Kvalitetsrapport Skovboskolen. Foto: Kim Rasmussen
|
|
- Sebastian Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport 2007 Skovboskolen Foto: Kim Rasmussen
2 Indhold: 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Rammebetingelser Pædagogiske processer Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Elevernes inddragelse af undervisningens tilrettelæggelse Skole/hjemsamarbejdet Den specialpædagogiske bistand Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Samarbejdet mellem skole og SFO Særlige indsatsområder og aktuelle projekter Resultater Det har vi lagt vægt på: Det er forvaltningen, der i denne kvalitetsrapport har vurderet skolen. Udgangspunktet for vurderingen er Køge Kommunes vision for skolevæsenet: Køge Kommune ønsker et skolevæsen, der er rummeligt, inkluderende og kendetegnet ved et stærkt fagligt fokus. Sagt med andre ord: Kvalitet betyder for os, at alle børn får mulighed for at lære alt det, deres evner rækker til, og at færrest muligt ekskluderes fra den almene undervisning. Vi vil se på følgende temaer: 1. Det faglige niveau 2. Skolens evalueringskultur 3. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 4. Skole/hjemsamarbejdet 5. Den specialpædagogiske bistand 6. Dansk som andetsprog 7. Samarbejdet mellem skole og SFO 8. Det kommunale indsatsområde Inklusion og rummelighed Vi fokuserer på processerne Forvaltningens vurdering af skolen vil i år primært basere sig på beskrivelsen af de pædagogiske processer. Det er skolen, der i sin selvevaluering for 2007 har beskrevet de pædagogiske processer. Selvevalueringen er efterfølgende blevet drøftet med forvaltningen ved de årlige tilsynsbesøg. Kvalitetsrapportens talmæssige del rammebetingelserne skal udvikles mere for at kunne udgøre et mere sikkert grundlag i vurderingen af det faglige niveau. 2
3 1. Indledning Ligesom de øvrige skoler i kommunen har Skovboskolen udarbejdet en selvevaluering for skoleåret 2006/07. Evalueringsresultatet har haft sin baggrund i den faglige spændvidde på skolen, og samtidig er skolens styrker samt de steder, hvor der er behov for forbedringer, angivet. De temaer, som er nævnt, og hvor vi har beskrevet, hvad der karakteriserer Skovboskolen på netop dette felt, har som hovedregel været behandlet på lærermøder, pædagogisk råd og endelig i skolebestyrelsen. På skolens hjemmeside vil man i mange tilfælde kunne se en uddybning af de områder, som er nævnt i rapporten. Herfra vil alle med interesse for skolen have mulighed for at orientere sig omkring principper og vedtægter for skolen. I alt er syv temaer berørt i skolens selvevaluering. I kombination med skolens hjemmeside, giver beskrivelsen et fint indblik i, hvilke indsatsområder og udviklingstiltag, der rører sig på Skovboskolen. Herunder også samarbejdet med skolens SFO, som er højt prioriteret. 3
4 2. Sammenfattende helhedsvurdering Det faglige niveau Resultaterne fra afgangsprøverne er på samme måde omkring landsgennemsnittet, dog lidt under. 1 De lokale læseprøver viser i 1. klasse et bedre resultat end både Køge Kommunes gennemsnit og landsnormen. I 2. klasse er resultatet der imod ringere end både Køge- og landsgennemsnittet. I 4. klasse er resultatet klart bedre end både Køges gennemsnit og landsgennemsnittet. Liniefagsdækningen er rigtig god. Det er faktisk kun faget natur/teknik, der markerer sig med svag dækning. Faget engelsk er dog også under 50% dækket. Skolen har et mindre hængeparti her, men markerer sig ellers flot med hele tre læsevejledere. Sammenfattende er det forvaltningens vurdering, at skolens faglige profil er tilfredsstillende. Skolens evalueringskultur Skovboskolens mål er, at evalueringen skal bruges som et redskab til at støtte eleven i at nå fastsatte mål, samt bruges som inspiration og videndeling. Skolen har ikke én bestemt måde at gribe evalueringen an på - det er op til den enkelte lærer. En meget væsentlig del af evalueringen udgøres af diverse tests. Særligt inden for læseområdet, hvor skolen anvender et særligt læseudviklingsskema, som giver læreren præcise informationer om elevens læsefærdigheder. Forvaltningen vurderer, at der er brug for en større ledelsesmæssig opmærksomhed på området. Det er aftalt, at skolen udarbejder en handleplan vedrørende evalueringsredskabet kvalitetsstjernen. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolens mål omkring elevinddragelsen dækker primært over begreberne medansvar og medindflydelse. På den baggrund har skolen en række eksempler på forskellige konkrete situationer, hvor denne indflydelse har været gældende. Forvaltningen vurderer, at skolen med fordel kan arbejde med elevinddragelsen direkte i forhold til lærerens planlægning af undervisningen. Herved skabes mulighed for, at den enkelte elevs læringsstil kan komme i anvendelse, især i forbindelse med indlæringen af nyt stof. Forvaltningen forventer et initiativ på dette område fra skolens side. Skole-/hjemsamarbejdet Samarbejdet har til formål at alle børn får en god, tryg og udbytterig skolegang. Det er samtidig et mål, at ledelse og medarbejdere tager initiativ til at videreudvikle samarbejdet