UNGE TA R ORDET FUTU. Det møde med vejlederen, det er jo mit livs vigtigste samtale Ung. Et co-creation forløb om at styrke unge til uddannelse

Transkript

1 FUTU innovations bureau UNGE TA R ORDET Det møde med vejlederen, det er jo mit livs vigtigste samtale Et co-creation forløb om at styrke unge til uddannelse unge ta r ordet FUTU

2 FUTU innovations bureau indholdsfortegnelse Teamet bag UNGE TA R ORDET: Projektlededelse Lotte Nystrup Lund Strateg, Cand.Mag lotte@futu.dk Design & Konceptudvikling Ann Harpøth Thor Designer og Arkitekt maa ann@futu.dk Intro Kort fortalt Anbefalinger Fundamentet Metode Temaer Nye tilbud til unge Boosteren Strategiske satsninger Foto: Kilde s. 11 & 39: Ballerup Kommune Resten er taget af FUTU 2012 All rights reserved FUTU innovations bureau For mere information kontakt: FUTU Værnedamsvej 12, 1. sal 1619 København V FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU

3 Intro Denne rapport handler om, hvordan vi kan styrke unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udfordringen er, at cirka 20% af en ungdomsårgang i Danmark aldrig får en ungdomsuddannelse. Overfor står regeringens målsætning om, at 95% unge skal have en ungdomsuddannelse. Nogle unge får aldrig valgt sig en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Andre vælger en ungdomsuddannelse, men falder fra igen. Vi ved, at manglende uddannelse øger risikoen for fattigdom og for et liv på kanten af samfundet. Vi ved også, at unge drømmer om liv, der kræver mere end en kontanthjælp. Der er behov for, at unges valg af uddannelse foregår på et oplyst grundlag. Så de ikke falder fra, fordi det faglige niveau slet ikke stemmer overens med forventninger og evner. Der er behov for, at unge trives i uddannelsernes sociale miljø. Så de ikke falder fra, fordi fællesskabet halter. I projektet unge ta r ordet har vi med udgangspunkt i unges hverdag udviklet strategiske og konkrete satsninger, som har til formål at styrke unge til uddannelse. De nye måder at styrke unge på er udviklet via cocreation med 70 unge og 100 fagfolk i Ballerup. Ganske vist vælger 97% unge i Ballerup en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men fejlvalg, omvalg og frafald øger andelen til at 13% 24-årige hverken har gennemført eller er igang med en ungdomsuddannelse. Projektet er gennemført som en uafhængig undersøgelse af innovationsbureauet futu. Ballerup kommune har som strategisk samarbejdspartner sørget for kontakt til unge og fagfolk, og givet løbende feedback. Beskæftigelsesministeriet har støttet med finansiering. Formålet med unge ta r ordet, er at skabe innovation målrettet årige, der er i riskikozonen for ikke at få valgt eller gennemført ungdomsuddannelse. De er uddannelsesegnede, men skal have en anden eller ekstra støtte for at klare sig igennem. Den primære målgruppe omfatter ikke unge med svære diagnoser, i hård kriminalitet eller med stort misbrug, idet de kræver en særlig indsats. Selvom disse målgrupper utvivlsomt vil få stor glæde af unge ta r ordets anbefalinger. Vi vurderer, at unge ta r ordets resultater er relevant for elever i folkeskolen, teenagere, studerende på ungdomsuddannelser, unge arbejdsløse i jobcentret. Fordi unge ta r ordet har ført til afdækningen af nogle grundlæggende udfordringer, der vedrører unge borgere generelt. Visionen er, at bidrage til et godt ungeliv. Fordi dit ungeliv er med til at skabe den du er, og sætter spor, der påvirker dig hele livet. Vi håber, du bliver inspireret, så flere unge kan lykkes med deres uddannelse. God læselyst! Kort fortalt Dette kapitel giver overblik over analysens kerne, tre hovedtemaer og den analytiske sammenhæng mellem vision, temaer og anbefalinger. Kernen I processen har unge selv formuleret, hvad der fylder i livet og hvilke barrierer, der er for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. e taler selv meget om deres interesser, og de har også drømme om, hvordan fremtiden skal være. Men drømmene er de ikke vant til at tale om. De bliver sjældent spurgt om dem. For fagvoksne udnytter typisk ikke den motivationskraft, der er i drømme. e efterlyser, at fagfolk interesser sig mere for dem og deres interesser. e har svært ved at koble deres interesser og drømme til uddannelsessystemet. De savner dialog med rigtige mennesker, for at be- eller afkræfte deres forestillinger om fremtiden - og have et mål at arbejde hen imod. Det er altafgørende for deres motivation til at vælge og gennemføre en uddannelse. Skal ambitionen være at nå de 95 %? Eller skal den være, at vi hjælper med at udfolde drømme? Det er to helt forskellige tilgange til den samme vejledningsopgave. Leder For at styrke indsigten i unges motivation, har unge selv gennem hele processen sat ord på deres oplevelser og refleksioner. Baseret på unges udsagn og fagfolks løbende feedback, har der i processen udkrystalliseret sig tre temaer, som kan styrke unges motivation: Respekt Inddragelse Overblik Temaerne opsummeres nedenfor. De tre temaer For de fleste unge er beslutningen om ungdomsuddannelse stor og uoverskuelig. Mulighederne er uendelige, og konsekvenserne af det valg, den unge skal tage, tåget - selvom unge godt ved, at der ér en vigtig sammenhæng mellem det valg han/hun tager nu, til det samlede uddannelsesforløb og fremtidens karriereveje. Vi vurderer, at en stor del af de unge, der føler sig sikre på deres valg af ungdomsuddannelse, ikke har foretaget deres valg på baggrund af et reelt overblik over deres muligheder. Det virker som om, der er en høj grad af tilfældighed i manges valg. Fx er en pige i 9. klasse sikker på, at hun vil uddanne sig til dyrepasser fordi hun vil noget med dyr. Hun starter derfor på teknisk skole efter ferien. Men hun har aldrig overvejet at andre uddannelser kan føre til noget med dyr. Sat på spidsen er unge ikke vant til at tage store beslutninger, og de er ikke vant til at have indflydelse på skolegang og system. De har ofte en oplevelse af, at fagvoksne ikke respekterer dem og deres meninger i dagligdagen. 4 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 5

