Radiografuddannelsen. Modul 2: Menneske og teknologi i radiografi Hold R10S. 15. november Ret til ændringer forbeholdes

Transkript

1 Hold R10S 15. november 2010 Ret til ændringer forbeholdes

2 Indhold Tema og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul Prøve... 5 Skemaer... 5 Litteratur... 5 ECTS, studietid og undervisningsformer... 5 Studieintroduktion... 7 Radiografi... 9 Førstehjælp Radiografisk billeddannelse Radiologi og patologi Strålebiologi og strålebeskyttelse Bogliste

3 Tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod røntgenapparatur og billeddokumentation i radiografi. I relation til teknologien er der overvejende fokus på teori og metode til løsning af problemstillinger ved radiografisk billeddannelse, herunder minimering af skade på mennesket. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: viden om udvalgte fysiske principper som grundlag for frembringelse af røntgenstråling indsigt i røntgenstrålernes interaktion med forskellige vævsstrukturer forståelse af billeddannelse ved hjælp af røntgenstråling viden om udvalgte patologiske tilstande forståelse af hvordan udvalgte patologiske forandringer manifesterer sig på radiografiske billeder viden om og kan vælge den rette strålebeskyttelse i forhold til almindeligt forekommende undersøgelser/ behandlinger indsigt i kroppens vitale funktioner som forudsætning for førstehjælp færdigheder i at identificere patologiske forandringer på radiografiske billeder inden for udvalgte undersøgelser forudsætninger for at kunne yde førstehjælp teknikker til at anvende grundlæggende metoder til løsning af teoretiske problemer i forhold til radiografisk billeddannelse kompetence til at anvende viden og færdigheder i klinisk praksis. 3

4 Oversigt over modul 2 uge 16/45 uge 17/46 uge 18/47 uge 19/48 uge 20/49 uge 21/50 Online individuel studieforberedelse Radiografisk billeddannelse Radiografisk billeddannelse Radiografisk billeddannelse Radiografisk billeddannelse Radiografisk billeddannelse Strålebeskyttelse uge 22/51 uge 23/1 uge 24/2 uge 25/3 uge 26/4 Radiologi og patologi Radiologi og patologi Radiologi og patologi Radiografi Radiografi Radiografi Studieintroduktion: Klinisk undervisning Studieintroduktion: Klinisk undervisning Førstehjælp Modulprøve 4

5 Prøve Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. Skemaer Denne plan for modul 2 er et udgangspunkt for skemalægning, men da ydre rammer (fx tilgængelige lokaler og undervisere) varierer år for år, er de konkrete ugeskemaer ikke identiske med denne plan. Konkrete ugeskemaer findes på UCN's hjemmeside for radiografuddannelsen: Følg stien: Information Til -> Studerende -> Find dit hold -> -> R08S. Litteratur Litteratur, der er opgivet til undervisning på de følgende sider er gældende, med mindre underviser meddeler andet på It's Learning. Ændringer til litteratur meddeles ca. én uge før undervisningen finder sted. ECTS, studietid og undervisningsformer Hvert fag omfatter et bestemt antal ECTS-points. European Credit Transfer System points er et pointsystem som anvendes i Europa for gøre det enkelt at sammenligne uddannelser med hensyn til indhold og studietid. 1 ECTS points svarer til gennemsnitligt 28 timers studier for den enkelte studerende. tilrettelægger en del af denne tid i forskellige former og kategorier af undervisning: Individuelle studier Denne kategori omfatter undervisningsmetoder, hvor den studerende læser litteratur, iagttager klinisk radiografi, søger information på internettet, læser noter som underviseren har lagt ud på nettet, anvender faglige softwareprogrammer og lign. Parvise studier Kategorien omfatter: gruppearbejde i par, en studerende vejledes af sin vejleder - ansigt til ansigt eller online, to studerende arbejder sammen omkring et softwareprogram, chat mellem to studerende vedr. en fælles opgave m.v. Studier i grupper Denne kategori rummer gruppearbejde i større grupper, projektarbejde, online diskussionsfora eller chat (asynkron og synkron kommunikation) med flere deltagere. Studier i hold I denne kategori findes forelæsninger i auditorier eller online, holdundervisning, studerende der præsenterer temaer for hinanden og lign. I denne modulbeskrivelse ses hvordan underviserne har tilrettelagt de studerendes studier med de forskellige fag og emner. Ved undervisning, der kræver fysisk tilstedeværelse af undervisere og studerende, er der afsat et bestemt timeantal. Ved de øvrige undervisningsformer, der foregår i grupper eller individuelt, er der ikke skrevet timetal, da det vil være individuelt hvor megen tid der skal anvendes for at gennemføre de forskellige aktiviteter; nogle kan nøjes med at bruge lidt 5

6 mindre, andre lidt mere end den gennemsnitlige tid på 28 timer pr. ECTS. Men som studerende er det vigtigt at være opmærksom på, at undervisningen er tilrettelagt i en blanding mellem fysisk og virtuel tilstedeværelse, og at man skal forberede sig til og være aktiv deltager i begge dele for at nå målene for uddannelsen. 6

