Tag familier til overvægtige børn alvorligt Familier til overvægtige børn skal tages alvorligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tag familier til overvægtige børn alvorligt Familier til overvægtige børn skal tages alvorligt"

Transkript

1 Tag familier til overvægtige børn alvorligt Familier til overvægtige børn skal tages alvorligt Selv om forældre godt ved, at børns overvægt opstår, når de spiser for meget og rører sig for lidt, har nogle af dem helt andre forklaringer på, hvorfor netop deres barn er for tykt. Hvis sygeplejersker og andre skal nå dem i det sundhedsfremmende arbejde, må de møde forældrene, hvor de er. Vi kan smile ad en mor, der mener, at hendes søn er for tyk, fordi han spiser for mange gulerødder eller et forældrepar, der tror, datteren er overvægtig, fordi hun har fået forkert modermælkserstatning som spæd. Men disse forældre findes, og hvis vi vil nå dem i det sundhedsfremmende arbejde, skal vi tage deres opfattelse af overvægt alvorligt. I 2003 udførte denne artikels forfatter en undersøgelse om overvægtige børn og deres familiers syn på børnenes overvægt. Baggrunden for undersøgelsen var en tidligere antropologisk undersøgelse, jeg udførte med overvægtige voksne (se boks 1). Undersøgelsen om børnene og deres familier viste, at der var en sammenhæng mellem familiernes sociale kår og de forklaringer, de gav for barnets overvægt. I familier med lavere social status, lød det oftere, at barnets overvægt skyldtes andre faktorer end forkert kost og for lidt motion. Og den type holdninger skal tages seriøst. Argumenter om kost og motion nytter nemlig ikke i disse familier, og det er vigtigt at erkende, når man som sundhedsperson skal hjælpe dem. I dag forudsætter den sundhedsfremme, vi yder til overvægtige børn og deres familier, at modtagerne er enige i, at vægttab kræver ændrede kost- og motionsvaner. Det er dog langt fra altid tilfældet. Vi er derfor nødt til at ændre store dele af det sundhedsfremmende arbejde, hvis vi skal modvirke overvægt i disse familier. 15 pct. af danske børn vejer for meget I undersøgelsen beskæftigede jeg mig med den kvalitative side af overvægt med fokus på det, der kunne spørges til. Ikke på det, der kunne måles og vejes, altså den kvantitative side. Sådan en indgangsvinkel er ny. Der er ikke tidligere publiceret undersøgelser om overvægtige børn og deres families forståelse for barnets overvægt. De undersøgelser der findes på området (f.eks.1,2) forholder sig primært til kvantitative data. Danskerne har aldrig været så tykke som nu. I 1994 havde 44 pct. mænd og 28 pct. kvinder i Danmark et body mass index (BMI) på over 25 (3). Kigger vi kun på børn og unge, viser de seneste danske undersøgelser (2002), at ca. 15 pct. af en skoleårgang vejer for meget (4). Undersøgelser viser, at overvægt findes i alle befolkningsgrupper, men at problemet er størst blandt de såkaldt ringest stillede målt på parametre som uddannelsesniveau, lønindkomst og boligsituation (5,6). Klinisk Ordbog definerer overvægt (adipositas) som et misforhold mellem næringstilførsel og energiforbrug (7). Samfundet fokuserer meget på, at en ny og mere passiv livsstil medfører, at kalorieforbruget overstiger kalorieforbrændingen. Men overvægt og fedme er et komplekst problem med mange årsagssammenhænge. Rekruttering af børn og familier Undersøgelsen involverede 60 børn og 37 forældre. 63 pct. af børnene var drenge og 37 pct. var piger i alderen 6-18 år med en gennemsnitsalder på 11 år. Alle børnene var overvægtige på nær to, der havde tabt sig og var normalvægtige. Børnene blev fundet via tre instanser, der beskæftiger sig med overvægtige børn:

