Elever med epilepsi. inklusion i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elever med epilepsi. inklusion i skolen"

Transkript

1 Elever med epilepsi inklusion i skolen

2

3 Elever med epilepsi inklusion i skolen

4 Titel: Elever med epilepsi inklusion i skolen Copyright 2014 Socialstyrelsen Udgivet af: Socialstyrelsen, udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Forfattere: Stine Kjær, Connie Cramer Jensen (Socialstyrelsen) Lotte Hillebrandt (Dansk Epilepsiforening) Vibeke Hansen (Videnscenter om Epilepsi) Børge Jensen, Jesper Thor Olsen, Martin Winter Madsen (Børneskolen) Pia Stendevad (Epilepsihospitalet Filadelfia) Käte From (privatpraktiserende børneneuropsykolog) Peter Ulldal (Rigshospitalet) Sabine Gadeberg Larsen (Undervisningsministeriet). Redaktion: Signe Skovgaard Schmidt og Stine Kjær, Socialstyrelsen. Layout: 4PLUS4 Illustrationer: Tegninger lavet af elever på Børneskolen. Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S. Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C. Hæftet kan bestilles via TRYKSAG 457

5 Indhold 1. Forord Hvad er epilepsi Elever med epilepsi kan have brug for ekstra støtte Om epilepsi og kognitive vanskeligheder Skole-hjem-samarbejdet Udvidet skole-hjem-samarbejde Når der sker et anfald i klassen Klassekammeraterne hvad skal de vide De andre forældre hvad skal de vide Epilepsi må ikke forhindre eleven i at deltage Efter skolen Appendiks: Anfald i klassen symptomer og forholdsregler ved forskellige typer anfald Vejviser til information om epilepsi og inklusion Litteratur... 45

6 4 Elever med epilepsi inklusion i skolen

7 1 Forord Børn med epilepsi er lige så forskellige som alle andre børn. Det eneste, de har til fælles, er, at de har epilepsi. Epilepsi findes i flere former, som påvirker det enkelte barn meget forskelligt. Selv om der er nogle fælles træk ved hver epilepsiform, kan det være svært at generalisere. Derfor er det vigtigt altid at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov. Mange børn med epilepsi klarer sig i skolen på lige fod med deres kammerater uden epilepsi. Der er dog en overrepræsentation af børn med epilepsi, der har indlæringsvanskeligheder. Nogle elever med epilepsi vil derfor have brug for støtte, der både er særligt målrettet deres problematikker og klassens fællesskab. Viden om epilepsi er et vigtigt element, når der skal skabes gode rammer for elevens læring, trivsel og sociale udvikling. Det indeholder desuden en vejviser til, hvor der kan hentes yderligere information og rådgivning om epilepsi. Bagerst findes et appendiks med information om forskellige typer af anfald, og hvordan man håndterer dem. Hæftet er udarbejdet af Socialstyrelsen i samarbejde med Børneskolen på Epilepsihospitalet Filadelfia og Dansk Epilepsiforening. Socialstyrelsen skylder begge en stor tak. Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen, 2014 Dette hæfte tager afsæt i målsætningen fra regeringens Handicappolitisk handlingsplan 2013 om at skabe en inkluderende folkeskole, hvor både fagligheden forbedres, og elevernes trivsel fastholdes. Hæftet er målrettet lærere, pædagoger, skolepsykologer, vejledere og andre voksne i børnenes omgivelser, som er med til at skabe inkluderende rammer for børn og unge med epilepsi i grundskolen. Socialstyrelsen viden til gavn 5

8 6 Elever med epilepsi inklusion i skolen

9 2 Hvad er epilepsi? Epilepsi er en samlet betegnelse for en gruppe af sygdomme, som har det tilfælles, at der kommer forskellige former for anfald, hvor man mister kontrollen over dele af eller hele kroppen. Anfaldene skyldes en pludselig, kortvarig overaktivitet i en større eller mindre del af hjernens celler. Man regner det først for epilepsi, når man har haft mindst to epileptiske anfald. Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomme. Ca. 1 % af befolkningen har epilepsi. Epilepsi kan forekomme i alle aldre, men rammer oftest børn og ældre. Ca. 400 børn får diagnosen hvert år. Omkring 60 % vokser fra epilepsien, mens andre har den hele livet. Der er mange forskellige typer epilepsi. Det gør sygdommen meget individuel, både hvad angår forløb og måden, den viser sig på. Man kan derfor heller ikke bare overføre den viden, man har, fra en elev med epilepsi til en anden. Anfald er ikke ens Epilepsianfald er meget forskellige, opleves meget forskelligt og ser meget forskellige ud. Det kan fx være kortvarige tilfælde af fjernhed, pludselig ændring af væremåde eller krampeanfald, hvor hele kroppen ryster. For eleven opleves anfaldet oftest som et tab af kontrol. Eleven oplever fx at: Have en fremmed fornemmelse i kroppen Kunne høre, men ikke kunne forstå, hvad der bliver sagt Kunne se, men ikke kunne tale Miste bevidstheden i nogle sekunder Have kramper og vågne forvirret op, øm i kroppen, med hovedpine og måske have tisset i bukserne. Nogle børn og unge har stort set aldrig anfald, når de er i skole. Måske fordi de sjældent har anfald eller kun har anfald, når de sover. At de ikke har anfald, er dog ikke nødvendigvis det samme som, at epilepsien ikke giver dem udfordringer. Årsager og behandling Årsagerne til epilepsi er vidt forskellige. I nogle tilfælde skyldes epilepsien arvelige forhold. I andre tilfælde en hjerneskade, som fx kan skyldes hjernebetændelse, en blodprop i hjernen, en hjerneblødning, en medfødt misdannelse eller noget helt andet. Hos en del af dem, der har epilepsi, kender man ikke årsagen. Socialstyrelsen viden til gavn 7

10 Hos nogle er epilepsien let at behandle. Der er ingen, eller kun lette følger, mens andre har et sværere og mere indgribende forløb. Meget afhænger af typen af epilepsi og evt. andre handicaps. Den mest almindelige måde at behandle epilepsi er med medicin. Ca. 2/3 af alle børn med epilepsi bliver fri for anfald med medicin. Medicinen fjerner dog ikke årsagen til epilepsien. Den dæmper eller forhindrer anfaldene og mindsker risikoen for påvirkning af hjernen (med deraf følgende nedsat kognitiv funktionsevne 1 ). I de situationer, hvor medicin ikke hjælper, og anfaldene fortsætter, kan andre behandlinger være aktuel, fx operation, særlige diætformer eller en strømstimulator, Nervus Vagus-stimulator 2. En del vil dog fortsat have anfald trods behandlingen. Epilepsi påvirker hele familien Når et barn/ung får epilepsi, påvirker det hele familien. Epilepsien kan give anledning til mange følelsesmæssige og praktiske problemer i familien 3, fx: Angst for anfaldene, for barnets udvikling, for barnets fremtid og for, at barnet skal dø Sorg over tabet af det raske barn Vrede over at være ramt hvorfor os? Skyldfølelse trods rationel, konkret viden kan der være en fornemmelse af at have gjort noget forkert Skam over anfaldene, sygdommen eller barnets adfærd Omlægning af dagsrytme/livsrytme Problemer med at få barnet passet, fx om aftenen Søvnproblemer som følge af natlige anfald Ændring af omsorgsmønstre og krav. Også selv om man sjældent har anfald, kan epilepsien fylde meget i en familie. Diagnosen udløser ofte usikkerhed og angst. Mangler omgivelserne viden, kan følelserne blive forstærket. 1 Kognitive funktioner er de mentale processer, vi anvender, når vi tænker, husker, taler, planlægger med videre. 2 En Nervus Vagus-stimulator er en lille strømstimulator, der indopereres lige under kravebenet. Den kan være med til at stoppe eller afkorte epilepsianfald. 3 Med inspiration fra Psykosociale konsekvenser af epilepsi hos børn. Se litteraturlisten. 8 Elever med epilepsi inklusion i skolen

