S KO LE TJ E N E ST E N ÅR S B E R E T N I N G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S KO LE TJ E N E ST E N ÅR S B E R E T N I N G"

Transkript

1 SKOLETJENESTEN ÅRSBERETN I NG Foto: SMK Foto

2 2 Skoletjenestens bestyrelse og direktørkreds pr. 1. april 2010: Anne Vang (formand), Borgmester, Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune Margit Ørsted, Formand for Undervisningsudvalget, Frederiksberg Kommune Henrik Zimino, Borgmester, Tårnby Kommune / KKR Hovedstaden Birgit Lund Terp, Næstformand for Kulturudvalget, Næstved Kommune / KKR Sjælland Else Sommer, Adm. direktør, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Karl-Erik Andersen, Centerchef, Center for Informatik, Københavns Kommune Inger Andersen, Børne- og Ungedirektør, Frederiksberg Kommune Hans Stige, Direktør, Undervisningsministeriet Flemming Olsen, Børne- og kulturdirektør, Herlev Kommune / BKF Hovedstaden Klaus Michael Jensen, Børne- og kulturdirektør, Vordingborg Kommune / BKF Sjælland Lars Lunding Andersen, Direktør, Zoologisk Have Tinna Damgaard-Sørensen, Direktør, Vikingeskibsmuseet Stig Miss, Direktør, Thorvaldsens Museum Poul Vestergaard, Leder af Skoletjenesten Skoletjenestens faste medarbejdere pr. 1. april 2010: Marie Damsgaard Andersen Linda Nørgaard Andersen Nana Bernhardt Marianne Bomgren Mikkel Broe Lars Green Dall Jutta Eberhards Line Esbjørn Louise Fischer Bente Garbers Michael Bo Gyldendal Rikke Rosenberg Hansen Kirsten Hegner Pernille Hjort Pernille Haugaard Jensen Julie Maria Johnsen Jan Ulrik Saksø Juhl Pia Justesen Marlene Kramm Marie Louise Krogh-Nielsen Dorte Godsk Larsen Tanya Lindkvist Steen Lomholt Hanne Lopdrup Rune Ottogreen Lundberg Vibeke Mader Ulla Margrethe Madsen Andreas Spinner Nielsen Ulla Hahn Ranmar Kari Eggert Rysgaard Iben Mondrup Salto Lise Sattrup Johanne Schmith Mette Liv Skovgaard Sidsel Risted Staun Ane Riis Svendsen Karsten Elmose Vad Janne Westfahl Hilde Østergaard

3 3 INDHOLD Skoleåret 2008/ Arbejdermuseet ARKEN Museum for Moderne Kunst Danmarks Akvarium Danmarks Tekniske Museum Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot FILM-X / Det Danske Filminstitut Fuglsang Kunstmuseum og Storstrøms Kammerensemble Kunsthallen Nikolaj Kunstindustrimuseet Københavns Befæstning Københavns Museum KØS Museum for kunst i det offentlige rum Musikken i Skoletjenesten Nationalmuseet Sagnlandet Lejre Skoletjenesten Öresund Statens Museum for Kunst Statens Naturhistoriske Museum Thorvaldsens Museum Vikingeskibsmuseet Zoologisk Have Besøgsstatistik 2007/ Besøgsstatistik 2008/

4 4 SKOLEÅRET 2008/09 De følgende sider giver et indblik i det forløbne skoleårs mange og varierede pædagogiske aktiviteter og materialer, som Skoletjenesten har tilrettelagt i samarbejde med museer og kulturinstitutioner øst for Storebælt i region Hovedstaden og region Sjælland. Og den afsluttende besøgsstatistik viser, at muligheden for at inddrage læringsmuligheder, der ligger uden for skolen, fortsat bliver godt modtaget. Grundlaget for de mere end 500 undervisningstilbud og -materialer, der tilbydes til folkeskolen, og de mere end 300, der tilbydes ungdomsuddannelserne, er ikke mindst det målrettede og engagerede udviklingsarbejde og den konstante indsats med kvalitetssikring af undervisningstilbuddene, der varetages af Skoletjenestens medarbejdere i samspil med kulturinstitutionernes ledere og medarbejdere. Bagvedliggende har Skoletjenesten en lang tradition for temadage og seminarer, hvor aktuelle pædagogiske og undervisningsrelaterede emner tages op, og hvor vi får inspiration til og mulighed for kvalificering af arbejdet via input udefra ikke mindst fra undervisningsverdenen. I det seneste år har vi bl.a. arbejdet med pædagogiske læreplaner, folkeskolen i forandring (Fælles Mål m.v.), pædagogisk praksis (cooperative learning, læringsstile, digital læring) og projektarbejde (projektmodel). I et bredt samarbejde mellem otte kulturinstitutioner i den æstetiske faggruppe udvikles undervisningsformer, dialog i undervisningen og medborgerskab i et bredt projekt finansieret af Kulturarvsstyrelsens formidlingspuljer. Viden- og erfaringsdeling inden for Skoletjenestens faggrupper og på tværs af disse er således en af de styrker, som Skoletjenestens organisation rummer. Skoletjenestens medarbejderes beretninger afspejler denne bagvedliggende struktur og arbejdsform. Grundlæggende er årsberetningen dog koncentreret om de konkrete aktiviteter og materialer, der er tilrettelagt i årets løb. Her skal blot nævnes få eksempler for at give et lille indtryk af spændvidden i arbejdet: Det nye elefanthus i Zoologisk Have, Velkomstcenter og Multihus i Sagnlandet, nye undervisningslokaler på Arbejdermuseet, mobilt Film-X og Klima- og Darwin-udstillingerne på Statens Naturhistoriske Museum er eksempler på, at forbedrede rammer for undervisningen giver nye muligheder for at skabe et relevant og nærværende møde for Skoletjenestens brugere. Udviklingen af nye undervisningsmidler har takket være store økonomiske tilskud i høj grad været præget af web-produktioner, herunder helt nye sites som Drømme om universet og Mellem stjerner og planeter på Nationalmuseet og videreudvikling af sites med Værkstedet på Thorvaldsens Museum og Bæredygtigt design på Kunstindustrimuseet, mens undervisningshæftet Tendenser i Mellemkrigstiden i forbindelse med Golden Days festivalen er et eksempel på fortsat produktion af trykte materialer. De nævnte eksempler er sammen med årsberetningens mange andre tiltag udtryk for, at Skoletjenesten er en meget levende organisme, hvor undervisningsmuligheder og -tilbud hele tiden er i bevægelse og fortsat udvikling. Det samlede antal elever og lærere, der har deltaget i Skoletjenestens undervisningsaktiviteter er i alt Tallet omfatter alene de samarbejder, hvor Skoletjenestens medarbejdere står for undervisningen eller indgår i den samlede undervisningsenhed. Årsberetningen og besøgsstatistikken omfatter ikke de mange projektsamarbejder, hvor kulturinstitutionerne selv har medarbejdere, der er ansvarlige for undervisningen. Derfor er det samlede antal elever og lærere, der anvender læringsmuligheder uden for skolen og dermed effekten af Skoletjenestens samlede virke væsentligt større.

