POLIT EN #4 - december 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLIT EN #4 - december 2004"

Transkript

1 POLIT EN #4 - december 2004 skærmtrolden er polit

2 Polit en udgives af en uafhængig redaktion med støtte fra Økonomisk Studienævn. Indlæg til bladet modtages gerne pr. eller på diskette. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte fremsendte indlæg. Polit en Politehuset c/o Politrådet Skindergade 36, 2. sal 1159 København K Redaktion Henriette Høeg Madsen (ansv.) tlf Frederik Svenning Simonsen Anne Christine F. Nierhoff Peter A. Fournais Vibe Musaeus Madsen Søren Guldhammer Bennike Kasper Dybkjær Hounsgaard Mette de Lorent Gad Martin Kragh Hansen Charlotte Kabell Christensen Niels-Jakob Harbo Branislav Mihic Christina Wix Frederik Meinertsen Nina Reumert Toke Kristensen Lotte Lyck Foto Søren Roschmann Layout Simon Engelhardt Forsidefoto Simon R. Nielsen på Børsens redaktion Annoncetegning Henriette Høeg Madsen Tlf: Tryk Herman og Fischer A/S Næste deadline 15. februar 2005 Oplag: 2100 stk indhold Institut-stafet side 4 Studiereform igen?! side 6 Den fremadrettede studerende side 7 Ungdommen reformerer velfærdstaten side 8 Digte fra en stud.polit side 9 Polit i Danmarks Tjeneste side 10 Skærmtrolden er Polit side 11 Den usynlige hånd side 12 Handlingsplan side 13 Gallafest 2004 side 14 Econometric Game 2004 side 16 Evaluering side 19 Alle døre åbner sig side 20 Polit PT side 22 Replik til Christian Schultz side 23 Den unge Polits lidelser side 24 Politter på KVL side 25 Jeg vil godt lave noget med medier side 26 Selvfølgelig er jeg Alex s elsker! side 27 2 POLIT EN #4 2004

3 AF HENRIETTE HØEG MADSEN leder En politstuderende er en, for hvem fem (eller sandsynligvis flere) års hårdt slid på rækkerne i Studiegårdens støvede og slidte lokaler fører direkte over i endnu flere års slid i endnu mere støvede og slidte lokaler i den offentlige sektor! Okay ikke ligefrem den mest sande eller retfærdige beskrivelse af en polit, men sandsynligvis sådan vi bliver opfattet af mange se blot kommentarerne til fredagsbaren på KVL! Hvis man et øjeblik lægger stoltheden og stædigheden til side kan vi vist godt alle blive enige om at man som polit er nødt til at besidde en lettere nørdet side man kunne argumentere for at det gik galt dengang tilbage på 1. årsprøve hvor man af forelæseren blev opfordret til at tage Statistisk Årbog med under armen når man på fredagsbaren skulle efterprøve sit held hos det modsatte køn. Heldigvis besidder de fleste af os dog mange flere og noget mere spændende sider, hvilket vi har sat os for at beskrive i denne udgave af Polit en. Som det fremgår af bladet er der mange muligheder for at bryde med det traditionelle polit-billede både som studerende og færdiguddannet. Et eksempel herpå er Sarah Sehinde Bugyei, der for alvor bryder med fordommen om at polit er kun interesserer sig for tørre tal. Samtidig med at læse økonomi på 1. semester har Sarah for nylig udgivet en digtsamling og bruger en stor del af sin fritid på at skrive digte. Et andet eksempel på en utraditionel polit er Simon Nielsen, der er fast journalist på Dagbladet Børsen. Foruden fast spalteplads i avisen, kan Simon opleves hver dag på TV2 Finans, hvor han beretter om de daglige nyheder indenfor finansverdenen et job som næppe falder ind under kategorierne tørt eller kedeligt! Der er altså mange muligheder for at undgå en trist skæbne som cand.polit! Med denne glædelige nyhed vil vi på redaktionen ønske alle en rigtig god jul, godt nytår og vigtigst af alt held og lykke til eksamen! POLITENS REDAKTION POLIT EN #

4 INSTITUT-STAFET: HENRIK JACOBSEN KLEVEN The Economics of the Movies or: How I Learned to Stop Worrying and Love Economics Jeg takker for invitationen til at deltage i Institut-stafetten. Det fede ved den er, at man kan skrive hvad som helst og alligevel være sikker på at blive offentliggjort. Min første tanke var på den baggrund at indvige Politens læsere i nogle af mine meninger om film. Min anden tanke var, at indlægget i stedet burde have en vis økonom-faglig relevans. Min tredje tanke var, at den første tanke var den bedste. Indlægget kommer således til at handle om film men med et twist. Jeg vil nemlig gøre et heroisk forsøg på danne skole for et nyt fagfelt: The Economics of the Movies. Jeg vil argumentere for, at filmhistorien giver talrige illustrationer af vigtigheden af økonomiske mekanismer og problemstillinger. Eksemplerne involverer aspekter som incitamenter, spilteori, eksternaliteter, asymmetrisk information, ulighed, finansiering og makroteori. De konkrete situationer er ikke altid økonomiske, men de grundlæggende konflikter og afvejninger er som taget ud af en lærebog i økonomi. Chicken og commitment De fleste film handler om mennesker (beslutningstagere), der interagerer med hinanden, har klart definerede målsætninger og tænker strategisk. Af den grund indeholder mange film elementer af anvendt spilteori. Et af de mest berømte spil, Chicken, har faktisk fået sit navn fra filmen Rebel Without a Cause (1955) med James Dean. I filmen spilles et spil, hvor to personer kører hver deres bil udover en klippeskrænt. Ideen er at hoppe ud af bilen så sent som muligt, men inden man når skrænten. Den der hopper ud først er en chicken og taber spillet. Varianter af dette spil er blevet gentaget utallige gange i filmhistorien, f.eks. i Grease (1978) og Footloose (1984). I sidstnævnte film består spillet i, at de to aktører kører to traktorer mod hinanden. Den der mister modet og drejer fra har tabt spillet. Et spil af denne type har to Nash-ligevægte, begge karakteriseret ved at den ene drejer fra, mens den anden holder kursen. I spil af ovennævnte type opstår et ønske om commitment. Hvis man troværdigt kan signalere, at man under ingen omstændigheder drejer fra, vil man være sikker på at vinde spillet. Betydningen af commitment indgår i en række film, eksempelvis i Ransom (1996) og på en langt mere vellykket måde i Thirteen Days (2000) om den Cubanske missil-krise. Men det er aldrig blevet gjort mere genialt end i Stanley Kubrick s Dr. Strangelove or: How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb (1964). I filmen har Sovjetunionen bygget en Dommedagsmaskine, en anordning der automatisk affyrer hele atomarsenalet mod fjenden i det øjeblik Sovjet bliver angrebet. Maskinen kan ikke deaktiveres og udgør derfor et troværdigt commitment. Problemet er bare, at russerne ikke har offentliggjort maskinens eksistens! Som Dr. Strangelove (en ex-nazist der har skiftet navn fra Dr. Merkwürdichliebe) siger til den Russiske ambassadør efter bomberne er sendt afsted mod Sovjet: The whole point of the Doomsday Machine is lost if you keep it a secret Why didn t you tell the world, eh? Hertil svarer ambassadøren, It was to be announced at the Party Congress on Monday. As you know, the Premier loves surprises. Hermed angives et gennemgående tema i Kubricks filmproduktion: Menneskets forsøg på at styre verden vha. logik og rationalitet overvindes i sidste ende af menneskelige følelser. Rygtet vil i øvrigt vide, at Dr. Strangelove skulle være delvist modelleret efter matematikeren og spilteoretikeren John von Neumann. Bl.a. arbejder Strangelove for Bland Corporation (i stedet for Rand) og han sidder i rullestol ligesom von Neumann gjorde det på sine sidste dage. Prisoner s Dilemma og film noir Spillet Prisoner s Dilemma indgår i mange historier. Faktisk er denne type af konflikt en integreret del af en af filmens hovedgenrer, film noir. Film af denne type beskriver typisk en gruppe af mennesker, der begår en forbrydelse for at opnå en gevinst i form af penge og/eller kvinder. I film noir er penge og kvinder de eneste incitamenter, der betyder noget. I disse film står den enkelte aktør som regel overfor valget mellem at samarbejde med partneren eller at snyde ham. Hvis de begge samarbejder, er der gode chancer for at planen lykkes, hvorefter de deler byttet. Men det enkelte individ har en interesse i at snyde for at få det hele (det er en dominerende strategi). Derfor ender personerne i den entydige Nash-ligevægt, hvor de begge snyder og missionen mislykkes som følge deraf. Det er bl.a. dette kedelige slutresultat (men også det visuelle udtryk), som genrenavnet noir hentyder til. Strukturen er gentaget i et hav af film, fra klassikerne The Maltese Falcon (1941) og The Big Sleep (1946) op til moderne noir-film som Heat (1995) og L.A. Confidential (1997). En Prisoner s Dilemma struktur er også tilstede i fremragende Fargo (1996), der kan opfattes som en nytænkt film noir. Eksternaliteter Eksistensen af eksternaliteter indgår i mange film. Specielt er der i de seneste ti år blevet produceret en stribe film, der udforsker betydningen af negative eksternaliteter. Ideen om at individet ikke tager højde for effekterne af dets handlinger på det omgivende samfund og at verden er af lave som følge heraf har været udbredt i Hollywood (og andre steder) i denne periode. Vi har set film om miljø (Erin Brockovich, 2000; The Day After Tomorrow, 2004), 4 POLIT EN #4 2004