7 Studieintroduktion Hensigt Hensigt med studieintroduktion er at støtte den studerende i at udvikle sin kompetence til at anvende viden og færdigheder i klinisk praksis. Plan for indhold Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Kaffe og rundstykkere Emne Underviser uge 17/46 mandag UCN: 4 lektioner uge 18/47 torsdag UCN: 1 lektion uge 23/1 fredag It's Learning Individuel aktivitet og studiegruppeaktivitet uge 24/2 tirsdag UCN: 1 lektion uge 24/2 tirsdag UCN: 3 lektioner Lokale 307 eller 312 eller 362 uge 24/2 fredag UCN: 1 lektion uge 24/2 fredag UCN: 2 lektioner Uge 18/47 torsdag Fysisk tilstedeværelse på UCN: 2 lektioner. Uge 21/50 fredag Fysisk tilstedeværelse på UCN: 2 lektioner. Mere introduktion til netstøttet undervisning: Evaluering af holdets etikette Evaluering af studiegruppers etikette Drøftelse af behov for ændring af studiegruppers sammensætning Kort og klar præsentation af radiografuddannelsens pædagogiske grundlag Mere introduktion til undervisningsformer - fx peer feed back Mere introduktion til anvendelse af It's Learning og Adobe Connect til social kontakt på holdet Præsentation af tilrettelæggelse af modul 2. Introduktion til intern prøve på modul 2 Forberedelse til introduktion til klinisk undervisning: LÆS gældende plan for klinisk undervisning i radiografuddannelsen (tilgængelig på It's Learning og på UCN's intra- og internet) Formulér individuelle forudsætninger og læg dem i eportfolio Hver studiegruppe tildeles et emne i relation til klinisk undervisning og forbereder præsentation om emnet for resten af holdet. Præsentationen gennemføres ved efterfølgende tilstedeværelse på UCN. Introduktion til Foreningen af Radiografer i Danmark Introduktion til klinisk undervisning, modul 3 og 4: Undervisningsplan, forudsætningssamtale, refleksion, refleksionsøvelser, prøver. Deltager registrering. Internationalisering - introduktion til studieaktivitet i udlandet. (OBS. For hold R10S ligger denne introduktion på modul 1) Bekæmpelse af brand. Obligatorisk Tilbud til radiografstuderende: Studiecafé I studiecaféen kan du diskutere faglige og praktiske spørgsmål med undervisere og medstuderende, fx spørgsmål om radiografisk billeddannelse, om bøger eller It's Learning. Du vil kunne få svar eller blive vejledt om hvor du kan finde svar. Tilbud til radiografstuderende: Studiecafé I studiecaféen kan du diskutere faglige og praktiske spørgsmål med undervisere og medstuderende, fx spørgsmål om radiografisk billeddannelse, om bøger eller It's Learning. Du vil kunne få svar eller blive vejledt om hvor du kan finde svar. Louise Bach Jensen FRD / Patricia Svendsen Nina Bengtsen, Susanne Hjorth Hansen Ekstern: Ib René Posborg og og 7

8 Studieintroduktion Litteratur og materialer Undervisningsministeriet 2007, Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 262 af 20/03/2007. Lokaliseret 3. februar 2010 på Undervisningsministeriet 2007, Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr 766 af 26/06/2007. Lokaliseret 3. februar 2010 på Undervisningsministeriet 2009, Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi. BEK nr 307 af 24/04/2009. Lokaliseret 3. februar 2010 på University College Nordjylland, Gældende Eksamensordning for professionsbacheloruddannelserne ved University College Nordjylland. Lokaliseret 3. februar 2010 på dieinfo%2fsund%2feksamensreglement_januar+2010_version_ _endelig_til+net.pdf University College Nordjylland: Gældende Plan for klinisk undervisning, radiografuddannelsen. Tillæg til studieordning. Lokaliseret 3. februar 2010 på lser%2fradiograf%2fklinisk+vejledning%2fplan+for+klinisk+undervisning+moduluddannelse pdf University College Nordjylland: Gældende Studieordning for radiografuddannelsen, maj 2009 Lokaliseret 3. februar 2010 på lser%2fradiograf%2fom+uddannelsen%2fstudieordning_radiografuddannelsen_2009.pdf 8

9 Radiografi 1,5 teoretiske ECTS Hensigt Hensigten med studier af faget er, at den studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige, human og samfundsvidenskabelige områder, således at den studerende er i stand til at forene og anvende dette i radiografi faglige udfordringer. Centrale Temaer Udvalgte patologiske forandringers manifestation på radiografiske billeder. Undersøgelsesteknik i forhold til udvalgte undersøgelser. Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over Hvordan udvalgte patologiske forandringer manifesterer sig på radiografiske billeder. Radiografi som et samspil mellem menneske og teknologi ved billeddiagnostik og behandling. Den studerende har udviklet færdigheder i at identificere, analysere og begrunde patientens behov for omsorg/pleje i tilknytning til radiografi faglige problemstillinger Den studerende har udviklet kompetence til At turde anvende viden og færdigheder i klinisk praksis. 9