5 5 ARBEJDERMUSEET Skoleåret 2008/09 har været et positivt og spændende år for Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Ud over en flot stigning i antallet af besøgende elever og ikke mindst elever, der deltager i museets undervisningstilbud, har det været et skoleår med mange spændende og udfordrende projekter. I starten af skoleåret valgte vi en række faglige, pædagogiske og didaktiske fokuspunkter, som har gennemsyret den daglige praksis i såvel udvikling af nye forløb, kvalitetssikring af faste forløb som indretning af nye undervisningslokaler, oplæring af studenter osv. Vores faglige fokuspunkter har været på udstillingerne Familien Sørensen og 1950 erne samt en decideret implementering af folkeskolens Fælles Mål II. Pædagogisk og didaktisk har vi fokuseret på dialogbaseret undervisning, implementering af elementer fra læringsstile og brugerinddragelse i form af fokusklasser og lærere fra forskellige uddannelsesinstitutioner. Baggårdens børnearbejdere 1. juni 2009 blev museets nye undervisningstilbud, Baggårdens børnearbejde, udbudt. Trods det sene tidspunkt var forløbet godt besat, og det er allerede godt booket op i efteråret Forløbet er målrettet fagene historie og dansk på mellemtrinnet. Eleverne følger arbejderbørn fra slutningen af 1800-tallet gennem en hel dag med leg i gården, undervisning i skolen, forholdene i hjemmet og arbejdet på fabrikken. Forløbet er dialogbaseret og har undervejs indlagt konkrete aktiviteter, der tilsammen dækker auditive, visuelle, taktile og kinæstetiske læringsstile. Forløbet er det første, der inddrager Skoletjenestens nye undervisningslokaler på museet. Foto: Arbejdermuseet. Besøgstal I alt har elever fra folkeskolen eller ungdomsuddannelserne besøgt museet i forbindelse med deres daglige undervisning. Heraf har elever deltaget i et undervisningsforløb i modsætning til forrige skoleår, hvor elever modtog undervisning. Den største besøgsgruppe er folkeskolen, hvor især mellemtrinnet og udskolingen har benyttet sig af Skoletjenestens undervisningstilbud. Hjemmeside I forbindelse med udviklingen af en ny hjemmeside til Arbejdermuseet har Skoletjenestens medarbejder siddet med i arbejdsgruppen. For Skoletjenestens vedkommende har den nye hjemmeside betydet et væsentligt løft i kvaliteten af de materialer og informationer, lærerne

6 6 Foto: Arbejdermuseet. kan bruge i implementeringen af Skoletjenestens undervisningstilbud i den daglige undervisning. Lærerne har nu mulighed for til langt de fleste forløb at downloade elevopgaver, der tilgodeser de forskellige læringsstile, undervisningsmaterialer, lærervejledninger, webressourcer, prøveoplæg etc. Samtidig har Skoletjenesten i samarbejde med Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv digitaliseret en lang række kilder og arkivalier, som lærere i folkeskolen og gymnasierne nu frit kan downloade og anvende. Formålet har været at give lærerne kvalificerede bud på, hvad Skoletjenestens undervisning kan bruges til, men også at cementere institutionens rolle som værende en tjeneste for skolerne. Både fra lærere, der kommer på museet, og på mails fra lærere har vi fået en utrolig positiv respons på hjemmesiden. Implementering af Fælles Mål II Både i gennemgangen af de faste undervisningstilbud, udviklingen af årets nye forløb og på hjemmesiden har implementeringen af Fælles Mål II været en rød tråd gennem hele året. Med udgangspunkt i de trinmål, Arbejdermuseet kan understøtte, er de nye vejledninger til de faste forløb og udviklingen af de nye forløb bygget op omkring de fag og de trinmål, der er relevante set i forhold til museets udstillinger og generelle emneområde. Angivelsen af disse trinmål kan lærerne finde både på Arbejdermuseets og Skoletjenestens hjemmeside, hvor de er med til at synliggøre de muligheder, de enkelte undervisningstilbud giver i forhold til den daglige undervisning. Arbejdermuseet har siden 2005 arbejdet på at styrke den undervisning, museet kan tilbyde erhvervsskolerne og eleverne på disse uddannelser. 1. april 2009 gik e-museums projektet i luften. Sitet skal bruges som efterbearbejdning af elevernes besøg på Arbejdermuseet, hvor de guides gennem udstillingen Industriarbejdet ved hjælp af digitale stregkoder. Eleverne arbejder efter udstillingens tematikker: teknologi, organisering og arbejdsmiljø.

7 7 I udviklingen af spørgsmål, fastsættelse af lixtal og den logistiske del af sitet har vi arbejdet sammen med samfundsfagslærer Viggo Schmidt og ca. 60 lærlinge/elever fra Gladsaxe TEC. Sitet er støttet økonomisk af e-museumspuljen, LO og Kulturarvsstyrelsen. Jul hos familien Hansen For første gang forsøgte Skoletjenesten Arbejdermuseet sig med et juleforløb, der forløb fra den 21. november til den 18. december Forløbet var målrettet indskolingen, og for første gang henvendte vi os direkte til børnehaver og 1. klasse. Forløbet var udsolgt, og vi måtte afvise flere skoler. Det faglige indhold var jul i 1950 ernes arbejderfamilier, og den pædagogiske metode var læringsstile, hvilket vil sige, at eleverne både skulle høre, se, røre og gøre undervejs i forløbet. Forløbet blev afprøvet og evalueret i samarbejde med lærer Helle Eskesen og 4.c fra Trørødskolen i Rudersdal Kommune. Foto: Arbejdermuseet. Nye undervisningslokaler I skoleåret 2008/09 blev der mulighed for at etablere nye undervisningslokaler på Arbejdermuseet. Målet med disse nye lokaler har været, at indretningen skaber mulighed for aktiviteter af forskellig karakter, eksempelvis rollespil, hands-on, værkstedsarbejde osv. Det har været vigtigt for os, at elevernes ophold i undervisningslokalerne ikke får karakter af et almindeligt klasselokale eller et tilfældigt rum, men at den særlige atmosfære, der kendetegner Arbejdermuseet, bevares, når eleverne går fra udstillingerne til undervisningslokalerne. Indretningen af lokalerne er sket i tæt samarbejde med scenograf Marianne Hartvig Nielsen. Slaget på Fælleden Folkeskolens historiekanon Fra 1. august 2009 er folkeskolens historiekanon trådt i kraft. Ud over Kanslergadeforliget er Slaget på Fælleden blandt de oplagte kanonpunkter, Arbejdermuseet vil kunne understøtte. Trods en 3-årig indkøringsfase for historiekanonen har vi valgt at udvikle et undervisningstilbud, der tilbydes allerede fra efteråret Undervisnings-

