Tag Mindre Åndedrag Bliv Sundere og Lev Længere

Transkript

1 Tag Mindre Åndedrag Bliv Sundere og Lev Længere Artour Rakhimov, Ph.d. Illustration af Victor Lunn-Rockliffe

2 ISBN Copyrights Artour Rakhimov 2006 Denne bog er copyrighted og må ikke reproduceres i nogen form overhovedet eller redistribueres på nogen måde uden forudgående skriftlig tilladelse fra forfatteren. Citater fra bogen skal bringes med tydelig tilkendegivelse af kilde. Du er meget velkommen til at dele denne kopi af bogen med dine familiemedlemmer. Oversættelse: Lise Windfeld Bornerup, BA Buteyko ÅndedrætsTerapeut RAB registreret NLP-Psykoterapeut, Astma Care Danmark Astma Care Bøger Skolevej 8 G 8250 Egå Telefon: Mail: info@astmacare.dk 2

3 Anerkendelser Lad mig udtrykke min taknemmelighed til alle de mennesker, der har hjulpet mig og været fødselshjælper til denne bog. I særdeleshed vil jeg takke kunstneren Victor Lunn-Rockliffe (UK) for hans smukke illustrationer og til Anne Burns og Mark Callan (Irland), Steve Green og Carolina Gane (Holland), Ian Pate, Paul Diffley og Duncan Robertson (UK) for korrekturlæsning og/eller værdifulde bemærkninger, som har forbedret kvaliteten af dette manuskript. Jeg ønsker at udtrykke min dybeste og varmeste taknemmelighed over for mine lærere Ludmila Buteyko og Andrey Novozhilov (Moskva Buteyko Clinic) og til Victor Lunn-Rockliffe, Dirk van Ginneken (Det Hollandske Buteyko Institut), Jill McGowan (BIBH), Charles Maguire (Irland), Peter Kolb (Australien) og mange andre Buteyko behandlere og lærer for spirituel support og livlige diskussioner. Artour 3

4 Hvad kan du læse om i denne bog? Kapitel 1. Medicinske og fysiologiske fakta og iagttagelser Kapitel 2. Åndedrættet og moderne sygdomme Kapitel 3. Åndedrættet og livskvalitet Kapitel 4. Hvorfor ånder vi alt for tungt? Kapitel 5. Buteyko Åndedræts Metoden og relaterede spørgsmål 4

5 Introduktion Overvej følgende medicinske og psykologiske kendsgerninger: Tag 100 dybe og hurtige vejrtrækninger gennem munden du kan besvime på grund af mangel på kuldioxid og manglende blodforsyning til din hjerne. Kraftig hyperventilation i minutter gjorde at alle hunde og heste døde på grund af iltindhold i vævene eller af hjerteanfald. Mere vejrtrækning betyder mindre ilt og blodtilførsel til alle vitale organer; hjernen, hjertet, leveren, nyrerne etc. Syge mennesker, mennesker med astma, hjertesygdomme, kræft, søvnløshed, træthed, etc. trækker vejret mere end 2 4 gange mere pr. minut end den medicinske norm. Jo mere syge vi er, jo hurtigere og dybere trækker vi vejret og jo kortere er den tid hvor vi kan holde vejret; i forhold til iltning. Vær opmærksom. Tænk og se nøje på syge mennesker. Hvad ser du; hvad hører du? Hvad sker der med din vejrtrækning når du er syg eller ikke føler dig godt tilpas? Behøver vi dyb eller stor vejrtrækning? Bedre kendt som overånding og hyperventilation når vi er i ro? Skal vi forsøge at få mere frisk luft i vores lunger for at forbedre iltningen af cellerne? Skal vi forsøge at smide så meget kuldioxid ud af vores krop som overhovedet muligt ved hjælp af overånding? Er kuldioxid en toksisk, affalds- og giftholdig gas? De fleste lægfolk vil sige ja til disse spørgsmål. Medicinsk uddannede mennesker vil sige nej fordi de ved, at vi skal 5

6 trække vejret lidt, at det er i overensstemmelse med internationalt accepterede medicinske og fysiologiske normer. Medicinsk uddannede mennesker ved også at vi behøver, normal koncentration af kuldioxid i vores blod og vores celler for at kunne overleve. I virkeligheden er der ikke et eneste professionelt studie, der har bevist eller godtgjort, at stor vejrtrækning eller hyperventilation er nyttigt under normale omstændigheder, eller når vi er i ro. Ligeledes er der ingen studier, der har bevist eller godtgjort, at vi behøver at fjerne så meget kuldioxid som muligt. Rent faktisk vil mennesker dø i løbet af minutter hvis kuldioxid niveauet falder til en fjerdedel eller en femtedel af den fysiologiske norm. Derimod er der i tusindvis af professionelle medicinske og fysiologiske studier og eksperimenter der har bevist den negative virkning ved akut og kronisk overånding. Virkningen finder vi i vores forskellige celler, væv, organer. Mange professionelle publikationer bekræfter vigtigheden af normal kuldioxid koncentration i de forskellige organer og systemer i den menneskelige krop. Og alligevel er troen på vigtigheden af en stor vejrtrækning eller hyperventilation en af de mest grundlæggende og ødelæggende myter og overtro blandt mennesker i almindelighed i den vestlige verden. Hensigten med denne bog er at give en enkelt og simpel forklaring på: Normalt og unormalt åndedræt Konsekvenserne af overånding eller kronisk hyperventilation Vigtigheden af hold-vejret testen for at måle vores helbredstilstand Livskvalitetsfaktorer og deres relation til åndedrættet Livsstilsfaktorer og deres indflydelse på åndedrættet Begyndelsen og udviklingen af forskellige sygdomme og deres betydning for åndedrættet 6

7 Denne bog er dedikeret professor i fysiologi og videnskabsmanden Konstantin Buteyko ( ) som i 1950erne opdagede, at mange helbredsproblemer og sygdomme altid hang sammen med unormal vejrtrækning der oftest manifesterede sig med kronisk hyperventilering. Mange fagfolk mente, at hyperventilation var et resultat af at være syg. Buteyko havde den modsatte antagelse. Han foreslog, at det at ånde stort/dybt, gjorde at patienterne blev mere syge. Det næste skridt var at forholde sig, rent praktisk, til disse helbredsproblemer. I løbet af 1960erne ledede Dr. Buteyko et laboratorium i Novosibirsk der beskæftigede sig med respiratoriske problemer. I løbet af sine år i laboratoriet udviklede han en metode til at genoprette normal vejrtrækning hos syge mennesker. Senere blev denne metode kendt som Buteyko åndedrætsmetoden. Metoden består af to dele: Et system af vejrtrækningsøvelser som tager sigte på at genoprette det normale åndedræts parametre Afhjælpning, udelukkelse af unaturlige livsstilsfaktorer som gør åndedrættet større: f.eks. mangel på fysisk aktivitet, overånding, overspisning, overopvarmning osv. Dr. Buteyko og hans medarbejdere fandt ud af, at ved gradvis at reducere kronisk hyperventilation, oplevede patienterne en gradvis forbedring af deres helbred og af deres livskvalitet. Ved fortsat træning med normaliseringen af åndedrættet hos astmatikere og hjertepatienter genvandt begge typer patienter deres helbred og oplevede fravær af symptomer. Patienter som havde været alvorligt syge og indlagt på hospitalet gentagne gange over en årrække var i stand til at leve et normalt liv og oplevede metodens forskellige fordele. De var produktive i deres arbejdsliv, genopbyggede gode relationer, oplevede glæden ved fysiske aktiviteter og det at vågne frisk og veludhvilet om morgenen. 7

8 Efter årtiers kliniske undersøgelser i USSR og Rusland viser det sig, at nogle almindelige helbredsproblemer, sygdomme og lidelser kun kan forekomme og udvikle sig og vedblive med at være til stede, når åndedrættet er unormalt. Russiske og vestlige forsøg viser, at normal vejrtrækning beskytter mod disse helbredsproblemer. Moderne fysiologi, medicin og neurologi forstår endnu ikke virkningen af disse ændringer i åndedrættet i forbindelse med de forskellige organer, systemer, biokemiske relationer og processer i den menneskelige krop. 8

9 Om dr. Artour Rakhimov, Ph.d. Artour Rakhimov afsluttede sin gymnasieuddannelse med udmærkelse fra sin lille by Tchebarkoul i Urals bjerge. Han opnåede hele vejen igennem gymnasiet de højest mulige karakterer. I løbet af sin gymnasietid opnåede Artour Rakhimov adskillige priser og hædersbevisninger ved at vinde regionale konkurrencer i matematik, skak og orienteringsløb. En af hans store hobbyer er musik. Her fuldendte han, sideløbende med læsningen, en uddannelse på en musikskole (standard 5 års musisk uddannelse som stadig er populær i Rusland) og holder stadig meget af at spille klassisk klavermusik som Chopin, Bach, Beethoven og Tchaikovsky. Efter Artour havde afsluttet sin gymnasietid kom han ind på the Moscow State University og fuldendte sin uddannelse, igen naturligvis med æresbevisninger og blev underviser. Efter igen 3 år i en forskeruddannelse modtog han sin PhD i fysik og matematik. Den uddannelse er officielt accepteret i Canada og England. Artour vandt mange forskellige konkurrencer helt op på nationalt niveau i orienteringsløb, ski orienteringsløb og terrænløb på ski. Han var også kaptajn på universitetets orienteringsskiløbsteam såvel som kaptajn på universitets terrænskiløbsteam, som på det tidspunkt var det bedste team i USSR. I løbet af sin semiprofessionelle sportskarriere, lærte Artour Rakhimov forskellige ideer og færdigheder af ledende sovjetiske coaches og sportspsykologer, som trænede de olympiske og andre sportsudøvere i forskellige discipliner. Alt fra idræt og skiløb til gymnastik og cykling og verdensmester. Disse private møder hjalp ham til at blive coach for sportsfolk, og var en del af både det sovjetiske og finske landshold og fik både guld og sølvmedaljer under verdensmesterskaberne i orienteringssport. For disse præstationer fik Artour Rakhimov i 1992 det finske orienteringsløbsforbunds pris Coach of the year. Han er forfatter til publikationen Developing Endurance; at udvikle udholdenhed. Artiklen beskriver og forklarer i praktiske vendinger hvilke forberedelsesstadier af udholdenhed, der er 9

10 vigtige for idrætsudøvere i forbindelse med konkurrencer. Artiklen blev offentliggjort i Canadian Cross-Country Ressource Package, og senere, efter den var blevet oversat til russisk, vandt den i 1998 den russiske nationale konkurrence inden for kategorien videnskab og metodik i sport. I løbet af sin videnskabelige karriere arbejdede dr. Rakhimov på Instituttet for Mekanik på Moscow State University, Teknisk forskningscenter i Finland (VTT) og universitetet i Toronto. Han udviklede to publicerede teorier i fysik. En af disse teorier forklarer puslespillet ved superdyb gennemtrængning af partikler i metaller og legeringer og en anden artikel afslører talrige mysterier i industrielt fremstillede syntetiske diamanter og andre superhårde materialer. Han udviklede en unik proces ved hjælp af højtrykssyntese i metallisk glas. Artour Rakhimov mener, at modifikationer i denne proces vil føre til syntesen af store kunstige diamanter. Hans artikler er offentliggjorte i Journal of Applied Physics og Journal of Materials Science Letters. Senere arbejdede dr. Rakhimov som lærer på kostskoler i Ontairo. Hans skolefilosofi afspejles i hans artikler. Siden 1980 erne har han haft en levende interesse i helbred, spiritualitet, ernæring, motionsfysiologi, individuel-, gruppeog social- psykologi; sport psykologi, præsentations psykologi, motivation, indlæring, argumentation, emotioner og kreativitet og senere fredens psykologi, ikke-voldelig løsninger og andre konfliktløsninger. Dr. Rakhimov er en af verdens førende eksperter inden for Buteyko åndedrætsmetoden, en meget succesrig medicinfri løsning på mange forskellige problemer, lige fra astma og søvnproblemer til kronisk træthedssyndrom og hjertesygdomme. Han er forfatter til denne bog Tag mindre åndedrag, bliv sundere og lev længere der også er tilgængelig som e-bog på Dr. Rakhimov s interesse for medicinfri løsninger på helbredsproblemer fik han gennem sin mors undervisning. I mange år var hun overlæge på byens største hospital, men til trods for sin professionelle medicinske baggrund, forsøgte hun altid at 10

11 fremme et liv uden medicin i det omfang det var muligt, og var ligeledes fortaler for vigtigheden af naturlige livsstilsfaktorer som fysisk aktivitet, god og næringsrig mad, frisk luft, god hygiejne, korrekt positur, afslapning og var ikke blind for farerne ved medicinske lægemidler. 11

12 Kapitel 1 Medicinske og fysiologiske fakta og observationer. Hvordan måler jeg vejrtrækning? Hvad er et normalt åndedræt? Hvad er normerne for CP/kontrolpausen? Hvilke mønstre følger en normal vejrtrækning? Hvordan trækker syge mennesker normalt vejret? Hvad sker der med vejrtrækningsmønstret og CP/kontrolpausen for mennesker der er uhelbredeligt syge? - og i løbet af akutte livstruende episoder? Hvad er vejrtrækningsmønstret for mennesker med en høj CP/kontrolpause? Lægger mennesker mærke til deres overånding, hyperventilering? Hvor mange mennesker har en normal vejrtrækning? Hvad sker der i en sund krop under frivillig hyperventilering? Hvorfor bliver CO2 ofte betragtet som en giftig, affalds- og giftholdig gas? Hvad skete der med luften i løbet af jordens udviklingsproces? Hvad er de primære fysiologiske virkninger af lavt CO2? Hvis jeg hyperventilerer kronisk, vil jeg så opleve alle disse dårlige fysiologiske virkninger? Hvordan reagerer mennesker der lider af forskellige sygdomme på frivillig hyperventilation? Tung vejrtrækning med fuldt overlæg kan skabe problemer Kan det have nogle relationer til det virkelige liv! Hvordan bliver vores vejrtrækning reguleret? Hvorfor er det ikke muligt for syge mennesker at genoptage normal vejrtrækning med egen viljestyrke? Referencer 12

13 Hvordan måler jeg vejrtrækning? Målingen af åndedrættet, eller hvor mange liter luft vi normalt indånder, bliver målt i specielle laboratorier. Ventilering kan imidlertid også måles ved at finde ud af hvad ens egen CP/kontrolpause er, eller bruge det Buteyko behandlere kalder hold-vejret åndedrætstest. Sæt dig ned og slap af i en 5-7 minutter. Slap alle dine muskler fuldstændig af, også dine åndedrætsmuskler. Denne afslapning giver en naturlig spontant udånding. Hold dig for næsen efter du har åndet naturligt ud og tæl din CP/kontrolpause, den tid du holder vejret i i sekunder. Hold dig for næsen indtil du kan mærke den første trang til at tage en indånding. Denne trang er ufrivillig og giver sig udslag i synkebevægelser i svælget, eller du kan mærke, at dit mellemgulv hopper lidt. Det er din krop, der giver dig en lille advarsel nu er det nok! Hvis du nu, i samme øjeblik, slipper din næse, kan du genoptage din vejrtrækning som den var, lige før du begyndte at holde vejret ved at holde dig for næsen. Hverken mere eller mindre. Se på diagrammet nedenfor. Efter testen kan du træk- ke vej- ret på samme behagelige måde som inden testen. Hvis du holder vejret for længe, vil din første indånding blive dyb og støjende, du kan høre dig selv trække vejret; du kan se forskellen på figuren herunder.. 13

14 Vi kan strække den tid vi holder vejret endnu mere, så den bliver omkring dobbelt så lang som CP/kontrolpausen. Det kalder vi MP maksimum pausen. Bagefter vil det imidlertid være sådan at din vejrtrækning vil være ude af kontrol. Det et højst sandsynligt, at du vil gispe efter vejret og tage adskillige store og dybe vejrtrækninger. Det får dig til yderligere at trække vejret tungere og dårligere. Hvis vi holder vejret så længe vi overhovedet kan, kan det medføre alvorlige sundhedsproblemer. Advarsel Det kan for nogle mennesker være farligt at holde vejret længere end din CP/kontrolpause, fordi det giver et dramatisk øget blodtryk. Andre mennesker kan måske få et panikanfald, kraftig hovedpine eller migræne, hvis de holder vejret for længe. Der er således sund fornuft i at holde sig til en stressfri test, altså CP/ kontrolpausen, og kun indtil den første trang til at trække vejret. Hvad betyder CP/kontrolpause? Hvis iltningsniveauet er lavt, er CP kontrolpausen kort. Hvis iltdannelsen i vævet er højt, er tiden du kan holde vejret, høj. Disse simple ideer giver god mening både i al almindelighed og er fysiologisk logisk, selv om fagfolk med forstand på respiration ved, at der hører mere til end blot dette. Der er ikke noget galt i at have en kort CP/kontrolpause, den kan f.eks. være mindre end 10 sekunder. Det betyder bare, at du kan opnå større fremskridt og gøre større og mere vigtige ændringer for dit helbred og dit fremtidige liv. Hvad er normal vejrtrækning? Manden til højre trækker vejret normalt. Hans vejrtrækning er usynlig, hverken hans bryst eller mave bevæger sig, den er lydløs, der er ingen pusten eller stønnen, ingen hvæsen, ingen sukken, ingen gaben, ingen nysen, ingen hoste, ingen dybe inhalationer eller udåndinger. Hans mund er lukket! Han indånder omkring 4 l/min.; 4 liter luft i minuttet. Som følge af hans lette vejrtrækning fastholder han mere CO2 i sin krop. Han har 6,5 % CO2 i sine lunger og 14

15 det arterielle blod. Cellerne i hans krop har den normale koncentration af CO2 og O2. Det er de normer som professor Buteyko foreslår. Den officielle medicinske norm for ventilation er omkring 6 l/min. og CO2 trykket i lungerne er omkring 5,3 % eller 40mm Hg. The perfect man breathes as if he is not breathing Lao Tze (604 - c.521 BC) Chinese Philosopher Vær opmærksom på følgende. Hvis du kender mennesker som er sunde, set fra en fysiologisk, social og psykologisk vinkel, tag dig tid til at være opmærksom på deres vejrtrækning i et par minutter og se hvordan de trækker vejret, når de er afslappede. Hvad ser og hører du? Hvad er normerne for CP, kontrolpausen? Den russiske professor i fysiologi og videnskabsmand Konstantin Buteyko studerede iltning, vejrtrækning og denne test i årtier. I løber af 4 årtier testede han og hans kollegaer hundrede tusinder patienters vejrtrækningspauser efter almindelig udånding, altså CP, kontrolpausen, mange millioner gange. Buteyko arbejdede i sit team med over to hundrede læger. Disse sundhedsprofessionelle anså en CP på 60 sekunder som en værdi, der reflekterede en normal iltning af væv og fravær af mange helbredsproblemer. Det svarer til en ventilation på 4 l/min. for en voksen der vejer 70 kg. Der er også en anden norm: 40 sekunder. Ifølge den fysiologiske lærebog Essentials of exercise physiology. Hvis et menneske holder vejret efter en ganske normal udånding tager det ca. 40 sekunder før vejrtrækningen begynder. Denne tid svarer til 15