mellem skole og hjem. På nuværende tidspunkt er status, at der afholdes to årlige skole-hjemsamtaler i hver klasse. Skolen har udarbejdet en række principper, som beskriver skolens forventninger til ledelse og medarbejdere, men også forældrene. Principperne handler blandt andet om forældrenes ansvar for børnenes skoleparathed, og omfatter også tilkendegivelser omkring sundhed og engagement. Forvaltningen vurderer, at det er en god ting, at skolen formulerer en række krav til elever og forældre. Dog skal det samtidig sikres, at disse krav også giver mulighed for dialog mellem skole og hjem. Den specialpædagogiske bistand Målet er, at specialundervisningen skal hjælpe og forbedre standpunkterne hos de svage elever. Skolen har valgt at prioritere specialundervisningen højt. Der har i den forbindelse været en intern debat på skolen om måden, hvorpå man organiserer denne undervisning på. Debatten har fra ledelsens side handlet om at sikre, at skolen arbejder i overensstemmelse med Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning, hvilket indebærer, at elever som hovedregel skal bevare tilhørsforholdet til klassen, og derfor ikke må tages ud af den almindelige undervisning 1 Oplysninger om de nationale tests er udeladt i denne version af kvalitetsrapporten, da de er fortrolige. Forvaltningen har i sin helhedsvurdering forholdt sig til resultaterne af de nationale tests. 4
5 for at gå til specialundervisning. Skoleledelsens udmelding er, at specialundervisningen bør gives forebyggende, gennem holddannelse i klassen. Forvaltningen vurderer, at skolens samlede personale har brug for, at disse forhold drøftes indgående med henblik på en nyordning, som alle skolens medarbejdere forstår og accepterer. Dansk som andetsprog Skolens mål er at give tosprogede elever mulighed for at tilegne sig så meget sprog og viden, at de kan deltage i den daglige undervisning på lige fod med andre elever. Skolen har en modtageklasse til at varetage undervisningen af nytilkomne tosprogede elever. Skolens giver udtryk for, at det er vanskeligt at sikre undervisning til alle tosprogede elever i dansk som andetsprog. På den baggrund vurderer forvaltningen, at skolen vil kunne profitere af det fælles initiativ omkring tosprogsundervisningen, som forvaltningen vil igangsætte i skolevæsenet bredt. Men skolen har stadig og uanset vanskelighederne - en helt generel forpligtelse til at give alle tosprogede elever undervisning i dansk som andetsprog. Samarbejdet mellem skole og SFO Målet er at skabe en meningsfuld sammenhæng mellem skole og SFO. Det daglige samarbejde handler om fælles lokaler i indskolingen, møder i pædagogisk råd, og teammøder i indskolingen. Der er en pædagog tilknyttet børnehaveklasen. Skovboskolen lægger vægt på, at det pædagogiske personale så vidt muligt er faguddannet. Dette understøttes bl.a. ved at skolen tilkøber pædagoger til at varetage specifikke opgaver i skolen. Pædagogerne indgår i samarbejdet med deres særlige kompetencer, d.v.s. at de indgår i forhold til børn med sociale vanskeligheder, og de kan derved medvirke til at udvide skolens rummelighed. Skolen giver udtryk for, at der er visse praktiske vanskeligheder omkring fælles mødetid til samarbejdsmøder. Forvaltningen vurderer, at dette forhold bør analyseres og løses ved en ledelsesmæssig indsats, i samarbejde med personalet. Det kommunale indsatsområde Inklusion og rummelighed Skolen har ikke tydeligt meldt ud, hvordan den ser skolens opgaver i forhold til hele dette område. Men det fremgår, at skolens ledelse lægger vægt på, at alle medarbejdere præcis ved, hvad det indebærer at være rummelig og inkluderende. I praksis er der afsat timer til holddannelse, ligesom AKT-medarbejderen også indgår i de tilfælde, hvor en elev ikke kan nås gennem de sædvanlige foranstaltninger på skolen. Forvaltningen vurderer, at der på skolen er behov for en mere dybtgående debat og afklaring på området. Medarbejderne skal inddrages i en fælles forståelse af både etik og pædagogik i sammenhængen. Derefter bør der lægges en tydelig strategi, der sikrer en ændret praksis. Det handler meget om videreuddannelse. Skolens ledelse har en stor opgave her. Handleforslag Efter en dialog mellem skolen og forvaltningen foreslås en indsats på følgende områder: 1. Handleplan vedr. kvalitetsstjernen. 2. Handleplan vedr. gode historier der skal videregives og fremhæves; lokal videndeling. Handleplanerne kan indgå i skolens virksomhedsplan. 5
6 3. Rammebetingelser Klassetrin og elever Skovboskolen udbyder klassetrin Der er 2 spor på hvert klassetrin, dog 3 spor på 0., 3. og 5. klassetrin Skolen har i alt 540 elever Nøgletal 2006/07 Antal elever 540 Heraf tosprogede 34 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 34 Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 23 Antal elever pr. klasse i gennemsnit 20,8 Antal elever pr. lærer (inkl. bh-klasse) 12,0 Antal elever pr. lærer (ekskl. bh-klasse) 11,2 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,7 Gennemsnitlige udgifter pr. elev i 2006 i kr Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 2006 i kr Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 40% Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 8,4 Andel af planlagte timer, der bliver gennemført Antal timer (gns.) pr. lærer anvendt til uddannelse og kompetenceudvikling i.o i.o Kilde: Tallene ovenfor er baseret på skolens indberetning til Undervisningsministeriet d. 5. september Skolen har efterfølgende sagt god for tallene og suppeleret med oplysninger om antal elever i SFO og antal tosprogede. Klassekvotient pr. 5. sept Andel elever i SFO 30,0 25,0 20,0 15, % 100% 80% 60% 93% 100% 80% 88% 84% 48% 42% 44% 10,0 40% 5,0 20% 0, %