11 Epilepsianfald er forskellige Epilepsianfald er forskellige og giver ikke altid kramper Nogle, men ikke alle børn og unge med epilepsi, kan mærke, når et anfald er på vej. Det afhænger af, hvilken type anfald barnet eller den unge har, og hvor i hjernen anfaldet starter. Kramper og anfald Alle slags epileptiske anfald kan kaldes anfald, men kun anfald med bevidstløshed og trækninger er krampeanfald. Man kan også have krampeanfald uden at have epilepsi, fx hvis barnet har feberkramper. Forholdsregler Grundlaget for, hvilke forholdsregler der skal tages i skolen for den enkelte elev, er viden om, hvordan elevens typiske anfald forløber kombineret med aftaler med forældre/elev. Materialer om førstehjælp Informationsmaterialer om førstehjælp i forbindelse med epilepsianfald, fx små foldere, plakater med illustrationer med videre, kan bestilles hos Dansk Epilepsiforening. Ingen anfald er ikke nødvendigvis det samme som ingen problemer/udfordringer Selv om der aldrig ses anfald i skoletiden, kan epilepsi godt give kognitive og psykosociale udfordringer. Socialstyrelsen viden til gavn 9

12 10 Elever med epilepsi inklusion i skolen

13 3 Elever med epilepsi kan have brug for ekstra støtte Mange børn med epilepsi klarer sig lige så godt i skolen som deres kammerater. Der er dog en markant overrepræsentation af specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder blandt børn med epilepsi. En del børn har derfor brug for særlig støtte, for at de kan deltage aktivt og på lige fod med resten af klassen i undervisningen. Der findes ikke et præcist tal for, hvor mange børn med epilepsi der har indlæringsvanskeligheder. Forskellige undersøgelser viser forskellige resultater (25-76 %) 1. Man ved dog, at det ikke kun er elever med svære former for epilepsi, der har indlæringsvanskeligheder. De fleste problemer i skolen hænger sammen med typen af anfald og stedet i hjernen, hvor anfaldet udspringer. Men også børnenes selvtillid, selvværd og omgivelsernes krav og forventninger kan spille en særlig rolle. Flere undersøgelser har vist, at børn med epilepsi har en dårligere livskvalitet, mindre tro på sig selv og egne evner sammenlignet med selvopfattelsen hos raske børn eller børn med fx diabetes eller astma 2. Det er måske baggrunden for den faglige underpræstation, som ses hos nogle børn med epilepsi. Børn med epilepsi har desuden oftere problemer med adfærd og med sociale relationer. Dansk Epilepsiforening lavede i 2008 undersøgelsen Levevilkår for børn med epilepsi en medlemsundersøgelse, som viste, at børn med epilepsi i højere grad havde problemer med kammerater, følelsesmæssige problemer og problemer med hyperaktivitet sammenlignet med børn i normalbefolkningen. 1 Fastenau, Shen, Dunn & Austin, 2008 og Sillanpää, 2004, Beghi m.fl, Austin m.fl, 1994, Austin og Caplan, 2007 og Rodenburg m.fl, 2005 Socialstyrelsen viden til gavn 11

14 Fagligt og socialt fokus Skal man skabe inkluderende rammer for en elev med epilepsi, er det derfor vigtigt at understøtte elevens muligheder for at deltage i såvel undervisningen som i de sociale fællesskaber. I den forbindelse er det centralt, at man også har øje for, hvordan en indsats målrettet fællesskabet kan understøtte inklusionen af eleven med epilepsi. I Vejviseren bagerst i hæftet findes henvisninger til materialer, der målretter sig til fællesskabet i klassen, og som kan bruges til inspiration. Som lærer og pædagog er det vigtigt at møde eleven med den tilgang, at han/hun gør sit bedste. Indlæringsvanskeligheder og uhensigtsmæssig adfærd er som regel ikke et udtryk for en bevidst magtkamp eller trods, men oftere et udtryk for, at eleven ikke magter situationen. Råd og vejledning Ikke to børn med epilepsi er ens. Får man som lærer mistanke om, at en elev har specifikke vanskeligheder i forhold til indlæring og adfærd, er det en god idé at søge råd og vejledning. Afhængig af kommunens organisering kan det være særlige ressourcepersoner: skolens AKT-vejleder (Adfærd, Kontakt og Trivsel), inklusionsvejleder eller andre rådgivende funktioner som fx PPR. Kognitive vanskeligheder Børn med epilepsi har hyppigere end andre børn problemer, der knytter sig til: Opmærksomhed og koncentration Indlæring og hukommelse Kommunikation og sprog Adfærd Selvværd og selvopfattelse. Som alle andre børn med kognitive vanskeligheder er det vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn, når støtten bliver tilrettelagt. Læs mere om kognitive vanskeligheder og få gode råd til undervisningen på: 12 Elever med epilepsi inklusion i skolen

15 4 Om epilepsi og kognitive vanskeligheder Årsagen til kognitive vanskeligheder (se side 12) hos elever med epilepsi er oftest den bagvedliggende grund til epilepsien, langvarige og hyppige anfald eller bivirkninger af epilepsimedicinen. Natlige anfald og epileptiske forstyrrelser i hjernen uden synlige anfald kan også give kognitive problemer. Anfald og kognitive vanskeligheder Epileptiske anfald giver ikke sædvanligvis varige kognitive problemer. Mens anfaldet står på, vil den epileptiske aktivitet i hjernen påvirke og forstyrre kognitive processer. De kognitive problemer er derfor værst i tiden lige efter et anfald. Ved langvarige anfald, eller hvis eleven har anfald hver dag, kan der imidlertid opstå varige skader i hjernen. Epilepsimedicin kan påvirke kognitive funktioner Epilepsimedicin kan give kognitive problemer og adfærdsmæssige vanskeligheder i form af blandt andet træthed, glemsomhed og ændret personlighed. Problemerne er typisk af lettere grad, men de kan være mere mærkbare, hvis eleven bliver behandlet med flere medikamenter samtidigt og får høje doser. Stopper eleven med noget af medicinen, vil problemerne blive tilsvarende mindre. Socialstyrelsen viden til gavn 13