2 1. 35 børn og 10 forældre på et julemærkehjem børn og deres forældre gennem Team Tab og Vind i Holbæk (tværfagligt samarbejde omkring tykke børn og deres familier i Holbæk Kommune) børn og deres forældre gennem Børne- og Ungelægerne i Århus Kommune. De tre instanser sørgede for, at børnene i undersøgelsen havde, eller havde haft, et BMI på over 25. Børnene fra Team Tab og Vind fandt jeg ved at sende dem et brev om projektet (42 pct. svarede), børnene fra Børne- og Ungelægerne i Århus fik jeg kontakt til gennem skolelægen ud fra kriterier om alder (11-12 år), forskelle i børnenes sociale baggrund og køn (halvt af hver). Børnene på julemærkehjemmet fandt jeg gennem et to ugers feltarbejde på julemærkehjemmet. Pga. den ikke-randomiserede udvælgelse (sampling) er undersøgelsen ikke repræsentativ men deskriptiv med fokus på at forstå de involverede familiers motiver vedrørende barnets overvægt. Alle børn og forældre, der havde lyst til at deltage, fik lov til at medvirke i undersøgelsen. De eneste kriterier var, at barnet skulle være eller havde været overvægtigt og havde lyst til at deltage. Børnene og deres forældre blev interviewet ud fra en løst struktureret interviewguide (se skema). Alle interview blev udført af mig og foregik i barnets hjem. Dog blev børnene på julemærkehjemmet interviewet på julemærkehjemmet og deres forældre blev interviewet telefonisk. Alle Interview blev optaget på mini-disc og senere skrevet ud. De varede i gennemsnit 73 minutter. Afhængigt af situationen blev de børn, der ikke blev rekrutteret fra julemærkehjemmet, enten interviewet alene eller sammen med forældrene. Var barnet og forældrene samlet, blev forældrene bedt om at holde sig i baggrunden, til jeg havde talt færdig med barnet. Herefter talte jeg med forældrene. Analysen af datamaterialet viste et mønster. Børnene og deres familier kunne deles op i to grupper: 1. De familier, der tillagde barnets overvægt en kost- og motionsrelateret årsag 2. De familier, der mente, at overvægten var et resultat af andre årsager end kost og motion. Ud fra et sundhedsfremmende perspektiv er sidstnævnte gruppe mest interessant. Dels fordi denne forståelse af overvægt ikke er belyst før, og dels fordi det må forventes, at disse familier er sværere at nå i de traditionelle sundhedsfremmende kampagner end familier, der mener, at årsagen til barnets overvægt skal findes i kost og motion. Det følgende vil derfor primært fokusere på gruppe 2-familierne, der tillagde barnets overvægt andre faktorer end kost og motion. Sociale forhold påvirker forklaring på overvægt Der var en sammenhæng mellem familiens sociale kår og de forklaringer, der blev givet for at begrunde barnets overvægt. Således var der en tendens til, at de familier, der havde lav indkomst og boede ringere (i mindre lejligheder uden adgang til have og legearealer) anskuede barnets overvægt som et resultat af andre faktorer end kost og motion. Det skal dog nævnes, at jeg ikke spurgte til lønindkomst og uddannelsesniveau, hvorfor kategoriseringen hviler på mit eget skøn efter samtale med familien og et besøg i familiens hjem under interviewet (dog undtaget 10 forældre, som blev kontaktet telefonisk). Familier med højere indkomst og bedre bopæl (f.eks. i parcelhus med adgang til have) havde