4 Oplevelsen er jo sand men husk endelig, at den intet siger om afsenderens holdning og hensigt. Når unge står ved kanten af folkeskolen og skal vælge retning i havet af uddannelsesmuligheder, hvor udlandsophold, efterskole, højskole, sofaen og fuldtidsjob i øvrigt også er mulige veje, skal mange måske for første gang tage et voksent valg med store konsekvenser for dem selv. Mange unge har i den situation en oplevelse af; At de ikke bliver behandlet med respekt At de ikke bliver inddraget lyttet til i dialogerne At de mangler overblik over, hvilke muligheder de har Set fra det perspektiv, vurderer FUTU, at det er imponerende, at 80 % af en ungdomsårgang vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det vidner om, at der er meget, der fungerer godt for mange i dag. Temaerne respekt, inddragelse og overblik er de svage led, vi anbefaler at arbejde videre med på politisk, strategisk niveau. Analysens sammenhæng Nedenfor ses en figur, der viser sammenhængene mellem visionen om et godt ungeliv, målet om 95% unge, der får en ungdomsuddannelse, de tre temaer, der peger mod målet, samt de tilbud og strategiske satsninger, man konkret kan arbejde med for at bevæge sig mod visionen. Slutteligt ses fundamentet for det hele; de mennesker, der kan arbejde for visionens udfoldelse. Sammenhængene nedenfor mellem visioner, strategiske satsninger, tilbud mv. - er udtryk for en teoretisk grundtese. I virkelighedens verden vil udefra kommende faktorer selvfølgelig også påvirke, hvorvidt igangsatte tilbud fører til at flere unge får en ungdomsuddannelse. Fx er praktik-pladser og udfordringer i privatlivet også af betydning for, om unge gennemfører uddannelsen. figur: Analysens sammenhæng UNGE TA R ORDET Klubfolk Vejledere Lærere Jobcenter Rådgivere Virksomheder Forældre Frivillige Formidling af UNGE TA`R ORDET Kompetenceudvikling af fagfolk: CO-CREATION EKSPERTHAT AF Klubvejledning Følg en elev på ungdomsuddannelse til i folkeskolen Udvikling af vejlederkontor Redskab Emnebaseret vejledning BOOSTEREN Respekt Inddragelse Overblik MOTIVATION 95% Et godt liv Akiviteter Politik & strategi 6 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 7

5 Anbefalinger Nedenfor opsummerer vi de anbefalinger, unge ta r ordet har ført til. Anbefalinger til kommunen og lokale aktører beskrives detaljeret i den efterfølgende analyse. Ballerup kommune Vi anbefaler, at kommunen: 1. Arbejder politisk strategisk på børne- og ungeområdet med tre temaer: Respekt, overblik og inddragelse. Målet er et præcist fokus. 2. Igangsætter kompetenceudvikling fra strategisk niveau. Fagfolk på rådhus og lokalt uddannes i en co-creativ tilgang til udvikling, og inspireres til en redefinering af deres rolle, kaldet eksperthatten af. De to emner er forbundne, og kan formidles som én samlet kompetenceudvikling. Målet er at lave en ny strøm i havet, en kulturændring i Ballerup. 3. Virkeliggør BOOSTEREN, en mobil vejledningsindsats, der matcher de tre temaer, en strategisk satsning på kompetenceudvikling og understøtter de tiltag, vi anbefaler lokale aktører at prioritere. Målet er, at styrke unge til uddannelse via ét solidt udtryk. 4. Formidler unge ta r ordets hovedkonklusioner til lokale. Målet er et bredt fundament: Nedenfor uddybes, hvad der bør formidles til hvem: Institutioner Vi anbefaler, at forslag til tilbud formidles til lokale institutioner i tværfaglige fora. Tilbuddene er: 1. Klubvejledning 2. Følg en elev i ungdomsuddannelse 3. -til-ung i folkeskolen 4. Udvikling af vejlederkontor 5. Dialogredskab 6. Emnebaseret vejledning Formålet med formidlingen er, at lokale viderudvikler sammen. Da 100 fagfolk har været involveret, er der et godt udgangspunkt for fortsat implementering i skoler, klubber, uddannelser, vejledninger. Et nyt buskoncept - BOOSTEREN - udgør en platform til umiddelbart at arbejde videre lokalt. Nogle tilbud er praksisændringer, hvor frø til forandring allerede er sået i processen. Andre kræver systematisk viderebearbejdning; det gælder emnebaseret vejledning, udvikling af kontorer og dialogredskabet. Ledere FUTU vurderer, at det er ledere på skoler, ungdomsuddannelser og i vejledninger, der kan sikre: 1. At voksnes adfærd opleves som den adfærd, man ønsker blandt unge. Vi anbefaler, at ledere arbejder med temaet respekt og inddragelse, som led i at skabe et rummeligt arbejds- og skolemiljø for personale og unge. 2. At der er rum for, at tværfaglige møder sker og udvikles. Vi anbefaler, at ledere understøtter en eksperimenterende, co-creativ tilgang til arbejdet. Fx ved at indarbejde tværfaglighed og co-creation i strategi, handleplan, årsplanlægning, jobbeskrivelser, budget. Virksomheder Vi anbefaler, at kommunen involverer virksomheder i de næste skridt. Formålet er at videreudvikle tilbud og temaer, så de motiverer virksomheder til at bidrage. Virksomheder kan støtte op på flere måder; via sponsorater af BOOSTEREN, tilbud om praktik, eller ved at deres ansatte fungerer som frivillige, der snakker med unge om job og uddannelsesvej. Forældre Vi anbefaler, at kommunen involverer forældre i det videre arbejde med at udvikle og implementere. Forældres ressourcer, ønsker og behov skal integreres i temaer og tilbud, fordi vi ved, at de betyder meget for den unges uddannelsesvalg. Fx i forhold til udvikling af booster og klubvejledning. Tværgående anbefalinger NEDPRIORITERING Vi anbefaler følgende nedprioriteringer: 1. Aktiviteter med fokus på, at alle unge informeres om alle muligheder, bør nedprioriteres. Det gælder fx oplæg til en hel klasse om uddannelser generelt, og deltagelse i uddannelsesmesser. 2. Det er oplagt, at vejledere bruger lidt færre ressourcer på at sætte sig ind i uddannelsesdetaljer, og lidt flere ressourcer på at guide unge videre til rigtige mennesker og oversætte fagsprog om uddannelserne til et sprog, der matcher unges interesser. 3. Brobygning fungerer ikke optimalt i sin nuværende form. Mange unge oplever, at de kommer et helt andet sted hen, end ønsket. Det skaber frustration og forvirring. Vi anbefaler, at nedprioritere at sende elever ud på skoler, de slet ikke ønsker - og i stedet finde alternative løsninger. 4. De fleste unge vurderer, at det er alt for tidligt at forholde sig til uddannelse før 8. klasse. Det skaber frustration og forvirring at skulle forholde sig til sådan et stort spørgsmål så tidligt. Vi anbefaler, at nedprioritere ressourcer til vejledning før 8. klasse i det omfang, dette er muligt ift. lovgivningen. Mål indsatsen For at sikre et lærende og motiveret arbejde med respekt, inddragelse og overblik, anbefaler vi at kommunen måler på, hvordan det går med udfoldelsen af de tre temaer: 1. Målingen bør inddrage fagfolk og unge, samt fx frivillige, forældre, virksomheder. Målingen kan gennemføres fra centralt hold på rådhuset, fx årligt eller hvert andet år. 2. Man kan også tænke målinger ind lokalt, så unge på nem vis fx rater deres vejleder, når de går ud af vejlederkontoret, eller forlader et møde mellem ledelse og elevråd på skolen. Skoler kan lade sig løbende evaluere. Hermed inddrages unge, deres mening synliggøres og fagvoksne får mulighed for at opdage, når deres kommunikation ikke opleves på den måde, de har til hensigt. 8 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 9