16 14 Elever med epilepsi inklusion i skolen

17 5 Skole-hjem-samarbejdet Et godt samarbejde mellem skole og forældre er vigtigt, også når det handler om en elev med epilepsi. Nogle forældre vil være bekymrede for, om skolen har viden nok til, at deres barn kan få den rette hjælp i tilfælde af et anfald. Og om skolen har forståelse for, hvordan epilepsien indvirker på barnets hverdag. Omvendt kan der på skolen være bekymring og usikkerhed i forhold til, hvad man skal gøre i tilfælde af anfald om epilepsien medfører begrænsninger for barnet i forhold til aktiviteter, og hvilke konsekvenser epilepsien evt. har i forhold til indlæring og det sociale samspil. Som lærer eller pædagog til en elev med epilepsi er det derfor vigtigt at få relevant information om elevens epilepsi og om, hvilke konsekvenser epilepsien kan have for elevens kognitive færdigheder og sociale liv. Samtidig er det vigtigt at få lavet gode aftaler med forældrene om, hvordan eventuelle anfald håndteres, og om hvordan forældre og skole informerer hinanden i tilfælde af anfald og ved eventuelle ændringer i barnets indlæring, adfærd og trivsel. Det er også en god idé på forhånd at lave aftaler om, hvordan klassekammeraterne og klassens forældre bliver informeret om en elevs epilepsi. Læs nærmere i afsnit 8 og 9. Forsøg at skabe rum for en åben og konstruktiv dialog, hvor forældrenes eventuelle bekymringer bliver hørt og taget alvorligt. Skolens medarbejdere kan på den baggrund få mulighed for at fortælle, hvordan de konkret vil handle, for at bekymringerne ikke bliver til virkelige problemer. Det er også vigtigt, at lærere og pædagoger får forståelse for, hvilken betydning epilepsien evt. har for elevens og familiens hverdagsliv. Socialstyrelsen viden til gavn 15

18 KOPIARK Vigtige oplysninger som skolen kan få fra forældrene: Indgå klare aftaler med forældrene om: Hvilken form for epilepsi har eleven? Hvordan ser elevens anfald ud, og hvor længe varer de (vis evt. videooptagelse af anfald)? Er der forhold, der kan fremprovokere anfald (fx mangel på søvn, flimrende lys fra tv, computerskærme eller lamper)? Hvornår og hvor tit får eleven anfald? Kan eleven mærke, når der er et anfald på vej? Hvad skal læreren gøre, hvis der kommer anfald i skoletiden? Skal der tages særlige forholdsregler i forbindelse med anfaldet? Er der lang reorienteringsfase 1 efter anfaldet? Har eleven brug for hvile efter et anfald hvis ja, hvor længe? Hvilken medicin får eleven, og skal der gives medicin i skoletiden? Skal skolen tage særlige hensyn til eleven på grund af epilepsien? Hvordan reagerer eleven på det at have epilepsi og deraf følgende anfald? Hvornår og hvordan forældrene skal underrettes, når der har været anfald i skoletiden. Den medicinske behandling bliver blandt andet reguleret i forhold til antallet af anfald. En nøje registrering af anfald er derfor vigtig. At forældrene informerer lærerne, hvis der har været anfald uden for skoletid, som har betydning for skoledagen (hvis eleven fx er træt eller uoplagthed på grund af anfald om natten). At lærerne informere forældrene, hvis de oplever, at der sker kognitive eller adfærdsmæssige ændringer hos eleven (det kan betyde, at medicinen skal omlægges, eller at der er behov for at undersøge barnet). Hvordan klassens øvrige elever og forældre skal informeres. Hvilken rolle skolen skal have i forhold til evt. medicinering i løbet af dagen. 1 Den tid, der går, fra anfaldet er forbi, til eleven atter er sig selv kognitivt og følelsesmæssigt. Hvordan skolen skal forholde sig og reagere i evt. kritiske, akutte situationer.

19 Medicinering i løbet af skoledagen Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ledelsen i dagtilbud for børn og på skoler/sfo er sikrer, at personalet er i stand til at give medicin til børn med kronisk eller længerevarende sygdom. Skolen og skolens ansatte kan dog ikke forpligtes til at give en elev medicin i løbet af dagen i skolen, herunder i skolefritidsordningen. Hvis eleven får akut behov for medicin, har skolen ansvar for at reagere. Hvorvidt reaktionen skal være, at en ansat giver medicin, at skolen henvender sig til forældrene, eller at skolen ringer 112, afhænger af de aftaler, som skolen har lavet med forældrene. Det er en god idé at afklare, hvilke aftaler har I på jeres skole. I Vejviseren bagerst i hæftet er der henvisninger til yderligere information om medicinering i skoletiden. Socialstyrelsen viden til gavn 17

20 6 Udvidet skole-hjem-samarbejde For de elever med epilepsi, som har mere komplekse støttebehov og sociale problemstillinger, kan det være en god idé at etablere et netværkssamarbejde med de personer, som er omkring barnet se modellen. Et udvidet samarbejde med netværket omkring eleven giver mulighed for at inddrage flere aktører med forskellige kompetencer. Det styrker samarbejdet omkring eleven og sikrer, at de indsatser, der iværksættes omkring eleven og familien, bliver individuelt tilpasset deres aktuelle situation og elevens udvikling. Deltagerne i netværkssamarbejdet kan derfor også være forskellige over tid, alt efter hvilken viden og indsats, der er behov for. Følgende er en liste over aktører, der kan bidrage med nyttig viden om eleven med epilepsi. Ikke alle er nødvendigvis relevante deltagere i et netværkssamarbejde, men de kan være vigtige at tænke med som kilder til viden: Eleven Elevens egen opfattelse af, hvordan epilepsien påvirker hverdagen, er vigtig. Eleven har ofte gode bud på, hvordan eventuelle vanskelige situationer kan tackles. Eleven inddrages i det omfang, det giver mening i forhold til alder og modenhed. Forældrene Forældre er eksperter i forhold til deres egne børn. Det er vigtigt at inddrage forældrenes erfaring og viden om, hvad der virker i forskellige sammenhænge, og hvad der skal til for, at barnet trives. Læreren Læreren har, som den ansvarlige for elevens undervisning, stort kendskab til elevens faglige udvikling og trivsel i klassen. Lærerens opgave er blandt andet at sætte sig ind i den enkelte elevs særlige behov i forhold til at modtage undervisning på lige vilkår med de andre elever i klassen. Pædagogerne i undervisning/sfo Pædagogerne i skolen og SFO en har stor viden om elevens sociale færdigheder og trivsel. Pædagogerne har også kendskab til elevens energiniveau efter skole og kan bidrage med vigtige perspektiver i forhold til at tilpasse aktiviteter og krav i skolen. 18 Elever med epilepsi inklusion i skolen

21 Model over aktører i elevens netværk Vejledere og kompetencecentre Børnehavelederen/ pædagogen Læreren Skoleledelsen Kommunal sagsbehandler Forældrene Eleven Pædagogerne i undervisning/sfo Sundhedsplejen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Andre kilder til viden Ungdommens Uddannelsesvejleder Socialstyrelsen viden til gavn 19