7 Planlagte timer Kl Kl Kl. Humanistiske fag Naturfag Musisk kreative fag Klassens tid I Planlagte timer Minimumstimetal Planlagte timer Minimumstimetal Planlagte timer Minimumstimetal Kilde: Skolens indberetning til undervisningsministeriet 5. september. alt Linjefagsdækning i udvalgte fag Linjefagsdækning betyder andelen af klasser, der undervises i det pågældende fag af en lærer med linjefag i faget eller tilsvarende kompetencer. Bemærk, at tallene ikke er direkte sammenlignelige skolerne imellem. Linjefagsdækning Andel klasser der undervises af lærere m. linjefags- eller tilsv. uddannelse Fysik/kemi Biologi Geografi 50% 50% 100% 50% 50% Natur/teknik Mat. på beg. trin Mat. på mellemtrinnet 7% 21% 43% 86% 29% 0% Mat. på sluttrin Engelsk Dansk 44% 59% 100% 6% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Linjefag Kompetencer svarende til linjefag Andet Kilde: Køge Kommunes linjefagsundersøgelse januar Vær opmærksom på, at det kan være problematisk at sammenligne de enkelte skoler. Øvrige oplysninger om lærernes uddannelse 2006/07 Linjefagsdækning, undervisning af børn med særlige behov 75% Linjefagsdækning, dansk som andetsprog 67% Antal AKT-vejledere i januar (1) Antal læsevejledere i januar Antal praktiklærere i januar Kilde: Køge Kommunes linjefagsundersøgelse januar Tal i parentes betyder, at der er personer under uddannelse. 7
8 4. Pædagogiske processer Sådan har vi beskrevet de pædagogiske processer Alle skoler i Køge Kommune har i 2007 lavet en selvevaluering. Skolerne har beskrevet mål og rammer, den pædagogiske praksis og deres overvejelser om fremtidige udviklingsmuligheder i et selvevalueringsnotat. Dette notat har dannet grundlag for en drøftelse mellem skoleledelsen og forvaltningen på det årlige tilsynsbesøg. Skolernes selvevalueringsnotat indgår her i kvalitetsrapporten som skolens beskrivelse af de pædagogiske processer. Alle skolers selvevalueringsnotater har samme struktur. Alle skoler har forholdt sig til de samme spørgsmål indenfor 7 temaer: 1. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 2. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3. Skole/hjemsamarbejdet 4. Den specialpædagogiske bistand 5. Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog 6. Samarbejdet mellem skole og SFO 7. Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter 8
9 4.1. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Mål og rammer for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Skovboskolens mål for evaluering har til formål at afgøre om elevernes udbytte af undervisningen lever op til folkeskolens fælles mål/slutmål. Evalueringerne skal være med til at udvikle tankerne bag den daglige individuelle indsats samt fælles den undervisning. Evalueringen skal bruges som et redskab til at støtte eleven i at nå fastsatte/aftalte mål. Den skal bruges som inspiration/videnudvikling og videndeling i teamet, samt skabe ideer til bedre måder at gøre tingene på. Hvad karakteriserer den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Den løbende evaluering af elevernes udbytte i den daglige undervisning gribes forskelligt an afhængigt af elevgruppen. Hermed tilgodeses kravet om undervisningsdifferentiering. Ligeledes har fag, alderstrin, lærer samt afdeling betydning for, hvordan evalueringen finder sted. Den løbende evaluering tager bl.a. udgangspunkt i trinmålene, som beskriver, hvad undervisningen skal lede frem mod og hvilke færdigheder og kundskaber, der skal være tilegnet i de enkelte fag. Som dokumentation for den faglige og sociale udvikling indgår: KTI- test (Kontrolleret tegne- og iagttagelsestest) i børnehaveklassen Læsetest klassetrin. I forbindelse med læsetesten anvendes der et læseudviklingsskema (LUS), hvilket blev indført i foråret LUS er et bedømmelsesværktøj, der tager udgangspunkt i elevernes faglige niveau i forhold til læsning. Målet med LUS er, at den enkelte lærer gennem LUS (læseudviklingsskemaet) kan beskrive den enkelte elevs læseudvikling og læsefærdigheder, og på den baggrund støtte eleven i den fortsatte læseudvikling, Samtidig kan materialet bruges som afsæt for planlægning af læseundervisningen. Ved den årlige klassekonference, hvor testlærer, dansklærer og skoleledelsen mødes, skal der foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs læsefærdighed og udgangspunkt i LUS. Nationale test. Elevsamtaler (Der gives særskilt tid til dette.) Elevsamtalerne omfatter alle klassetrin. Individuelle test i matematik og dansk På mellemtrinnet og i