5 rygning (The Insider, 1999), keeping up with the Joneses (American Beauty, 1999) samt løbske dinosaurer i San Diego (The Lost World: Jurassic Park, 1997). Et ældre eksempel er It s a Wonderful Life (1946). Filmen handler om George Bailey (James Stewart), der overvejer selvmord da han skylder en masse penge væk og fordi hans liv generelt er mislykkes. En engel viser George, hvordan verden ville have set ud uden ham. Den ville ikke have været noget rart sted, og George forstår de positive eksterne effekter hans adfærd har haft. Herefter internaliserer han straks effekterne i sin nyttefunktion, og det hele ender godt. Arbejdsløshed, ulighed og økonomiske kriser Mange film indenfor den socialrealistiske genre handler om vigtige samfundsøkonomiske problemstillinger. Gode eksempler er Moderne Tider (1936) om masseproduktion og arbejdsløshed, Vredens druer (1940) om Den Store Depression samt Cykeltyven (1948) om arbejdsløshed og faste omkostninger ved arbejde (dvs. en ikke-konveks budgetmængde). Specielt kan jeg anbefale Moderne Tider, Chaplin s bedste film, der netop er kommet i en nyrestaureret udgave. Filmen blander på en dybt original måde genrerne socialrealisme og komedie. I en helt anden genre kan jeg anbefale Pi (1998), der handler om finansielle markeder og kriser. Historien handler om Max Cohen, en neurotisk, men genial, matematiker, der forsøger at forudsige aktiekurser og forstå den globale økonomi vha. talteori. Han bliver jagtet intenst af aggressive Wall Street typer og en fanatisk Kabbalah sekt, der ønsker at få fingre i hans revolutionerende resultater. Jeg er nået til det punkt, hvor bladets pladsbegrænsning binder og endda uden et ord om A Beautiful Mind. Der er mange fascinerende eksempler, udover dem jeg har nævnt (se f.eks. Mankiw s Macroeconomics om The Wizard of Oz, 1939). Jeg vil runde af med den effektfulde indledning til Double Indemnity (1944). Her er tale om en poetisk beskrivelse af den Pareto-inefficiente Nashligevægt, der er karakteristisk for en film noir, og et eksempel på betydningen af incitamenter. Men mest af alt synes jeg bare, at det lyder fedt: I killed Dietrichson. Me, Walter Neff, insurance salesman, 35 years old, unmarried, no visible scars until a while ago, that is. Yes, I killed him. I killed him for money and for a woman. I didn t get the money. And I didn t get the woman. Pretty, isn t it? God filmlyst! POLIT EN #

6 AF MATHILDE ALMLUND, FORMAND FOR POLITRÅDET Politrådet har derfor lavet et forslag til en studieordning, som bygger på en antagelse om, at de fleste begynder at læse polit, fordi de har en samfundsmæssig interesse. Derfor skal der på første semester sættes fokus på sammenhængen mellem økonomi, politik og samfund og vises, at økonomisk teori kan bruges til at undersøge, hvordan virkeligheden hænger sammen. Der skal derfor efter en kort introduktion til udbud og efterspørgsel undervises i makroøkonomi på første semester på samme måde, som der nu bliver det på andet semester. Samtidig skal der i samfunds- Studiereform igen?! Ja, netop, igen. For Gud ved hvilken gang skal studiestrukturen sprættes op og smækkes sammen igen på en ny måde, blot tre år efter den seneste gennemgribende studiereform. Og hvorfor i alverden? Spørger man nogle af de mennesker, som hver uge, bevæbnet til tænderne med mikrofon, kridt, hvide tennissokker, uhyrlige slips og/eller tommetykke briller, forsøger at banke noget økonomisk fornuft og matematiske formler ind i vores hoveder, får man kontant og unødigt sårende - respons. De studerende forstår jo dybest set ikke økonomi, er svaret. Heller ikke efter tre, fire eller fem år på studiet. Jo, vel er vi gode til at maksimere, de fleste af os kan faktisk differentiere hvem som helst under bordet på en hvilken som helst københavnsk bar, og det uden en skælven i et øjenlåg. Men vi tænker ikke som økonomer og kan ikke analysere problemstillinger, der er bare lidt mere komplekse end lige præcis dem, vi har læst om i bogen. Mikro- og makrounderviserne har derfor allerede givet deres bud på en ændring af studiet. Det omfatter en udvidelse af mikro- og makroundervisningen på første år, som skal være uden matematik, men som til gengæld skal bygge på virkelighedens problemstillinger og omfatte masser af gæsteforelæsninger og eksperimentel økonomi. Først på 2. år, 1. semester, når man har lært alle de økonomiske pointer, skal man undervises efter Varian og Mankiw (samtidig), og derpå fortsætter man med det nuværende 2. års mikro- og makropensum. Mikro 3, Makro 3 og Økonometri 2 skal man først kunne tage på kandidatdelen som valgfag. Det er svært at være helt uenig med underviserne, bortset måske lige fra det med matematikken, som trods alt bidrager til forståelsen. Og man kunne hævde, at problemet ligger et lidt andet sted end i det tekniske niveau, nemlig i manglen på sammenhæng på studiet, både internt i form af koordination mellem fagene og eksternt i form af perspektiv på den økonomiske teori. Hermed menes både perspektivet til virkeligheden og til teorihistorie, videnskabsteori og politisk teori, som burde være en del af enhver økonoms ballast, fordi det giver en forståelse af, hvorfor den økonomiske teori er relevant, og hvordan den sættes i en større sammenhæng. 6 POLIT EN #4 2004