3 derimod tendens til at mene, at den primære årsag til barnets overvægt var forkerte kost- og motionsvaner. Da min undersøgelse ikke er repræsentativ, er det svært at sige, hvor mange familier på landsplan, der mener, at deres børn er overvægtige pga. kost og motion eller pga. andre faktorer. Men som talrige undersøgelser (f.eks. 5,6) har dokumenteret, har sociale grupper med ringere vilkår procentuelt flere overvægtige blandt sig end de højere sociale grupper. Jeg vil derfor formode, at antallet af familier, der forklarer overvægt som et resultat af andre faktorer end kost og motion er stort i de laveste sociale grupper. Forældres opfattelse smitter børnene Ud af de 60 børn, jeg talte med, mente 48 familier, at barnet var blevet overvægtigt af andre årsager end uhensigtsmæssige kost- og motionsvaner. Det viste sig, at både barnet og forældrene havde samme opfattelse af årsagerne til barnets overvægt. Jeg mødte således ingen børn, der mente, at de var store pga. forkerte kost- og motionsvaner, uden at forældrene mente det samme eller omvendt. De 48 børn og forældre mente, at barnet var blevet overvægtigt pga. f.eks. uheldige gener, psykosociale årsager (f.eks. mobning eller familiemæssige problemer, typisk forældrenes skilsmisse), eller de kunne mene, at mere specifikke årsager var skyld i overvægten. F.eks. mente en familie, at deres datter var overvægtig pga. en forkert modermælkserstatning, pigen havde fået som spæd, og en anden familie mente, at deres søn var tyk, fordi han spiste for mange gulerødder på sin rideskole. Disse familier havde altså deres helt egen forklaring på barnets overvægt, der ikke harmonerer med den kost- og motionsrelaterede definition fra Klinisk Ordbog, som sundhedssystemet arbejder ud fra. Man kunne forledes til at tro, at familierne ikke er nok oplyste om, hvad der skaber overvægt. Men andre undersøgelser (8) viser, at så godt som alle familier ved, at man bliver tyk, hvis man spiser flere kalorier, end man forbrænder. Deltagerne i min undersøgelse kendte da også denne sammenhæng. Men det interessante var, at familierne mente, at det var de andre børn, der var tykke, fordi de spiste for meget og forkert samt motionerede for lidt. De mente derimod ikke, at det gjaldt for deres eget barn, fordi forholdene var helt unikke og havde medført, at barnet så ud, som det gjorde. Det handler altså ikke om viden. Det handler derimod om den opfattelse eller narrativ (9,10) som familierne benytter til at forstå og forholde sig til barnets overvægt. Grundholdning svær at argumentere mod Nogle familiers opfattelser var detaljerede og byggede på specifikke problematikker, der havde betydet, at barnet var blevet overvægtigt. Dette gjaldt f.eks. familien, der mente, at deres 13- årige datter var tyk pga. en forkert modermælkserstatning, pigen havde fået som spæd. Ifølge familien havde modermælkserstatningen medført, at pigens fordøjelsesorganer og stofskifte var ødelagt, hvorfor pigen i dag var overvægtig. Sådan en opfattelse er meget specifik og svær at argumentere mod, da familien gennem hele datterens liv har set og forstået datterens overvægt på den måde. Pointen er ikke, at familien har uret, men at familien mener, det andre faktorer er kost og motion, der er skyld i datterens overvægt. Andre familier havde mindre specifikke opfattelser, f.eks. nogle, der byggede på, at genetiske forhold bevirkede, at barnet var disponeret for en overvægt, som ikke kunne modarbejdes og undgås. Fælles for de måder, disse familier oplever barnets overvægt på, er altså, at de benytter sig af en forklaringsmodel (?), der får barnets overvægt til at fremstå logisk for familien uden at involvere forkerte kost- og motionsvaner. Det vigtige er, at vi i det sundhedsfremmende