22 Vejledere og kompetencecentre Mange kommuner har etableret lokale ressourcecentre eller kompetencecentre på skolerne eller i kommunen, bestående af fx faglige vejledere, inklusions-, trivsels-, eller AKT-vejledere og andre specialiserede lærere og ansatte. De kan bistå til at sikre ledere og lærere adgang til viden om tilrettelæggelse af undervisning for elever som har særlige behov. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) PPR kan bidrage med vurdering af behovet for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i grundskolen, herunder behovet for hjælpemidler og særlige undervisningsmaterialer. Skoleledelsen Skoleledelsen har ansvaret for at sikre et inkluderende undervisningsmiljø for eleven, herunder ansvar for, at skolen er tilgængelig, og at de nødvendige hjælpemidler er til rådighed. Skoleledelsen skal også sikre, at lærerne får den rette faglige viden. Børnehavelederen/pædagogen Børnehavelederen og pædagogerne er vigtige ressourcepersoner og aktører i overgangen fra børnehave til skole. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejlederen) Hvis eleven snart er færdig med folkeskolen, kan det være en god idé at inddrage UU-vejlederen. Måske skal eleven have et ekstra skoleår eller særlig støtte i forbindelse med en ungdomsuddannelse. Kommunal sagsbehandler Hvis der er komplekse sociale problemer hos eleven og familien, vil Socialforvaltningen eller Børne- og Ungeforvaltningen ofte være involveret. I disse tilfælde fungerer sagsbehandleren i forvaltningen ofte som det koordinerende led i forhold til samarbejde med netværket. Sundhedsplejen Sundhedsplejersken støtter og vejleder i forhold, der vedrører børns sundhed og trivsel, og kan henvise til relevante tilbud/fagpersoner. På mange skoler tilbyder sundhedsplejersken desuden undervisning i relevante emner om sundhed. Andre kilder til viden Den børneafdeling, som tager sig af elevens epilepsibehandling, vil nogle gange kunne bidrage med information og vejledning om elevens epilepsi. Nogle børneafdelinger kommer også ud og underviser elever og ansatte på skolen om epilepsi. En anden kilde til viden kan være en psykolog eller skolekonsulent fra Epilepsihospitalet Filadelfias Skole og specialrådgivningscenter. 20 Elever med epilepsi inklusion i skolen

23 Socialstyrelsen viden til gavn 21

24 22 Elever med epilepsi inklusion i skolen

25 7 Når der sker et anfald i klassen For at man som lærer og pædagog kan føle sig tryg, er det godt at vide, hvad man gør helt konkret, når en elev har et anfald. På den måde undgås usikkerhed, bekymringer og panik i situationen. Ofte er det helt unødvendigt at tilkalde en ambulance eller forældrene, hvis anfaldet er magen til dem, eleven normalt har. Det kan ofte være en hjælp at se en optagelse af elevens anfald på film. Det giver et godt indtryk af, hvad man kan forvente at se det hjælper at være forberedt. Husk altid at give forældrene besked, når der har været et anfald (jævnfør den individuelle aftale mellem skole og hjem). Læs mere om forholdsregler, som er tilpasset de forskellige typer anfald i Appendikset bagerst i hæftet. Langt de fleste anfald går over af sig selv. Mange elever bliver sendt hjem efter et anfald. Det er sjældent nødvendigt og gør, at eleven går glip af undervisning. I nogle situationer kan der være behov for at have medicin i nærheden til at stoppe anfaldet (efter nærmere aftale med elevens forældre og epilepsilæge). Når det er tilfældet, bør der følge en skriftlig vejledning med sammen med den mundtlige information. Socialstyrelsen viden til gavn 23

26 Praktiske råd før, under og efter anfaldet Før anfaldet Vær godt forberedt. Det er vigtigt at vide, hvordan elevens anfald typisk ser ud og forløber. Lav en aftale med forældrene og eleven om, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at forholde sig, hvis der opstår et anfald i skolen. Snak med de andre elever i klassen om, hvad de gør i tilfælde af, at eleven får et anfald. Lav en plan for, hvordan information om elevens anfald bliver delt. Det er vigtigt, at alle voksne omkring eleven ved, hvad de gør i tilfælde af, at eleven får et anfald også vikarer. Under anfaldet Vær rolig. Anfaldet gør ikke ondt og går ofte over af sig selv i løbet af kort tid. Det er vigtigt at handle ud fra viden om, hvordan elevens typiske anfald forløber kombineret med aftaler med forældre/elev om, hvad der er bedst at gøre. Efter anfaldet Lav ikke mundtlige aftaler med et barn, der lige har haft et stort anfald. De kognitive funktioner kan i nogle tilfælde være påvirkede i op til et døgn efter. Ved nogle anfald ses en periode efter selve anfaldet, hvor eleven stadig er fortumlet. I den fase kan eleven nogle gange godt svare rigtigt, men uden at kunne huske det bagefter. Har eleven brug for at hvile sig eller sove efter anfaldet, er det en god ide at have en madras i klasseværelset. Som regel har eleven højst brug for at sove en times tid efter et stort anfald (se afsnittet om krampeanfald side 37) og kan derefter deltage i undervisningen. Ved mindre anfald (som absencer og fokale anfald, se side 35 og 37), er det ofte ikke nødvendigt med en pause. Vær opmærksom på, at både eleven og klassekammeraterne kan have behov for at få talt om anfaldet efterfølgende. I kapitel 8 og 9 kan du læse om, hvad de andre elever og deres forældre skal vide. 24 Elever med epilepsi inklusion i skolen

27 112 Hvornår skal man tilkalde hjælp? Ring 112, hvis eleven: Får serier af anfald uden pauser Er bevidstløs længere end normalt Har anfald, der er anderledes end tidligere beskrevne anfald Er mere konfus og desorienteret end normalt efter et anfald eller i længere tid Slår sig slemt Har haft hovedet under vand under et anfald (svømmehal) Aldrig har haft et anfald før. Anfald, der ikke stopper (Status Epilepticus) En sjælden gang ser man epilepsianfald, som ikke holder op af sig selv, eller som starter op igen efter, at det foregående er afsluttet, uden at barnet er kommet til sig selv. Det kaldes status epilepticus - en alvorlig tilstand, der kræver øjeblikkelig indlæggelse. I nogle tilfælde ved man på forhånd, at en elev er i risiko for at få anfald, der ikke stopper, fordi det er sket før. Ofte vil der være aftalt med lægen, at der skal gives medicin, som stopper anfaldet, fx når barnet har haft uafbrudte anfald i fem minutter. Medicinen kan fx være Diazepam, der gives som et klysma en vandig opløsning, som gives i endetarmen, eller Midazolam, som er en væske, der gives i munden. Proceduren for eventuel akut medicing skal altid være aftalt præcist med forældrene. Socialstyrelsen viden til gavn 25

28 8 Klassekammeraterne hvad skal de vide? Børn såvel som voksne kan blive voldsomt forskrækkede, hvis de ser et stort krampeanfald. Mindre anfald uden kramper, men måske med mental fjernhed og umotiverede bevægelser, kan også virke skræmmende og fremmedgørende. Det er derfor vigtigt, at resten af klassen ved, hvordan de skal forholde sig, hvis eleven med epilepsi får et anfald. Afdramatiser situationen omkring et anfald ved at fortælle de øvrige elever, at det er et af de helt sædvanlige anfald, og informer dem om klassekammeratens sygdom. Klasselæreren eller forældrene kan fortælle klassen om elevens epilepsi og anfald. Man kan også undersøge mulighederne for at få en professionel ud fra fx behandlingsstedet eller Dansk Epilepsiforening. Lav en aftale med forældrene om, hvem der skal give informationen. Giv plads til spørgsmål og dialog i klassen. Inddrag evt. klassen i en generel snak om det at have en sygdom og om forskelligheder. Husk også at fokusere på det, der ikke er forskelligt det vil sige børnenes ligheder. 26 Elever med epilepsi inklusion i skolen