7 beskrivelse undervises i de emner, som hænger logisk sammen med makroundervisningen. Erhvervsøkonomi udskydes til andet semester, da det hænger bedre sammen med mikro. Derudover indføres der et lille fag (2 timer om ugen), som skal vise, at teorien (måske) kan beskrive virkeligheden. Dette fag skal omfatte undervisning i SAS, beskrivende statistik og regressionsanalyse stort set uden teori man behøver nemlig ikke ret meget statistisk teori for at kunne trykke på en knap og estimere Okuns lov eller en Phillipskurve og se, at økonomisk teori kan bruges. Desuden skal man have et andet lille fag (2 timer om ugen) Økonomisk idéhistorie som sætter fokus på samfundet/den politiske side af økonomisk teori Malthus, Ricardo, Adam Smith, Marx, Keynes etc. og politisk teori så man f.eks. ser, hvorfor de klassiske modeller har andre politiske konsekvenser end de keynesianske. Sidst men ikke mindst indføres der en semesteropgave, hvor man som studerende er nødt til at reflektere over sammenhængen mellem fagene, og som omfatter elementer af både samfundsbeskrivelse, makro og statistik, og hvor man skal tage stilling til, hvor godt teorien beskriver virkeligheden, og hvordan dette kan ses i et teorihistorisk eller politisk perspektiv. På andet semester har man allerede set, at økonomi kan bruges til noget, og derfor er man klar til at lære om mikroøkonomi og de grundlæggende økonomiske antagelser. Mikro er på én gang filosofisk og samfundsrelevant, det drukner bare ofte i Lagrange og Cobb-Douglas, og derfor skal der i økonomisk idéhistorie, som fortsætter på andet semester, sættes fokus på den mere filosofiske dimension og hvorfor forbruger- og nytteteori er et fantastisk redskab til at analysere vejen til det perfekte samfund. Der skal sættes spørgsmålstegn ved den deduktive metode og de grundlæggende antagelser, hvilket er sundt, fordi de trods alt ikke er helt problemfri. Derudover koordineres undervisningen så vidt muligt mellem samfundsbeskrivelse og statistik, mellem statistik og mikro, mellem mikro og erhvervsøkonomi og mellem erhvervsøkonomi og samfundsbeskrivelse. På andet år fortsættes denne koordination mellem fagene, således at man f.eks. bruger økonometri i makro og makro i økonomisk historie. Og på tredje år tilpasses indholdet i valgfagene, så der ikke er overlap og gentagelser. Ved på denne måde at forbedre koordinationen mellem fagene og hele tiden understrege relevansen af det indlærte stof, kunne man gøre økonomistudiet langt mere interessant. En sådan koordination kræver naturligvis bare, at hæren af kridt- og mikrofonbevæbnede smider skyklapperne og begynder at marchere, om ikke i takt, så i det mindste i nogenlunde samme retning og efter en nogenlunde fælles plan. Vi bliver undervist af forskere, som hver især er specialister på deres eget område, men som ikke viser stor interesse for den sammenhæng på tværs af fagene, som det er vigtigt at opleve som studerende, hvis man skal forsøge at finde mening med den økonomiske galskab. Ændringer i studiestrukturen er således ikke nødvendigvis en dårlig ide, når blot der tages højde for, at sammenhæng ikke bare skal opnås på langs inden for hvert fag i løbet af studieforløbet, men også på tværs af fagene på hver årsprøve, således at vi ikke blot får en ny studieordning, men en studiereform. POLITRÅDET PÅ NETTET Du kan læse mere om studiereformen og finde begge forslag i deres helhed via Politrådets nye hjemmeside dk, og du er også meget velkommen til at skrive en kommentar til AF HANS-HENRIK SKOV, FORMAND UNGE AKTIONÆRER Den fremadrettede studerende Har du ønsker om et spændende CV? Eller at møde kendte erhvervsfolk? Måske søger du at skabe dig et netværk? Eller savner du praktisk viden om den finansielle verden? Hvis ja, så læs videre her du har faktisk større muligheder end du tror. Du kan nemlig være aktiv i en relevant forening gennem din studietid. Jeg har været aktiv i foreningen Unge Aktionærer, ungdomsorganisationen under Dansk Aktionær-forening, siden år Min grund til at være aktiv i netop den forening, byggede på at finde et forum med en fælles interesse, nemlig aktier og de finansielle markeder, således at jeg kunne møde nogle folk, som jeg kunne udveksle min dengang meget begrænsede erfaring med. Af den grund har jeg i dag kammerater, der bl.a. arbejder i udlandet, til daglig fungerer som finansielle rådgivere og arbejder i fremtrædende virksomheder. Folk som når langt i erhvervslivet. I UA er der også mulighed for at møde og arrangere arrangementer for fremtrædende personer i erhvervslivet. Det være sig kendte iværksættere og direktører fra landets store virksomheder. For nogen måske skræmmende, for andre meget spændende, men en proces man vil lære meget af, og det er stort set kun en selv der sætter begrænsningerne. Studerende kan have mange forskellige grunde til at ville være aktive i en omgangskreds uden for sit studie. Det kan være for at skabe sig et netværk, stå overfor nye udfordringer, møde studerende fra andre studieretninger, være med i et forum af folk med samme interesseområde eller en kombination af ovenstående. Mange studerende tænker på deres arbejdssituation efter endt studie, og hvordan de kan optimere jobmulighederne. Det at være aktiv i en forening skaber et netværk af folk, hvilket kan hjælpe på rette vej mod ønskejobbet. Mange fremtrædende folk i erhvervslivet siger til stadighed, at en af de mere afgørende faktorer for ens karriere er networking det at kende de rigtige folk. Netværk opstår på arbejdspladsen, men kan allerede skabes gennem studietiden. Det at være aktiv betyder også, at man kan få lov at være med til eller endda selv stå for at afvikle arrangementer af forskellig art. Dette i sig selv kan være en stor udfordring, idet der skal tages kontakt til måske fremtrædende folk i medierne, bookes lokaler, sættes folk i arbejde og sælge arrangementet til modtagerne. Gennemgår man dette som aktiv i en forening, kan man skrive det på sit cv, hvilket ikke kun virker godt når man søger arbejde, men kan måske også være den sidste udslagsgivende faktor i kampen om at få jobbet. Afslutningsvis skal min opfordring derfor lyde; Er du ny eller gammel studerende, eller for den sags skyld ikke studerende, men har du lyst til at gøre noget ekstra, så meld dig som aktiv i en forening, som du finder interessant. Og synes du aktier virker spændende, så henvend dig til os. Mange af de aktive i UA ejer ikke aktier, hvorfor ens formue ikke er et relevant emne. Man har en interesse i at lære om området og udveksle erfaringer. Foreningen har lokalafdelinger i København, Odense og Århus. Du kan finde mere om foreningen på POLIT EN #

8 AF NIELS-JAKOB HARBO Ungdommen reformerer velfærdstaten Ingen efterløn, lavere skatter og mere forskning. Det blev nogle af svarene da velfærdskommissionen spurgte ungdommen om deres visioner for fremtidens velfærdssamfund. En råkold fredag i oktober begav en gruppe bestemte politter sig mod Roskilde, hvor Velfærdskommissionens ungdomskonvent skulle løbe af stablen. Konventet er et initiativ fra Velfærdskommissionen, der er blevet nedsat af regeringen og har fået den omfattende opgave at formulere svar på de finansieringsproblemer, som velfærdsstaten i fremtiden vil stå over for. Afrapporteringen skal først ske i efteråret 2005, således at velfærdsdiskussionen formentlig ikke bliver et dominerende emne i den kommende valgkamp. Konventet var derfor Velfærdskommissionens forsøg på at inddrage ungdommen i diskussionen om fremtidens velfærdssamfund og få indspark til sin afrapportering. Efter at være blevet rekrutteret til en samfundsbeskrivelsesforelæsning, drog en lille håndfuld politter på 1. årsprøve derfor mod Roskilde fredag den 22. oktober, velvidende at projektets alternativomkostning var en mikroforelæsning og øl i polithusets fredagsbar. Disse var imidlertid blevet tilsidesat til fordel for 24 timers hårde velfærdsdiskussioner, der skulle munde ud i præsentationen af en række løsningsforslag lørdag morgen. På konventet redegjorde økonomiske kendisser som den århusianske professor og formand for velfærdskommissionen, Torben M. Andersen, for velfærdsstatens udfordringer, hvorefter grupperne om natten skulle forhandle de velfærdsreformer på plads, som skulle præsenteres lørdag morgen. Målet med konventets mål var derfor ganske ambitiøst. På 24 timer skulle det som ingen danske politikere tør tale om gennemføres: Velfærdsstaten skulle reformeres, og det dundrende underskud der vil være på statens finanser i 2040 skulle dækkes. Denne opgave burde få enhver økonoms mundvand til at løbe, og der gik heller ikke mange minutter efter forhandlingerne begyndte, før politterne trådte i karakter og grusomt svingede nedskæringskniven over velfærdsstatens overførsler. Efterlønnen blev udfaset, pensionsalderen sat op, børnepengene skåret ned for de rigeste og de øvrige overførselsindkomster gik heller ikke fri. Midt i denne blodige velfærdsmassakre, der bestemt ikke var for sarte sjæle og folk, som glædede sig til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60-årige, blev der dog også plads til en investering på 4 milliarder i forskning og uddannelse samt skattenedsættelser, hvorefter der ville være et stort plus på statsbudgettet, der passende kunne bruges til afdrag på gælden. Efter hårde natlige forhandlinger kunne forslaget præsenteres for konventets øvrige deltagere lørdag morgen, hvorefter konventsdeltagerne kårede det bedste forslag gennem en afstemning. I parentes skal det bemærkes, at der var hele 3 politter i den vindende gruppe. 8 POLIT EN #4 2004