udskolingen er arbejdet i klasserne meget præget af projektarbejde herunder foredrag og fremlæggelser med efterfølgende evaluering og debat. Logbog portefolie. karakterer. Elevplaner herunder brug af E-planer. Skole-hjem samtaler Der planlægges evalueringsmetoder enten på klassetrinnet eller i fagudvalget. I disse fora planlægges evalueringsformer for faget på de enkelte klassetrin. Hvordan forestiller vi os, at praksis kan udvikles fremover: En årgang anvender kvalitetsstjernen til at få et fagligt overblik, og til at strukturere et samarbejde samt lave en kvalificeret evaluering. Denne praksis ses gerne udviklet til at omfatte flere klassetrin. En årgang i dansk har i indeværende skoleår besluttet at evaluere på følgende måde: For hvert undervisningsforløb laves der en målsætning for forløbet. Målsætningen, hentes i Fælles Mål for klassetrinnet. Eleverne bliver gjort bekendt med målsætningen, som gennemgås med eleverne og hænges på en planche i klassen. Sammen med målsætningen er der også sat mål for, hvad der skal lægges i elevens portefolie. Når 9
10 forløbet er afviklet, laves der enten en mundtlig eller en skriftlig gennemgang af målsætningen. Undervejs i forløbet skriver eleverne en ugentlig logbog, hvori de redegør for, hvordan det går for dem med klassen og egen målsætning. Læreren læser logbog og taler med eleven om indholdet. Også et eksempel på praksis, der ønskes udviklet. Herudover videndeling i de enkelte teams. Underretning af elever og forældre om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen 10
11 4.2. Elevernes inddragelse af undervisningens tilrettelæggelse Mål og rammer for elevernes inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen: Det er Skovboskolens mål, at eleverne igennem hele skoleforløbet oplever medansvar og medindflydelse i forhold til det niveau og det udviklingstrin, de befinder sig på. Det være sig i undervisningen, fritidsaktiviteterne og de generelle forhold omkring skolen. På skolen arbejder vi med de forskellige læringsstile. Som styrelsesvedtægten foreskriver, har skolen nedsat et elevråd. Elevrådet fungerer bl.a. som formidlingsorgan til skolens øvrige elever om den indflydelse de har via elevrådet, og om den proces, der foregår i elevrådet. Elevrådsarbejde, klub- og børnemøder er vigtige elementer i udviklingen af elevernes forståelse af den demokratiske tankegang og skal derfor respekteres og tages alvorligt. Børnene skal inddrages på deres egne præmisser i et miljø, hvor de føler sig trygge ved at give udtryk for deres ønsker og synspunkter. Rammen er dialog mellem lærer og elev. Eksempler på god praksis i elevinddragelsen: 10. klasse: I efteråret skulle eleverne vælge årets studietur-destination. Eleverne valgte i første omgang mellem fem forskellige forslag. Eleverne blev afkrævet grundig, moden og meningsfuld argumentation, når de enkelte destinationer skulle frem i lyset. Én blandt de fem destinationer blev valgt og efterfølgende lavede eleverne et projekt om landet og byen, der skulle besøges. Lige inden afrejse fik eleverne en quiz om destinationen, hvor vinderen fik en mindre præmie. Indskolingen: En lærer i kristendom fortæller: En elev berettede mandag morgen i første lektion, at familiens kanin var død i weekenden. Dette skabte forundring og spørgsmål i klassen. Denne situation fordrede et rum, hvor der kunne tales om følelser, at være ked af det, glad, gøre dumme ting, tilgivelse o.s.v. Mellemtrin: Et fælles overordnet emne kan eksempelvis være Kærlighed Eleverne finder selv tekster, billeder, reklamer, videoklip m. v. Der aftales en bestemt dag, hvor alle eleverne fremviser, hvad de ligger inde med. Hermed skabes der rum for videndeling og samtidig muligheden for at anvende materialer valgt af eleverne i undervisningsøjemed. Hvordan vurderer vi, at arbejdet med at inddrage eleverne kan udvikle: Arbejdet i skolens afdelings- og årgangsteam som den enkelte lærer er medlem af, danner en fælles referenceramme, som det er muligt at agere ud fra. Her bør den enkelte lærer være i stand til at videndele ud fra egne gode erfaringer omkring elevernes inddragelse i undervisningen. Det er vores opgave som skoleledelse, at den gode historie fremmes og her vise respekt og anerkendelse, når vi har været vidne til et godt forløb. Samtidig skal der ses på den enkelte lærers kompetencer og evner til at inddrage andre i sine erfaringer. Her kan ledelsens deltagelse i teammøder fremme og stimulere en sådan udvikling. 11