10 Radiografi Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 2/24 mandag UCN: 2 lektioner Lokale 362 Uge 3/25 tirsdag UCN: 2 lektioner Lokale 362 uge 25/3 tirsdag UCN: 3 lektioner Lokale 362 og to lokaler med brikse eller senge bookes Emne Radiografi i forhold til patienter med lidelser i bevægeapparatet Forelæsning om radiografi med fokus på rundt om hele patienten med udgangspunkt i Karens modificerede model. Litteratur: Bontrager (2010). Nielsen bind 2 (2008) kapitel 1, 11 & 12. Alt øvrig litteratur på semesteret indtil nu er også relevant. Røntgenundersøgelse af thorax Ud fra forelæsning, studiespørgsmål, Bontrager og praktiske øvelser arbejdes der med undersøgelsen røntgen af thorax. Litteratur: Bontrager (2010) kapitel 1og 3 Nielsen bind 2 (2008) kapitel 3 og 4 Alt øvrig litteratur på semesteret indtil nu er også relevant. Måling og observation: Pulsfrekvens og blodtryk Oplæg (ca. 1 lektion): Observationer generelt samt måling af puls og blodtryk: Hvad er der generelt at observere hos patienter. Pulsfrekvens - steder for pulspalpering. Blodtryk - fremgangsmåder ved måling af blodtryk (Auskultatorisk- eller palpatorisk måling). Øvelser i måling af puls og blodtryk (2 lektioner): Holdet deler sig i 6-8 grupper. Lav et skema (ternet papir) hvor i plotter nedenstående værdier ind for hvert gruppemedlem: Alle deltagere i hver gruppe øver pulstagning på hinanden (hvilepuls) på følgende arterier: A. radialis og A. carotis. evt.( A. femoralis, A. temporalis, A. dorsalis pedis, A. tibialis posterior, A. poplitea, A. brachialis og A. facialis). Måling af blodtryk på hinanden med BT-app. Med manometer, både auskultatorisk (+stetoskob) og palpatorisk. Prøv herefter at måle BT og puls med det digitale app. Hvordan måles orthostatisk blodtryk? Prøv det! Hvilken pt. gruppe er udsat for dette på rtg.? Er i friske - så find ud af hvilken betydning en hurtig tur på skolens trapper har i forhold til puls og blodtryk? Litteratur: PDF filer på it s learning i mappen radiografi Underviser Litteratur Bontrager, K L & Lampignano, J P 2010, Textbook of radiographic positioning and related anatomy. 7. ed. St Louis, Elsevier Mosby. Nielsen, B K (red) 2008, Sygeplejebogen 2: teori og metode: del udg. GAD, København 10

11 Førstehjælp 1 teoretisk ECTS Hensigt Hensigten er at give den studerende et teoretisk og praktisk kendskab til basal livreddende førstehjælp, så de bliver i stand til at holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter efter en ulykken er sket, eller pludselig sygdom/komplikation er opstået, indtil en læge eller redningsmandskabet overtager ansvaret. Centrale temaer Introduktion. Med fokus på førstehjælp privat samt et begyndende kendskab til professionel førstehjælp. Førstehjælpens fire hovedpunkter Skab sikkerhed, Vurder personen, Tilkald hjælp og Giv førstehjælp. Trinvise førstehjælp, observation af den tilskadekomne/syge. Den relevante anatomi/topografisk anatomi og fysiologi til forståelse for førstehjælpsbaggrunden til den basale livreddende førstehjælp. Sikring af de frie luftveje - fjernelse af fremmedlegeme i luftvejene - lejring - kunstigt åndedræt. Standsning livstruende blødninger - hjerte-lunge-redning. Øvelser i nødflytning, lejring, shock forebyggelse samt hjerte-lunge-redning til børn og voksne. Øvelse i brugen af ventilationsmaske og ventilationspose samt hjertestarter. Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over Den relevante anatomi og fysiologi som baggrund for udførelse af den korrekte førstehjælp, samt forståelse for anvendelse af de forskellige førstehjælpsmæssige håndgreb, i de første livsvigtige minutter. Årsag, virkning og symptomer i forbindelse med livreddende førstehjælp. Den studerende har udviklet færdigheder i At udføre den trinvise førstehjælp, lejring, standsning af livstruende blødninger, samt hjerte lunge redning til børn og voksne. At anvende ventilationsmaske og ventilationspose samt hjertestarter. Den studerende har udviklet kompetence til At kunne vurdere og igangsætte den nødvendige førstehjælp i de første vigtige minutter efter ulykken er sket, pludselig sygdom/komplikation er opstået. 11

12 Førstehjælp Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden uge 25/3 mandag It's Learning uge 25/3 tirsdag UCN: 3 lektioner Lokale 307 eller 312 eller 362 Emne Individuel forberedelse: Førstehjælp Litteratur: Førstehjælp. 1 udg af Ann Hiort Madsen Dansk Røde Kors. Introduktion med fokus på førstehjælp privat samt et begyndende kendskab til professionel førstehjælp. Førstehjælpens fire hovedpunkter Skab sikkerhed, Vurder personen, Tilkald hjælp og Giv førstehjælp. Den trinvise førstehjælp, observation af den tilskadekomne/syge. Den relevant anatomi/topografisk anatomi og fysiologi til forståelse for førstehjælpsbaggrunden til den basale livreddende førstehjælp. Sikring af de frie luftveje fjernelse af fremmedlegeme i luftvejene lejring kunstig åndedræt. Standsning af blødninger shock forebyggelse hjertemassage. Underviser Kristian Vejle Kristian Vejle uge 25/3 onsdag It's Learning uge 25/3 torsdag UCN: 3 lektioner formiddag: studiegruppe 3-5 eftermiddag: studiegruppe 1-2 Lokale 123 (gymnastiksal) bookes Obligatorisk Individuel forberedelse: Førstehjælp Litteratur: Relevante hjemmesider http: http: http: http: http: Tre workshop hvor grupperne øver følgende: 1. Grupperne træner trinvis førstehjælp og aflåst sideleje samt kunstig åndedræt og hjertemassage til børn og voksne. 2. Førstehjælps træning ved hjælp af interaktiv CD-Rom. 3. De studerende bliver tjekket enkeltvis i udførelsen af kunstig åndedræt og hjertemassage til børn og voksne her bliver de også introduceret til brugen af ventilationsmaske og ventilationspose. Obligatorisk Kristian Vejle Kristian Vejle Litteratur Madsen, A H 2009, Førstehjælp. Dansk Røde Kors, København Relevante hjemmesider http: http: http: http: http: [Lokaliseret 11. marts 2009] 12

