FRILUFTSLIV. Orientering

Transkript

1 FRILUFTSLIV Orientering, Orienteringslob, ogsi kaldet O- lob, er en popular aktivitet, fordi den giver en helt speciel naturoplevelse. O-lob kan laves i mange sva'rhedsgrader og giver udlordringer for bilde begyndere og eksperter. Pi Olob kan man lerdes inde i *oven vak fra de storre veje. Man kan lobe lra post til post langs en bak eller en bevoksningsgranse. pa tvrrs afskoven efter kornpas eller lobe efter hajdekurver-ne, si man folger terrenel. For at kunne det skal man kunne lase et kort, det vil sige, at man mdl kende til signaturer, hojdekurver og malestoksforholcl. Hvis I vil blive bedre til at lobe O-lob. er der specielto ting, der er vigtige; at kunne lebe efter kompas, sa I kan lobe den direkte vej gennem terranet, og at kunne lrese hojciekurver, s& I kan lobe med terrrnet lor at undgi de store bakker. I# m fti Kompasser inddelt i 360 grader. Tidligere var kompasset inddelt i 400 grader, og I kan derfor 16 brug lor at omreg'ne fra en kurs, der er opgivet elter et kompas med 400 grader. til et kompas med 360 grader. I kan lase om kompasset, og hvordan det bruges, i Spejder- Iex.

2 56 Orientering FRILUFTSLIV tuir Omlegningsformel fro 400 groder til360 groder Eksernpel: Hvordan skai I stille kompasset, hvis kursen er l00o efter et 400 graders kompas? grader/360) '10 = srader,4oo, x9 = 9Ograder1:oo, AIOIUITIT: l(ompmgong Med kompasgang kan I hurtigt og let afprove jeres lardigheder i brugen af et kompas i terranet. Ved at gi 5-10 forskellige kompasretninger mellem start- og slutsted, kan I se, hvor nojagtig I kan ramme slutstedet og dermed, hvor korrekt I anvender kompasset. Ellerhinden som I bliver bedre, svare til en meter. Milestoksforholdet bliver da l:200. Tegn kan I oge langden afde forskellige retninger. Jo storre nu de forskellige retninger til afstande, I gir kompasgang jeres kompasgang ind pa papiret. Find derefter kurserne og over, jo vigtigere er det, at I er pracise med brugen af kompasset. En lejl pi nogle Ih grader Kompasretn inger. der folger afstandene mellem punkterne. over en afstand pi to km betyder, at I gir hundrede meter tern. Hvis kompasretningen gir stregerne, er en meter for hver forkert. diagonalt, er der 1,4 m for hver Tag et stykke ternet papir med tern. Andre retninger mi I fem mm tern. Lad hver tern mile med lineal og regne om MATERIALER: -kvadreret papir, - kompas. Milestok l:200 (ltern=5mm)

3 FTSLIV Orientering til afstand i virkeligheden. Nir I skal gi kompas, marker s et startsted med en plok. Kompasretninger og afstande udleveres til deltageme, som indstiller kompasset pi den givne grad til punkt to og gir det angivne antal meter. Set en plok ijorden, hvor kompasretningen ender, og fortset med de naste punkter. Forbind plokkene med en snor, si man kan se, at kompasgangen forestiller et hus. ALIERNATW ':, I kan ogse kombinere kompasgangen med andre spejderop-,,,,guat, leks. knob, signaturer eller morse. ll-...:-..,--- L-^ --^- T ---l-^- l^t:rposterne og opgaverne udleveres fra start, I valger den,,'lssning, I mener er rigtig og benytter den kompasretning og r afstand, der stir efter losningen. Herefter fortsatter I med den nzeste opgave og valger en ny retning. MOR9 traer - R.7 il,prdn rcr d Jteh?sb( ad tttw: I losana - E (fa u,?a F --l {r/o Qpt [l zpo?n {auarup NB.{ - NR. Z {d l&ner denaefi?utztr: I bnin* I rtalzcso r+^ Waar 4n KilAA NP.z - NR.3 ffuilh&er cldte haob z w WEA wa lc o zfin?l'fn lzo 4* Hoidekurver En hojdekuwe er en linie, som passerer punkter i terranet, der er beliggende lige hojt over havets overllade. Hojden over havet kaldes koten, og hojdefonkellen mellem kurverne kaldes akvidistancen. Hojdekurverne ligger tat, hvis stigningen er stejl. Er stigningen mindre stejl, ligger hojdekurverne lengere fra hinanden. Tegningen viser det samme terran med to fonkellige akvidistancer. Jo mindre akvidistancen er, jo mere detaljeret et billede lbr man af terranet.

4 5B Orientering FRILUFTSLIV MATERIALER: - O-lobskort (l: eller storre), -20 ark A4 tykt karton, -lim, - saks, - clips. Et tre-dimensionalt kort er et kort, hvor I har bygget hojdekurverne op, saledes at det har liet tre dimensioner. Valg helst et kortudsnit over det omride, hvor I plejer at lobe Olob. Find et udsnit pi kortet, der har et karakteristisk hojdekurveforlob, [,eks. en bakke eller en dal. Med en kopimaskine, der kan fontorre, kopierer I kortudsnittet op, si det bliver A4-storrelse. Det kraver nok, at I kopierer nogle gange lor at lh udsnittet forstorret tilstrakkelist. 0-/a8s KaRr Fastgor kortudsnittet til et stykke karton med clips. Klip langs den laveste hojdekurve. Det alklippede kortudsnit limes pa det fonte stykke karton. Det karton, der var under det kortudsnit, I klippede af, smides vrek. Den anden del afkanonet limes ligeledes pa bundpladen. Ar'KoRr- Tag et nyt stykke karton og fastgor det resterende kortudsnit med clips. Klip langs den nrest- Iaveste hojdekurve. Det karton, der var under det kortudsnit, I klippede af, smides vak. Den anden del af kartonet limes pa bundpladen. Kortstrimlen limes pii 3D-kortet. Fortsrt indtil hele kortudsnittet er lavet. Nir I har lave t jeres tre-dimensionale kort, skal I prove at lobe efter det. Kortet vil give jer en bedre forstielse af hojdekurverne, og hvad det vil sige at lobe efter dem.

5 Orientering MAIERIALER: -kortudsnit, -jord eller sand til at forme terr&net, -gras, blade, grene, sten mv. som signaturer, -karton til huse, -evt. materialer til kasse. Et terranbord er en god hjalp Terranbordet kan laves direkte til at trrene jeres fardighed i at pijorden eller i en kasse. lase et kort. Kortet skal studeres Start med at forme selve terranet, si det svarer til kortudsnit- noje, for at I kan aflase de enkelte detaljer dvs. terranformer og signatr.rrer. hvor der pa kortet er dale og tet. Lav fordybninger i sandet, forhojninger, hvor der er bakker. Dette kraver en pracis Forst finder I det kortudsnit, som I vil bruge til terrrenbordet, aflasning og en god lontaelse af f.eks. omridet ved jeres spejderhytte. Beslut, hvilket hojdekurverne. milestoksforhold I vil lave terrcnbordet i, f,eks. l:100 eller I: Illustrerer de fonkellige signaturer, f.eks. veje, marker, treer, huse med grus, gras, kviste og karton. Brugfantasien! 0-lghshort Orienteringslobskortet kaldes i daglig tale O-lobskort og er et specialkort, der er udarbejdet af Dansk Orienterings Forbund. Kortene er primart beregnetil orienteringslob og er derfor meget detaljerede med mange signaturer. M5lestoksforholdet er normalt 1: eller l: O-kortet er trykt i farver. At lase et O-kort er derfor ogsa et sporgsmil om at forstil farveopbygningen i kortet.

