Som dommer ved stævner og konkurrencer Orientering til fods

Transkript

1 Værd at vide Som dommer ved stævner og konkurrencer Orientering til fods Dansk Orienterings-Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, 2008

2 Forord Den 1. januar 2007 fik Dansk Orienterings-Forbund et nyt reglement for stævner og konkurrencer. Denne vejledning er skrevet til dig som dommer, juryformand eller jurymedlem, men afspejler også nogle af stævnelederens opgaver. Værd at vide som dommer - er ikke et instruktionshæfte, hvor du kan lære reglerne at kende. Det er derimod en indføring i det rollemønster og de værktøjer du har til din rådighed, når du skal løse opgaven. Denne vejledning laver ikke om på reglerne i reglementet. Vi har bestræbt os på at være så nøjagtige som muligt og at skrive i et almindeligt sprog. Skulle der i forbindelse med et stævne opstå en situation, hvor vejledningens tekst kommer i konflikt med reglementets tekst er det selvfølgelig reglementets tekst, der er afgørende. Reglement 2007 kan du finde på forbundets hjemmeside, under: Forbundet -> love og regler -> Reglement Det bliver opdateret hver andet år. Næste gang den 1. januar God fornøjelse. Planudvalget Januar 2008

3 Opgaven Som dommer, juryformand og jurymedlem er det din opgave at træffe afgørelser i konkrete sager. Du har ingen beføjelser til af egen kraft at rejse en sag og har ej heller nogen kontrolfunktioner. Det er vigtigt du kender din rolle. Men først et overblik: Reglerne Regler om behandling af klage, protest og ankesager forbindelse med stævner findes i reglementet her: Dommer eller jury (7.5), Udgået eller diskvalifikation (7.6), Omstart eller annullering (7.7), Klage (7.8), Protest (7.9), Anke (7.10), Mails, bisidder og gebyr (7.11). Hertil kommer at der i forbundets love og WADA s dopingregler findes regler om udelukkelse og karantæne og at der i det internationale reglement er regler, der kan få betydning for dig, hvis der er tale om et WRE eller andet internationalt stævne. Endelig skal du som dommer have øje for, at stævnets instruktion, korttegneres brug af signaturer og banelæggerens indtegninger med violet banefarve på kortet er en del af stævnets juridiske retsgrundlag. Endelig vil en lovlig dispensation, der meddelt af stævnekontrollant eller planudvalget være en del af stævnets retsgrundlag (8.1). Systemet Reglementeret beskriver 3 forskellige niveauer af sager. Alle sager har som en retsgaranti mindst en appelmulighed. Her får du først en oversigt over systemet. Klager Det er efter reglementet stævneleder, der i første instans har kompetencen til at behandle en klage. Klagen kan indgives mundtligt eller skriftligt, men afgørelsen skal være skriftlig. Som en hjælp for sagsbehandlingen er der udarbejdet en dommerseddel, der kan bruges af parterne og stævneleder. Det er frivilligt om I vil bruge en sådan dommerseddel.

4 Klagefristen er sat til 30 minutter efter udløbet af maxtid for den sidst startende deltager (7.8.3). Kommer klagen for sent frem til stævneleder, skal den afvises af formelle grunde og uden der påbegyndes en realitetsbehandling. Kerneområdet for klagesager er en deltagers overtrædelse af reglerne fair optræden og fejl ved markering i kontrolkortet. Påstanden i en klagesag kan således eksempelvis være, at en deltager har krænket et forbudt område eller har forbrudt sig imod reglerne om hængning. Det vil da ofte være en anden deltager, der indgiver klagen. Klagen vil da være rettet imod en deltager. Bliver en deltager på resultatlisten anført som udgået eller diskvalificeret, er det en klage, der retter sig imod stævnet. Stævneleder kan da vælge at omgøre sine funktionslederes registrering på resultatlisten eller at fastholde den. Ofte vil sådanne sag blive afklaret via en dialog, således at en formel klagesag ikke opstår. Det er vigtigt, at stævneleder har taget højde for at klagesager kan opstå, og har aftalt med sine funktionsledere ved start, på stævnekontor og i beregningen, hvordan henvendelser der indeholder en klage skal modtages og håndteres. En saglig og helt korrekt behandling er altid vigtig, men især vigtig i det tidlige stadie af en sag, hvor følelserne er i kog. Hvis en klagesag ikke kan afklares via dialog, må stævneleder afslutte sagen med at træffe en Afgørelse. Pas på eftersnakken. Hold afstand

5 Først når der er indgivet en protest, træder du frem i rollen som dommer - Protest Som dommer kommer du på banen, når vi skifter fra en klage til en protestsag. Dette skifte betyder også, at vi skruer op for formaliteterne og kravene til hele processen. Formålet er at sikre, at vi bedst muligt når frem til en rigtig og retfærdig afgørelse. Afgørelsen i en protestsag sker i form af en Kendelse. Området for protestsager er i reglementet afgrænset til sager, der vedrører en af stævneleder i 1. instans truffet afgørelse i en klagesag eller fejl ved arrangementet. Både protesten og kendelsen skal afgives i skriftlig form. Det er kun den eller de deltagere, der direkte er berørt af en fejl eller afgørelse, der kan indgive en protest. Er der tale om en fejl ved arrangementet skal den behandles som en protestsag, med dig som dommer er 1. instans (7.9.1). Det skyldes de meget omfattende konsekvenser en sådan fejl kan få. Alle deltagere i en klasse eller på en bane vil typisk blive ramt. Og en sådan sag kan ej heller være en klagesag, da stævnelederen ikke vil være habil. I en sådan sag kan stævneleder derimod ifølge reglementet selv gøre sig til part. Er stævnelederen enig i den fremførte påstand, skal han blot tage bekræftende til genmæle. Det er i en sådan sag din opgave, som dommer at sikre dig, at den anonyme deltager, også får en fair behandling. Du kan eventuelt også lade en eller flere af disse indtræde som parter. Det er endelig dig, der ud fra et konkret dommerskøn bestemmer, hvilke konsekvenser en arrangørfejl skal have ( ). En protest skal indgives tidligst muligt og senest ved stævnets afslutning, alternativt senest 30 minutter efter at en part har fået meddelelse om en klages afgørelse (7.9.2). Er protesten rettet imod en resultatliste er den dog rettidig, hvis den indgives til dig som dommer senest 7 dage efter den endelige resultatliste er offentliggjort på stævnets hjemmeside (7.9.3). Anke Det er udgangspunktet at alle sager skal afgøres på stævnepladsen. I andre idrætsgrene træffer dommeren afgørende beslutninger på splitsekunder. Tænk bare på en offsidekendelse i en landskamp, med millioner af tilskuere ved TV skærmen og millioner af kroner på spil.