29 Hensigten med informationen til de øvrige elever er ikke, at de skal tage specielle hensyn. De skal have en konkret forklaring på deres klassekammerats adfærd, som kan mindske risikoen for, at eleven med epilepsi bliver holdt udenfor klassens fællesskab. Tjekliste: Hvad har klassekammeraterne brug for at vide? Der findes en del materialer, som kan hjælpe, når klassen skal informeres og inddrages. Det kan både være rettet specifikt mod epilepsi, men også mod en mere generel snak om dét at være anderledes. Se forslag til materialer i Vejviseren bagerst i hæftet. Mange elever med epilepsi er flove over deres anfald. Samtidig er de bange for at blive drillet eller holdt udenfor af kammeraterne, hvis de får kendskab til anfaldene. Netop derfor er det vigtigt, at de øvrige elever får forståelse for, at epilepsi er en sygdom, man ikke selv kan gøre for. Hvad er epilepsi? Hvordan ser et epileptisk anfald ud? Hvordan oplever eleven med epilepsi anfaldet? Hvad gør man, hvis eleven får et anfald? Hvordan er man en god kammerat til en elev med epilepsi? Tag en snak med eleven, inden kammeraterne informeres. Her kan man fortælle eleven, hvorfor informationen er nødvendig, og hvilke fordele der kan være, set ud fra elevens synspunkt, fx at man kan undgå drillerier, at kammeraterne bedre forstår, hvordan eleven med epilepsi har det og så videre. Alt efter alder og modenhed kan man spørge eleven selv, hvad han/hun gerne vil have klassekammeraterne særligt skal vide. Socialstyrelsen viden til gavn 27

30 28 Elever med epilepsi inklusion i skolen

31 9 De andre forældre hvad skal de vide? Nogle gange tør kammeraternes forældre ikke tage ansvaret for at have eleven med epilepsi med til fx fødselsdage. Ofte er de usikre på, hvordan de skal gøre ved et anfald. Forældrene er rollemodeller for deres børn. En inkluderende holdning fra klassens forældre er vigtig, og her spiller læreren og pædagogen en stor rolle. Sørg for at have en åben dialog på et forældremøde. Der er gode erfaringer med, at forældrene til eleven med epilepsi på et forældremøde fortæller om fx: Hvordan elevens anfald ser ud, og hvordan man skal forholde sig, hvis man ser et anfald Lidt generelt om eleven med epilepsi, både interesser, ressourcer og udfordringer Tips til, hvordan forældrene kan fortælle deres børn om de eventuelle udfordringer og særlige behov eleven med epilepsi har Tips til, hvordan de andre forældre kan håndtere eleven med epilepsi på en god måde, hvis eleven har særlige vanskeligheder. Tal med elevens forældre inden mødet om, hvordan de foretrækker, at de andre forældre bliver informeret om deres barn. Nogle foretrækker at skrive et brev, andre vil hellere have dialogen på et forældremøde. Aftal, hvem der informerer. Overvej, hvordan der bliver skabt rammer på forældremødet, som inddrager hele klassens forældregruppe i snakken og arbejdet med at skabe et inkluderende klassemiljø. Det kan være en god idé at begynde mødet med at sætte ord på, hvad det vil sige at have et inkluderende miljø i klassen at det er et fælles ansvar. I Vejviseren er henvisninger til, hvor der kan findes inspiration til at skabe et inkluderende forældresamarbejde. Socialstyrelsen viden til gavn 29

32 30 Elever med epilepsi inklusion i skolen

33 10 Epilepsi må ikke forhindre eleven i at deltage Nogle børn med epilepsi har en følelse af at være anderledes en følelse af ikke at høre til i fællesskabet. Udelukkelse fra sport, lejrskoler eller andre aktiviteter kan forstærke følelsen. I langt de fleste tilfælde kan eleven deltage i skolens aktiviteter på lige vilkår med kammeraterne. Men der er visse aktiviteter, hvor det er nødvendigt at være særligt opmærksom. Nogle elever med epilepsi har kun anfald om natten. Andre har meget sjældent anfald og er ved bevidsthed under anfaldet eller kan mærke, at et anfald er på vej (aura). Auraen, der er starten på et anfald, giver personen tid til at stoppe cyklen eller sætte farten ned på løbeturen. I forhold til elever med den slags anfald er det ikke nødvendigt at indføre begrænsninger. Risikoen for, at der sker uheld, er lille. Idræt Motion øger ens fysiske og psykiske velvære. Det gælder også for børn med epilepsi. Ofte medvirker en god kondition ligefrem til, at der er færre anfald. Der ses sjældent anfald i forbindelse med fysisk aktivitet, men i ganske få tilfælde vil sport og fysisk aktivitet kunne øge antallet af anfald. Som lærer er man opmærksom på, at der ikke sker ulykker i undervisningen. Heldigvis er de fleste former for sport og fysisk aktivitet ikke farlige for elever med epilepsi. Forbud eller indskrænket deltagelse er kun relevant ved klatring, balancegang i højder, bjergbestigning og lignende, hvor eleven kan komme svært til skade i tilfælde af anfald. Tal med elevens forældre om, hvorvidt det er sikkert for eleven med epilepsi at deltage i fysisk aktivitet. Svømning skal altid foregå under opsyn Eleven med epilepsi er normalt ikke udelukket fra at deltage i hverken sejlads, kanoture eller besøg i svømmehallen, så længe man overholder almindelige sikkerhedsforanstaltninger, og eleven er under opsyn. Svømning kan være særligt risikabelt, og her har skolen skærpet tilsynspligt. Der skal stilles de ressourcer til rådighed, som sikrer et tilstrækkeligt tilsyn, hvis en elev med epilepsi skal have svømning. I svømmehallen skal livredderen, eller den lærer, der har ansvaret, vide, at der er en elev med epilepsi i klassen. Derudover skal en voksen holde konstant øje med eleven og sikre, at livredderen hurtigt kan hjælpe eleven op af bassinet, hvis der kommer et anfald. Det vil sige, at én lærer ikke kan gå til svømning med en Socialstyrelsen viden til gavn 31