12 4.3. Skole/hjemsamarbejdet Mål og rammer for skole/hjemsamarbejdet: Formålet med skole/hjemsamarbejdet er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og forældre til gavn for den fælles interesse: At alle børn får en god, tryg og udbytterig skolegang. Det er ligeledes Skovboskolens mål, at ledelse og medarbejdere tager initiativ til en videreudvikling af et professionelt samarbejde mellem skolen og hjemmet. Der bliver årligt afholdt to skole/hjemsamtaler på de enkelte klassetrin. At skolebestyrelsen er medinddraget i arbejdet omkring skole/hjemsamarbejdet. Hvad karakteriserer den nuværende praksis: Kendetegnet for holdningen til skole-/hjem- samarbejdet skal være: en åben, positiv og tillidsfuld atmosfære at lærere, pædagoger og forældre indgår som ligeværdige parter og udviser gensidig respekt at forældre såvel som skolens personale er bevidste om deres respektive betydning for skole-hjem-samarbejdet. Vi er os bevidste om, at skole/hjem-samarbejdet er vigtigt i hele skoleforløbet, men især ved start i børnehaveklassen og i 1. klasse Princippet for skole-/hjem samarbejdet stiller ikke alene krav og forventninger til skolen og skolens personale, men også til forældrene. Forældrene bliver ved skolestart orienteret omkring følgende: at barnet bør møde mæt og udsovet i skole at barnet har mad og drikke med i skole at barnet har sine skoleting med og er forberedt at følge med og engagere sig i barnets skolegang at reagere konstruktivt på lærernes evaluering af eleven Sådan indgår elevplanen i skole/hjemsamarbejdet i 2006/07: Elevplanen, der i dette skoleår udfærdiges som e-planer, skal være udarbejdet senest d. 16. maj og efterfølgende være tilgængelig i skoleintra. Her ligger nu samtlige elevplaner, og det skaber for ledelsen et godt overblik over den enkelte klasse frem for, at vi får elevplanerne udleveret i papirform af den enkelte lærer. Der er på lærermøder gentagne gange opfordret til, at elevplanerne blev udleveret inden den sidste skole/hjem-samtale. Rent praktisk har det ikke kunnet lade sig gøre hele vejen igennem, idet vi først på et sent tidspunkt vidste, hvordan elevplanerne skulle gribes an. Langt hen ad vejen er det dog lykkedes. Forældrene er gennem vores skoleblad Kontakten flere gange blevet orienteret omkring arbejdet med elevplaner og holdningen har gennemgående været positiv. Ved skole/hjem samtalerne i indskolingen deltager SFO, og bliver i den forbindelse medinddraget i arbejdet omkring elevplaner. Sådan forestiller vi os, at elevplanen fremover skal indgå i skole/hjemsamarbejdet: Elevplanen skal indgå som en fast bestanddel af skole/hjemsamarbejdet for at dokumentere elevernes udvikling og læring. E-planerne er på sigt ikke et ideelt værktøj til dette, og Køge modellen vil fra næste skoleår skoleår skulle anvendes på Skovboskolen. Vi har på skolen gennem to omgange på lærermøder givet kursus i anvendelse af Køge modellen, og den findes på skoleintra. Vi har ligeledes fra skolens side stillet i udsigt, at den skal bruges aktivt fra næste skoleår, og at den skal danne baggrund for skole/hjem-samtalen. 12
13 4.4. Den specialpædagogiske bistand Mål og rammer for den specialpædagogiske bistand: Målet med specialundervisningen er at hjælpe til og fremme bedre standpunkter hos de svage elever. Hvis det antages, at en elev har særlige undervisningsbehov, som ikke kan opfyldes indenfor rammerne af den almindelige undervisning, eller hvis elevens skolesituation i øvrigt giver anledning til alvorlig bekymring, indstilles eleven til specialundervisning. På Skovboskolen har vi valgt at prioritere specialundervisningen højt. Dette har i øvrigt været kendetegnende for skolen gennem mange år. Til hele skoleforløbet er der til næste skoleår afsat 50 timer til specialundervisning og testtimer. Der er afsat et pænt timetal til dækning af henholdsvis specialundervisning og holdtimer. Sådan indgår holddannelse i den specialpædagogiske bistand: Holdtimerne giver mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af specialundervisningen, idet disse timer kan bruges som et supplement til den eksisterende undervisning. Særligt i indskolingen bliver holdtimerne anvendt konstruktivt og som en naturlig del af specialundervisningen, idet der er et tæt samarbejde mellem de lærere, der varetager specialundervisningen og holddannelsestimerne. Et eksempel på, hvordan skolen inddrager SFO i den specialpædagogiske bistand: SFO deltager ved vores møder i PSP-forum (Psykologisk-Socialt- og Pædagogisk forum). I PSP-forum behandles naturligvis kun sager, hvor der efter indstilling fra klasselærer, forældre og psykolog er iværksat specialpædagogisk bistand. Møderne fungerer som udredningsmøder, hvor en handleplan omkring eleven, etableres. Her deltager skolepsykolog, specialundervisningskoordinatoren, klasselærer, SFO-leder samt skoleleder. Her ses skoleforløbet som en helhed, hvor SFO-delen er en vigtig og givtig bidragyder. I vores AKT-funktion er der tilknyttet en fast pædagog. (Sølvmineprojektet). Til næste skoleår er dette ligeledes indtænkt ved AKT-timer. I en af vores 4. klasser har vi en elev med store sociale problemer. Også her bliver en pædagog fra SFO anvendt som fast støtte på eleven efter samråd med forældre. Overvejelser om, hvordan den specialpædagogiske bistand kan udvikles: I henhold til Styrelsesvedtægten skal skolen selv tilrettelægge specialundervisningen, og at alle muligheder skal være afprøvet forinden herunder optimal udnyttelse af holddannelsestimerne. Derfor forsøger vi at være endnu mere bevidste om, hvilke personer, der varetager funktionen som både specialundervisningslærere og holddannelseslærere. Lærerne er blevet gjort bekendt med 9 i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det er indskærpet overfor lærerne, at som hovedregel bevarer eleven tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning. Med udgangspunkt i egen klasse kan eleven så modtage støtte i form af specialundervisning. Grundlæggende er vi af den opfattelse at forebyggelse (f. eks i form af holddannelsestimer) vil være det bedste. Hold- og specialundervisningstimerne kan på sigt helt samkøres og læses af ressourcepersoner, så der kan gives et samlet og styrket tilbud. I perioder fokuserer den specialpædagogiske indsats på en enkelt klasse, hvor klassen får et samlet læseløft. Indsatsen kan fx strække sig over en periode på 8 uger. 13
