DesignFilosofi. Jacque Fresco. Teknologi Arkitektur Kunst Kultur. Hvordan re-designer man Verden?

Transkript

1 DesignFilosofi Teknologi Arkitektur Kunst Kultur Jacque Fresco Hvordan re-designer man Verden?

2 Jacque Fresco Fremtid via design Jacque Fresco er selvudlært opfinder, ingeniør, arkitekt og er blevet omtalt som futurist. Han er født i 1916 og har, siden han var 13 år, beskæftiget sig med at forbedre teknologi via design i en form for fantasiverden, som på mange måder er en afspejling af vores og som dog aldrig ville kunne lade sig gøre med vores nuværende samfundsstruktur. De fleste store opfindere er kendte for at løse problemer indenfor vor samfunds barrierer. Det kan f.eks. være at skabe lys, eller at pumpe vand, hvor der er brug for det. Denne slags opfindelser tager mange mennesker for givet, og det er forståeligt, set i lyset af at store dele af jordens befolkning er vokset op med disse ting og slet ikke kan forestille sig et liv uden. Samtidig er det helt normalt at man genopfinder eller forbedrer gamle opfindelser, da viden konstant breder sig og man opdager nye metoder. Men patenter er dyre og mange opfindere må lade gode idéer gå i glemmebogen eller sælge dem videre, da de ikke altid har nok økonomisk opbakning til at føre dem ud i livet. 2 Fremtid via design Inspireret af Leonardo Da Vinci, der efterlod sig utallige skitser og instruktioner til hans opfindelser, men som aldrig blev bygget grundet manglende byggematerialer, besluttede Fresco sig for at kaste sig ud i hans livs største designprojekt. Han ville designe et nyt samfund. Et samfund hvis mål var at forbedre alle menneskers levestandard, undgå slid på miljøet og som teknologisk set kan lade sig gøre nu og her. Det hele begyndte da Fresco som 13-årig oplevede børskrakket på Wall Street i 1929 og depressionen, der fulgte efter. Han stillede spørgsmålstegn ved hele pengestrukturen og den måde politik kunne diktere folks liv. Der var, iflg. Fresco, mange selvmodsigelser i systemet der afslørede at spillets regler ikke var optimale. Hvor man indenfor teknologi altid forbedrede allerede testede og godkendte systemer, var tilfældet ikke altid det samme indenfor politik og sociologi. Han gik ind for holdbare løsninger, hvor fokus var hvad der ville være bedst for mennesker og hvad der kunne lade sig gøre med teknologi, men ikke profit. Han havde allerede tegnet i et par år og var besat af fremtiden, ikke mindst pga. filmen Metropolis han så som 8-9-årig og blev fascineret af nogle af filmens idéer, som robotter, arkitektur og teknologi. Dette fik ham til at tegne hans egen opfattelse af idéelle fremtidsbyer. Han tegnede bl.a. byer under havet og svævende i luften og alverdens former for transportmidler og arbejdsmaskiner. Allesammen med det formål at udnytte form, energi, komfort og effektivitet optimalt. Dette skulle vise sig at blive en livslang besættelse. I sin tidlige ungdom tomlede Fresco rundt og udvekslede idéer med andre ligesindede og endte med at bo på Haiti, indtil Pearl Harbor blev invaderet under krigen og han meldte sig ind i det amerikanske luftvåben af frygt for at Haiti ville lide samme skæbne. Efter krigen designede han verdens første hus til masseproduktion, The Trend Home og vakte meget opmærksomhed i medierne, bakket op af selskabet Warner Bros

3 3

4 med en fornem udstilling i Dette var et hus som kunne samles af dele og færdiggøres på omkring 8 timer. Projektet døde, men Jacque Fresco blev et populært navn blandt mange velhavende investorer. Herefter var det intet problem at få arbejde og adgang til de nødvendige hjælpemidler til hans forskning. Det stod klart for ham at for at hans drøm om at skabe en ny verden nogensinde skulle kunne realiseres, var der nødt til at ske en ændring i måden vi lever på. For ham drejede det sig om hvordan man kunne sørge for at alle mennesker 4 Fremtid via design på Jorden havde adgang til mad, vand, et rent miljø og mulighed for personlig udfoldelse. Den viden man havde om værktøjer som fysik, biologi og sociologi og andre slags forskning, måtte kunne udnyttes bedre end den begrænsede mængde innovation man så på f.eks. forbrugermarkedet grundet konkurrence. Hans løsning kom til at blive kendt som ressourcebaseret økonomi. Ressourcebaseret økonomi Det var idéen om at afskaffe det monetære system til fordel for ressourcebaseret økonomi, der blev den største udfordring for Jacque Fresco ift. at realisere sin drøm. For hvordan tager man et menneskeskabt blodkredsløb som penge ud af Verden, uden det får negative konsekvenser og alvorlige følger? Dette led i processen er der endnu ikke kommet en konkret løsning på, men hvad Fresco istedet gjorde, var at bygge videre på sin drøm og udvide den med nye påfund. Hvis man forestiller sig at monetære systemer ikke eksisterede og man istedet var berettiget til alle Jordens ressourcer som samlet menneskehed, kunne det måske lade sig gøre at brødføde alle mennesker med maskinel styring. Til problemer som

