DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consult

3 3M^, - - g" Om ArbefctrfofWoWehe ( &ajc?ierfa>^6^ \ CbuAmark. i

4 DET KONGELIGE BIBLIOTEK

5 Om Arbejdsforholdene i Bagerfaget >? r i D a n m a r k i Aaret Ejøbenhavn Emil Petersen, Købmagergade

6 TV

7 Om Arbejdsforholdene i Bagerfaget i Dan mark i Aaret Kjøbenhavn Emil Petersen, Købmagergade

8

9 Denne Pjece om Arbejdsforholdene i Bagerfaget er udgivet af Bagersvendenes Forbunds Afdeling i København for at belyse Nødvendigheden af Gennemførelsen af et ugenligt Hviledøgn ved Lov. Man har nemlig ment, at Udenforstaaende vanskelig vil kunne sætte sig ind i et enkelt Fags Forhold og da særlig Bagerfagets, da dets Arbejdsforhold er saa vidt forskellige fra andre Fags.

10 Hvorfor bør Bagerne have et Fridøgn? Det er almindeligt vedtaget i alle Virksomhedsgrene, at Arbejderne bør have den syvende Dag fri, naar det daglige Arbejde kun strækker sig over Halvdelen af Døgnet, og at Fridagen maa være noget hyppigere, naar den regelmæssige Arbejdstid strækker sig væsentlig ud over Døgnets Halvdel, som Tilfældet er i en stor Del af Transportvirksomheden. Den ugenlige Fridag er ikke alene forudsat i den religiøse Kultus, men ligefrem sikret ved de borgerlige Love, bl. a. ved Lov af 1891 om den offenlige Fred paa Folkekirkens Helligdage samt paa Grundlovsdagen, hvor det bestemmes, at Butiker skal være lukkede fra Kl. 9 Formiddag til Kl. 12 Nat, at den samme Regel gælder Barbér-og Frisørstuer fra 12 Middag til 12 Nat, ligesom Fabriker og fabrikmæssigt drevne Værksteder kommer ind under samme Regler som Butiker og andre Udsalgssteder. Skønt denne Lovgivning langt fra kan kaldes fuldkommen, er det dog indlysende, at den peger i Retning af en almindelig ugenlig Fridag for alle Arbejdere. Kun Bager- og Konditorfaget danner en beklagelig Undtagelse, der bliver saa meget desto føleligere, som dette Fags Arbejdstid er spredt over hele Døgnet Ugen igennem, hvilket medfører, at kun et forsvindende Antal af Bager- og Konditorsvende har noget, de kan kalde for regelmæssig Fritid. Hertil kommer, at en meget stor Del, særlig af de ældre. Bagerilokaler er alt andet end heldigt indrettede. Som Regel er de placerede i dybe, mørke Kælderlokaler, hvor der ofte er meget fugtigt og hvor Tilgangen af frisk Luft er omtrent umuliggjort. Man synes ligefrem i sin Tid at have ræsonneret som saa, at naar et Lokale ikke kunde benyttes til andet, saa kunde det dog bruges til Bageri. Det er imidlertid indlysende, at uafbrudt Arbejde Aaret igennem i saadanne Lokaler absolut maa virke skadeligt paa

