hvis kommunen selv havde opfundet den. Selvom innovationsspredning fører til innovation, så betyder det ikke, at man skal opgive at skelne mellem innovation og innovationsspredning. For man kan jo altså ikke sprede innovative løsninger, hvis de ikke allerede er blevet udviklet. Eller sagt på en anden måde: man kan ikke blive second mover, hvis der ikke i forvejen eksisterer en first mover. Når det er sagt, er det dog samtidig vigtigt at advare mod et alt for lineært og mekanisk begreb om innovationsspredning. Det er således yderst sjældent, at second movers mekanisk kopierer en innovativ løsning uden at oversætte, tilpasse og forandre den i et eller andet omfang, så den kan fungere i den nye kontekst. Innovationsspredning foregår ikke ved at trykke på copy and paste, men indebærer en bevidst omformning af den innovative løsning. Denne innovative løsning innoveres således ofte delvist igen, når den spredes fra en kontekst eller organisation til en anden. Der skelnes her mellem innovationens hårde kerne, som er forholdsvis fast og stabil, og den bløde skal, som i højere grad gøres til genstand for forskellige forsøg på at foretage en oversættelse og tilpasning.
3 Hvorfor er innovationsspredning vigtig? Innovationsspredning er mindst lige så vigtig som opfindelsen af nye innovative løsninger. Hvis innovationer ikke spredes ud over den lokale kontekst, hvori de er undfanget, så vil den samlede nyttevirkning være begrænset. Mange menneskeliv gik således tabt på grund af den langsommelige spredning af kuren mod skørbug blandt sømænd, som først blev generelt anvendt af den britiske flåde mere end hundrede år efter, at den var opfundet. Vigtigheden af at sprede innovation betyder dog ikke, at alle innovationer partout skal og kan spredes til hele verden. Der er dog god grund til at sprede innovationer, der skaber positive resultater, og som kan bringes til at fungere i andre kontekster, end den hvori de er skabt. Der er mange gode grunde til, at innovationsspredning i den offentlige sektor er særlig vigtig. For det første sparer offentlige organisationer en masse udviklingsomkostninger ved at stjæle med stolthed, samtidig med at de altså får hele gevinsten ved innovationen. For det andet er det lettere at undgå alle begynderfejlene, når man adopterer andre organisationers velafprøvede innovationer. For det tredje er det ofte lettere at sikre politisk opbakning til innovative tiltag, hvis man kan referere til andres positive erfaringer med de innovative tiltag. Det øger sikkerheden. Vigtigheden af offentlig innovationsspredning matches heldigvis af tilstedeværelsen af nogle særligt gunstige betingelser for innovationsspredning i den offentlige sektor, som skyldes, at offentlige organisationer ikke konkurrerer med hinanden på et marked, hvor det gælder om at beskytte sine innovationer mod kopiering ved hjælp af patenter og en hær af advokater. Offentlige organisationer konkurrerer højst om den prestige, som det giver at være first mover på et område. De udveksler således gerne ideer med hinanden, hvilket er godt for de medarbejdere, borgere og virksomheder, der nyder fordel af spredningen af innovative løsninger. Det ville imidlertid være forkert at efterlade et billede af, at innovationsspredning er uden forhindringer. Sådan forholder det sig bestemt ikke. Innovationsspredning er en kompleks og sammensat proces, hvor der undervejs er store risici for, at processen afspores, og den potentielle adopter beslutter sig for ikke at gå videre med adoptionen af den innovative løsning (Rogers, 1962). De, der aktivt efterspørger nye og innovative løsninger, eller kunne være interesseret i sådanne løsninger, får måske ikke øje på de innovative løsninger i de komplekse informationsstrømme, der skyller hen over dem, og hvis de endelig får øje på dem, så forstår de måske ikke, hvad innovationen går ud på, og hvordan den kan anvendes i deres egen kontekst. Hvis de når så langt som til at overveje adoptionen af en innovativ løsning, kan det være, de ikke lader sig overtale, fordi der er noget ved innovationen, som de ikke bryder sig om, eller er usikre overfor. Måske bliver de selv overtalt til at prøve at kopiere en innovativ løsning, men mangler held til at overtale deres kollegaer, samt de politiske og administrative ledere, der skal give grønt lys. Hvis der viser sig at være opbakning til at adoptere og tilpasse den innovative løsning, så kan