6 en ung ta r ordet Fundamentet unge ta r ordets konklusioner afspejler værdifulde input fra engagerede og idérige fagfolk og unge i Ballerup. Efter at have tilbragt utallige timer i selskab med lærere, vejledere, rådgivere, pædagoger osv., er det vores klare indtryk, at Ballerup har en x-factor, som giver kommunen et godt potentiale for at arbejde videre med innovation og co-creation. X-factoren kommer til indtryk i en nysgerrig, optimistisk og modig tilgang til nye forslag og anderledes perspektiver på de borgere og fagfelter, fagfolket ellers kender så godt. Samtidig er de 70 unge, som har været involveret, gået energisk og reflekteret til opgaven. e har generelt værdifulde erfaringer og idéer til, hvad der skal til for at skabe et godt ungeliv. unge ta r ordet afdækker, at voksnes adfærd spiller en anden og større rolle, end mange tror. For unge er det ikke nok at møde en fagperson. Ligegyldigt hvor fagligt professionel dette menneske er. Læreren, vejlederen, sagsbehandleren skal også være til stede som menneske. Dét ved fagfolk som regel godt. Udfordringen er, at systemer og bureaukratier har det med at leve et selvstændigt liv, som kan få blinde pletter. Hvor det kan være overordentligt svært at få øje på sig selv. I det hele. Selvom unge ta r ordet afdækker udfordringer, der knytter sig til fagfolks ageren, er det ikke sådan, at pilen peger på fagpersoner specifikt. Fagfolk har selvfølgelig et medansvar for at være opmærksom på de svagheder, der ligger i et system. Men først og fremmest peger pilen på, at der er kommunikationsmønstre og vaner i systemet fx på skoler og i vejledningsindsatsen der er uhensigtsmæssige. Min studievejleder sagde noget om sit eget barn som eksempel. Så får man også en relation. Så kommer man ned i øjenhøjde. Vi ved, at unge ta r ordet allerede i processen har givet mange fagpersoner nye perspektiver på arbejdet. Flere har sagt til os, at de er gået direkte tilbage og gjort noget andet end de plejer, i arbejdet med unge. Det er i denne ånd - som katalysator for nye måder at gå til opgaven med at styrke unge på - at projektets konklusioner præsenteres. Han er både vejleder og lærer. Han vil ikke snakke personligt med os. Vi må ikke vide hvor han har været på ferie. Der er ikke noget personligt at forholde sig til. 10 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 11

7 unge og fagfolk co-creater via buster spillet Metode unge ta r ordet er gennemført i en co-creation proces med unge og fagfolk. De temaer, tilbud og strategiske satsninger, som vi beskriver, er udviklet i tæt samarbejde med dem. Co-creation er en udviklingsmetode, der sætter fokus på at skabe nye løsninger med målgruppen, fremfor til dem. Co-creation er en åben, men også styret proces, der konstant bygger videre på målgruppens idéer og feedback. Fagfolk og slutbrugere inddrages som aktive parter, og medudvikler temaer, konklusioner, løsninger fra start til slut. Co-creation kan bruges strategisk og er et begreb, der er vundet frem i takt med erkendelsen af, at forbrugere og borgere ikke er, eller ønsker at være, passive modtagere af indsatser. Med en co-creation tilgang ser kommunen sine borgere som aktive forbrugere af kommunale ydelser. Som eksperter med vigtig indsigt i, hvordan kommunale ydelser virker og opleves. Co-creation er en typisk metode i designverdenen. Det er ikke bare at bringe folk sammen det er at inddrage dem strategisk og aktivt i udvikling og implementering af nye løsninger. Visuelle redskaber Dialogerne er gennemført som individuelle og gruppe-dialoger, samt workshops. Vi har designet og brugt forskellige visuelle redskaber skræddersyet målgruppe og formål undervejs i dialogerne. Vi har bl.a. designet Kortlægningsredskabet UNGEradar til fagfolk Spillet BUSTER til unge/fagfolk-dialoger Billedkort til ungedialoger Håndtegnede indretningsmoduler - samt arbejdet med håndtegning live. Vi har anvendt visuelle redskaber, fordi de udfordrer normale handlingsmønstre, præciserer refleksioner og målretter idéer. De er derfor velegnede til at få folk til at co-create nye løsninger. Det, der var godt ved spillet var, at når spørgsmålene blev stillet, sku man henvende sig til de unge. Det behøver vi jo normalt ikke. Ja, jeg føler, at hver gang jeg forlader det her, tager jeg noget med mig hjem, jeg kan bruge. om co-creation 12 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 13

8 Hvem Co-creation processen er foretaget fra marts til september 2012, og omfatter dialoger med: 70 unge - drenge og piger mellem 14 og 21 år med tilknytning til Ballerup fra: Folkeskoler domsuddannelser Arbejdsmarkedet Klub og boligsociale fritidstilbud 100 voksne UU-vejledere Klubfolk Lærere og medarbejdere fra Folkeskoler og specialskoler Produktionsskoler domsuddannelser Ledere af Vejledere Klubmedarbejdere Lærere Medarbejdere på Ballerup rådhus Desuden har jobcenter, ungedialoggruppen, den sociale vejledning, ungdomsskolen, socialpsykiatrien og integrationsrådet deltaget i dialoger, kvalificeret analysen og koblet unge til. Vi ved, at forældre betyder meget for unges uddannelsesvalg. I dette projekt har unge ført ordet, og de har først og fremmest peget på udfordringer, der relaterer sig til fagvoksne. Derfor er fokus i denne rapport på dem. Ved projektets start vidste vi ikke, hvem vi ville inddrage i projektet udover unge. Vi talte derfor med unge om familien, fagfolk, venner, fritid, frivillige, tv osv. Det var fagfolkene, unge brændte for at tale om, her havde de meget på hjerte her så de mange udfordringer. Vi har gennemført dialoger med 2-10 unge af gangen, med 1-30 fagfolk af gangen og med blandede unge/fagfolk-grupper i små fora (ca. 6 personer), og store grupper (30-40 personer). Dialogerne har typisk varet ca. 1 time. Dialoger med store grupper har dog varet 2-3 timer. Temaer UNGE TA R ORDET har afdækket tre temaer, med det fælles omdrejningspunkt, at unge styrkes til uddannelse. Temaerne kan fungere som pejlemærker for politikudvikling og strategi. Temaerne har udkrystalliseret sig i co-creation forløbet med unge og fagfolk, og er: Respekt Inddragelse Overblik Nedenfor uddybes de tre temaer. Respekt For at føle sig godt tilpas, vil unge opleve, at de bliver respekteret. Dét gælder i timer, frikvarter, i vejledningssituationer og i hverdagen generelt, fx når man møder læreren på gaden efter skoletid, og gerne vil have gengældt sit hej. Hun tog os alle sammen og fortalte, hvad man kunne. Helt fra det værste job til det bedste. Hun troede på én, det tror jeg også er vigtigst. Hun var god. Udfordringen er, at mange unge: Savner en følelse af fælleskab på skoler og ungdomsuddannelser På nogen skoler og ungdomsuddannelser oplever unge problemer med racisme; et ord flere unge bruger, når de beskriver deres skolemiljø. e oplever, at der mangler respekt mellem grupperinger, som med unges egne ord betegnes som fx de hvide, plasticperkere, sorte, krullamullaer. Manglende respekt opleves unge imellem, og i forholdet mellem unge og lærere. Hvis lærerne er søde og gider snakke med dig, så gider du også gå i skole. Mange elever ville være glade over, at blive lyttet mere til. En forudsætning for at fremelske respekt i ungemiljøet, må være et respektfuldt voksenmiljø, der skaber rammerne for en fælles kultur præget af ligeværd og rummelighed. Når unge sætter ord på respekt handler det om at blive lyttet til, have lov at være uenig og føle sig set som menneske. Det handler om at opleve, at man er lige så meget værd, som den anden. På andre skoler og ungdomsuddannelser knytter savnet af fællesskab og gensidig respekt sig mere til et generelt savn af en vi vil hinanden -følelse - mellem unge og lærere, og unge imellem. Flere unge er dødtrætte af grupperinger i og mellem klasser, som gør at skolen opleves som en kampplads snarere end et rart og inspirerende sted. Savnet af fællesskab dræner energi - og kan ifølge unge og fagfolk føre til frafald. 14 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 15

9 fagfolk kortlægger Udfordringer og muligheder i ungeradaren Synes, nogle fagfolk tromler og ignorerer e vil inddrages, spørges og lyttes til, når de snakker med en voksen. Når vejledere fx bevidst og i bedste mening forsøger at provokere unge til at tænke ud af boksen ift. Deres uddannelsesmuligheder, ved at foreslå noget helt andet end dét, den unge siger han/hun vil, eller ved at sige det er du ikke god nok til, oplever mange unge, at de bliver tromlet og ikke respekteret. Mange vejledere siger bare, at det synes de ikke. Men man får ikke at vide, hvorfor de ikke synes det. Det er også, ligesom hun er et menneske, ikke bare en vejleder, men en, der vil én det godt. Udfordringen er, at de fleste unge, vi har talt med, har oplevelsen af, at mange voksne ikke respekterer dem. De oplever dette i folkeskole, vejledningssystem, ungdomsuddannelser og i mødet med sagsbehandlere fra kommmunen. e har ikke samme oplevelse i klub og ungdomsskole. Vi gør opmærksom på, at oplevelsen jo er sand. Men at den ikke siger noget om afsenderens egen hensigt eller holdning. Kun noget om, hvordan afsenderen virker på unge. Det handler ofte om måden, pointen formidles på ikke om pointen i sig selv. Mange unge savner nærvær og nysgerrighed i vejledningsdialogerne. Det var ikke særlig rart, at vejlederen sagde, at jeg ikke var god nok. Oplever, ikke at blive behandlet lige-værdigt ift. Voksne Når unge oplever, at lærere og vejledere vil dem, er nysgerrige og intereserer sig for deres meninger, føler de sig behandlet ligeværdigt. De får energi og motivation. Jeg tror generelt godt, at lærerne kunne udvise mere respekt for individet. Mange steder er det ikke skrevet ned for det giver jo sig selv, for de voksne. Men gør det nu det? Feedback fra fagfolk viser, at fagvoksnes kommunikation ofte opleves på en helt anden måde af unge, end afsenderen har til hensigt. I nogle tilfælde ved voksne slet ikke, at deres adfærd opleves negativt. I andre tilfælde ønsker voksne at prikke til en ung, men har ikke et indtryk af, hvor respektløs kommunikationen egentlig opleves. Når unge ikke oplever respekt, reagerer de ved at holde op med at lytte, fralægge sig ansvaret for de beslutninger, der tages, gå væk, tænke fuck dig eller droppe ud af skolen. De unge ser på de professionelle voksne som én, der ikke har indblik i de unges hverdag. De professionelle aner ikke, hvordan den unge har det, men de har altid en løsning. 16 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 17