8 8 forløbet er en byvandring med indlagte elevaktiviteter. Byvandringen er narrativ i sin opbygning og suppleres med et undervisningshæfte på 12 sider. Herudover har vi på museets hjemmeside publiceret prøveoplæg, digitaliseret kilder, fået indtalt kilder til læsesvage elever af skuespilleren Ulrich Krenchel, lavet kildeguide til eleverne, lærervejledning til undervisningsmaterialet, quiz m.m. I udviklingen af byvandringen har vi undervejs haft kontakt med seks skoler, der tilsammen dækkede byvandringens målgruppe, som er folkeskolens udskolingsklasser og gymnasierne. Herudover har vi i udarbejdelsen af undervisningsmaterialet arbejdet tæt sammen med seminarielektor Gitte Funch fra Zahles Seminarium. Hele forløbet er blevet til i samarbejde med praktikant Kathrine Noes Sørensen, som har været en stor arbejdskapacitet for Skoletjenestens medarbejder på museet i de 5 måneder, praktikken varede. Topf & Söhne Arbejdermuseet havde i skoleåret to særudstillinger: Topf & Söhne og Arbejdernes Kunstforening. Der blev tilbudt undervisning i udstillingen Topf & Söhne, hvor målgruppen var folkeskolens udskoling og gymnasierne. Hvor udstillingen ikke tiltrak det antal almindelige besøgende, man havde forventet, var udstillingen godt besøgt af især gymnasierne. Udvikling og kvalitetssikring af de faste undervisningstilbud Vi har påbegyndt en større gennemgang af museets faste undervisningstilbud med det formål at sikre kvaliteten og relevansen i forhold til skolernes undervisning. Gennemgangen har blandt andet resulteret i nye undervisningsvejledninger til underviserne, indhentning af genstande fra museets studiesamling, opdateret litteratur, faglige oplæg fra museumsinspektørerne til studenterne osv. I det forgangne skoleår har gennemgangen fokuseret på udstillingerne Familien Sørensen og 1950 erne. I det kommende skoleår vil fokus være på udstillingen Industriarbejdet. Underviserne Oplæring og løbende supervision af de studenter, der varetager den daglige undervisning, har været en gennemgående arbejdsopgave hele året. For at lette dette arbejde blev der hen over efteråret udarbejdet en håndbog for studenterne, der ud over at præcisere deres arbejdsopgaver og oplysninger af mere orienterende karakter også indeholder retningslinjer for supervision, introduktion til Olga Dysthe og dialogbaseret undervisning samt en generel introduktion til museets udstillinger. Gennem hele året har studenterne løbende deltaget i møder, kurser og faglige oplæg fra museets inspektører. Samtidig har alle studenter deltaget i Skoletjenestens fælles underviserkursus om dialogbaseret undervisning i februar og marts 2009.

9 9 ARKEN MUSEUM FOR MODERNE KUNST Undervisningsmateriale BEGÆRETS TRIUMF dansk og international surrealisme, 6. september januar Der blev produceret undervisningsmateriale i tre niveauer samt Kunstjagt-postkort. Til gymnasiet blev antologien Tendenser i Mellemkrigstiden brugt som undervisningsmateriale. PICASSO & KVINDERNE, 27. september januar 2009 Der blev produceret undervisningsmateriale i fire niveauer samt Kunstjagt-postkort. De digitale besøgende E-læringsmaterialet er udviklet i samarbejde mellem ARKEN, Museet for Samtidskunst i Roskilde og Museet for Fotokunst Brandts Klædefabrik med tilskud fra e-museumspuljen. Undervisningsmaterialet er et laboratorium for samtidskunst og visuel kultur, hvor unge kan undersøge, analysere og arbejde praktisk med samtidskunstens medier og strategier. Hjemmesiden henvender sig til de ældste folkeskoleklasser, gymnasiet, HF, VUC og lærerseminarier. UNDERVISERE Lærerworkshops For at udbrede kendskabet til ARKENs undervisningsmaterialer og - tilbud har vi, ud over de to orienterende lærerkurser forår og efterår, løbende afholdt lærerworkshops, hvor undervisere har arbejdet med undervisningsmaterialerne og -forløbene i praksis. Her har lærerne fået kendskab til samtidskunst.e-museum.dk, En rejse i samtidskunst og arkitektur samt museets forskellige digitale workshopforløb. TOSPROGEDE BØRN En rejse i samtidskunst og arkitektur Med støtte fra Kulturministeriets Formidlingspuljer har ARKEN Undervisning udviklet et nyt undervisningstilbud som en rejse, der har til formål at stimulere elevernes refleksivitet og sprog samt udvikle deres forståelse og kendskab til arkitektur og samtidskunst. Undervisningsforløbene tilgodeser særligt klasser med tosprogede børn med fokus på både interkulturelle aspekter og elevernes sproglige udvikling. Målgruppen for undervisningsforløbene er klasses elever i fagene dansk og billedkunst. Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med tosprogskonsulent Ulla Kofoed og lektor i billedpædagogik Helene Illeris.

10 10 DANMARKS AKVARIUM Deltagelse i møder og planlægning fyldte meget dette år. Særligt i forbindelse med klargøring til forårets særudstilling og et intensivt arbejde med planerne for det nye akvarium på Amager. Derudover var der fokus på nedadgående besøgstal og den deraf følgende strammere økonomi. Eksempel på integration af fysik og biologi i undervisningen. Fotomontage: Stephen Maze. Middelhavsblæksprutte. Foto: Stephen Maze. Besøgstallet Selv om Akvariets generelle besøgstal, og hertil hører bl.a. de mere turprægede skolebesøg, i en længere årrække har vist en klart vigende tendens, er det lykkedes at holde antallet af underviste elever oppe, så dette tal har holdt sig uændret eller svagt vigende i samme periode. Denne situation ændrede sig meget i Entreprisen for skoler blev fra årsskiftet sat væsentligt op, og den usædvanligt lave pris for at afvikle udendørs tilbud blev tilpasset for at gøre den udgiftsneutral for Akvariet. Foråret 2009 viste efterfølgende et fald i antallet af underviste elever på 20 %. Særudstilling om blæksprutter Akvariets 70 års jubilæum i 2009 blev markeret med en særudstilling om blæksprutter en dyregruppe, der gennem alle årene har fascineret publikum, måske fordi den hos mange er forbundet med mystikken fra havets dyb. Vanskeligheden ved at holde blæksprutter er, at dyrene lever få år og er temmelig sarte. Og det kom i sandhed til at præge forløbet omkring klargøring, åbning og brug. Skoletjenesten valgte at fokusere på dissektion af tiarmede blæksprutter; mest for at være på den sikre side ved forhåndstilmeldinger. For første gang blev planlægningen af mulige spændende indfaldsvinkler som f.eks. intelligens og overraskende adfærdsafvigelser i forhold til andre dyr udskudt og i vidt omfang gjort afhængig af, hvordan dyrene ville klare sig i udstillingen. Der blev udarbejdet undervisningsvejledning til underviserne, en lærerorientering om blæksprutter og et elevark til brug ved dissektion. Aktivering af de ottearmede blæksprutters evne til farveskifte blev valgt som eneste væsentlige demonstration i udstillingen. Som baggrundsmateriale til læreren udsendtes et særnummer om blæksprutter, udgivet af Naturhistorisk Museum i Århus. Akvariet udstiller sædvanligvis kun 1-2 arter ottearmede blæksprutter, og der blev derfor bestilt flere nye arter. På grund af forskellige vanskeligheder kunne de nye udstillingsdyr først ankomme omkring tidspunktet for særudstillingens åbning. Imidlertid døde over halvdelen af de tilsendte dyr, herunder alle de tiarmede blæksprutter, og det gentog sig i forbindelse med flere sendinger op til og lige efter

11 11 åbningen i april. Som følge heraf kunne der ikke udarbejdes arbejdsark, som jo i Akvariet bør tage udgangspunkt i levende dyr. Det blev heller ikke muligt at udvikle undervisningen yderligere pga. den store usikkerhed om dyrenes overlevelse og tilvænning til akvariet. Tilbuddet om dissektion blev afprøvet med succes inden sommerferien. De mærkelige dyr med sugekopper, blæksæk og en uoverskuelig opdeling mellem hoved, krop og arme fascinerede de få klasser, der tilmeldte sig inden sommerferien. Sideløbende var det derfor muligt at drage erfaringer og derpå revidere undervisningsvejledningen. Model: arkitektfirmaet 3xN. Det ny Danmarks Akvarium Arbejdet med det nye storakvarium gik ind i en intensiv fase, og Skoletjenesten medvirker på flere felter. Disponeringen af arealer til Skoletjenestens brug blev yderligere afklaret. Dertil kom, at arbejdsvilkårene i udstillingen allerede fra begyndelsen måtte inddrages. Undervisning i udstillingen kan gøres betydeligt mere effektiv ved hjælp af midlertidige afskærmninger, der dæmper støj og færdsel for en kort periode. Derudover er det væsentligt at få indbygget muligheder for, at underviseren kan påvirke dyrene i akvarierne og udnytte særligt aktiverende opstillinger ved akvarierne. Der forelå en række idéer, hvoraf nogle manglede at blive grundigt gennemprøvet over en længere periode. Men i planerne for hele projektet indgik imidlertid en hurtig afklaring af hensyn til prisfastsættelsen. Det betød, at udformningen af de enkelte opstillinger og afskærmninger på få måneder skulle præciseres ned i detaljen, hvilket gjorde arbejdet temmelig hektisk indimellem. Med henblik på videreførelse af de udendørs aktiviteter blev der i juni foretaget en prøvetagning med vod ved Amager Strand med godt resultat. I efteråret 2009 ventes denne planlægning fortsat i et begyndende samspil med Taarnby Kommunes naturvejledere. Den Blå Fisk Et af de emner, der har stor søgning i Skoletjenesten, er emnet evolution. Akvariet har i udstillingen et særligt afsnit om fiskenes udvikling, belyst med nulevende repræsentanter for de mere oprindelige

12 12 Model af Den Blå Fisk. grupper. En spændende og afvigende repræsentant er den uhyre sjældne Blå Fisk. Den er ikke udstillet levende noget sted i verden, og i Danmark findes kun et eksemplar i sprit. Det tilhører Zoologisk Museum, men da museet hidtil ikke havde kunnet bruge fisken i udstillingen, og dens afvigende bygningstræk er meget iøjnefaldende, blev det for 25 år siden aftalt, at Danmarks Akvarium kunne låne den. Undtagelsesvis valgte Akvariet således at udstille en død fisk! Åbningen af Darwin-udstillingen på Zoologisk Museum betød imidlertid, at spriteksemplaret nu blev aktuelt for museet, og det måtte derfor leveres tilbage. Derved kom der til at mangle en vigtig brik i Skoletjenestens undervisning. I lyset af Akvariets betrængte økonomiske situation anskaffede Skoletjenesten i efteråret en 1½ m lang model af Den Blå Fisk, som blev fremstillet relativt billigt i Florida og hængt op netop der, hvor den ægte, men døde fisk havde været. Teater film og Fælles Mål Blandt de øvrige begivenheder i årets løb er der grund til at fremhæve: Det meget gennemarbejdede tilbud om dukketeater til de mindste fik ikke den søgning, som var forventet. Derfor blev der i foråret iværksat en målrettet kampagne med udsendelse af direkte reklame for tilbuddet til de lokale børnehaver. Udspillet gav dog kun en svag stigning i tilmeldingerne. På forespørgsel i telefonen tilkendegav flere, at de ikke søgte eller havde ønske om denne formidlingsform i Akvariet. De udtrykte en grundlæggende forhåndsforventning om tæt kontakt til de levende dyr. De tilmeldte hold var dog godt tilfredse, og i løbet af året blev der løbende arbejdet videre med dialogformen. Sammen med Experimentarium indgik Skoletjenestens naturfaglige institutioner i et samarbejde om en fælles film, der i humoristisk form henvender sig til lærere i forbindelse med planlægning af et besøg. Altså et besøg uden brug af Skoletjenestens undervisningstilbud. Som tillæg til den fælles film fik hver institution en kort særomtale. Skoletjenesten i Akvariet bidrog her med en billedserie, idet den fælles film især har lærerværelset som omdrejningspunkt. Filmen blev udsendt til skolerne i maj De forskellige emner, som Skoletjenesten tilbyder lærerne at vælge imellem i forbindelse med et undervisningsbesøg, blev i efteråret som et forsøg kategoriseret i forhold til gældende krav til skolerne om Fælles Mål og trinmål. Skoletjenesten har tilføjet et særligt afsnit på hjemmesiden, og ved hjælp af et spørgeskema henvendt til de besøgende lærere skulle det afklares, om der var interesse for og faktisk brug af denne mulighed. Det viste sig, at mange var interesserede. Det er besluttet, at Skoletjenesten permanent skal have denne tilføjelse til sine tilbud, og at de løbende skal justeres. Desuden er det planen at fremhæve valgmuligheden på hjemmesiden.