implementeringen efterfølgende strande på manglen på ressourcer og kompetencer. Endelig kan negative resultatmålinger umiddelbart efter implementeringen få beslutningstagerne til at slå bak og skrinlægge innovative tiltag, før deres fulde potentiale er blevet udfoldet i praksis. Når man samlet set kigger på alle de led, hvor det kan gå galt undervejs i en innovationsspredningsproces, kan det næsten være svært at forstå, at det rent faktisk lykkes at sprede innovative løsninger i den offentlige sektor. Men det gør det heldigvis ofte. Lad os prøve at kigge nærmere på de faktorer, der er afgørende for succesfuld innovationsspredning. Hvilke faktorer er afgørende for om offentlig innovation spredes? Innovationsspredning er i forskningen blevet analyseret som en kommunikationsproces. Der er nogen, der over større eller mindre afstande og via forskellige kanaler kommunikerer noget til nogle andre, som derefter kommunikerer med
4 deres nærmeste omgivelser, om hvorvidt og evt. hvordan de skal adoptere en udefrakommende innovation, som undertiden kombineres med egne innovative ideer og tiltag. Forskningen peger i forlængelse heraf på, at innovationsspredning er betinget af bestemte egenskaber ved selve innovationen og den måde, den opfattes (budskabet), innovationssprederen (afsenderen), innovationsspredningsprocessen (kommunikationskanalen), innovationsadopteren (modtageren) og dennes organisation og omgivelser (receptionsbetingelserne). Forskningen i innovationsspredning inden for den offentlige sektor er således struktureret omkring seks grundlæggende hypoteser (se Greenhalgh m.fl., 2004): Egenskaber ved innovationen: Hvis innovationen opleves som fordelagtig; videnskabelig veldokumenteret med hensyn til sine effekter; simpel, forståelig og ligetil; moderigtig og i samklang med eksisterende tiltag; mulig at afprøve, tilpasse og implementere gradvist; rimelig sikker og uden store transaktionsomkostninger; og i overensstemmelse med organisationens værdier og normer, vil der alt andet lige være gode chancer for succesfuld innovationsspredning. Egenskaber ved innovationssprederen: Hvis innovationssprederen har et stort socialt og/eller professionelt netværk, en bevidst strategi for innovationsspredning og desuden er kendetegnet ved en høj grad af engagement, troværdighed og bruger-orientering, vil der alt andet lige være gode betingelser for succesfuld innovationsspredning. Egenskaber ved innovationsspredningsprocessen: Hvis skriftlig og elektronisk kontakt mellem udbydere og efterspørgere af innovative løsninger suppleres af mundtlige og helst også ansigt-til-ansigt møder, som muliggør spredning af tavs viden om hvordan forskellige implementeringsproblemer overvindes, og hvis spredningen sker gennem et diamantformet netværk, hvor alle kontakter hinanden på kryds og tværs og dermed sikrer redundans, så vil der alt andet lige sikres gode muligheder for succesfuld innovationsspredning. Egenskaber ved innovationsadopteren: Hvis den potentielle adopter er kompetent, risikovillig og aktivt søger nye og innovative løsninger, vil der alt andet lige være gode muligheder for succesfuld innovationsspredning. Egenskaber ved innovationsadopterens organisation: Hvis adopterens organisation har et strategisk fokus på innovation, har ledige ressourcer og er funktionelt differentieret i professionelle enheder med decentral beslutningskompetence, så vil der alt andet lige være gode chancer for succesfuld innovationsspredning. Egenskaber ved innovationsadopterens omgivelser: Hvis adopterorganisationens tætte og sammenlignelige samarbejdspartnere (fx nabokommunerne) har taget den innovative løsning til sig, vil det alt andet lige være sandsynligt, at der skabes en succesfuld innovationsspredning. Hypoteserne angiver en række egenskaber og faktorer, der hver i sær og alt andet lige vil fremme innovationsspredning. I praksis vil flere af disse faktorer virke i et tæt samspil med hinanden, og forskellige konstellationer af faktorer kan vise sig at være mere eller mindre effektive med henblik på at sikre succesfuld spredning af innovative løsninger. I det empiriske casestudie, som vi nu skal se nærmere på, er hypoteserne dog afprøvet enkeltvis for at finde ud af, om de har relevans i en dansk sammenhæng. Resultaterne fra casestudiet af CUA Cykling uden alder (CUA) er et innovativt projekt, hvor frivillige såkaldte piloter organiseret i et lokalt netværk tilbyder at køre ældre plejehjemsbeboere rundt i lokalområdet i en af kommunen indkøbt rickshaw. De ældre får øget mobilitet og