5 dette, har Fresco altid en løsning. Han har sågar fundet løsninger på problemer vi ikke har endnu og takket være hans mangeårige forskning og eksperimenter, har han bl.a. designet computerstyrede biler der ikke kan kollidere og selv udretter buler, byer der kan flyde på vand og magnettog der kan køre over 2000 km/t Af andre idéer kan nævnes selvbyggende, selvrensende huse; helikopterbusser og cirkulære byer med hele infrastrukturen bygget fra bunden i et kompet kredsløb. Altsammen fyldt med parker, boldbaner og andre grønne arealer. Idéen er at gøre det hele opgradérbart, da Fresco selv indrømmer at selv ikke han kan forudse alle fremtidens behov. På samme måde som han kun kan anvende nutidens teknologi og ikke forudse eventuelle fremtidige forbedringer. Han mener ikke selv hans idéer er perfekte, men de er de bedste bud han har. The Venus Project I 1970 erne stiftede Fresco og kollegaen Roxanne Meadows The Venus Project i Venus, Florida. Dette blev forsøgsområdet hvor de siden har opført en del bygninger og centre efter Jacques eget design. Det er også et sted hvor der er mulighed for at turister kan blive rundvist af Jacque Fresco og Roxanne Meadows selv, men hvis man forventer at se selvbyggende huse i naturligt størrelsesformat på en sådan rundvisning, bliver man nok skuffet. De store konstruktionsmaskiner eksisterer stadig kun på papir og i miniformat som modeller. Disse modeller bliver dog stadig håndlavet som et visuelt hjælpemiddel til at demonstrere hvordan en mere gennemført udgave af Frescos fremtidssamfund ville tage sig ud. Desuden ville de være for dyre at fabrikere, selv med de donationer parret modtager gennem en fond, de har oprettet til projektet. Hvad man til gengæld kan se, er nogle hvide æggeformede bygninger med alt fra klimaanlæg og kombineret toilet/bad, der genbruger vandet til at skylle ud med, til vægge med indbygget lys. Igen er det lige så høj en prioritet at bevare miljøet, så metoder som vind-, sol- og thermisk energi bliver anvendt for at forsyne bygningerne med el. The Venus Project er bl.a. et forsøg på at vise Verden hvor høj levestandarden ville kunne være for alle mennesker i et system baseret på ressourcebaseret økonomi. Du kan læse mere om Jacque Fresco og The Venus Project på Fremtid via design 5

6 Nyt ansigt til gammel station Ny Nørreport Danmarks mest travle trafikknudepunkt skal de næste fire år have et ansigtsløft. I skrivende stund afslører Overborgmester Ritt Bjerregaard og Teknikog Miljøborgmester Klaus Bondam vinderen af den internationale arkitektkonkurrence om fornyelsen af Nørreport Station i København. Arkitekterne har valgt at genbruge de karakteristiske røde neonskilte, der for mange er symbolet på Nørreport Station Vinderne blev et team af arkitekter med Public Arkitekter og COBE i front, mens ingeniørfirmaet Grontmij Carl Bro og det østrigske belysningsfirma Bartenbach LichtLabor står for udførelsen. Vi er meget stolte af nu endelig at få mulighed for at forbedre forholdene omkring Nørreport. Vi ønsker at gøre fremtidens Nørreport til et fantastisk levende og urbant centrum i København, siger Søren Arildskov Rasmussen fra Public Arkitekter i en pressemeddelelse. For undergrundsstationen Nørreport bliver lys, gennemsigtighed og tilgængelighed nøgleord, og arkitekterne har valgt at samle alle stationsfunktioner under en række lyse tage i et moderne organisk formsprog. Alle 2500 cykelparkeringspladser placeres i let sænkede områder for at fremhæve Københavns foretrukne transportmiddel og det bliver muligt, at krydse pladsen på kryds og tværs så menneskestrømmen ikke hindres. Pladsen vil også give plads til stadehandel, blomsterboder og udendørsservering på cafeer og der vil 6 Ny Nørreport blive konstrueret 11 lysende ventilationstårne, der skal bringe frisk luft ned til passagererne på perronerne under jorden. I respekt for Nørreports særlige plads i mange københavneres bevidsthed, og som en hilsen til fortiden, har arkitekterne valgt at genbruge de karakteristiske røde neonskilte, der for mange er symbolet på Nørreport Station. Det nye stationsprojekt kan indvies i Boris Gullev

7