13 13 DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Foto: Danmarks Tekniske Museum. Organisering Året har været præget af, at der er blevet ansat en ny medarbejder i stillingen som både undervisnings- og udviklingsansvarlig og undervisnings- og udviklingsmedarbejder. En stor del af året er derfor gået med, at Skoletjenestens nye medarbejder skulle sætte sig ind i det eksisterende materiale og de forskellige undervisningsforløb for at analysere og vurdere, hvor der kunne ændres og forbedres på forløbene. Tidligere studenterundervisere er holdt op, og det har vist sig forholdsvis svært at tiltrække nye studerende. En ny studerende er dog blevet ansat pr. 1. januar En af de ting, der hurtigt blev evident, var, at alt for få lokale skoler benyttede sig af museets undervisningstilbud. Der blev derfor iværksat et omfattende arbejde med at videreformidle Skoletjenestens tilbud til de lokale skoler. Dette bl.a. ved at deltage i det arbejde, der allerede blev foretaget i Helsingør Kommunes Pædagogiske Udviklingscenter (PUC) og hos kommunens børnekulturkonsulent. Det kan allerede nu afspejles i besøgsstatistikken. Antallet af elever er steget fra i skoleåret 2007/08 til i indeværende skoleår. En stigning, der hovedsageligt er sket, fordi flere elever fra Helsingør Kommune besøger museet næsten flere elever i dette skoleår. Skoletjenesten har tolv faste undervisningstilbud, der i det forgangne år er blevet revideret og forsøgt optimeret til de trinmål, der er beskrevet i Fælles Mål. Trafikuge 20 Et af de tiltag, der har bidraget til flere lokale skolebesøg, er Trafikuge 20. Skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum har i flere år tilbudt et forløb om trafikkens historie. I anledning af, at museet åbnede en særudstilling om Ford T, blev forløbet om trafikkens historie ændret til at fokusere på de trinmål, der ligger i Fælles Mål for faget Færdselslære. Pas på der kommer en bil er hurtigt blevet en succes, og i forlængelse af dette var det indlysende at koble en praktisk cyklistprøve på forløbet. Der blev derfor taget kontakt til Helsingør Kommunes Trafiksikkerhedsråd og Nordsjællands Politi, der begge indvilligede i at deltage i projektet. Hele uge 20 blev efterfølgende sat af til, at alle kommunens 3. og 4. klasser fik tilbudt at deltage gratis i forløbet, som bestod af tre elementer: Undervisningsforløbet Pas på der kommer en bil, Den lille cyklistprøve og en trafikquiz. Helsingør Kommune betalte for al undervisning og indkøbte 12 cykler til begivenheden, og en betjent fra Nordsjællands Politi stod for den praktiske del af cyklistprøven. Der var plads til 16 klasser i løbet af ugen, og der var hurtigt booket op. Der har været en massiv pressedækning af

14 14 projektet fra de regionale medier, og succesen har været så stor, at de involverede parter allerede nu har besluttet, at det skal være en tilbagevendende begivenhed i uge 20. Rådet for Større Færdselssikkerhed var også inddraget i projektet på rådgivende basis, og kommunen havde indkøbt Rådets undervisningsmateriale vedrørende Den lille cyklistprøve, som de tilmeldte klasser fik tilsendt på forhånd. Projektets succes har videre afstedkommet, at Skoletjenesten vil forsøge at skaffe fondsmidler til en permanent etablering af en trafiklegeplads på museets store udendørsområde, så langt flere klasser kan benytte sig af dette tilbud fremover. I dette forsøgsprojekt var et større område ved parkeringspladsen afspærret og optegnet med cyklistbaner; en mulighed, der ikke er til stede til daglig. Opfindelser Et andet emne, der har været i fokus, er opfindelser. Der er etableret en opfinderkasse, hvor flere genstande såsom dåseåbnere, telefoner, elektriske tandbørster, isterningeposer og meget mere kan fremdrages og undersøges af eleverne. Ydermere er der blevet fremstillet et opgaveark, Patentkontoret Det er min idé til elever på mellemtrinet. For nærværende er et samarbejde med Teknologisk Institut, Center for Opfindelser & Kreativitet ved at blive etableret. Det er hensigten i efteråret 2010 at iværksætte en Opfinderuge på museet. I forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen i uge 39, hvor emnet i 2009 er Byggesten, har vi ligeledes fokus på emnet opfindelser. Dette sker i samarbejde med det lokale Pædagogisk Udviklingscenter, hvor ugen vil blive afsluttet med, at kommunens skoler kan udstille deres opfindelser, og den bedste vil blive kåret her på museet. El-whisper. Foto: Danmarks Tekniske Museum. Energikrisen 1973 Energikrisen 1973 er blevet en del af historiekanonen i Fælles Mål Det er et emne, der ligger godt i forlængelse af den undervisning, der tidligere er blevet tilbudt i Skoletjenesten. Der er derfor blevet udarbejdet et forløb, der tager udgangspunkt i museets store samling af biler med forskellige drivmidler, f.eks. elbil, solcellebil og dampbil. Forløbet er et kontrafaktisk formidlingsforløb, hvor spørgsmålene bl.a. er: Hvad nu, hvis elbilen var blevet en succes tidligere?. Til dette projekt er der lavet ansøgninger til Kulturarvsstyrelsens formidlingspuljer, og Danmarks Tekniske Museum og Skoletjenesten har modtaget kr. til projektet Energikrisen 1973 på mobil. Eleverne skal ved hjælp af deres egne mobiltelefoner gennemføre et slags dilemmaspil om energikrisen i fortid, nutid og fremtid. e-museum e-museumsprojektet om Ellehammers berømte flyvning den 12. september 1906 er blevet afsluttet. Sitet er et flerfagligt, digitalt undervisningsmateriale til Almen Studieforberedelse i gymnasieskolen. Myter og sandheder Ellehammers flyveforsøg i 1906 inviterer ele-