16 omkring 6 l/min., som er den officielle medicinske norm for ventilation. Hvilke mønstre følger en normal vejrtrækning? Længden af inhalation og udåndingen, vejrtrækningshyppigheden, mængden af luft vi trækker ind pr. åndedræt og andre parametre, er helt individuelle. Medicinske og fysiologiske lærebøger foreslår følgende vejrtræknings cyklus: inhalation, ca. 2 sekunder; udånding ca. 3 sekunder; mulig automatisk pause eller periode uden vejrtrækning, ca. 1 sekund; mængden af luft er omkring ml og vejrtrækningshyppigheden er omkring åndedrag gange pr. minut. Mængden af luft i lungerne, altså hvordan vi ånder er vist i nedenstående diagram. Dette billede viser en cyklus af 4 normale vejrtrækninger: inhalation, den opadgående linie, udånding, den nedadgående linie, og mulig automatiske pause, den horisontale linie ledsaget af afslapning af alle vejrtrækningsmuskler. Hvordan trækker normale mennesker normalt vejret? De trækker vejret tungt, som du kan se af tegningen til højre. Hans vejrtrækning er synlig, hans bryst og mave bevæger sig højst sandsynligt, og hans åndedræt er hørlig, mulig gispen, hvæsen, sukken, gaben, nysen, hosten og dyb inhalation eller udånding. Hans mund er sikkert også åben. Han inhalerer l luft pr. minut. Han har kun et sted mellem 3-5% CO2 i lungerne og det arterielle blod. De fleste celler i hans krop er i underskud med CO2 og O2 tung vejrtrækning kan give os O2 underskud; det vil vi tale om senere hen. 16

17 Hvordan trækker syge mennesker normalt vejret? Varigheden af inhalation og udånding, vejrtrækningshyppighed, mængden af luft vi trækker ind pr. åndedræt og andre parametre hos syge mennesker er meget individuelle. Mange syge mennesker kan have vejrtrækningsparametre der ser nogenlunde sådan ud; inhalation, 1,5 2 sek., udånding 1,5 2 sek., ingen automatisk pause; dybden af inhalationen er omkring ml; vejrtrækningshyppigheden er omkring gange pr. minut. Dette billede viser 6 dybe vejrtrækningscykler; inhalation, den opadgående linie og udånding, den nedadgående linie. Den automatiske pause, når vejrtrækningsbevægelserne skulle være i hvile, er ikke til stede. Bemærk at udåndingen er kraftfuld. Vejrtrækningsmusklerne er overbelastede, fordi de skal skubbe luften ud af lungerne. Sunde mennesker som vi ser ovenfor behøver bare at slappe af for at ånde ud. Nogle gange har syge mennesker et ujævn eller uregelmæssig vejrtrækningsmønster, altså sporadisk sukken, hosteanfald, perioder med hurtig vejrtrækning o.l. Alle disse mønstre reducerer iltning af kroppen. De er symptomer på en allerede lavt iltning og højst 30 sek. CP. Hvad sker der med vejrtrækningsmønstret og CP/ kontrolpausen for mennesker der er uhelbredeligt syge? Og under akutte livstruende episoder? De flest uhelbredeligt syge mennesker, har over 80-90% en meget tung og dyb vejrtrækning. De trækker vejret mere end 20 gange i minuttet og tager over 1l. luft ind ved hvert åndedrag. Deres inhalation og i særdeleshed udånding er meget kort; mindre end 1,5 sek.. De behøver mere 17

18 end 20l. luft på et minut. CP/kontrolpausen er omkring 10 sek. eller mindre, hvilket indikerer et kritisk lavt ilt niveau. Denne figur viser en vejrtrækningscyklus på 6 meget dybe åndedrag: inhalation, den opadgående linie, og udånding, den nedadgående linie. Inhalationer og udåndinger er meget dybe, og overskrider ofte 1l. pr. åndedrag og hurtigt, mere end 20 gange i minuttet eller mere. Under livstruende situationer, f.eks. hjerteanfald, blodpropper, astmaanfald, epileptiske anfald etc. er vejrtrækningen endnu tungere. CP/ kontrolpausen er så kun omkring 5 sek. Hvad er vejrtrækningsmønstret for mennesker med et højt CP? Disponible, praktiske beviser anfører, at når mennesker har en meget høj CP/kontrolpause, mellem sek. har de et meget ubesværet og let vejrtrækningsmønster ved hvile, eller under søvn. Vejrtrækningshyppigheden er kun mellem 3 8 åndedræt pr. minut med langsom afslappet inhalation og lang automatisk pause, perioden uden åndedræt, op til 10 sek.. Dette svarer til et åndedræt på 2-4l. luft pr. minut. Ovenstående figur viser 2 vejrtrækningscykler med høj CP/kontrolpause: inhalation, den opadgående linie, udånding, den nedadgående linie og en lang automatisk pause, den horisontale linie. Her er alle fire vejrtrækningsmønstre vist. 18

19 Hvad er det vi ser? Jo mere du trækker vejret jo kortere er din CP/ kontrolpause og jo mindre ilt er der til at forsyne cellerne! Det anslåede forhold mellem ventilation og CP/kontrolpausen er lineær. Hvis din CP er 30 sek. trækker du vejret 2 gange så meget som normalt, omkring 8 l/min. for et menneske på 70kg. Hvis din CP er 20 sek. trækker du vejret 3 gange så meget som normalt, omkring 12 l/min. Hvis din CP er 15 sek. trækker du vejret 4 gange så meget som normalt, omkring 16 l/min. Hvis din CP er 10 sek. trækker du vejret 6 gange så meget som normalt, omkring 24 l/min. Ifølge forskellige vestlige rapporter, se mere i kapitel 2, afspejler CP/ kontrolpausen nøjagtigt helbredstilstanden og yderligere symptomerne for astma og hjertesygdomme. I sin doktorafhandling viste en russisk videnskabsmand at CP/kontrolpausen var det bedste og mest akkurate enkeltstående parameter som viser et menneskes helbredstilstand. Det er meget vejledende og mere vigtigt end hjertefrekvens, blodtryk, resultater af blodprøver, vurderinger af røntgen, elektrokardiogram, EEGundersøgelser og så videre. 19

20 Lægger mennesker mærke til deres overånding - hyperventilering? Meget sjældent! Normalt lægger mennesker først mærke til at deres vejrtrækning er tung når den er mere end 20 eller 30 l/min. ved hvile - der hvor det normale ville være 4-6 l/m i minuttet! Hvordan kan det være? Luft er vægtløs og vejrtrækningsmusklerne er kraftige. Under barsk fysisk træning kan vi inhalere op til l/min. Nogle atleter inhalerer op til 200 l/ min. Når vi er i hvile, så er det let at ånde l/ min. i løbet af hele dagen og natten og ikke være klar over denne vejrtrækningshyppighed og mængde. Det er ikke desto mindre normalt, at trække vejret mere en 50 gange i minuttet i løbet af barsk træning, eller måske endda mere. Koncentrationerne af CO2 og O2 i det arterielle blod kan være næsten det samme som ved begyndelsen af kraftudfoldelsen. Hvor mange mennesker har en normal vejrtrækning? Erfaringer viser, at pr indbyggere er der gennemsnitligt kun meget få, hvis overhovedet nogle der har en normal vejrtrækning. Dvs. 4 l/ min. ventilation og omkring 6,5% CO2 i det arterielle blod og en normal CP/kontrolpause, altså 60 sek. eller mere. Selv hvis vi accepterer mindre strenge medicinske standarder, 6 l/min. for ventilation, som er den mest almindelige norm i de fleste medicinske og fysiologiske lærebøger, og en CP/kontrolpause på 40 sek. er der kun en lille procentdel af befolkningen, der opfylder dette kriterium. De fleste mennesker i den vestlige verden er tung åndere. De ånder omkring 8-12 l/min. og deres almindelige CP/kontrolpause er omkring sek. Der skal imidlertid flere studier til for at finde ud af den nøjagtige udstrækning og forekomst af dette problem hos den almindelige befolkning i forskellige lande. Hvad er CP/kontrolpausen hos mennesker med forskellige sygdomme? En typisk astmatiker har en CP/kontrolpause på omtrent 15 sek. Overvægtige mennesker og hjertepatienter har normalt en CP/kontrolpause svarende til sek.; 10 sek. for meget syge mennesker og 20 sek. for mennesker med en mild grad af sygdommen. Under astmaanfald, hjerneblødning, epilepsi eller hjertefejl, har patienterne en CP/ 20

21 kontrolpause på omtrent 5 sek. Der er tilsyneladende også raske mennesker, mennesker som er fri for organiske sygdomme, der har en usædvanlig lav CP/kontrolpause, ned til 10 sek. eller mindre. De følgende relationer er almindeligvis sande: 1-5 sek. Alvorligt syg, kritisk eller uhelbredelige syge patienter, normalt indlagt på hospital 5 10 sek. Meget syge patienter, normalt indlagt på hospital sek. Syge patienter med mange klagepunkter og ofte daglig på medicin sek. Mennesker med dårlig helbred, ofte uden alvorlige organiske problemer sek. Mennesker med almindeligt helbred iflg. officielle medicinske standarder, mens nogle helbredsproblemer, diagnosticeret eller ej, er en mulighed; mavetarmsystem, hormonalt, bevægeapparatet, osv sek. Godt helbred Over 60 sek. Er den ideelle helbredstilstand her er de fleste moderne sygdomme bogstavelig talt umulige. Disse tal er baseret på begrænset research med baggrund i de praktiske erfaringer hos russiske Buteyko behandlere og Buteyko behandlere i Vesten. Der er stadig mange fysiologiske spørgsmål og problemer. Hvorfor bliver en kort hold-vejret periode eller CP/kontrolpause, sat i forbindelse med forskellige sygdomme? Hvilke ændringer sker der i kontrollen af vejrtrækningen når helbredet forbedres eller forværres? Vær opmærksom. Du kan bede forskellige mennesker om at lave en hold-vejret test; husk at testen skal være let og behagelig. Ser du sammenhængen mellem den måde det menneske trækker vejret på og hans/hendes CP? Hvad med syge og meget syge mennesker? Hvor meget er din egen CP når du føler dig syg, er forkølet, har influensa eller en eller anden infektion? Du vil ofte se, at de følgende praktiske iagttagelser er sande. Hvis brystet bevæger sig ved hver eneste inhalation udånding når du er i hvile, så er CP/kontrolpausen under 30 sek. Hvis skuldrene så tillige bevæger sig så er CP/kontrolpausen under 20 sek. Og endelig, hvis hovedet også bevæger sig, så er CP/kontrolpausen under 10 sek. 21

22 Hvad sker der i en sund krop når du frivilligt hyperventilerer? Når et sundt og raskt menneske begynder at hyperventilere, sluge mere luft pr. minut, sker der følgende: Der bliver fjernet mere CO2 fra lungerne med hvert åndedrag og derfor nedsættes CO2 niveauet i lungerne øjeblikkeligt: I løbet af 1 2 minutter falder CO2 niveauet i blodet under det normale niveau I løbet af 3-5 minutter vil de fleste af kroppens celler, incl. vitale organer og muskler, opleve lave CO2 koncentrationer; I løber af minutter, er CO2 niveauet i hjernen under normalen. Derfor bliver alt for meget kuldioxid fjernet fra alle celler. Når vejrtrækningen er tung hele tiden er CO2 niveauet i alle kroppens celler, kronisk lave. Hvorfor bliver CO2 ofte betragtet som en toksisk, affalds- og giftig gas? I 1780 erne påviste den franske videnskabsmand Antoine-Laurent Lavisier hvad luft bestod af. Han opdagede også mekanismen i udvekslingen af gasser under respiration. Ilt bliver optaget til produktionen af energi og kuldioxid bliver uddrevet som et slutprodukt. I sine klassiske eksperimenter, døde mus i lukkede glas i en atmosfære som indeholdt store kvantiteter af kuldioxid og næsten ingen ilt. Under lignende omstændigheder dør et stearinlys også hurtigt ud. Det er muligvis på dette tidspunkt, at den overfladiske forståelse af respiration blev dannet og ideen om, af kuldioxid var en toksisk, affaldsog giftig gas mens ilt gav liv og veloplagthed. Myter om vejrtrækning Tag en dyb vejrtrækning Tag en stor mundfuld luft Få frisk luft ned i lungerne det er godt for dit helbred Ånd dybere, jo mere luft giver det i dine lunger, vi behøver ilten og lignende fraser er populære, selv om der ingen videnskabelig basis er for det! 22

23 Hvad skete der med luften i løbet af jordens udviklingsproces? Siden udviklingen af liv på jorden begyndte, har koncentrationerne af O2 og CO2 ændret sig dramatisk. Da de første organiske stoffer og livsformer viste sig på Jorden (fra omkring 5 milliarder år siden til 1 milliard år siden) havde vores atmosfære ikke et målbart indhold af O2, iflg. professor Maina. Han er en af de ledende, moderne autoriteter inden for respiration hos forskellige livsformer. På den anden side var CO2 tilstede i rigeligt mål, fordi det var en af de vulkanske gasser som dannede atmosfæren på den tid. Forskere noterer almindeligvis vurderingen af CO2 indholdet i tiendedele % i luften. Tilsynekomsten af de første hvirveldyr skete for omkring 550 millioner år siden, og udviklingen af prototypen af menneskets lunger fandt sted, da luften kun indehold omkring 1% eller mindre O2, mens atmosfæren indeholdt mange % CO2. Det var dengang da de receptorer med relation til neuroner ledningsinstallationer og forskellige kemoreceptorer blev formet for at regulere åndedrættet. Under de omstændigheder forsynede åndedrættet primitive livsformer med mere O2 fra den omkringliggende luft. Vi kan forestille os, at i kæmp eller flygt situationer, var tung vejrtrækning nøglen til succes og overlevelse. Derfor blev det dybt forankret i vores netværk af nerver som et basis instinkt: stress = hyperventilation. Hvert ekstra åndedrag eller dybere vejrtrækning betød mere O2 og derfor også mere styrke og handlekraft. På samme tid, uanset hvor dybt de åndede når de var i hvile, ville de ikke få anormale lave CO2 koncentrationer, da den luft de inhalerede, havde over 3-5% CO2. Senere i forløbet, da fremrykningen af grønne livsformer tog fart, er mængde af O2 øget, mens CO2 mængden er faldet. Den primitive regulering af vejrtrækningssystemet oplevede formentlig nogle forandringer for at tilpasse sig udviklingen i omgivelserne. På samme måde er det sandsynligt, at den praktiske indlæring af vejrtrækning har stor betydning for det moderne menneske. Når vi oplever stress, overskriver den primitive mekanisme det vi har lært og tager kontrol over vores vejrtrækning, og er så med til at være årsag til et akut anfald eller destruktion af liv. Fordi det er den primitive kontrol af åndedrættet som får astmatikere eller hjertepatienter til at hyperventilere ved at gispe efter mere luft i løbet af et anfald. 23

24 Nu er situationen meget anderledes. Når vi ånder meget lidt luft, 4-6l/ min mætter vi næsten fuldstændig vores blod med O2, helt op til mellem 98 99%. Det at trække vejret mindre betyder at der bliver mindre CO2 tilbage i kroppen. Er det dårligt? Hvad er de primære fysiologiske virkninger af lavt CO2? a) CO2 optræder som et beroligende middel eller en nervepille på alle nerveceller. En normal CO2 koncentration giver mulighed for at skabe gode arbejdsforhold for nervesystemets arbejde. Den fysiologiske videnskab har opsamlet nogle beviser på ufordelagtige virkninger af et lavt CO2 niveau i nerveceller. Et af de førende fysiologiske magasiner, Physiological Reviews offentliggjorde for mere end 50 år siden en meget omfattende videnskabelig artikel, Physiological effects of hyperventialtion. Den amerikanske læge dr. Brown fra Department of Physiology ved University of Kansas Medical Center havde analyseret næsten 300 videnskabelige studier. Han fastslog Studies designed to determine the effects produced by hyperventilation on nerve and muscle have been consistent in their finding on increased irritability Muskler og nerveceller bliver mere irritable eller unormalt følsomme overfor alle stimuli. Bland mange artikler som blev offentliggjort senere, bragte Journal of Psysiology artiklen Cortical CO2 tension and neuronal excitability. Den beskriver at CO2 har en stærk beroligende virkning på et højt nervøsitetsniveau i den del af hjernen, som er ansvarlig for bevidst tænkning. I 1988 noterede fysiologer fra Duke University, Durham, UK i deres resume, at the brain, by regulating breathing, controls its own excitability Har moderne fysiologer andre konklusioner? Ifølge et studie fra 1999 af finske videnskabsmænd fra Laboratory of Neurology fra University of Joensuu, fører hyperventilation to spontaneous and asynchronous firing of cortica neurons Forsøget blev offentliggjort i Experimental Brain Research. 24

25 Vi antager, at vores hjerne, under normale omstændigheder, er hovedansvarlig for processen med at få input fra vores sanser til at skabe en passende model af virkeligheden samt vælge den mest hensigtsmæssige plan for handling og udførelsen af denne. Dette er ikke muligt når vi trækker vejret tungt. I stedet for en normal sansning som er karakteriseret ved en objektiv refleksion og analyse af virkeligheden, får hjernen ikke det normale input fra sanserne. Hjernen begynder at skabe sine egne spontane og asynkrone ideer, projekter, forklaringer og forståelser af virkelige handlinger. Den begejstrede, opstemte hjerne kan skabe problemer, som i virkeligheden ikke eksisterer. b) CO2 er en af nøglespillerne i den normale iltning på grund af Bohr Effekten. Beskrivelsen af denne fysiologiske lov kan findes i standard fysiologiske lærebøger, da den er bekræftet af dusinvis officielle forsøg. Hvad er Bohr effekten? Som vi ved bliver ilt transporteret af hæmoglobincellerne i blodet. Hvordan ved disse røde blodceller hvor de skal aflevere mere ilt og hvor de kun behøver at levere mindre? Eller hvorfor losser de mere ilt hvor det er mest nødvendigt? Hæmoglobincellerne føler højere koncentration af CO2 og slipper ilt fri på de steder. Virkningen hænger nøje sammen med de absolutte CO2 værdier i blodet og lungerne. Hvis CO2 koncentrationen er lav hænger O2 en på de røde blod celler. Fordi underskud i CO2 fører til hypoxia eller lav iltdannelse i kroppens celler, eller undertrykt Bohr Effekt. Jo mere vi trækker vejret når vi er i hvile, jo mindre er iltning af vore celler i de vitale organer såsom hjerne, hjerte, lever og nyrer etc.. Hæmoglobincellerne i normalt blod har en normal O2 mætningsgrad på omkring 98 99%. Når vi hyperventilerer er dette tal en smule højere, men uden CO2 er denne iltning tæt forbundet med røde blodceller og kan ikke komme ud i vævet. 25

26 Derfor ved vi nu, hvad en af årsagerne til tung vejrtrækning fører til; reducerer iltning af vævet i alle vigtige organer. Bohr effekten er af altafgørende betydning for vores overlevelse. Hvorfor? På et hvilket som helst tidspunkt i vores liv er der nogle organer og væv som arbejder hårdere og producerer mere CO2. Disse yderligere CO2 koncentrationer bliver opfattet af hæmoglobincellerne og giver dem besked på at frigive mere O2 på de steder hvor der er mest brug for det. Det er en smart selvregulerende mekanisme til effektiv transport af O2. Vi kan, f.eks. ikke gå selv 3 5 minutter eller løbe uden Bohr effekten. Hvorfor? Under normale forhold bliver der frigivet mere O2 til de røde blodceller i de muskler som producerer mere CO2, alt sammen på grund af Bohr effekten. Derfor vil disse muskler få mere O2 og kan fortsætte arbejdet med samme høje hyppighed. C) CO2 udvider blodkarrene, arterierne og arteriolerne. Arteriolerne er de mindste blodkar i arteriesystemet, blodkredsløbet og afløser arterierne og fører blodet den sidste vej ud til kapillærerne. Arterierne og arteriolerne har deres egne små muskler, glatte muskler, som kan snøre sig sammen eller udvide sig alt afhængig af CO2 koncentrationerne. På samme tid, iflg. fysiologiske undersøgelser, er tilstanden af disse blodkar de hovedfaktorer der definerer fuldstændig modstandsdygtighed for blodets tilstrømning i kroppen. Åndedrættet deltager direkte i reguleringen af hjerteslagenes hyppighed. Når CO2 niveauet er lavt bliver den totale modstand større og vitale organer, hjerne, hjerte, nyrer, lever, mave, milt, tyktarm etc. får mindre blod på grund af indsnævringen af de små blodkar. Fysiologiske studier viste, at blodtilførslen til disse organer er proportional med CO2 koncentrationerne. 26