34 klasse, hvor der er en elev med epilepsi, uden en ekstra voksen. Eleven kan drukne, hvis der ikke er opsyn. Det kan derfor ikke være en anden elev, der har ansvaret for opsyn. Dykning, også med snorkel, bør helt undgås, da anfald i den situation vil være særlig farligt. Skolen kan ikke udelukke en elev fra at deltage i undervisningen på grund af for få lærerressourcer. Skolen kan heller ikke pålægge forældrene særlige forpligtelser i forbindelse med undervisningen 1. Lejrskoler, ekskursioner og udflugter Af hensyn til elevens faglige og sociale udbytte er det meget vigtigt, at eleven med epilepsi deltager i lejrskoler, ekskursioner og udflugter sammen med klassen. De fleste får medicin i form af piller. Pillerne ligger i en doseringsæske med et rum for hver dag. På lejrskoler kan nogle større elever selv administrere pillerne, mens mindre elever oftest skal have dem udleveret af læreren. Når blot læreren er opmærksom på, at eleven får sin medicin, kan eleven normalt deltage på lige fod med kammeraterne. Brug af computer eller fjernsyn Meget få elever med epilepsi har en fotosensitiv epilepsiform, hvor anfaldene udløses af flimmerlys i det frekvensområde, som gamle fjernsyn arbejder med. Nyere PC-skærme, 100 Hz TV og fladskærme udløser normalt ikke anfald. Har eleven tendens til anfald, der bliver udløst af flimrende lys, kan det hjælpe, at der er lyst i lokalet, og at eleven sidder mindst to meter fra skærmen. Man kan ikke få epilepsi af at spille computerspil, men hos elever med en fotosensitiv epilepsi kan spillet måske udløse anfald. Det gælder især spil med mange farvekontraster og mange skift i skærmbilledet. Som regel vil det fremgå af epilepsiudredningen, om eleven er fotosensitiv. Hvis ikke skolen har adgang til udredningen, ved forældrene, hvilken form for epilepsi eleven har. Find henvisninger til lovgivning om tilsyn i skolen i Vejviseren bagerst. Skolen kan heller ikke udelukke en elev fra at deltage i ekskursioner på grund af elevens epilepsi og for få lærerressourcer. 1 Se bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden: BEK nr. 38 af 10/01/ Elever med epilepsi inklusion i skolen

35 11 Efter skolen I de sidste år af folkeskolen skal alle elever vælge en ungdomsuddannelse. Unge med epilepsi skal også træffe et valg. Nogle elever er upåvirkede af deres epilepsi og har ingen problemer med at vælge, mens andre fortsat har anfald og måske har haft vanskeligt ved at gennemføre folkeskolen. Der kan være nogle begrænsninger i forhold til valg af uddannelse og erhverv, alt efter hvilken form for epilepsi man har/har haft. Vejledning bør altid tage afsæt i den individuelle situation. Hjælp eleven med at fokusere på ressourcer, være realistisk og ikke lade begrænsninger fylde unødigt. Ingen ved, hvordan epilepsien vil påvirke eleven flere år ude i fremtiden. Information om begrænsninger i forhold til valg af uddannelse og erhverv samt rådgivning om støttemuligheder kan fås hos Specialrådgivningen om epilepsi og hos Dansk Epilepsiforening. Se kontaktinformation i Vejviseren bagerst i hæftet. Socialstyrelsen viden til gavn 33

36 Ungdommens uddannelsesvejledning Når eleven begynder i udskolingen, bliver Ungdommens Udannelsesvejleder (UU-vejlederen) en central aktør. UU-vejlederen vejleder personligt om ungdomsuddannelser og fremtidige erhverv til elever på folkeskolens klassetrin og andre unge under 25 år, som ikke følger en ungdomsuddannelse. Vejlederen har til opgave at hjælpe eleverne med at forberede valget af ungdomsuddannelse. Det er UU-vejlederens ansvar, at der i samarbejde med den unge og den unges forældre udarbejdes en uddannelsesplan, som videresendes til den valgte ungdomsuddannelse. er at give unge med særlige behov, personlige, sociale og faglige kompetencer til en aktiv og selvstændig deltagelse i voksenlivet og eventuel uddannelse og beskæftigelse. Der er forskel på, hvor meget vejledning den enkelte elev får. Vejledningen er målrettet de elever, der uden en særlig vejledningsindsats vil have svært ved at vælge, begynde på eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er forskellige muligheder for støtte til ungdomsuddannelser, alt efter hvilke behov den unge med epilepsi har. Unge med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, som har brug for støtte for at gennemføre en ungdomsuddannelse på lige fod med de øvrige studerende, kan søge om specialpædagogisk støtte (SPS) gennem SPS-vejlederen på ungdomsuddannelsen, hvor den unge skal starte. Nogle elever med epilepsi kan have brug for en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Et STUforløb er målrettet unge, som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Formålet med et STU-forløb 34 Elever med epilepsi inklusion i skolen

37 12 Appendiks: Anfald i klassen symptomer og forholdsregler ved forskellige typer anfald Anfaldstyper De forholdsregler, der skal tages under et anfald, afhænger helt af, hvilken type anfald eleven har. Læs her om, hvad der kendetegner de forskellige typer anfald, og hvilke forholdsregler man kan tage. Epilepsianfald deles overordnet i to hovedgrupper, kaldet generaliserede og fokale anfald. Betegnelsen afhænger af, hvor i hjernen anfaldet starter. Et anfald, som starter i hele hjernen, kaldes generaliseret, mens et anfald, som starter i et bestemt område, kaldes fokalt. Grundlaget for, hvilke forholdsregler der skal tages i skolen for den enkelte elev, er viden om, hvordan elevens typiske anfald forløber kombineret med aftaler med forældre/elev. GENERALISEREDE ANFALD Absencer Anfald, hvor eleven får en pludselig og kortvarig påvirkning af bevidstheden (oftest fra 2-20 sekunder), hedder en absence. Eleven får et stirrende blik, vender måske det hvide ud af øjnene, og der kan komme trækninger i øjenlågene. Eleven er straks ved bevidsthed og klar til at fortsætte undervisningen efter anfaldet, men vær opmærksom på, at eleven ofte selv ikke har bemærket anfaldet. Eleven ved derfor ikke, at han/hun er gået glip af informationer under anfaldet. Fordi absencer medfører kortvarige påvirkninger af bevidstheden, hvor eleven mister information, kan man let komme til at forveksle absencer med uopmærksomhed, nedsat koncentrationsevne eller indlæringsproblemer. Socialstyrelsen viden til gavn 35

38 36 Elever med epilepsi inklusion i skolen

39 Forholdsregler Efter en enkelt absence er eleven ikke træt eller forvirret. Har eleven serier af anfald, vil eleven opgive at arbejde videre, da tingene konstant afbrydes, så det er umuligt at følge med. Har en elev mange absencer, er det vigtigt, at læreren hjælper med at kompensere for det, han eller hun ikke har hørt under anfaldet. Aftal med eleven, at man måske prikker let på skulderen, når man ser en absence. På den måde gøres eleven diskret opmærksom på, at han/hun har været væk et øjeblik og kan spørge, hvis der ikke er sammenhæng i det, der foregår. Har man mange elever i klassen, eller er det af andre grunde ikke praktisk muligt at lægge en hånd på elevens skulder, er det vigtigt at aftale med eleven, at han/hun altid er velkommen til at spørge også selv om det er ting, eleven kan regne ud lige må være blevet sagt. Når eleven har en absence, kan det virke ubehageligt, hvis man siger: Hallo, er du her hallo? eller lignende. Det gør også klassen opmærksom på elevens tab af kontrol. For eleven med absencer er det vigtigt, at læreren afrunder timen med at sikre, at eventuelle lektier er skrevet ned eller bliver husket på anden vis. Myoklonier Anfald, hvor eleven får kortvarige muskeltrækninger eller tics, kaldes myoklonier. De kan optræde enkeltvis eller i serier og kan gøre det svært for eleven at holde fast på ting. De enkelte trækninger varer under et sekund. Serier af myoklonier kan ende med et krampeanfald. Forholdsregler Hvis en elev har mange myoklonier, vil det være næsten umuligt at lave skriftligt arbejde uden en computer eller i særligt grelle tilfælde talegenkendelsesprogrammer. Atoniske/astatiske anfald Atonisk/astatisk betyder, at muskelspændingen forlader kroppen. Det resulterer i, at eleven synker sammen og som oftest falder. Anfaldet er hurtigt forbi, og eleven er ved fuld bevidsthed med det samme. Eleverne reagerer forskelligt på denne type anfald. Nogle bliver bange på grund af uforudsigeligheden, mens andre bliver overforsigtige. Forholdsregler Det kan være aktuelt med armlæn på stolen, hovedbeskyttelse og lignende. Krampeanfald (tonisk-kloniske anfald) Krampeanfaldene er dem, som de fleste forbinder med epilepsi, men de forekommer faktisk ikke lige så hyppigt som andre typer af anfald. Et anfald begynder med, at alle muskler bliver stive (toniske). Da stivheden også rammer åndedrætsmusklen udstødes ofte et skrig, fordi luften presses ud af lungerne og op gennem stemmebåndet (en rent mekanisk påvirkning). Socialstyrelsen viden til gavn 37