10 Når unge har en oplevelse af, at voksne ikke behandler dem med respekt, er der stor risiko for at adfærden afspejler sig i unges adfærd overfor hinanden. På nogle skoler er det almindeligt, at lærere ikke holder, hvad de lover (fx jeg vender lige tilbage om 5 minutter ). At nogle lærere ikke hilser på elever på gangen, eller på gaden efter skoletid. Selvom eleven siger hej. e oplever også, at døren er låst og at de bliver ignoreret, når de kommer to minutter for sent, fordi det var svært at finde en p-plads. På samme skoler italesætter unge, at der er grupperinger unge imellem, som skaber konflikt og kampstemning. Det dræner energi og demotiverer lysten til at gå i skole. Udfordringen er, at mange unge: Synes ikke, at voksne lytter særlig godt Gode oplevelser med lærere og vejledere handler ofte om, at unge føler sig lyttet til og set på som hele mennesker. Når der er tid og nærvær i dialogerne, øjenkontakt og nysgerrighed på hvem den unge er og hvorfor man har de meninger, man har, føler unge sig lyttet til. Jeg synes bare, man skal have øjenkontakt, når man sidder og snakker. Det er så vigtigt med det, de unge siger der. Borgerne siger præcis det samme: vi bliver ikke set, hørt. Der er et eller andet, hvor vi ikke får kommunikeret sammen. Omvendt oplever nogle af de unge, der sidder i Ballerup kommunes ungdomsråd, at de dér har indflydelse og bliver lyttet til. Mener ikke, at deres mening tæller De fleste unge har en oplevelse af, at deres mening ikke rigtig tæller. Nogen unge oplever det i relation til deres uddannelsesvalg; i vejledningen, eller fordi forældre ikke lytter og vil bestemme. Overblik At vælge ungdomsuddannelse på baggrund af ens muligheder, kræver godt overblik. Mulighederne er mange. Ikke bare imellem ungdomsuddannelser, men også indenfor de enkelte uddannelser. Efter dialoger med 70 unge er det slående, hvor sparsom indsigt unge har i, hvilke uddannelser de vælger imellem, konsekvenserne af valget og hvad det vil sige at gå på en ungdomsuddannelse. Alle skal gå på gym, det var bare vejen frem. HF var for de umodne, det fik jeg at vide, fordi de var dumme. Inddragelse Når unge har lyst til at lytte og lære, tage ansvar og møde en voksen igen, - fx komme til en lærers timer eller kigge ned til vejlederen, når man lige har et spørgsmål - hænger det ofte sammen med at den unge føler sig inddraget og lyttet til. Det er nemmere at falde fra, hvis det er noget, nogle andre har bestemt, man skal. Hvis ikke man har succes, så er det også andres skyld. Fordi de har tvunget en til at gøre noget, man ikke havde lyst til. Udfordringen er, at mange unge oplever det som om, at voksne ikke lytter til dem, men tilgengæld har meninger og vil tage beslutninger på deres vegne. Oplever, at de ikke har indflydelse e oplever, at der ikke er nogen ramme til at give feedback til de fagvoksne, der underviser, vejleder og beslutter for dem gennem børne- og ungdomslivet i systemet. e bliver vurderet af fagvoksne - på karakterer, uddannelsesparathed osv. Men vurderingerne går sjældent den anden vej. De unge, vi har talt med, der sidder i elevråd på skoler, oplever at det er en kamp at få noget igennem. Flere unge, der går på skoler, hvor fagvoksne fortæller om forskellige fora, der har til hensigt at give unge indflydelse, oplever det som om, at de ikke har nogen indflydelse. De fleste unge, vi har talt med, oplever at skolen og ungdomsuddannelsen præges af regler, rutiner og beslutninger, de ikke har indflydelse på. De unge er eksperter i at være brugere af uddannelsessystemet, men tages sjældent med på råd. De snakker til en, som om man var en baby. e oplever, at deres erfaringer med fx en dårlig lærer eller vejleder ikke er interessant for nogen, og at det kan være risikabelt at sige sin ærlige mening dvs. få indflydelse på ens karakter eller på, om man vurderes som egnet til gymnasiet. Snakke med forældre er vigtige for de fleste unge, men de giver ikke overblik, fordi forældre ikke har indblik i uddannelsessystemet. e, der har følt sig respekteret og inddraget i dialoger med lærere og vejledere om uddannelsesvalg, fremhæver disse fagvoksne som vigtige guider i deres uddannelsesvalg. Man får lyst til at gå ind til hende fordi hun altid er så glad. 18 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 19

11 workshop om vejledningsmateriale til unge Udfordringen er, at mange unge: Ikke har overblik over valgmuligheder Mængden af info om uddannelser virker overvældende på unge. Der er et hav af foldere, plakater, sites. Nogle unge er glade for at bruge de vejlednings-websites, der findes, til at søge viden andre løber helt tør for energi i det øjeblik, de bliver henvist til et website. Mange unge får god viden og inspiration af foldere og plakater men ikke overblik. Materialerne taler tit et andet sprog, end unge gør. Kommunikationen sker ofte med udgangspunkt i systemet, dvs. Ud fra en kompliceret logik for sammenhænge mellem uddannelser og retninger. Der bruges ord og forkortelser, som unge hverken kender eller bruger. Stort set alle unge, vi har talt med, oplever uddannelsesmesser som kaotiske og uoverskuelige. unge ikke kan huske, hvad vejlederen egentlig sagde, efter et vejledningsmøde. Hvis vejlederen skriver en post-it med et link til et website, der har vigtig info til den unge, bliver den lille lap papir alt for nemt væk. Eller den unge kan ikke læse vejlederens håndskrift. e mister hurtigt interessen, hvis vejlederen i et oplæg til klassen fortæller om alle uddannelsesmulighederne. Vi ryger alle sammen igennem det samme, men jeg kan ikke bruge info om teknisk skole til noget Hvis der ikke er god kontakt mellem vejleder og ung, er det særlig svært at huske eller bide mærke i, hvad der bliver sagt. Der kommer måske 8000 unge til en uddannelsesmesse. Måske er der ud af dem 10 unge, der bliver inspirerede og 3, der reelt kan bruge det til noget. Det er en stor udfordring for unge, at få overblik over hvilke uddannelser, der er relevante for dem, når de skal træffe deres uddannelsesvalg. Kan ikke huske, hvad vejlederen siger Vejledere er professionelle voksne, der kan guide usikre unge på rette vej. Udfordringen er, at mange 20 Jeg orkede ikke alle de der muligheder. De skal ikke med det samme komme med en anden løsning. De skal spørge ind til, hvor jeg har fået den interesse fra, hvordan og hvorfor, for på den måde at se, er det nu det rigtige? FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 21

12 Nye tilbud til unge I dette kapitel beskriver vi seks nye tilbud, som kan styrke unge i at vælge og gennemføre ungdomsuddannelse. Tilbuddene er; 1. Klubvejledning 2. Følg en elev i ungdomsuddannelse 3. -til-ung i folkeskolen 4. Udvikling af vejlederkontor 5. Dialogredskab 6. Emnebaseret vejledning Nedenfor beskrives hvert tilbud ift. aktører, aktiviteter, fordele og et scenarie for, hvordan tilbuddet kan se ud i virkeligheden. Varianter af nogle af tilbuddene findes i dag i lille skala (fx et lokalt samarbejde mellem en vejleder og en klub). Men ingen af de beskrevne tilbud findes i en systematiseret form, der dækker hele kommunen og er kendt af unge. Klubvejledning Klubvejledning er et tiltag, hvor klubmedarbejdere styrker unge i uddannelsesvalget. Klubmedarbejdere har fx styr på ansøgningsfrister og afholder uddannelsesaftener, hvor forældre er med. Klubben bruger sine gode relationer til unge, og bygger bro til vejledningen. I klubverdenen har en voksen rigtig tit en god relation til den unge, og så hjælper de. Men de er jo ikke klædt på til det. Scenarie Klubmedarbejderen samler over et par uger de spørgsmål, unge lige nu har til uddannelsesvalget. På den baggrund forbereder en uu-vejleder et arrangement i klubben. Klubben inviterer forældre og bager kage. Vejlederen tager som overraskelse de tidligere klubmedlemmer victor og erhan med, som fortæller om deres ungdomsuddannelser. Aftenen giver flere unge og forældre et helt nyt indblik i nogle af de uddannelsesspørgsmål, de netop går og tumler med. Man ku også være den, som samlede de unge, hvis der kom en studievejleder ud til klubberne. Man ku sige, det er sgu nu, I skal komme. Altså give forældrene besked om, at de skal komme i klub idag, fordi vi skal snakke om uddannelse. Klubleder Aktører Klubmedarbejdere Vejledere e i folkeskolen, uden for uddannelse og forældre Aktiviteter Måneds- eller ugearrangement om uddannelse, fx besøg af en vejleder Nogle arrangementer kun for unge, andre for unge & forældre e kan søge råd hos klubmedarbejdere, der fungerer som vejviser e påmindes om ansøgningsfrister i klubben, fx i sommerferien Jamen det tænker jeg godt, at man som pædagog kunne være en stor del af. Jeg tænker også, at vi har behov for noget vejledning ift. det her. Hvis der så bare kom en mail ud, hvor der blev sagt til os, at det var nu, man skulle søge ind på skolerne - så ku vi jo prikke til de unge. Klubleder Fordele Klubben er tæt på den unge og har ofte en tillidsfuld relation e og forældre snakker uddannelse i en uformel og professionel ramme Fanger unge/forældre i ferier og om aftenen, hvor de har tid e påmindes om deadlines i klubben op til ansøgningsfrister også i ferier Klubmedarbejdere bygger bro mellem unge og vejledere Klubfolk vurderer, at initiativet ikke er tidskrævende for dem; det virker nemt Følg en elev i ungdomsuddannelse Som madpakke for en dag kan folkeskoleelever og unge udenfor uddannelse følge en elev på en ungdomsuddannelse en helt almindelig dag. Scenarie En 9. Klasseselev er usikker på sit uddannelsesvalg, og overvejer to muligheder. Vejlederen arrangerer to madpakkedage til to uddannelser. Vejlederen har kontakt til frivillige på uddannelserne og koordinerer aftalen med dem. Efter to helt forskellige dage har 9. klasseseleven en førstehåndsoplevelse af niveau, lektier og stemning de to steder. Nu ved hun, hvad hun skal. Aktører e på ungdomsuddannelse e i folkeskole e udenfor uddannelse Vejledere Lærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne Gud, den er spændende, den her madpakke for en dag. Da vi spillede med de unge de var helt vilde med den UU vejleder Aktiviteter Folkeskoleelever og unge udenfor uddannelse følger en ungdomsuddannelses-elev en dag Madpakken følger med til undervisning, gruppearbejde, frokost, fritimer osv. Det er den eneste mulighed for at lytte til en elev fra en uddannelse, der matcher ens egne interesser 22 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 23

13 Fordele domsuddannelser kan sætte madpakkekvoter, så omfang er hensigtsmæssigt e, der er usikre i uddannelsesvalget får erfaringer og råd fra andre unge Praktisk og virkelighedsnært unge får selv lov at prøve af og opleve Individuelt vejledningen har rum til den enkeltes interesser og spørgsmål Spiller godt sammen med andre vejledningsredskaber (fx web, foldere, vejledersamtaler) Der findes mange ung-til-ung initiativer på andre områder, som kan inspirere videre udvikling -til-ung i folkeskolen I 8., 9. Og 10. Klasse får elever besøg af frivillige unge fra ungdomsuddannelserne. Her deler unge fra ungdomsuddannelser ud af deres erfaring med uddannelsen, udfordringer, niveau, lærere mv. En udefra skal komme og fortælle (..). En, der har været igennem alt det der. En, der måske lige er gået ud af gym. Scenarie Klasselærere i folkeskolens overbygning indsamler de temaer, elever interesserer sig for ift. Uddannelsesvalg. Info formidles til uu-vejleder, der planlægger temabaserede ung-til-ung-arrangementer. Der afholdes herefter arrangementer på tværs af klasser og klassetrin, hvor unge fra forskellige ungdomsuddannelser fortæller om deres erfaringer. Èt tema er fx fashion & beauty, et andet økonomi & penge. Folkeskoleelever vælger sig ind på de temaer, der er relevante for dem. Valget kan ske i dialog med lærere, vejledere, forældre. Skoleelever vil hellere snakke med unge end ældre. De ser mere op til personer, der er lidt ældre, men ikke for meget. Aktører e fra ungdomsuddannelser e i folkeskolens overbygning Vejledere Lærere på folkeskoler og ungdomsuddannelser Aktiviteter Folkeskoleelever vælger og deltager i arrangementer på skolen med unge fra ungdomsuddannelser Fordele Eleverne hører om dagligdag, udfordringer, niveau, lærere fra én, der selv går på uddannelsen Den enkelte elev kan spørge ind til dét, han/ hun synes er vigtigt Letforståeligt - kommunikationen foregår i det ungesprog, folkeskoleelever selv snakker Identifikation - info om uddannelsen kommer fra én, der næsten lige har gået i folkeskole Initiativet spiller godt sammen med eksisterende tilbud (web, samtaler, foldere mv) Jeg gad da godt ha været ude at se en hhx uddannelse. Jeg synes måske lidt, man sku ha en større rundvisning på de forskellige ting, og lidt mere info om, hvad man kan blive og hvad det kræver. Udvikling af vejlederkontor Et rum, dets indretning og placering har stor påvirkningskraft på, hvordan vi som mennesker agerer. I arbejdssituationer kan indretning bruges strategisk, så vi yder mere og bliver mere præcise på, hvad vi vil have ud af en dialog eller et møde. Ved hjælp af indretning kan man styre stemning, motivation og koncentration ved hjælp af fx belysning, lyd, farve og møblers indbyrdes placering. Idag understøtter mange vejlederkontorer ikke dialogen og relationen mellem vejleder og ung. Faktisk udgør indretning og placering af flere af de kontorer, unge og fagfolk har vist os eller beskrevet, en barriere for vejleders arbejde med at styrke unge til uddannelse. Det er oplagt, at nytænke vejlederkontoret, så det danner en god ramme for dialog mellem ung og vejleder og understøtter det dialogbaserede møde for nogle unge den vigtigste samtale i deres liv. Beliggenheden på skolen betyder også rigtig meget. Mit kontor er blevet flyttet, ned på en gang, hvor de unge er. Hold da op, det er noget helt andet. De får lyst til at komme spontant. Det bli r mere sådan; hov, så går man lige ind der! Der bør foretages en arkitektfaglig vurdering af, hvad der strategisk er bedst for indretning af vejlederkontoret. Hvad skal et vejlederkontor? Vejlederkontoret skal danne trygge rammer for dialog mellem ung og vejleder. Det er vigtigt, at der er hyggeligt at komme. Her er der luftigt og med vinduer. Omme på den anden skole var det et lille lukket lokale, uden vinduer, på 5 kvm. Det er selvføgelig meget intimt, men ikke så hyggeligt. Det var satme mørkt der en grotte. Jeg hadede det, når man kom derover. Hun var bare lukket af for omverdenen. Den der persienne for døren, den var bare lukket af. Kontoret skal placeres centralt, så den unge ikke skal overskrider grænser for at komme dertil f.eks. Ved at ligge afsides i en kælder, hvor den unge aldrig har været eller føler sig alene. Indretningen skal tage afsæt i unges verden, men stadig signalere at mødet og dialogen er vigtig. Det gør ikke noget, at den unger føler, at det er noget særligt at holde mødet derved skærpes fokus. 24 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 25

14 Vejelderkontor i ballerup Rummet Rummet og indretningen skal være imødekommende og signalere, at temaet er uddannelse. Evt. med plakater, brochurer. Det er vigtigt, at rummet kan skærmes/lukkes af, så andre ikke kan kigge ind og distrahere den unge. Den der luft derinde, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er helt forfærdeligt derinde. Jeg har det også rigtig dårligt i det rum. om sit eget samtalelokale Rummets placering og selve rummet må ikke afvige så meget, at den unge distraheres under mødet. Eksempler er; rod, ubehagelig lugt, mørkt uden vinduer, for mange private ting/billeder, gammel og slidt inventar alle eksempler, som unge og fagfolk selv har peget på i processen. Den unge skal føle sig velkommen, ønsket og lyttet til - og det kan indretningen understøtte. For mange vejledere er kontoret deres arbejdsplads. For at den unge skal føle sig respekteret og ikke befinde sig i vejlederens privatsfære, kan det derfor indtænkes, at dialogen foregår på et neutralt sted, altså skifte setting evt. i samme rum og gerne skærmet fra skrivebordet. Det der med computeren gør, at man ikke har kontakt med hende. Den var lige dér, så man ikke kunne se hendes hoved. Eksempler på indretning som understøtter mødet med den unge: Højt cafe bord - stående/siddende, godt til korte møder Lounge møbler - uformelt møde Lille mødebord med stole - evt. Ipad/bærbar på bordet Stående - foran smartboard/tavle Disse indretningsformer understøtter at den unge føler sig tryg, inddraget og respekteret, da vejlederen spejler den unge ift. placering og adfærd. Det bør også indtænkes, at den unge tilbydes vand, the eller kaffe osv. Det understøtter, at den unge føler sig velkommen og ventet. Fordele e får lyst til at komme på vejlederkontoret Kontorets rammer får den unge til at føle sig tryg og motiveret Større effekt af vejledersamtaler og dermed af vejledernes ressourcer Fælles retningslinjer for vejlederkontorer giver skolerne håndgribelig viden at handle efter e og andre ildsjæle kan lægge frivillige arbejdstimer i den konkrete forvandling af kontorer Køreplan til skoler Det bør undersøges nærmere, hvilke indretningstyper, som understøtter vejledernes arbejdsgang bedst, og at der derpå udarbejdes udspecificeret materiale til skoler om nyindretning, indkøb af inventar og placering af vejledningskontorerne. På den vis får skoler en køreplan, de kan bruge i forbindelse med indretning og placering af vejlederlokale. Der kan med fordel indrettes et testkontor. Det møde med vejlederen, det er jo mit livs vigtigste samtale 26 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 27

15 mock-up af dialogredkab til unge - udviklet af futu til et jobcenter dialogredskab e mangler overblik, når de skal vælge uddannelse. Når unge træder ud af vejlederens kontor, har mange glemt, hvad der blev talt om. De snakker bare, og så kan man ikke huske, hvad de har sagt bagefter. Valg af fremtid bestemmes ud fra uddannelsestitler, som de unge ikke har nok kendskab til. Udvalget af uddannelser er uoverskueligt for mange. De har svært ved at vælge, fordi de ofte ikke kender konsekvenserne ved valget. e forsøger allerede i dag at vælge udannelsesretning ud fra deres drømme og interesser og et dialogredskab kan med stor fordel understøtte dette. Redskabet skal understøtte fagfolks nærvær under samtalen, så de ikke behøver at dokumentere samtalen skriftligt foran computeren, men have mere øjenkontakt med den unge. Redskabet skal fungere i de unges verden, dvs. understøtte smartphones, sms, mms eller f.eks. Facebook, men skal også kunne bruges til unge, som ikke har daglig adgang til net eller mobil. Redskabet skal egne sig til at vise til forældre og venner, så snakken om valg af uddannelse kan fortsætte hjemme eller i frikvarteret. Noget af det, jeg synes er forfærdeligt, det er den der computer, vi alle sammen har. For det første skal vi huske at sætte den væk. Der er ikke noget med at sidde og skrive, mens vi har den her samtale. Det synes jeg er rigtig vigtigt. Det er med til, at der bliver lyttet helt rigtigt. Der bør udvikles et dialogredskab, som kan bruges under og efter samtalen, af fagfolk og den unge. Redskabet skal understøtte dialogen, så der på en visuel måde kan tales med den unge ud fra drømme, interesser og færdigheder. Den unge vil deltage aktivt og får større commitment og ejerskab til egne valg. Redskabet skal skabe godt overblik for den unge, og kun kommunikere hvad den unge skal overveje eller allerede har besluttet. Med vejledningen, nogen gange får man bare så meget at vide, at man glemmer det igen, når man kommer hjem. Måske hvis man fik noget fysisk i hånden til samtalen, i stedet for en masse links til nogle websites. En vejleder har i forløbet foreslået brug af QR kode. Det er en form for stregkode, der kan henvise videre til information. Fx ved at en mobiltelefon scanner koden og gemmer den i hukommelsen til senere brug. Brug af QR kode kan være en mulighed. Man skal dog sikre, at redskabet let kan anvendes, at formen motiverer unge og at det tekniske ikke er en barriere for fagfolk og unge. Jeg tænker, redskabet skal være virtuelt. Noget på deres telefon. En app. Noget, de kan tage billeder af. 28 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 29

16 håndtegning live i dialog med unge Fordele e og fagfolk kan være med til at udvikle redskabet og få ejerskab til det Redskabet; Motiverer unge til selv at arbejde videre Hjælper unge med at huske råd og konklusioner fra samtalen Understøtter, at unge får konstruktive snakke med forældre om uddannelsesvalg Danner bro mellem vejleder og forældre der sjældent mødes fysisk Spiller sammen med de medier, unge i forvejen bruger (fx mobiltelefon) Der bør udvikles et dialogredskab i tæt samarbejde med unge, fagfolk og forældre, så det sikres, at redskabet kan anvendes af alle og giver overblik til de unge. Emnebaseret vejledning es uddannelsesvalg skal kategoriseres på en ny måde, med udgangspunkt i emner, som unge selv definerer ud fra deres interesser. På den måde kan man forsøge at undgå, at unge farer vild i junglen af ukendte begreber og titler og i stedet motiveres af, at de genkender sig selv og dét, der interesser dem i den måde, ungdomsuddannelserne præsenteres på. Vi foreslår at vejledningen tager udgangspunkt i ca. 20 emner i alt. Nedenfor ses et eksempel på, hvad de 20 emner kunne være: Forslag til emner Dyr, natur, planter Sport Teknik, el & maskiner Film, teater & musik Kontor Læring & pædagogik Transport & søfart Computer & it Fashion & beauty Sundhed & behandling Mad & ernæring Sprog & kommunikation Naturvidenskab & miljø Rejser & internationalt arbejde Medier & kultur Håndværker Militær, vagt & redning Design & kunst Forretning & handel Økonomi & penge UU-vejledningen kan med fordel arbejde videre med en emnebaseret kategorisering af unges muligheder, eventuelt som en strategisk satsning på tværs af flere eller alle UU-vejledninger i landet. UU-vejledere har fagligheden og erfaringen til at løfte denne opgave, og de har kontakt til masser af unge, der kan hjælpe med at formulere præcise kategorier, der afspejler unges interesser og sprog. Jeg kan godt savne noget til at danne overblik over ungdomsuddannelser, når jeg har samtaler med elever. Hvordan husker de det, og hvordan får de det igennem på hjemmefronten? 30 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 31

17 BOOSTEREN I dette kapitel beskriver vi, hvordan et buskoncept kan favne mange af de anbefalinger, vi udleder af unge ta r ordet. Hvorfor en bus? Når vi spørger unge om, hvad en god oplevelse er, taler mange om at rejse, være på ferie og komme lidt væk fra hverdagen. En uddannelsesbus kan hive unge ud af den daglige kontekst og give dem et nyt rum, hvor de kan tale om og overveje deres fremtid alene eller sammen med andre unge, voksne i job, fagvoksne eller forældre. Bussen møder de unge hvor de er om dagen i skolen eller ved jobcentret, om aftenen i lokalområdet. Via fast personale og frivillige fra uddannelser og arbejdspladser, bliver bussen bindeled imellem skolebænken og den virkelige verden. Bussen matcher de tilbud, vi foreslår Bussen kan bruges i forbindelse med klubber, den linker elever i folkeskolen med unge fra ungdomsuddannelserne og den byder på et samtalerum specielt tilpasset vejledning. Bussens kommunikation er håndgribelig og praksisnær på linje med det dialogredskab, der efterspørges. Bussens kommunikation til unge er emnebaseret så den matcher unges interesser. Bussens fleksibilitet og aktiviteter indbyder fagfolk til at ta eksperthatten af og samarbejde på tværs. Bussen er symbol på at rejse og flytte sig fra et punkt til et andet noget som unge skal, når de vælger en ungdomsuddannelse. Bussen bliver de unges. Bussen kan have fokus på et udvalgt emne, når den kører ud i lokalområdet. På den måde kommunikeres tydeligt til unge og forældre, der på nettet og i lokale medier kan tjekke booster-planen, for at se hvilke emner bussen kommer hvornår. Hvem mødes i bussen? e fra 8. klasse til ca. 20 år Forældre Lærere Vejledere Rådgivere Bus personale Gæster med relevante jobs (frivillige) e under uddannelse (frivillige) Praktikanter Flexjob-ansatte mm. Hvad er der i bussen? Uformel stemning - ungdommelig indretning Siddepladser Ståpladser Storskærm til f.eks. videoklip om jobs, hjemmesider og til skype Fleksibel skal kunne bruges til mange emner, f.eks. mad og ernæring og maskiner, teknik og el bussen skal hver uge have et nyt tema, og fyldes op med grej og information om f.eks. Mad og ernæring. Dvs. aktuelle brochurer, film og plakater og hvad gæster med relevante jobs skal bruge til at vise deres arbejde. Kaffe, the mm Hvad sker der i bussen? e får en uformel snak med en frivillig, som har et job eller er i gang med en uddannelse, som de unge er nysgerrige på. Forældre og unge skal kunne stille spørgsmål. Der skal være ting i bussen, noget man kan prøve og røre ved en kok, der står og laver mad, en tøjdesigner med symaskine/stang med tøj, en mekaniker med en motor, en læge med udstyr og plastickropsdele osv. Der skal være uddannede fagfolk og studerende, som de unge og forældrene kan spørge. Fast buspersonale, fx uu-vejledere, som ved, hvilken uddannelse man skal starte med for at forfølge sin drøm (de er selvfølgelig forberedte, så de ved alt om ugens tema). Der skal udleveres noget fysisk/digitalt info materiale, når man går fra bussen. Hvor holder bussen? Folkeskoler Lokalområdet i boligområder, ved klubber mv. Hvornår KOMMER bussen? Om dagen kan vejledere og lærere booke bussen til forskellige formål. Eksempelvis; Til elever, som i bussens samtalerum får en 1-1 snak med en vejleder om at vælge uddannelse. Til 20 elever, der på tværs af klassetrin vil høre om militær, vagt og redning. Buspersonale søger da for, at der er fokus på dét emne, fx vha. frivillige fra uddannelser og militær. Når elever i folkeskolen skal finde praktikplads eller vælge brobygning. Nogle gange vil elever have brug for at gå alene derned, andre gange kan læreren deltage. Det vil i dagtimerne sandsynligvis ikke være muligt at tiltrække så mange frivillige fagfolk. Eftermiddag og aften kan bussen holde f.eks. otte faste steder i lokalområdet. F.eks. to steder pr dag, man-tor fra og Bussen kan i løbet af et år besøge hvert sted to gange med samme emne - hvor den fx arbejder med ét emne om ugen på sin eftermiddags/aftenrute. Det praktiske ved bussen Bussen skal være de unges. Hvert år afholdes en konkurrence blandt unge i kommunen om, hvordan bussen næste år skal se ud. I sommerferien laves bussen om af en gruppe unge, så den er klar til brug inde som ude. Evt. som sommerferieaktivitet for klubberne og i samarbejde med andre fagfolk/studerende. På bussens bagside kunne med fordel sælges reklameplads til lokale virksomheder. Bussen skal finansieres af kommunen og/eller en fond, samt evt via virksomhedssponsorater. Det er vigtigt at skole, uu-vejledere og hjem tænker bussen som bro til at unge mennesker får valgt en ungdomsuddannelse, og bliver klogere på viften af uddannelser, jobs, brancher. 32 FUTU unge ta r ordet unge ta r ordet FUTU 33