4 arbejde ikke forfalder til at opfatte disse forklaringsmodeller som dårlige undskyldninger eller noget, familien bruger for at dække over det, der egentligt er galt. Hvis vi skal hjælpe disse mennesker, er det derimod nødvendigt, at vi tager disse forklaringer alvorligt og derfra forsøger at hjælpe eller støtte barnet til et vægttab. Tag familiens holdning alvorligt Det er væsentligt at fokusere på familiernes forklaringer, fordi mennesker handler og agerer ud fra den forståelse, de har. Et eksempel: Da de gamle sømænd i sin tid sejlede på havene, var de bange for at sejle ud mod horisonten ud fra det ræsonnement, at jorden var flad, og de følgelig ville falde ned, når de kom ud over horisonten. Man kan ikke klandre sømændene for at være dumme eller uvidende. De handlede blot ud fra den tro, de havde om universet. Tilsvarende med de overvægtige børn og deres familier, der ikke mener, de er tykke pga. forkerte kost- og motionsvaner Det kan godt være, at en sådan opfattelse er videnskabelig forkert, og at vi kan smile ad den mor, der mener, hendes søn er tyk pga. for mange gulerødder. Men vi skal tage holdningen alvorligt, hvis vi vil nå disse mennesker i det sundhedsfremmende arbejde. Hvis familien mener, at barnet er stort pga. andre forhold end kost og motion, så nytter det ikke noget at informere om netop kost og motion eller sende familien til en diætist. Disse familier vil føle sig forkert placeret, fordi deres indstilling er, at deres barn spiser fornuftigt og rører sig tilfredsstillende, og at det er helt andre faktorer, der er problemet. Det er ikke fordi, forældrene er uvidende. De ved godt, hvad der forårsager overvægt, men de handler ud fra en anden opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen for netop deres barn. Ingen indsats mod uundgåelig overvægt De familier, der ikke mente, at barnet var overvægtigt pga. forkerte kost- og motionsvaner, opfattede ikke barnets vægt som et problem, der som sådan skulle modvirkes. Netop fordi disse familier mente, at barnets vægt var uundgåelig, blev overvægten anskuet som en uheldig, men nødvendig konsekvens af de omstændigheder, der havde ramt barnet. Og derfor mente familien ikke, det kunne betale sig at bruge for mange ressourcer på en vægtreduktion. Kun de familier, der mente, at barnet var tykt pga. forkerte kost- og motionsvaner, opfattede overvægten som et problem og som noget, der skulle modvirkes, og kun de familier kunne iværksætte regler om kost og motion, og som medførte, at barnet tabte sig. I de familier, hvor barnets overvægt blev anskuet som et resultat af andre faktorer end kost og motion, var barnets overvægt ikke genstand for stor opmærksomhed og forsøg på vægttab, hvilket betød, at barnet ikke modtog effektiv hjælp fra familien til at tabe sig. Overraskende og glædeligt fandt jeg det dog, at så godt som alle familier havde prøvet en eller anden form for kostreduktion. Initiativerne var imidlertid ikke så gennemgribende, at en vægtreduktion kunne spores for de familier, der ikke mente barnet var stort pga. forkerte kost- og motionsvaner. Og for disse familier var de indførte regler ofte så videnskabeligt tvivlsomme, at de ingen positiv gevinst havde for barnets vægtreduktion. F.eks. mente en familie, at det i lige så høj grad som kostens indhold var tidspunktet for måltidets indtagelse, der var vigtigt. Så denne familie spiste kl uanset hvad. Andre familier havde lavet regler om, at barnet ikke måtte bruge Nutella og smør på samme skive brød, mens andre familier igen mente, at det var mængden af mad, der var vigtig, og ikke så meget, hvad kosten bestod af. Her kan vi igen smile over nogle af disse tiltag. Men det glædelige er, at disse familier har prøvet at omlægge deres kostvaner. På trods af, at tiltagene var tvivlsomme og kun varede i ganske kort tid, er det alligevel positivt, da det viser, at alle familier er villige til at yde en indsats i forbindelse med deres børns overvægt. Risiko for minimal effekt