40 OBS Vær rolig Stik ikke noget imellem elevens tænder. Det kan give tandskader. Giv heller ikke noget at drikke Hvis det er muligt, så læg noget under hovedet, så eleven ikke slår sig (pude, sammenrullet trøje eller lignende) Fjern eventuelt skarpe og hårde genstande, eleven kan slå sig på Lad anfaldet tage den tid, det tager Tag tid på anfaldet Sørg for, at resten af klassen ikke står rundt om eleven Når rykkene er overstået, så læg eleven om på siden (stabilt eller aflåst sideleje). Efter anfaldet vil de fleste have brug for at hvile eller sove. Lad eleven ligge på en madras, til han/hun føler sig frisk. Eleven mærker ikke noget i denne fase, han/hun kan ikke trække vejret og bliver måske lidt blå i ansigtet. Så snart stivheden afløses af rykvise (kloniske) trækninger, går vejrtrækningen i gang igen. Der kan under anfaldet være afgang af urin og/eller afføring. De fleste krampeanfald varer fra et til to minutter, og vejrtrækningen er bagefter ofte dyb og snorkende. Det er almindeligt, at eleven har brug for at sove efter anfaldet. Forholdsregler Det vigtigste er, at læreren observerer anfaldet og sørger for, at eleven ikke kommer til skade. Man skal ikke begynde at tage fat i eleven for at forhindre, at eleven slår sig eller rykker i arme/ben. Fjern i stedet skarpe og hårde genstande, eleven kan slå sig på. Lad aldrig resten af klassen stå som kødrand rundt om eleven. Det vil være meget ubehageligt at vågne op til nysgerrige og bange øjne. Husk, at eleven ikke selv kan huske anfaldet. FOKALE ANFALD Fokal betyder, at anfaldet foregår i en mindre del af hjernen. Anfaldene ser forskellige ud, alt efter hvor i hjernen de udspringer. Under fokale anfald kan eleven både være ved fuld bevidsthed og bevidsthedspåvirket, men aldrig bevidstløs. Eleven kan fx få syns-, smags- eller hørehallucinationer. Der kan også være ryk i arme og ben og føleforstyrrelser eller pludselig ændring af sindsstemning. Under anfaldet kan der fx også ses smasken, mundbevægelser eller automatbevægelser (fx en hånd, der kører rundt i cirkler). 38 Elever med epilepsi inklusion i skolen

41 Selv om eleven under anfaldet udfører en slags automatiske handlinger (fx piller ved tøjet, går formålsløst rundt eller smasker), kan elevens bevidsthed være så påvirket, at eleven ikke reagerer på tiltale, men har et tomt blik og bagefter måske ikke kan huske noget om anfaldet. Nogle elever bliver voldsomt bange for disse anfald og har svært ved bagefter at fortælle, hvad de oplevede. De fokale anfald varer som regel fra få sekunder op til to-tre minutter. Der kan være en længere reorienteringsfase bagefter, hvor eleven er træt, forvirret og har hukommelsesog indlæringsvanskeligheder. I nogle tilfælde kan fokale anfald sprede sig til hele hjernen og udvikle sig til et krampeanfald (som i disse tilfælde kaldes et sekundært generaliseret krampeanfald). Ovenstående er nogle af de mest hyppige former for anfald, andre typer kan også ses. Forholdsregler Under anfaldet skal man bare forholde sig afventende og være om eleven, til anfaldet er overstået. Nogle elever vil have brug for hvile eller søvn efter anfaldet, men det betyder ikke, at de nødvendigvis skal sendes hjem. Får de lov til at ligge et stykke tid på en madras i klasseværelset, vil de ofte kunne være med resten af dagen. Man skal dog huske, at hukommelsesproblemer efter et anfald kan vare meget længe og fortsætte, selv om eleven virker frisk igen. Hvis anfaldet udvikler sig til et krampeanfald, skal man forholde sig som beskrevet i afsnittet om krampeanfald (tonisk/kloniske anfald) (se side 37). Socialstyrelsen viden til gavn 39

42 40 Elever med epilepsi inklusion i skolen

43 13 Vejviser til information om epilepsi og inklusion VIDEN OG RÅDGIVNING OM EPILEPSI Børneskolen Skole for børn med epilepsi og børn med ADHD. Børneskolen underviser hvert år ca. 180 forskellige elever fra hele Danmark. Børneskolen yder sammen med Specialrådgivningen om epilepsi rådgivning og vejledning til hele landet Børneskolen kan supervisere omkring specifikke skoleproblemer. ÆÆ Specialrådgivningen om epilepsi Landsdækkende rådgivningsfunktion, der i tæt samarbejde med Epilepsihospitalets læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter og andre faggrupper rådgiver om sociale forhold. ÆÆ Dansk Epilepsiforening Patientforening, som arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med epilepsi og deres pårørende. Foreningens oplysnings- og rådgivningsservice er bemandet med en sygeplejerske og en socialrådgiver og henvender sig især til forældrene. I Dansk Epilepsiforening findes desuden et tilbud til medlemmer om, at en informatør kan komme ud og informere generelt om epilepsi, fx på skoler. Denne mulighed er dog ikke landsdækkende endnu. ÆÆ Socialstyrelsen viden til gavn 41

44 PJECER OM EPILEPSI Børnehjernekassen.dk Børnehjernekassen er en hjemmeside henvendt til fagfolk. På hjemmesiden findes information om børn og unge med hjerneskade, pædagogiske tips og værktøjer til PPR. Hjemmesiden har nogle afsnit, der specifikt handler om børn med hjerneskade og epilepsi. ÆÆ Socialstyrelsen På Socialstyrelsens hjemmeside findes information om epilepsi hos børn, unge og voksne. Desuden findes en række materialer som kan downloades. På Socialstyrelsens hjemmeside findes også Hjælpemiddelbasen, som indeholder oplysninger om hjælpemidler bl.a. til mennesker med epilepsi. ÆÆ Børn med epilepsi. Dansk Epilepsiforening Kan bestilles på ÆÆ Epilepsisyndromer. Socialstyrelsen Kan downloades på Socialstyrelsen hjemmeside: ÆÆ Psykosociale konsekvenser af epilepsi hos børn. 3. udgave Videnscenter om epilepsi. Kan bestilles og downloades på Socialstyrelsen hjemmeside: ÆÆ Ung med epilepsi. Karin Nørgaard og Dorthe Møller Schmidt, Dansk Epilepsiforening Kan bestilles på: ÆÆ 42 Elever med epilepsi inklusion i skolen