6 En sådan afgørelse er helt klart udtryk for det vi kalder et konkret dommerskøn. Altså et sted i reglerne, hvor dommeren må lave sin egen vurdering af situationen og dømme ud fra dette. Det er eksempelvis et skønsmæssigt spørgsmål, om en deltager har optrådt i strid med reglerne om fairness, eller om en arrangørfejl er så grov at banen må annulleres. En anke til forbundets appeludvalg skal være skriftlig og fremsendt til forbundets sekretariat senest 7 dage efter modtagelse af kendelsen (7.10). Reglerne om forbundets appeludvalg findes ikke i reglementet, men i forbundets love afsnit 12. Appeludvalget har andre opgaver end at være appelinstans for dig som dommer. Enkelte sager vil yderligere kunne indbringes for Dansk Idræts-Forbunds appeludvalg. Det vil typisk være personsager om udelukkelse og karantæne, der rækker ud over det enkelte stævne og som er behandlet af forbundets appeludvalg i 1. instans. En dopingsag vil være et eksempel herpå. Heldigvis har vi den første dopingsag i orientering til gode. Personen Ifølge reglementet er det hovedreglen, at den arrangerende klub udpeger en dommer (7.5.3). Det er ikke stævnelederens opgave, men en opgave som er tillagt den eller de klubber, der står bag stævnet. Denne løsning er valgt for at sikre størst mulig uafhængighed i forhold til stævneleder, der jo selv spiller en rolle i det juridiske system. Udpegningen skal ske så tidligt, at dommeren kan indtræde i sin funktion på tidspunktet for udsendelse af indbydelsen (7.5). Dommeren må gerne være medlem af den arrangerende klub, men det vil fortsat være klogt at finde en dommer fra en anden klub. Det styrker dommerens uafhængighed i arbejdet. Ved stævner, hvori der indgår i en divisionsmatch, skal dommeren komme fra en anden klub, ligesom det er et krav, at dommeren ikke er medlem af en af de deltagende klubber. Ved medlemskab forstås såvel aktivt som passivt medlemskab (7.5.4). Til Danmarks- og forbundsmesterskaber og stævner, hvori indgår WRE konkurrencer, samt Danmarksturneringens finalerunde anvendes en jury i stedet for en dommer. Formanden for denne udpeges af forbundet blandt personer, der har gennemgået forbundets dommerkursus (7.5.1).

7 Det er tilstrækkeligt, at dommerkurset er gennemgået inden stævnedagen. Der er tale om et kursus, der hvert år tilbydes i forbindelse med det årlige A- stævnekursus i november måned. Juryformanden udpeger de øvrige 3 medlemmer af juryen. Dette sker når startlisten foreligger. Ingen medlemmer af juryen må være medlem af den arrangerende klub eller af samme klub. Det gælder også formanden for juryen. I Danmarksturneringens finalerunde må de menige medlemmer af juryen gerne vælges blandt medlemmerne i de deltagende klubber. Det er kun juryformanden, der stilles særlige krav til. Juryformanden skal ved udpegningen af jurymedlemmer tilstræbe spredning i alder, køn og geografi (7.5.2). Endelig er det bestemt, at dommer og jurymedlemmer gerne selv må deltage i stævnets konkurrencer på lige fod med alle andre. Hvervet betyder blot, at man som dommer eller jurymedlem ikke selv kan indgive en klage, en protest eller en anke, eller på anden måde være part eller vidne i en sag (7.5.5). I det følgende dækker ordet dommer, såvel en enkelt dommer som en jury. Rollen Som dommer er det vigtigt du kender din rolle og ikke opfatter dig som en kontrollant. Det er to helt vidt forskellige opgaver, der skal løses. Kontrollanterne skal følge med i opbygningen af stævnet og sikre, at aftaler, løsninger og tidsplaner følges. For kontrollanterne er der tale om et løbende samarbejde med stævneledelsen. Et samarbejde der indeholder et meget stort element af vejledning. Kontrollanterne skal have mange informationer og skal før stævnet aflægge besøg på stævneplads og i løbsområdet samt deltage i møder. Kontrollanterne har en opsøgende rolle og pligt til at spørge ind til løsninger og give gode råd. Som dommer må du derimod ikke komme i kontakt med stævnelederen eller kontrollanterne, og du må som dommer ikke rådgive dem. Det gælder også i spørgsmål af juridisk art, herunder i spørgsmål om forståelse af reglementet. Sker dette, gør du dig selv inhabil og bliver dermed afskåret fra senere at løse din opgave som dommer. Det er især vigtigt at holde afstand, hvis en klagesag er under opsejling. Her kan du som dommer senere skulle afsige en kendelse i den samme sag, hvis der efterfølgende indgives protest. Som dommer kan du ej heller af egen kraft rejse en sag. Det gælder også, selv om det er helt åbenlyst, at der foregår noget - lige foran din næse - der åbenlyst er i strid med reglerne.

8 Som dommer træder du i funktion, når indbydelsen udsendes, men bliver først aktiv, hvis der indgives en protest. Habil Reglerne om udpegning af dig som dommer tilsigter at du i udgangspunktet er habil. Men din habilitet kan også undervejs komme i fare eller blive ødelagt. Det gælder eksempelvis, hvis en sag kommer til at dreje sig om en for dig nærtstående person. Det kan være en fra din egen familie eller måske en, du kender særligt godt, fra din egen klub. Det er dig selv, der skal tage stilling til spørgsmålet. Vælger du at blive i dit job som dommer kan denne beslutning naturligvis, af en part senere bringes videre som en anke. Det skal ikke forhindre, at du gør sagen færdig på stævnepladsen. Vælger du derimod at forlade opgaven, skal du bevissikre sagen og lade den gå videre til appeludvalget. Processen Du er som dommer leder af processen og dermed ansvarlig for såvel det praktiske og formelle. Det giver dig både ret og pligt til at bestemme, hvor, hvornår og hvordan tingene skal foregå. Brug denne ret. For det første skal du tage dig tid til at få overblik. Hvem er sagens parter?, Hvad er deres påstande?, Hvad støtter disse påstande?, Hvad er beviserne? og Hvad er reglerne? Kort sagt få klarhed over sagens faktum og sagens jura. I egentlige retssager bruger man megen tid på at forberede sagen. Den mulighed har du ikke i samme omfang. Men du skal ikke være bange for tage dig tid til en uformel indledende dialog for at få sagen skåret til. Når dette er sket, skal du også være klar til at træde i karakter, så sagen formelt kan behandles og afsluttes på en værdig måde. Bemærk også at i alle klage-, protest- eller ankesager er s lovlige som skriftligt grundlag og at en part til enhver tid vælge sig en bisidder. Endelig er det bestemt at der ikke betales et gebyr for behandling af klage, protest eller anke sager (7.11). Rammen Du skal også gøre dig klar på den praktiske måde. Du skal når du ankommer til stævnepladsen finde dig et roligt og gerne tørt sted, hvor du kan fungere som dommer. Det skal kunne ske uden indblanding udefra og for mange lange ører. Er der tale om en jury som du er medlem af,

9 skal I lige hilse på hinanden og have styr på, hvor og hvordan I hurtigt kan samles. I behøver ikke at være bundet til et bestemt sted gennem længere tid. Mobiltelefonen er opfundet. Til forberedelserne hører også, at du forskellige hjælpemidler med. På listeform kunne din huskeseddel se sådan ud: Mobiltelefon indkodet med relevante numre, Gældende reglement og love gerne et ekstra eksemplar til udlån til parterne, Dommersedler A4 Denne vejledning og andre vejledninger for deltagere og kontrollanter, Skriveunderlag også til parterne, Skriveredskaber, Indbydelsen, Instruktionen, Startlisten, Dispensationer, Mails, der bekræfter dine aftaler med stævneleder og andre medlemmer af jury, Digitalt kamera. Parterne Det er dig, der som dommer beslutter, hvem der er sagens parter og som dermed får tildelt partsrettigheder. Det betyder at de under sagen har ret til at nedlægge en påstand, og at de har ret og pligt til at blive hørt. Part i protestsag er selvfølgelig den, der indgiver protesten. Men også den eller de andre deltagere, der påstås at have overtrådt reglerne er parter (7.8.2). Indgives protesten imod en af stævneleder truffet afgørelse eller mod en fejl ved arrangementet, kan stævneleder indtræde som part i protestsagen (7.9.1). Kredsen af mulige parter er således begrænset. Det er her værd at bemærke, at den anonyme deltager som udgangspunkt ikke automatisk er part. Det gælder også selvom fejlen eller forseelsen helt åbenlyst også har ramt andre end de, der er sagens direkte parter. Henvender en antonym deltager sig til dig, og beder om at blive part, må du træffe afgørelse om dette skal være tilfældet. Vejledningspligten Vejledningspligten omfatter primært den svage part, hvis en sådan findes. Det følger af forholdets natur.

10 En videregående vejledningspligt følger af din rolle som leder af processen. Du skal herunder sikre at sagen bliver skåret til. Du skal således få afklaret, hvad der er sagens påstande, beviser, og hvilke regler, der kan komme på tale? Det er selvfølgelig en balance, hvor langt du må gå. Men du må i hvert fald ikke blive advokat for en af parterne. Skønner du at der er behov for hjælp, skal du give parten tid til at finder en bisidder. Det kan være en klubleder eller enhver anden, parten har tillid til. (7.11) Din opgave er alene at få afdækket, hvad sagen egentlig drejer sig om. Eller sagt lidt populært: At få parterne til at blive enige om, - hvad de er uenige om. Udover den generelle vejledningspligt er du via reglementet pålagt en yderligere og langt mere vidtgående pligt. Du skal nemlig som dommer selv tage initiativ til at foretage partshøringer, og bevissikringer, herunder eventuelt en besigtigelse. Du er med andre ord en slags undersøgelsesdommer, som det kendes fra andre retssystemer end det danske (7.9.4). Bevissikringen Det er ikke på forhånd bestemt, hvad en bevissikring skal bestå af. Du må således selv sammen med parterne prøve at finde den rigtige måder at få sagen opklaret på. Det kan være en god ide at tage på en fælles besigtigelse i terrænet. Du kan måske også vælge at inddrage et kort, en postbeskrivelse eller sikre dig en brik med data. Det kan også være klogt at få fat i backupkortet, en udskrift fra beregningen eller en udskrift af mellemtider. Har der været knas med resultatformidlingen, er det også en ide at printe kopier af resultatlisten, som den offentliggøres på nettet. Det kan få betydning, hvis der senere indgives en protest imod resultatlisten, og det kan blive vigtigt at kunne sammenligne tidligere udgaver. Det kan faktisk være et problem at fastslå, hvornår en resultatliste er endelig (7.9.3). Det er ofte en god ide, hvis du har et digitalt kamera på dig. Det kan registrere forholdene på stedet. Partshøringen Afvikling af processen, herunder partshøringen skal ske i rolige omgivelser. Det er klogt at tage et fyldigt skriftligt notat, så du senere kan gengive udsagnene i den sagsfremstilling, der indgår i selve kendelsen. Det vil være naturligt at den, der har indgivet protesten, høres først. Partshøringen har karakter af en vidneafhøring, og det er vigtigt at du sikre dig, at de faktiske oplysninger om sagsforløbet kommer frem. Partshøringen må ikke blive til en procedure eller forsvarstale.