14 4.5. Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Mål og rammer for arbejdet med de tosprogede børn: I henhold til Styrelsesvedtægten er der oprettet en modtageklasse på Skovboskolen til at varetage den første undervisning for nytilflyttede elever, der ikke tidligere har gået i dansk skole. Her undervises eleverne og familierne introduceres til det danske uddannelsessystem. Målet har været at give de tosprogede elever en forforståelse samt forståelse af det danske sprog, og at kunne anvende det i tale- og skriftsprog. Der bliver arbejdet meget med begrebsdannelsen og forståelse af dansk kultur og samfundsforhold. Rammerne har i år været en modtageklasse for hovedsageligt yngre elever og nytilkomne. Herudover har skolen et sprogcenter for mellemtrin og udskoling. I indeværende har der været ca. 30 ugentlige timer placeret i sprogcenteret og omkring 20 i sprogcenteret, der primært er ude i klasserne. Hvordan inddrager skolen dansk som andetsprog i alle fag: I modtageklassen er alle fag inddraget i undervisningen. I sprogcenteret har lærerne støttet op om den undervisning, der foregår i klasserne. Da der er relativt få timer til mange elever, har det ikke været muligt at komme ud i alle timerne. Dette skal ses i forhold til, at eleverne kommer fra forskellige klasser og klassetrin. Ud over at lærerne har støttet op om den daglige undervisning, har der også været planlagt forløb med forståelse af begreber, kultur og samfundsforhold. Disse udfordringer ser vi lige nu i arbejdet med de tosprogede børn: På skolen ser vi det som en stor udfordring at give vores tosprogede elever så megen sprog og viden, at de kan deltage i den daglige undervisning på lige fod med andre elever. Vores mål er ligeledes at følge dem gennem hele skoleforløbet, så de har en tryg base, hvor de kan henvende sig. Udfordringen bliver at få eleverne bragt ud i normalklasserne og at klæde lærerne her på til den opgave det er at få dem indsluset så godt, det er muligt. Vores tosprogskoordinator har gennem det seneste år videreuddannet sig og har i øvrigt gode kompetencer til at varetage udslusningsopgaven. Inden den egentlige udslusning er der planlagt forløb, hvor eleverne i første omgang er med i enkelte som oftest kreative fag. Senere kommer de ud i samtlige timer, men bliver samtidig fulgt tæt af lærerne i tosprogsklassen. Sådan vil vi gribe udfordringerne an: Vi har på Skovboskolen modtaget et større antal nytilkomne flygtninge uden sproglige forudsætninger for ca. tre år siden. På dette tidspunkt var der ikke afsat de fornødne ressourcer til integration, og det skabte en meget vanskelig situation i de klasser, hvor eleverne skulle indgå. Oprettelsen af en modtageklasse i indeværende skoleår har bragt langt mere ro omkring de klasser, der tidligere havde svært ved at integrere de nytilkomne elever. Når eleverne er klar til at blive udsluset, kontakter vi det oprindelige skoletilbud, og en udslusningsplan tilrettelægges. Næste skoleår påtænker vi at dele skoleåret op i tre dele i modtageklassen, således at der hver måned tages aktuel stilling vedr. placering af eleverne, og om de evt. kan udsluses allerede efter et sådant forløb. 14
15 4.6. Samarbejdet mellem skole og SFO Mål og rammer for samarbejdet mellem skole og SFO: Målet er det hele barn. Her bør der fokuseres på barnets ressourcer, kompetencer, trivsel, udvikling, læring/læringsstil. I det hele taget drejer det sig om at skabe en meningsfuld sammenhæng ml. SFO og skole. Rammerne omkring samarbejdet er videndeling, fælles lokaler i indskolingen, lektiecafé 2 3 gange ugentlig, de pædagogiske råds møder, teammøder lærere/pædagoger i indskolingen. Vi bestræber os på, at SFO indgår i dagligdagen i klasserne i indskolingen. Skolens praksis omkring pædagogers medvirken i undervisningen: Der er tradition for, at pædagoger fast indgår i børnehaveklassen. Næste skoleår har vi valgt at bruge 18 lektioner i bh. klassen for at understøtte undervisningen i de to bh.kl, hvor klassekvotienten er stor. Disse lektioner fordeles på to personer for at give størst mulig indføring af børnene i børnehaveklassen. Det ligger skolen meget på sinde, at vi primært har faguddannet personale. Det er vigtigt i den forbindelse at indtænke medarbejdernes vilkår i fastholdelses øjemed. Pædagoger er i flere tilfælde blevet tilkøbt til at varetage specifikke opgaver i skolen. Et eksempel på, hvordan SFO understøtter rummelighed og inklusion: På Skovboskolens SFO har vi en