13 Radiografisk billeddannelse 7,5 teoretiske ECTS Hensigt At den radiografstuderende opnår viden om og forståelse af anvendte teorier, der danner baggrund for opbygningen og funktionen af de forskellige modaliteter. Faget skaber forudsætninger for at kunne udføre radiografiske procedurer, samt skaber grundlag for refleksion over teknologien der ligger til grund for billeddannelse og billedkvalitet. Centrale temaer Røntgenrøret og dannelsen af røntgenfotoner Røntgenfotoners vej gennem objektet Det digitale billede og billedbehandling. Billedkvalitet Arkivering af billeder Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden og forståelse af og kan reflektere over udvalgte fysiske principper som grundlag for frembringelse af ioniserende stråling den ioniserende/ elektromagnetiske strålings interaktion med forskellige vævsstrukturer. billeddannelse ved hjælp af elektromagnetisk stråling til almindelig forekommende undersøgelser/behandlinger. grundlæggende digital teknik. Den studerende har udviklet færdigheder i At anvende grundlæggende metoder til løsning af teoretiske problemer i faget radiografisk billeddannelse. Den studerende har udviklet kompetence til at anvende viden og færdigheder i forhold til grundlæggende problemstillinger. 13

14 Radiografisk billeddannelse Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 17/46 mandag og tirsdag inden kl.12. Its Learning Uge 17/46 tirsdag inden kl Its Learning Uge 17/46 onsdag Its Learning Uge 17/46 torsdag UCN: 2 lektioner Uge 17/46 torsdag UCN: 4 lektioner Uge 17/46 fredag Its Learning Uge 18/47 mandag UCN: 6 lektioner Uge 18/47 tirsdag its learning Uge 18/47 onsdag Its Learning Emne Røntgenrøret De studerende skal i studiegrupper udarbejde en test i It's Learning, der omfatter 10 multiple choice spørgsmål og 4 svar muligheder til hvert (fx røntgenstråler opstår ved 1) opbremsning af fotoner i anoden, 2) opbremsning af elektroner i anoden, 3) opbremsning af elektroner i katoden, 4) opbremsning af fotoner i katoden.). Litteratur: Carlton(2006) kap. 3, 5 og 6 Røntgenrøret Alle studerende gennemfører individuelt alle studiegruppers tests om røntgenrøret på its learning. Grundlæggende begreber Litteraturstudier som forberedelse til grundlæggende begreber: atomer, bindingsenergier og røntgenfotoner Litteratur: Carlton kap. 2 Bushberg s (indscannet) Grundlæggende begreber Forelæsning om grundlæggende begreber: atomer, bindingsenergier og røntgenfotoner. Røntgenrøret, filtrering og eksponeringsfaktorer. Forelæsning om røntgenrørets opbygning, filtrering og eksponeringsfaktorer. Litteratur:Carlton (2006) kap. 3, 5, 6, 10 og 11. Interaktioner og attenuation. Litteraturstudie som forberedelse til interaktioner i anoden og i objektet samt attenuation. Litteratur: Carlton (2006) kap. 7, 12 og kap. 16 Bushberg side 31-52(indscannet) Interaktioner og attenuation. Delvis forelæsning og gruppearbejde om interaktioner i anoden og i objektet samt attenuation. Husk at medbringe studiespørgsmålene, der ligger i its Learning under Interaktioner og attenuation. Interaktioner og attenuation. Studiegrupperne arbejder videre med studiespørgsmålene om Interaktioner og attenuation Besvarelsen afleveres i its Learning senest tirsdag kl 15. CR og DR systemer Litteraturstudie som forberedelse til CR og DR-systemer Litteratur: CR: Carlton s og Carter & Vealé s og 90-97(indscannet) DR: Carlton s Carter & Vealé s (indscannet) Underviser 14