45 MATERIALER TIL BØRN OG UNGE OM EPILEPSI OG HANDICAP SÆRLIGT OM INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE Helt almindelig anderledes af Per Straarup Søndergaard. En letlæselig udgave af FN s handicapkonvention om børn med handicap. Henvender sig til klassetrin. Der findes en lærerintroduktion og undervisningsforslag til materialet, som kan findes på: ÆÆ Nikki og Bankrøverne af Kirsten Holst. Spændingsbog om en dreng i 5. klasse, som har epilepsi. Bogen findes i klassesæt på mange skoler. Snik Snak Handicap et undervisningsmateriale for klasse om det at have et skjult handicap. Anden halvdel handler specifikt om epilepsi. Kan bestilles og downloades på Socialstyrelsens hjemmeside: ÆÆ Turen, der gik i fisk. Tegnefilm, som kan anvendes i de mindre klasser. Kan skaffes hos Dansk Epilepsiforening ÆÆ Undervisningsministeriets Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. Hjemmesiden præsenterer teori, viden, praksis og redskaber. Blandt andet findes et dialogspil, som kan bruges på fx forældremøder til at sætte gang i en dialog blandt forældre om inklusion. ÆÆ Danske Handicaporganisationer har som led i projektet Skolens fællesskab er for alle inklusion i grundskolen produceret en række materialer, blandt andet film til børn, forældre og undervisere om inklusion samt materiale til forældresamarbejde: Guide om inkluderende forældresamarbejde til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen. Æ Æ Foreningen Skole og Forældre står i samarbejde med Det Centrale Handicapråd bag hjemmesiden og initiativet Forældre Fremmer Fællesskabet. På hjemmesiden findes viden og redskaber til at arbejde med forældrefællesskabet. ÆÆ Organisationen Børns Vilkår giver på deres hjemmeside adgang til en række konkrete redskaber, som har fokus på børns trivsel i skolen og har til formål at styrke klassefællesskabet og forhindre mobning. ÆÆ Socialstyrelsen viden til gavn 43

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

OmSorg. Handleplan for GXU

OmSorg. Handleplan for GXU OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved

Læs mere

Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder

Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Agnete Hastrup, socialrådgiver, Specialrådgivning om Epilepsi Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Handelsskole, gymnasium, teknisk skole, læreplads eller videregående uddannelse, universitet, revisor,

Læs mere

EPILEPSI KORT & GODT

EPILEPSI KORT & GODT EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI Når far eller mor har epilepsi er udgivet af Epilepsiforeningen. Teksten er forfattet af Dorthe Mygind, Dorthe Christensen og Henrik Gansgaard. Første udgave: 2009. Pdf-udgave:

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

Generel viden om søvn 1 3 år

Generel viden om søvn 1 3 år Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP Dit samarbejde med offentlige myndigheder på vejen til uddannelse og arbejde 18 Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 JOB Denne guide informerer om nogle

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter

Læs mere

VISO. Specialiseret viden fra praksis. - til fagfolk på det sociale område. www.servicestyrelsen.dk/viso

VISO. Specialiseret viden fra praksis. - til fagfolk på det sociale område. www.servicestyrelsen.dk/viso VISO DEN NATIONALE VIDENS- OG SPECIALRÅDGIVNINGSORGANISATION Specialiseret viden fra praksis - til fagfolk på det sociale område www.servicestyrelsen.dk/viso Hvad kan VISO? VISO tilbyder specialiseret

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38 Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt

Læs mere

Hvem er LOS? www.los.dk. - Rådgivning - Kurser - Politisk påvirkning - Bisiddere og interesse organisation

Hvem er LOS? www.los.dk. - Rådgivning - Kurser - Politisk påvirkning - Bisiddere og interesse organisation LYNKURSUS i Magtanvendelse 4 timer i mit selskab -Jeg ved at I er meget vigtige så husk at tænde telefonerne i Pauserne! -Kort præsentationsrunde -Navn, Sted, funktion og forventning til dagen. - Leder

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Få en bedre hverdag Til dig med lungesygdom

Få en bedre hverdag Til dig med lungesygdom Få en bedre hverdag Til dig med lungesygdom www.lunge.dk Hvorfor denne folder? Vi arbejder for, at flere får sundere lunger livet igennem. Det betyder, at du som er lungesyg af f.eks. KOL eller astma,

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Sundhedsfag Epilepsi Intern Opgave december Sundhedsfag. Studienummer: december Epilepsi. Side 1 af 9

Sundhedsfag Epilepsi Intern Opgave december Sundhedsfag. Studienummer: december Epilepsi. Side 1 af 9 Sundhedsfag Studienummer: 23450 19. december 2005 Epilepsi Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er epilepsi?... 3 Typer af epilepsi.... 4 Partielle anfald... 4 Generaliserede anfald...

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Handleguide v/bekymrende fravær fra skolen

Handleguide v/bekymrende fravær fra skolen Februar 2016 Læring i Skolen Handleguide v/bekymrende fravær fra skolen Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1 Bekymrende fravær Formål For at forhindre længerevarende fravær

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

velkommen i skole 2015

velkommen i skole 2015 velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

INDHOLD. Prolog 5 Digt af Benny Andersen. Forord 7. Del I: Det eksistentielle

INDHOLD. Prolog 5 Digt af Benny Andersen. Forord 7. Del I: Det eksistentielle ÆLDRE OG PSYKISK SYGDOM FOREBYGGELSE, BEHANDLING OG OMSORG INDHOLD 1. UDGAVE, 1. OPLAG COPYRIGHT 2009 PSYKIATRIFONDEN OG ÆLDREFORUM ALL RIGHTS RESERVED MEKANISK, FOTOGRAFISK ELLER ANDEN GENGIVELSE AF DENNE

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

Det er livsfarligt at få for lidt søvn Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig

Læs mere

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre.

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Omsorgsplan Sammenskrivning af Rødkilde Skoles omsorgsplan: Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Hver dag oplever 10-20 børn at deres mor eller

Læs mere

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid

Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid RETNINGSLINJER FOR FRIVILLIGE Vi er glade for, at du har valgt at arbejde som frivillig i projektet. For at dit arbejde kan forløbe godt, og

Læs mere

Socialt Udviklingscenter SUS

Socialt Udviklingscenter SUS Rosas mor er på psykiatrisk hospital Socialt Udviklingscenter SUS Rosas mor er på psykiatrisk hospital ISBN nr: 978-87-89814-95-7 Tekst: Udarbejdet af et underudvalg under Sundhedsfagligt Råd i psykiatrien

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes besvaret,

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse 1 STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder skal give information om STU til dig, som er forælder til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM. - Til personer med nedsat funktionsevne

NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM. - Til personer med nedsat funktionsevne NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM - Til personer med nedsat funktionsevne Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18,1. 5000 Odense C Tlf: 72423700 E- mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere