The Tombstone Telegraph NUMMER 16

Transkript

1 26. september 2009 The Tombstone Telegraph NUMMER 16 Indhold - Chefens hjørne - Eid-al-Fitr en muslimsk højtid - Mentorområdet S6 - En Brynje til foden

2 Chefens Hjørne af Jan, DETCO hold II VIP besøg, denne gang af Sundhedsministeren. Torsdag den 24. september oplevede vi et afbræk i vores daglige mentor rutiner, da Sundhedsministeren, og fire medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg og generallægen var på besøg. De medbragte et følge af embedsmænd, journalister og fotografer fra de store dagblade. En flok på ikke mindre end 25 personer. Der briefes i klinikkens modtagelse. Besøget startede med en rundvisning på den afghanske klinik på Shorabak, hvor de under medical mentor Smith s kyndige vejledning blev præsenteret for hverdagen på sådan en arbejdsplads. Generallægen og Sundhedsministeren modtages af Detco og den afghanske operationsofficer. Sengestuen aflægges også et besøg. Sundhedsministeren hilser på den danske medical mentor.

3 Senere gik vi til fods til den afghanske spisefacilitet, DFAC en, hvor logistik mentor Lars viste rundt og fortalte om bl.a. køkken, slagteri og brøddepot. Mentor Lars byder velkommen i DFAC en. Ministeren besigtiger dagens ret på afghansk. Som afslutning på besøget kørte vi til FOB Tombstone og vores eget kontor, hvor gæsterne blev budt på frisklavet kaffe, kager, frisk frugt og vand. Her modtog de en briefing med særlig fokus på de sundhedsmæssige udfordringer og opgaver. Gæsterne havde til slut mulighed for at tale med medarbejderne ved OMLT. Der blev også tid til at se fårene i slagtehuset. Sundhedsministeren og folketingsmedlemmerne udtrykte stor tilfredshed med besøget og skrev nogle fine hilsener til os i vores gæstebog. Her er lidt stemningsbilleder fra besøget. Ministeren skriver i OMLT s gæstebog.

4 Eid-al-Fitr af Carsten Eid-al-Fitr i daglig tale lille Eid, er en vigtig religiøs helligdag, som fejres i tusindtal af muslimer verden over. Lille Eid, som markerer afslutningen på fastemåneden ramadanen, starter ifølge den muslimske kalender den 20. september, og festligholdes i tre dage. Dagen markeres med en særlig bøn i moskeen, hvor zakat al Fitr (almisser) indsamlet under ramadanen fordeles til værdigt trængende, inden morgenbønnen starter. Disse donationer består ofte af mad, for at sikre at de fattige også kan deltage i festligholdelse af fastens slutning. Normalt fordeles der denne dag også gaver til kvinder og især til børnene, hvorfor lille Eid ofte sammenlignes med vores jul. Mænd, kvinder og børn siger deres Eid bønner om morgenen. Herefter mødes de med venner og familier omkring bordet, hvor maden udgør et vigtigt emne. Desserten er vigtig del af Eid festlighederne, som de ældre familiemedlemmer gør ekstra ud af at forberede. Her i Afghanistan på garnisonen Shorabak fejres denne helligdag også. Festlighederne begynder allerede ved solopgang, hvor alle soldaterne mødes i garnisonens moske. Her deltager de i morgenbønnen, og går så hver til sit, for at besøge hinanden og drikke chai (sort krydret the sødet med rørsukker). Det danske OMLT hold deltog også i afholdelse af den religiøse festdag, da det mødtes med garnisonens - og brigadens ledelse i hovedkvarteret, hvor vi ønskede Eid Mubarak (tillykke med Eid). Ledelsen takkede for besøget og gaven, og inviterede os med ledelsen rundt på besøg i de forskellige kandakker, hvor de skulle ønske soldaterne Eid Mubarak, som traditionen byder sig. Der ønskes Eid Mubarak til kandakkernes soldater. Vi besøgte forskellige kandakker, hvor soldaterne var meget glade for vores besøg. Soldaterne var nyvaskede, havde til højtiden gjort fin rent og havde flere steder udsmykket deres barakker. Flere af soldaterne havde også pyntet sig selv med henna farvning af hænder og fødder. Anvendelsen af henna som midlertidig udsmykning af huden har en religiøs og kulturel baggrund i disse egne. Henna farvning af personens hud benyttes som regel ved specielle lejligheder som festivaler, mærkedage, bryllupper og som her i forbindelse med Eid. Soldaterne samles efterfølgende rundt omkring i barakkerne, hvor de sidder på gulvet og drikker chai, spiser nødder, pistacie, mandler, kikærter og kager. Det er også her man beder om tilgivelse, hvis man i det forgange år har haft tvister, slagsmål eller uoverensstemmelser kollegaerne imellem. Chai party med nødder ærter og kager.