5 livskvalitet, og får mulighed for at knytte nye venskaber på tværs af generationer. De frivillige får til gengæld frisk luft og motion, et indblik i de ældres livshistorie og følelsen af at gøre noget meningsfyldt som en del af et socialt fællesskab. CUA startede i 2013 på initiativ af den sociale entreprenør Ole Kassow og i samarbejde med et lokalt plejehjem og en medarbejder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. I forsommeren 2015 har CUA spredt sig til 30 kommuner, der har fuldt medlemskab af det nationale CUA-netværk, og yderligere 13 kommuner som også har CUA uden at være medlem af netværket. Derudover er der oprettet CUA-afdelinger i 18 byer i 10 lande rundt omkring i verden, og et globalt CUA-netværk er ved at blive etableret. Der er altså tale om en uhyre vellykket innovationsspredning både i tempo og omfang. Spørgsmålet er, hvordan denne meget succesfulde innovationsspredning kan forklares. De to bachelorprojekter fra Roskilde Universitet (Larsen, Østergaard og Nolsøe, 2015; Jørgensen, Hansen og Lauesen, 2015) har både interviewet og lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt adopterne i de 25 kommuner, som i starten af februar 2015 havde taget CUA til sig, og var en del af det nationale CUA-netværk. De har også interviewet initiativtagerne til CUA, som også arbejder aktivt på at udbrede CUA. Datamaterialet gør det muligt at belyse, om de traditionelle, teoretisk forankrede forklaringer på succesfuld innovationsspredning holder vand i forhold til CUA. Den første hypotese om betydningen af innovationens forskellige egenskaber kan ikke afvises på det foreliggende grundlag. Tværtimod synes den at have en forholdsvis stor forklaringskraft. Næsten alle adopterne fortæller således, at CUA giver en ny og rigtig god oplevelse til de ældre, og 86 % er enige eller delvist enige i at CUA er let at gå til rent implementeringsmæssigt, og den kvalitative begrundelse er ofte, at kommunerne nærmest tilbydes en pakkeløsning, hvor der er tænkt på det hele. Interviewene giver også flere eksempler på adoptere, der mener, at CUA er en succes, som man gerne vil være med i og have del af. CUA er blevet en kommunal modebølge, som river flere og flere med. Muligheden for at afprøve den innovative ide i praksis har dog kun haft betydning i lidt under halvdelen af kommunerne, hvilket dog mest af alt vidner om innovationens lave kompleksitetsgrad. Kommunerne vurderer, at der kun i begrænset omfang har været barrierer for implementeringen af CUA. CUA-netværket har da bestemt også gjort meget for at minimere transaktionsomkostningerne, bl.a. ved at udvikle et online booking system, tilbyde en forsikring for både ældre, cykler og piloter, og lave lokale opstartsarrangementer for at skabe interesse og skaffe frivillige. Hvis afprøvning af CUA var mindre vigtig for adopterne, så siger hovedparten af dem til gengæld, at der var behov for at tilpasse CUA til kommunens behov, og at det var nemt at gøre. Sidst men ikke mindst mener mange af adopterne, at de havde stor betydning, at den innovative løsning var i overensstemmelse med det nye fokus på de ældres livskvalitet og med det forvaltningsmæssige fokus på innovation. De spredningsbefordrende egenskaber ved innovationen genfindes således i vid udstrækning i CUA. Det eneste punkt, hvor hypotesen om innovationsegenskabernes betydning ikke understøttes, er i forhold til den videnskabelige dokumentation af effekten. Der har været forskellige beretninger om, hvordan ældre med demens får det bedre af at blive cyklet tilbage til velkendte kvarter og se deres gamle bolig igen, men der er ikke videnskabelig evidens for effekten. Det betyder tilsyneladende ikke noget for spredningen. Hele 82 % af adopterne erklærer sig uenige i, at videnskabelig dokumentation af effekten skulle have haft nogen betydning for beslutningen om at adoptere CUA. Den anden hypotese om betydningen af egenskaber ved innovationssprederen understøttes også af den empiriske analyse. I udgangspunktet spredte CUA sig selv via mund-til-mund metoden. Det var bare en supergod ide. Initiativtagerne til CUA arbejdede imidlertid samtidig uhyre målrettet med at sprede CUA, bl.a. ved at lave en meget professionel hjemmeside, køre med en høj medieprofil, stille op til lokale arrangementer og ved at være tilgængelige overfor alle former for henvendelser. 77 % af adopterne er helt eller delvist enige i, at de har haft en hyppig kontakt med
6 innovationssprederne, og endnu flere vurderer, at CUA har været let at komme i kontakt med. Ole og Dorthe fra CUA vurderes som meget engagerede og fulde af gejst og gode ideer: Med Ole er der ikke noget, der ikke kan lade sig gøre, fortæller en plejehjemsleder fra Lolland. CUA vurderes også at have været gode til at tilrettelægge udrulningsaktiviteterne så de var i tråd med kommunernes lokale behov: Jeg synes egentlig, at deres pakke var meget fleksibel, siger en adopter fra Køge. De spredningsfremmende egenskaber ved innovationssprederens adfærd synes således at være til stede. Den tredje hypotese om betydningen af egenskaber ved selve spredningsprocessen kan også bekræftes. 27 % af adopterne siger godt nok, at CUA s hjemmeside og andre elektroniske medier var den primære kilde til information om CUA, men hele 55 % siger, at det var den personlige kontakt med repræsentanter fra CUA, der var den primære informationskilde. Det er således i høj grad den personlige kontakt, der muliggør spredning af tavs viden, og ikke den mere anonyme kontakt via elektroniske medier, der kun videregiver den eksplicitte viden, der har været afgørende for spredningen af CUA. Kommunikationsprocessen har imidlertid været temmelig kompleks, eftersom adopterne også beretter om CUA-relateret input fra kollegaer, borgere, medier, mv. Interviewene viser, at det ofte var en kombination af information fra medierne og fra KL s sociale temadag, der igangsatte innovationsspredningen. Redundant kommunikation med påvirkning af den potentielle adopter fra flere sider har altså vist sig at være vigtig. Egenskaberne ved de processer, hvorigennem CUA er blevet spredt, synes således alt i alt at have været befordrende for innovationsspredning. Den fjerde hypotese om betydningen af adopterens egenskaber finder også støtte i den empiriske analyse. Adopterne blev i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at vælge mellem 10 forskellige positive karaktertræk, som de mente kendetegnede dem selv. De hyppigst valgte karaktertræk var aktiv søgning efter nye metoder, åbenhed over for nye ideer og stor risikovillighed, hvilket stemmer godt overens med forventningerne til en innovationsadopter. Hvor kompetente de var som professionelle medarbejdere, var det imidlertid ikke muligt at belyse. Den femte hypotese om betydningen af adopterens organisation bekræftes i det store hele af den empiriske analyse af CUA. Godt nok er hele 60 % af adopterne helt eller delvist uenige i, at det havde betydning for beslutningen om at adoptere CUA, hvorvidt kommunen havde en innovationsstrategi. Men det forklares til dels af, at det ifølge adopterne kun var 45 % af kommunerne, der rent faktisk havde en innovationsstrategi, som kunne understøtte innovationsspredningen. Blandt de kommuner, der ikke havde en innovationsstrategi siger 67 %, at tilstedeværelsen af en formel innovationsstrategi havde gjort adoptionen af CUA lettere. Med hensyn til tilstedeværelsen af ledige ressourcer, så mener 45 % af adopterne, at tilstedeværelsen af økonomiske midler til køb af rickshaws og betaling for startpakken fra CUA var afgørende for adoptionsbeslutningen. Adopterne fortæller, at de havde penge fra ældremilliarden, og at folkene fra CUA var gode til at pege på disse midler som en risikovillig kapital, der kunne investeres i adoption af CUA. Sidst men ikke mindst synes en høj grad af decentraliseret beslutningskompetence i kommunerne, at have været fremmende for innovationsspredning. 72 % af adopterne siger således, at det havde positiv betydning, at der i deres forvaltning er plads til at tage risikofyldte beslutninger. Egenskaberne ved adopternes organisationer synes således at have understøttet innovationsspredning. Den sidste hypotese om betydningen af adopterorganisationens omgivelser kan ikke entydig bekræftes, men må snarere vurderes som værende afkræftet. Kun 27 % af adopterkommunerne har forud for adoptionen haft kontakt til en anden kommune med CUA, mens 68 % ikke havde haft en sådan kontakt. Blandt de kommuner, der havde haft en forudgående kontakt til en anden kommuner, var det desuden ikke dem alle, der var blevet positivt ansporet af kontakten. Der er