15 Radiografisk billeddannelse Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 18/47 torsdag Its Learning Emne CR og DR systemer Studerende arbejder i studiegrupper ud fra studiespørgsmål til CR og DR systemer Gruppe 1-3 afleverer besvarelserne med CR i its Learning Gruppe 4-5 afleverer besvarelserne med DR i its Learning Besvarelserne skal afleveres senest torsdag aften i its Learning Underviser Uge 18/47 fredag Its Learning Uge 19/48 tirsdag UCN: 3 lektioner Uge 19/48 torsdag its learning Uge 19/48 fredag Its Learning Uge 20/49 mandag UCN: 1 lektioner Uge 20/49 mandag UCN: 3 lektioner Lokale 312 Uge 20/49 mandag its learning CR og DR systemer Grupperne giver peer-feedback. Grupperne bytter dokumenter og kvalificerer hinandens arbejde ved uklare områder. Kommentarer afleveres senest kl. 12 i its Learning. Resten af dagen arbejder grupperne igen med deres egen besvarelse og uddyber de spørgsmål og kommentarer den anden gruppe har givet. Gruppe 1 kvalificerer gruppe 4 s dokument Gruppe 2 kvalificerer gruppe 5 s dokument Gruppe 3 kvalificerer gruppe 1 s dokument Gruppe 4 kvalificerer gruppe 2 s dokument Gruppe 5 kvalificerer gruppe 3 s dokument CR og DR systemer Forelæsning om de forskellige billedsystemer Digitalisering, digital billedbehandling og PACS Litteraturstudie som forberedelse til digitalisering og digital billedbehandling Litteratur: Carter & Vealé s (indscannet) Carlton (2006) s , , Seeram (2009) , (indscannet) PACS: Bushberg side , , , (indscannet) Digitalisering, digital billedbehandling og PACS Besvarelse af studiespørgsmål i studiegrupper i its Learning til emnet Digitalisering, digital billedbehandling og PACS Forelæsning om billedarkiveringssystemet PACS. Digitalisering, digital billedbehandling og PACS Indhold: - Forelæsning - Gennemgang af studieopgaver (ImageJ) - Praktiske øvelser i EasyViz Digitalisering, digital billedbehandling og PACS Underviser kommenterer studiegruppernes besvarelser til emnet Gøran Zetterberg og Gøran Zetterberg 15

16 Radiografisk billeddannelse Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Uge 20/49 mandag-onsdag Its Learning Uge 20/49 torsdag UCN: 4 lektioner Lokale 312 Uge 20/49 fredag Its Learning Uge 21/50 mandag-tirsdag Its Learning Emne Billedkvalitet Studerende arbejder individuelt. Litteraturstudie ud fra studiespørgsmål om eksponeringsfaktorer, raster, bucky og røntgenbilledets basiskvalitet (densitet og kontrast). Litteratur til hele temaet omkring billedkvalitet: Carlton (2006): Kap. 10, 11, 15, 16, 18, 28, 29, 30, 31, 34 og 37. Billedkvalitet Forelæsning om eksponeringsfaktorer, raster, bucky og røntgenbilledets basiskvalitet (densitet og kontrast). Billedkvalitet Gruppevis arbejde med cases med skilleveje om basis billedkvalitet, anode hæleffekt og eksponeringskontrol og ionkammer. Case del 1 Billedkvalitet Gruppevis arbejde med cases med skilleveje om basis billedkvalitet, anode hæleffekt og eksponeringskontrol og ionkammer. Case del 2 og 3 Underviser fungerer som vejleder, der kigger ind, kommenterer og stiller uddybende spørgsmål når nødvendigt Underviser Uge 21/50 onsdag Its Learning Billedkvalitet Studerende arbejder gruppevis. Alle besvarelser af cases med skilleveje lægges på its learning senest kl Grupperne forholder sig til hinandens bearbejdninger og giver peer-feedback i Its Learning. Underviser strukturerer processen og angiver hvem der forholder sig til hvilke andre bearbejdninger. Uge 21/50 torsdag Uge21/50 fredag UCN: 6 lektioner Lokale 312 Afslutningsseminar. Individuel forberedelse til fredagens afslutningsseminar. Forslag til emner der ønskes uddybet lægges på Its Learning senest kl 10. Afslutningsseminar Face 2 face diskussion styret af MRP og CTE. Diskussion af emner der er centrale og kræver særlig opmærksomhed. Spørgsmål fra studiegrupper diskuteres i plenum. (Eventuelt kort evaluering omkring forløbet) og Litteratur Bushberg, J T et al. 2002, The essential physics of medical imaging. 2nd ed. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins (indscannet) Carlton, R R & Adler, A M 2006, Principles of radiographic imaging: an art and a science. 4rd ed. Albany: Delmar Thomson Learning Carter C. & Vealé B. 2008, Digitale Radiography and PACS. St. Louis: Mosby Elsevier (indscannet) Seeram, E. 2009, Computed Tomography Physical Principles, Clinical Applications and Quality 16

17 Radiografisk billeddannelse Litteratur Control. 3rd ed. St. Louis: Saunders Elsevier (indscannet?) 17

18 Radiologi og patologi Radiologi: 2,5 teoretiske ECTS Patologi: 1 teoretisk ECTS Hensigt Radiologi: At den radiografstuderende får indblik i og opnår viden om og forståelse af diagnosticering og behandling ud fra billedmateriale, samt den beslutningsproces, der fører til en radiologisk diagnose og eller behandling. At den radiografstuderende opnår forudsætninger for at kunne udføre radiografiske procedurer i en kvalitet, så radiologen har optimale muligheder for at stille radiologiske diagnoser. At den radiografstuderende udvikler kritisk blik til vurdering af billedmateriale med henblik på kunne reducere fejlkilder. Patologi: Hensigt med studier af faget er, at den studerende udvikler viden om og forståelse for sygdomsprocesser i menneskets krop. Centrale temaer Radiologi: Normal radiologisk anatomi og normale anatomiske variationer ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser. Faktorer der indgår i radiologernes vurdering af radiologisk billedmateriale ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser. Patologiske tilstandes karakteristika ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser. Radiologiske krav til billedmaterialet ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser. Patologi: Eksemplariske sygdomstilstande i forbindelse med almindeligt forekommende billeddiagnostisk undersøgelse/behandling. 18