5 Vi besøgte til sidst garnisonens security kompagni, som bevogter fængslet. Her ville ledelsen også ønske Eid Mubarak til de indsatte. I øjeblikket sad to soldater og to civile afghanere indespærret. Brigadens general viste nåde over garnisonens indespærrede ved at løslade to af sine soldater. Deres straf nu var udstået, og de var frie igen. Den civile, som under afhøringen havde bedyret sin uskyld ved at fastholde, at han var fårehyrde, blev under stor gråd ligeledes løsladt. Pistolen, som man under anholdelsen havde fundet på ham, blev blot brugt til at skræmme vilde dyr bort fra hans fåreflok med, og derfor valgte jeg at løslade ham, sagde brigadegeneralen til den efterfølgende chai sammenkomst. Brigadegeneralen udviser storsind, og belønner ligesom profeten Abraham folk, som angrer og ofrer i forbindelse med Eid højtideligheden. På spørgsmålet om hvorfor den sidste civile fange ikke skulle løslades, sagde generalen han skal sidde lidt endnu, da han har slået en af mine soldater ihjel..! Brigadegeneralen fungerer altså som rettergangs chef på garnisonen, fuldstændig som landsbyens ældste gør i den afghanske landsby, hvilket er i tråd med afghanske kultur. Tvister afgøres på jirga, stammens ældste samles og holder møde, hvor afgørelsen træffes ved konsensus. Den egentlige magt, som består af afgørelsen, rettergangen og straffeudmålingen er altså decentraliseret til de enkelte regioner, og deres øverstbefalende. Efter besøget i fængslet samledes alle danske mentorer sammen med brigaden og garnisonens ledelse til chai, nødder og kage, i garnisonskommandantens kontor. Chai sammenkomst på garnisonskommandantens kontor Om cirka to måneder afholdes så Eid-al-Adha (store Eid) hvor muslimer ofrer et får. Traditionen med at ofre et får, stammer fra profeten Abraham. I dag følger muslimer hans eksempel, da Abraham i koranen lover, at for hvert hår i ulden der ofres, vil du modtage en belønning. Det slagtede får gives til flygtninge og fattige i lokalområdet.

6 Mentor området S6, IT & Kommunikation af Per Der findes computere og netværks baserede løsninger på Shorabak. Lejren er indehaver af et helt nyt IT system, som kan håndtere op til tusind brugere, men i øjeblikket er kun tredive officerer godkendt som brugere af den øverste ledelse i Kabul. Ting tager tid - laaaaang tid her i Afghanistan. Al drift og oprettelse på deres IT net håndteres af et civilt firma, som garnisonen ingen indflydelse har på. På Shorabak er der ansat to meget dygtige civile IT supportere. Unge hvis kendskab til IT, er fuldt på højde med unges viden hjemme i Danmark. Sådanne personer er meget efterspurgte og får efter afghanske forhold en meget højt løn. De unge er tilknyttet S6 området, men kontoret har ingen indflydelse på deres arbejdsdag, idet al koordination indenfor IT styres fra Kabul. Jeg må konstatere, at der ikke er brug for mentorering på IT området, og lægger derfor min indsats indenfor radiokommunikation. Kommunikation er en svær ting Når man sidder på sit kontor hjemme i Danmark, afhænger betydningen af ordet kommunikation af, hvilken funktion man udfører. For eksempel: hvordan kommunikerer vi med hinanden, hvordan bringes budskabet bedst ud, og hvem er ansvarlig for kommunikationen til enhederne. Her i Afghanistan foregår meget kommunikation mellem chefer, vagter og øvrigt personel ved hjælp af radio. Kortbølgesenderen Lejren Shorabak har fået splinternye radiosystemer af amerikanerne, og det er helt fantastiske radioer. For en inkarneret gammel radiotelegrafist er det her, simpelthen det bedste udstyr der findes. På kortbølgeradioen har garnisonen forbindelse til 205 korps i Kandahar, eller rettere sagt burde have forbindelse, for det virker ikke. Efter en gennemgang af forholdsordrerne fra Kabul må jeg konstatere, at de anvender forkerte frekvenser, og antennen vender forkert, så hovedsignalet sendes i den forkerte retning. Jeg konstaterede ligeledes, at kablet bagpå radioen var samlet forkert. Når ledninger samles, sætter man normalt kronemuffer på. Men til radio og TV anvender man specielle samlinger, og her var inderog yderleder snoet sammen, så de lavede en kortslutning. Derfor havde deres radiokommunikation aldrig virket. Jeg fik efter en del forhandling S6 mentoren i 205 korps i Kandahar til at skifte til frekvenser, som er beregnet til korte afstande. Samtidig vil jeg gerne have krypto enheden aktiveret, så andre ikke kan lytte med på frekvenserne. Efter at 205 korps nu har indlagt de nye frekvenser, og fået en antenne sat op der peger i vores retning, har radiokommunikationen på kortbølgesenderen virket upåklageligt. Radioen bliver kontrolleret hver time døgnet rundt og har ikke svigtet på noget tidspunkt. En stolt kommunikations befalingsmand med sin kortbølge radio