9 AF CHARLOTTE KABELL CHRISTENSEN Digte fra en stud.polit Vi skulle gerne have afkræftet idéen om at politstuderende generelt er kedelige og tørre, og her er et eksempel på en polit, som i høj grad har evner og interesser indenfor et helt andet område. Sarah Sehinde Bugyei er på første semester af politstudiet. Ved siden af studiet bruger hun tid på sin anden store interesse, poesi, og har netop udgivet digtsamlingen Digte fra mig. Sarah begyndte at skrive som 10-årig, blandt andet inspireret og påvirket af sin tvekulturelle baggrund. Hun er lige så meget dansker som alle os andre, men har altså 50% nigeriansk blod, og det får hende alligevel til at være lidt anderledes. Sarah skriver for ikke at miste sine oplevelser, og når man læser hendes digte, fornemmer man tydeligt de følelser, som forskellige gode og dårlige oplevelser har medført, dog uden nogensinde at få den konkrete oplevelse eller begivenhed fortalt. Man fornemmer hvad digtene handler om, men især hvilke følelser, der har dannet grobunden for dem. Digtene er akkompagneret af meget udtryksfulde blyantstegninger, nogle virker lidt skræmmende og kolde, men understreger virkelig godt digtenes budskaber. Jeg elsker at skrive og at skrive digte. Det er lidt mere end bare en fritidshobby for mig. Det er min passion. Jeg bliver inspireret af min hverdag og andres hverdag, og jeg skriver om alt, der falder mig på sinde. I det meste af min lyrik kan man finde konceptet kærlighed fremhævet meget. Det er ikke fordi jeg lever af ulykkelige forelskelser og pladderromantiske historier, men fordi jeg elsker at formulere kærligheden i alle former for aspekter. For mig er kærlighed noget af det vigtigste, kærlighed til sine forældre, til sine søskende, til sine børn, venner og selvfølgelig også til sin kæreste eller mand. Smoke me out men det sætter mig fri en underlig følelse af ikke at være mig elsker faktummet af at være anderledes selvom jeg følger mængden Men udenfor mit vindue skinner solen og maler et smil i mit grædende ansigt Jeg griber havet og deler den i strofer Jeg snupper stjernerne og sætter dem som vers Jeg digter så ofte som jeg smiler Min største frygt er ikke at dø, eller mærke fysik smerte, men at komme på et punkt i mit liv hvor kærlighed ikke er essensen; ikke at kunne elske eller ikke at blive elsket, er for mig det værst tænkelige. Derfor omfavner jeg kærligheden i alle former og farver i mine digte. Jeg vil gerne have folk til at fokusere på kærlighed igen, jeg vil gerne have, at vi kommer tilbage til dengang hvor kærlighed betød noget specielt. Jeg har tit fået en mærkelig respons når jeg forklarer hvor meget jeg interesserer mig for økonomi, og samtidig ånder og lever for poesi. Mange synes ikke det passer så godt sammen. Men det er jo noget pjat. Alle mennesker tænker og alle elsker på et eller andet punkt, nogle mennesker skriver det bare ned. Dels fordi det nogle gange virker som om der ikke er plads nok i hovedet til alle de tanker. Jeg interesserer mig for økonomi og matematik fordi det sætter tingene i perspektiv. Studiet af økonomi er bredt, og det er spændende at prøve at få overblik over. Jeg er også ivrig efter at vide alt om det der i mange tilfælde bliver sat højere end noget andet, nemlig penge. Desuden har jeg også valgt politstudiet, fordi jeg senere gerne vil ind politik. Jeg har meget at sige og meget på sinde, derfor skriver jeg digte. POLIT EN #

10 AF NIELS-JAKOB HARBO & TOKE KRISTENSEN Polit i Danmarks Tjeneste Danmark blev i oktober valgt ind i FN s sikkerhedsråd, og skal i de næste 2 år sidde med ved det bord, der er i centrum, når konflikter hærger i verden. Kvinden, der skal repræsentere Danmark ved bordet er Ellen Margrethe Løj, og hun blev i 1973 færdig med politstudiet. Et studie der har været et vigtigt skridt for hendes karriere, og givet hende en lang række muligheder. Vi tog kontakt til hende i New York, for at få svar på spørgsmål om, hvordan hendes studietid var, og hvilke forventninger hun dengang havde til fremtiden: Hvordan var det at studere økonomi ved Københavns Universitet? Jeg påbegyndte politstudiet i 1967, og kort efter kom der ny studieordning. Dvs. 1. del blev taget efter gammel ordning - det betød reelt, at vi de første to år havde forelæsninger, øvelser etc. men overhovedet ikke blev prøvet. Først efter de to år gik vi til eksamen i alle fag, og så måtte det briste eller bære. Derefter kom vi på overgangsordningen dvs. vi havde eksamener efter hvert år. Det var en lettelse - ikke mindst, da teoretisk statistik var vel overstået. I de sidste år af studiet var de mange muligheder for selv at vælge de såkaldte politikfag meget spændende. Det var i disse år, at jeg valgte en række fag med udenrigspolitisk relevans (u-landsøkonomi, udenrigshandel, demografi etc.) og ikke mindst en række fag af relevans for EU. Debatten om Danmarks medlemskab af EU var på højeste gear i Havde du nogen karriereplaner, mens du studerede? Jeg havde under studiet bl.a. studenterjob i den økonomiske afdeling i en stor bank - men var mere fokuseret på en fremtidig karriere i statsadministrationen frem for det private. Kombinationen af mine udenrigspolitiske politikfag og to sommerophold som udviklingsstudent i henholdsvis Italien og USA gjorde at min interesse koncentreredes om Udenrigsministeriet. Og det lykkedes heldigvis! Havde du dengang forventninger til karrieren? Mine forventninger var at få et spændende og interessant arbejde. Og den forventning er til fulde blevet opfyldt. Forventninger til karrieren havde jeg ikke mange af - i hvert fald dengang. Min ambition var at gøre mit arbejde så godt som jeg kunne - og det er den i og for sig stadig! Det er ens interesser, der skal drive karrieren - helst ikke omvendt. Hvordan har du kunnet bruge din uddannelse i din karriere, og hvilke muligheder har den givet dig? Der er selvfølgelig konkret viden fra studietiden jeg har kunnet bruge i mit arbejde igennem årene - handelspolitik, udviklingspolitik etc. Men det er nok snarere den arbejdsmetode, den måde at analysere problemstillinger på, som vi - i alle fag - lærte på universitetet, som jeg har kunnet tage med mig og anvende i det daglige arbejde. Politstudiet er en bred uddannelse, som giver adgang til mange jobmuligheder. Derfor er den et godt og sikkert valg for dem, der har interesse for økonomi. Der kommer et tidspunkt i karrieren, hvor det er erfaringerne fra jobbet og ikke uddannelsen, det kommer an på, men uddannelsen er det første, vigtige skridt i enhver karriere. ELLEN MARGRETHE LØJ Ellen Margrethe Løj, født 1948, blev uddannet cand.polit. i 1973, og fik derefter ansættelse i Udenrigsministeriet. Her har hun bl.a. bestridt poster som ambassadesekretær ved FN missionen i New York, ambassadør i Israel og leder af udenrigsministeriets Sydgruppe, der er ansvarlig for Danmarks udenrigspolitiske engagement i Afrika, Asien og Latin Amerika. I 2001 blev hun udpeget til ambassadør for FN missionen i New York, og fra januar 2005 skal hun repræsentere Danmark i FN s sikkerhedsråd. SIKKERHEDSRÅDET FN s sikkerhedsråd består af 15 medlemmer, hvoraf USA, Kina, Rusland, Frankrig og Storbritannien har permanent medlemskab. De sidste 10 medlemmer bliver valgt på FN s generelforsamling for en toårig periode. Sikkerhedsrådet har ifølge FN-pagten ansvaret for opretholdelse af mellemstatslig fred og sikkerhed. Det er derfor Sikkerhedsrådet der træffer beslutning om, hvorvidt FN skal gribe ind i internationale konflikter, ved eksempelvis at indføre økonomiske eller militære sanktioner. 10 POLIT EN #4 2004