7 således ikke tegn på, at nabokommunerne har påvirket hinanden til at adoptere CUA via det, der undertiden omtales som klyngespredning. Alt i alt antyder det empiriske casestudie af CUA, at de gængse hypoteser om, hvilke faktorer der fremmer innovationsspredning med få undtagelser synes at holde stik i en dansk kontekst. Det er kun den sidste hypotese om klyngebaseret innovationsspredning og forestillingen om, at det er nødvendigt at have videnskabeligt dokumenterede effekter, der ikke finder støtte i den empiriske analyse. Hvordan fremmes offentlig innovationsspredning? Det er ikke muligt at generalisere resultaterne fra casestudiet af CUA til andre cases på innovationsspredning. Men resultaterne er alligevel interessante, fordi de viser, at den nyeste viden fra den internationale forskning i innovationsspredning også er relevant i en dansk sammenhæng. Undersøgelsen giver også et fingerpeg om, hvad offentlige organisationer kan gøre for at fremme innovationsspredning. De, der gerne vil sprede innovative løsninger til andre, bør således tænke over, hvorvidt den innovation, de ønsker at sprede, har de egenskaber, der understøtter en succesfuld innovationsspredning. De bør desuden arbejde målrettet og strategisk med innovationsspredningen og hurtigt skabe eller mobilisere et stort professionelt spredningsnetværk. Endelig er det vigtigt, at de fremstår kompetente og engagerede, og har empati over for de potentielle adopteres behov. Omvendt bør de, der gerne vil være bedre til at udnytte andres innovative ideer og løsninger, have fokus på at udvikle deres medarbejderes motivation, egenskaber og kompetencer, så de understøtter og fremmer innovationsspredning. Organisatorisk bør de arbejde strategisk med innovation, sikre tilstedeværelsen af ledige og risikovillige ressourcer, og fastholde en decentral beslutningskompetence og en høj tolerance over for risikoen for fejl. Der er behov for mere viden om innovationsspredning i den offentlige sektor i Danmark, og særligt for viden om samspillet mellem de forskellige faktorer. Ideelt set burde vi vide langt mere om, hvilke forskellige konstellationer af faktorer, der fremmer og hæmmer innovationsspredning, så vi for alvor kan høste de store gevinster ved ikke bare at skabe, men også sprede innovative løsninger. Hent de omtalte bachelorprojekter i boksen øverst til højre Referencer: Greenhalgh et al. (2004), Diffusion of innovation in service organizations: Systematic Review and recommendations, The Milbank Quarterly, 82(4): Hartley, J, Sørensen, E. og Torfing, J. (2013), Collaborative innovation: A viable alternative to market competition and organizational entrepreneurship, Public Administration Review, 73(6): Rogers, E. M. (1962), Diffusion of Innovation, New York: The Free Press
8
Samarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSæt turbo på spredningsarbejdet. Majken Præstbro, Nyborg Strand, 22. juni 2018
Sæt turbo på spredningsarbejdet Majken Præstbro, mmp@coi.dk Nyborg Strand, 22. juni 2018 Vi skal lære af hinanden! 22.06.2018 2 Program Oplæg 30 min. Gruppearbejde 45 min. Lynopsamling i plenum 15 min.
Læs mereManagement of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici
Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3
Læs mereAfslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereLedelse af Samarbejdsdrevet Innovation
Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk
Læs mereSamarbejdsdrevet innovation i offentlig-private partnerskaber: Hvorfor og hvordan?
Samarbejdsdrevet innovation i offentlig-private partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Affaldsdage 2013 10. oktober Hvorfor offentlig innovation? Den gode: Innovation gør det muligt at indfri
Læs mereSamskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing
Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing Netværksseminar, Slagelse, 24. maj, 2016 Er der et liv efter NPM? I dag står det lysende klart, at New Public Management ikke er fremtidens ledestjerne
Læs mereRetten til vind i håret
Retten til vind i håret Det, der begyndte som kærlighed til cykling og almindelig medmenneskelig nysgerrig, er vokset til en verdensomspændende organisation for Ole Kassow og hans frivillige netværk Cykling
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereRessourcedansk. Indledning
Interview # 5 SPROG Vi er vant til at tale om ydelser, høringer, aktivering af borgeren og så videre. Den går ikke længere. De ord refererer til et system og en tænkning, som vi arbejder hårdt på at ændre.