specialgruppe, hvor børnene kommer fra specialklasserækken på skolen samt andre skoletilbud. Dette bevirker, at det er nødvendigt at tænke inkluderende og samtidig være rummelige. Formålet med specialprojektet er at give børnene redskaber til at fungere i den store gruppe. En anden del af projektet er også at give de øvrige børn en forståelse af, at vi ikke alle er ens, men at vi alle har nogle styrkesider. I specialgruppen arbejdes der med børnenes styrkesider. Børnene hjælpes med at få status hos de øvrige børn i SFO en ved at fremhæve deres styrker og derved bliver de oftere valgt som legekammerater. Der arbejdes med at give børnene redskaber til at styre deres temperament og indgå i relationer med de øvrige børn. Medarbejdere fra SFO en, der er knyttet til klasserne indgår i samarbejde med læreren, når der opstår sociale vanskeligheder i klassen, der medfører forringet koncentration om indlæring hos nogle børn. En medarbejder kan lave observationer i undervisningen. Disse blev efterfølgende bearbejdet af læreren og pædagogen, for at tilrettelægge en indsats omkring børnene i både skole og SFO. Indsatsen giver børnene/ barnet en tryghed, så de/det bliver i stand til at modtage indlæring samt blive bedre til at aflæse de sociale spilleregler. Vores overvejelser om udviklingen af den fremtidige praksis på området: Vi vil gerne udvikle mulighederne for at lærere og pædagoger kan mødes til videndeling, tilrettelæggelse af indsatser for udsatte børn samt planlægning af fælles aktiviteter også på mellemtrinnet og udskolingen. En problemstilling, vi oplever, er at det er svært at finde den fælles mødetid, så begge parter bliver tilgodeset, dette er noget vi vil forsøge at arbejde med det kommende skoleår. Ligeledes vil vi gerne støtte den gode udvikling af samarbejdet, vi oplever der er i indskolingen, for en fælles forståelse af børnene og en fælles indsats, til at omfatte både mellemtrin og udskoling. 15
16 4.7. Særlige indsatsområder og aktuelle projekter Sådan udmønter skolen det kommunale indsatsområde rummelighed og inklusion: I samråd med koordinatorerne fra henholdsvis specialundervisningen og tosprogede elever søger vi at skabe god praksis for, hvad der skal rummes af elever i en normal klasse. I praksis har vi på skolen afsat timer til holddannelse, og forsøger herigennem at virke forebyggende m.h.t. anbringelser udenfor klassen. Specialundervisningen virker også forebyggende, idet undervisningen primært skal foregå ude i elevernes respektive klasser. I mange tilfælde vil der være et sammenfald mellem holddannelse og specialundervisning, dog med den forskel at lærerne i specialundervisningen, som oftest har en særlig uddannelse til at varetage funktionen. Det er vigtigt for ledelsen, at alle medarbejdere præcis ved, hvad det indebærer at være rummelige og inkluderende. I dagligdagen udveksler lærerne erfaringer i teams. Herudover forsøger vi os med en høj grad af videndeling. Det er vigtigt, at erfaringer med god pædagogisk praksis formidles videre, så alle lærer af den gode historie. Som ledelse mener vi, at man skal søge at modvirke videnbeskedenhed, så man i stedet bliver ansporet til at fortælle om succes er til at undgå ekskluderende mekanismer. Vi er os bevidste om, at man som skole og SFO skal afspejle social og faglig diversitet, og at anerkendelse, læring og identitetskabelse kan skaber grundlaget for social deltagelse. Samtidig står vi ind imellem i en situation, hvor en elev er uunderviselig trods alle forsøg på at modvirke dette. På trods af, at der foreligger udtalelser fra fx børnepsyk., kan der alligevel være en lang periode, inden et relevant tilbud kan etableres. I en sådan situation, hvor en enkelt elev er udslagsgivende for den samlede klasses trivsel eller mangel på samme, skal der naturligvis handles, selvom det kan betyde en eksklusion fra klassen i en periode. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at kanalisere AKT-timer direkte på den pågældende elev, selvom det kan medføre udelukkelse fra klassen. Skolens ønsker til fremtidige udviklingsprojekter: Det er et ønske, at en repræsentant fra PUC, på et af de førstkommende lærermøder i det nye skoleår, kommer og fortæller, hvilke forventninger der ligger i at være rummelige og inkluderende i Køge Kommune. Dette kunne evt. være en måde også at orientere øvrige skoler på. Hvad indebærer det at være rummelig og inkluderende, og hvornår er det relevant at inddrage PPR? Vi mener, at en bred orientering til SFO og lærergruppen kunne være formålstjenlig også fra andre aktører end skole- og SFO-ledelsen. Fremtidige udviklingsprojekter kunne indeholde emner omkring: Sårbare børn og unge. Læringsmiljø og læringsstile. Hvad kendetegner den inkluderende kultur? Herunder hvordan man inddrager medarbejdere, forældrebestyrelse og forældre i visionen omkring inkludering. Herudover: At arbejde videre med Kvalitetsstjernen. Hvordan kan vi integrerer denne model i det videre arbejde på skolen. Udarbejdelse af handleplansforslag hertil. Videndeling. Handleforslag til, hvordan vi anvender og videregiver den viden, der ligger på skolen. Herunder at arbejde med videnstyring, så vi kan optimere de processer, der allerede fungerer godt. Endvidere udarbejdelse af et videnregnskab, så vi som skole kan dokumentere, hvordan skolen styrer sin 16