19 Radiologi og patologi Læringsudbytte Radiologi: Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over den normale anatomi og normale anatomiske variationer, ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser de faktorer der indgår i radiologernes vurdering af radiologisk billedmateriale, ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser patologiske tilstandes karakteristika, ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser. radiologiske krav til billedmaterialet, ved almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser Den studerende har udviklet færdigheder i at anvende viden om den normale anatomi og variationer herfor, ved planlægning, udførelse og vurdering af almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser anvende viden om de faktorer der indgår i radiologernes vurdering af radiologisk billedmateriale, ved planlægning, udførelse og vurdering af almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser fremstille patologiske tilstandes karakteristika, ved udførelsen af almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser. Planlægge, uføre og vurdere de almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser under hensyntagen til de radiologiske krav til billedmaterialet. Den studerende har udviklet kompetence til at anvende radiologisk viden og færdigheder ved planlægning, udførelse og vurdering af almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser så den radiologiske problemstilling fremstilles bedst muligt. Være undrende, refleksiv og opsøgende i forhold til at indhente ny viden og udfordre egne evner i forhold til at planlægge, udføre og vurdere almindeligst forekomne billeddiagnostiske undersøgelser Patologi: Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over patologiske processer i den menneskelige organisme i forhold til udvalgte områder sammenhængen mellem patologiske processer og deres radiografiske manifestationer på billedmateriale. 19

20 Radiologi og patologi Den studerende har udviklet færdigheder i at identificere udvalgte patologiske processer på radiografisk billedmateriale. Den studerende har udviklet kompetence til selvstændigt at kunne kombinere opnået viden og færdigheder i patologiske processer i den menneskelige organisme i forhold til radiografisk billedmateriale. Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden uge 22/51 mandag UCN: 1 lektion uge 22/51 mandag UCN: 3 lektioner Emne Introducerende forelæsning: Studieformer i fagene radiologi og patologi. Mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Oversigtsforelæsninger i forhold til lungesygdomme og thoraxdiagnostik. Baggrundslitteraturen fra modul 1: Nielsen, O & Springborg, A 2008, Ind under huden, anatomi og fysiologi. 2. udg. Munksgaard, København (Grundbog). Kap. 2 samt thorax i Köpf-Maier, P (ed.) 2004, Wolf-Heidegger's Atlas of Human Anatomy vol. 2 Litteratur modul 2: Jacobsen, D et al. 2. Udg. (2009) kap. 3 Underviser Göran Zetterberg Kristian Vejle uge 22/51 mandag-tirsdag It's Learning uge 22/51 onsdag It's Learning uge 22/51 torsdag UCN: 4 lektioner uge 22/51 torsdag og fredag It's Learning uge 23/1 mandag-onsdag It's Learning Individuelle studier studiespørgsmål/opgaver på it s learning Emne: Lungesygdomme og thoraxdiagnostik. Litteratur: Bontrager, Kenneth L. & Lampignano, John P. (2005) kap. 3 fortæller bla. noget om radiografens arbejde. Andersen, P E 2000, Basal og klinisk radiologi - thorax. FADL, København kan bruges som opslagsbog. Som supplerende læsning: Thuesen Pedersen, J. 2002, Lungesygdomme Individuelle studier Emne: Sygdomme i bevægeapparatet, frakturer og reumatologiske sygdomme Litteratur: Jacobsen 2 udg. (2009), kap. 11, 14 og kap 16 s Forelæsning om sygdomme i bevægeapparatet, frakturer og reumatologiske sygdomme Litteratur: Jacobsen 2 udg. (2009), kap. 11 og 14 Individuelle studier Emne: Sygdomme i bevægeapparatet, frakturer og reumatologiske sygdomme Litteratur: Jacobsen 2 Udg.(2009), kap. 11 og 14 Individuelle studier om Lungesygdomme og thoraxdiagnostik tænkt som forberedelse til den opsamlende forelæsning i uge 2. Litteratur: Jacobsen, D et al. 2 udg.(2009) kap. 3 og 16 side Andersen, P E 2000, Basal og klinisk radiologi - thorax. Og Thuesen Pedersen, J. 2002, Lungesygdomme Kristian Vejle Michael Fravn Michael Fravn Michael Fravn Kristian Vejle 20

21 Radiologi og patologi Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden uge 24/2 mandag UCN: 4 lektioner Lokale 312 og 4 grupperum uge 24/2 tirsdag UCN: 3 lektioner uge 24/2 tirsdag-onsdag It's Learning uge 24/2 torsdag UCN: 4 lektioner uge 24/2 torsdag UCN: 4 lektioner Lokale 312 og 4 grupperum uge 24/2 fredag UCN: 3 lektioner Emne Studiegrupper mødes for at arbejde med simple cases på baggrund af billedmateriale (EasyViz). En case kan i denne sammenhæng fx bestå i et billede med kontekst/sygehistorie. Gruppens opgave er at vurdere billedmaterialet samt foreslå mulige diagnoser og differentialdiagnoser Emne: Lungesygdomme og thoraxdiagnostik Opsamlende forelæsning baseret på spørgsmål, som studerende og/eller studiegrupper har bedt om at få repeteret eller opklaret. Emne: Lungesygdomme og thoraxdiagnostik Individuelle studier Emne: frakturer og reumatologiske sygdomme Litteratur: Jacobsen 2 udg.(2009), kap 11, 14,16 side Forelæsning om frakturdiagnostik og diagnostik ved reumatologiske sygdomme Litteratur: Jacobsen 2 udg.(2009) kap.16 side Studiegrupper mødes for samarbejde ud fra simple cases på baggrund af billedmateriale (EasyViz). En case kan i denne sammenhæng fx bestå i et billede med kontekst/sygehistorie. Gruppens opgave er at vurdere billedmaterialet og muligheder for digital billedbehandling samt foreslå mulige diagnoser og differentialdiagnoser (bevægeapparat, fraktur, abdomen). Forelæsning med vægt på ryglidelser og evt. spørgsmål, som individuelle studerende og/eller studiegrupper har bedt om at få repeteret eller opklaret indenfor bevægeapparatets sygdomme. Emne: Sygdomme i bevægeapparatet, ryglidelser Litteratur: Jacobsen 2 udg.(2009) kap. 14 side Underviser Göran Zetterberg Kristian Vejle Kristian Vejle Michael Fravn Henrik Gregersen Radiolog, Aalborg Sygehus Michael Fravn Göran Zetterberg Michael Fravn Radiologi: Litteratur Andersen, P E 2000, Basal og klinisk radiologi - thorax. FADL, København Bontrager, K L & Lampignano, J P 2010, Textbook of radiographic positioning and related anatomy. 7. ed. St Louis, Elsevier Mosby. Jurik, A G 2002, Basal og klinisk radiologi - bevægeapparatet. FADL, København Radiologi: Supplerende litteratur Nordling, J. et al 2005, Nefrourologi, basisbog, 5. udg. Munksgaard, København Søltoft, J. & Hart Hansen, O 2002, Mave- og tarmsygdomme, basisbog, 5. udg. Munksgaard, København 21

22 Radiologi og patologi Patologi: Litteratur Jacobsen, D et. al. 2009, Sykdomslære: indremedisin, kirurgi, og anestesi. 2. udg. Gyldendal akademisk, Oslo Lund, B & Jørgensen, U 2001, Ortopædkirurgi, basisbog. 4. udg. Munksgaard, København Patologi: Supplerende litteratur Jurik, A G 2002, Basal og klinisk radiologi bevægeapparatet. FADL, København Schultze, S & Schroeder, T V (red.) 2005, Basisbog i sygdomslære. Munksgaard, København Thuesen Pedersen, J. 2002, Lungesygdomme, basisbog. 3. udg. Munksgaard, København 22

23 Strålebiologi og strålebeskyttelse 1 teoretisk ECTS Hensigt At den studerende udvikler kompetence til at træffe kvalificerede valg vedrørende strålebeskyttelse ved anvendelse af ioniserende stråling inden for det radiograffaglige felt. Den studerende udvikler viden om og forståelse for biologisk effekt af vekselvirkning mellem røntgenstråling og den menneskelige krop samt hvordan skadevirkninger af denne biologiske effekt begrænses. Den studerende udvikler viden om hvilke organisationer som beskæftiger sig med strålebeskyttelse, det lovmæssige grundlag samt den praktiske udøvelse af strålebeskyttelse. Den studerende udvikler færdighed i at vælge og anvende relevant strålebeskyttende principper i forbindelse med grundlæggende undersøgelser. Centrale temaer Strålebeskyttelse af mennesket indenfor medicinsk anvendelse af ioniserende stråling ved almindeligt forekommende billeddiagnostisk undersøgelse/behandling. Ioniserende strålings egenskaber Basal genetik og cellebiologi Stråleinducerede DNA- og kromosomskader, DNA repair mekanismer Risici ved anvendelse af ioniserende stråling Grundlæggende principper for strålebeskyttelse herunder børn og gravide Lovgivning Grundlæggende dosisbegreber Dosisgrænser Stokastiske og deterministiske skader. 23

24 Strålebiologi og strålebeskyttelse Læringsudbytte Den studerende har udviklet viden om, forståelse af og kan reflektere over: Den ioniserende strålings egenskaber Den grundlæggende genetik, mutationer i DNA og kromosomer og kroppens reparationsmekanisme Grundlæggende strålebeskyttelsesprincipper for patienter og personale Dansk lovgivning af relevans for udøvelse af grundlæggende radiografi Grundlæggende dosisbegreber og dosisgrænser Stokastiske og deterministiske skader. Den studerende har udviklet færdigheder i At vælge og anvende relevant strålebeskyttende principper i forbindelse med almindeligt forekommende undersøgelser At informerer patienter og pårørende om valget af strålebeskyttelse. Den studerende har udviklet kompetence til At identificerer eget læringsbehov i fht. Grundlæggende Strålebeskyttelse. At vurderer strålebeskyttende principper i forbindelse med grundlæggende undersøgelser. 24

25 Strålebiologi og strålebeskyttelse Plan for undervisning Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Emne Introduktion til faget, samt introduktion og forventninger til gruppearbejdet. Underviser Uge 18/47 Fredag UCN: 2 lektioner Samt studiegruppeaktivitet Uge 19/48 Mandag It's Learning Studiegruppeaktivitet Underviseren meddeler de studerende hvilke studiegrupper der skal arbejde med hvilket tema. Grupperne bliver ansvarlig for at samle alle spørgsmålene for hvert tema og forberede en præsentation af væsentlige aspekter i temaet. Historisk udvikling. Naturlige og menneskeskabte kilder til stråling. Faktorer som ligger til grund for de strålehygiejniske principper. Organisationer som beskæftiger sig med strålehygiejne Litteratur: Carlton (2006) kapitel 8, 9,12, 13 og/eller Bushberg (2002) kapitel 23 (s , , 771, , ) (indskannet) Supplerende litteratur: Thompson (1994) kap. 19 (s ) Dosisbegreber, dosisenheder og dosismåling. Persondosimetri. Litteratur: Bushberg (2002) kapitel 3 og 20 (indskannet) Strålebiologi: Ioniserende strålings interaktion med biomolekyler. Molekylære og cellulære effekter af ioniserende stråling. Cellers og organers strålefølsomhed. Biologiske effekter af ioniserende stråling (somatisk / genetisk / beskadigelse af foster). Litteratur: Bushberg 2002 kapitel 25 (indskannet) Lovgivning: Lovgivningen om strålebeskyttelse samt brug af aktuelle bekendtgørelser i forbindelse med arbejdet med ioniserende stråler. Litteratur: Bekendtgørelse nr. 708, bekendtgørelse nr. 823, bekendtgørelse nr. 975, Børnedoser i radiologien, Graviditet og røntgenstråler Findes på Studiegrupperne arbejder med studiespørgsmål der indeholder spørgsmål fra alle temaerne i faget. Spørgsmålene ligger på it s learning. Studiegrupperne skal oploade deres svar på it s learning inden dagen er omme. 25

26 Strålebiologi og strålebeskyttelse Lektioner Dette er en plan - se det konkrete skema på hjemmesiden Mandag-onsdag i uge 19/48 Virtuel tilstedeværelse på It's Learning Studiegruppeaktivitet uge 19/48 torsdag UCN: 6 lektioner Emne Arbejde med temaer til fremlæggelse i strålebiologi strålebeskyttelse. Underviseren er online tilgængelig via mail mfn@ucn.dk Her kan I får svar på spørgsmål indenfor: Ioniserende strålings egenskaber Basal genetik og cellebiologi Stråleinducerede DNA- og kromosomskader, DNA repair mekanismer Risici ved anvendelse af ioniserende stråling Grundlæggende dosisbegreber Stokastiske og deterministiske skader. Grundlæggende principper for strålebeskyttelse herunder børn og gravide Lovgivning Dosisgrænse Seminar: Studiegrupperne fremlæggere deres præsentation af temaet Opsamlende forelæsning på temaerne i plenum på baggrund af de studerendes spørgsmål. Send gerne mail til Majbritt mfn@ucn.dk senest onsdag kl. 12 i uge 19/48, hvad I synes er svært, hvad I gerne vil have uddybet osv. Underviser Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 Ioniserende strålings egenskaber Risici ved anvendelse af ioniserende stråling Stokastiske og deterministiske skader. Basal genetik og cellebiologi Stråleinducerede DNA- og kromosomskader, DNA repair mekanismer Love om strålebeskyttelse og røntgen. Grundlæggende dosisbegreber Dosisgrænser Grundlæggende principper for strålebeskyttelse herunder børn og gravide 26

27 Strålebiologi og strålebeskyttelse Litteratur Carlton, Richard R. & Adler, Arlene McKenna (2006): Principles of radiographic imaging: an art and a science. 4rd ed. Albany: Delmar Thomson Learning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1997, Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling, BEK nr 823 af 31/10/ Lokaliseret 11. juni på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1998, Bekendtgørelse om brugen af røntgenanlæg m.v., BEK nr 708 af 29/09/1998. Lokaliseret 11. juni 2009 på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1998, Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter, BEK nr 975 af 16/12/1998. Lokaliseret 11. juni 2009 på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2005, Graviditet og røntgenstråling. Lokaliseret 11. juni 2009 på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2007, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter, BEK nr 1090 af 03/09/2007. Lokaliseret 11. juni 2009 på Sundhedsstyrelsen, marts 2006, Børnedoser ved radiologi. Lokaliseret d. 11. juni 2009 på 27

28 Bogliste Andersen, P E 2000, Basal og klinisk radiologi - thorax. FADL, København. ISBN (Anvendes fra uge 22/51) Bontrager, K L & Lampignano, J P 2010, Textbook of radiographic positioning and related anatomy. 7. ed. St Louis, Elsevier Mosby. ISBN: (Anvendes fra uge 35/6) Carlton, R R & Adler, A M 2006, Principles of radiographic imaging: an art and a science. 4rd ed. Albany: Delmar Thomson Learning. ISBN (Anvendes fra uge 17/46) Jacobsen, D et. al. 2009, Sykdomslære: indremedisin, kirurgi, og anestesi. 2. udg. Gyldendal akademisk, Oslo (Anvendes fra uge 22/51) Jurik, A G 2002, Basal og klinisk radiologi - bevægeapparatet. FADL, København. ISBN (Anvendes fra uge 22/51) Madsen, A H 2009, Førstehjælp. Dansk Røde Kors, København. ISBN-13: (Anvendes fra uge 24/2) Lund, B & Jørgensen, U 2001, Ortopædkirurgi, basisbog. 4. udg. Munksgaard, København. ISBN (Anvendes fra uge 22/51) Nielsen, B K (red) 2008, Sygeplejebogen 2: teori og metode: del udg. GAD, København. ISBN-13: (Anvendes fra uge 24/2) Thuesen Pedersen, J. 2002, Lungesygdomme, basisbog. 3. udg. Munksgaard, København. ISBN (Anvendes fra uge 22/51) 28