11 AF MARTIN KRAGH HANSEN Skærmtrolden er Polit Simon Nielsen hedder Polit s helt egen finansekspert og skærmtrold. Vi kender ham fra TV2 Finans, der fire gange dagligt stiller om til studiet hos Dagbladet Børsen. Ugen igennem beretter han om seneste nyt fra verdens forunderlige finansmarkeder. Simon Nielsen startede på polit-studiet tilbage i sommeren 1997 og er efter eget udsagn pt. i den afsluttede fase på kandidatdelen. Tilbage i 1990 erne var det en aktiv politisk karriere med stor interesse for politik, økonomi og samfundsforhold, der drev ham ind i økonomiens verden, men nu er det interessen for formidlingens kunst, der driver den unge driftige herre frem. De tunge år på studiets første del var en spændende udfordring, men intuitionen følte han stærkt undervurderet, og det gav ham blod på tanden til at søge journalistiske udfordringer, hvilket bragte ham til Dagbladet Børsen. Her gav redaktionen ham hurtigt spalteplads til at udfolde sine sproglige og skriftlige talenter, og i dag har han drevet det så langt, at han er en af husets faste journalister og studieværter vel at mærke uden at have afsluttet sit studium endnu. I avisen er det privatøkonomien, der primært er i fokus, mens han på skærmen beretter om seneste nyt fra finansverdenen. Og det kræver sine evner at kunne boltre sig i mediernes verden, der ikke er så let, som den umiddelbart ser ud til at være. Det er en ekstremt hektisk hverdag og en daglig kamp at få artiklerne færdig inden deadline. Hertil kommer, at blot ét minuts spot på tv kræver 1 1,5 times forberedelse. Men der er stor anerkendelse blandt kollegerne, specielt de to andre skærmtrolde fra tv-teamet Nicolaj Due og Nikolaj Sommer, som Simon deler pudderdåse med. Den typiske udsendelse varer et minut og på den tid skal der leveres en meget koncentreret formidling af seneste nyt. Samtidig er det vigtigt, at det er noget som folk kan forstå, hvilket nogle gange kan få de hardcore polit-økonomer til at stille spørgsmålstegn ved relevansen af indslagene. Men det er en svær balancegang, og Simon ser indslagene som særdeles relevante, specielt som følge af den spirende aktiekultur, som så småt er begyndt at blomstre op i Danmark. Det er en god platform, som gør det muligt at nå ud til den brede befolkning. Selvom 1997 ligger nogle år tilbage er dette ikke ensbetydende med, at Simon ikke vil gøre studiet færdig. Han er særdeles tilfreds med kandidatdelen og de små hold, der gør det muligt at udfolde sig i en helt anden grad end tidligere. Studiet er dog trådt en del i baggrunden, og han kan ikke komme uden om, at den virkelige verden fylder det meste af hans dag. Sandsynligheden for at se giraffen i slips og jakkesæt på læsesalen er usandsynlig lille her vil et tryk på fjernbetjeningen i den rigtige sendetid kl. 8, 10, 12 og 18 på TV2 nok bringe mere held. POLIT EN #

12 AF BRANISLAV MIHIC Social Økonomisk Samfund og Økonomisk Institut uddeler i samarbejde den årlige The Invisible Hand Award i oktober. Årets vinder, Thomas Rønde (34), underviser i spilteori på kandidatdelen. Han har kun undervist ved Økonomisk Institut i et enkelt år, men har altså allerede formået at vinde den eftertragtede pris. Hvordan har du det med at have vundet denne pris, især når man tænker på at du kun har undervist i et år? Jeg er meget glad og overrasket over at vinde. Jeg havde ikke forventet det, da jeg kun har undervist en enkelt år, og selv synes at min undervisning kan gøres bedre. Har det nogen særlig betydning at det bl.a. er de studerende, som nominerer kandidaterne? Det har helt klart en større værdi når det er brugerne af undervisningen som nominerer én. Hvilken betydning har denne pris for din undervisning? Det er klart at det bliver sjovere at undervise, når der bliver sat pris på ens undervisning. I og med at prisen er ret betydningsfuld blandt de studerende, er det så noget man tænker på som underviser, eller er det bare en ekstra bonus hvis man vinder? Det er, som du kalder det, en ekstra bonus ved undervisningen, men det er ikke noget man kan regne med at vinde, så man tænker ikke på det i den daglige undervisning. Bliver der lagt mærke til at du har vundet blandt dine kolleger? Det blev offentliggjort ved instituttets årlige dag hvor underviserne er samlet, så det er naturligt at mine kolleger har lagt mærke til det. Mange har været ovre og sige tillykke, og det er jeg glad for. Nu hvor du har vundet, vil du så gøre noget særligt for at vinde igen? Jeg vil prøve at forbedre min undervisning, da jeg som sagt synes at den kan forbedres, ellers kan man ikke satse på at vinde, da det i sidste ende er de studerende som har det afgørende ord. Den usynlige hånd Tidligere vindere af prisen: 2000 Niels Kleis Frederiksen (Økonomisk Politik) 2001 Claus Thustrup Kreiner (Mikro- og makro) 2002 Henrik Hansen (Samfundsbeskrivelse) 2003 Christian Schultz (Industriøkonomi) 12 POLIT EN #4 2004

13 Handlingsplan for studenterrepræsentanterne i Institutbestyrelsen En ny valgperiode er gået i gang, og de friske kræfter i Institutbestyrelsen har besluttet sig for at arbejde for følgende program i det kommende år: Lokaler På lokalefronten må vi forvente, at der kan ske betydelige omrokeringer i de kommende år. Polithuset skal opsiges inden for en overskuelig fremtid, og dermed har spørgsmålet om, hvor et nyt Polithus skal ligge henne, meldt sig. Vi vil arbejde for, at det kommer til at ligge så tæt på politstudiets andre lokaler som muligt, dvs. tæt på Bispetorvet og Studiestræde. Vi ser meget gerne, at et nyt Polithus i højere grad end det nuværende formår at samle de studerende på studiet, såvel socialt som fagligt. For at sikre dette vil vi lægge vægt på, at det nye Polithus, kommer til at rumme særskilte lokaler til Revyen, Politrådet og Politen, et godt køkken, en indbydende fredagsbar og grupperum. Et nyt Polithus kunne også oplagt indeholde en kantine for de studerende. Dette betyder følgelig, at Cafélittens rolle ændres noget. Vi foreslår, at arealerne i kælderen under Bispetorvet benyttes til noget som virkelig er savnet på studiet i dag et sted hvor der kan foregå diverse arrangementer. Vi forestiller os, at der kunne laves en spændende lokaleløsning i kælderen under Bispetorvet, hvor man evt. kunne indrette et eller flere multifunktionelle rum (evt. med skydedøre), således at man kunne arrangere diverse arrangementer politisk økonomiske debatter, faglige debatter, virksomhedsoplæg etc. Optaget Optaget er de seneste år faldet til et niveau på ca. 250 pr. år. Det er ikke vores vurdering, at den faldende interesse skyldes, at (i) økonomi er blevet mindre relevant og at samfundet generelt lægger mindre vægt på uddannelsen af økonomer, eller (ii) at studiet er blevet frygteligt meget dårligere og kedeligere. Vi mener derimod, at det faldende optag skal forklares ved for dårlig konkurrenceevne. Her tænkes ikke så meget på det indholdsmæssige på studiet men i langt højere grad på, at vi simpelthen har været for dårligere til at profilere os selv. Man kan mene meget, om Handelshøjskolens mange nye linier (både på 2. og 1. del), men de har ubetvivleligt været succesfulde, hvis man ser på optaget. Vi mener, at der kan læres meget af Handelshøjskolen. Vi mener dog ikke, at vi blot skal kopiere Handelshøjskolens strategi men derimod, at vi bør sætte meget mere fokus på vores egen profil. For det første skal det stå lysende klart, hvad politstudiet kan tilbyde, og hvad en færdig cand.polit. kan. For det andet skal denne profilering kommunikeres ud. Gymnasierne er vores rekrutteringsbase, men der gøres overraskende lidt for at oplyse og gøre indtryk på gymnasieelever. Konkrete tiltag for at styrke vores profil og markedsføring er (i) en top tunet hjemmeside, som gør, at den potentielle studerende bare ikke kan få andet end lyst til at læse polit. Vi kunne f.eks. profilere os på højt fagligt niveau, udfordring, super studiejobs, udenlandsophold, international karriere etc. Af en eller anden grund, gør vi stort set ikke det i dag!. Endvidere kunne man (ii) arbejde for at komme ud på gymnasierne, få en agent på alle landets gymnasier, lave undervisningsmateriale til gymnasiet, der formår at vække interessen for økonomi etc. Lad os få defineret (national)økonomens rolle i samfundet, hans/hendes betydning for udviklingen af det nuværende danske samfund (herunder velfærdsstat) og hans/hendes fremtidige rolle og udfordringer. Kort sagt, gør det interessant og levende. Vores forslag omkring ny lokalestruktur kan/skal også ses som et led i at gøre studiet mere attraktivt. IT IT er en uadskillelig del af Politstudiet i dag.. Vi anerkender, at IT-faciliteterne på studiet er blevet markant bedre, men vi mener stadig, at de bør være endnu bedre. IT-kælderen er tit meget fyldt, og det kan til tider være svært at finde en ledig computer. Derudover er udluftningen i lokalerne for dårlig. Som studenterrepræsentanter i Institutbestyrelsen vil vi derfor arbejde for: en forbedring af IT-kælderen, i form af bedre ud luftning og inventar et nyt lokale med flere computere, eventuelt et der kan bruges udelukkende til undervisning forbedrede faciliteter udover dette (bl.a. printer til computerne på Polithusets 1.sal samt adgang til computer og printer i Cafélitten) Om Institutbestyrelsen Institutbestyrelsen er det øverste organ på Økonomisk Institut (ØI). Her fastlægges strategier og budgetter for dels forskningsaktiviteterne på ØI og dels for selve studiet. Formand er institutleder Troels Østergaard Sørensen og derudover er både undervisningspersonale, administrativt personale samt to studenter repræsenteret. I indeværende periode er Helene Føyn (2. årsprøve) og Andreas Lønborg (3. årsprøve) studenterrepræsentanter. POLIT EN #

14 GALLAFEST POLIT EN #4 2004

15 POLIT EN #

16 AF CHRISTIN TUXEN Econometric Game 2004 Afrejsen Vi følte os egentlig næsten som et rigtigt landshold, da vi i starten af oktober tog af sted til Ansterdam for at repræsentere Økonomisk Institut ved det sjette Econometric Game (EG) 2004 (læs: EM i økonometri). Wooldridge, Greene, Hayashi, Arellano, Maddala, Johnston og DiNardo m.fl. havde nær kostet overvægt i flyet og målt på antallet af bøger burde vi i hvert fald have en god chance for at vinde. Træningen Forud for deltagelsen havde vi alle trænet meget hårdt vi vidste jo hvor frygteligt det var gået for Århus, da de deltog første gang i 2003 (de endte uden placering og deltog ikke igen i år!) Vores træner, Katarina Juselius, havde således arrangeret en summer school, hvor Christian, Daniel, Robert og undertegnede havde trænet VAR-estimation og kointegrationsanalyse. Steen havde opholdt sig en måneds tid på Princeton, hvor han havde lært et eller andet om identifikation Bertel havde terpet (og medbragt) sine 35 Stata-manualer og uanset hvilken model vi måtte blive udsat for, så havde han et Gauss-program klar. Knap to uger inden konkurrencen fik vi tilsendt to artikler fra EG-komiteen, der så småt afslørede emnet for casen, nemlig sportsøkonomi. Mere præcist var der tale om modellering af fodboldresultater vha. duration og count data modeller. På den baggrund blev der produceret en række SAS-, Gauss- og Stata-programmer, der kunne reproducere resultaterne i de to artikler. Sponsorerne På førstedagen mødte alle hold op til en fælles introduktion, hvor selveste Louis Van Gaal (tidligere træner for Ajax-Amsterdam) talte om et nyt spillesystem i hollandsk fodbolds 1. division. Resten af dagen forløb med en række præsentationer af de virksomheder, der havde sponseret arrangementet (Deloitte, OC&C, Hypercube, Heineken) ikke alle disse forekom dog lige relevante for løsning af casen! Dagen sluttede for de fleste holds vedkommende med fælles middag og efterfølgende bytur (førstnævnte var selvfølgelig også var sponsoreret denne gang af ABN AMRO 16 POLIT EN #4 2004