17 viden. En videnregnskab kunne indeholde en: Videnfortælling (skolens mission). Ledelsesudfordringer. Hvilke ledelsesmæssige udfordringer står vi overfor i forbindelse hermed? Indsatser. Hvilke handlinger bør sættes i værk? Indikatorer. Hvilke dokumenterede handlinger skal vi se efter for at se om tingene lykkes. 17
18 5. Resultater Folkeskolens afgangsprøve Landsgennemsnit 9. klasse 9. klasse 9. klasse Skovboskolen 2006 juni 2006 juni 2005 juni 2004 Dansk. Retstavning. 7,7 7,5 7,5 7,7 Dansk. Skriftlig. 8,0 7,7 7,8 7,8 Dansk. Orden. 7,8 7,4 8,2 7,7 Dansk. Mundtlig. 8,4 8,0 9,0 7,7 Matematik. Skriftlig. 7,8 6,8 7,6 7,5 Matematik. Mundtlig. 8,0 7,6 8,0 7,7 Engelsk. Mundtlig. 8,3 7,9 8,5 7,9 Tysk. Mundtlig. 7,7 7,7 7,7 8,2 Biologi. Skriftlig. 7,7 6,9 Biologi. Mundtlig. 8,2 7,6 Fysik/kemi. Skriftlig. 7,9 7,7 Fysik/kemi. Mundtlig. 7,8 7,1 Uddannelsesvalg 9. klasse Skovboskolen Afgangselever 9. klasse % Køge Kommune gennemsnit Afgangselever 9. klasse % 47% 34% 38% 37% 17% 10. klasse Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Andet/ikke direkte i udd. 20% 10. klasse Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Andet/ikke direkte i udd. Nationale tests Testresultaterne er fortrolige, men skal indgå i det grundlag, som kommunalbestyrelsen baserer sin vurdering af kommunens skolevæsen på. Testresultaterne udleveres som et særskilt bilag. 18
19 Uddannelsesvalg 10. klasse Skovboskolen Afgangselever 10. klasse % Køge Kommune gennemsnit Afgangselever 10. klasse % 31% 60% 50% 43% 10. klasse Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Andet/ikke direkte i udd. 10. klasse Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Andet/ikke direkte i udd. Læsetest i indskolingen Læsning 1. klasse Læsning 2. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Skovbosk Skovbosk Køge gns Landsnorm % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Skovboskolen 2007 Køge gns Landsnorm 2003 Hurtig og sikker langsom og sikker Usikker Hurtig og sikker langsom og sikker Usikker Læsning 4. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Skovboskolen 2007 Køge gns Landsnorm 2003 Hurtig og sikker Lidt usikker Langsom og sikker Usikker Kilde: PUC. Bemærk, at der altid vil være større variation når det drejer sig om små skoler og små klasser, fordi få elever udgør relativt mange procent i figuren. 19
Kvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Borup Skole
Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mere5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008
5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereProjektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010
Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune
Læs mereProcedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune
Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Statisk/dynamisk årsplan Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereKvalitetsrapport 2008
Kvalitetsrapport 2008 Virksomhedsplan for RØNBJERG 1 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolen er kendt som en pædagogisk meget rummelig skole. Skoledagen er delt i 3 moduler med en
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skovboskolen
Indhold 1. Indledning og opfølgning på sidste års kvalitetsrapport... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 5 Mål-
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereKvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.
Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereDer går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.
Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereEgelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereKvalitetsrapport for Strandparkskolen
Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereEn guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereKvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mere10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Læs mereEvaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016
Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereHelhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.
Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereHandleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune
Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen
INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde
Læs mereKASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013
KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under
Læs mereSkolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning
Selvevaluering Indledning Skolens bestyrelse og forældrekreds har besluttet, at tilsynet på skolen skal ske ved selvevaluering. Vi følger Danmarks Privatskoleforenings manual, som er godkendt af Kvalitets-
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereHareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
Læs mere