11 Afgørelsen Det er udgangspunktet, at din afgørelse alene kan træffes indenfor de rammer, som parternes påstande giver dig plads til. Du kan med andre ord ikke give en part mere end han beder dig om. Du må på den anden side gerne give ham mindre, idet det mindre altid anses for at være indeholdt i det mere. Klagesag En stævneleder kan i princippet nå frem til fire forskellige resultater i en klagesag. 1. Afvist En klagesag kan afvises af to grunde. For det første kan det tænkes, at der slet ikke er en sag i reglementets forstand. Den situation opstår, hvis ikke der er en klageberettiget. Der skal således foreligge en klage fra en person, der har en reel interesse i at få en afgørelse (7.8.1). Afvisning kan for det andet ske, hvis klagen er indgivet for sent. Klagefristen er sat til 30 minutter efter udløbet af maxtid for den sidst startende deltager (7.8.3). Generelt bør stævneleder være forsigtig med at afvise sager. Kun helt åbenlyse tilfælde bør begrunde en afvisning. Afvises en sag, kan afgørelsen om afvisning naturligvis bringes videre i systemet som en protest. 2. Udgået En deltager, der har tabt sit kontrolkort (brik) eller som mangler klip eller som har overskredet maxtid, er udgået (7.6.1). 3. Diskvalificeret En deltager diskvalificeres, hvis den pågældende har opsøgt posterne i forkert rækkefølge, har krænket skovlukninger, forbudte områder, passager eller ruter, eller har undladt at følge en tvungen overgang eller andre afmærkninger på banen (7.6.2). Det samme gælder, hvis reglerne om fairness ikke er overholdt, eller hvis en deltager i øvrigt har overtrådt reglementets regler eller anvisninger i instruktionen (7.6.3). Er der tale om en stafet, har en fejl fra en deltager vidtrækkende konsekvenser for stafetholdet. Det er her hovedreglen, at hele holdet er udgået eller bliver diskvalificeret, hvis en deltager udgår eller bliver diskvalificeret. Til denne hovedregel regel føjes det, at diskvalifikation af et stafethold også sker, hvis deltagerne ikke starter i den rigtige rækkefølge, eller hvis en deltager starter i en anden deltagers navn (7.6.4). For bedst muligt at beskytte det hold, der måske har begået en fejl, er det som hovedregel bestemt, at holdet bliver i konkurrencen.

12 Kun hvis en udgået eller diskvalificeret deltager selv anerkender at en fejl er begået, skal holdet pålægges en forsinkelse ved næste skifte på 30 minutter. Brugen af denne regel kræver altså, at holdet er indforstået. Er det ikke tilfældet, kan ingen ved afgørelse eller kendelse tvinge dem ud. Reglen giver holdet retssikkerhed, idet den sikrer, at holdet har mulighed for at gennemføre stafetten og derefter få sin sag prøvet i alle led af klage-, protestog ankesystemet (7.6.4). Det er værd at lægge mærke til, at der er tale om en foreløbig afgørelse. Den sikre at alle deltagere får lov at komme i skoven, men samtidig også at konkurrencen stadig er fair. Det sker når det kun er de hold, der stadig har chance for at gennemføre og måske vinde, der løber med i teten. Det er således bedømmelsen underliggende fejl, der i den sidste afgør, hvordan et hold opføres på resultatlisten. De 30 minutter er således ikke en tidsstraf, der kan udbedre fejlen. Læs om tidsstraf længere nede. 5. Omstart Samme ide om retsgaranti er grundlaget for reglen om omstart. Det er i princippet en klagesag, men her er det funktionslederen ved start, der er 1. instans. Der kan let opstå en arrangørfejl ved start. Eksempelvis kan afstanden til start være opgivet forkert, afmærkningen være for dårlig, der kan opgivet forkert startsted eller der kan komme kludder i fremkald og meget andet. Alle de nævnte situationer kalder på en hurtig og resolut indgriben. Det er her funktionslederen ved start kan viske tavlen ren og tildele en deltager en ny starttid. Normalt lader man for sent startende smutte udenom eller igennem startboksene. Ved en omstart skal deltageren have et nyt fremkald og følger den normale startprocedure. Det er funktionslederens ansvar, hurtigst muligt at underrette stævnelederen om sin beslutning. Da det er en afgørelse, skal den være skriftlig. En SMS ville her være den rigtige løsning. Hurtig og sikker. Det er efter reglementet ikke en foreløbig afgørelse, men en endelig afgørelse. Funktionslederen har i reglementet fået en selvstændig kompetence. Stævneleder kan således ikke på eget initiativ eller via en klage rette starttiden tilbage. Hvis der skal komme en sag ud af det, må der være en anden deltager, der har partsbeføjelser, og som vælger at indbringe sagen via en protest til dig som dommer (7.7.1). Protestsag Når vi tager protestsagerne med er yderligere udfald på en sag mulige.