Læs mereFra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereLeder i en sammenlægningsproces
Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale
Læs mereNye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach
Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor
Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereDanske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil
Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...
Læs mereVeje til udvikling af bio-økonomien: Innovation, samarbejde og netværk
Veje til udvikling af bio-økonomien: Innovation, samarbejde og netværk Jacob Torfing Roskilde Universitet Aarhus, 11. marts, 2015 Fokus påp offentlig innovation Innovation har længe l været set som kilde
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereSPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION
SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereUdviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereVærdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg
Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet
Læs mereSamskabning af Innovative Løsninger på Wicked Problems: Platforme, arenaer og nyt lederskab
Samskabning af Innovative Løsninger på Wicked Problems: Platforme, arenaer og nyt lederskab Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet Fokus på innovation Siden Schumpeter har innovation været
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereCrowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.
Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en
Læs mereSamskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 8. Februar, 2018 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs merePositionspapir: Creating Shared Value (CSV)
20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement
Læs mereSammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Læs mereDIGITAL VELFÆRDSTEKNOLOGI
9. september 2011 DIAS 1 DOKUMENT NR./VERSION FIBERNETKONFERENCE, 8. SEPTEMBER 2011 DIGITAL VELFÆRDSTEKNOLOGI POTENTIALER OG BARRIERER Henrik Rasmussen, direktør, KMD A/S UDFORDRINGER _Hvordan sikrer vi
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereDET NYE VÆKSTMARKED BEDSTEFORÆLDREKØB TIL BØRNEBØRN BLIV FIRST MOVER OG FÅ DANMARKS FØRSTE ANALYSE AF BEDSTEFORÆLDREMARKEDET!
DET NYE VÆKSTMARKED BEDSTEFORÆLDREKØB TIL BØRNEBØRN BLIV FIRST MOVER OG FÅ DANMARKS FØRSTE ANALYSE AF BEDSTEFORÆLDREMARKEDET! GRAND ECONOMY 2 3 Grandparents will yearly spend approximately 52.000.000.000
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereTag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.
Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereHENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereTemadag om evaluering - Branchemiljørådene
Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereResumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune
Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode
Læs mereInnovations- og medborgerskabsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereUnges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S
Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?
Læs mereREKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign
REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære
Læs meretil batterilader En måde at tænke og arbejde på
Fra strømtyv til batterilader En måde at tænke og arbejde på Hvad jeg håber I får med hjem Ideer Inspiration Lidt provokation? Energi og lyst til mere Energi og lyst til mere Det er energien og lysten
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereBorgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014
Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder
Læs mereNew Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing
New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Økonomidirektørernes Årsmøde, 8. November 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereSlagelse Kommune. Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016
Slagelse Kommune Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016 1. Baggrund Slagelse Kommune er inde i en meget spændende og aktiv udvikling af kultur- og fritidsområdet,
Læs mereDagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang
Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi
Læs mereDe højtuddannede medarbejderes rolle for vidensudvikling i små firmaer i Region Sjælland. Lene Ekholm Petersen Ekstern Lektor Roskilde Universitet
De højtuddannede medarbejderes rolle for vidensudvikling i små firmaer i Region Sjælland Lene Ekholm Petersen Ekstern Lektor Roskilde Universitet Foredrag Baseret på min Ph.d.-afhandling Økonomisk Geografi
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereEvaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært?
Evaluering fra omstillingsgrupperne hvad har vi lært? Opsamlingsmøde 3. juni 2014 Denne type samarbejde, hvor borgere og virksomheder inddrages i udviklingen af kommunen er en læreproces for os alle, men
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereSamskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing
Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 20. Februar, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget
Læs mereEnergisparesekretariatet
Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer
Læs mere18. Effektiv Medlemskommunikation
18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereUndersøgelse om arbejdstid
Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne
Læs mereDet politiske system Kommunalvalg 2009
Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs mereSamskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 26. September, 2017 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Læs mereafholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013
Forudsætninger for forandring - hvordan kommunikerer man sig til en ændring i hygiejneadfærd på arbejdspladsen? Helle Petersen, ph.d., MPO Lektor i strategisk kommunikation, Roskilde Universitet Erhvervsforsker,
Læs mereSom en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i
1 Som en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i mit daglige arbejde, men de tre som jeg har valgt at
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereDIREKTIONENS STRATEGIPLAN
DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare
Læs mere