11 5 Arbejdernes Sundhed, og at det efterhaanden bliver en bydende Nødvendighed at skaffe en Forandring i disse Forhold. Det første Skridt i denne Retning bør sikkert være at skaffe alle i Bagerier beskæftigede Personer et ugenligt Hviledøgn, og et Forsøg herpaa blev allerede gjort i 1873, hvor Bagersvendene i København efter en forgæves Forhandling med Mestrene ved Hjælp af nogle faa Dages Strejke fik Mestrene til at love dem det forlangte Fridøgn, men efter kort Tids Forløb faldt det atter bort. Naar der mellem Bagere stadig tales om et Fridøgn og ikke som i andre Fag om en Fridag, maa dette selvfølgelig ses i Belysning af de særlige Arbejdsforhold i dette Fag. Arbejdet paabegyndes nemlig som Regel om Aftenen mellem Kl. 6 og 10 og fortsættes med smaa Afbrydelser til Kl. 10 til 12 næste Dags Formiddag. En Undtagelse herfra danner de større Rugbrødsfabriker, hvor Arbejdet er delt i to Hold, et for Dagen og et for Natten. En Fridag for Bagerne er derfor uden Betydning, naar den ikke udstrækkes til hele Døgnet. I andre Virksomheder, hvor Arbejdet kun foregaar om Dagen, betyder en Fridag jo samtidig et Fridøgn. Kort Tid efter at Helligdagsloven af 1891 var traadt i Kraft, indledede Bagersvendenes Organisation en Forhandling med Københavns Bagerlav med det Formaal at faa Fridøgnet gennemført. Mestrenes Udvalg om denne Sag stillede sig ret velvilligt til Tanken, men erklærede, at den kun kunde gjennemføres ved Lov. De mente nemlig, at Konkurrencen mellem Bagermestrene vilde forhindre et Fridøgns Indførelse ad frivillig Vej. Dette viste sig ogsaa at være Tilfældet, idet de Forsøg, der gjordes, strandede, skønt i hvert Fald adskillige af Mestrene gik til Forsøget med god Vilje. Derfor maa det nu forbavse at se, at Bagermestrenes Organisationer stiller sig imod et ved Lov fastsat Fridøgn for deres Arbejdere og paaberaaber sig Frivilligheden som den eneste fremkommelige Vej. For at komme til Klarhed over Arbejdstiden i Bagerierne, har Bagersvendenes Forbund ladet indsamle statistiske Oplysninger saavel for København som fra Provinserne. I det Efterfølgende er kun benyttet de Oplysninger, der er absolut paalidelige. Derved er Tallene ganske vist bleven noget mindre, men paa den anden Side kan man trygt gaa ud fra, at de snarere giver et lysere end mørkere Billede af de faktiske Forhold. For Københavns Vedkommende er benyttet Oplysninger fra 386 Svende, fordelt i fire Grupper: Mestersvende, Hølpere, Liggere og Wienersvende.

12 6 Af disse havde Mestersvendene en Arbejdstid, der varierede fra 7 (1 Mand) til l6 1 ] 2 Time i Døgnet eller gennemsnitlig for det hele Antal 12 Arbejdstimer i Døgnet. Hølperne (Svende, som tillave Dejgen,) havde en Arbejdstid fra 7 (i Mand) til 15 Timer eller gennemsnitlig for hele Antallet I2 1 l 2 Time i Døgnet. Liggerne (almindelige Hjælpesvende i Bagerierne) havde fra 10 til i6 1 I 2i Times Arbejdstid eller gennemsnitlig 13 Timer i Døgnet. Wienersvendene havde fra n til i 5 Timers Arbejdstid eller gennemsnitlig 13 Timers Arbejdstid. Endvidere haves Oplysninger om Arbejdstiden for 93 Lærlinge i københavnske Bagerier, og for disse var Arbejdstiden fra 10 til 17 Timer eller gennemsnitlig 13V3 Time i Døgnet. De her omhandlede Svende og Lærlinge høre udelukkende til de saakaldte Fintbrøds- eller blandede Bagerier, idet Oplysningerne fra Rugbrødsfabrikerne er tagne særskilt nedenfor. Af de 386 ovenfor nævnte Svende havde 74 et Fridøgn hver Uge, 168 havde Fridøgn hver 2den, 3dje, 4de eller 5te Uge, medens 114 slet ingen Fridøgn havde. For Lærlingenes Vedkommende kendes saa godt som slet ingen Fritid. Fra Rugbrødsbagerier haves Oplysninger fra 76 Svende (eksklusive»arbejdernes Fællesbageri«). Arbejdstiden er fra 10 til I6 1 / 2 Time eller gennemsnitlig for hele Antallet i i Timer i Døgnet. Af de 76 Rugbrødsbagere har de 69 fri hver 7de Dag, 4 hver 8de Dag og 2 kun hver 3dje Uge. Ved Bedømmelsen af den ovenfor nævnte Arbejdstid maa det erindres, at denne ikke indeholder nogen Spiseeller Hviletid, men repræsenterer den effektive Arbejdstid. Opgør man det samlede Resultat for København, viser det sig, at af 482 Svende havde kun 163, eller ca. 32^2 pct., et ugenligt Fridøgn. Resten har enten slet ingen regelmæssig Fritid eller kun fri en Gang hver 2den, 3dje, 4de eller 5te Uge. Fra Provinsbyerne foreligger Oplysninger for 175 Svende med en Arbejdstid fra 8 (1 Mand) til 18 Timer i Døgnet eller gennemsnitlig for hele Antallet 12 1 / 2 Time. Af disse har 32 eller ca. 19 pct. et Fridøgn hver Uge, medens 133 slet ikke kender til Fritid og 10 har fri en Gang med nogle Ugers Mellemrum.

13 7 For Lærlinge i Provinsbyerne kendes Arbejdstiden for 97, og den varierer fra 8 til 20 Timer i Døgnet eller gennemsnitlig 14 Timer. Heller ikke Lærlinge i Provinserne har nogen regelmæssig Fritid. Selvfølgelig gælder det samme for Provinserne som for København udenfor»arbejdernes Fællesbageri«, at den angivne Arbejdstid ikke indbefatter nogen Spise- eller Hviletid. Naar man nu erindrer, at denne lange Arbejdstid er delt mellem Nat og Dag og maa udholdes i daarlige, uventilerede Lokaler, i en stadig overhedet Temperatur, Uge efter Uge, Aar efter Aar, for Flertallets Vedkommende uden anden Afbrydelse end den, der medgaar til den nødvendige Søvn, saa kan det ikke forundre, at Bagersvendene kræve et ugenligt Hviledøgn, snarere maa det forbavse, at de ikke samtidig kræve den daglige og natlige Arbejdstid begrænset, i hvert Fald til det Maksimum, som er gældende i de fleste andre Fag, nemlig 10 Timer. Det maa særlig bemærkes, at Flertallet af Bagersvendene saa vel som Lærlingene har en længere effektiv Arbejdstid, end de forannævnte Gennemsnit angiver, idet disse er udregnede rent aritmetisk, medens det faktiske Forhold er, at langt flere har over end under det angivne Gennemsnit.

14 8 Arbejdernes Fællesbageri i København. Paa Side 6 i dette lille Skrift er der givet Oplysningerom Arbejdstiden i Rugbrødsbagerier eksklusive»arbejdernes Fællesbageri«. Grunden til, at dette Bageri ikke er medtaget under de øvrige, ligger i, at Forholdene er saa vidt forskellige baade med Hensyn til Arbejdstid og til Fritid. Saaledes haves der paa»arbejdernes Fællesbageri«en bestemt Spiseog Hviletid, hvad man ikke kender i andre Bagerier. I øvrigt er Forholdet det, at der paa»arbejdernes Fællesbageri«beskæftiges 19 Svende og én Mester, fordelte i et Dag- og et Nathold, der dog skifter om hver Uge, saaledes at ingen arbejder mere end 6 Nætter i 14 Døgn. Den nominelle Arbejdstid er 10 Timer pr. Døgn, heri indbefattet 2 Timer til Spise-og Hviletid, saa den effektive Arbejdstid her kun bliver 8 Timer; alle Svendene har et Fridøgn om Ugen. Det vil heraf fremgaa, at hvis»arbejdernes Fællesbageri«var medtaget under de øvrige Bagerier, vilde Gennemsnitstallene for disse blive betydeligt lavere; men hermed havde man kun givet et urigtigt Billede af de faktiske Forhold i de private Bagerier. Vi har derfor foretrukken at give Oplysningerne om»arbejdernes Fællesbageri«særskilt.

15 9 Hvilken Dag skal Bagerne have fri? Det ligger i Sagens Natur, at et Fridøgn har mest Værdi, naar det falder sammen med den Dag, Flertallet af ens Medborgere har fri, og derfor er det meget naturligt, at Bagerne kræver Søndagen som obligatorisk Fridag. I det efterstaaende aftrykte Lovforslag, som i den nærmeste Tid agtes indbragt i Rigsdagen og som har vundet stærk Tilslutning gennem en Adresse fra Bagersvende over hele Landet samt tillige fra et ret betydeligt Antal Bagermestere,*) foreslaas det, at fastsætte Fridøgnet fra Søndag Morgen Kl. 6 til Mandag Morgen Kl. 6, dog at det indenfor dette Tidspunkt tillades at foretage de nødvendige Forarbejder, som»hævlægning«, Opfyring i Ovnene o. s. v. Imod dette Forslag indvender en Del af Bagermestrene, at det vil virke skadeligt paa Bagerfaget, ved at drive Biødfabrikationen fra Bagerierne til de private Hjem. Dette er imidlertid ingenlunde Tilfældet. For det første kan man kun i de aller færreste Husholdninger fremstille de Brødsorter, som nu bages kort før de spises, til Eksempel Wienerbrød, Kaffebrød og hvad dermed staar i Forbindelse. Hvad der kan fremstilles i Hjemmene af dygtige Husmødre og naar Komfurerne ere store og velindrettede, er tørre Smaakager, Sandkager, Julekager og Franskbrød; men alle disse Brødsorter kan Bagerne meget godt have paa Oplag og de lider intet ved et være en Dag gamle. Det maa her erindres, at Bagningen fortsættes til Kl. 6 Søndag Morgen, til hvilken Tid man kan faa alt færdigt, hvad der skal bruges om Søndagen; thi at der nu som Regel bages Søndagen igennem, er kun gammel Slendrian. Brødforbruget er saa konstant, at det meget godt kan beregnes forud, og det er da heller ikke alle Bagere, som nu deltager *) Adressen er i Provinsbyerne underskreven af 24 Mestre og 577 Svende, i København af 97 Mestre og 729 Svende.

16 IO i den Uskik, at bage hele Søndagen, hvad man bl, a. kan overbevise sig om derigennem, at man paa offenlige Forlystelsessteder som Regel faar tørt Wienerbrød om Aftenen, hvorfor det her bliver mere almindeligt at benytte Sandbrød samt de bekendte 5 og 2 Øres Kager, der for de alier fleste Sorters Vedkommende uden Skade kan bages paa Oplag allerede fra Fredag og Lørdag. For Konditorierne kan der kun indtræde lidt Vanskelighed med Hensyn til Butterdejg; men i et af vore største Konditorier har man allerede nu ordnet det saaledes, at den egenlige Bagning er færdig Kl. 4 Søndag Morgen. Efter den Tid er der kun tilbage at»glassere«,»staffere«og sætte større Kager sammen. Den eneste Forandring her maa foretages, er, at Arbejdet i Konditorierne begynder Lørdag Aften i Stedet for Søndag Morgen. Med Hensyn til bestilte større Kager er der heller ingen Vanskeligheder, idet Publikum, naar det véd, at der ikke bages om Søndagen, meget godt kan gøre deres Bestillinger om Lørdagen. Søndagsforsyningen vil saaledes ikke lide ved Fridagen og lige saa lidt Mandagen. Paa denne Dag vil man ganske vist ikke kunne faa varmt Wienerbrød til Kaffen Kl. 6 om Morgenen, men først et Par Timer efter. Dette har dog ingen Betydning; thi de Folk, Arbejderklassen, som drikker deres Kaffe om Morgenen mellem Kl. 5 og 6, de spiser ikke Wienerbrød til hverken varmt eller koldt, de er meget tilfredse med en Skive Franskbrød eller Sigtebrød, selv om det er bagt Søndag Morgen. De»fine«Folk kan derimod meget godt faa deres varme, friske Brød, som, i Parantes bemærket, ikke er saa over Maade sundt for Maven, baade til Kaffe og Frokost, idet der, naar Klokken er om Morgenen, er varme Kryddere og Kaffebrød. Disse Brødsorter bages nemlig allerede nu flere Dage i Forvejen, saa de skal blot flækkes og tørres, hvilket, da Ovnen er opfyret til Kl. 6, kan ske paa en halv Timestid. Rug- og Sigtebrødsfabrikationen kan heller ikke lide noget Skaar ved den begærede Fritid, idet der for de fleste af disse Bageriers Vedkommende kun bliver Tale om en Omlægning af Fritiden. For Øjeblikket er det nemlig ordnet saaledes, at Rugbrødsfabrikerne som Regel ikke arbejder fra Lørdag Eftermiddag til Søndag Eftermiddag, og Grunden hertil er Helligdagsloven af 1891, som paabød Butikernes Lukning fra Kl. 9 Søndag Morgen til Kl. 12 Nat, hvilket førte med sig, at Høkere og andre, der drive Brødhandel som en Bibestanddel af deres Forretning, ikke ønskede at erholde det Brød Søndag Morgen, som de først kunde vente at sælge

17 11 om Mandagen. Nu vil der altsaa kun ske det, at Rugbrødet til Mandagen bliver en Dag gammelt en»ulæmpe«, som mange Husmødre vil være taknemmelig for, ikke mindst fordi dette Brød er langt drøjere og lettere at skære end Brød, som endnu er halvvarmt. Vi tror herved kortelig at have bevist, at den ønskede Reform meget godt kan indføres uden at bringe nævneværdig Forstyrrelse hverken for Bagermestrene eller Publikum, medens den vil blive et uvurderligt Gode for de mange hundrede Bagersvende, der nu i Modsætning til alle andre Mennesker er afskaaren fra alt, hvad der hedder regelmæssig Fritid, til Trods for, at de Forhold, hvorunder deres Arbejde udføres, i højeste Grad nødvendiggør regelmæssige Afbrydelser. Saaledes som Forholdene har udviklet sig i de senere Aar, er det ret rimeligt, at en konsekvent Gennemførelse af en ugenlig Fridag vil kræve Anvendelse af en noget forøget Arbejdsstyrke. Dette volder dog ingen Betænkeligheder, idet Forholdene desværre er af den Beskaffenhed, at Arbejdsløsheden i Bagerfaget gennemsnitlig omfatter ca. 25 pct. af det samlede Svendeantal. Den med Antagelsen af en Svend eller to mere i et Bageri forbundne Merudgift for Mestrene kan heller ikke afskrække, naar man erindrer, at Mestrene allerede fra 1891 har havt en ganske betydelig Ekstraindtægt ved Nedsættelsen af Sukkertolden, ligesom Prisen paa Melet i de senere Aar har været i stadig Nedgang, uden at det fine Brød er bleven større eller billigere. Konjunkturerne maa saaledes siges at have været Bagermestrene gunstige i de senere Aar, og det vil kun være at handle i Overensstemmelse med simpel Retfærdighed og givne Løfter, naar Mestrene nu støttede Bagersvendenes Krav, som iøvrigt vilde gavne alle de mindre Mestre personligt, idet disse saa ogsaa fik Frihed en Gang om Ugen. Ogsaa ud fra et andet Synspunkt begrundes denne Fordring ret godt. Det hedder sig nu almindeligt, at man skal skaffe den selvstændige Haandværker Betingelser for at kunne udøve sin Virksomhed til Held for sig selv og Samfundet. I Bagerfaget er de mindre Mestre imidlertid haardt trykket af de store Forretninger med deres utallige Udsalgssteder; men det er jo indlysende, at mindre Bagerier, som kun holde én Butik, vil blive ulige gunstigere stillet til Eksempel ved Mandagssalget, fordi de kan have deres Ting tidligere færdig, end de store Forretninger kan naa at komme omkring til deres mange Udsalg.

18 I 2 En ved Lov fastsat ugenlig Fridag er saa langt fra noget nyt, som det gennem en Række af Aar i England har været bestemt, at der ikke maa arbejdes i Bagerierne fra Kl. 12 Lørdag Nat til Kl. 12 Søndag Nat. I 1885 vedtoges i Norge en Lov, hvorved al Brødbagning blev forbudt paa Søn- og andre Helligdage fra den foregaaende Aften Kl. 6, ligesom det samtidig vedtoges at forbyde Arbejde i Bagerierne fra Kl. 6 Aften til Kl. 3 Morgen. Herfra undtoges dog Tørring af Tvebakker og Skibsbrød samt Sur- og Hævlægning, ligesom Natarbejde tillodes i Bagerier, hvor der arbejdedes med to Hold Folk og Arbejdstiden for hvert Hold ikke strakte sig ud over 12 Timer i Døgnet. Fra disse Lovregler kunde der gøres forskellige Undtagelser, bl. a. for de Søndage, der faldt saa nær Jul og Nytaar, som to Dage før disse Højtider, samt for Lørdag Nat til Kl. 12 og Nætterne forud for forskellige nævnte Helligdage, ligesom der var givet Kommunalbestyrelserne Adgang til gennem Vedtægt at give enkelte lokale Dispensationer fra de almindelige Regler. Denne Lov har imidlertid været underkastet en Revision i 1894, der er gaaet i Retning af at skærpe den ældre Lov, bl. a. ved at fastsætte, at Natarbejdet for de Bagerier, der beskæftige to Hold Arbejdere, ikke maa overstige 10 Timer i Døgnet, iberegnet Spise- og Hviletider, ligesom ingen maa benyttes til Natarbejde mere end 6 Nætter i Løbet af 2 Uger. Dagholdet maa ikke beskæftiges før 6 Morgen og ikke efter Kl. 8 Aften. Søndagsfriheden er opretholdt i sit fulde Omfang. Overtrædelse af Loven straffes med fra 10 til 200 Kr., der tilfalder Bagersvendenes Syge- eller Understøttelseskasse, og Samtykke fra Arbejderne fritager ikke for Straf. Man ser heraf, at Norge, efter at have prøvet sin første Lov i 8 Aar, har befundet sig saa vel ved Forsøget, at man har fundet Anledning til at skærpe Lovens Bestemmelse for der igennem yderligere at sikre Arbejderne i Bagerierne ikke alene et ugenligt Fridøgn, men ogsaa en rimelig Arbejdstid paa Hverdagene. I Tyskland har man ligeledes indskrænket Søndagsarbejdet ved Lov, og naar dette har vakt en Del Modstand, særlig mellem Bagermestrene, hænger dette sikkert sammen med, at Handel med Brød om Søndagen indskrænkedes ved samme Lov; men noget saadant ligger jo ikke for her hjemme. Til Trods for den Modstand, den bestaaende Tilstand i Tyskland siges at have vakt fra Bagermestrenes Side, har en Regeringskommission i 1894 dog sluttet sine Ardejder

19 13 med Forelæggelsen af et Lovforslag, som regulerer Arbejdstiden i Bagerier og Konditorier til 12 Timer i Døgnet, i enkelte Tilfælde 13 Timer, ligesom der sikres Bagerne en uafbrudt Søndagshvile paa 16 Timer; i Konditorierne er denne dog indskrænket til 12 Timer. Endvidere bestemmes det, at de, der beskæftiges om Søndagen efter Kl. 12 Middag, skal have en tilsvarende Frihed en Hverdag i den paafølgende Uge. Ogsaa i andre Lande, som Frankrig, Holland, Skotland, Schweitz, Finland o. s. v. gælder Love, der indskrænker Arbejdstiden i Bagerierne, særlig for unge Mennesker. Kun Danmark danner en sørgelig Undtagelse; det maa imidlertid haabes, at den nu rejste Bevægelse maa føre til, at der i det mindste sikres Bageriarbejderne, saavel Svende som Lærlinge, i hvert Fald en uafbrudt Hviletid af 24 Timer en Gang ugenlig.

20 14 Forslag til Lov om Indskrænkning af Arbejdstiden i Bagerier og Konditorier. 1. Al Brød-og Kagebagning er forbudt paa alle Aarets Søndage, disse regnet tra samme Dags Morgen Kl. 6 til den paafølgende Dags Morgen Kl. 6. Dette Forbud skal dog ikke være til Hinder for, at der inden for det nævnte Tidspunkt kan foretages: Surlægning, Hævlægning, Tørring af Skibsbrød samt Opfyring af Ovne. 2. Fra Forbudet skal endvidere være undtaget Søndagen før Jul, Fastelavns Søndag, iste Juledag, iste Paaskedag og iste Pintsedag. I Stedet herfor skal Arbejdet hvile hele Fastelavns Mandag, 2den Juledag, 2den Paaskedag og 2den Pintsedag, hver Dag regnet fra om Morgenen Kl. 6 til den paafølgende Dags Morgen Kl Denne Lov skal være ophængt i alle Bagerier paa en for Arbejderne let tilgængelig Plads, og skal Loven i dette Tilfælde være trykt med mindst 1 / 4 Tomme høje Typer. 4. Overtrædelser af denne Lov paatales af det Offenlige og behandles som offenlige Politisager og straffes med Bøder fra 10 til 200 Kr. Arbejdsgivere, som beskæftiger Arbejderne i Strid med disse Forskrifter, idømmes en Tillægsbøde at 5 Kr. for hver af de saaledes beskæftigede Arbejdere. 5. Tillægsbøden for Arbejdsgivere kan i Gentagelsestilfælde stige indtil 10 Kr. for hver af de nævnte Arbejdere; Samtykke af vedkommende Arbejdere fritager ikke for Straf. 6. Lovbestemmelser, som er i Strid med nærværende Lov, ophæves, naar denne træder i Kraft.

21

22

23

24

25

26