5 Det er ikke forkert at sige, at langt hovedparten af al overvægtsrelateret sundhedsfremme og - forebyggelse bygger på den forståelse, at overvægt er et resultat af forkerte kost- og motionsvaner. Jeg vil også vove den påstand, at hovedparten af det praktiske arbejde er baseret på, at forældrene og/eller barnet kan komme til konsultation hos f.eks. en sygeplejerske eller diætist, der informerer og giver gode råd om, hvordan familien kan få bedre kostvaner. Et andet brugt tiltag er, at der f.eks. i kommunalt regi arrangeres sportsgrene for overvægtige børn, hvor barnet dels kan møde ligesindede og dels opleve, at sport godt kan være sjovt, selvom man er stor. Der er ikke noget galt med disse to fremgangsmåder. For de familier, der mener, at barnet er blevet stort pga. forkerte kost og motionsvaner, er det gunstigt og oplagt at hjælpe til sundere kost- og motionsvaner. Men for de familier, der ikke mener, at barnet er stort pga. forkerte kost og motionsvaner, vil sådanne tiltag have minimal effekt. Når familien mener, at barnet ikke er blevet stort pga. forkerte kost- og motionsvaner, er familiens udgangspunkt, at barnet ikke kan tabe sig ved at ændre på kost og motionsvanerne. Min pointe er altså, at det er vitalt at medtænke de opfattelser, familien opererer med i forbindelse med barnets overvægt i det sundhedsfremmende arbejde. Alle modtager samme hjælp Mine erfaringer fra det traditionelle praktiske arbejde i forbindelse med børns vægttab er at hjælpen i udgangspunktet ikke differentieres, hvorfor alle familier i princippet modtager samme hjælp. Men min erfaring er også, at kun en mindre del af disse børn taber sig. Oftest lykkes det for de ressourcestærke familier, der kan hjælpe barnet mod en vægtreduktion. Jeg siger naturligvis ikke, at de børn, der ikke taber sig, ikke har glæde af at være involveret i et vægttabsprogram. Jeg siger, at en af grundene til, at effekten af det sundhedsfremmende arbejde ikke kan ses på vægten, er, at dette arbejde bygger på, at barnet har spist forkert og bevæget sig for lidt. Men som nævnt har de argumenter om kost og motion, som fremføres i sundhedsfremmende arbejde, ikke resonans i disse familiers holdninger til barnets overvægt, og derfor begynder familierne ikke at handle efter dem. Derved bliver en stor del af de familier, der har overvægtige børn frasorteret, fordi de som udgangspunkt mener noget andet end det, der fremføres i det sundhedsfremmende arbejde. Der er med andre ord ikke konsensus mellem de to parters forståelse af barnets overvægt. Hvis der derimod blev etableret et minimum af konsensus ved, at familiens egne synspunkter blev taget alvorligt, og man derfra forsøgte at nå familien, ville der være et udgangspunkt at arbejde videre fra, som er nødvendigt, hvis der skal skabes en vægtreduktion. Det er påkrævet at omlægge store dele af det sundhedsfremmende arbejde, hvis målet om en vægtreduktion skal nås. Det, der foregår nu, er for snævert tilrettelagt og er primært rettet mod mennesker som os selv, der har en forståelse for, at overvægt er et resultat af uhensigtsmæssige kost- og motionsvaner. Det sundhedsfremmende arbejde må derfor differentieres i forhold til den modtagende families behov og synspunkter. Forfatterinfo Anders Lindelof er stud. med. og har en bachelor i etnografi. Han kan kontaktes på Litteratur 1. Davison KK, Birch LL. Weight Status, Parent Reaction, and self-concept in Five-Year-Old

6 Girls. Pediatrics 2001;107: Schwimmer JB, Burwinkle TM, Varni JW. Health-Related Quality of Life of Severely Obese Children and Adolescents. Jama 2003;289(14): Sundhedsstyrelsen: Overvægt og fedme 1999: Petersen TA-G, Rasmussen S, Madsen M. Danske skolebørns BMI målt i perioden 1986/ /1997 sammenlignet med danske målinger fra 1971/1972. Ugeskr Læger 2002;43: Wedderkopp N, Andersen LB, Steen H, Froberg K. Fedme blandt børn med særlig vægt på danske børn Ugeskr Læger 2001;21: Lissau-Lund-Sørensen I, Sørensen TIA. Prospective study of the influence of social factors in childhood on risk of overweight in young adulthood. Int J Obes 1992;16: Holm-Nielsen H (red). Klinisk Ordbog. København: Munksgaard; p Murphy AS, Youatt JP, Hoerr SL, Sawyer CA, Andrews SL, Kindergarten students food preferences are not consistent with their knowledge of the Dietary Guidelines. J Am Dietetic Assoc 1995; 95: Good B. Medicine, rationality, and experience. An anthropological perspective. Cambridge: Cambridge University Press, 1994:kap Mattingly C. Healing Dramas and Clinical Plots. The Narrative structure of Experience. Cambridge: Cambridge University Press, 1998:kap 4. INTERVIEWGUIDE Spørgsmål til børn Alder, søskende og deres størrelse (vægt, højde?) - historie Hvornår blev du tyk? Har du taget mere eller mindre på gennem tiden? Har vægten været stabil på noget tidspunkt? Har du tabt dig på noget tidspunkt, hvordan og hvor meget? Hvorfor tror du, at du er blevet tyk? - kost Hvad har du spist, siden du er tyk? Alm. mad, slik, kage mm spist alene, skjult det for andre Tænker du over hvad du spiser, tænker du over din størrelse når du spiser noget usundt? Spiser du fedtfattigt, fra hvornår? - motion Hvor meget har du rørt dig i dit liv? Går du/ har du gået til noget sport? Kan du lide at bevæge dig? Hvordan har du det med idræt/svømning i skolen?