17 Fakta om Econometric Game Econometric Game er en årlig konkurrence, der arrangeres af den hollandske studenterorganisation VSAE (www.vase.nl/econometricgame). Idéen er at lade hold fra forskellige universiteter i Europa bestående af fem kandidatstuderende og en ph.d.-studerende løse en økonometrisk case og dernæst lade holdene præsentere deres resultater for en jury, der efterfølgende vælger et vinder-team. Konkurrencen løber over to dage; den første dag præsenteres holdene for forskellige virksomheder, der har løst problemstillinger, der ligner den, der skal behandles i casen. På andendagen udleveres et datasæt samt den præcise opgaveformulering og holdene har ca. fem timer til at komme med deres bud på et løsningsforslag i form af et skriftligt oplæg såvel som en præsentation for juryen. I 2004 deltog hold fra Holland, Belgien, Ungarn og Danmark. Bank). Men vi havde jo allerede luret, at casen formentlig ville komme til at dreje sig om effekten af trænerfyringer, så vi gik selvfølgelig lige hjem til hotellet og forberedte et par modeller, der kunne estimere en evt. effekt heraf. Casen På andendagen mødte alle hold op i den hollandske centralbank, hvor casen og data blev uddelt og den egentlige konkurrence kunne tage sin begyndelse. Overskiften for casen lød An econometric evaluation of the effect of firing a coach on team performance. Vi fik udleveret et datasæt indeholdende oplysninger om alle kampe i den hollandske 1. division over en fem-årig periode. Først blev vi bedt om at komme med et bud på det centrale spørgsmål, nemlig hvorvidt trænerfyringer havde haft en positiv effekt på de berørte holds performance vha. summary statistics. Vi valgte her at lave et rang sum test (Mann Whitney), hvor vi egentlig blot lavede en sammenligning af performance for de hold, der havde foretaget mindst én trænerfyring i den ene gruppe ( treatment ) og de hold, der ikke havde foretaget nogen i den anden ( control ). Anden opgave gik ud på at foretage en nærmere analyse af effekten af en fyring på et holds performance målt enten som måldifferencer eller antal vundne kampe. Til at starte med søgte vi at modellere måldifferencer ved brug af simpel OLS estimation med en række dummier (for bl.a. nylig trænerfyring, hjemmebane mm.) som forklarende variable. Dernæst forsøgte vi en lidt anden tilgang hvor vi benyttede en Poisson model; her inkluderede vi dummier, der angav for hvor mange kampe siden holdet havde oplevet en trænerfyring for at tillade effekten af fyringen først at komme til udtryk efter en række kampe. Vi estimerede to versioner af dennne model, hvor vi tillod random hhv. fixed effects (resultaterne var dog næsten identiske). Til slut skulle vi undersøge hvorvidt trænerfyringer kunne siges at have haft en effekt på tilskuertallet til et holds kampe. Til besvarelsen af dette spørgsmål benyttede vi en lineær model, hvor vi forklarede antallet af tilskuere ved brug af dummier for bl.a. trænerfyring for både ude- og hjemmehold samt antal tilskuere i tidligere kampe. Det overordnede billede, der tegnede sig var dog, at der ikke var nogen entydig positiv chok-effekt at spore i forbindelse med fyringen af en træner (stort set alle estimerede parametre var insignifikante) hvis der var en effekt overhovedet, synes den i stedet at have været negativ! Grundet tidspres nåede vi desværre ikke at tage hånd om de mulige endogenitetsproblemer, som givetvis er til stede i ovenstående modeller. Som enhver polit-studerende, der har været slæbt igennem Brownings IV-note vil vide, så skal man jo altid huske at correlation is not causality. Vi formåede dog at få afleveret et par sider på skrift inden deadline ca. fem timer efter at starten var gået. Sejren Dernæst skulle resultaterne præsenteres for juryen og målt på antallet af forberedte slides var vi på forhånd dømt uden for medaljerækken; vi havde nået at forberede to slides med vores hovedpointer, mens de andre hold synes at have lavet deres show på forhånd. Vi fik dog præsenteret vores hovedpointer og så var det at Steen var nødt til at sige et par ord om det vel nok mest kontroversielle emne indenfor økonometri identifikation. Selvom det senere viste sig, at ikke alle medlemmer af juryen var helt enige med Steen i hans betragtninger, endte alt alligevel godt. Vinderne fra de to foregående års EG, Free University of Amsterdam, endte på en tredjeplads, mens andenpladsen gik til Erasmus University i Rotterdam. Til slut skulle førstepladsen og den medfølgende pokal selvfølgelig uddeles og det var jo så her at Økonomisk Institut kom ind i billedet med begrundelsen om et i hvert fald anderledes og interessant løsningsforslag! Hjemkomsten Således endte EG-pokalen i glasburet på Økonomisk Institut til trænerens og institutlederens store tilfredshed. I 2005 afholdes det syvende Econometric Game i Amsterdam og da vil instituttet have pligt til at stille med et nyt hold vordende økonometrikere for at forvare instituttets ære POLIT EN #

18 BLIV MENTOR - hjælp en udenlandsk studerende, og vær med til at styrke det internationale miljø på Økonomisk Institut Alle udvekslingsstuderende ved Københavns Universitet tilbydes en dansk mentor. Der er derfor brug for din hjælp. Som mentor består din primære opgave i at afhente den udenlandske studerende ved ankomsten til Danmark, samt hjælpe den studerende til rette med diverse praktiske ting, og måske vise rundt på Universitetet og i København. For at styrke det internationale miljø på Økonomisk institut vil der i løbet af forårssemesteret 2005 være en række fællesarrangementer for mentorer og internationale studerende. Som mentor får du: - mulighed for at skabe kontakter inden du selv skal ud. - mulighed for at for styrke dine sprogfærdigheder. - fornemmelse for hvad det vil sige at være udvekslingsstuderende. - indsigt i en anden kultur. - mulighed for at gøre en forskel for en udvekslingsstuderende Vil du være mentor på næste semester eller blot vide mere herom, så send en mail til - senest d. 15. december Der vil i slutningen af december måned blive afholdt et informationsmøde for kommende mentorer. 18 POLIT EN #4 2004

19 AF NINA REUMERT OG CHRISTINA WIX WAGNER Evaluering I hver en krog hviskes der om, at svarprocenten på politstudiets evalueringer er faldet drastisk efter, at al evaluering nu foregår på nettet. Med blokken under armen hastede vi til studieleder, Peter Erling, i en ivrig søgen efter svar. Evalueringssystemet på polit har eksisteret i omkring 30 år. For 6 år siden kom der øget fokus på evaluering, og man gjorde en mere alvorlig indsats for at forbedre dette system. Dette skal ses i lyset af, at evaluering fik en mere central politisk betydning. Skiftet fra den traditionelle papirformsevaluering til den moderne netevaluering kom for 5 år siden. Mange undervisere har den opfattelse, at svarprocenten, i de gode, gamle dage, da evalueringen foregik på papir, var meget højere. Dette skyldes ifølge Peter Erling, at underviserne opfattede antal tilstedeværende den pågældende dag, hvor papirevalueringen blev uddelt, som udtryk for svarprocenten. En mere korrekt og retvisende brøk, mener han, er antallet af tilbagemeldinger på evalueringen over antallet, der melder sig til eksamen. Umiddelbart registreredes der dog ingen ændring efter overgangen fra det ene system til det andet. Med dette sagt kan det ondsindede rygte om faldet i svarprocenten ved evaluering af politstudiet en gang for alle manes til jorden. Ved hidtidige evalueringer har der været en betydelig forskel i svarprocenten på de forskellige årsprøver. Der er en tendens til, at svarprocenten på 1. og 2. årsprøve er meget høj; 75 til 80 %, mens svarprocenten på kandidatdelen ofte er betydeligt lavere. Således er der nogle fag på kandidatdelen, der overhovedet ikke får nogle tilbagemeldinger på evalueringerne. Umiddelbart må vi derfor drage konklusionen, at der er en negativ sammenhæng mellem svarprocenten ved evalueringen og tilbagelagte år på politstudiet. Hvad denne sammenhæng skyldes må vi hellere overlade til vores ældre og klogere medstuderende Vores søgen efter svar ledte os altså frem til konklusionen, at svarprocenten ikke var faldet på grund af systemskiftet. Til gengæld kunne Peter Erling berette om følgende ændring: De første par omgange med netevaluering viste en tendens til mere kritiske tilbagemeldinger. Folk var generelt mere utilfredse end tidligere. Hvad denne tendens skyldes, kan vi dog kun gisne om. Skyldes de mere kritiske tilbagemeldinger ( sagt mellem studerende ) ikke blot, at de studerende nu i ro og mag væk fra undervisernes falkeblik med rolig hånd kan taste de slagkraftige gloser. Det kan dog også tænkes, at netop denne form for evaluering blot giver den studerende større mulighed for i højere grad at gennemtænke sine svar på evalueringen og dermed være mere skarp i vendingen. Endvidere skal det nævnes, at netevaluering åbner mulighed for alle kan evaluere og ikke som tidligere kun dem, der mødte om til undervisningen. Kunne man ikke forestille sig, at de studerende, som vælger ikke at møde op til timerne, også er dem, der er mest kritiske overfor undervisningen? Studiet skal og vil meget gerne evaluere og gør en stor indsats for at formidle information herom. Det er meget vigtigt med en høj svarprocent, da det er svært at få troværdighed af evalueringer med få tilbagemeldinger derfor EVALUÉR!! Mange lærere vil med rimelighed ikke drage konklusionen på baggrund af meget få tilbagemeldinger. Så selvom du synes, at du har gjort et godt job med at evaluere din højtråbende, bedrevidende øvelseslærer, der stadig ikke har forstået princippet med pauser og det velsignede akademiske kvarter, og har den imponerende evne til, på besynderlig vis, at få kridtet til at dekorere hans baglommer (ikke at det skulle have betydning for undervisningen, men måske blot flytte fokus, og give træk på smilebåndet), så husk alligevel at opfordre dine medstuderendes til at evaluere. Den lave svarprocent kan stille spørgsmålstegn ved, om der er nok information omkring evaluering? Som svar på tiltale svarede Peter Erling: Det er sådan, at alle studerende modtager en , der findes links på alle hjemmesider med tilknytning til politstudiet, opslag på nettet, overheads til forelæsningerne. Der bliver gjort meget for at gøre folk opmærksom på evaluering. Endvidere er man gået over til et nyt system for at få evalueringen bedre integreret i hjemmesidestrukturen for studiet. Peter Erling mener, således at der gøres en stor indsats, men modtager hellere end gerne gode forslag fra studerende til, hvordan evalueringssystemet kan forbedres. Vi kan derfor herfra kun opfordre til at evaluere. POLIT EN #