27 Hvad med blodtilførslen i hjernen? Ifølge Handbook of Physiology falder blodtilførslen til hjernen 2% for hver mmhg fald i CO2 trykket. Når mennesker har 20 mmhg CO2 i deres blod, hvilket er halvdelen af den officielle norm, har de omkring 40% mindre blodforsyning til hjernen i forhold til normale omstændigheder. Kun skeletmuskler kan få mere blod i tilfælde af hyperventilation. Vær opmærksom. Når du får en lille blødende rift eller et sår, forsøg så at hyperventilere og se om det kan stoppe blødningen. Det skulle det gerne! Som et alternativ, kan du forsøge at holde vejret og trække vejret mindre og dermed opsamle CO2. Hvad vil det gøre ved blødningen? Det vil forøge den! Så lad hellere være med det, hvis du gerne vil stoppe blødningen! Nu ved du hvad du skal gøre, hvis du har fået trukket en tand ud og det bløder, hvis du har slået hovedet eller knæet og det bløder. Det er naturligt for mennesker og dyr at trække vejret tungt i de situationer. Derfor kan hyperventilation redde liv, hvis vi taler om alvorlige blødninger. d) CO2 afslapper alle glatte muskler. Dette var en eksperimentel observation som Dr. Hudlicka fra Department of Physiology fra University of Birmingham Medical School, England gjorde i sin bog Muskle blood flow. På den anden side, gør mangel på CO2 vores muskler spændte og irritable. Som citeret ovenfor "Studies designed to determine the effects produced by hyperventilation on nerve and muscle have been consistent in their finding on increased irritability. Sammen med nervesystemets unormale ophidsede tilstand kan denne magtfulde virkning skabe vilkår for anspændthed og irritabilitet. En let provokation kan skabe forskellige problemer for et menneske der hyperventilerer, og også for omgivelserne! fordi musklerne er irritable og hjernecellerne er unormalt ophidsede. 27

28 e) CO2 er en helt naturlig udvider af bronkierne og de mindre luftveje i lungerne. En normal CO2 koncentration sørger for at holde disse passager vidt åbne. Se figuren til højre.. Når CO2 niveauet i lungerne er lavt, trækker bronkierne sig sammen, se figuren til venstre, og det er årsagen til at vi føler åndenød, stramhed over brystet, kvælning og hvæsen. Disse tilstande er især vigtige for mennesker med astma. f) CO2 gas, når den bliver opløst i blodet, er den næststørste gruppe af negative ioner i vores blodplasma. Det er fordi åndedrættet direkte påvirker blodets ph værdi. På den måde er blodets ph værdi tæt overvåget inden for en meget snæver grænse, fra omkring 7,3 til 7.5 for at have normal blod biokemi. Derfor influerer vejrtrækning koncentrationerne af andre ioner i blodet. g) CO2 deltager i kemiske reaktioner, der omfatter forskellige vitaminer, mineraler, aminosyrer, essentielle fedtsyre og mange andre stoffer. Bortset fra disse virkninger er det sandsynligt at stofskiftet hos proteiner, fedt, kulhydrater, immunsystemets effektivitet, reguleringen af hormoner, niveauet af blodsukker og mange andre kemiske dannelser er forbundet med vejrtrækning. Som en almindelig fysiologisk betragtning har det været kendt i årtier at åndedrætssystemet er tæt forbundet med andre fysiologiske systemer og organer. Alle levende celler optager O2 og fremstiller CO2. Denne proces kalder vi den indre respiration. Den synlige, ydre respiration er et produkt af vejrtrækningen. Det er sund fornuft at antage, at måden vi trækker vejret på vil influere vores indre respiration eller udvekslingen af cellulære gasser. De detaljerede mekanismer af disse samspil er stadig ukendte, og vi overvejer her kun et generaliseret billede og mekanismerne. Yderligere er underskud af CO2 kun den mest sandsynlige og enkle virkning ved hyperventilation. Der er mange andre afbrudte systemer og processer i den menneskelige krop. Denne model er derfor kun en af en række indledende trin på vejen til at forstå menneskelig respiration og måden den bliver reguleret på. 28

29 Når jeg kronisk hyperventilerer, er det så meningen, at jeg skal forvente alle disse dårlige fysiologiske virkninger? De ovennævnte virkninger er til stede og sker i alle mennesker. Det er også sådan, at graden af disse problemer og deres symptomer, hvad de føles som om, er helt individuelle. Hos nogle mennesker påvirker hyperventilation for det meste nervesystemet, hos andre hjerte- kar systemet, åndedrætssystemet, mavetarmsystemet, det hormonale system, eller i andre tilfælde en kombination af alle. Der er mennesker som oplever et vidt spektrum af negative fysiologiske effekter, mens andre måske påvirkes mindre. Det givne problem afhænger af vores genetiske make up, eller arvemæssige anlæg, og indflydelse fra det omgivende miljø. På samme måde er de fysiologiske virkninger af hyperventilation individuelle og varierer ofte over tid for det samme menneske. Det kommer virkelig an på hvilket overophidset område i hjernen som kontrollerer personlige følelser, emotioner og opførsel. Fysiologisk forskning har også vist, at ovenfor nævnte CO2 virkninger normalt er lineære. Når vi trækker vejret lidt mere end normalt, er virkningerne kun små. Når vejrtrækningen bliver tungere bliver de negative konsekvenser mere alvorlige. Hvordan reagerer mennesker med sygdomme på frivillig hyperventilation? Jugoslaviske læger fra Sagreb bad 90 astmatikere om frivilligt at overånde, hyperventilere. Alle patienterne oplevede astmaanfald. I 1997 offentliggjorde American Journal of Cardiology resultaterne af en lignende undersøgelse som var udført af japanske læger fra Kumamoto School of Medicine. Mere end 200 patienter blev bedt om at hyperventilere og som du nok allerede har gættet fik de alle hjertekransåre spasmer, eller symptomer 29

30 på nærtforestående hjerteanfald. På samme måde oplevede mennesker med historier om migræne, hovedpiner, panikangst eller epilepsi hver især deres specifikke symptomer. Hvis det at ånde for meget kan provokere disse problemer, ville det så kunne tænkes at ånde mindre kan forebygge dem? Tung vejrtrækning med fuldt overlæg kan skabe problemer Kan det have nogle relationer til det virkelige liv!? En stor gruppe franske medarbejdere fra Henri Mondor Hospitalet, Creteil i Frankrig, målte CO2 hos 120 franske patienter mens disse havde ikketraumatiske hjerteanfald. Deres resultater blev offentliggjorte i 1996 i Critical Care Medicine. Forskerne fandt at end-tidal CO2 could provide a highly sensitive predictor of return of spontaneous circulation during cardiopulmonary resuscitation Titlen på undersøgelsen var End-tidal carbon dioxide during cardiopulmonary resuscitation in humans presenting mostly with asystole: a predictor of outcome. Med andre ord, når hjertet stopper kan niveauet af CO2 forudsige resultatet: liv eller død. Kan CO2 være en giftig, toksisk og affaldsgas hvis det giver liv til mennesker der lider af hjerteanfald? For nylig testede en gruppe på ti amerikanske læger fra Barnes-Jewish Hospital, St. Louis, USA over 100 patienter og skrev en artikel End-tidal carbon dioxide measurements as a prognostic indicator of outcome in cardiac arrest. Disse læger målte CO2 koncentrationen i udåndingsluften og dens værdier var tæt på niveauet for CO2 niveauet i arterielt blod hos hjertepatienter. Konklusion: Målinger af end-tidal kuldioxid kan bruges til præcist at forudsige overlevelses-muligheden - for patienter med hjertepulsåre stop. Adskillige andre professionelle studier bekræfter disse resultater. Retter dette problem sig kun mod hjertepatienters overlevelse? For mere end 30 år siden offentliggjorde American Journal of Medicine resultaterne af over 8000 studier af blod gasser fra en stor intensiv afdeling hvor læger og patienter i bogstaveligste forstand kæmpede for liv. Det de fandt, var: Ved 15mm Hg eller mindre CO2 i blodet, var dødeligheden i almindelighed over 88% 20-25mm Hg CO2 77% mm Hg CO2 73% mm Hg CO2 29%. 30

31 Konklusionen var at These findings suggest that extreme hypocapnia in the critically ill patient has serious prognostic implications and is indicative of the severity of the underlying disease Navnene på de mest almindelige sygdomme som forekom i alle fire grupper af mennesker var kardiovaskulære sygdomme, hepatisk koma, lungebetændelse og arteriosklerose. Dette er typiske dødsårsager. Navnet på undersøgelsen var Extreme hypocapnia in the critically ill patient. Mere aktuelle undersøgelser fortæller om de samme resultater for hepatisk koma, bacteremia (bakterier i blodet), skader på hovedet, hjertestop, akut brud på pulsårer og andre årsager til døden hos det moderne menneske. Hvordan bliver vores åndedræt reguleret? Åndedrætscentret som ligger i vores forlængede rygmarv regulerer vores vejrtrækning. Åndedrætscentret gør brug af specielle kemoreceptorer for at måle CO2 koncentrationerne i hjernen og det arterielle blod. Sunde menneskers vejrtrækning under typiske daglige aktiviteter, hvile, arbejde, let til moderat motion, søvn, er hovedsalig reguleret af vores forudindstillede eller almindelig CO2 koncentrationer. For eksempel vil CO2 niveauet i lungerne og blodet falde når et sundt menneske tager adskillige dybe og hurtige vejrtrækninger. Åndedrætscentret opdager dette fald og stopper vejrtrækningsmusklernes arbejde. Personen holder ganske naturligt sit vejr indtil CO2 niveauet igen når den forudindstillede værdi. Omvendt, det at holde vejret opsamler mere CO2. Vejrtrækningscentret føler denne stigning og intensiverer vejrtrækningen. Denne overånding vil fortsætte indtil den ekstra CO2 er fjernet og den forudindstillede værdi igen er nået. Vi trækker vejret tungere under motion når vore kroppe producerer mere CO2. Det er sådan, at målet af CO2 produktionen matcher raten af CO2 der forsvinder, på en sådan måde, at CO2 og O2 værdierne i det arterielle blod kun varierer meget lidt. Vejrtrækningen hos syge mennesker er reguleret foruden med CO2, af tilstedeværende O2 koncentrationerne. Trangen til ilt bliver stærkere samtidig med at mange af sygdommene skrider frem. På hvilken måde 31

32 og hvorfor det sker, er nogle af de mindst kendte områder inden for medicin og fysiologi. Hvad er grunden til at det ikke er muligt for et sygt menneske at genoptage normal vejrtrækning ved simpel viljestyrke? Dette er et andet svært teoretisk og fysiologisk spørgsmål, som behøver biokemiske, neurologiske, fysiologiske og psykologiske undersøgelser. Det er imidlertid også muligt, at der er et enkelt svar. Hvad sker der i den virkelige verden? Forestil dig et sygt menneske, f.eks. med en ventilation på l/min. som forsøger at trække vejret normalt, altså 4-6 l/min. Han eller hun ville hurtigt opsamle mere CO2 i alle cellerne. Det ville skabe en meget stærk følelse af mangel på luft, dvs. næsten have kvælningsfornemmelser. Hvorfor? En af de kendte årsager er, at hans eller hendes vejrtrækningscenter er over sensitivt over for ekstra CO2. Han eller hun kan muligvis udholde det i nogle minutter, men så heller ikke mere på grund af for meget stress for vejrtrækningscentret, nervesystemet og kroppens muskler. Efter sådan et chok af frivilligt kvælning, kan hans eller hendes vejrtrækning ikke blive værre. Derfor skal ændringerne i vejrtrækningen være stille, blide og vedholdende. Vejrtrækning er tæt forbundet med blodstrømmen til alle vitale organer, vore immunsystems sensitivitet, gennemtrængeligheden af cellernes membraner, og mange andre funktioner. Lige så snart vitale organer, hjernen, hjertet, maven, nyrerne, leveren osv. er under stress, inflammation eller skader, bliver vejrtrækningen stærkere. Dette hjælper til med at forhindre: Omfattende blødninger ved åbne sår, snitsår, blå mærker osv. Hurtig spredning af bakterier og virale infektioner Overdrevne mængder af giftige produkter i blodet fra sår eller forurenet væv 32

33 Skade på organer der laver udrensning, lever og nyrer Mulige yderligere skader på maven og tarm på grund af forøget peristaltik når CO2 værdierne bliver store. Alle disse forebyggende virkninger kan redde organernes liv på kort sigt. Samtidig er det ikke normalt at være stresset hele tiden, eller være i flygt eller kæmp respons. Hvis der ingen fare er, skal vores vejrtrækning være normal. For at normalisere vejrtrækningen, eller for at genoptræne vejrtrækningscentret, skal alle organer og væv repareres, gendannes og genopbygges. Det er denne praktiske konklusion som russiske læger kommer til, når de praktiserer Buteykometoden. Graden af kronisk hyperventilation viser derfor ofte organismens almindelige grad af forurening. 33

34 References Ahrens T, Schallom L, Bettorf K, Ellner S, Hurt G, O'Mara V, Ludwig J, George W, Marino T, Shannon W., End-tidal carbon dioxide measurements as a prognostic indicator of outcome in cardiac arrest, American Journal of Critical Care 2001 Nov; 10(6): p Balestrino M, Somjen GG, Concentration of carbon dioxide, interstitial ph and synaptic transmission in hippocampal formation of the rat, Journal of Physiology 1988, 396: p Brown EB, Physiological effects of hyperventilation, Physiological Reviews 1953 Oct, 33 (4): p Cantineau JP, Lambert Y, Merckx P, Reynaud P, Porte F, Bertrand C, Duvaldestin P, End-tidal carbon dioxide during cardiopulmonary resuscitation in humans presenting mostly with asystole: a predictor of outcome, Critical Care Medicine 1996 May; 24(5): p Hudlicka O, Muscle blood flow, 1973, Swets & Zeitlinger, Amsterdam. Huttunen J, Tolvanen H, Heinonen E, Voipio J, Wikstrom H, Ilmoniemi RJ, Hari R, Kaila K, Effects of voluntary hyperventilation on cortical sensory responses. Electroencephalographic and magnetoencephalographic studies, Experimental Brain Research 1999, 125(3): p Krnjevic K, Randic M and Siesjo B, Cortical CO2 tension and neuronal excitability, Journal of Physiology 1965, 176: p Maina JN, The gas exchangers: structure, function, and evolution of the respiratory processes, 1998, Springer, Berlin & New York. Mazarra JT, Ayres SM, Grace WJ, Extreme hypocapnia in the critically ill patient, American Journal of Medicine Apr 1974, 56: p McArdle WD, Katch FI, Katch VL, Essentials of exercise physiology (2-nd edition); Lippincott, Williams and Wilkins, London Mojsoski N, Pavicic F, Study of bronchial reactivity using dry, cold air and eucapnic hyperventilation [in Serbo-Croatian], Plucne Bolesti 1990 Jan- Jun; 42(1-2): p

35 Nakao K, Ohgushi M, Yoshimura M, Morooka K, Okumura K, Ogawa H, Kugiyama K, Oike Y, Fujimoto K, Yasue H, Hyperventilation as a specific test for diagnosis of coronary artery spasm, American Journal of Cardiology 1997 Sep 1; 80(5): p Santiago TV & Edelman NH, Brain blood flow and control of breathing, in Handbook of Physiology, Section 3: The respiratory system, vol. II, ed. by AP Fishman. American Physiological Society, Betheda, Maryland, 1986, p

36 Kapitel 2. Vejrtrækning og moderne sygdomme Vejrtrækning og moderne sygdomme Introduktion Astma Hvor meget trækker astmatikere vejret? Hvilke beviser er der som viser at et lavt CO2 niveau vil forårsage problemer i luftvejene? Hvordan udvikler astma og astmaanfald sig? Hvad er den typiske CP/kontrolpause for mennesker med astma? Hjertesygdomme Overånder hjertepatienter? Hvorledes kan hyperventilation påvirke hjertet? Hvilke dele af hjerte-kar kredsløbet bliver mest påvirket? Hvorledes viser hjertepatienters CP/kontrolpause overensstemmelse med alvorligheden af deres sygdom? Hjernen og centralnervesystemer Hvilke hovedeffekt har overånding på centralnervesystemer og hjernen? Har disse patienter en lav CP? Er hyperventilering årsagen til disse helbredsproblemer? Mavetarmproblemer Hvorledes påvirker hyperventilation mavetarmsystemet? Cancer Hormonale problemer Hvordan trækker mennesker med hormonale, endokrine problemer vejret? Andre helbredsovervejelser Hvorledes ligger det med undersøgelser i Vesten med hensyn til vejrtrækningen hos mennesker med forskellige andre problemer? 36

37 Hvilke andre sygdomme kan relatere sig til anormal vejrtrækning? Hvilke sygdomme relaterer sig ikke til kronisk hyperventilation? Referencer 37

38 Introduktion Hvilke sygdomme relaterer sig til vejrtrækning og hvordan? Vestlige undersøgelser inden for fysiologi og medicin giver os informationer, der stemmer overens med professor Buteykos hypoteser om tilsynekomsten, udviklingen og alvorligheden af alvorlige helbredsproblemer, der relaterer sig til vejrtrækningen. Hver eneste levende celle og hvert levende organ i den menneskelige krop optager O2 og skaber CO2. Cellerne ånder lokalt i overensstemmelse med deres behov og i forhold til tilgængeligheden af vitale næringsstoffer. Vil det være logisk at antage at den lokale respiration, indre vejrtrækning, afhænger på vores ydre vejrtrækning? Den moderne vestlige tilgang til respiration er ofte baseret på de følgende forståelser af vejrtrækning. Respiration is the total process of delivering oxygen to the cells and carrying away the by-product of metaolism, carbon dioxide - Respiration er hele processen af det at levere ilt til cellerne og at fjerne stofskiftets biprodukt, kuldioxid eller Respiration is the process of taking in oxygen from inhaled air and releasing carbon dioxide by exhalation - Respiration er processen at tage ilt fra den inhalerede luft og frigive kuldioxid ved udånding - eller Respiration is the process by which animals take in oxygen necessary for celular metabolism and release the carbon dioxide that accumuates in their bodies as a resut of the expenditure of energy - Respiration er en proces ved hvilken dyr får tilstrækkelig ilt til det cellulære stofskifte og frigiver kuldioxid som ophobes i deres kroppe som et resultat af forbrugt energi. Først og fremmest er det vejrtrækningens primære rolle at regulere CO2- ikke at frigive dette biprodukt. For det andet, da reguleringen af CO2 er en vigtig faktor, har den normale vejrtrækning andre funktioner. Disse andre funktioner kan forstyrres. Blandt hyppige anormaliteter kan jeg nævne: overvejende vejrtrækning med brystet ved hvile, hurtig overfladisk vejrtrækning og sitren i mellemgulvet, langsom inhalation og hurtig udånding, periodisk vejrtrækning, hoste, sukke og nyse. Disse uregelmæssigheder og brud på normal vejrtrækning står i forbindelse med patologiske processer eller anormaliteter i det autonome nervesystem: skeletmuskulaturen, hjerte-kar kreds-løbet, mave-tarmsystemet og andre systemer hos mennesker. Udover kendte CO2 effekter, vil det så være korrekt at antage, at en normalisering af vejrtrækningen kan fjerne nogle patologiske processer i andre dele af vores systemer i kroppen? 38

39 Astma Hvor meget trækker astmatikere vejret? I 1968 offentliggjorde The New England Journal of Medicine resultatet af en stor undersøgelse i hvilken vejrtrækning og blodgasser hos en stor gruppe astmatikere blev undersøgt. Forskerne fandt at alle 101 testede patienter havde kronisk alveolar hyperventilation. De astmatikere som havde let til moderat astma inhalerede omkring 15 l luft pr. min. eller 2,5 gange mere end den officielle medicinske norm, som er 6 l/min. Nyere undersøgelser fra 1995, udført af amerikanske forskere fra Mayo Clinic and Foundation, Rochester, bekræftede de samme gennemsnitsværdier, omkring 15l/min. for en gruppe patienter med diagnosen astma. Dette forsøg blev offentliggjort i Journal of Applied Physiology. Endelig testede læger fra Mater Hospital i Brisbane, Australien 39 astmatikere og målte 14l/min. Denne undersøgelse blev offentliggjort i Medical Journal of Australia. Hvilke beviser er der for at et lavt CO2 niveau kan forårsage problemer i luftvejene? Clinical Science offentliggjorde i 1968 en artikel The mechanism of bronchoconstriction due to hypocapnia in man; hypokapnia betyder abnormt lav CO2 koncentration. I denne artikel forklarede Sterling at underskud af CO2 er skyld i en ophidset tilstand i neurotransmitter systemet. Da denne system er ansvarlig for de glatte musklertilstand i bronkierne, fører dens ophidsede tilstand til sammentrækning af luftpassage. Hvad med moderne lærebøger i fysiologi? En fortæller, agenter som plejer at udvide luftvejene omfatter, øger PaCO2 (hyperventilation eller inspired CO2).. p 545, R. Berne & M. Levy, 1998) Denne lærebog hævder direkte, at det at nedsætte vejrtrækningen, eller hypoventilation eller forøget CO2 niveau udvider luftvejene. Yderligere foreslår lærebogen at CO2 er den kemiske hovedingrediens som fremmer denne virkning. Hvad med forbindelsen astma-ventilation? Professor Buteyko påpegede denne forbindelse i 1950érne. Hans første officielle publikation blev offentliggjort, formodentlig i 1964, da han opdagede overåndingens centrale rolle i udviklingen og graden af astma. Buteyko og hans kollegaer fandt ud af at astma patienter fik øjeblikkelig lindring fra deres astma 39

40 symptomer, hvis de praktiserede nedsat vejrtrækning. I 1946 og 1952 foreslog Dr. Herxheimer uafhængigt af Buteyko, at et lavt CO2 niveau var skyld af bronkial astma. (Herxheimer, 1946; 1952) Hvordan udvikler astma og astmaanfald sig? Lad os overveje de mulige mekanismer med dem professor Buteyko foreslog. Et lavt CO2 niveau i bronkierne er årsag til kronisk sammentrækning af luftvejene det sker for alle mennesker. I tilgift til denne direkte effekt kan CO2 mangel skærpe nogle immunreaktioner hos astmatikere. F.eks. i forbindelse med indtrængning af luft udefra og svækker andre reaktioner. Det er der sund fornuft i, eftersom hyperventilation er en forsvarsreaktion og en del af flygt eller kæmp responsen, eller en tilstand af øget årvågenhed og nødstilstand for hele organismen, herunder også immunforsvaret. Nogle immunreaktioner bliver anormale hos astmatikere, men hvorfor og hvordan de viser sig er ikke et enkelt spørgsmål at besvare, da de fleste mennesker ikke får dem. I særdeleshed ved vi, at immunsystemet bliver hypersensitivt og øjensynligt uskyldige begivenheder, som at trække vejret i koldt vejr eller kronisk inhalation af støvpartikler, kan trigge en inflammatorisk respons hos astmatikere. Derfor producerer lungerne store mængder slim, giver måske en følelse af angst eller panik, som igen udløser mere hyperventilation og yderligere tilsnøring af luftvejene. Som et resultat gør passagen af slim luftvejene smallere, eller blokerer evt. helt for nogle af luftvejene, hvilket skaber en følelse af kvælning og forårsager astmaanfald. I løbet af et anfald vil en astmatiker prøve at slippe af med slimen ved at hoste den op, men dette reducerer yderligere CO2 koncentrationen i lungerne og gør derfor luftpassagerne endnu snævrere. Hvad er den typiske CP/kontrolpause hos mennesker med astma? En gruppe amerikanske forskere fra UCLA School of Medicine viste, at den tid asympomatiske astmatikere kunne holde vejret, var mindre end for almindeige mennesker. Disse (sunde!) astmatikere havde en CP/ kontrolpause på omkring 20 sek. I 1989 fandt mexicanske videnskabsmænd fra National Institute of Respiratior Deseases, Mexico City, at astmatikere i gennemsnit havde en CP/kontrolpause på omkring 11 sek. Titlen på deres undersøgelse var Rating of breathlessness at rest dring acut asthma; correction with spirometry and usefulness og breathholdingtime. Forskerne fandt at hold- 40

41 vejret-tiden var en brugbar og enkel test som stemte godt overens med symptomerne på astma. En gruppe på 14 børn med alvorlig astma, ifølge et russisk klinisk forsøg, havde til at begynde med omkring 3 sekunders CP/kontrolpause, mens 26 børn med mild astma havde 5 sek. gennemsnitlig CP/kontrolpause. Praktisk forsøg udført af sovjetiske og russiske læger, der brugte Buteyko Åndedrætsmetode, fandt, at CP/kontrolpausen hos astmatikere var omkring 15 sek. mellem anfaldene og at CP/kontrolpausen faldt til omkring 5 sekunder under et anfald. Astmasymptomer begynder at forsvinde når CP/kontrolpausen er over sekunder. Hjertesygdomme Overånder hjertepatienter? I 1995 offentliggjorde British Heart Journal en undersøgelse, som var udført af forskere fra National Heart and Lung Institute i London. Vejrtrækningshyppigheden hos alle 88 hjertepatienter strakte sig, ved hvile, fra l/min. eller omkring 2-3 gange det normale. I et forsøg fra 2000 i magasinet Chest afslørende en gruppe amerikanske hjertelæger, at patienter med kronisk hjertesvigt trak vejret mellem 14 til 18l/min. Senere optegnelser fra græske læger fra Onassis Cardiac Surgery Center i Athen viser, at ventilationsværdier strækker sig fra 11 19l/min for hjertepatienter på deres hospital. Disse resultater rejser mange spørgsmål. Er der nogle hjertepatienter, primært med hypertension, angina pectoris eller andre problemer, som har normale vejrtrækningsparametre? Betyder en normalisering af vejrtrækningen hos disse patienter ingen symptomer eller ingen sygdom for alle mennesker? Hvad er interaktionerne mellem disse mekanismer; mellem vejrtrækning og hjertesygdomme? Hvordan kan hyperventilation påvirke hjertet? Mange virkninger som stammer fra underskud af CO2 kan påvirke hjertekarsystemet. 41

42 Lave CO2 værdier i blodet fører til indsnævring af de små blodkar, arterier og arterioler i hele kroppen. Dette resulterer i to problemer. For det første, som en gruppe japanske læger fandt i forbindelse med CO2 underskud, at blod der tilflyder hjertemusklen mindskes. Derfor får hjertevævet mindre ilt, glukose og andre næringsstoffer. For det andet, fordi små blodkar er hovedleverandørerne til den totale modstand i relation til blodgennemløbet, øger underskud af CO2 modstanden i blodtilførslen og gør hjertets arbejde hårdere. Den undertrykte Bohr effekt, forårsaget af lave CO2 værdier i blodet reducerer også iltningen af hjertemusklen. Dette forøger det anaerobiske stofskifte og producerer en uforholdsmæssig mængde mælkesyre. Bemærk at mælkesyre ofte optræder som en kilde til smerter i ethvert væv. I tilfældet med hjertet, kan mennesker lide af angina eller brystsmerter. De ophidsede nerveceller i hjertet, de celler som vi kalder pacemakers, blander sig med den normale synkronisering og harmoni i den måde hjertemusklen arbejder på. Hjerteklapperne skal åbne og lukke på det rette tidspunkt, i lighed med en veltunet maskine. Desynkroniseringen kan gøre hele processen, hvor blodet pumpes rundt, mindre effektivt eller mere energi- og iltkrævende. Abnormalt fedtstofskifte fører, som russiske medicinske studier viser, til øget kolesterol i blodet hos nogle mennesker. Denne tilstand producerer, uge efter uge, måned efter måned, kolesterolaflejringer i væggene i blodkarrene hos mennesker, der er genetisk disponerede. Disse aflejringer kan give primary hypertension. Som de russiske undersøgelser viser, har CP/kontrol-pausen er lineær forbindelse med niveauet af kolesterol i blodet. Kronisk hyperventilation påvirker de essentielle fedtsyres arbejde og forårsager ændringer i inflammation reaktioner og giver uorden i immunsystemet. Vejrtrækning med munden, både ved hvile og under fysisk aktivitet, er yderligere en ufordelagtig stimulus. Det forhindrer normal optagelse af nitrogenoxid, som er et hormon og en kraftig udvider af blodkarrene, i at blive syntetiseret i næsepassagen. Respirationens fader, fysiolog, professor på Yale Universitet, Yandell Henderson ( ) undersøgte nogle af disse virkninger for omtrent hundrede år siden. Blandt sine talrige fysiologiske undersøgelser udførte han eksperimenter med hunde under bedøvelse med mekanisk ventilation. Resultaterne blev beskrevet i hans publikation Acapnia and Shock I. Carbon dioxide as a factor in the regulation of the heart rate. I sin artikel som blev offentliggjort i 1908 i American Journal of Physiology skrev han. We were enabed to regulate the heart to any desired rate from 40 or fewer up to 200 or more beats per minute. The method was very simple. It depended on the manipulation of the hand bellows with whick artificial respiration was administered As the pulmonary ventilation increased or diminished the heart rate was correspondingly accelerated or retarded 42

43 Da hjertepatienter ånder 2-3 gange mere end den officielle norm har de almindeligvis et hyppigere og dybere vejrtrækningsmønster. Dette må resultere i andre vejrtrækningsanormaliteter, f.eks. vejrtrækning med brystet og hurtige ind- og udåndinger. Disse uregelmæssigheder tyder på anormale tilstande i det autonome nervesystem og skeletmuskulaturen. Hvilken del af hjertekarsystemet vil blive mest påvirket? Det afhænger af genetisk disponering og miljøfaktorer. Der er så mange faktorer som kan påvirke hjertekarsystemets normale arbejde. Mennesker er forskellige. Nogle får måske kronisk hjertefejl, andre forhøjet blodtryk, hjerneblødninger eller forskellige former for anormaliteter i hjertemusklen. Ved du at det er muligt at få en anormal EKG måling fra et sundt hjerte blot ved frivilligt at trække vejret tungt? Senere kan mange hjerte- og elektrokardiogram sagkyndige, mens de analyserer sådan et EKG, fortælle om forandringer i hjertet. Disse forandringer er forskellige hos forskellige mennesker. Og vice versa, normalt vejrtrækning udelukker naturligvis forskellige, allerede opdagede, EKG anormaliteter. Er der overensstemmelse mellem disse hjertepatienters CP/ kontrolpause i forhold til alvorligheden af deres sygdom? Lad os kikke på en undersøgelse fra 1970 i Scandinavian Journal of Rehabilitation Medicine. To amerikanske læger fra School of Medicine, State University og New York at Buffalo, New York, stod for tusindvis af holdvejret tests hos mere end 100 hjerte patienter. Deres tests blev udført efter dybe inhalationer; dvs. en dyb inhalation og en fuld udånding før den. Dette fører normalt til en tid der er tre gange længere end CP/ kontrolpausen. Lægerne Kohn og Cutcher påviste de følgende forbindelser: Funktionel hjertesygdom; den mest alvorlige form 15 sekunder hold vejret tid efter fuld inhalation, eller omkring en CP/kontrolpause på 5 sekunder.. Klasse 2 og 3 hjertepatienter; moderate til svær form iflg. US klassifikation 39 sekunder, eller omkring 13 sekunders CP/kontrolpause Klasse 1 patienter; den lette form inden for hjertesygdomme - 48 sekunder, eller 16 sekunders CP/kontrolpause Disse læger konkluderede, at. an individual unabe to hold his breath for at least 20 sec. [a CP of 7 sec.] is a poor candidate for vocational re- 43

44 habilitation. Yderligere It is now suggested that determination of the breath-holding time is an effective screening test for rehabilitation potential. Med andre ord, de påviste at hold-vejret testen direkte relaterer sig til alvorligheden af hjertesygdommen. Denne konklusion er i overensstemmelse med professor Buteykos egne undersøgelser og mange russiske og vestlige Buteyko udøvere har fundet følgende sammenhænge: Hjerteanfald og blodpropper omkring 5 sekunders CP Alvorlige former for hjertesygdomme omkring 10 sekunder Moderate former for hjertesygdomme omkring 15 sekunder Lette former for hjertesygdomme omkring 20 sekunder Moderne medicin og fysiologi har en meget begrænset forståelse for, hvad der sker i hjertekarsystemet under vejrtrækning og når CO2 værdier progressivt og gradvist ændrer sig i den ene eller anden retning. Der er mange spørgsmål, der relaterer sig til individuelle forskelligheder, mekanismer ved udvikling af sygdomslære, påvirkninger af arvelige og miljømæssige faktorer. Hjernen og centralnervesystemet Hvilke primære virkninger har over-ånding på centralnervesystemet og hjernen? Fysiologi og medicin lærer at CO2 underskud giver følgende anormaliteter: Øget nervøsitet hos alle nervecellerne. Vi er for opidsede, når vi hyperventilerer. Reduceret blodtilførsel til hjernen. Vores hjerner får mindre blodtilførsel. Dette fysiologiske faktum kan findes i mange lærebøger. Som professor Newton fra University of Southern California Medical Center rapporterede for ikke så længe siden cerebral blood flow decreases 2% for every mmhg decrease in CO2. Dette betyder, at for hvert sekunds fald i CP/kontrolpausen er blodtilførslen til hjernen mindre end 1%. Mindre blod betyder formindsket tilførsel af glucose (hjernens normale brændstof), ilt og andre næringsstoffer. Yderligere giver det gradvis ophobning af affaldsprodukter. Den undertrykte Bohr effect. Ikke alene er tilstrømningen af ilt mindre, men også frigivelsen er besværliggjort af de lave CO2 koncentrationer. Dette reducerer yderlig- 44

45 ere iltningen af hjernen. Det er sandsynligt, at der er andre virkninger på nervesystemet ved anormal vejrtrækning. Hyperventilation udviser bogstavelig talt altid abnormale vejrtrækningsmønstre, som også omfatter en højere vejrtrækningsfrekvens, kortere exhalationer og inhalationer, fravær af perioder med ingen vejrtrækning, abnormaliteter i vejrtrækningsmusklernes arbejde (f.eks. vejrtrækning med brystet) etc. Det kan f.eks. forårsage overaktivering af det parasympatiske- eller sympatiske nervesystem og have andre negative virkninger. Er der nogle kliniske undersøgelser der viser, at patienter med mentale eller psykiske problemer har tung vejrtrækning? I 1976 offentliggjorde British Journal of Psychiatry et forsøg med CO2 målinger hos 60 patienter med neurotisk depression og ikke retarderet endogen. Alle patienter havde anormalt lave kuldioxid værdier. Senere, i 1990, rapporterede amerikanske psykiatere fra Hunter College, City University of New York resultaterne fra adskillige grupper der led af angst, havde paniske fobier, depressioner, migræne og idiopatiske anfald. Sammenfatningen påpeger virtually all the noncontrol subjects were found to show moderate to severe hyperventilation and accompanying EEG dysrhythmia. I samme åndedræt skal siges at hyperventilation og anormale elektriske signaler i hjernen fandt sted samtidig. Canadiske forskere fra Department of Psychiatry, University of Manitoba, Winnipeg målte kuldioxid koncentrationer hos mere end 20 patienter med panikangst. Deres gennemsnitlige CO2 niveau lå også under den medicinske norm. Der er mange andre studier der påpeger anormale lave CO2 værdier hos mennesker med forskellige psykologiske og neurologiske problemer. Har disse patienter en lav CP/kontrolpause? I 1992 målte hollandske kliniske psykiatere fra State University of Limburg, Maastricht hold-vejret tiden hos patienter med panikanfald og angst gener. Den omtrentlige CP/kontrolpause hos denne gruppe var henholdsvis omkring 11 til 16 sekunder. Canadiske psykiatere fra University of Manitoba (nævnt ovenfor) påviste at gennemsnits CP/kontrolpausen hos deres patienter med panik anfald var omkring 16 sekunder. Er hyperventilation årsagen til disse sundhedsproblemer? 45

46 Mens vestlige studier taler om vejrtrækningens mulige rolle i udviklingen og tilsynekomsten af forskellige neurologiske og psykologiske sygdomme, har moderne medicin og psykiatri en manglende forståelse af hvordan gradvise ændringer i vejrtrækningen har indflydelse på udviklingen af disse sygdomme. På samme tid er der ingen dokumentation der viser, at der er mennesker som lider af neurologiske eller psykiske problemer og at disse har normale vejrtræknings parameter sådan som minut ventilation, vejrtrækningshyppighed,. Mavetarmproblemer Hvorledes påvirker hyperventilation marvetarmsystemet? De små blodkar i fordøjelsesorganerne trækker sig sammen. Dette reducerer deres blodtilførsel. Fysiologiske målinger bekræfter denne virkning på maven, lever, milt og tyktarmen. På denne måde får mavetarmsystemet mindre ilt, glucose og andre næringsstoffer tilført til at udføre deres normale arbejde og genopretning. Den undertrykkede Bohr effect, som opstår på grund af lave CO2 værdier i blodet, reducerer iltningen af fordøjelsesorganerne. Nervecellernes ophidsede tilstand blander sig i mavetarmsystemets normale arbejde. Dette kan påvirke sammentrækningen af de muskulære lag, produktionen og sekretionen af fordøjelsesenzymer og andre funktioner. En gruppe amerikanske eksperter i mave- tarmsystemet fra Mayo Clinic i Rochester studerede for nylig Hyperventilation, central autonomic control, and colonic tone in humans De testede virkningerne af frivillig overånding med normal og CO2-beriget luft. Et fald i CO2 niveauet i blodet, hyperventilation, forårsagede anormaliteter I tyktarmens sammentrækkeligheden og peristaltik. Hyperventilation kan forårsage autoimmune mavetarm reaktioner. Dette kan bidrage til inflammations sygdomslære som bowel sygdom, irritable tynd- og tyktarm, Crohn s sygdom og andre problemer og lidelser. Hyperventilation kan skabe talrige anormaliteter i mavetarmsystemet. Der er ingen studier der sammenligner disse virkninger eller definerer de individuelle forskelle. I lighed med virkningen af permanente forandrin- 46

47 ger i vejrtrækningen, som heller ikke er undersøgt. Cancer Lad os betragte nogle fakta om fremkomsten, væksten og udviklingen af ondartede tumorer. De spreder sig til fjerntliggende væv og er resistente over for standard behandlingsmetoder. Hvad er den anormale baggrund som sjældent bliver diskuteret i populære bøger og artikler om cancer, men som er kendt af professionelle onkologer? Hvad er kendt vedrørende iltningen af væv under fødslen og væksten af cancerceller eller de indledende stadier af cancer? Det har været kendt i årtier at ondartede celler normalt og konstant forekommer og eksisterer i en hvilken som helst menneskelig organisme på grund af delingen og mutationen af millionvis af celler. Disse anormale celler bliver under normale omstændigheder opdaget af immunforsvaret og ødelagt. Makrofagernes, enzymernes og andre medspillere i immunforsvaret er alvorligt hæmmede, når der forekommer hypoxia tilstande. Det var konklusionen på forskellige forsøg. F.eks. studerede Dr. Rockwell fra Yale University School of Medicine, USA, ondartede ændringer på det cellulare niveau og skrev The physiological effects of hypoxia and the associated micro inviroment inadequacies increase mutation rates, select for cells deficient in normal pathways og programmed cell death and contribute to the development of an increalingly invasive, metastatic phenotype. Titlen på denne publication er Oxygen delivery: implications for the biology and therapy of solid tumors. Hvis vi opsummerer resultaterne fra talrige studier, valgte en gruppe videnskabsmænd fra det biologiske institut på University of California, San Diego den følgende titel til deres artikel: The hypoxia inducible factor-1 gene is required for embryogenesis and solid tumor formation. Under normale betingelser dør selv en gruppe hypoxic celler, eller bliver let ødelagt. Hvad med celler i ondartede tumorer? Forskere fra Gray Laboratory Cancer Research Trust, Mount Vernon Hospital, Northwood, Middlesex, England konkluderede Cells undergo a variety of biological responses when placed in hypoxic conditions, including activation of signaling pathways that regulate proliferation, angiogenesis and death. Cancer cells have adapted these pathways, allowing tumors to survive and even grow under hypoxic conditions.... Derudover kan tumorer simpelthen ikke gro når der eksisterer dårlig iltforsyning, eftersom amerikanske forskere fra Harvard Medical School skrev at... Hypoxia may thus produce both treatment resistance and a 47

48 growth advantage. Der er så mange professionelle beviser om hurtig vækst af tumorer når tilstande af hypoxia er til stede, at en stor gruppe forskere fra Californien for kort tid siden skrev en afhandling Hypoxia inducible factor -is a positiv factor in solid tumor growth. Dette synsppunkt afspejlede sig i en afhandling, da en engelsk onkolog Dr. Harris fra Weatherhill Institute of Molecular Medicine, Oxford gik endnu videre med manuscriptet Hypoxia - a key regulatory factor in tumour growth. Når den faste tumor er stor nok og sygdommen skrider frem, begynder canceren at invadere andre væv. Denne proces kaldes metastatisering. Påvirker dårlig iltning dette?. Therefore, tissue hypoxia has been regarded as a central factor for tumor aggressiveness and metastasis Dette var konklusionen hos en gruppe tyske forskere fra University of Rostock og University of Leipzig. Da dusinvis af medicinske og fysiologiske studier hælder til det samme resultat, hvad så med den følgende title? Tumor oxygenation predicts for the likelihood of distant metastases in human soft tissue sarcoma. Denne titel hævder at iltning af tumor forudsiger chancerne for invasion af cancer. Nu kan læserne sikkert regne ud, hvad effekten af cancer behandlingen og chancerne for overlevelse er, for de mennesker, som lider af alvorlig kronisk hyperventilation. Derfor tumor hypoxia is associated with poor prognosis and resistance to radiation therapy Low tissue oxygen concentration has been shown to be important in the response of human tumors to radiation therapy, chemotherapy and other treatment modalities. Hypoxia is also known to be a prognostic indicator, as hypoxic human tumors are more biologically aggressive and are more likely to recur locally and metastasize Clinical evidence shows that tumor hypoxia is an independent prognostic indicator of poor patient outcome. Hypoxic tumors have altered physiologic processes, including increased regions of angiogenesis, increased local invasion, increased distant metastasis and altered apoptotic programs. Kan det tænkes at hyperventilation påvirker væksten af tumorer, og hvis ja, hvordan? Forfatteren til et af de ovennævnte studier undrede sig over oprindelsen 48

49 af alle disse problemer, Surprisingly little is known, however, about the natural history of such hypoxic cells. Hvad er grunden til at de opstår? Hvad er kilden til hypoxia i væv? Vi vil igen slå til lyd for, at vores vejrtrækning kan have indflydelse på åndedrættet i alle kroppens væv, herunder også tumorer. Hvad er den mulige kæde af hændelser? Her er en videnskabelig hypotese til videre undersøgelse. Kronisk hyperventilation vasker CO2 ud fra enhver celle i den menneskelige organisme. Da CO2 udvider små blodkar, fører lav CO2 koncentration til begrænsninger i arteriolerne som forårsager problemer med leveringen af blod og ilt. I tilgift gør lave CO2 værdier det svært for de røde blodlegemer at afgive den smule ilt de indeholder, altså den undertrykte Bohr effekt. Det endelige resultat er hypoxia i vævene. Denne model forklarer ikke grunden til alle typer cancer da mere forskning er nødvendig for at etablere en nøjagtig kæde af hændelser for de forskellige tilstande. Hormonale problemer Hvordan trækker mennesker med hormonale, endokrine, problemer vejret? En gruppe italienske forskere fra University of Ancona rapporterede, at 28 patienter med diabetes åndede mellem 10 til 20 l/min..et år senere testede en gruppe tyske endokrinologer fra Gutenberg University Hospital, Mainz, 42 mennesker med hyperthyroidismus (en tilstand som er forårsaget af forøget produktion af de jodholdige skjoldbruskkirtelhormoner) og fandt, at de brugte 15 l/min. Hvorledes kan dyb vejrtrækning forårsage hormonale eller endokrine problemer? Fordi hyperventilation er en nødstilstand for hele kroppen, kan den blande sig med den normale produktion og udskillelse af forskellige hormoner. F.eks er den øjeblikkelige virkning af stress omfattende stigning i adrenalin og kortisol. Hyperventilation fører ofte til underskud af disse hormoner. Der var desværre ikke nogen studier, der identificerede langtidsvirkningen af den hormonale effekt ved tung vejrtrækning. Individuelle forskelle og miljøparametre vil spille en rolle, når det kommer til forventede virkninger. Andre helbredsproblemer Hvad med forskning i Vesten vedrørende vejrtrækning hos mennesker med forskellige andre problemer? 49

50 Der var kun få andre undersøgelser, som relaterede sig til kvaliteten af vejrtrækning i forhold til andre helbredsproblemer. Medicinsk forskning ved kun lidt om åndedræt/sygdommes interaktion med mange almindelige helbredsproblemer, såsom cancer, arteritis, diabetes etc. Det drejer sig særligt om situationer hvor vejrtrækningsparametre gradvist ændret sig fra en retning til en anden. Hvilke andre sygdomme kan være relaterede til anormal vejrtrækning? Åndedrættet regulerer blodforsyningen og iltningen af alle celler, væv og organer. Vejrtrækning viser også i hvilken tilstand det autonome nervesystem er, det nervesystem som regulerer arbejdet i alle kroppens organer. Når der er en tilstand af kronisk hyperventilation, lider vitale organer af nedsat blodforsyning og hypoxia. Yderligere blander kronisk hyperventilation sig i nervesystemet og immunforsvarets almindelige arbejde. Derfor er der en helt række negative virkninger mulige, når vi ånder for meget. Samtidig kan åndedrættet spille en fremtidig rolle i udviklingen af helbredsproblemer hvis nedsat blod- og iltforsyning og immun- og nerveanormaliteter er et af det overordnede problem. Der er nogle begrænsede men opmuntrende praktiske beviser vedrørende indflydelsen af normalisering af åndedræt på forskellige helbredstilstande. Hvilke sygdomme relaterer sig formodentligt ikke til kronisk hyperventilation? Mennesker som lider af farveblindhed mangler nogle bestemte strukturer i deres øjnes retina. Uanset deres vejrtræningsmønster er der ingen kendte tilfælde af tilsynekomsten eller forsvinden af denne medicinske tilstand. Det er sandsynligt, at åndedrættet ikke har noget at gøre med dette problem. Hemophilia, blødersygdom er almindeligvis bekræftet i fraværet af en blodfortykkende substans. Igen, dette problem er rent genetisk og sandsynligvis ikke relateret til vejrtrækning. Der er omkring forskellige helbredsproblemer og anormaliteter, som er kendt af den moderne medicin. Professor Buteyko og hans sovjetiske, russiske medicinske kollegaer, fremsatte hypoteser, baseret på deres begrænsede kliniske eksperimenter, at omkring af disse helbredstilstande kan være forbundet med anormal vejrtrækning. Derfor 50

51 vil mindre end 1% af alle helbredsproblemer være påvirket af vores vejrtrækning. Sygdomme såsom astma, hjertelidelser, cancer og andre lidelser er inkluderet i denne liste af sundhedsproblemer. 51

52 References Asmundson GJ & Stein MB, Triggering the false suffocation alarm in panic disorder patients by using a voluntary breath-holding procedure, American Journal of Psychiatry 1994 February; 151(2): p Bowler SD, Green A, Mitchell CA, Buteyko breathing techniques in asthma: a blinded randomised controlled trial, Medical Journal of Australia 1998; 169: p Brizel DM, Scully SP, Harrelson JM, Layfield LJ, Bean JM, Prosnitz LR, Dewhirst MW, Tumor oxygenation predicts for the likelihood of distant metastases in human soft tissue sarcoma, Cancer Research 1996, 56: p Buteyko KP, Dyomin DV, Odintsova MP, The relationship between lung ventilation and tone of peripherial blood vessels in patients with hypertension and stenocardia [in Ukrainian], Physiological magazine 1965, 11 (5). Chaplin DJ, Durand RE, Olive PL, Acute hypoxia in tumors: implications for modifiers of radiation effects, International Journal of Radiation, Oncology, Biology, Physics 1986 August; 12(8): p Davidson JT, Whipp BJ, Wasserman K, Koyal SN, Lugliani R, Role of the carotid bodies in breath-holding, New England Journal of Medicine 1974 April 11; 290(15): p Denko NC, Fontana LA, Hudson KM, Sutphin PD, Raychaudhuri S, Altman R, Giaccia AJ, Investigating hypoxic tumor physiology through gene expression patterns, Oncogene 2003 September 1; 22(37): p Evans SM & Koch CJ, Prognostic significance of tumor oxygenation in humans, Cancer Letters 2003 May 30; 195(1): p Ford MJ, Camilleri MJ, Hanson RB, Wiste JA, Joyner MJ, Hyperventilation, central autonomic control, and colonic tone in humans, Gut 1995 Oct; 37 (4): p Fried R, Fox MC, Carlton RM, Effect of diaphragmatic respiration with end -tidal CO2 biofeedback on respiration, EEG, and seizure frequency in idiopathic epilepsy, Annals of New York Academy of Sciences 1990; 602: p

53 Harris AL, Hypoxia: a key regulatory factor in tumour growth, National Review in Cancer 2002 January; 2(1): p Henderson Y, Acapnia and shock. - I. Carbon dioxide as a factor in the regulation of the heart rate, American Journal of Physiology 1908, 21: p Johnson BD, Scanlon PD, Beck KC, Regulation of ventilatory capacity during exercise in asthmatics, Journal of Applied Physiology 1995 September; 79(3): p Kahaly GJ, Nieswandt J, Wagner S, Schlegel J, Mohr-Kahaly S, Hommel G, Ineffective cardiorespiratory function in hyperthyroidism, Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism 1998 November; 83(11): p Kohn RM & Cutcher B, Breath-holding time in the screening for rehabilitation potential of cardiac patients, Scandinavian Journal of Rehabilitation Medicine 1970; 2(2): p Kunz M & Ibrahim SM, Molecular responses to hypoxia in tumor cells, Molecular Cancer 2003; 2: p McFadden ER & Lyons HA, Arterial-blood gases in asthma, The New England Journal of Medicine 1968 May 9, 278 (19): p Mora JD, Grant L, Kenyon P, Patel MK, Jenner FA, Respiratory ventilation and carbon dioxide levels in syndromes of depression, Br J Psychiatry 1976 Nov, 129: p Newton E, Hyperventilation Syndrome 2004 June 17, Topic 270, p. 1-7 ( Perez-Padilla R, Cervantes D, Chapela R, Selman M, Rating of breathlessness at rest during acute asthma: correlation with spirometry and usefulness of breath-holding time, Revistade Investigacion Clinica 1989 July- September; 41(3):p Physiology, Fourth edition, ed. by Berne, Robert M. & Levy Matthew N.; Mosby, St. Louis,

54 Rockwell S, Oxygen delivery: implications for the biology and therapy of solid tumors, Oncology Research 1997; 9(6-7): p Ryan H, Lo J, Johnson RS, The hypoxia inducible factor-1 gene is required for embryogenesis and solid tumor formation, EMBO Journal 1998, 17: p Ryan HE, Poloni M, McNulty W, Elson D, Gassmann M, Arbeit JM, Johnson RS, Hypoxia-inducible factor-1 is a positive factor in solid tumor growth, Cancer Res, August 1, 2000; 60(15): p Schmaltz C, Hardenbergh PH, Wells A, Fisher DE, Regulation of proliferation-survival decisions during tumor cell hypoxia, Molecular and Cellular Biology 1998 May, 18(5): p Sterling GM, The mechanism of bronchoconstriction due to hypocapnia in man, Clinical Science 1968 April; 34(2): p Tantucci C, Scionti L, Bottini P, Dottorini ML, Puxeddu E, Casucci G, Sorbini CA, Influence of autonomic neuropathy of different severities on the hypercapnic drive to breathing in diabetic patients, Chest 1997 July; 112(1): p

55 Kapitel 3. Åndedrættet og livskvalitet Åndedrættet og livskvalitet Introduktion Kan tung vejrtrækning forårsage søvnproblemer? Er der forbindelse mellem vejrtrækningen og fordøjelsen? Hvad er linket mellem åndedrættet og den almindelig kropsholdning? Hvordan hænger glæden ved fysisk aktivitet og vejrtrækning sammen? Hvilke følelser og emotioner kan mennesker opleve på grund af hyperventilation? Hvilke menneskelige færdigheder og muligheder bliver afspejlet? Hvad med indflydelsen af midlertidig hyperventilation på din præstation Hvilken påvirkning har vejrtrækning på opfattelsen af den ydre verden? Hvordan reagerer mennesker på den manglende normal forståelse? Hvorledes er afhængighed kædet sammen med vejrtrækning? Kan det at være overvægtig skyldes hyperventilation? Er der en sammenhæng mellem medicin og åndedrættet? Gør overånding livet mindre meningsfuldt? Hvilke problemer i samfundet ville blive løst hvis normal vejrtrækning igen, som for længe længe siden, var en normal del af livet for de fleste mennesker? References 55

56 Introduktion Hvad betyder det at være syg? Læger vil fortælle dig, at det at være syg, betyder at du bliver diagnosticeret med en bestemt sygdom. For mange mennesker betyder det at være syg, at de ikke er i stand til at leve en normal tilværelse. Dette omfatter mange faktorer som emotionelt velbefindende, gode relationer til andre mennesker, udføre sit job godt, være i stand til at få en god og sund søvn, glæden ved fysisk aktivitet, en god appetit, en effektiv fordøjelse og mange mange elementer i vores sind og krop. Alle disse faktorer kan vi komme ind under hovedoverskriften livskvalitet. Når vi er syge er alle disse parametre normalt påvirkede. Jobbet bliver udført skidt, emotionelle problemer eller depressioner er almindelige, ens humør er svingende, almindelige begivenheder kan være irriterende, almindelige samtaler kan være irriterende, det står skidt til med relationerne til andre, du sover længere og er mindre udhvilet og frisk, når du vågner, fysisk arbejde er hårdt, appetitten er væk, fordøjelsen er ikke noget at råbe hurra for etc. Hvad er grunden til, at alt dette sker på samme tid? Nu ved vi, at åndedrættet bliver tungere, som sygdommen skrider frem. Kan vejrtrækningen og dens påvirkning være svaret på disse spørgsmål? Sikkert! Da vejrtrækningen påvirker hver celle, væv, organ og system i den menneskelige organisme, kan det også påvirke faktorerne som livskvalitet, som vi talte om for lidt siden. Lad os overveje nogle af disse forbindelser baseret, på hvad vi ved om CO2 virkningerne. Kan tungt åndedræt være skyld i søvnproblemer? Hvad er grunden til at vi behøver at sove? Vores forståelse af søvn er meget begrænset og ufuldstændig. Almindelig sund fornuft fortæller os, at vi behøver at give hjernen og vores muskler en hvilepause. Vi ved at, tung vejrtrækning gør vores hjerne over-ophidset og musklerne spændte. At mangel på CO2 kan påvirke kvaliteten af vores søvn netop på grund af disse virkninger. Her er nogle almindelige praktiske iagttagelser om vejrtrækning og kvaliteten af søvn. 56

57 Et menneske med normal vejrtrækning, omkring 60 sekunders CP/ kontrolpause: - falder i søvn på under 1 minut - sover i en 4-5 timer og sover i den samme position hele natten. - husker ikke deres drømme og har ingen mareridt; - vågner og føler sig forfrisket og fuld af energi og i vigør med en morgen CP/ kontrolpause på 60 sekunder eller flere. Når CP/kontrolpausen er omkring sekunder, hvilket er almindeligt for mennesker i dag, behøver et menneske: mere tid til at falde i søvn, fra 5 minutter til en ½ time mere op til 7-9 timer i mange forskellige stillinger kan huske drømme og har muligvis mareridt vågner op og føler sig træt, ofte med en morgen CP/kontrolpause på 10 sekunder på grund af morgen hyperventilation Hvorfor? I løbet af den foregående dag og nat har denne person haft et kronisk lavt CO2 lager. Musklerne var spændte i stedet for normalt afslappede, hjernen over - ophidset i stedet for rolig. Selv under søvn fortsatte hjernen med at være over-ophidset på grund af hyperventilation (kan du huske spontan og asynkron affyring af kortikale neuroner?) Overvej hvordan alvorligt syge, terminalt syge eller mennesker indlagt på sygehus med en typisk CP/kontrolpause på omkring 5 10 sekunder eller mindre måske har det. Disse mennesker skal måske bruge endnu mere tid til at falde i søvn; en halv time eller mere; 57

58 kan sove op til timer mens de vender og drejer sig i sengen; kan huske mange drømme og har ofte mareridt være vågner trætte og sløve Deres søvnkvalitet er ofte elendig. Hvad er grunden til det? Fordi disse mennesker, som følge af svær kronisk hyperventilation, har kritisk lave CO2 værdier. De er kronisk meget spændte og over-ophidsede. Deres muskler og hjernen behøver mere tid til at slappe af og hvile. Dette er imidlertid svært, for ikke at sige umuligt, fordi deres lager af CO2 er kritisk lavt, også om natten. Nogle mennesker, Professor Buteyko, nogle russiske Buteyko læger, vestlige Buteyko behandler og studerende og Hatha yoga mestre har meget let vejrtrækning omkring 3l/min med 2-3 minutters CP/kontrolpause. De mennesker behøver kun omkring 2 timers søvn om natten. Hvad er grunden til dette? Højt CO2 koncentration holder musklerne afslappede og hjernen rolig i løbet af dagen og natten. Normalt behøver disse mennesker ikke meget søvn i det hele taget, da de hviler, sig mens de arbejder! Bemærk at der er nogle mennesker som muligvis kun har en CP/kontrolpause på 5-10 sekunder og alligevel ikke har problemer eller klager over søvn. Af og til har nogle mennesker en CP på sekunder og kan stadigvæk være utilfreds eller bekymret over deres søvnkvalitet. Dette er imidlertid mere undtagelsen end reglen. Det kan være af praktisk vigtighed og have videnskabelig værdi at finde ud af den eksakte biokemi, neurologiske og fysiologiske forbindelser mellem vejrtrækning og søvnkvaliteten. Hvorfor har flest mennesker problemer med søvnen når de ånder mere? Hvad er grunden til at andre mennesker er mindre påvirkede? Vær opmærksom. Hvis du kender dine venners og din families CP kunne det være interessant at prøve at finde ud af, om denne almindelige sammenhæng mellem CP og deres kvalitet af søvn er rigtig for dem. Check også om det er det samme for dig på forskellige dage. Din CP og søvn kan variere meget fra dig til dag pga. sygdom, infektioner, stress, motionsniveau osv. 58

59 Advarsel. Husk på at CP/kontrolpausens målinger skal gøres indtil de første ønsker om at trække vejret. Dit helbred og din søvnkvalitet vil ikke blive bedre, hvis du overanstrenger dig for at nå et højere tal end det du aktuelt kan nå. Rent faktisk vil du gispe efter vejret, og din vejrtrækning vil derfor blive værre. Det er hvordan du trækker vejret i løbet af dagen og natten, der er vigtigt. Spørgsmål. Hvem vil overleve længst i junglen, den vilde skov eller i andre naturlige omgivelser: De som har en CP/kontrolpause på sekunder og behøver op til 7-9 timers søvn, og som konsekvens af det snorker, hvæser, vender og drejer sig og stønner. Eller de med 2-3 minutters CP som kun behøver 2 timers lydløs søvn med kroppen i den sammen position hele natten? Bemærk, at ophold i naturen altid indebærer tilstedeværelsen af sultne rovdyr. Hvad var primitive menneskers CP? Hvad kan vi sige om deres helbred og deres fysiske og psykiske velbefindende? Er der grundlag for at sige, at primitive folk ikke led af mange moderne tiders sygdomme? Er der sammenhæng mellem vejrtrækning og fordøjelsen? Hyperventilation er en vigtig del af vores kæmp eller flygt reaktion. Under disse vilkår behøver de store muskelgrupper mere blod for at have en bedre chance for at overleve. Dette indebærer, at der skal dirigeres mere blod til store skeletmuskler som naturligvis resulterer i mindre blod til vitale organer, altså også til fordøjelsesorganerne. Ydermere fandt engelske og japanske forskere også mindre blodtilførsel til leveren mens amerikanske medicinske læger bekræftede den samme effekt i tyktarmen. Jo tungere vi trækker vejret, jo mindre blod kommer til vores fordøjelsesorganer. Det kan yderligere tilføjes, at den undertrykte Bohr effekt nedsætter iltningen af fordøjelsesorganerne, som det er dokumenteret i adskillige vestlige forsøg. For næsten 100 år siden påviste Yale professor, Yandell Henderson fra Yale s School of Medicine, at et lavt CO2 niveau i det arterielle blod, forårsaget af hyperventilation, resulterede i tab af tone i tarmsystemet og derfor skaber ekstreme tarm forstoppelse. Mætning af blod med CO2 fjerner hurtigt forstoppelsen. Resultatet blev offentliggjort i American Journal of Physiology. 59

60 Advarsel. Hos nogle mennesker kan selv meget mild frivillig hyperventilation stoppe deres fordøjelse således at det kan tage op til 5-7 timer eller mere at tømme maven. Bemærk at sådanne eksperimenter kan være farlige og føre til forværring af allerede eksisterende mave- tarmproblemer. Det at trække vejret mindre, eller hypoventilering kan også gøre nogle fordøjelsesproblemer værre. Derfor kan kronisk hyperventilation påvirke normal fordøjelse. Dårligt blod- og ilttilførsel kan føre til mangel på fordøjelsesenzymer, ophobning af affaldsprodukter i stofskiftet, langsommere fordøjelse, forrådnelse af nogle fødevarer og næringsstoffer og dårlig absorbering. Der findes ingen systematisk undersøgelse på dette område og der er flere spørgsmål end svar. Vær opmærksom. Når vi er syge eller har influenza, er forkølede eller har andre infektioner eller sygdomme vil vores CP formodentlig falde 2 eller flere gange i forhold til den optimale CP. Hvad sker der med din fordøjelse? Hvordan vil du føle dig, hvis du skulle spise en almindelig portion mad, når du var syg? Hvad ville der ske med din CP? Hvilke måltider og fødevarer foretrækker du, når du er syg? Fra en praktisk synsvinkel foreslår det ovenfor nævnte at en mindre CP svarer til en langsommere fordøjelse. F.eks. behøver et menneske med omkring 60 sekunders CP omkring 1 1,5 timer for at fordøje et almindeligt måltid, hvor næsten ingen mad er tilbage i maven. Det samme måltid for en person der er syg, altså en der har en sek. CP behøver 1 til 2 timer mere til at fordøje i. Et menneske med normal vejrtrækning vil stadig være forholdsvis i god form efter dette måltid og i stand til at træne, naturligvis ikke meget kraftigt. Det syge menneske ville helt sikkert først behøve hvile. Spørgsmål. For primitive mennesker var det af vital betydning at kunne forsvare sig selv hele tiden, dag og nat; også efter måltider. Kunne de være fysisk og mentale på toppen efter et måltid hvis deres almindelige CP var omkring sekunder, som for den moderne befolkning? Hvad vurderer du deres almindelige CP er/var? Hvad er linket mellem vejrtrækning og almindelig kropsholdning? Mennesker med normal vejrtrækning foretrækker at tilbringe deres dage stående selv om der er mulighed for at sidde på stole, i lænestole, sofaer og divaner. Ifølge professor Buteyko er det at være oprejst den mest na- 60

61 turlige kropsposition; dette var det normale i næsten hele menneskelighedens historie. Det var også normalt at stå op på fabrikken, i forretninger og kontoret indtil begyndelsen af det 20. århundrede. Stå op med en lige rygrad tillader diafragma, mellemgulvet og organer nedenunder at hænge frit og ubesværet. Mellemgulvet kan let bevæge sig og kan være afslappet. Det at trække vejret naturligt bliver enkelt. CO2 koncentrationen hos sunde mennesker med rank holdning er højere i forhold til mennesker med andre kropsholdninger. De fleste moderne mennesker, med sekunders CP, foretrækker at sidde ned fordi deres muskler, på grund af moderat CO2 mangel, er for anspændte til at forlænge den tid, de kan stå op. Yderligere har de kraftige spændinger i skuldrene, nakken og brystmusklerne, som ofte skyldes en ludende holdning når de står eller sidder. Gangarten hos det moderne menneske viser også tegn på stress og muskelspændinger. Syge mennesker, mennesker med en CP på 5 10 sekunder, kan bedst lide at ligge ned både dag og nat. Kronisk træthedssyndrom (se næste afsnit) er et almindelig klagepunkt. Alvorligt syge patienter ligger ofte i dage og nætter, da selv det bare at sidde op kræver muskulær og mental styrke. Traditionel hatha yoga filosofi siger, at hatha yogamestre kan holde vejret i 3 5 minutter. Gamle hatha yoga manuskripter beskriver, at disse mennesker frit kunne bevæge sig i rummet og muligvis også flyve!? Hvorledes er glæden ved fysisk aktivitet forbundet med vejrtrækning? Normal vejrtrækning og normal CP betyder også at alle væv, herunder musklerne, har en normal og tilstrækkeligt mængde ilt, så er også kroppen fuld af energi. Et mennesker med en CP på eller over 60 sekunder kan tage trapperne 2 3 etager op mens han/hun holder vejret og så genoptage let vejrtrækning gennem næsen, når de når toppen. Det er svært at forestille sig at fysisk aktivitet er vanskeligt for ham/hende. Normal vejrtrækning betyder glæde ved fysisk aktivitet. Det er ikke noget problem for et menneske med normal vejrtrækning at være fysisk aktiv i 8,10 eller 12 timer. Aktiviteterne kan omfatte gåture, havearbejde eller forskellige jobs rundt om i huset hver dag uden at blive træt. Sådan et menneske vil være glad og villig til at udføre fysiske aktiviteter som en del af deres dagligdag. Når vi har en CP på sekunder er det normalt, at vi ofte eller kon- 61

62 stant klager over, at vi føler os trætte eller mangler energi. Hjernen, på grund af anormal ophidselse, bliver kreativ og kan meget let opfinde grunde og teorier som forklaringer på, hvorfor nogle ærinder eller jobs ikke er ønskværdige eller ikke mulige. Kaffe, chokolade og sukker er blandt de næringsstoffer som vi oftest bruger til at booste vores energi niveau med. Uden sådanne stimulanser kan det være hårdt og stressende at piske sig selv til at få arbejdet gjort. Er der nogen medicinske studier? En gruppe britiske læger fra Department of Cardiology på Charing Cross Hospital, London testede løbende 100 patienter som havde diagnosen kronisk træthedssyndrom iflg. deres artikel i Journal of Royal Society of Medicine. 93 patienter havde kronisk hyperventilation. Hvis lægerne havde brugt en strengere definition af hyperventilation, mindre end 40mm Hg CO2 i blodet, ville alle 100 patienter formodentlig have været diagnosticeret med kronisk hyperventilation. Når CP en er kritisk lav, dvs. mindre end 10 sekunder, er kronisk træthedssyndrom typisk noget de fleste mennesker oplever. Mennesker indlagt på hospitalet eller alvorligt syge mennesker har normalt en lav CP. De har normalt en kun lidt, hvis overhovedet, noget ønske om at træne, selv meget, meget let motion eller endog bare gå en lille tur. Og fysiske anstrengelser kunne forårsage akutte problemer og alvorlige problemer med deres helbred. Sunde mennesker kan også, midlertidigt, have en meget lav CP når de, for eksempel, bliver meget syge af influenza, infektioner eller feber. Derfor kan også sunde mennesker opleve kronisk træthedssyndrom på grund af hyperventilation. Imidlertid, når deres CP er lav, er det ikke alle mennesker der klager over, at de er trætte. Nogle mennesker kan være mentalt velfungerende og fysisk aktive, mens andre, særligt børn, kan blive rastløse og hyperaktive, f.eks. ADHD Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det sker på grund af vores individuelle svar på det at trække vejret dybt. Hvilke følelser og emotioner kan mennesker have på grund af hyperventilation? Studier viser, at mennesker bliver mere dovne og mindre i stand til at koncentrere sig når de kronisk overånder. Yderligere kan mennesker blive impulsive, have humørsvingninger, være usammenhængende, angste, irriterede, intolerante, dis respektfulde, deprimerede, hyperaktive, verbalt grove, jaloux, misundelige, grådige og afhængige af forskellige unaturlige stoffer og aktiviteter på grund af spontane og asynkrone affyrin- 62

63 ger af kortikale neuroner. Med grader af overånding bliver det mere og mere vanskeligt at kontrollere irrationelle emotioner. Forvirring er et andet almindeligt resultat af over-ånding. Bemærk at normal vejrtrækning ikke garanterer fuldstændig fravær af irrationelle emotioner! Opdragelse og miljømæssige faktorer er også vigtige. For de fleste mennesker er destruktiv eller selv-destruktive handlinger mulige eller mere sandsynlige ved tilfælde af hyperventilation. Som følge af spændte muskler, utilstrækkelig CO2 kan mennesker let blive dårligt koordinerende, overaktive, aggressive eller endog voldsomme. Dette fører ofte til destruktive handlinger, som kræver selvjustits af gerningsmanden. Hvordan er det muligt? Fysiologien har bevist, at nervecellerne bliver irritable i løbet af hyperventilation. Som et resultat, bliver hjernen et redskab for opfindelsen af undskyldninger i stedet for at udforske verden og analysere sine egne behov. Vær opmærksom. Når du f.eks. ser TV hvad kan du så altid sige om vejrtrækningen hos mennesker der er vrede eller voldelige? Har d nogensinde set mennesker udtrykke vrede eller være voldelige mens de havde en normal eller usynlig vejrtrækning? Hvilke personlige evner og færdigheder bliver påvirket? Under indflydelse af kronisk hyperventilation bliver forskellige professionelle, forståelsesmæssige, fredsbevarende, psykologiske, atletiske, afslappende og andre evner og færdigheder nedbrudt. Disse omfatter: koncentration, kort- og langtidshukommelsen, logik og analytiske evner, alle vores sansers arbejde, koordination, bevægelsernes præcision, balance, evne til at forhandle, til at opnå kompromiser, at være konsistent, vedholdende, disciplineret, igangsættende osv. 63

64 Hvad er den midlertidige indflydelse ved hyperventilation på præstationen? Fysiologiske studier har vist uoverensstemmelser i resultaterne. Selv inden for det samme studie kan individuelle resultater under de sammen konditioner være forskellige. Nogle mennesker performer nogenlunde godt, andre ikke. Hvad er grunden til dette? Anormal ophidselse forårsager to virkninger. På den ene side bliver kommunikationsmotorvejene i vores elektriske hjerne mere klare. På den anden side så er der mere indblanding fra irrelevante kilder. Dette kan forklare hvorfor reaktionstid, hukommelse og logiske færdigheder nogle gange kan være bedre end andre gange og for nogle mennesker værre. Hvad er så grunden til at den overordnede effekt af hyperventilation er negativ? Eksperimenter viser, at det påvirker vores holdninger, følelser og emotioner på destruktive måder, som allerede nævnt ovenfor. Hvad betydninger vejrtrækning på opfattelsen af vores ydre verden? Normal forståelse kræver en rolig hjerne, således at vores sanser og nerveceller frit kan transmittere korrekte informationer vedrørende objektive analyser. Med andre ord, behøver vi minimal anormal indblanding fra vores nervesystem, selvgenererede signaler, under kommunikations og analyse processen. Hyperventilation, på den anden side, spiller hovedrollen i vores umiddelbare reaktion på stress eller i nødsituationer hvor vores velbefindende eller liv er i fare. På sådanne tidspunkter har vi ikke brug for den objektive verden. Vi skal redde/flygte for vores liv. Fordi vores sind behøver trusler, fjender, stresskilder eller udefrakommende problemer at kære sig om. Nogle gange er indlysende eller usynlige trusler fraværende, der er ingen fjender eller trusler som vi lige kan se. Så kan den ophidsede hjerne opfinde trusler bogstaveligt talt fra det ene øjeblik til det andet på grund af spontane og asynkrone. Når vi ånder mere har vi en tendens til ubevidst at lede efter trusler, fjender, problemer osv. 64

65 Hvordan kan mennesker reagere når der de mangler normal opfattelsesevne? Der er kun en virkelig verden. Mennesker ser verden forskelligt på forskellige tidspunkter under forskellige vilkår. Det betyder, at mennesker også ser deres egne positioner og placeringer ud fra denne forståelse. Nogle mennesker oplever humørsvingninger. Nogle gange kan de føle sig hjælpeløse og svage; andre gange kan de føle sig kraftfulde og uovervindelige. Under disse vilkår vil de højst sandsynlig benægte den ene tilstand, når de er i den anden. Realisering og acceptering/selv-analyse af disse ændringer kan føre til perioder med depression og forvirring. Afhængigheder kan udvikle sig som veje til at undgå denne anormale opfattelse. Hvordan er afhængighed koblet sammen med vejrtrækning? Russiske medicinske lægers praksis afslørede, at afhængighed af street drugs, sukker, kaffe, rygning, alkohol etc. blandt patienter med dyb vejrtrækning, var meget almindelig når disse patienters CP var under sekunder. Meget få mennesker var i stand til at kvitte afhængigheden af f.eks. sukker, kaffe og rygning selv med hjælp af professionelle, når hjælpen der blev tilbudt var baseret på overtalelse, eller når de appellerede til fornuften. Når ens CP stiger til sekunder forsvinder disse afhængigheder normalt. Med andre ord, afhængighed og normal vejrtrækning har svært ved at sameksistere! Forestil dig nu at en person nu er fuld af energi og i vigør hele tiden. Hans/hendes sanser og opfattelse fungerer normalt. Ville han/hun behøve drugs, sukker, kaffe eller mange andre substanser eller unaturlige aktiviteter? Mange street drugs, f.eks. kokain og marihuana, undertrykker vejrtrækningen. Medicinske studier viser, at de midlertidigt kan øge evnen til hold-vejret tiden 3 til 4 gange. Under disse situationer fungerer nervesystemet meget bedre. Lyd bliver mere intens, farverne er klarere, lugte stærkere. Misbrugeren bliver smartere, kan koordinere bedre og er mere selvsikker. Føler sig høj er et udtryk som ofte bruges for disse tilstande. Pludselig overgang fra hyperventilation til normal vejrtrækning er formodentlig en af hovedårsagerne til denne effekt. Når sunde mennesker hurtigt kommer sig over alvorlige sygdomme, over natten, vil de opleve lignende forandringer og følelser. 65

66 Kan overvægt skyldes hyperventilation? Hyperventilation påvirker normalt vægt på forskellige måder: 1. Det gør mennesker dovne og mindre i stand til at motionere 2. Mange mennesker har en tendens til snack eller overspiser for at håndtere stress eller depression 3. Hyperventilation gør reguleringen af blodsukker anormal som følge af ændringer i koncentrationen og produktionen af bestemte hormoner, såsom insulin, glykogen og kortisol. 4. CO2 underskud, ifølge begrænsede russiske undersøgelser ændringer i gennemtrængningen af cellulære membraner i forbindelse med glukose og andre stoffer. Der kan drives mere blodglukose ind i fedtceller. 5. Eksperimenter viser, at hyperventilation ændrer smags- og mad præferencer, så de der hyperventilere bliver mere afhængige af junk food. De fleste mennesker reagerer på disse ændringer ved at være mere sultne, spise mere, motionere mindre og gradvist tage mere på. Er der en forbindelse mellem det at tage medicin og vejrtrækning? Når CP en er 60 sekunder eller mere behøver disse mennesker ikke medicin. Ydermere, som det blev nævnt ovenfor i forbindelse med afhængighed, føler sunde mennesker sig godt tilpas og yder godt uden brug af street drugs, sukker, kaffe, alkohol, tobak og andre unaturlige stoffer. Når CP en er under sekunder svinger mængden eller doserne ofte proportionalt i forhold til forskellene. F.eks. behøver en patient med en CP på 10 sekunder dobbelt så meget medicin som den samme patient med en CP på 20 sekunder for at have en lignende symptomreducerende virkning. Drugs udskrevet af læger tager oftest udgangspunkt i de bestemte symptomer deres patienter klager over. Ofte undertrykker denne medicin symptomerne, og patienten kan føle sig bedre tilpas i et stykke tid. Imidlertid er det ofte sådan, at symptomer bare er udtryk for nogle patologiske processer. Medicinen tager ikke fat på de fundamentale årsager til disse sygdomme. 66

67 Det er normalt, at kroppen vedbliver med at være syg eller endog meget syg. Andre symptomer bliver værre, alt imens de gamle symptomer behøver mere medicin på grund af fysiologisk vanedannelse. Symptomer viser, at der er noget galt, og at der skal gøres noget ved det. Drugs skaber derfor illusionen at den patologiske del er rettet, men kroppen vil sandsynligvis protestere endnu mere. Desværre er det sådan, at medicin forstærker respirationen da den er fremmed for den menneskelige krop og skal nedbrydes i de forskellige organer, nyrer, lever, hud osv. Et andet stort problem som knytter sig til doseringen af medicin er lægen, som vælger doseringen. Dette problem kan være vanskeligt, da graden af symptomerne ikke altid er i overensstemmelse med den synlige alvorlighed ved sygdommen. Årtiers medicinsk forskning i Rusland og nu i andre lande viser, at en gradvis normalisering af vejrtrækningen tillader gradvis afskaffelse af medicinen. I forbindelse med astma kan disse nedskæringer af medicin findes i bogen Living without asthma; the Buteyko method skrevet af Andrey Novozhilov, MD, cheflæge på Moscow Buteyko Clinic. Kan købes som e-bog hos Astmacare.dk & ButekoClinic Danmark. Mange drugs, specielt hormoner kan være nyttige eller ligefrem nødvendige for at hjælpe med genoprettelsen af normal vejrtrækning i visse situationer. CP en er den almindelige målestok for den opnåede fremgang og den ønskede dosis. Betyder overånding at livet bliver mindre betydningsfuldt? Et betydningsfuldt liv indebærer blandt mange andre ting evnen til at være realistisk, fraværd af afhængighed, have gode og sunde relationer til og med andre, evnen til at arbejde produktivt, kunne lide fysisk arbejde, opnå visse ønskede mål i livet etc. Lad os for et øjeblik betragte de dimensioner som ikke er nævnt ovenfor: Et meningsfuldt forhold til andre er muligt når personen har et langsigtet ønske om omsorg og en respektfuld holdning over for andre. Han/hun kan tydeligt se: 67

68 sine egne og andres muligheder og begrænsninger, hvem der er hvem hvordan de kan hjælpe andre betydningen af relationer for begge parter dynamikken eller fremtidige retningslinjer i interaktioner At se disse ting klart og tydeligt er mere vanskeligt når der er tale om, at være i en anormal mental stemning. Mennesker der hyperventilerer har tendens til at være mere inkonsistente eller stemningspåvirkelige, vælge de forkerte venner, lægge mærke til forkerte eller ikke eksisterende problemer i deres forhold til andre mennesker, etc. På samme måde er opnåelse af personlige mål, f.eks. i virksomheder og i ansættelser, i det personlige liv og hobbyer, kunst og sport noget der kræver: evnen til at forstå realiteterne på en normal måde og være objektiv når man vurderer sine evner og færdigheder, vækst potentiale og begrænsninger en evne til at arbejde ansvarsfuldt og vedholdende hen imod disse mål dag ind og dag ud, måned efter måned og ofte år efter år samtidig med at være under indflydelse af forskellige indre og ydre dynamiske faktorer og processer. Den negative effekt af konstant overånding påvirker hele den komplekse opnåelse af målet. En objektiv forståelse af den virkelige verden som omfatter ens eget ståsted og kvaliteter er nogle gange meget svær og næsten uopnåelig. Det at vælge den optimale plan for handling og udføre den, bliver problematisk. Hvis man ikke kan se sig selv klart, hvordan kan man så lave en god plan for sig selv? Til sidst giver en inkonsistent mental tilstand (spontan og asymmetrisk ) en selvdisciplin, omhu og vedholdenhed i relation til det daglige arbejde i mange dage, måneder, år der gør dette umuligt eller for vanskeligt. Hvilke problemer i verden ville blive løst hvis vi igen begyndte at trække vejret normalt, lige som vi gjorde engang for lang tid siden? Omkring 1910 brugte ansvarshavende officerer i British Air Force holdvejret testen, til at teste deres piloter. Når piloterne ikke kunne klare testen blev de suspenderet fra tjeneste. Det forventedes, at efter en fuld udånding og en almindelig inhalation, at en pilot skulle kunne holde vejret i mindst 50 sekunder som svarer til en CP på omkring 35 sekunder. 68

69 Militærlæge, oberstløjtnant Martin Flack gennemførte i tusindvis af sådanne målinger. Resultatet af disse studier blev beskrevet i hans artikel Some simple tests og physical efficiency, som blev offentliggjort i et af de mest respekterede medicinske tidsskrifter, The Lancet i Hvad er grunden til at testen var vigtig? De havde fundet ud af, at piloter med kort hold-vejret tid kunne smadre deres fly og slå sig selv ihjel på grund af stress. Da moderne mennesker har en gennemsnits CP på sekunder skal vi så være overraskede over vores præstationer på mange områder lige fra familien til staten? Set ud fra mit synspunkt har de høje andele af personlige konflikter, retssager, skilsmisser, antal børn der vokser op i brudte hjem, mængden af forskellige mentale lidelser, afhængigheder, internationale konflikter og krige og mange andre lignende fænomener og virkninger muligvis kunne reducere 5-10 gange eller mere, muligvis fuldstændig fjernes, hvis alle trak vejret normalt. Helt klart behøver disse påstande mere videnskabelig og klinisk forskning. Mange historikere, religiøse mennesker, politikere, psykologer, filosoffer og humanister har været bekymret over forskelligheden af sociale problemer, som er fremkommet over de sidste 100 år, som bunder i frygt. Frygt, som det bliver erkendt, har været et mareridt for menneskeheden. Det har givet sig udtryk i de destruktive tendenser, som vi finder i forskellige sociale enheder, familier, landsdele, lande, samfund osv. Frygt er et andet af hyperventilationens biprodukter. Bemærk at karakteristika i vejrtrækning hos almindelige mennesker i tidligere tider var bedre end hos overklassen som omfattede politiske, sociale, militære, økonomiske og andre ledere. Det var ofte således, at overklasse mennesker og ledere altid har været påvirket af mindre motion, mere skrivebordsarbejde, anormale ændringer i madvaner, her specielt med hensyn til overspisning, fremstillet og forarbejdet mad, overopvarmning, mere tale og andre aktiviteter og konditioner som bliver betragtet som unaturlige for mennesker. Indflydelsen af disse faktorer på vejrtrækningen vil blive diskuteret i det næste kapitel. Det er mit synspunkt, at normal vejrtrækning og en CP over 60 sekunder skulle være et opnåeligt mål i et sundt samfund, når det drejer sig om at have et arbejde i det private erhvervsliv eller indenfor det offentlige. Dette skulle gælde for alle politikere, sundhedspersonale, sikkerhedspersonale, militæret, sundhedsvæsnet, uddannelsesinstitutioner og andre ledere og direktører såvel som alle andre mennesker. 69

70 References Flack M, Some simple tests of physical efficiency, Lancet 1920; 196: p Gilmour DG, Douglas IH, Aitkenhead AR, Hothersall AP, Horton PW, Ledingham IM, Colon blood flow in the dog: effects of changes in arterial carbon dioxide tension, Cardiovascular Research 1980 Jan; 14(1): p Henderson Y, Production of shock by loss of carbon dioxide, and relief by partial asphyxiation, American Journal of Physiology 1907, 19: p. XIV- XV. Hughes RL, Mathie RT, Fitch W, Campbell D, Liver blood flow and oxygen consumption during hypocapnia and IPPV in the greyhound, Journal of Applied Physiology 1979 Aug; 47(2): p Novozhilov A, Living without asthma: the Buteyko method, 2 nd edition, Mobiwell Verlag, Frildberg, Germany, Okazaki K, Hashimoto K, Okutsu Y, Okumura F, Effect of arterial carbon dioxide tension on regional myocardial tissue oxygen tension in the dog [Article in Japanese], Masui 1991 Nov; 40(11): p Okazaki K, Okutsu Y, Fukunaga A, Effect of carbon dioxide (hypocapnia and hypercapnia) on tissue blood flow and oxygenation of liver, kidneys and skeletal muscle in the dog [Article in Japanese], Masui 1989 Apr, 38 (4): p Rosen SD, King JC, Wilkinson JB, Nixon PG, Is chronic fatigue syndrome synonymous with effort syndrome? Journal of Royal Society of Medicine 1990 Dec; 83(12): p

71 Kapitel 4 Hvad er grunden til at vi trækker vejret så tungt? Introduktion Påvirker en åben mund helbredet? Er fysisk inaktivitet en faktor? Hvad med overspisning? Hvilke ændringer sker der i vores vejrtrækning under søvn? Kan overopvarmning få os til at trække vejret mere? Hvorledes med dårlig holdning og ømme muskler? Trækker vi vejret mere når vi taler? Kan utilstrækkelige næringsmidler have indflydelse på vejrtrækningen? Kan giftige kemikalier og forurening fra luften, vandet, føden og andre kilder føre til hyperventilation? Er der nogle specielle faktorer der gør sig gældende for babyer? Skal vi sætte stress på toppen af denne liste? Hvilke faktorer er rent praktisk mest vigtige? Viser gamle film, at vejrtrækningen i gamle dage var anderledes? 71

72 Introduktion Vestlig forståelse af fysiologisk vejrtrækning blev etableret for omkring 100 år siden. Den typiske koncentration af CO2 i lungerne og det arterielle blod var omkring 5,5 6% med en ventilation af lungerne på omkring 5 6l/min. Den almindelige CP hos normale mennesker lå på sekunder. Nutidens mennesker har en CP på omkring sekunder. Vi ånder mere luft og har en lavere CO2 koncentration. Hvad er grunden til det? Den moderne civilisation og dens materielle værdier har medført forskellige ændringer som påvirker vores vejrtrækning og helbred. Påvirker en åben mund helbredet? Vi kan se, at moderne mennesker ofte har munden åben, når vi sider ned, når vi star op, når vi læser, arbejder, går en tur, dyrker motion osv. Når vi trækker vejret gennem munden reducerer vi CO2 niveauet i lungerne, og derfor i hele kroppen. Hvad er grunden til dette? Når vi trækker vejret med næsen møder luftstrømmen modstand. Vi kan tolerere højere koncentrationer CO2 i lungerne og blodet, da det kræver mere arbejde at ventilere lungerne for at holde det samme CO2 niveau under næsevejrtrækning. Forskellen er særlig stor under fysisk arbejde og træning. Dette mellemliggende luft reservoir hjælper os med at have højere CO2 koncentrationer i lungerne. Sluttelig producerer næsepassagerne nitrogenoxid, NO, en gasart som skal inhaleres i lungerne. No bliver absorberet i blodet for at udvide blodkarrene. Mange hjertepatienter bruger nitroglycerin og andre hjertemedicin produkter som frigiver nitrogenoxid til blodstrømmen. Imidlertid er det ofte sådan, at hjertepatienter er tilbøjelige til trækker vejret gennem munden; derfor mister de deres egen bedste kilde til NO som naturligt bliver produceret i kroppen. På samme måde når næsen bliver tilstoppet. Så åbner mennesker munden for at trække vejret. Dette gør deres problem værre. Næsen kan blive fuldstændig tilstoppet på grund af sammentrækning af små blodkar og reduceret blodtilførsel. Var situationen i relation til mundvejrtrækning anderledes i gamle dage? For at finde ud af historiske ændringer, kan vi se på gamle fotografier og de første film, f.eks. de film, der er mere end 30 år gamle. Var det nor- 72

73 Test dig selv. Hvis du nogen gange har åben mund når du hviler dig, skal du måle din CP når du har haft munden åben i 20 minutter. Sammenlign det tal du kommer til med din CP når du har haft din mund lukket i 20 minutter! Læg mærke til forskellen! malt dengang for mennesker at have åben mund, når de træk vejret? Er fysisk inaktivitet en faktor? Vores primitive forfædre var fysisk aktive i 6 12 timer hver dag. Test dig selv. Nogle dage har du formodentligt flere fysiske aktiviteter end på andre dage. Forsøg om du kan måle din CP umiddelbart før du træner og så igen 30 minutter til 1 time efter du er færdig med din træning. Hvad sker der med vejrtrækningen og din CP? og hvilken indvirkning har det på dine fysiske udfoldelser? Vi er i gennemsnit aktive i 1 2 timer pr. dag og ofte mindre. For lidt fysiske øvelser svækker stofskiftet og ilt transporten, som gradvist giver hyperventilation. Praktiske russiske observationer har afsløret, at hvis et sundt menneske, med en CP på omkring 60 sekunder kun har 1 2 timers daglig fysisk aktivitet, eller endog mindre vil hans/hendes vejrtrækning blive stadig dårligere. CP en kan falde helt ned til sekunder eller mindre. Bemærk at selv under fysisk træning skal vi holde munden lukket. Des- 73

74 værre er det sjældent at møde en person, der motionerer med munden lukket hele tiden. Hvor sunde skal vi være for at træne? Praktiske forsøg udført af sovjetiske og russiske læger har afsløret, at træning ikke er tilrådeligt for mennesker med lav CP, mindre end 20 sekunder. Fysisk træning er heller ikke gavnlig, når mennesker trækker vejret gennem munden mens de træner. I disses tilfælde bliver lageret af CO2 almindeligvis mindre. Vejrtrækning og CP en er værre i flere timer efter sådanne kraftudfoldelser. Når CP en er kritisk lav, som når mennesker er meget syge, bliver fysisk aktivitet farlig. Hvad med overspisning? Test dig selv. Nogle gange spiser vi mere end vi ønsker. F.eks. spiser vi fordi vi er stressede eller deltager i sociale sammenhæng. Mål din CP 2 3 timer efter du har spist et stort måltid og sammenlign det med din normale CP. Du vil se hvorfor det er hårdere at træne når du overspiser. Fordøjelsessystemet er en sofistikeret transportør; mere kompliceret end en hvilken som helst kemisk fabrik. Det har sin egen hjerne, det frister nervesystem, forskellige organer, specielle kemiske sendebude til kommunikation og dusinvis af fordøjelsesenzymer. Når vi er sultne, er systemet klar til at acceptere og forarbejde mad. Det at spise uden at være rigtig sulten resulterer i biokemisk stress for nogle organer og hele systemet som sådan. Ifølge nye undersøgelser spiser over 60% af amerikanske kvinder eller snupper sig en snack når de føler sig stressede. Stress fører som vi ved til gengæld til hyperventilation. Hvilke ændringer sker der med vejrtrækning under søvnen! I løbet af søvn, for hver time der går, bliver vejrtrækningen progressivt dybere og dybere hos de fleste mennesker. Det er enkelt at undersøge ved hjælp af CP en. Jo længere vi sover, jo dybere og tungere trækker vi vejret. Det forklarer, at i slutningen af søvnperioden, mellem kl. 4-6 om 74

75 morgenen, finder det højeste antal hjerteanfald, astmaanfald, blodpropper sted; også ofte andre fatale helbredsproblemer. Det at vågne og ændre kroppens stilling, kan gøre vejrtrækningen en smule bedre. Test dig selv. Hvis du vågner i løbet af natten skal du lægge mærke til din CP når du ligger på forskellige måder. Det er nødvendigt at ligge omkring minutter i samme stilling for at tjekke effekten på din vejrtrækning. Hvilken stilling passer dig bedst? Undersøgelser viser at sove på venstre side eller maven er det bedste for de fleste mennesker. Russiske forsøg har også afsløret, at forskellige sovestillinger har virkning på vejrtrækningen. Det at sove fladt på ryggen er det værste. Det er en af hovedårsagerne til dårligt helbred hos mange moderne mennesker. CO2 tabet om natten er i særdeleshed højt, når mennesker trækker vejret med munden åben, når de sover på ryggen. Kan for høj varme få os til at trække vejret mere? Vores tøj, hjem, kontorer og andre bygninger er ofte for varme. På samme tid skal vores indre kropstemperatur ligge meget tæt på omkring grader, når vi er sunde. Kroppens varme bliver almindeligvis fjernet gennem huden. Hvis det ikke er muligt, er der kun en måde at komme af med ekstra varme på, og det er ved at overånde. Når vejret bliver koldere, klæder vi os varmt på. De fleste mennesker fortsætter med at have overtøjet på under transport, i shopping centre, butikker og andre offentlige arealer og bygninger. Test dig selv. Mål din CP under normale forhold. Ophold dig minutter under varme eller meget varme forhold. Det kan du gøre ved at have for meget tøj på. Check forandringerne ved hjælp fra din CP. Spørgsmål. Når vi har det for varmt føler vi ofte at noget ikke er rigtigt i vores system. For meget varme kan forårsage astma og hjerteanfald, migræne, blodpropper og have andre uønskede virkninger. Hvordan kan for meget varme føre til disse problemer? 75

76 Hvad med dårlig holdning og ømme muskler? Dårlig holdning resulterer i stress og spændinger i forskellige muskler. Spændte muskler ødelægger din naturlige gratie og ynde. Det er en normal respons på hyperventilation. Spændte muskler hjælper dig med at forberede dig på fysisk aktivitet under kamp eller flygt responsen. Mange moderne mennesker har muskelinfiltrationer i områderne omkring nakken, kæberne, skuldrene og brystmusklerne. Det er oftest resultatet af dårlig holdning, specielt når du sidder ned. Hvorfor er en ludende holdning usund? Forestil dig en person med normal vejrtrækning, omkring 60 sekunders CP som starter med at sidde og hænge. Mellemgulvet bliver presset sammen og næsten ude af stand til at bevæge sig. Normal vejrtrækning med mellemgulvet bliver umulig og brystmusklerne bliver involveret i vejrtrækningsprocessen. Normalt er denne brystvejrtrækning væsentlig dybere, normalt omkring en 50 80% end den tidligere vejrtrækning med mellemgulvet, og CP hos et sundt menneske vil højst sandsynlig falde til i hvert fald sekunder. Syge mennesker oplever lignende virkninger. De har dybere vejrtrækning og mindre CP når de hænger, altså sidder uden ret ryg. Normal vejrtrækning kræver, at vi har en ret ryg under alle daglige aktiviteter. Test dig selv. Mål sin CP når du er afslappet og har en god kropsholdning. Tilbring nu minutter i en ubehagelig eller akavet stilling med kronisk spændte muskler. Mål nu igen din nye CP! Ånder vi mere når vi taler? Sunde og raske mennesker ånder dobbelt så meget når de taler, viser vestlige forsøg. Det reducerer deres lager af CO2. Lange samtaler kan derfor føre til svimmelhed, tab af koncentration, emotionel ustabilitet, muskulær spænding, anormal holdning, og andre negative virkninger. 76

77 Når vi tager dybe inhalationer eller taler i et højt toneleje, med høje stemmer eller råber, har stærke følelser, får det hele os til at trække vejret dybere. Spørgsmål. Hvad kan du sige om vejrtrækning, følelserne og holdningen hos disse to kvinder? Er dette billede typisk for moderne tider? Kan underskud af næringsstoffer have indvirkning på vejrtrækningen? På grund af intensiv udnyttelse af landbrugsjorden og forfiningen af fremstillingsmetoder af mad, er vores mad mindre næringsrig end for 100 år siden. Vi får færre essentielle fedtsyrer, omega olier, calcium/ magnesium, fibre, zink, spormineraler og andre essentielle næringsstoffer. Mangel på næringsstoffer er afhængig af vores individuelle make-up, den skaber stress for visse organer, kropsdele og den menneskelige organismes systemer. Denne stress forstærker kronisk hyperventilation. Kan toksiske kemikalier og forurening fra luften, vand, føde og andre kilder føre til hyperventilation? Mange industrielle kemikalier er skadelige for kroppen. F.eks. pesticider, sprøjtemidler, petroleums produkter, konservering, farvestoffer, tungmetaller, og mange andre stoffer kan opsamles i forskellige organer og dele af kroppen. Disse kemikalier stresser immunforsvaret og organerne til bortfjernelse. Biokemisk stress er også en nødstilstand for den menneskelige krop. Denne stress fører også til hyperventilation. Gælder der specielle faktorer for babyer? Før barnet bliver født får fostret al dets blodforsyning fra moderen gennem navlestrengen. Dette omfatter også CO2 og O2. Af denne sammen- 77

78 hæng afhænger fostrets vejrtrækning udelukkende af moderens åndedræt, og hvis hun hyperventilerer, hyperventilerer hendes ufødte barn også. Selve fødslen er et alvorligt chok for babyen. Det er sandsynligt, at en væsentlig del af dette chok er det drastiske fald, omkring 30%, af koncentrationen af CO2 i blodet. Nye miljømæssige betingelser giver stress og gør deres vejrtrækning tung. For at gøre overgangen til den nye luft mere gradvis, brugte de fleste, måske alle primitive folkeslag og nyere kulturer svøbning (stram vikling) af babyer. Dette forebyggede unødvendig dyb brystvejrtrækning og begrænsede deres totale ventilation. Med andre ord, de trak vejret mindre. Moderne vestlig civilisation og vores sundhedssystem har gradvist glemt denne vise kulturelle tradition. Advarsel. Vær opmærksom på at babyer, specielt svøbte, har brug for normal varme udveksling! Overdreven påklædning kan skade deres helbred. Hvordan kan det være? Stofskiftet og varmeudvikling hos børn er op til 3-4 gange mere end den er for voksne. Det er for koldt for dem, hvis deres fødder eller arme er kolde. Et hurtigt tjek med hånden kan tjekke om babyen er varm eller kold. Overopvarmning er en af de førende årsager til dårligt helbred hos moderne babyer og børn. Burde stress være på toppen af denne liste? Alle de tidligere nævnte faktorer fører til kronisk hyperventilering. Kronisk hyperventilation forårsager at hjernen hos det moderne menneske bliver over-ophidset. Som et resultat opfatter mennesker ofte trusler, bliver stressede når der ingen virkelig fare er eller ingen grund til alarm er til stede. Fra at være en sund udfordring bliver stress en anden årsag til hyperventilation. Hos dyr resulterer stress også i hyperventilation sammen med andre elementer af flygt eller kæmp responsen, f.eks. adrenalin sus. Dyr kæmper imidlertid oftest eller flygter sekunder efter udfordringen. De er tvunget til at øve sig, og deres vejrtrækning kommer tilbage til det normale leje hurtigere. På den anden side føler de fleste moderne mennesker sig stressede og anspændte uden senere at være involveret i fysisk aktivitet. Er det fair at hævde, at moderne mennesker oplever mere stress nu end vores primitive forfædre gjorde i fortiden? Mange primitive mennesker oplevede formodentligt hver dag situationer, hvor deres liv var i alvorlig fare. Er der mange mennesker i dag som dagligt står ansigt til ansigt med døden? Meget få gør. Derfor, set ud fra et objektivt synspunkt levede mennesker i fortiden under meget mere stress. Imidlertid kan den ophidsede mentale tilstand hos det moderne menneske gøre deres liv så 78