15 15 verne til at tage del i de videnskabelige undersøgelser, der kan bidrage til at svare på, hvorvidt Ellehammer fløj. Fagene historie, dansk og fysik kommer i spil, og eleverne skal arbejde med kildekritik, litteraturstudier og opstille fysiske modeller. Med udgangspunkt i materiale fra museets forskningsprojekt om Ellehammer kommer eleverne til at reflektere over, hvorfor der er blevet givet forskellige svar på spørgsmålet, og hvilke videnskabelige kriterier og argumentationer der bringes i spil. Der ligger stadig et stort evalueringsarbejde og markedsføringsarbejde i projektet, som vil blive taget op i det kommende skoleår. H-H samarbejde Helsingør og Helsingborg har via det såkaldte H-H samarbejde fokus på: At skabe kontakter mellem børn og unge i HH-området. Dette sker blandt andet i HH-skolegruppen, som skal støtte og inspirere til kontakter over Sundet for elever i børnehaveklassen, folkeskolen og gymnasiet. Sammen med Helsingør Kommunes Pædagogisk Udviklingscenter og Skoletjenesten Øresund vil Skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum i det kommende skoleår have fokus på at få flere svenske elever til museet. Det har vist sig, at der er en stor sprogbarriere for de svenske elever, der modtager undervisning på museet, så i første omgang vil vi forsøge at lave lærerkurser for de svenske lærere, der ønsker at anvende museet i deres undervisning. Det er så hensigten, at de svenske lærere i første omgang selv kan stå for undervisningsforløbene. På sigt vil det dog være ønskværdigt, at de kommer til at indgå i selve Skoletjenestens undervisningsregi.

16 16 Netværk Skoletjenestens medarbejder på Danmarks Tekniske Museum er blevet udpeget til at være ressourceperson for Skoletjenesten på området med IT og digital læring. Det er et stort og bredt felt, som der fortsat vil være et stort fokus på. Medarbejderen er endvidere valgt ind i bestyrelsen for MID (Museumsformidlere i Danmark) som repræsentant for Skoletjenesten og Danmarks Tekniske Museum. Artikler Der er skrevet en artikel til museets årbog om kontrafaktisk historieformidling og Energikrisen Denne artikel vil også blive anvendt som lærerinspiration til undervisningsforløbet om Energikrisen 1973.

17 17 DET NAT I O NAL HI S T O R I S KE M US EUM PÅ F R EDER I KS B O R G S L O T Årets skolebesøg har ændret sig i forhold til sidste skoleår. Den tilbagegang i besøgstallet, vi kan registrere, hænger i nogen grad sammen med, at vi har haft færre elever fra folkeskolens klasse i år. Mange lærere fra Storkøbenhavn forklarer, at der nu er så få ugentlige historietimer på disse klassetrin, og sammen med afstanden til Hillerød betyder det, at de ikke har mulighed for at foretage en så langvarig ekskursion, uden at det går ud over andre fag, som de skal låne timer fra. Til gengæld er der pænt besøg fra de yngre årgange, og andelen af 0.-klasser og især børnehaver er stigende. Desuden er der fortsat en del gymnasier. Audienssalen. Foto: Frederiksborgmuseet. Særudstillinger Årets særudstillinger gav gode muligheder for at arbejde med kulturhistorie og kunst. I slutningen af september åbnede Danmark-Island. Den historiske forbindelse. Udstillingen gjorde det klart, at Island var en del af det danske rige frem til selvstændigheden i 1944, hvilket mange har glemt i dag. Den fælles fortid omhandlede bl.a. de islandske sagaer og drabelige kampe skildret i historiemaleriet samt de danske kongers besøg på Island i det 20. århundrede gengivet i fotografier og maleri. Derudover fokuserede udstillingen på Islands smukke natur. Landskabsmalerier af Jóhannes S. Kjarval og fotografier af Olafur Eliasson demonstrerede, at naturen spiller en afgørende rolle for Islands nationale identitet. Der var også mulighed for at se værker af Islands største billedhugger Sigurjón Ólafsson, hvis 100- års fødselsdag blev markeret ved et repræsentativt udvalg af hans kraftfulde portrætbuster. De besøgende skoler fik et fint indblik i en anden nordisk kultur og oplevede sammenstillingen af kunst og kulturhistorie. I december tilbød Skoletjenesten omvisninger om jul på slottet på Christian IV s tid. Der blev fortalt om juleskikke, julelege og julemad. Omviserne var i renæssancedragter, og der blev uddelt smagsprøver og demonstreret forskellige eksempler på 1600-tallets krydderier. I februar var der lejlighed til at beskæftige sig med aktuel københavnsk industrihistorie, idet der blev vist en mindre særudstilling om de sidste bryggeriarbejdere på Carlsberg i Valby. Fotografen Jeannette Pardorf havde fulgt arbejdet i tiden op til lukningen i Valby og viste på udstillingen en række prægnante portrætter og miljøskildringer. Fra slutningen af marts blev der i Moderne Samling vist særudstillingen Mesterfotografen Cecil Beaton det 20. århundredes ansigt. Den engelske fotograf blev en af tidens mest celebre fotografer, som fotograferede alt fra sofistikerede modefotos til Hollywood-stjer-