13 1. tidsstraf Som noget nyt er det i reglementet bestemt at resultatet af en protestsag kan blive en tidsstraf i stedet for en diskvalifikation eller notering som udgået (7.6.5). Tankegangen er her, at der i klasserne: B, C og begynder samt åbne klasser kunne være behov for et gult kort i stedet for direkte rødt kort hver gang. Især ved etapeløb eller stævner, der indgår i en stævneserie med en gennemgående konkurrence eller en i en stafet, kan det være af værdi. Muligheden er tænkt som en undtagelse, og derfor begrænset til nævnte klasser og begrænset til en sanktion der alene tilkommer en dommer. Udmålingen af straffen er ikke nærmere beskrevet. Men det bør være klart at en deltager ikke ved at begå en fejl opnår en fordel. Derfor kunne du som dommer tildele deltageren en tid, der svarer til den længste tid på delstrækket, på delstrækkene eller måske hele banen. 2. Annullation Arrangørfejl kan have mange forskellige kilder og forskelligt omfang. Fælles er dog at det har store konsekvenser for mange, hvis du som dommer vælger at annullere en bane. Afgørelsen er din og den er skønsmæssig. Se om udøvelse af dommerskøn nedenfor. 3. Delvis annullation Som den lige omtalte mulighed for at ikende en tidsstraf er begrebet delvis annullation en nyskabelse i det nye reglement. Det giver dig som dommer endnu en sanktionsmuligheder. Er betingelserne for en fuldstændig annullation opfyldt, kan du vælge i stedet at nøjes med en delvis annullation. Også denne nye sanktionsmulighed er en undtagelse fra hovedreglen. Den er tænkt brugt ved et etapeløb, seriestævner etc., hvor en fuldstændig annullation vil være en overdreven sanktion. Er der en fejl ved start eller en post tidlig på banen, kan du som dommer vælge at neutralisere løbet derfra og lade resten tælle. Budskabet til deltagerne er altid, at de skal blive ved med at kæmpe videre og ikke gå fornærmede hjem. Værktøjskassen I det følgende skal vi kikke dybere i dommerens juridiske værktøjskasse. Først ser vi på en vigtig sondring. Det er sondringen imellem det der kaldes sagens faktum og sagens jura eller det jurister populært kalder sagen jus. Faktum Det er vigtigt, at du fra starten af en sag får styr på sagens faktum. Faktum skal nemlig straks bevissikres. Her har du som tidligere omtalt en aktiv rolle. Der er ikke på forhånd sat grænser for, hvad der kan tjene som bevis.

14 Man siger normalt at bevisførelsen er fri. Det betyder, at såvel skriftligt materiale som mundtlige udsagn kan lægges til grund, ligesom du via en besigtigelse eller en sagkyndig erklæring kan skabe sikkerhed for, hvad der faktisk er foregået og hvori en fejl består. 1. Sagkyndig Er der eksempelvis tale om en påstået fejl ved tidtagningen, kan det være yderst kompliceret at finde ud af, om der har været en fejl. Måske har der været en fejl i hardwaren eller måske en fejl i softwareprogrammet. Her vil du let kunne komme til kort mens en uvildig sagkyndig bedre end du, kan afdække sandheden og dermed fastlægge faktum i sagen. Skal der benyttes en sagkyndig, skal parterne som udgangspunkt være enige herom, herunder også om den sagkyndige person kan godkendes. En part kan ikke nægte at medvirke, medmindre der er en klar grund til dette. Det kan være manglende faglighed eller inhabilitet. 2. Besigtigelse En besigtigelse kan ofte være på sin plads for af få styr på sagens faktum. Det er altid lettere at få et overblik, når man har set stedet det skete. Besigtigelse bør altid ske, hvis der er tale om en fejl på kortet eller en tvivlsom postplacering. Det er her dig som dommer, der går foran og bestemmer, hvordan besigtigelsen skal foregå Du skal også tage stilling til, hvem der skal eller må deltage. Det kan være en god ide at nærme sig stedet på den samme måde, som deltagerne har gjort det. Det giver Jer den samme oplevelse af kort og terræn, som deltagerne har fået. Jus I den indledende fase bør du også forsøge at få sagens juridiske grundlag skåret til. Vi taler som nævnt i korthed om sagens: Jus. Herved tænker vi på formulering af den påstand en part vil nedlægge og de juridiske grunde kaldet: anbringender - der støtter påstanden. Deltagerne i processen er ikke jurister og kan derfor ikke forventes at kunne se forskel på sagens faktum, der præsenteres i sagsfremstillingen på den ene side, og de påstande og anbringender der udgør sagens jura på den anden side. Er der tale om en protest imod en af en stævneleder truffet afgørelse, kunne en påstand lyde: Stævneleder skal godkende mit klip ved post 10 og dermed min tid. Sagsfremstillingen, der er udtryk for det faktum, der skal lægges til grund kunne være: Jeg klippede posten sammen med Jens, Peter og Jørgen. De kan alle bevidne, at jeg var der sammen med dem. Jeg lagde også mærke til, at der var en fotograf der tog billeder af os. Hen hedder Aksel. Endelig mener jeg, at mit backupkort, som stævneleder nu har i sin besiddelse, viser at jeg har været på posten

15 Og endeligt kunne klagerens anbringender være: Jeg mener ikke, at jeg har overtrådt 2.12 i reglementet. Hvis ikke brikken kan aflæses må forklaringer fra Jens, Peter og Jørgen samt billeder taget af Aksel og de markeringer, der er i mit backupkort bevise, at jeg har været på posten og dermed har gennemført min bane Selvom det er oplagt for dig som dommer, at vidneudsagn og billeder ikke efter reglementet opfylder kravet til en korrekt markering i kontrolkortet, må du realitetsbehandle sagen også på grundlag af dette anbringende. Du kunne jo vælge, at skære sagen til og blot at lytte til et af de tre vidner. Derimod har du pligt til at sikre dig backupkortet hurtigst muligt og samtidig en sikre dig en udskrift af kodningen på den aktuelle posts kontrolenhed. Kendelsen Din kendelse kunne blive: Kendelse i protestsagen Jesper Sørensen, OK Nord mod Samsødysten, Stævneleder, Peder Post, OK Samsø Sagsfremstilling: Søndag den 23. august 2008 afviklede OK Samsø sit årlige stævne Samsødysten. Stævnet var et B stævne med *** uden divisionsmatch. Jesper Sørensen havde bedste tid på bane 1, men blev af beregningen noteret som udgået. Jesper klagede over denne notering, idet han var sikker på, at han havde været ved alle poster. Stævneleder Peder Post blev tilkaldt, og det blev nærmere konkretiseret, at der manglede klip ved post 10 på bane 1. Det kunne Jesper ikke acceptere og fastholdt sin klage overfor stævnelederen. Samtidig forlangte han en skriftlig afgørelse. Stævnelederens afgørelse er truffet kl og lyder: Jesper Sørensen, OK Nord, er noteret i resultatlisten som udgået. Han ikke ved post 10 har opnået en læsbar kvittering i det elektroniske kontrolkort og ej heller en læsbar kvittering i backupkortet. Afgørelsen er truffet efter Reglement Vejledning om muligheden for protest er givet Jesper Sørensen har indgivet følgende skriftlige protest. Der er modtaget på stævnekontoret kl og lyder: Stævneleder har bortdømt mig som udgået. Det kan jeg ikke acceptere. Jeg har været på post 10. Det har jeg 2-3 vidner på. Dette er en protest.