79 stressende og angstfyldte på grund af overreaktion på almindelige og ikke-truende situationer. Dette er et eksempel på en ond cirkel. Stress sammen med andre faktorer forårsager kronisk hyperventilation. Til gengæld nedsætter kronisk hyperventilation normal forståelse, hvilket resulterer i mere stress. Denne nye stress kan opstå i selv ikkevoldelige situationer. Hvilke faktorer er rent praktisk de mest vigtige? De er individuelle fra person til person og kan varierer over tid for det samme menneske. F.eks. kan en sund ung mand, efter sin eksamen, blive mindre fysisk aktiv. Vejrtrækningen bliver tungere. Efter nogle år tager han gradvis på i vægt. Dette intensiverer yderligere vejrtrækningen og sænker CP en. Senere begynder han at trække vejret gennem munden og at sove på ryggen. Han bliver mere og mere utilpas og føler sig mindre godt tilpas. Her har en kombination af forskellige faktorer gradvist gjort hans vejrtrækning tungere. Fysisk inaktivitet, som mange russiske behandlere mener, er den førende grund til overånding hos det moderne menneske. Det er imidlertid vanskeligt at dyrke sport, når CP en er under sekunder. Mange mennesker kan få størst glæde af at holde deres mund lukket og ikke sove på ryggen. Optimale praktiske skridt, med mindst mulig stress og maksimum fremskridt, er meget individuelle. For de fleste syge mennesker er Buteyko vejrtrækningsøvelser den første og de letteste skridt, som fører til dramatisk forbedring af helbredet. Senere når CP en stiger, vil mennesker blive i stand til at nyde fysisk aktivitet og dyrke sport, som så vil blive den afgørende faktor for fremtidig fremgang. Viser gamle film at vejrtrækningen var anderledes dengang? Læg mærke til følgende forskelle. 1. Mennesker havde deres mund lukket, undtagen når de talte, spiste, drak eller oplevede en stor overraskelse eller dyb respekt. 2. Mennesker sad i timevis i den rette positur mens de læste, talte og arbejdede, hvilket vil sige med ret ryg, skuldrene tilbage og hovedet højt. 79

80 3. Måden vi går på og andre bevægelser med kroppen, som at stå op, bære på ting, samle ting op fra gulvet, bøje sig, danse, etc. blev udført med ret ryg. Muskler der ikke var i brug var afslappede. Vi kan se spontanitet, enkelthed, ubesværet, koordinering og ynde i disse handlinger. 4. Der var ingen, eller kun meget få suk, dybe inhalationer eller udånding, hosten, nysen etc. 5. Vejrtrækningen hos de fleste mennesker var usynlige. 6. Der var ingen dybe inhalationer, inden de begyndte at tale, eller mellem udtryk. 7. Menneskers stemmer var dybere, mere melodiske og rige på indre torakale vibrationer, fordi normal vejrtrækning og højere CO2 værdier udvider luftpassagerne og slapper stemmelæberne af. 80

81 Kapitel 5. Buteyko åndedræts metoden og relaterede spørgsmål Professor Buteyko og hans kollegaers arbejde Klinisk undersøgelse af astmatikere i Glasgow 2003 Klinisk undersøgelse af astmatikere i New Zealand og Australien Russiske og ukrainske undersøgelser af patienter med lever problemer, AIDS, stråleskader, astma i barndommen, voksnes astma og hjertesygdomme Er der nogle kliniske undersøgelser eller studier af hjertepatienter? Hvis jeg tilbageholder min vejrtrækning og trækker vejret mindre, kan jeg så komme til at lide af for lidt iltoptagelse? Jeg har lært, at yogi'er og at andre meget sunde mennesker kan have en dyb vejrtrækning; at dyb vejrtrækning er godt for helbredet. Er det forkert? Kan jeg prøve frivillig hyperventilation for selv at føle hvordan virkningen er? Jeg kan lide at dyrke yoga og svømme. Er det godt for min vejrtrækning og mit helbred? Er der mange aktiviteter og terapier som hjælper mig til at forbedre min vejrtrækning? Kan jeg benytte mig af disse komplementære terapier for at opnå normal vejrtrækning? Brochurer og Buteyko behandleres hjemmesider fortæller sjældent ret meget om vejrtrækningsøvelserne. Er de hemmelige? Er der nogle specielle personlige egenskaber som kan hjælpe mig med at lære metoden? Kan jeg blive sundere ved at praktisere "hold-vejret" vejrtrækning eller forsinket vejrtrækning? Er det nyttigt at praktisere langsom vejrtrækning fordi sunde mennesker har små vejrtrækningsfrekvenser? Hvordan ved jeg at en given behandler er god? 81

82 Hvor hurtigt kan jeg opnå normal vejrtrækning og en CP på 60 sekunder? Hvad er grunden til at professor Buteyko introducerede sine normer for vejrtrækning? Hvordan er det muligt, at nogle mennesker har en høj CP og alligevel er syge og har et dårligt helbred? Hvorledes kan jeg forestille mig ændringerne i reguleringen af min vejrtrækning? Hvor meget tid skal jeg øve mig for at opnå fremskridt i forbindelse med vejrtrækningen? Er der nogle krav til alder? Hvis jeg har opnået et normalt åndedræt og en CP på 60 sekunder skal jeg så øve disse vejrtrækningsøvelser i resten af mit liv? Hjælper Buteyko metoden ved alle sygdomme og helbredsproblemer? 82

83 Professor Buteyko og hans kollegaers arbejde Professor Konstantin Buteyko ( ) var en sovjetisk, russisk medicinsk læge og klinisk fysiolog som helligede sit liv til studiet af respiration. Da han var en student med udmærkelse på First Moscow Medical Institute i de tidlige 1950 ere gjorde han den observation, at alvorligt syge mennesker almindeligvis havde en tung vejrtrækning og at deres vejrtrækning blev tungere jo mere de nærmede sig døden. Du kan besøge ethvert hospital og observere dette simple faktum. CP en hos dødssyge mennesker vil gradvist falde fra 5,4,3,2,1, 0 indtil døden indtræder. I adskillige år i 1960 erne var Dr. Buteyko leder af det respiratoriske laboratorium i Novosibirsk. Der udviklede han et system af vejrtrækningsøvelser og andre hjælpeaktiviteter for at genskabe normal vejrtrækning hos sine patienter. I 1985 anerkendte det sovjetiske sundhedsministerium officielt Buteyko åndedrætsmetoden. Det bliver brugt af familielæger og over åndedrætsbehandlere i Rusland til mere end astmatikere og over mennesker med hjertekarproblemer og mange andre typer patienter. Buteyko åndedrætsmetoden har reddet i tusindvis af liv i Sovjet Unionen; patienter som havde officielle diagnoser som dødssyge. Metoden har adskillige succesrige kliniske forsøg bag sig, England, Australien, New Zealand, Ukraine og USSR. Behandling viser, at normaliseringen af vejrtrækningen for de fleste mennesker betyder at blive fri for sygdom. Det er stadigt uklart, på grund af vores begrænsede viden, hvilke helbredsproblemer der kan behandles og hvilken succesraten er for forskellige helbredstilstande. Lad os i mellemtiden overveje disse undersøgelser mere detaljeret. Kliniske forsøg for astmatikere i Glasgow, 2003 I 2003 offentliggjorde Thorax Medical Journal på verdensbasis en rapport om verdens største kliniske forsøg vedrørende Buteyko åndedrætsmetoden som omfattede 600 voksne med astma. Rapporten stadfæstede The patients involved in this study all experienced significant improvement in asthma with a reduction in symptoms, medication and improvement in quality of life. Man fandt ingen bedring hos placebo og kontrolgrupperne. Det kommer sikkert ikke som nogen stor overraskelse for læseren, at livskvaliteten for alle de der praktiserede Buteyko metoden blev bedre. Med hensyn til medicinering er der to almindelige typer af medicin som 83

84 astmatikere burger; behovsmedicin f.eks. Ventolin og forebyggende medicinering f.eks. cortisol-baserede steroider. Brugen af behovsmedicin faldt omkring 50%, og den forebyggende medicin med omkring 12%. Astmasymptomerne scorede et fald på 50%. Undersøgelsen blev muliggjort på grund af en heroisk indsats af klinisk sygeplejerske og tidligere universitetslektor fra Glasgow, nemlig Jill McGowan fra BIBH, Buteyko Institute of Breathing and Health. Inden forsøget søgte hun finansiel støtte fra adskillige organisationer, fonde og selskaber i England. Efter nogle forfejlede forsøg, solgte hun sit hus for at rejse penge til forsøget. Senere fik hun tildelt Great Scot Award 2001 og Pride of Britain Award 2002 for sine overbevisende resultater af forsøget og hendes mod og engagement. Kliniske forsøg for astmatikere i New Zealand og Australien Det samme år offentliggjorde New Zealand Medical Journal en artikel om resultatet af et andet klinisk forsøg med astmatikere, som blev udført på Gisborne Hospital. Titlen på artiklen forklarer resultaterne Buteyko Breathing Technique for asthma: an effective intervention. Jennifer og Russell Stark, som er Buteyko behandler, underviste gruppen. Undersøgelsen var et blindforsøg, tilfældig og kontrolleret. Efter 6 måneder nedsatte de brugen af inhalerede steroider med 50% og ß2-agonist brugen med 85%. I konklusionen skrev de medicinske fagfolk BBT, Buteyko breathing technique, er en sikker og virkningsfuld teknik til at styre astma på. BBT har klinisk og potentiel farmaologisk-økonomiske fordele, som tilskynder til yderligere forsøg. I 2000 skrev Journal of Asthma om: A clinical trial of the Buteyko Breathing Techniques in asthma as taught by a Video Atten patienter med mild til moderat astma blev undervist i Buteyko åndedrætsmetoden ved hjælp af video og sammenlignet med atten personer i kontrolgruppen. Studiet viste en signifikant forbedring af livskvaliteten og en ligeledes signifikant reduktion af den inhalerede steroid medicin. To år tidligere offentliggjorde Medical Journal of Australia et forsøg: Buteyko breathing techniques in asthma: a blinded randomized controlled trial. Dette forsøg blev udført på Mater Hospital, Brisbane, Australia. Der var 20 patienter med en lang astmahistorie og et væsentligt medicinforbrug. I løbet af 3 måneder havde de nedbragt brugen af bronkieudvidende medicin med 90% og inhalerede steroider med 50%. Scorerne på symptomerne var forbedret med 71%. 84

85 Russiske og Ukrainske forsøg med patienter med lever problemer, AIDS, stråle sygdomme, børneastma, astma som voksen og hjertelidelser. Det sovjetiske sundhedssystem har af politiske og sociale grunde altid været mere centraliserede end de vestlige. Nyskabelser indenfor medicin blev normalt introduceret gennem de sovjetiske myndigheder og sundhedsbureaukratiske procedurer. Nye ideer og medicinalvarer blev ofte testede på hospitaler og forskningsinstitutter, som forsynede højere rangerende autoriteter med rapporter om resultaterne. I Vesten, som vi ved, bliver resultaterne af videnskabelige studier almindeligvis offentliggjort i artikler. Selv om den sovjetiske tilgang var forskellig, var troværdigheden af deres informationer sammenlignelige. Direktører, ledere og projektledere fra respektive organisationer og departementer satte deres signaturer på officielle rapporter om sovjetiske forsøg og deres godkendelse. Disse mennesker var personligt ansvarlige for ægtheden af disse resultater og deres navne og kopier af relevante dokumenter er stadig i arkiverne i Rusland og Ukraine. I 1991, foretog Scientific Research Institute of Epidemiology and Infectious Diseases, opkaldt efter L. V. Gromashevsky in Kiev, Ukraine to kliniske forsøg, hvor de anvendte Buteyko metoden. Et af forsøgene drejede sig om 30 patienter som alle havde diagnosen akut og kronisk hepatitis og skrumpelever. 28 af patienterne havde en bedring af deres symptomer mens 25 viste forbedringer i resultaterne af deres blodtest. Det andet forsøg omfattede 7 patienter med AIDS. Udviklingen af denne sygdom er normalt fulgt af forskellige symptomer og klager vedr. fordøjelsen, immunforsvaret, hjertekar-systemet, åndedrætssystemet, hormoner og andre systemer. De officielle dokumenter fra instituttet giver information om patienternes livskvalitet mht. emotionel stabilitet, irritabilitet, panikanfald, kronisk træthedssyndrom, søvnløshed, fordøjelsesproblemer og nogle andre faktorer. Alle symptomerne blev lettere og havde ingen bivirkninger som følge at vejrtræknings genoptræning. Et år tidligere testede et andet ukrainsk forsøg i Kiev virkningen af Buteyko metoden af 50 patienter med strålesygdom, som disse mennesker havde fået, som et resultat af udslippet af radioaktivitet efter Chernobyl katastrofen. Arbejdet fandt sted i Shevchenko s Central Hospital. Toogfirs procent af patienterne viste en bemærkelsesværdig forbedring i blodanalyserne, hjertekar parametrene (blodtryk, puls etc.) effektivitet i fordøjelsessystemet, reduktion af medicin. Der blev ikke rapporteret nogle sideeffekter som følge af vejrtrækningsøvelserne. 85

86 I 1981 udførte Sechenov s Medical Institute i Moskov et forsøg med 52 alvorligt syge børn i alderen fra tre til femten år med regelmæssige astmaanfald; et anfald om dagen eller mere. Alle havde problemer med at trække vejret gennem næsen, led af hurtigt slående hjerte og brugte bronchodilatorer. I løbet af èn til fem dage var patienterne i stand til at stoppe astmaanfald og hoste, få en fri næse og at forebygge hvæsen, når de brugte metoden. Observationer som løb over et til tre måneder viste betydelige forbedringer på 83%, ophør af kraftige anfald eller en total forsvinden af symptomerne, og nogle forbedringer af de tunge anfald og en betydelig nedbringelse af medicin hos de sidste 17%. Deres gennemsnits CP steg fra 4 til 30 sekunder. Det allerførste pilotprojekt fandt sted i 1968 på Institute of Pulmonology i Leningrad, USSR. Halvtreds patienter havde alvorlige bronkial astma, hyperventilation og hjertekrampe. Alle havde været tungt medicineret over mange år. De fleste havde hormonale defekter og organiske komplikationer. Niogfyrre patienter smed deres medicin ud eller bragte omfanget af medicin betragteligt ned. Udover disse forsøg havde sovjetiske medicinske læger, som praktiserede Buteyko metoden, konferencer hvor de delte deres erfaringer. To af disse møder som blev afholdt i Moskva og Krasnojarsk i 1988 resulterede i at 30 rapporter blev offentliggjort. Antallet af mennesker der var blevet behandlet var ifølge oplysninger fra møderne over Selv om de fleste af dem havde respiratoriske sygdomme, astma, bronkitis, rhinitis etc. og hjertekarproblemer, hypertension, angina pectoris, iskæmi blev i hundredvis behandlet og fik lindring af arthritis, osteoporosis, epilepsi, mavesår, mavekartar, problemer med nyresten, hepatitis, endometriose, hudsygdomme som psoriasis, kontakteksem, og anden hudsygdomme samt andre forhold. Det var typisk, at over 90% af patienterne rapporterede, at deres symptomer var enten til en vis grad forbedret eller betragtelig forbedret. Bogstaveligt talt anerkendte alle de medicinske læger i deres artikler, at de patienter der havde reduceret deres vejrtrækning og derfor havde opnået større CP signifikans, havde forbedret deres helbredstilstand. Ingen af disse forsøg eller rapporter afslørede komplikationer eller bivirkninger som følge af Buteyko åndedrætsmetoden. Dette vidner om professionalisme hos Buteyko underviserne, da der er mange vigtige regler. Var der nogle kliniske forsøg eller studier for hjertepatienter? Der var ingen specielle undersøgelser for hjertepatienter. I løbet af det 86

87 allerførste pilotprojekt i Buteykometoden i 1968 i Leningrad, havde mange patienter, ud af de 50, alvorlige former af hjertelidelser og resultaterne af genoptræning af vejrtrækningsterapien var bemærkelsesværdig. Senere resulterede kliniske forsøg, udført af professor Buteyko og hans kollegaer, i adskillige publikationer vedrørende hjertesygdomme. F.eks. fandt de et lineært forhold mellem niveauet af kolesterol i blodet og CP en hos de personer, som havde tendens til at udvikle aflejringer af kolesterol. Deres fremgangsmåde viste, at ved at normalisere vejrtrækningen skete der en udelukkelse af symptomer, og en normalisering af niveauet af kolesterol i blodet og et normalt blodtryk. Det er imidlertid nødvendigt med flere kliniske undersøgelser og studier for at dokumentere denne virkning og identificere mekanismerne i disse processer. Hvis jeg genoptræner min vejrtrækning og trækker vejret mindre kan jeg så komme til at lide at for lidt iltoptagelse i blodet? De mennesker der kronisk hyperventilerer, som f.eks. har en CP på omkring sekunder bruger kun omkring 10 20% af den inhalerede ilt ved hvile, de øvrige 80 90% bliver udåndet! Mennesker, der anses normale set ud fra et standard medicinske synspunkt, holder kun fast i omring en fjerdedel, 25% af den ilt som de inhalerer. Deres lunger er mere effektive til at udvinde ilt. Disse sunde mennesker som trækker vejret så lidt som 4 l/min. eller mindre kan udvinde op til 30 35% af den ilt de inhalerer. De inhalerer samtidig meget færre giftige dunste, støvpartikler, pollen og andre farlige stoffer. Dette er endnu en grund til at trække vejret mindre. Til slut, som det blev nævnt ovenfor, viste adskillige Vestlige forsøg, at blodtilførslen og iltningen af mange vitale organer er proportional med kroppens CO2 koncentrationer. Vævs hypoxia i vitale organer er normalt et kendetegn på kronisk hyperventilation. Jeg har lært at yogier og meget sunde mennesker har en dyb vejrtrækning og at dyb vejrtrækning er godt for helbredet. Er det forkert? 87

88 Meget sunde mennesker, med over 2 min. CP har et meget langsomt vejrtrækningsmønster, når de hviler. De trækker kun vejret omkring 3 4 gange i minuttet, når de er i hvile og inhalerer op til omkring l luft pr. åndedrag, som f. eks under søvn. Normale mennesker ånder omkring 0,5 0,6 l per åndedrag med en vejrtrækningsfrikvens på omkring 6 9 gange i minuttet. Syge mennesker trækker normalt vejret meget tungere; dvs. de inhalerer op til 1 l pr åndedrag og gør det gange i minuttet eller mere. Både meget raske og syge mennesker har normalt en dyb vejrtrækning til sammenligning med normal vejrtrækningsstandard eller officielle medicinske/fysiologiske standarder. Imidlertid har meget sunde mennesker højere end normalt CO2 koncentrationer mens syge mennesker har lavere CO2 end det normale niveau. Mange undervisere og udøvere fra Vestlige yoga skoler har fremmet ideen om vigtigheden af dyb vejrtrækning. Deres træning fremmer ofte både dyb og hurtig vejrtrækning. Hvis vi skal se på det med CO2 øjne, kan den type vejrtrækning forårsage og faktisk forårsager nedbrydende fysiologiske ændringer. Facts viser, at for at blive sund er det første de fleste mennesker lærer, at trække vejret overfladisk. Kun senere kan du forsøge at udvikle en meget langsom yoga vejrtrækning for at opnå ideel sundhedstilstand. Kan jeg frivilligt prøve at hyperventilere så jeg kan mærke dens virkninger? Russiske Buteyko læger har brugt frivillig hyperventilation i mere end 30 år for at vise patienter de destruktive virkninger af dyb vejrtrækning og symptomerne. Hvis du er i en virkelig god helbredstilstand kan du prøve mange, op til 100, dybe og hurtige vejrtrækninger lige efter hinanden. Lad os have dyb vejrtrækning en sidste gang som nogle 88