7 - familien Har du nogen pligter, du gør regelmæssigt, har du en sengetid? Hvem bestemmer hvad I skal spise, bestemmer du nogen gange? Har du en fast slikdag, plager du om slik og virker det? - venner Har du en bedsteven, ser du ham også uden for skolen? Er du ofte ude og lege, alene eller sammen med andre? - alene Har du tv/computer på værelset, bruger du meget tid på det? - oplevelse Hvad er det værste ved at være tyk? Tænker du over det at være tyk? I hvor høj grad går det dig på? Hvorfor eks mobning, fysik, udseende Kan du se det logiske i, at du ser ud som du gør? Hvorfor vil du gerne tabe dig? Har du talt med din familie om din vægt? Spørgsmål til børnenes forældre drejer sig om de samme emner, som dem til børnene. Spørgsmålene kan fås ved henvendelse til forfatteren. Forskel på overvægtige mænd og kvinder I 2002 udførte denne artikels forfatter en antropologisk undersøgelse med overvægtige voksne. Fokus lå på deres begrundelser for, at de var blevet overvægtige og deres mening om, hvad der skulle til for, at de kunne tabe sig. Undersøgelsen var baseret på kvalitative interview og deltagerobservation i hhv. mandeklubben Fnuggi og den kvindedominerede interesseklub for overvægtige Adipositasforeningen. Konklusionen var, at der var kønslig forskel på de synspunkter, mænd og kvinder havde om deres overvægt. Tendensen var, at kvinderne mente, at de var blevet overvægtige pga. psykiske og sociale forhold, der havde fået dem til at trøstespise. Mændene mente, at de var overvægtige, fordi de havde spist uhæmmet og ikke havde motioneret tilstrækkeligt. Forskellen var altså, at kvinderne mente, det var andre forhold end kost og motion, der spillede ind, mens mændene kun fokuserede på kosten og motionen. Denne forståelse afspejlede sig i den måde, de overvægtige mente, de kunne tabe sig på. Kvinderne mente, at de kun kunne tabe sig, hvis de fik bearbejdet de psykiske og sociale problemer, der havde forårsaget overvægten, mens mændene mente, at de kun kunne tabe sig, hvis de spiste sundere og bevægede sig mere. I forhold til det sundhedsfremmende arbejde er det derfor nødvendigt at inddrage dette forhold og f.eks. tilbyde kvinderne en form for terapi, før der fokuseres på sundere kost- og motionsvaner. For mændene er det derimod væsentligt at fokusere på de uhensigtsmæssige kost- og motionsvaner. Undersøgelsen er indtil videre upubliceret, men kan erhverves ved henvendelse til forfatteren.