6 Orientering FRILU I Sort lorve Sorte signaturer angiver sten og klipper samt anlagte terrangenstande, som f.eks. huse, haver, hegn, stier og veje. Veje og stien bredde kan allases af stregens bredde og tydeliehed. - T f-i6r,di - Mindre vej --. God skovvej ---. God sti, skowej sri ' Utydelig sti -- Hugning l-{*- Jernbane, Hoispendines- - ledning -Tr-- rur'rrer + qrpndioe.r Hegn m!,r ffii bpbvoofl<f hivd 1ilililililt1 lllllll r*u,at"-ca" t::: E Ruin t+ + uravsteo * Hoit ter. r o a '. '. ' Lille tarn Mindesten Fodersted Sten / stor sten I Bli lorve Bli signaturer angiver det, der har med vand at gare, f.eks. soer, grofter, moser og vandhuller. Aer og vandlobs storelser kan allases af stregens bredde og tydelighed. ' s",auv Vandhul {1l- lmpassabel i - Groft, bek --- ' Lille grolt --=-=-:- Btod bund Smal mose o Brond F- lmpassaoelmose ''ru Kilde I Grrn forye Gronne signaturer angiver vegetation, primart skov. Jo morkere den gronne farve er, jo sv&rere er skoven at lsbe igennem. Den helt hvide farve viser, at skoven er helt iben og dermed meget let at lobe igennem. Letgennemlobelig f-_-] Langsomt gennemrooerrg skov Langso-ts"nne-. I I lobeligunilerslov W llllllllllll sve*eennemllllllllllll lobelie"underskov I *,r"rsaur ff{ffi.t.lgrt"""^''0"- i""#i'rr""ij,"'.k B"tokr.i.grgr*n." I Brun forye Brune signaturer angiver formen i terranet, f.eks. bakker, slugte, lavninger, huller og skranter. ffi il/lf( Srqfl 3.P nrio"uu.u" HelPelurue Heldningsstreg Jordskrent ifu1: {9S 0o ', - O V Rende r-ile'ena" Hoj / punkthoj LavnInB -* Jorddige I Gulforve Gule signaturer angiver ibent terr&n, f,eks. marker, enge og faldede skovomrader (lysninger). f Ab"ntkurru,rund fl# lllli.li Sls* rel.ji**r'". m X Aue.tomraae ffi +?SllflRr8fl$ny K Dvrket omriide F.'gtpluntug" Nt8"t'otdflud"

7 Orientering $$' kapitel handler mest om lave et O-lob for andre. er milske ikke si ofte I ud for selv at skulle et O-lob ud, men beskrier lige si larerig for jer, kun skal lobe O-lobet. $\ (fl Bonesymboler af posteme pa kortet ved hjrelp affolgende standard-afmaerkninger (bane-. Hvis det skal vare helt korrekt indtegnes bane- I Postbeslnivelse Baneqrmbolet for en post er en cirkel med posten placeret i centrum. Det kan v re svzert at se pracis, hvor i cirklen posten ligger. Der skal derfor altid laves en postbeskrivelse, som angiver postens placering ved hjrelp afsignaturer. (Se eksempel). sy,rnboleme med farven violet, si den ikke kan forveksles med de ovrige farver pil kortet. l. Vejsving 2. Bevokningsgreense e. AZsti 4. Hul 5. Bygning 6. So (noqd-ende) 7. Sti-ende B. Lavning 9. Bakketop 10. Slugt. I Postofrnerhning Posterne skal vare afmarkede og hange, si de er synlige fra to-tre sider. Som postafmarkning bruges Olobsskarme om dagen og natcigarer om natten. En natcigar er et ror, der reflekterer, nir I lyser pil det. Til ophrengning benyttes snor og ikke som eller hafteklammer, da de skader naturen. Posteme fonynes med en klippetang, som lsberne bruger til at mrerke deres klippekort med. Postafmrerkningen skal have en seddel med oplysninger om: Patrulje, trop, lobsansvarlig samt opsetnings- og nedtagningsdato. Poster mi tidligst s ttes op dagen for lobet og skal senestages ned dagen efter.

8 Orientering FRILUFTSL ;Plonlegnlng of O-lsb $kal I lave et O-lob til f.eks. "jeres Regnbuetur, kan I ofte rlri{are jer med, at en i patruljen lagger nogle poster ud i skoven og tegner dem ind pi kortet for de andre. Pitager I jer at lave et O-lob for mange andre, f.eks. de andre spejdere i troppen eller divisionen, kraver det mere planlagning. I lorberedelser Inden I laver selve O-lobet. skal I have a{klaret folgende:.hvilket omride I shal lobe i, = hvem der ejer ornridet, - lsbstillrdelse. Abne statsskove (A-skove) Alle skov er ibne for adgang, og I kan benytte dem til O-lob i patmljen. Dette grelder dog kun i dagtimeme, og I ma kun lobe pa stierne. Hvis I vil lobe uden for stier eller om aftenen, skal I soge om tilladelse. Hvis I er mere end 40 deltagere pi et dag OJob, skal I altid soge om tilladelse hos skovdistriktet. Der findes en ansogningsblanket ransogning om anmeldelse af ovelse mv.<< og en lortegnelse over skovdistrikterne, som I kan Ib pi korpskontoret. Beskyttede statsskove (B-skove) Der ma ikke lobes O-lob i beskyttede statsskove. Private skove I skal altid soge om tilladelse til Olob iprivate skove. Det lokale skovdistrikt kan oplysejer om ejeren afden skov, I vil lobe i. Valg af korttype Forinden selve lobsplanlregningen skal I beslutte, hvilken type kort I vil lobe efter. Det er bedst at bruge O-lobskort, da det giver mange muligheder lor at lave et godt, spandende og varieret lob. Et geodatisk kort med milestok I: kan ogsa bruges. I kan ogsi lobe efter luftfoto. Luftfoto er taget fra et fly og viser terranet, som det er. Det kan vare svart at se stier oe ier, hvis skoven er tat. O-kort kan kobes ved Dansk Orienterings Forbund (DOF). Andre kort Leks. l: og luftfoto kan kobes hos Kort- og Matrikelstyrelsen. Kortene kan desuden kobes i Spejder Sport eller hos boghandlere.

9 LUFTSLIV 0rientering lsbsplonlegning Strrekningerne mellem posterne skal vare varieret. Der skal vare flere muligheder for vejvalg mellem posterne. Afstanden mellem posterne skal vrere omtrent lige stor og ikke for lang. Det er orienteringsfardighedeme, der skal proves af - ikke konditionen. Hellere et kort lob med mange poster end et langt lob med le poster. Svrerhedsgraden skal passe til deltagerne. Hvis I er gode orienteringslobere, ma I give jer selv nogle udfordringer f.eks. ved at lsbe pil tvrers i terrrnet efter kompas, hojdekurver, bevoksningsgr&nser mv. Hvis I er begyndere, skal I lave lobet let. Det er trist at komme tilbage fra lob uden at kunne finde posterne. Start med lette lob og og svarhedsgraden efterhanden, som I bliver bedre. "'a# i7r"- 0rienteringsmomenlel Orienteringsmomenter er betegnelsen pi terraengenstande, der kan hjalpe loberen til at vrelge sin rute, og som gor, at loberen ved, hvor pi kortet han er, f.eks. et vej-t, en i, der krydser en sti eller en groft, der deler sig. De linerere terrzengenstande er lette at folge og svare at undgi at opdage, hvis man lober pi tvan i terrzenet. Man kan f.eks. ikke passere en 5 eller en storre vej uden at opdage det. Dette kaldes at lobe pi opfang. Normalt kan man lobe mellem to momenter uden at se pi kortet. F.eks. kan man lobe ad en vej, indtil den krydser en 5, uden at kigge pi kortet. Antallet af orienteringsmomenter mellem to poster svarer

10 64 Orientering siledes til, hvor mange gange man skal kigge pi kortet for at komme fra den ene post til den anden. Orienteringsmomenterne fonreller derfor ogsi noget om lobets svarhedsgrad. Jo flere orienteringsmomenter, der er mellem posterne, jo svrrere er lsbet. EKSEMPLER: A. To rnornenter Ved post I lases kortet forste gang, og man lober ned ad stien til den ikke fortsretter hngere. Her hses kortet anden gang, og man lober til hojre direkte til post 2 ved at folge stien. B. Opfang og tre rnomenter Hvis man stilr ved post 2, skal man lese kortet forste gang, og lobe efter kompas (ca. 135") til man kommer til stien. Her lases kortet anden gang, og man lober til hojre hen ad stien, indtil man moder den forste sti til venstre. Her lreses kortet tredje gang, og man lober til venstre, hvorefter man automatisk lober direkte til post 3 ved at folge stien. iq t'-r')t - -}a,f Y-,t - -t' B FRILU z A,,,s 2,. 6" \ 4 a'.l.qg I I MATERIALER: - OJobskort, - postafmarkninger (OJobsskarme eller natcigarer), - sedler til postafmarkninger, - klippetanger. Tegn posterne ind pi et O-lobskort med violet eller rod tuschpen. Husk at tanke pi svarhedsgrad og langde. Lav klippekort til alle deltagerne. Et klippekort er et stykke karton eller papir, hvor der i kanten er tegnet felter med postnumre. PA hver post klippes iet felt med klippetangen, som hanger under postafmrrkningen. Lav sedler til postalmrrkningen med navn og datoer. Lag posterne ud i terrrenet og ret postplaceringeme, hvis det er nodvendigt. Lav en postbeskrivelse, mens I lagger posterne ud. KIip i eget klippekort, sa loberne kan sammenligne, nar de kommer hjem fra lobet. Indtegn posterne pl deltagernes O-lobskort og lav en seddel med postbeskrivelseme til alle deltagerne. Deltageme gennemforer O Jobet og planlrggeme samler posterne ind.