16 Jeg har som dommer vejledet Jesper Sørensen. Vi er enige om at påstanden er følgende: Stævneleder forpligtes at godkende klip ved post 10 og dermed min tid. Jesper Sørensen har som part til mig forklaret: Jeg klippede posten sammen med Jens, Peter og Jørgen, som alle kan bevidne, at jeg var der sammen med dem. Jeg lagde også mærke til, at der var en fotograf der tog billeder. Hen hedder Aksel. Endelig mener jeg, at mit backupkort, som stævneleder har i sin besiddelse, viser at jeg har været på posten Jens Jensen, OK Midtvest, har bekræftet, at han var sammen med Jesper Sørensen på post 10. Stævneleder Peder Post fastholder sin afgørelse og påstår i protestsagen at den stadfæstes. Det er hans opfattelse at der sandsynligvis er vidner, der har set Jesper på post 10, men det er ikke tilstrækkeligt. Reglementets 2.12 kræver en læsbar markering i brik eller i backup, og fastlægger at det alene er løberens ansvar. Der er i øvrigt ikke andre, der har haft problemer med klip på den post. Jeg har sammen med parterne foretaget en ekstra aflæsning af brikken og efterset backupkortet, som er sammenholdt med mønsteroplysninger fra Emit. Ovenstående er oplæst og accepteret af parterne. Jeg har herefter afsagt følgende Kendelse: Jesper Sørensen noteres som vinder af bane 1 jf. Reglement afsnit. Begrundelse: Jeg har lagt til grund at, der ikke er registeret en læsbar kvittering i det elektroniske kontrolkort fra posten med kode 56, der på banen var post 10. Det ændre ikke sagen, at Jesper Sørensen er set på posten, men jeg lægger til grund at kvitteringen på backupkortet er tilstrækkelig tydelig. Parterne er underrettet om min afgørelse kl Stævneleder vil gerne have kendelsen renskrevet på mail. Jeg beholder backupkortet. Sagen sluttet. Samsø, den 23. august 2008 Helga Pedersen Dommer Andre værktøjer Som dommer har du andre juridiske værktøjer at støtte dig til, når du skal nå frem til dit resultat. Hjertet i al jura er forudsigelighed. Et godt sæt regler gør mange sager overflødige, idet begge parter umiddelbart kan forestille sig eller læse sig frem til resultatet. Men en regeltekst kan ikke altid dække alle tænkelige situationer, og engang imellem vil der være konflikter mellem to regeltekster. Det vil vi se nærmere på i det følgende, hvor vi kikker dybere i juraens værktøjskasse. Der er 4 forskellige teknikker, du skal kende. 1. Fortolkning

17 Her læser vi først selve teksten. Hvad står der? Hvad betyder ordene? Vi taler om begrebet: Ordfortolkning Juridisk sprog er ofte kedeligt, netop fordi de samme ord går igen. I nyhedsstof og litteratur er det smuk og fascinerende med et varieret sprog og ordvalg. Det dur ikke til en juridisk tekst. For at være så entydige som muligt har vi valgt i indledningen til reglementet at fastlægge nogle ord og begreber. De kan godt sprogligt lyde lidt udanske, men det skyldes, at vi har lagt os tæt opad de ord, sondringer og begreber, der findes i det internationale reglement. Et par eksempler er begreberne: kontrolkort og postenhed. Her følger vi nøje den meget tekniske beskrivelse i det internationale reglement (1.8 og 1.9). Det er ikke bare i indledningen til reglementet, der findes ordforklaringer i selve regelteksten. Se også eksempler med hængning og skygge (2.7.2 og 2.6). 2. Udfyldning Men det sker ofte, at et ord eller begreb ikke findes i regelteksten. Der står f.eks. ikke noget om ski i reglerne. Man kunne derfor spørge, om det er tilladt at stille til start ved Spring Cup på et par langrendsski? Nærmeste et svar kommer vi i (2.9). 2.9 Påklædning og udstyr Påklædningen og valg af personligt udstyr er fri Deltageren må ikke uden særlig tilladelse benytte andre hjælpemidler end det udleverede kort, den udleverede postbeskrivelse til anbringelse i medbragt holder samt kompas og om natten lys. De ord der skal fortolkes ski er her: personligt udstyr eller et hjælpemiddel. Retsvirkningen er helt forskellig alt efter, hvilken fortolkning du beslutter dig for. Personligt udstyr kan deltagerne vælge frit (2.9.1), mens hjælpemidler er skarpt afgrænset af en positivliste (2.9.3). Det er umiddelbart klart, at ski ikke er tilladt som et hjælpemiddel. Det fremgår af selve ordlyden, hvor ski ikke positivt er nævnt på listen over tilladte hjælpemidler. En regel af denne type giver ikke plads til det vi kan kalde en en udvidende fortolkning. Du skal altså fra denne regel slutte modsætningsvis, idet ski ikke er nævnt. Altså er ski ikke tilladt. Men hvad så med at kalde et par ski for et personligt udstyr? Er ski ikke på linje med tøj, benskinner, sko og pulsmåler personligt udstyr? Det kunne de måske godt være sådant rent sprogligt.

18 (2.9.1) er netop i modsætning til (2.9.2) en regel, der lægger op til en udvidende fortolkning. Vi siger, at der kan sluttes analogt fra tøj, til benskinner, til sko, til ski? Men den fortolkning går alligevel ikke. Vi må også se på formålet med de to regler i deres sammenhæng. Regel om hjælpemidler vil tabe sit formål, hvis du bare kunne omdøbe ski fra at være et hjælpemiddel til et personligt udstyr. Så resultatet må blive, at ski ikke er tilladt til en Spring Cup med 30 cm sne, men nok til Midgaardsormen i august. Her vil de være uden værdi som et hjælpemiddel. Lige præcis den samme type formålsfortolkning af regelteksten slår igennem, når vi tillader at deltagerne medtager en GPS Navigator i skoven. Den er ofte indbygget i deltagerens armbåndsur. Det lyder umiddelbart lidt betænkeligt at acceptere en GPS modtager, som personligt udstyr. Men accepten bygger på, at en GPS Navigator ikke - for tiden i hvert fald - har nogen værdi som et fremadrettet hjælpemiddel. Den er derimod et udmærket personligt udstyr til brug, når vejvalget bagefter skal analyseres. Fortolknings- og udfyldningsreglerne vi lige har været igennem kan opsamles sådan: Ordfortolkning Hvad betyder ordet? Formålsfortolkning Hvad er meningen med reglen? og tilstødende regler. Indskrænkende fortolkning Slutte modsætningsvis Her gælder det modsatte. Udfyldende fortolkning Analogi Slutte analogt Her gælder det samme 3. Regelkonflikter Er der konflikter mellem to regler er det et nyt værktøj vi skal have fat i. Det kunne eksempelvis være en konflikt imellem reglementet og instruktionen. Her er det juridisk fortolkningsprincip, at en specifik eller særlig regel, altid går forud for en generel regel. Hele reglementet er opdelt efter dette princip. De almindelige regler kommer først. De dækker bredt og er i deres natur generelle. I Almindelige del er der indsat en overordnet sondring, idet de almindelige regler af redaktionelle grunde er delt i regler om deltagere og regler om stævner. Til de generelle regler hører også definitioner og begreber, der er fælles for hele regelsættet.

19 I reglementets Specielle del finder du de særlige krav til de enkelte typer af stævner og mesterskaber samt til Danmarksturneringen. Er der en konflikt imellem en speciel regel og en almindelig regel, går den specielle som regel som sag forud. I juridisk sprog siger man at en lex speciales går forud. Et eksempel er: (2.10) er en almindelig regel. Alle medlemmer af klubber under DOF har startret i alle stævner. (4.1) er en speciel regel. Ved DM er startret begrænset for deltagere uden dansk statsborgerskab. Den specielle regel (4.1.1) går ved DM stævner forud for (2.10). Konflikten er løst. 4. Retskilder Beslægtet er læren om retskilder. Retskildelæren bygger på en rangordning af regelsæt og dermed et hjemmelsprincip. Det betyder, eksempelvis at en bestemmelse i instruktionen, som et klart udgangspunkt skal have hjemmel i reglementet for at være gyldig. Det er yderst sjældent, at retskildelæren vil få betydning for en konkret sag, men det kan ikke udelukkes. Placering af en regel i rangordningen giver også en indikation af om en regel er fravigelighed. Jo højere i hierarkiet, desto mindre fravigelighed og dermed også færre fortolkningsmuligheder. Forbundets love står formelt øverst i rangordnen. Det er her bestemt, at hovedbestyrelsen har ret og pligt til at lave et reglement. Det er således her vi finder en hjemmel for HB til at bestemme over deltagere, klubber og arrangører. Det hedder: 9.11 Det påhviler hovedbestyrelsen at a) udforme politikker, reglementer og vedtagelser, Herudover rummer forbundets love et par ufravigelige adfærdsregler, med betydning for stævner. Det hedder: 6. Lovovertrædelser og sanktioner 6.1 Ethvert brud på gældende love, reglementer, dopingregler, vedtagelser og beslutninger samt ethvert spørgsmål om krænkelse af forbundets eller andre medlemmers anseelse kan pådømmes af forbundets Appeludvalg - enten efter påtale fra hovedbestyrelsen eller den krænkede part. Appeludvalget kan - alt efter overtrædelsens art og grovhed - idømme såvel klubber som enkelte medlemmer sanktioner i form af advarsler, tidsbestemt karantæne eller hel eller delvis udelukkelse. Eksklusion af en klub skal efterfølgende forelægges for

20 repræsentantskabet til godkendelse. I økonomiske anliggender kan der idømmes bøder op til kr. for en enkelt overtrædelse. 6.2 Appeludvalgets afgørelse kan inden for en frist på 4 uger indankes for Danmarks Idræts-Forbunds Appeludvalg. 6.3 Bliver et medlem af en klub under forbundet udelukket af klubben af andre grunde end kontingentrestance, skal klubben indberette udelukkelsen til hovedbestyrelsen, der udsender fortrolig meddelelse herom til samtlige klubber. 6.4 Et af en klub udelukket medlem kan ikke uden hovedbestyrelsens tilladelse være medlem af nogen anden klub under forbundet. Der er altså tale om de helt alvorlige adfærdsregler, som kun forbundets appeludvalg kan sanktionere med advarsler, karantæne eller udelukkelse. Fjerner en deltager med vilje en post i skoven, eller køres der ræs i beruset tilstand på stævnepladsen, er der tale om forseelser, der rækker langt udover det enkelte stævne. En disciplinærsag af denne art har forbundets appeludvalg som 1. instans. På stævnepladsen kan der måske opstå en følgesag om annullation af de baner, der er ramt af den fjernede post. Det kunne også tænkes at der opstod en følgesag, hvis stævneleder besluttet bortvise for en deltager for umanerlig opførsel i strid med alle stævnets anvisninger. Forbundets love står ikke alene på det højeste niveau blandt retskilderne. På samme eller et højere niveau ligger eksempelvis WADA s dopingregler. De er også en slags adfærdsregler, der rækker langt udover det enkelte stævne og som ikke en stævneleder ikke kan fraviges på nogen måde. Retskildelæren kan også hjælpe dig, når du ser på reglerne i selve stævnereglementet. Skematisk kan det opstilles således: WADA DOF Love IOF regler Reglementet Instruktion Indtegninger på kortet Lovlige dispensationer

21 Læg mærke til at stævnets instruktionen i skemaet svæver lidt. Det skyldes at stævnets instruktion godt kan indeholde bestemmelser, der lovligt fraviger reglementet, men samtidig skal det dog altid være sådan, at disse fravigelser skal have hjemmel i reglementet. På samme måde som dispensationerne. Til den juridiske retskildelære hører formelt yderligere to lag. Det er begreberne praksis og forholdets natur. Kan du ikke begrunde din afgørelse med henvisninger til de skrevne regler, er en henvisning til praksis eller forholdes natur et signal om at du har fundet støtte for dit resultat i en gennem lang tid faste praksis eller i den sunde fornuft. Der kan ikke findes regler for alle tænkelige situationer, og her har som dommer en ret og pligt til at skære igennem og komme frem til et fornuftigt resultat. 6. Dommerskøn Beslægtet med forholdets natur er de tilfælde, hvor du som dommer skal træffe en afgørelse ud fra et skøn. Vi kender det mange steder i sportens verden. I fodbold kender alle reglen om offside, men det er dommeren der skønner om en konkret situation falder ind under reglen, eller om spillet skal fortsætte. Et sådant konkret dommerskøn lægger reglementet op til flere steder. Her er et par eksempler: Er start, en post eller mål forkert anbragt eller fjernet, eller er der andre grove fejl ved banen, kortet eller ved start og mål, og må fejlen antages i væsentlig grad at have indvirket på konkurrencens resultat, kan dommer eller jury efter indgiven protest annullere konkurrencen for de klasser og de baner, der er berørt af fejlen. (7.7.2) indeholder en række dommerskøn, der alle skal være opfyldt før en bane kan annulleres. Der er tale om et lille forhindringsløb, hvor du som dommer skal kunne sige: ja, hver gang. Er der en fejl? Er den grov? Er den væsentlig? Har den indvirket? På konkurrencens resultat? Alle betingelser skal du skønne er til stede. 7. Bevisbyrderegler Endelig har du som dommer et vigtigt værktøj til din rådighed, når du skal træffe din afgørelse. Udgangspunktet er ret enkelt.

22 Den part der fremkommer med en påstand, skal også kunne bevise den. Men dette er ikke ensbetydende med, at kravet til styrken af et bevis altid er det samme. Langt hen ad vejen er der faktiske omstændigheder, der har indflydelse på styrken af bevis. Og der kan være tilfælde, hvor en bevisbyrde forholdsvis let tipper over til den anden part. Det gælder eksempelvis, hvis det er den anden part, der i realiteten råder over beviset. Lad os tage et eksempel. Søren nedlægger protest imod stævnelederens afgørelse om, at han er diskvalificeret. Under klagesagen har stævnelederen inddraget hans EMIT backupkort, som der var diskussion om. Det er nu bortkommet i stævnelederes varetægt. Selvom en deltager efter reglementet har bevisbyrden for at have alle markeringer i sit kontrolkortet, kan du som dommer kun komme med én afgørelse, idet bevisbyrden er tippet over på stævnelederen. Du må godkende deltagerens tid. Generelt er bevisførelsen fri. Det vil sige, at alt kan tjene som bevis. Billeder, vidner, udskrifter etc. Men på enkelte områder har reglementet opstillet formelle krav til bevis. Det gælder især omkring kontrol- og tidtagningssystemet som vi tidligere har været omkring i et eksempel (2.12). Efter denne regel accepteres kun det bevis, som stævnets system giver. Det nytter ikke, at en deltager på sit ur med GPS og alt muligt andet kan vise dig en anden tid. Enten får deltageren systemets tid, eller også må du som dommer vælge at helt eller delvist at annullere banen. Tilsvarende er markeringen i kontrolkortet det eneste gyldige bevis. Det er eksempelvis efter reglementet ikke godt nok, at der i logfilen på postenheden med besvær kan findes en markering, der beviser at deltageren har været der. Det tilfredsstiller ikke reglements formelle beviskrav til markering i kontrolkortet. På dette punkt følger vi det internationale reglement. Det sjuskede sportident klip er ikke godt nok.

23 Her gik det godt Et sjuske klip dur ikke.

24 Tjeklisten Dato Emne Mine notater 1 Udpegning 2 Hjemmearbejde. Følge informationerne på hjemmesiden. 3 Udpege jurymedlemmer Aftale om mobilnummer og mødested 4 Print af Indbydelsen Instruktionen Startlisten Dispensationer 5 Mobiltelefon Skriveunderlag Skriveredskaber Reglement Vejledninger Dommersedler 6 Tjek af Aftale med stævnekontor Egnet mødested 7 Protest Modtagelsestidspunkt Hvem er parter? Bisidder? Hvad er fakta? Hvad er påstanden? Tilskæring af sagen 8 Processen Bevissikring? Besigtigelse? Partsafhøring? Vidner? Afsluttende bemærkninger 9 Kendelsen Klagesagens udfald Påstandene Anbringender Sagsfremstilling Præmisser Din konklusion Anke vejledning 10 Kopi til stævneleder Kopi til parterne Kopi til planudvalget Bekendtgørelsen

25 Dommerseddel Klage protest anke (ikke gældende tekst kan overstreges) Til dommer/jury for Stævnets navn, dato og sted Undertegnede stævneleder har i dag efter mundtligt partshøring meddelt min afgørelse i nedenstående klagesag. Afgørelse betyder at Navn og klub Klasse Afgørelsens indhold Stævneleders underskrift Kl. Protest/Anke Undertegnede indbringer herved sagen for dommer/jury/appeludvalget Påstanden er Jeg støtter påstanden på følgende fakta Jeg henviser til følgende Underskrift Kl. DOF /2008