7 Støj i æteren. Alle vigtige officerer (og dem er der rigtig mange af her i lejren) har udleveret en bærbar radio, som virker op til tusind meter. De virker fortrinligt, men det er næsten umuligt at følge med i kommunikationen, for hvis halvtreds mand snakker i radio samtidigt, så kan de ikke forstå hvad modparten siger. Derfor beder de om gentagelser, og det lyder nærmest, som hvis man tager et langt bræt og trykker samtlige tangenter ned på et el-orgel og starter rytmeboksen samtidigt. De mangler alle radiouddannelse og radio disciplin. Jeg har drøftet med majoren, at man kunne opdele frekvenserne i netværk, så man får mindre trafik samt en uddannelse af alle brugere, så der kommer lidt disciplin på nettene. En undervisning i hvordan en radio virker og hvordan den skal behandles (eller rettere hvad man ikke må gøre) vil sikkert minimere brækkede antenner og ødelagte displays. Shorabak har tildelt 170 håndholdte radioer, lige knap halvfjerds af dem står i papkasser, og skal sendes til Kandahar for at blive repareret. Skrottede antenner får renæssance. Hvis man skal mentorere og træne soldater er det nødvendigt, at man har det udstyr der skal til og at det virker. Så jeg tog et smut over på Camp Bastion og fik indyndet mig hos elektronikfolkene. Jeg fik lov at se på alt deres skrot. Der er mange danske køretøjer, der er blevet skrottet i de år vi har været hernede, og jeg har fundet en masse antennebeslag til bil montage. Dem fik vi klippet over og savet en masse antenner til i længde så de passer til de frekvenser ANA radioerne anvender. Indenfor en uge, fik jeg monteret radioer i fire vagttårne. Jeg fik ligeledes monteret antenner på taget af deres vagtbygning (der er en fantastisk god forbindelse til stel, da taget er lavet af stålplader), der er lynafledere, som er koblet til effektiv jord så antennen kan ikke få bedre forhold. Jeg fik lavet antennekabler, monteret stik på og afprøvet dem og nu kører hele lejren med kun 0.3 watt, så uvedkommende ikke kan lytte med ude i området. Jeg har ligeledes monteret radio i et køretøj med en danske antenne, og den er de meget begejstrede for. Jeg har desuden fundet fire radioer mere i depotet, så nu kan de patruljerende køretøjer også få en radio monteret. Patruljerne kan nu være trygge når de kører ud, da de kan kommunikere med lejren. Jeg har under hele processen arbejdet med S6, som virkelig har taget i mod min mentorering. Han kunne se og høre hver gang jeg havde fået en radio til at virke. Han forstod desuden sammenhængen mellem korrekt anvendelse og procedurer. Efter den anden installation fik de selv lov til at lave tingene, og jeg må med respekt sige, at de er dygtige håndværkere. Det var en stor fornøjelse at følge dem, og se deres glæde og begejstring hver gang de fik en radioforbindelse til at virke.

8 En brynje til foden af Lars Afdelingen Department of Public Work (DPW), som udfører arbejde på Shorabak, ligger under facility engineer mentor området. I DPW er der ansat civile afghanere, og da der ikke udleveres arbejdstøj til disse mennesker, har den foregående facility engineer mentor Alex Andersen, kontaktet danske firmaer og fået sponsoreret arbejdsbeklædning. En del af disse sponsorater er nu ankommet, og fra firmaet Brynje kom der sikkerhedssko til de afghanske fødder. Sikkerhedsskoene er hårdt tiltrængte hernede, da de fleste i afdelingen ikke ejer arbejdsdueligt fodtøj. Mange af arbejderne laver grave- og murerarbejder iført sanddaler, gummisko eller gamle aflagte militærstøvler. Så der var ikke noget at sige til, at der var julelys i de ansattes øjne, da skoene blev udleveret. Udleveringen foregik i selve DPW bygningen, hvor medarbejderne enkeltvis blev kaldt frem, for at modtage gaverne fra Danmark. Nu har fødder det bedst med at skoen passer, og det forhold gælder også her i Afghanistan. Men hernede betyder det meget ikke at være mindre end andre, så da skostørrelserne skulle udvælges, brugte alle lige pludselig størrelse 43 i sko. Det var for øvrigt ligegyldig om personen var 185 cm eller 155 cm høj. Efter lidt mentorering på dette område kom de fleste stille og roligt frem, for at få skoene byttet til et par i passende størrelse. Under udleveringen kom flere af arbejderne hjem, efter afsluttet arbejde på Shorabak. Efter dagens arbejde var de godt svedige, men de skulle da også have sko udleveret. Da de tog deres fodtøj af for at prøve de nye sko, bredte der sig stille og roligt, en let kvalmende luft inde i rummet, på trods af at dørene stod åbne. DPW medarbejdere med deres nye sko fra Brynje Preventive Maintenance inspektøren takkede mange gange på Afghanistans og garnisonens vegne for gaven fra firmaet Brynje, som ved deres donation formår at skabe glæde, velvilje samt en tro på en bedre fremtid i Afghanistan. Det var en flok glade og velmotiverede medarbejdere i DPW, der var klar til at tage fat i de kommende opgaver indenfor infrastrukturområdet. Der skal herfra lyde en tak stor til firmaet Brynje hjemme i Danmark.