20 AF TORBEN GROSS, DJØFS KOMMUNIKATIONSAFDELING Alle døre åbner sig med en polit-uddannelse Offentlig eller privat? Med en polit-uddannelse bestemmer du selv, hvilken retning din karriere skal tage. Det viser en særkørsel i DJØFs medlemsregister, hvor vi har undersøgt, hvordan erhvervsfordelingen ser ud for politerne fra Københavns Universitet. Tendensen er klar: To ud af tre søger over i den offentlige sektor, hvor især statsadministrationen trækker. Og den sidste tredjedel arbejder i det private erhvervsliv. I tabel 1 kan du se, hvordan fordelingen ser ud for nyuddannede inden for det seneste år og for alle kandidater. Ledigheden springer i øjnene med 30 pct. ledighed for de nyuddannede. I tabel to og tre kan du se de 10 største arbejdspladser for politer i den offentlige og private sektor. Ingen panik Den aktuelt store ledighed for politer og andre højtuddannede bør ikke få dig til at gå i panik over dit studievalg. En række store årgange er på vej på pension, og ledighedstallene er heldigvis på vej ned, viser de seneste statistikker fra Akademikernes Akasse, AAK. Samtidig viser DJØFs undersøgelser, at både det offentlige og private arbejdsmarked forventer at ansætte flere højtuddannede de kommende år. Selv om kommuner og amter fx ikke forventer, at der totalt set bliver flere offentligt ansatte, regner de med, at andelen af højtuddannede vil stige. Også de private arbejdsgivere siger samstemmende, at der med globalisering og internationalt samarbejde økonomisk og politisk bliver mere brug for de højtuddannedes kompetencer. Derfor er det vigtigt, at du tænker bredt og alsidigt, når du vælger fag og specialer undervejs i studiet. Så holder du alle karrieremuligheder åbne, når du står med eksamensbeviset i hånden. Fem gode råd Det bedste, du kan gøre for at bringe dig forrest i køen til de ledige job, er at få en god eksamen. Og det handler ikke kun om karakterer. Langt de fleste arbejdsgivere ser også på den person, der gemmer sig bag eksamensbeviset. De erfaringer, du har samlet dig i løbet af studietiden, tæller også. Sørg for at få international erfaring. Der er mange muligheder for at studere et semester eller to i udlandet. Du kan også overveje et praktikophold i udlandet. Det kan klart anbefales. DJØF formidler praktikophold på dk/praktik. Det er også en god ide at få et studierelevant job ved siden af studierne. Dels får du set lidt af den praktiske verden, du er ved at uddanne dig til. Og dels vejer det tungere hos din kommende arbejdsgiver, at du har været studentermedhjælp i en offentlig eller privat virksomhed, end at du har serveret på en café. DJØF formidler studiejob på www. studiejob.nu. Engager dig på studiet. Deltag i læsegrupper og nogle af de mange studenterpolitiske foreninger og aktivitetsgrupper fx DJØF StudSamf. Det er lettere at komme gennem studiet, hvis man kan dele tanker og erfaringer med sine medstuderende. Engagement giver samtidig netværk, som du kan drage nytte af senere i livet. En stadig stigende del af de ledige job bliver besat via netværk og personlige kontakter og ikke via stillingsopslag i aviser og jobdatabaser. Brug DJØF DJØF er den faglige organisation for samfundsvidenskabelige studerende og kandidater og herunder også politer. Som studenter medlem af DJØF kan du bl.a. få gode råd om løn- og ansættelsesvilkår, uanset om du er ansat som student i stat, amt, kommune eller i det private erhvervsliv. Dit job skal bare være studierelevant. Du kan ringe til os alle hverdage fra 9 12 på telefon Er du ved at være færdig med studiet, er det en god idé at deltage i DJØFs kandidatvejledningsmøder, hvor du får tips og tricks til din ansøgning, CV-skrivning, lønforhandlingen osv. Er du nysgerrig efter at kende lønniveauet inden for forskellige brancher mv., kan du tjekke markedslønningerne på DJØFs dynamiske lønstatistik på dk/loenstatistik. Du kan læse mere om DJØFs tilbud til dig som studerende på 20 POLIT EN #4 2004

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. Land: Spanien Periode: Fra: August 2013 Til: januar 2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Tilstedeværende: Cindy Knudsen Jesper Simonsen Kirsten Ørnsbjerg Jensen Lene Mosegaard Maria Riber-Hansen Markus Klinger Mette Schmøkel Stine Kristensen

Læs mere

Politrådets Socialundersøgelse

Politrådets Socialundersøgelse Politrådets Socialundersøgelse Sommer 2013 Den typiske politstuderende er en mand på 20 år, som er opvokset øst for Storebælt, og enten er ikke troende eller er kristen. Hans far tilhører socialgruppe

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Underviser-info no. 2 december 2012

Underviser-info no. 2 december 2012 Underviser-info no. 2 december 2012 Kære kollega Hermed december måneds underviser-info. Undervisningen og administrationen deromkring er stadig præget af, at vi arbejder på at finde fornuftige måder at

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Hvordan kan man kende en leder?

Hvordan kan man kende en leder? Hvordan kan man kende en leder? Susanne Teglkamp, er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv

Læs mere

Lise Gervig - Altonavej 11, 5463 Harndrup - 61 75 76 31 lise.gervig@gmail.com 37 år Samlevende 2 børn. CV for Lise Gervig

Lise Gervig - Altonavej 11, 5463 Harndrup - 61 75 76 31 lise.gervig@gmail.com 37 år Samlevende 2 børn. CV for Lise Gervig Resumé CV for Lise Gervig Prisforhandling: Har tolv års erfaring i prisforhandling som indkøber og de sidste to som sælger. Jeg har derfor et helhedsbillede af prisforhandlingsprocessen. Økonomi: Bred

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE F L O W Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE F L O W Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE Ingen og intet behøver at stagnere i modstand og frustration FREE LOVING OPEN WISE Vil du lære

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

som mindre virksomhed?

som mindre virksomhed? :: White paper :: Hvorfor gøre brug af Facebook Marketing Services, s mindre virkshed? Udarbejdet for Atanea ApS af: Sarah Agerklint, sarah@agerklint.dk Bachelor, English, International Marketing, Handelshøjskolen

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

SoftEyes. - mere end teambuilding

SoftEyes. - mere end teambuilding SoftEyes - mere end teambuilding Hos SoftEyes skræddersyr vi produkter til dine behov - fra enkle stærke oplevelser til længere kompetenceudviklende forløb Events Vi er specialister i at tilpasse rammer

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli Land: Italien Periode: Fra: September 2012 Til: December 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Matematik-økonomi. 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg

Matematik-økonomi. 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg Matematik-økonomi 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg Hvorfor skal jeg vælge Matematik-økonomi? 4 gode grunde ligger lige for: 1. Du bliver

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

OPLÆG OM STUDIETEKNIK

OPLÆG OM STUDIETEKNIK OPLÆG OM STUDIETEKNIK - Om kunsten at studere PRÆSENTATION Anne Lundgaard (Dansk, Statskundskab) Marie Kiholm (Dansk, Matematik) PROGRAM Studieplanlægning Motivation Undervisning Studielæsning Notatteknik

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje!

Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje! Strategisk Forhandling 2.0 Det er din bundlinje! 9. 10. juli 2015 TBA Strategisk Forhandling 2.0 2+2 = 3 Hvordan påvirker din kommunikation dine resultater? Rigtig mange forhandlinger falder sammen på

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia US AARH Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juni 2012

Læs mere