18 18 Børnenes Danmarkshistorie. Foto: Frederiksborgmuseet. ner, statsledere, kunstnere og rockmusikere. Blandt de portrætterede var Marilyn Monroe, Pablo Picasso, Winston Churchill og Mick Jagger. På den kronologisk opbyggede udstilling af de iscenesatte fotografier kunne eleverne få indtryk af tidsånden og fornemme århundredets gang gennem de skiftende udtryk. Efter påske genåbnede Børnenes Danmarkshistorie i en fornyet og opdateret skikkelse. I den gamle vinkælder kan eleverne nu bedre udfolde sig i udstillingen Christian IV barn og konge. Her fortæller Martin Bigums fire store historiemalerier om Christian IV s fødsel på Frederiksborg, hans barndom og opdragelse til at blive konge samt hans voksne liv som far til mere end 20 børn. Udstillingen handler om datidens overtro, barnepleje og skolegang og om den unge konges kroning, tidens mange festtafler og kongens farverige kærlighedsliv. Eleverne kan komme tiden nærmere ved selv at prøve en af de mange genskabte renæssancedragter eller en rustning. De kan også forsøge sig med fjerpen og blækskrivning efter skabeloner fra Christian IV s egen stilebog. Fra begyndelsen af maj var der mulighed for at opleve helt ny portrætkunst. Med udstillingen Portræt nu! præsenterede museet resultatet af dette års nordiske portrætkonkurrence, som mundede ud i uddelingen af Brygger J.C. Jacobsens Portrætpris. Udstillingen rummede mere end 80 portrætter, der var meget forskellige. Der var malerier, fotografier, skulpturer, tekstil, installationer og videoer. De mange forskellige udtryk og stilarter spillede op til hinanden og udfordrede den gængse opfattelse af portrættet som udtryksform. Udstillingen var oplagt i forbindelse med billedkunst og design, hvor eleverne kunne få inspiration til egne værker. Chr. IV. til hest. Malet af van Mander ca Foto: Frederiksborgmuseet. Den faste udstilling Skoletjenesten har en lang række undervisningstilbud, som dækker hele museets virkeområde: Danmarkshistorien fra omkring 1500 til i dag. I løbet af året er alle de faste tilbud blevet gennemgået, revideret og forsynet med nye beskrivelser af indholdet. Denne proces har tydeliggjort en række undervisningstilbud, som har medført, at skolerne er blevet mere opmærksomme på dem. Skoletjenestens mange forskellige muligheder bliver derved mere benyttet. Samtidig har vi formuleret en række nye tilbud, som især henvender sig til de yngste årgange i folkeskolen og til børnehaver. Disse emner handler bl.a. om fabeldyr og eventyrlige væsner eller om det eventyrlige kongeslot. Med henblik på gymnasiet har vi udarbejdet et tilbud om at studere de lange linjer i Danmarkshistorien som en introduktion til historiefaget i 1.g. Desuden er der nu mere udbyggede tilbud i forbindelse med guldalderen og Danmarks besættelse. Særlige arrangementer Blandt årets særlige arrangementer kan nævnes et velbesøgt heldagskursus for lærere i folkeskolen om renæssancen og Christian IV afholdt i samarbejde med CFU i november. Her blev slottet og muse-

19 19 ets samlinger fra Christian IV s tid sat ind i en større renæssancesammenhæng. I december fulgte så et heldagskursus for gymnasiets historielærere afholdt i samarbejde med foreningen af gymnasielærere i historie. Initiativet kom fra foreningen, som var blevet inspireret af Skoletjenestens undervisningstilbud og ønskede et kursus om de lange linjer i Danmarkshistorien og historiemaleriet. Kurset havde over 40 deltagere og var meget vellykket. Kommende projekter I årets løb er der arbejdet med forberedelserne til næste års særudstillinger. Efterårets store udstilling Frederiksborg slot brand og museum markerer 150-året for slottets brand d. 17. december Udstillingen fortæller historien om den dramatiske kamp mod ilden og slottets efterfølgende forvandling fra kongebolig til museum. I tiden inden branden havde Christian IV s smukke renæssanceslot status af national mindeborg og var et yndet guldaldermotiv og Frederik VII og grevinde Danner havde valgt slottet som et af deres foretrukne opholdsteder. Med lys og lyd genoplives stemningen fra brandnatten, og derefter sætter udstillingen fokus på det store genopbygningsarbejde og oprettelsen af Det Nationalhistoriske Museum som en afdeling under Carlsbergfondet. Til foråret fejrer museet Dronning Margrethe II s 70-års fødselsdag med særudstillingen Dronning i Danmark, der belyser Dronningens slægt, livshistorie og familie samt hendes virke som regent og statsoverhoved. Endvidere vil Dronningens virksomhed som skabende kunstner inden for malerkunst, scenografi og tekstilkunst blive belyst.

20 20 FILM-X Skoleåret 2008/09 blev skudt i gang med nye aktiviteter i FILM-X, bl.a. et nyt animationsunivers og nye baggrundsfilm i alle tre optagestudier, der har gjort det muligt at optage film i mere realistiske settings. Fra efterårsferien 2008 kunne eleverne efter et besøg i FILM-X hente deres film online i tre versioner: En til gennemsyn (som kan sendes til venner via mail), en til brænding og en til viderebearbejdning. I det forløbne år har der været ekstraordinært fokus på at stabilisere teknikken i FILM-X, at afprøve det mobile studie FILM-X ON THE ROAD i forskellige sammenhænge i både indland og udland, at gennemføre et nyt initiativ for udsatte børn samt at afsøge mulighederne for at udvikle aktiviteter til førskoleområdet i tilknytning til FILM-X. Foto: Anne Bertram. Almindelige skolebesøg Ved skoleårets start steg priserne for skolebesøg med 150 kr. pr. besøg, hvilket ikke har skræmt skolerne væk. Belægningen var på 98 %, og efterspørgslen har været lige så stor som sædvanligt. Ud fra visionen om at skabe mere fagligt fokus i skolebesøgene i FILM-X blev der fra og med skolestart 2008 introduceret tre nye forløb, fire af de eksisterende forløb blev tilrettet, og to blev afskaffet. Som noget nyt har alle lærere i det forløbne skoleår fået tilsendt et specifikt forberedelsesmateriale til det valgte forløb, således at klassen allerede på skolen har arbejdet mere fokuseret på en gren af filmfortællingen. Det har løftet det faglige udgangspunkt for besøgene i FILM-X og gjort det muligt at stille større krav til eleverne i løbet af filmprocessen. Generelt har det givet både de færdige film og processen det tiltænkte løft. I samme forbindelse blev en ny, forkortet lærervejledning taget i brug, og der blev introduceret supplerende undervisningsmaterialer på Læreren bliver inden besøget anbefalet at udvælge og plukke i det forberedelsesmateriale, vedkommende finder relevant, frem for at få det hele i en samlet fil, som det tidligere var tilfældet. Temauger Der blev afholdt syv temauger med varierende fokuspunkter rettet mod forskellige klassetrin. Temaugerne var alle fuldt bookede. Fem af ugerne varede fire timer i stedet for tre, og to af ugerne blev tilbudt som heldagsbesøg, hvor idéudviklingen var en del af besøget. Disse temauger blev rost meget af både elever, lærere og undervisere, så de gentages i skoleåret 2009/10. Lærerkurser Grundet ringe tilslutning til lærerkurserne i FILM-X blev de fra januar 2009 tilbudt gratis til lærere, der booker et skolebesøg i FILM-X. Til-