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

deres familiers syn på sundhed hvordan kan det forbedres?

deres familiers syn på sundhed hvordan kan det forbedres? Overvægtige teenageres og deres familiers syn på sundhed hvordan kan det forbedres? Anders Lindelof Anders.lindelof@stab.rm.dk Kan vi ændre børns præferencer for sundere mad? Århus d 23/8 2011 Program

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Børnefamilier i Behandling hos Diætister

Børnefamilier i Behandling hos Diætister FEPS Vidensdagen 29. oktober 2009 Ellis Tauber-Lassen Projektleder, Klinisk diætist Formål Projektets formål var at vurdere, om det ved hjælp af vejledning omkring kost og motion, givet af privat praktiserende

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL Detaljeret Mål: Målet med Viljensvej.coms ungdomskursus er, at 1. forebygge livsstilsrelaterede sygdomme hos den enkelte deltager, 2. give den enkelte deltager en bedre fysik, 3. give den enkelte deltager

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Problemformulering. Hvor går grænsen?

Problemformulering. Hvor går grænsen? Problemformulering Hvor går grænsen? Program 1) Problemformulering og de 4 spørgsmålstyper 2) Emnearbejde vs. Projektarbejde 3) Arbejd med JERES problemformulering 1) Problemformulering og de 4 spørgsmålstyper

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Håndtering af overvægt hos 12-årige - fra teori til praksis. Camp Fanø. Ph.d. stud. Mathias Ried-Larsen Centre of Research in Childhood Health

Håndtering af overvægt hos 12-årige - fra teori til praksis. Camp Fanø. Ph.d. stud. Mathias Ried-Larsen Centre of Research in Childhood Health Håndtering af overvægt hos 12-årige - fra teori til praksis. Camp Fanø Ph.d. stud. Mathias Ried-Larsen Indhold 1. Resultater 2. Hvorfor gør vi det? 3. Beskrivelse af projektet Opsporing Camp Opfølgning

Læs mere

- Involverer hele familien

- Involverer hele familien - Involverer hele familien 1/1 2008 Holbæk Sygehus børneamb. Geografisk placeret på 3 sygehuse Efteråret 2011 Ringsted og Holbæk sygehus laborant sygeplejerske psykolog diætist sekretær socialrådgiver

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sund kultur i Bulderby

Sund kultur i Bulderby Projektbeskrivelse Sund kultur i Bulderby Et samarbejde mellem Bulderby & SundhedscenterStruer 11. november 2009 1 1.0 Baggrund SundhedscenterStruer blev i foråret 2009 kontaktet af Vivi Mortensen, Leder

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Det smukke er at se livet i et andet perspektiv Det er lykkedes at

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

MÆNGDER PÅ DE RIGTIGE TIDSPUNKTER I KOMBINATION MED DEN RETTE VÆSKEBALANCE ER AFGBRENDE FOR PRÆCISION OG KONCENTRATION.#I CHRISTINA NIELSEN, DIÆT1ST

MÆNGDER PÅ DE RIGTIGE TIDSPUNKTER I KOMBINATION MED DEN RETTE VÆSKEBALANCE ER AFGBRENDE FOR PRÆCISION OG KONCENTRATION.#I CHRISTINA NIELSEN, DIÆT1ST #lkosti DE RIGTIGE MÆNGDER PÅ DE RIGTIGE TIDSPUNKTER I KOMBINATION MED DEN RETTE VÆSKEBALANCE ER AFGBRENDE FOR PRÆCISION OG KONCENTRATION.#I CHRISTINA NIELSEN, DIÆT1ST 44 'PLl~~OKTOEfER t 2012 DU SLÅR,

Læs mere

Det har været et vigtigt sikkerhedsnet. Evaluering af sundhedsplejens tilbud om opfølgning til børn fra Julemærkehjem, Silkeborg Kommune

Det har været et vigtigt sikkerhedsnet. Evaluering af sundhedsplejens tilbud om opfølgning til børn fra Julemærkehjem, Silkeborg Kommune Det har været et vigtigt sikkerhedsnet Evaluering af sundhedsplejens tilbud om opfølgning til børn fra Julemærkehjem, Silkeborg Kommune Enheden for Sundhedsfremme og Forebyggelse, december 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN

BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN SUNDHEDSPOLITIK FOR Forsidebillede fra Børnehusene Syvstjernens fælles OL 2011 BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN SUNDHEDSPOLITIK FOR BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN 16 JUNI 2011. 0/ 8 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Via

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 279 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 279 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 279 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere