Dias 1. Dias 2. Dias 3
|
|
- Tilde Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Enhedslistens klimakampagne Forår Forskeralarm: Klimaets tilstand Ekstrem hastig handling er nødvendig Revurderede anbefalinger fra 450 ppm til 350 pmm CO2 skal trækkes ud af atmosfæren (i dag 380 ppm) Klimaets tilstand Konsekvenserne i dag: Ekstreme vejrfænomener Rammer skævt Klimaflygtninge Konsekvenserne i fremtiden? Forskerne verden over har slået alarm. Det skyldes, at klimaforandringer tilsyneladende sker langt hurtigere end selv de mest pessimistiske forudsigelser har forudsagt. Polerne smelter med en hast, der tyder på, at det arktiske hav vil være isfrit allerede i 2015, hvilket er 80 år tidligere end FNs klimapanel havde regnet med. Forskerne appellerer på denne baggrund til verdenssamfundet om, at EKSTREM HASTIG HANDLING er nødvendig. Anbefalingerne til, hvad klimaets smertegrænse er, er samtidig blevet stærkt revideret. Før mente man, at 450 ppm CO2 var smertegrænsen. Nu har man indset, at 350 ppm er smertegrænsen. Den revision betyder helt praktisk, at hvis vi skal leve op til forskernes anbefalinger, skal vi omgående stoppe med udledning af så meget som 1 gram CO2 og i stedet begynde at finde metoder til, hvordan vi kan trække CO2 ud af atmosfæren. For det nuværende niveau ligger på 380. Konsekvenserne af klimaforandringerne opleves allerede i dag i form af orkaner, langt højere nedbør og dermed oversvømmelser nogle steder og ingen nedbør og dermed tørke og hungersnød andre steder. Det der er karakteristisk er, at vejrfænomenerne bliver mere ekstreme. Det går først og fremmest ud over de svageste og fattigste i udviklingslandene, der bliver frarøvet deres hjem, eller hvis marker bliver oversvømmet, så de ikke har mad og i værste fald, hvis land bliver fuldstændig taget af vandmasserne, så de bliver klimaflygtninge. Hvad konsekvenserne kan blive i fremtiden, er der ingen der ved med sikkerhed.
2 4 Mindre end 1 ton inden 2040: 1. Energibesparelser 2. Omstilling af energisystemet (100 % VE) 3. Transport 4. Landbrug For Enhedslisten er det ren logik, at man bør dele jordens ressourcer solidarisk. Det er ikke rimeligt, at 20 % af jordens befolkning beslaglægger 80 % af jordens ressourcer. Det i sig selv fordrer til, at vi kraftigt skal nedskære vores ressourceforbrug og vores CO2 udledning. Hvis skal nøjes med at udlede, hvad der i princippet tilkommer os at udlede, skal vi ned på 1 ton CO2 per indbygger. I dag udleder vi 12 tons, så man behøver vel næppe at være ingeniør for at kunne regne ud, at en så stor reduktion af hver enkelt danskers udledning kræver en hel del. Så det forskerne faktisk appellerer til er noget nær en samfundsrevolution inden for en ganske kort årrække. Men det interessante er, at hvis man går i dybden og kigger på, hvad der faktisk skal til, så har vi allerede i dag teknologierne til at lave denne samfundsomstilling. Det understreger at vi kan hvis vi vil. I Enhedslisten har vi udarbejdet en klimaplan, der viser vejen til, hvordan vi kan nå ned på 1 ton per indbygger inden En så ambitiøs målsætning kræver, at vi omstiller samtlige af de sektorer der i dag er ansvarlig for udledningen af millioner tons CO2. Det drejer sig om: Energisystemet (inkl. massive energibesparelser) Transportsystemet Landbruget Helt overordnet kan det siges, at det er nødvendigt at omstille energiproduktionen til udelukkende at være baseret på vedvarende energi. For at det skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt med massive energibesparelser. Alle kulkraftværker skal udfases og i stedet skal vi opsætte vindmøller og satse på andre vedvarende energiteknologier som f.eks. bølgeenergi, solenergi, jordvarme m.m. Transportsystemet skal omstilles til at køre på vedvarende energi og privat bilkørsel skal markant reduceres. Landbruget skal omstilles til økologi og antallet af dyr skal markant reduceres. Jeg vil gennemgå mere i detaljer, men først vil jeg lige kort gennemgå hvordan regeringen vælger at håndtere klimaudfordringen.
3 5 I netop så alvorligt et spørgsmål kan det i sagens natur være ganske problematisk, hvis politikerne ikke lytter til sagkundskaben ( ) Man må som ansvarlig leder være forpligtet til at tage afsæt i, hvad de, der skal have forstand på den slags rent faktisk véd. Klimaminister, Connie Hedegaard I Connie Hedegaards nye bog da klimaet blev hot skriver ministeren blandt andet. (citat). [Citat]. Med de nyeste advarsler, der er kommet fra forskerne kunne man fristes til at tro, at Connie Hedegaard ville iværksætte de foranstaltninger, der var nødvendige for at imødekomme den alvorlige klimatrussel. Men dette er langt fra tilfældet. Jeg vil i det følgende gennemgå hvert enkelt af de områder som Enhedslisten adresserer i vores klimaplan og redegøre for regeringens initiativer inden for disse områder Energibesparelser Udvikling i energiforbruget Energiforbruget i Danmark er eksploderet siden regeringen kom til. Og energispareinitiativerne er dømt til at være en total fiasko. Energiforbrug (PJ) '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 År 7 Energirenovering Nej til Ø s forslag Møde i forligskredsen udsat 1,5 mia. til samtalekøkkener og andet? Der er rigtig store energibesparelser at hente i bygningsmassen. 40 % af Danmarks samlede energiforbrug sker i bygningerne og størstedelen går til opvarmning. Hvis man energirenoverer, kan man reducere behovet til opvarmning med 80 %. Enhedslisten fremsatte i efteråret en række forslag, der havde til formålet at sætte gang i energirenoveringerne. Men Connie Hedegaard afviste forslagene med henvisning til, at hun ville fremlægge en samlet plan for området inden 1. marts. Det ville hun gøre sammen med energiforligskredsen, der inkluderer alle andre partier undtagen os. Med disse løfter valgte alle andre også at nedstemme vores forslag. Den plan hun lovede er imidlertid ikke kommet. Mødet i energiforligskredsen om emnet er udsat, og i stedet har regeringen med skatteaftalen sat 1,5 mia. af til boligforbedringer generelt, hvilket betyder, at de lige så godt kan gå til nye badeværelser og samtalekøkkener.
4 8 2. Omstilling af energisystemet? Antal Anlæg/Turbines Udvikling i anlæg og kapacitet Danmark/Denmark År/Year Kapacitet (MW)/ Capacity (MW) Antal/No MW Hvis vi omgående skal sætte en stopper for udledningen af drivhusgasser og nedbringe udledningen per person med 1 ton per indbygger, kræver det, at vi omgående stopper med at fyre med kul og i stedet udbygger massivt med vindmøller. Denne graf viser, at præcis det modsatte er sket siden regeringen kom til magten. Udbygningen med vindmøller er gået fuldstændig i stå, og i 2007 var opsætningen af nye møller for første gang negativ. Dvs. at der blev taget flere møller ned, end der blev sat op. 9 Jeg vil gerne minde om, at DONG Energy er et kommercielt selskab. Det betyder bl.a. at vi som politikere har overladt det til selskabets ledelse at gennemføre de investeringer, der forretningsmæssigt bedst tjener selskabets og i sidste ende ejerens interesser. Finansminister, Lars Løkke Samtidig har regeringen i 2008 ophævet et historisk kulstop, så DONG nu igen kan fyre med kul. Derudover har DONG 3 nye kulkraftværker under opførelse. Enhedslisten indkaldte finansministeren i et samråd om modsætningen mellem forskernes advarsler og DONGs investeringsplaner. Finansministeren havde følgende kommentar: [Citat] Transport En trafikaftale i 2009 der ikke vil knække kurven Mio. tons CO CO2 udledning fra transport '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 År Transporten udleder mere end 30 % af Danmarks samlede udledninger, og en omstilling af transportsystemet er en af de største udfordringer i forhold til at nedbringe drivhusgasudledningerne til et bæredygtigt niveau. Siden regeringen kom til, er udledningerne fra transporten eksploderet. Som de fleste nok bemærkede indgik regeringen et transportforlig med alle partier undtagen Enhedslisten. Forliget lægger transportpolitikken fast frem til Selvom forliget indeholder gode investeringer i det kollektive, er der intet i forliget, der vil bidrage til at nedbringe udledningen af CO2.
5 11 4. Landbruget Ingen landbrugsinitiativer Landbruget fredet i skatteaftale Regeringen er berøringsangste overfor landbruget og foreslår intet, der kan nedbringe landbrugets belastning af klimaet. Tværtimod blev landbruget fredet i skatteaftalen, på trods af, at skattekommissionen havde foreslået en afgift. Konkluderende bemærkning: Efter at det danske CO2 udslip har været faldende år efter år de seneste mange år, har det de sidste 3 år igen været stigende. Det skyldes en dybt utilstrækkelig klimapolitik udført af den siddende regering. 12 Opvarmning 221 PJ Transport 224 PJ EL 122 PJ Proces 118 PJ Samlet energiforbrug i 2007: 685 PJ 13 Opvarmning Transport 221 PJ 224 PJ EL Proces 122 PJ 118 PJ 61 PJ 75 PJ 59 PJ 44 PJ Samlet energiforbrug i 2007: 685 PJ Enhedslistens mål i 2040: 239 PJ Nu vil jeg gennemgå hovedelementerne i, men vil naturligvis opfordre alle til at gå ind på hjemmesiden og læse den i sin fulde længde. Centralt i er energibesparelser. De røde søjler viser det nuværende energiforbrug, og de grønne viser energiforbruget i 2040 hvis Enhedslistens forslag gennemføres.
6 14 El-forbruget Husholdninger: 31 % Handel og service: 32 % Produktion: 36 % Transport: 1 % 61 PJ EL 122 PJ Elsparefonden har vurderet, at elforbruget kan halveres med eksisterende produkter. Enhedslisten har i klimaplanen beskrevet en række konkrete forslag, der skal bidrage til denne omstilling. Husholdninger: Forbruget kan halveres med eksisterende produkter jf. Elsparefonden Tilsvarende vil gælde for handel og service samt produktion. 15 Opvarmning 44 PJ Opvarmning 221 PJ Jeg har tidligere nævnt, hvilke potentiale der er ved energirenoveringer af bygningsmassen. I klimaplanen har vi beskrevet en række konkrete initiativer, der skal sikre at energirenoveringer omgående igangsættes. Med kendt byggeteknologi kan via renoveringer opnås 80 % besparelse 16 Transport Forbedring af energieffektivitet i bilparken Kollektiv transport og cykling overtager pendling Optimering af godstransport 75 PJ Transportsektoren skal i 2040 køre på el og brint, dvs. skal dækkes af el via vedvarende energi Transport 224 PJ Der er store besparelsespotentialer ved at reducere privatbilismen og i stedet fremme det kollektive transportsystem og cykling. Derudover vil der med overgangen fra benzin og dieseldrevne motorkøretøjer til elbiler vores store besparelsespotentialer, da elbilerne har en markant højere energieffektivitet.
7 17 Proces En uændret produktion kan opretholdes med det halve energiforbrug. Køling, motorer, ventilation etc. har store besparelsespotentialer 59 PJ Proces 118 PJ Ved energibesparende initiativer og samarbejde mellem industrierne, som man f.eks. kender det fra den industrielle symbiose i Kalundborg, kan også industriens energiforbrug halveres. Bedre udnyttelse af restprodukter, overskudsvarme og kølevand Produktionssektoren skal i 2040 dækkes af el via vedvarende energi 18 Omstilling af energisystemet Elproduktionen i fremtidens energisystem skal komme fra vindmøller, fra sol og fra bølgeenergi. Vedvarende energi 16% Vindenergi Solenergi Bølgeenergi 26% 58% 19 Udbygning af vindkraft Antal Anlæg Udvikling i vindmølleanlæg og kapacitet Danmark/Denmark Kapacitet (MW) Det kræver, at vi omgående sætter turbo på udbygningen med vindenergi, og opsætter 270 MW på havet hvert år og 100 MW på land. Udviklingen vil så følge denne graf. 0 År Antal møller Kapacitet MW Udbygning med 270 MW på havet og 100 MW på land hvert år.
8 20 Udbygning med sol og bølger 100 mio. hvert år til at videreudvikle og modne teknologierne Potentialerne for begge teknologierne kan være meget større end angivet i klimaplanen I forhold til sol og bølger skal der omgående sættes tilstrækkelige midler af til at videreudvikle, afprøve og modne disse teknologier til at blive stabile og billige nok til at kunne forsyne nettet. Potentialerne ved disse teknologier kan sagtens være langt større, end vi har kalkuleret med i klimaplanen. Det vil fremtidig afprøvning vise. 21 Vedvarende energi til opvarmning Energirenovering af alle bygninger Fjernvarme (evt. geotermisk varme), Bygningsintegrerede solpaneler Jordvarme Varmepumper Også opvarmning skal i fremtiden været baseret på vedvarende energi. Her er mulighederne mange. For det første vil behovet være 20 % mindre, end det er i dag, hvis alle bygninger er energirenoverede. Dette gør det langt lettere at integrere vedvarende energi i byggeriet De bygninger, der i dag er tilsluttet fjernvarmenettet, skal også i fremtiden være det, men fjernvarmen skal være baseret på vedvarende energi. F.eks. geotermisk varme eller solvarme. Bygninger, der ikke er tilsluttet fjernvarmenettet, skal f.eks. have bygningsintegrerede solpaneler, jordvarme eller varmepumper. 22 Transport Standse byspredningen ved bedre planlægning Massiv udbygning af den kollektive trafik Økonomiske incitamenter til reduceret bil- og flytrafik Fremme af el/brint biler på vedvarende energi Transportpolitikken skal gentænkes fuldstændig. Byspredningen skal begrænses ved bedre planlægning, så transportbehovene mindskes. Det kollektive transportsystem skal udbygges massivt, så det bliver langt hurtigere, mere fleksibelt og billigere. Derudover skal der indføres afgifter mv. til at begrænse privatbilismen. De biler, der stadig findes på vejene skal køre på el fra vedvarende energi.
9 23 Landbrug 100 % omstilling til økologi Gødningsafgift Oprettelse af flere naturområder For at begrænse landbrugets udledning af drivhusgasser skal antallet af dyr markant reduceres. Dette sker bl.a. ved en 100 % omlægning til økologi, hvilket lægger en begrænsning på hvor mange dyr man må opdrætte per arealenhed. Derudover skal der indføres en gødningsafgift, og der skal oprettes flere naturområder, som vil binde CO2 i jorden. 24 Satsning på nye grønne jobs Investeringer bl.a. via Statslige banker, Styring af LD og ATP Styring med landbrugets promillefond Statslige støttemidler til bæredygtige omstillinger Skabelse af nye grønne jobs En vigtig del af Enhedslisten klimaplan er satsningen på nye grønne jobs. Det er vel næsten unødvendigt at sige, at en total omstilling af samfundet vil generere masser af nye jobs. Investeringerne i omstillingen skal bla. ske via statslige banker, styring af LD og ATPs midler til investeringer i samfundsnyttige formål frem for destabiliserende spekulation, styring med landbrugets promillefond og generelle statslige støttemidler til bæredygtige omstillinger. Vi har forsigtigt skønnet at initiativerne i klimaplanen vil skabe mellem nye grønne jobs. 25 Enhedslistens klimakampagne Vise at Enhedslisten har bud på handling der er Seriøse Ambitiøse Konkrete Realistiske Afsløre regeringens klimahykleri Mobilisere til klimahandling Formålet med forårets klimakampagne er at sprede budskabet om, at Enhedslisten har seriøse, ambitiøse, konkrete og realistiske bud på handling. At vi har lanceret en ambitiøs klimaplan, og vi ønsker at samle oppositionen om elementerne i denne plan. Derudover er det formålet med kampagnen at afsløre regeringens klimahykleri. Og sidst men ikke mindst er det at mobilisere til klimahandling. Det er virkelig vigtigt, at Enhedslistens medlemmer bidrager til at rejse en bevægelse lokalt hvor man kommer og vi bidrager til at der rejses klimakrav på arbejdspladsen, i fagforeningen, i sportsklubben i boligforeningen osv. Det kan være krav som en handlingsplan for energibesparelser, at der igangsættes klimarenoveringer, at alle elpærer udskiftes mv.
10 26 Enhedslistens klimakampagne Klimaagenterne Koordinere kampagneaktiviteterne i lokalafdelingerne Arrangere offentlige møder lokalt Uddele klimaavis til lokale klimaaktiviteter Koordinere pressearbejdet og indlæg i lokalaviser Vi håber at finde en klimaagent i hver af Enhedslistens afdelinger. Klimaagenten vil være den person, der koordinerer kampagneaktiviteterne i afdelingen, der bidrager til at arrangere offentlige møder, der uddeler vores klimaavis ved klimaaktiviteter som f.eks. demonstrationer, klimamøder etc. Og som koordinerer pressearbejdet i form af indlæg i lokalaviserne, enten om regeringens hykleri eller om Enhedslistens forslag. Klimaagenterne vil derudover være kontakten til kampagnekoordinatoren Eva Hyllegaard, der er ansat på Christiansborg. Fra Eva vil løbende opdateringer og den nyeste info blive sendt ud. 27 Materiale: Klimaplan Klimaavis Flyer Enhedslistens klimakampagne Klimaplan: vil ligge til download på kampagnehjemmesiden Klimaavisen er målrettet det klimaengagerede og dem, der ved en masse om klima i forvejen og skal derfor uddeles ved klimamøder mv. Flyeren introducerer til Enhedslistens ambitiøse klimapolitik og kan uddeles på gader og stræder. 28 God klimakamp!!! God klimakamp!
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereEnhedslistens klima-jobplan
Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereEnhedslistens klima-jobplan
Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)
2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereKlimaudfordringer også i Randers Kommune
Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereProjektet "Energi på tværs",
Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereKun boliger vil få støtte til solceller
Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereBy- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss
By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereNoter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem
7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,
Læs mereSeminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri
Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs merefjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereKlimabarometeret Januar 2012
Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereFutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse
FutureGas - Gassens rolle i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse Gassens rolle i det fremtidige energisystem Finansieret af Innovationsfonden 33 mio. DKK i alt,
Læs mereMindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet
Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereKlimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010
Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereEnergi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereAnalyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet
Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereInitiativer vedrørende varmepumper
Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereKLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI
Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereVE park ved Varpelev. Acadresag 14/1269 - BirNie
VE park ved Varpelev Acadresag 14/1269 - BirNie Resumé Stevns Kommune deltager i det regionale bioenergisamarbejde, Bioenergi Sjælland. Projektet styres af Energiklyngecenter Sjælland og har deltages af
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
Læs mereENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK
ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mere