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Skoletjenestens årsberetning 2009-10

Skoletjenestens årsberetning 2009-10 Foto: Københavns Befæstning SKO LETJ E N ESTEN ÅRSBERETN I NG 2009-10 2 Skoletjenestens bestyrelse og direktørkreds pr. 1. april 2011: Anne Vang (formand), Borgmester, Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse Find landskabet Undervisningsmateriale 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Generelle opgaver side 4 o Musik - Storstrøms Kammerensemble side 5 o Kulturhistorie - Museum Lolland-Falster side 7 o Billedkunst

Læs mere

S KO LE TJ E N E ST E N ÅR S B E R E T N I N G

S KO LE TJ E N E ST E N ÅR S B E R E T N I N G SKOLETJENESTEN ÅRSBERETN I NG 2007-08 Foto: Cecilie Østergren 2 Skoletjenestens bestyrelse og direktørkreds pr. 1. april 2009: Bo Asmus Kjeldgaard (formand), Borgmester, Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns

Læs mere

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen.

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. KULTURBUS tilbud Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART (2 aktiviteter) Fællesaktiviteter

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund I perioden 23. marts til den 30. april 2009 opholdt jeg mig seks uger ved Kulturen, Lund( Sverige) Målet med opholdet var at

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

AKTIVITETER 2014/15 TIDSPUNKTER FOR OMVISNINGER I KUNST OG DESIGN: KL. 9:15 ELLER 10:45 ELLER 12:15 ELLER 13:45.

AKTIVITETER 2014/15 TIDSPUNKTER FOR OMVISNINGER I KUNST OG DESIGN: KL. 9:15 ELLER 10:45 ELLER 12:15 ELLER 13:45. AKTIVITETER 2014/15 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Foto: Mikal Schlosser/Statens Naturhistoriske Museum ÅRSBERETNING 2011-12

Foto: Mikal Schlosser/Statens Naturhistoriske Museum ÅRSBERETNING 2011-12 ÅRSBERETNING 2011-12 Foto: Mikal Schlosser/Statens Naturhistoriske Museum 2 Skoletjenestens bestyrelse og direktørkreds pr. 1. april 2013: Anne Vang (formand), Borgmester, Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNSTNERISKE UDTRYKSFORMER? Er du mellem 15 og 25 år, og tæn ker du på at

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer Test din viden! Velkommen til sikkertrafik.dk/skole På vores portal finder du alt, hvad du skal bruge til færdselsundervisningen. Alle materialer er

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser. Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET

Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser. Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET Håb, frygt og eventyrlyst er følelser, der er forbundet med vandring fra et land til et andet. Både

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Årsberetning 1998. Tuborg Havnevej 7-2900 Hellerup - Tel. 39 27 33 33 - Fax. 39 27 33 95 - info@experimentarium.dk

Årsberetning 1998. Tuborg Havnevej 7-2900 Hellerup - Tel. 39 27 33 33 - Fax. 39 27 33 95 - info@experimentarium.dk Årsberetning 1998 Tuborg Havnevej 7-2900 Hellerup - Tel. 39 27 33 33 - Fax. 39 27 33 95 - info@experimentarium.dk Årsberetning 1998 En ny særudstilling, Sport & Krop!, et værksted for alle med lyst til

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012

Evaluering DANS & INKLUSION. Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Evaluering DANS & INKLUSION Med deltagelse af fjorten indskolingsklasser i Silkeborg Kommune 2012 Moderne dans er at bevæge sig ud i det ukendte og dér møde sig selv og hinanden på en ny måde og i et fælles

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Evaluering af projektsamarbejde om Udvandringen til Amerika

Evaluering af projektsamarbejde om Udvandringen til Amerika Evaluering af projektsamarbejde om Udvandringen til Amerika mellem Allerslev Skole og Sagnlandet Lejre Lotte Rask, Områdeleder for landbohusene i Sagnlandet Lejre: Samarbejdet har gået ud på at udarbejde

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

REFERAT. af møde i. Bestyrelsen for Sorø Musiske Skole

REFERAT. af møde i. Bestyrelsen for Sorø Musiske Skole Sorø Kommune Dato 27052014 Sidenr 121 REFERAT af møde i Dato: Tirsdag, den 27 maj 2014 Lokale: Banevej 30 på lærerværelset Tidspunkt: Fraværende medlemmer: Med anmeldt forfald: Steen, Nikolaj Med uanmeldt

Læs mere

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati Uge 38 2015 Kl. 08.00-14.00 Mandag 14.09.15, Kl. 08.00-10.00 Tirsdag 15.09.15,, Onsdag 16.09.15, Læringsforløb 9 Kl. 08.15-13.30 Demokrati

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Auto. ttit e. piloten. FOTO-skoletjenesten, vores interaktive WEB muligheder, vores fotografer etc. Vi skaber billeder. Læs om:

Auto. ttit e. piloten. FOTO-skoletjenesten, vores interaktive WEB muligheder, vores fotografer etc. Vi skaber billeder. Læs om: Læs om: Vores nye setup, FOTO-skoletjenesten, vores interaktive WEB muligheder, vores fotografer etc. År 2012-2013 Vi skaber billeder med meget mere indhold og til den rette tid Nyt setup, billeder med

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

For møde nr. 3 SKOLEBESTYRELSEN. Mandag den 6. oktober 2014. Kl. 19.00 ca. 21.00

For møde nr. 3 SKOLEBESTYRELSEN. Mandag den 6. oktober 2014. Kl. 19.00 ca. 21.00 Dagsorden For møde nr. 3 SKOLEBESTYRELSEN Mandag den 6. oktober 2014 Kl. 19.00 ca. 21.00 Mødelokale 2 i Grøn Fløj, Mølholm Skole ÅBEN DAGSORDEN:... 10 SAGER TIL EFTERRETNING:... 10 9. Orientering.... 10

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere