Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen. December 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen. December 2014"

Transkript

1 Beretning til Statsrevisorerne om second opinion-ordningen December 2014

2 BERETNING OM SECOND OPINION-ORDNINGEN Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion Formål og konklusion Baggrund Revisionskriterier, metode og afgrænsning Second opinion-ordningen Formål Kendskab Bilag 1. Metode Bilag 2. Ordliste... 19

3 Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Lars Løkke Rasmussen: november november 2007 Jakob Axel Nielsen: november februar 2010 Bertel Haarder: februar oktober 2011 Astrid Krag: oktober februar 2014 Nick Hækkerup: februar Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

4 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. Formål og konklusion Formål 1. Denne beretning handler om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses (herefter Sundhedsministeriet) ordning for rådgivning om eksperimentel behandling. Ordningen er også kendt som second opinion-ordningen, hvilket bl.a. fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, årsrapporter og informationspjece. Denne betegnelse vil derfor blive anvendt i resten af beretningen. Ordningen administreres af Sundhedsstyrelsen, som har nedsat et rådgivende ekspertpanel. Ekspertpanelet vurderer i patientsager efter indstilling fra den behandlende sygehuslæge om der i Danmark eller i udlandet findes en behandling, herunder eksperimentel behandling, som eventuelt kan gavne patienten. Beretningen er udarbejdet som en smal beretning, fordi undersøgelsen er foretaget på et mere afgrænset område end Rigsrevisionens almindelige beretninger. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundhedsministeriet har sikret, at second opinion-ordningen lever op til sit formål om at sikre alle patienter med en livstruende sygdom en sidste mulighed for at få vurderet, om der findes yderligere muligheder for behandling. KONKLUSION Over patienter med kræft har modtaget rådgivning fra Sundhedsstyrelsens rådgivende ekspertpanel om mulighederne for yderligere behandling, herunder eksperimentel behandling, siden second opinion-ordningen blev etableret den 1. januar Ordningen omfatter dog alle patienter med en livstruende sygdom, men kun 12 patienter med en anden livstruende sygdom end kræft har modtaget rådgivning. Second opinion-ordningen er for patienter med en livstruende sygdom, hvor den behandlende sygehuslæge vurderer, at alle behandlingsmuligheder umiddelbart er udtømt. Sundhedsstyrelsens rådgivende ekspertpanel bestod i 2013 af 2 eksperter inden for medicinsk kræftbehandling og én ekspert inden for kirurgisk kræftbehandling. Ved henvendelser vedrørende patienter med en anden livstruende sygdom end kræft skal Sundhedsstyrelsen ad hoc nedsætte et ekspertpanel. En smal beretning bygger på de samme revisionsprincipper og kvalitetskrav som Rigsrevisionens øvrige beretninger, men undersøgelsen er foretaget på et mere afgrænset område. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet ikke i tilstrækkeligt omfang har sikret, at second opinion-ordningen lever op til sit formål om at sikre alle patienter med en livstruende sygdom en sidste mulighed for at få vurderet, om der findes yderligere muligheder for behandling. Sundhedsministeriet blev ved evaluering af second opinion-ordningen i henholdsvis 2003 og 2005 opmærksom på, at der ikke var tilstrækkeligt kendskab til ordningen. Ministeriet fulgte dog ikke op på, om Sundhedsstyrelsen tog initiativer til at udbrede kendskabet til ordningen. Først i 2013 udsendte styrelsen en pjece om ordningen.

5 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION De 2 evalueringer og de løbende årsrapporter om second opinion-ordningen har kun omtalt kræftpatienter og har således ikke vist, om patienter med en anden livstruende sygdom end kræft også har fået rådgivning gennem ordningen. Endvidere viser en spørgeskemaundersøgelse, som Rigsrevisionen har foretaget, at knap ⅓ af de adspurgte patientforeninger ikke havde kendskab til ordningen, hvorunder enkelte vurderede, at ordningen kunne være relevant for deres medlemmer. Sundhedsstyrelsen har fokuseret på patienter med kræft og har ikke sikret, at informationen om second opinion-ordningen har været tilstrækkelig klar. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at second opinion-ordningen i praksis har udviklet sig fra at være en rådgivningsordning om muligheden for eksperimentel behandling til at være en mere generel læge til læge-rådgivning (second opinion) om yderligere behandlingsmuligheder, herunder eksperimentel behandling. Der er 12 patienter med en anden livstruende sygdom end kræft, som har fået deres sag behandlet under second opinion-ordningen. 5 af disse patienter har fået råd om yderligere behandling og har dermed fået gavn af, at deres sag blev indstillet til rådgivning gennem ordningen. Rigsrevisionen finder, at Sundhedsstyrelsens forvaltning af second opinion-ordningen har medført, at patienter med en anden livstruende sygdom end kræft ikke har haft let og lige adgang til information om ordningen. Eksperimentel behandling er en behandling, hvor der ikke findes samme videnskabelige dokumentation for, at den virker, som ved den etablerede behandling. Der skal dog være en vis sandsynlighed for, at behandlingen kan gavne patienten. Eksperimentel behandling udføres af læger og er ikke det samme som alternativ behandling. Sundhedslovens 2 Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for: 1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet 2) behandling af høj kvalitet 3) sammenhæng mellem ydelserne 4) valgfrihed 5) let adgang til information 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen 7) kort ventetid på behandling Baggrund 2. Sundhedsministeriets second opinion-ordning er for patienter med en livstruende kræftsygdom eller en anden lignende livstruende sygdom. Et ekspertpanel, som er nedsat af Sundhedsstyrelsen, vurderer, om der i Danmark eller i udlandet findes en behandling, herunder eksperimentel behandling, som eventuelt kan gavne patienten. Ekspertpanelets vurdering tager udgangspunkt i den enkelte patients sygdomshistorie og aktuelle tilstand på baggrund af en indstilling fra den behandlende sygehuslæge. Formålet med second opinion-ordningen er at sikre patienter med en livstruende sygdom en sidste mulighed for at få vurderet, om der findes yderligere muligheder for behandling. 3. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj Rigsrevisionen satte gang i undersøgelsen, fordi kun få patienter med en anden livstruende sygdom end kræft havde fået rådgivning gennem second opinion-ordningen, siden den blev etableret i januar 2003, mens over kræftpatienter fik rådgivning. Det kunne indikere, at ikke alle patienter med en livstruende sygdom får en sidste mulighed for at få vurderet, om der findes yderligere muligheder for behandling, herunder eksperimentel behandling. Rigsrevisionen fandt det på den baggrund relevant at undersøge, om second opinion-ordningen anvendes i overensstemmelse med formålet, herunder om kendskabet til ordningen er tilstrækkeligt blandt det sundhedsfaglige personale og patienter, så ordningen dermed opfylder behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet og let adgang til information, jf. sundhedslovens 2, nr. 1 og 5.

6 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 Etablering af second opinion-ordningen 4. Der var omkring år 2000 en betydelig offentlig og politisk interesse for kræftbehandlingen i Danmark. Danske kræftlæger og det danske sundhedsvæsen blev kritiseret for at være for tilbageholdende med at tage nye behandlingsmetoder i brug, herunder metoder, hvis effekt ikke var tilstrækkeligt dokumenteret efter de behandlingsnormer, der almindeligvis gælder. Mange kræftpatienter havde derfor selv søgt behandling i udlandet for egen regning. Det indgik i regeringsgrundlaget fra november 2001, at regeringen ville udvide adgangen til behandling i udlandet, når videre behandling ikke kunne ydes på et dansk sygehus. Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte at afsætte 10 mio. kr. til eksperimentel behandling på finanslovene for 2002 og På finansloven for 2004 blev bevillingen gjort permanent med 10 mio. kr. årligt. Second opinion-ordningen blev etableret den 1. januar 2003 ved bekendtgørelse nr af 16. december 2002 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp mv. Ordningen havde hjemmel i den daværende 4 i lov om sygehusvæsenet og på finansloven for 2002, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen drøftede i 2002 en model for, hvordan patienten skulle få rådgivning fra anden side (second opinion) om muligheden for eksperimentel behandling. Sundhedsstyrelsen fik ansvaret for at administrere ordningen og nedsætte et rådgivende ekspertpanel. 6. Figur 1 viser de involverede aktører og processen for at få en sag behandlet under second opinion-ordningen. Figur 1. Proces i second opinion-ordningen Patienten bliver diagnosticeret med en livstruende sygdom. Behandlingen igangsættes på en sygehusafdeling med regionsfunktion, hovedfunktion eller højtspecialiseret funktion i Danmark. Patienten er ikke blevet rask. Den behandlende sygehuslæge vurderer, at alle behandlingsmuligheder umiddelbart er udtømt. Den behandlende sygehuslæge sender indstilling om rådgivning gennem second opinionordningen til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen behandler indstillingen og videresender den eventuelt til det rådgivende ekspertpanel. Ekspertpanelet behandler indstillingen fra den behandlende sygehuslæge. Den behandlende sygehuslæge modtager ekspertpanelets rådgivning og beslutter det videre forløb i samråd med patienten. Kilde: Rigsrevisionen. Figur 1 viser forløbet for en patient, der får sin sag behandlet under second opinion-ordningen. Langt fra alle patienter med en livstruende sygdom får deres sag behandlet. Nogle patienter bliver raske, andre henvises fx til højtspecialiseret behandling i udlandet, for andre patienter kan lægen med sikkerhed sige, at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder, og nogle patienter vil dø, inden deres sag kan behandles. Forudsætningerne for at få højtspecialiseret behandling i udlandet er: at man er undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling i Danmark, der besidder det højeste indenlandske specialkundskab at man af sygehusafdelingen er indstillet til behandling i udlandet, som ikke kan ydes på et dansk sygehus at der ikke er tale om forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling at Sundhedsstyrelsen forud for, at behandlingen gives har godkendt henvisningen.

7 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION 7. Det fremgår af 30, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling mv., at Sundhedsstyrelsens rådgivende ekspertpanel rådgiver den behandlende sygehuslæge om patienter, som har en livstruende kræftsygdom eller en anden lignende livstruende sygdom, der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse i Danmark eller i udlandet. En patient skal således opfylde 2 kriterier for at kunne få sin sag vurderet af ekspertpanelet: Patienten skal lide af en livstruende sygdom. Den behandlende sygehuslæge skal vurdere, at patienten ikke umiddelbart kan tilbydes yderligere behandling for selve sygdommen. Den behandlende sygehuslæge beslutter, om patientens sag skal indstilles til vurdering i Sundhedsstyrelsen med henblik på at få sagen forelagt ekspertpanelet. Patienten kan drøfte et sådant ønske med sygehuslægen, men det er lægen, der træffer den endelige beslutning. Det er ekspertpanelets opgave at finde og rådgive om relevante behandlingsmuligheder. Sygehuslægen eller patienten behøver således ikke have viden om en mulig eksperimentel behandling, før de søger rådgivning gennem second opinion-ordningen. Ekspertpanelet vurderer på baggrund af de foreliggende oplysninger mulighederne for eksperimentel behandling for den enkelte patient, men kan også rådgive om diagnostiske undersøgelser, etablerede behandlingstilbud og forskningsmæssig behandling. Panelet rådgiver altid i forhold til den konkrete patient og vurderer i hvert enkelt tilfælde, om den forventede effekt af behandlingen opvejer eventuelle risici og bivirkninger ved behandlingen. Ekspertpanelets rådgivning er at betragte som rådgivning fra læge til læge, og der er ikke krav om, at panelets råd skal følges. Den behandlende sygehuslæge beslutter i samråd med patienten, om de vil følge panelets råd.

8 INTRODUKTION OG KONKLUSION 5 Aktivitetsudvikling i second opinion-ordningen 8. Sundhedsstyrelsen har siden 2003 udgivet årsrapporter om second opinion-ordningen, som viser, at ekspertpanelet i perioden behandlede sager vedrørende patienter med kræft. Figur 2 viser fordelingen af de behandlede sager under ordningen i perioden Figur 2. Antal sager vedrørende patienter med kræft, der er behandlet under second opinionordningen i perioden Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Sundhedsstyrelsens årsrapporter. Det fremgår af figur 2, at antallet af sager steg fra 310 sager i 2003 til sager i Fra 2008 faldt antallet af sager og lå i 2013 på 354 sager, hvilket var nogenlunde samme niveau som i second opinion-ordningens første år. Faldet i antallet af sager fra 2008 skyldtes bl.a., at flere eksperimentelle behandlinger overgik til standardbehandling i 2008 og 2009, hvorfor der ikke i samme omfang var behov for ekspertpanelets rådgivning. Økonomi 9. Der var afsat 10 mio. kr. til eksperimentel behandling i 2003 dels til drift af second opinion-ordningen, dels til patienternes behandlingsudgifter i udlandet men der blev kun anvendt i alt 2,5 mio. kr. De lavere udgifter skyldtes, at færre patienter end forventet blev henvist til eksperimentel behandling i udlandet, fordi ekspertpanelet i mange tilfælde i stedet havde foreslået yderligere udredning eller behandling i Danmark. De første erfaringer med second opinion-ordningen viste, at flere af de udenlandske eksperimentelle behandlinger teknisk også kunne foretages i Danmark. Rigshospitalet etablerede i 2004 en enhed for eksperimentel behandling, og flere andre kræftafdelinger havde tilsvarende planer. Sundhedsministeriet ansøgte derfor i juni 2004 Finansudvalget om tilslutning til, at ministeriet dels kunne anvende 12 mio. kr. til etableringstilskud til driften af enheder for eksperimentel kræftbehandling i Danmark, dels kunne anvende bevillingen til eksperimentel behandling i Danmark og ikke kun i udlandet. Finansudvalget tiltrådte dette ved Akt / Der er siden etableret 6 enheder for eksperimentel kræftbehandling i tilslutning til onkologiske afdelinger i Danmark. Enhederne behandler både patienter, som er henvist direkte fra sygehusene, og patienter, som har fået rådgivning gennem second opinion-ordningen. En onkologisk afdeling behandler patienter med kræft. Behandlingen omfatter såvel medicinsk behandling som stråleterapi.

9 6 INTRODUKTION OG KONKLUSION Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer som følge af bl.a. ny lovgivning. Det sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne eller regionerne bliver pålagt eller frataget opgaver. 10. Sundhedsstyrelsen afholder udgifterne til at drive second opinion-ordningen (honorar til eksperter, styrelsens sagsbehandling mv.), som siden 2003 har ligget på mellem 1,5 mio. kr. og 2,9 mio. kr. om året. Udgifterne til patienternes eksperimentelle behandling steg fra 0,5 mio. kr. i 2003 (kun behandling i udlandet) til 138 mio. kr. i 2006 (behandling i Danmark og i udlandet). Regeringen og Danske Regioner blev i 2006 enige om, at udgifterne til eksperimentel behandling fremover skulle afholdes af regionerne på linje med udgifterne til øvrige behandlingstilbud. Reguleringen skete efter DUT-princippet, og regionerne fik overført 143,2 mio. kr. i 2007 og 147,2 mio. kr. fra 2008 og frem (2008-priser) Revisionskriterier, metode og afgrænsning Sundhedslovens 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. ( ) Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlingsog plejemuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. ( ) Sundhedslovens 89, stk. 4 Sundhedsstyrelsen rådgiver sygehusvæsenet om behandling af patienter, som har en livstruende sygdom, der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller i udlandet efter stk Revisionskriterier 11. Undersøgelsens revisionskriterier er primært baseret på 30 i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling mv., som fastlægger Sundhedsstyrelsens og ekspertpanelets roller og ansvar, jf. boks 1. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i sundhedslovens 89, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli Undersøgelsens revisionskriterier er derudover baseret på sundhedslovens 2, hvoraf det fremgår, at der skal sikres let og lige adgang til sundhedsvæsenet, let adgang til information og et gennemsigtigt sundhedsvæsen, samt 16 om, at patienten har ret til at få information om sin helbredsstilstand og sine behandlingsmuligheder. BOKS 1. BEKENDTGØRELSE NR. 958 AF 29. AUGUST 2014 OM RET TIL SYGEHUSBEHAND- LING MV. 30. Sundhedsstyrelsen nedsætter et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Stk. 2. Panelet rådgiver efter indstilling fra den behandlende sygehusafdeling om behandling af patienter, der har en livstruende kræftsygdom eller anden lignende livstruende sygdom, der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller behandling for efter 25, 26 og 29. Panelet kan endvidere rådgive om supplerende undersøgelser og behandlinger på offentlige sygehuse her i landet og om behandling efter 25, 26 og 29. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om panelets sammensætning og virksomhed. Stk. 4. Et regionsråd kan tilbyde de patienter, der er nævnt i stk. 2, henvisning til eksperimentel behandling på et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet. Stk. 5. Forinden skal henvisningen med en indstilling fra den behandlende sygehusafdeling forelægges for Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Stk. 6. Sundhedsstyrelsen kan godkende en henvisning efter stk. 4 på baggrund af rådgivning fra panelet vedrørende eksperimentel behandling, hvis der kan være mulighed for, at en bestemt eksperimentel behandling på en nærmere angivet afdeling på et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet kan helbrede patienten eller forlænge patientens liv.

10 INTRODUKTION OG KONKLUSION 7 Metode 12. Undersøgelsen er baseret på møder med og skriftligt materiale, herunder gennemgang af patientsager, fra Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen er endvidere baseret på 4 spørgeskemaundersøgelser fordelt på de 5 regioner, 25 sygehusafdelinger, patientvejlederne og 16 patientforeninger, som Rigsrevisionen har gennemført for at afdække relevansen af og kendskabet til second opinion-ordningen. De anvendte metoder i undersøgelsen er uddybet i bilag 1. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 2. BOKS 2. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI ). Afgrænsning 13. Undersøgelsen er afgrænset til second opinion-ordningen og omfatter dermed ikke andre ordninger, hvor patienter kan få behandling i udlandet eller på et privathospital i Danmark. Undersøgelsen dækker hele perioden fra oprettelsen af ordningen i januar 2003 til og med juni Undersøgelsen omfatter ikke kvaliteten af ekspertpanelets faglige rådgivning. 14. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

11 8 SECOND OPINION-ORDNINGEN 2. Second opinion-ordningen 2.1. Formål 15. Vi har undersøgt, om Sundhedsministeriet foretog en klar afgrænsning af målgruppen ved etableringen af second opinion-ordningen, og om ministeriet løbende har fulgt op på, om ordningen bliver anvendt, så formålet med ordningen bliver indfriet. Kriterier for adgang til second opinion-ordningen 16. Det fremgår af Sundhedsministeriets brev Vedrørende mulighed for henvisning til eksperimentel behandling fra 1. januar 2003, der blev sendt til alle amter, Hovedstadens Sygehusfællesskab og landets somatiske sygehusafdelinger i december 2002, at formålet med ordningen er at sikre patienter med en livstruende sygdom en sidste mulighed for at få vurderet, om der findes yderligere muligheder for behandling. Som nævnt i kap. 1 skal en patient opfylde 2 kriterier for at kunne få en second opinion af Sundhedsstyrelsens rådgivende ekspertpanel. Dels skal patienten lide af en livstruende kræftsygdom eller en anden lignende livstruende sygdom, dels skal den behandlende sygehuslæge vurdere, at patienten ikke umiddelbart kan tilbydes yderligere behandling for selve sygdommen. Vi har for at vurdere afgrænsningen af målgruppen for second opinion-ordningen undersøgt, hvad der ligger i begreberne livstruende sygdom og anden lignende livstruende sygdom. Livstruende sygdom 17. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at en patient med en livstruende sygdom forventes at dø inden for en kortere periode, dvs. at en kronisk eller invaliderende sygdom som udgangspunkt ikke er en livstruende sygdom. Det er vanskeligt generelt at definere, hvilke sygdomme der er livstruende, da nogle sygdomme er livstruende i en række tilfælde, men ikke i andre. Det vil derfor altid være op til den behandlende sygehuslæge at vurdere, om en sygdom er livstruende for patienten. Denne opfattelse af en livstruende sygdom er ifølge Sundhedsstyrelsen den gængse opfattelse blandt det sundhedsfaglige personale i Danmark. 18. Vores gennemgang af dokumenter viser imidlertid, at Sundhedsstyrelsen i 2010 havde en mere snæver opfattelse af tidsaspektet ved en livstruende sygdom. På en forespørgsel fra en patientforening oplyste styrelsen: Konkret har styrelsen anvendt den fortolkning, at de enkelte sygdomme i lighed med kræftsygdomme i det stadium af sygdommene, hvor der ikke er yderligere behandlingsmuligheder skal være forventet dødeligt forløbende i løbet af måneder for at være omfattet af ordningen vedr. eksperimentel behandling. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ikke burde have stået i løbet af måneder, da en patient med en livstruende og hastigt udviklende sygdom har en forventet kort levetid, men lægefagligt kan man ikke sætte måneder på.

12 SECOND OPINION-ORDNINGEN Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det således ikke har været klart, hvad der forstås ved en livstruende sygdom. Det er problematisk, at Sundhedsstyrelsen i et generelt svar til en patientforening har anvendt en for restriktiv tolkning af begrebet, fordi det kan have haft betydning for, hvordan den pågældende patientforening har vejledt andre patienter med samme sygdom. Anden lignende livstruende sygdom 20. Sundhedsstyrelsen vurderede ved en evaluering af second opinion-ordningen i 2005, at ordningen i princippet omfattede både kræftpatienter og patienter med en anden lignende livstruende sygdom. Styrelsen har ikke hidtil foretaget en nøjagtig afgrænsning af patientkredsen, men havde i konkrete enkeltsager måttet forholde sig til problematikken, fx i relation til patienter med en hjertesygdom eller multipel sclerose. I takt med at der blev indført flere behandlingsmuligheder, herunder eksperimentel behandling, også inden for andre fagområder, forudså styrelsen, at der var behov for en nøjagtig afgrænsning af, hvad der forstås ved bekendtgørelsens ord om anden lignende livstruende sygdom. Det fremgår af bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling mv., at second opinion-ordningen omfatter patienter med en livstruende kræftsygdom eller en anden lignende livstruende sygdom. Vores gennemgang af Sundhedsstyrelsens sager viser, at det af et svar til Sundhedsudvalget i 2004 fremgår, at reglerne også gælder for livstruende anoreksi, men at det er en forudsætning, at der i udlandet findes en behandling, som med en vis sandsynlighed kan gavne patienten. Vores gennemgang af patientsager under second opinion-ordningen viser desuden, at der blandt de ansøgende sygehuslæger i enkelte tilfælde var usikkerhed om, hvorvidt ordningen også gjaldt for patienter med en anden livstruende sygdom end kræft. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der har været usikkerhed om, hvilken patientkreds der omfatter patienter med en anden lignende livstruende sygdom. 21. Vores undersøgelse viser, at Sundhedsstyrelsen har haft behov for en nøjagtig afgrænsning af bekendtgørelsens ord om anden lignende livstruende sygdom, men at styrelsen endnu ikke har foretaget en sådan. Styrelsen har oplyst, at det ikke er muligt at foretage en udtømmende og fuldstændig afgrænsning eller oplistning af livstruende sygdomme. Styrelsen begrunder det med, at det altid vil være en konkret lægefaglig vurdering, hvornår en patient er livstruet, at mange sygdomme vil have både forskellige faser og sværhedsgrader, og at der er forskellige forløb blandt patienterne. Styrelsen har samtidig oplyst, at de eksperimentelle behandlingsmuligheder i dag ofte er relativt begrænsede inden for andre sygdomme end kræft, hvorfor second opinion-ordningen især har været anvendt ved behandlingen af patienter med en livstruende kræftsygdom. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at den manglende afgrænsning af formålet med second opinion-ordningen kan have skabt usikkerhed blandt det sundhedsfaglige personale og patienter om, hvilken patientkreds der har adgang til ordningen. Sundhedsministeriets opfølgning på second opinion-ordningen 22. Sundhedsministeriet har oplyst, at ministeriet løbende følger udviklingen i second opinion-ordningen via Sundhedsstyrelsens årsrapporter om ordningen. Ministeriet har herudover særskilt fulgt op på, om ordningen lever op til sit formål. Det er sket ved 2 interne evalueringer i henholdsvis 2003 og Evaluering i Evalueringen i 2003 skulle belyse, om second opinion-ordningen levede op til sit formål om at sikre patienter med en livstruende sygdom en sidste mulighed for at få vurderet, om der findes yderligere muligheder for behandling. Evalueringen var bl.a. baseret på 167 sager, som var behandlet i 1. halvår Alle 167 sager drejede sig om patienter med en kræftsygdom.

13 10 SECOND OPINION-ORDNINGEN Evalueringen viste sammenfattende, at second opinion-ordningen levede op til sit formål om at give patienter mulighed for at få vurderet, om der er yderligere behandlingstilbud i Danmark eller i udlandet. Det fremgik videre af evalueringen, at der imidlertid var tale om en ordning, der administrativt var tung og uigennemskuelig for såvel læger som patienter og pårørende. Evaluering i Det fremgik af evalueringsrapporten fra marts 2006, at ordningen levede op til sit formål og gav sygehusafdelingerne en formaliseret adgang til at sikre, at alle behandlingsmuligheder var overvejet i relation til patienter med en livstruende kræftsygdom. Sundhedsministeriet gennemførte evalueringen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse med bistand fra Kvalitetsafdelingen i Aarhus Amt. Evalueringen tog udgangspunkt i de 750 sager, som indtil da var behandlet i 2005, jf. årsrapporterne. Alle disse sager drejede sig om patienter med forskellige kræftdiagnoser. 25. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at evalueringens konklusioner kun var baseret på patienter med en kræftsygdom, og at den ikke satte spørgsmålstegn ved, om tilstrækkeligt mange patienter med en anden livstruende sygdom end kræft blev henvist. Vores undersøgelse viser også, at Sundhedsministeriets fokus i de 2 evalueringer kun var på patienter med en kræftsygdom. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at evalueringerne er mangelfulde, fordi de ikke forholdt sig til, om second opinion-ordningen i tilstrækkeligt omfang også sikrede patienter med en anden livstruende sygdom end kræft en sidste mulighed for at få vurderet, om der fandtes yderligere muligheder for behandling. Årsrapporter 26. Vores gennemgang af årsrapporter for viser, at patienter har benyttet second opinion-ordningen. Alle sager har drejet sig om patienter med kræft, og årsrapporterne omtaler ingen patienter med en anden livstruende sygdom end kræft. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen fremover vil sikre, at årsrapporten ikke kun beskriver rådgivning for patienter med kræft, men også beskriver rådgivning for patienter med en anden livstruende sygdom end kræft. Årsrapporterne har haft 4 forskellige titler i perioden : 2003 og 2004: Sundhedsstyrelsens ekspertpanel vedr. eksperimentel behandling i udlandet (second opinion-ordningen) 2005 og 2006: Årsopgørelse second opinion : Eksperimentel behandling : Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling. 27. Sundhedsstyrelsen har flere gange ændret titlen på årsrapporterne. Senest ændrede styrelsen i 2011 titlen fra Eksperimentel behandling til Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling. Titlerne på og indholdet i årsrapporterne gør det dermed ikke klart, at ordningen også er for patienter med en anden livstruende sygdom end kræft. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig i, at titlerne på årsrapporterne kan have skabt forvirring om ordningen, og at styrelsen fremadrettet vil ændre titlen på årsrapporterne til Rådgivning vedrørende eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdomme. Generel second opinion-ordning 28. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at second opinion-ordningen ikke er en generel ordning for at søge lægefaglig revurdering af udrednings- og behandlingsforløb, men en ordning, der specifikt retter sig mod at rådgive om muligheder for eksperimentel behandling, herunder eksperimentel behandling i udlandet. Patienter i Danmark har en række muligheder for at få en anden lægefaglig vurdering af deres sygdom og behandling, dvs. en second opinion i ordets egentlige forstand, fx gennem frit sygehusvalg. Ifølge Sundhedsstyrelsen er second opinion-ordningen således på flere måder en misvisende betegnelse for ordningen for rådgivning om eksperimentel behandling.

14 SECOND OPINION-ORDNINGEN 11 Vores undersøgelse viser, at Sundhedsstyrelsens opfattelse ikke afspejles i den informationspjece, som styrelsen udgav i januar 2013 om second opinion-ordningen. Det fremgår af pjecen SECOND OPINION Rådgivningsordning ved livstruende sygdom, at alle patienter med en livstruende sygdom, hvor der ikke kan tilbydes flere behandlingsmuligheder, kan få genvurderet deres behandlingsmuligheder af Sundhedsstyrelsens ekspertpanel. Det fremgår videre, at ekspertpanelet kan undersøge, om der i Danmark eller i udlandet findes en behandlingsform, som patienten kan have gavn af, fx eksperimentel behandling. Det fremgår således af pjecen, at adgang til second opinion-ordningen ikke udelukkende er baseret på muligheden for at få eksperimentel behandling. Pjecen signalerer dermed et bredere formål med ordningen, end Sundhedsstyrelsen lægger til grund. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at den patientrettede pjece fik titlen SECOND OPINION Rådgivningsordning ved livstruende sygdom, fordi ordningen har været kendt som second opinion-ordningen i patientkredse og patientforeninger. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen fremadrettet generelt ikke vil anvende betegnelsen second opinion, men udelukkende betegnelsen eksperimentel behandling. 29. Fordelingen af ekspertpanelets råd til kræftpatienter i perioden er vist i tabel 1. Tabel 1. Sundhedsstyrelsens ekspertpanels råd til kræftpatienter i perioden (%) I alt Eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i Danmark 0,0 0,0 47,6 64,7 57,2 59,6 42,3 32,1 24,8 18,0 17,5 41,7 Eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i udlandet 14,5 28,9 4,4 3,4 3,4 4,3 0,9 0,5 0,7 2,3 2,3 4,9 Højtspecialiseret behandling i udlandet 0,0 0,0 0,0 0,4 0,2 0,1 0,1 0,2 0,4 0,0 0,0 0,2 Rådgivning om yderligere diagnostik eller behandling i Danmark 30,6 30,5 14,3 10,5 6,4 8,6 14,2 14,7 11,5 13,8 7,3 13,0 Enig i aktuel behandlingsstrategi 21,6 16,4 11,9 10,3 12,6 14,4 29,2 29,0 31,9 35,8 43,2 20,3 Ikke mulighed for yderligere behandling 30,3 23,2 21,8 9,9 19,7 12,3 13,0 23,2 30,6 29,0 28,0 19,2 Råd om andet, eller sagen er afsluttet uden svar 2,9 1,1 0,0 0,9 0,5 0,5 0,4 0,0 0,0 0,0 1,1 0,6 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,4 0,0 1,3 0,6 0,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Sundhedsstyrelsens årsrapporter. Det fremgår af tabel 1, at ca. 47 % af rådene i perioden drejede sig om eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i Danmark eller i udlandet, og at de fleste patienter bortset fra i 2003 og 2004 fik råd om eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i Danmark. Ændringen fra 2004 til 2005 skyldtes dels, at der kom en række nye behandlingstyper i 2004 og 2005, dels at der i 2004 og 2005 blev etableret 6 enheder for eksperimentel kræftbehandling i Danmark.

15 12 SECOND OPINION-ORDNINGEN I 2006 blev der i 64,7 % af sagerne givet råd om eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i Danmark, men andelen er siden faldet til 17,5 % i Samtidig er andelen af råd om eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i udlandet faldet fra 3,4 % i 2006 til 2,3 % i I perioden har 41,7 % af rådene drejet sig om eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i Danmark. Kun i 4,9 % af sagerne har ekspertpanelet rådgivet om eksperimentel eller forskningsmæssig behandling i udlandet. I 20,3 % af sagerne har ekspertpanelet været enig i den aktuelle behandlingsstrategi, mens panelet i 19,2 % af sagerne ikke har kunnet rådgive om yderligere behandling. I 13 % af sagerne har ekspertpanelet givet råd om yderligere diagnostik eller behandling i Danmark. Andelen af sager, hvor ekspertpanelet har erklæret sig enig i den aktuelle behandlingsstrategi, er steget fra 10,3 % i 2006 til 43,2 % i Samtidig er andelen af sager, hvor ekspertpanelet har vurderet, at der ikke var mulighed for at give yderligere behandling, steget fra 9,9 % i 2006 til 28 % i Endelig har rådgivning om yderligere diagnostik eller behandling i Danmark ligget nogenlunde stabilt i perioden Det er Rigsrevisionens opfattelse, at udviklingen i rådgivningen indikerer, at second opinion-ordningen i praksis har ændret sig fra at være en ordning, der giver kræftpatienter adgang til eksperimentel behandling, til i højere grad at være en reel second opinion (vurdering fra anden side) af kræftpatienters behandlingsmuligheder dog stadig med afsæt i vurdering af muligheden for eksperimentel behandling. Det er på den baggrund Rigsrevisionens opfattelse, at ordningen i praksis i et større omfang er relevant for patienter med en anden livstruende sygdom end kræft, når rådgivningen ikke er betinget af, om der eksisterer relevante eksperimentelle behandlingsmuligheder for denne patientgruppe. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at udviklingen i rådgivningen snarere er udtryk for en generel forbedring på området. Det skyldes, at behandling, der før var eksperimentel, nu er etableret behandling, og eksperimentel behandling, der før var i udlandet, er blevet hjemtaget. Samtidig er klinikkerne blevet bedre til at bruge de eksperimentelle enheder i regionerne, der også er blevet mere veletablerede. Styrelsen finder ikke, at der på baggrund af dette er belæg for at argumentere for, at second opinion-ordningen har udviklet sig til at være en bredere ordning altså en ordning med henblik på en meget udvidet second opinion. Rigsrevisionen er enig med Sundhedsstyrelsen i, at udviklingen i rådgivningen er udtryk for en generel forbedring af behandlingsmulighederne på kræftområdet. Det er fortsat Rigsrevisionens opfattelse, at second opinion-ordningen i praksis har ændret sig til i højere grad at være en reel second opinion. Rigsrevisionen finder dog ikke, at det er ensbetydende med en udvidet second opinion-ordning, da rådgivningen fortsat sker med afsæt i en vurdering af mulighederne for eksperimentel behandling. Patienter med en anden livstruende sygdom end kræft 31. Sundhedsstyrelsen forventede ved evalueringen i 2005, at der med tiden ville ske en udvikling i behandlingsmulighederne for andre sygdomme end kræft, og at dette ville medføre et pres på second opinion-ordningen fra patientgrupper med andre livstruende sygdomme end kræft. Det forventede pres på second opinion-ordningen kom ikke. Sundhedsstyrelsen formoder, at det skyldes, at de behandlingsmuligheder, som på daværende tidspunkt virkede lovende, ikke levede op til forventningerne, fx behandling med stamceller. Til trods for at der ikke kom det forventede pres på ordningen som følge af nye behandlingsmuligheder, viser vores gennemgang af patientsager, at der har været flere patienter med en anden livstruende sygdom end kræft, som har fået rådgivning gennem second opinion-ordningen.

16 SECOND OPINION-ORDNINGEN Vores sagsgennemgang viser, at 12 patienter med en anden livstruende sygdom end kræft har fået deres sag behandlet under second opinion-ordningen. De 12 sager fordeler sig jævnt over perioden De 12 sager fordeler sig på 3 forskellige livstruende sygdomme fordelt på neurologiske sygdomme, arvelige stofskiftesygdomme og hjertesygdomme. Der er i halvdelen af de 12 sager ikke givet råd om yderligere behandling. I 3 af sagerne er der givet råd om eksperimentel behandling i udlandet, i 2 af sagerne er der givet råd om yderligere behandling og diagnostik i Danmark og i udlandet, og i den sidste sag var der enighed om den planlagte behandlingsstrategi. I 11 af de 12 sager blev sagen ikke forelagt et ekspertpanel, som det ellers følger af bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling mv., men for en ekspert inden for det pågældende fagområde. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at antallet af medlemmer af et panel ikke er fastsat i bekendtgørelsen, men at styrelsen har fulgt en fast nedskrevet procedure ved brug af udvalgte eksperter inden for det pågældende fagområde. Den udvalgte ekspert har i alle tilfælde haft tilknytning til det danske sygehusvæsen. Vores gennemgang af de 12 sager viser, at sagsbehandlingstiden i gennemsnit lå på 29 arbejdsdage. Sagsbehandlingstiden lå således over Sundhedsministeriets mål om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 10 arbejdsdage. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid bliver trukket væsentligt op af en enkelt sag fra 2006, som drejer sig om en patient med en neurologisk sygdom, hvor Sundhedsstyrelsen først gav svar 5 måneder efter, at sagen var modtaget. Når denne sag udgår, vil den gennemsnitlige sagsbehandlingstid være 21 arbejdsdage, hvilket stadig er væsentligt over ministeriets målsætning. Rigsrevisionen finder det problematisk, at sagsbehandlingstiden for patienter med en anden livstruende sygdom end kræft ligger væsentligt over Sundhedsministeriets målsætning om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 10 arbejdsdage. Den længere sagsbehandlingstid skyldes ifølge Sundhedsstyrelsen, at der ikke er tilknyttet faste eksperter til second opinion-ordingen inden for andre sygdomme end kræft. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen fremadrettet vil have fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden for patienter, der henvises med andre sygdomme end kræft. Resultater 33. Undersøgelsen viser, at Sundhedsministeriet ikke har fulgt op på, om formålet med second opinion-ordningen og informationen herom også i tilstrækkeligt omfang tilgår patienter med en anden livstruende sygdom end kræft. Bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling mv. beskriver de overordnede rammer for second opinion-ordningen og afgrænser formålet med ordningen. Sundhedsstyrelsen har ikke afgrænset styrelsens opfattelse af livstruende sygdom. Styrelsen har heller ikke afgrænset styrelsens opfattelse af anden lignende livstruende sygdom. Styrelsen har dermed ikke klart afgrænset ordningens målgruppe. Sundhedsministeriet har evalueret second opinion-ordningen i 2003 og 2005 og har fulgt ordningen løbende gennem Sundhedsstyrelsens årsrapporter. Evalueringerne og årsrapporterne viser, at patienter med en livstruende kræftsygdom får rådgivning gennem ordningen, og konkluderer, at den lever op til sit formål for denne patientgruppe. Evalueringerne forholdt sig dog ikke til spørgsmålet om, hvorvidt patienter med en anden livstruende sygdom end kræft har let og lige adgang til ordningen. Endvidere giver årsrapporterne ikke det fulde billede af ordningens reelle praksis, fordi rapporterne kun handler om sager om patienter med kræft og ikke inddrager de sager, som handler om patienter med en anden livstruende sygdom end kræft.

17 14 SECOND OPINION-ORDNINGEN Rigsrevisionens sagsgennemgang viser, at 12 patienter med en anden livstruende sygdom end kræft har fået deres sag behandlet under second opinion-ordningen. 5 af disse patienter fik råd om yderligere behandling og har dermed fået gavn af, at deres sag er blevet indstillet til rådgivning gennem ordningen. Undersøgelsen viser, at second opinion-ordningen i praksis har udviklet sig fra at være en rådgivningsordning om muligheden for eksperimentel behandling til at være en mere generel læge til læge-rådgivning (second opinion) om yderligere behandlingsmuligheder dog stadig med afsæt i vurdering af muligheden for eksperimentel behandling, jf. bekendtgørelsens ordlyd Kendskab 34. Vi har undersøgt, om Sundhedsstyrelsen har sikret, at der er tilstrækkeligt kendskab til second opinion-ordningen blandt det sundhedsfaglige personale og patienter med en livstruende sygdom. Information 35. Sundhedsministeriet sendte i december 2002 skriftligt materiale om second opinion-ordningen til de somatiske sygehuse og de daværende amter. Der har desuden været information om ordningen på Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens hjemmesider, herunder link til den gældende bekendtgørelse og årsrapporter om ordningen. I januar 2013 udsendte Sundhedsstyrelsen en pjece om ordningen til alle somatiske sygehuse og patientvejledere. Pjecen findes også elektronisk på styrelsens hjemmeside. Undersøgelser af kendskabet til second opinion-ordningen 36. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens evaluering af second opinion-ordningen fra 2003, at der til trods for den information, som blev givet til amter og sygehuse i flere tilfælde var sket fejl i henvisninger til ordningen. Det fik bl.a. styrelsen til at konkludere, at den udsendte information enten ikke havde været tilstrækkelig eller ikke var nået frem til relevante modtagere på de kliniske afdelinger. Sundhedsstyrelsen konstaterede i evalueringen fra 2005, at kendskabet til second opinionordningen var blevet større siden Det var styrelsens indtryk, at de fleste sager blev fremsendt korrekt og direkte til Sundhedsstyrelsen. Det fremgik af evalueringen, at ordningen var velkendt, og at henvisningspraksis fungerede uproblematisk på de afdelinger, hvorfra der blev henvist mange patienter, mens behovet for fortsat vejledning i sagens natur var større blandt læger på afdelinger, hvor der kun var få patienter, som kunne være kandidater til ordningen. Sundhedsstyrelsen vurderede i 2005, at der stadig var behov for at få udbredt kendskabet til second opinion-ordningen på afdelinger med få henviste patienter til ordningen. Det indikerer, at kendskabet også var begrænset på de afdelinger, som behandler patienter med en anden livstruende sygdom end kræft, hvor der på daværende tidspunkt kun havde været henvist én patient. Styrelsen havde ikke undersøgt kendskabet til ordningen på de enkelte sygehusafdelinger i evalueringen eller efterfølgende. 37. Sundhedsministeriet anmodede i forbindelse med evalueringen af ordningen i 2005 Kræftens Bekæmpelse om at undersøge kendskabet til second opinion-ordningen blandt kræftpatienter. Konkret undersøgte Kræftens Bekæmpelse kendskabet ved at interviewe 43 brugere af Kræftlinjen (Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning). De 43 brugere omfattede kræftpatienter og pårørende, som henvendte sig med spørgsmål, der var relevante i relation til ordningen.

18 SECOND OPINION-ORDNINGEN 15 Undersøgelsen viste, at nogle af de meget syge kræftpatienter ikke havde hørt om second opinion-ordningen. Samtidig var der eksempler på patienter, som ønskede viden om yderligere behandlingsmuligheder, men som ikke var blevet informeret om ordningen. Endelig viste undersøgelsen, at patienter og pårørende med kendskab til ordningen især havde hørt om den gennem medierne (52 %) og kun i begrænset omfang gennem sygehuset (19 %). 38. Når kræftpatienter ikke havde tilstrækkeligt kendskab til second opinion-ordningen, og mange selv måtte opsøge information om ordningen, er det efter Rigsrevisionens opfattelse en indikation af, at kendskabet på daværende tidspunkt også kan have været utilstrækkeligt blandt patienter med en anden livstruende sygdom end kræft. 39. Sundhedsministeriet inddrog også Kvalitetsafdelingen i Aarhus Amt i evalueringen for at inddrage patienternes/de pårørendes oplevelser og vurderinger af second opinion-ordningen. Undersøgelsen omfattede telefoninterviews med 70 patienter/pårørende, der havde fået en sag behandlet under ordningen. Undersøgelsen viste, at 53 % af patienterne/de pårørende havde fået kendskab til ordningen gennem sygehuset, mens de resterende 47 % havde fået kendskab til ordningen andre steder end på sygehuset, herunder gennem familie/venner, medier eller en patientforening. På baggrund af evalueringsbidragene fra Kræftens Bekæmpelse og Kvalitetsafdelingen i Aarhus Amt konkluderede Sundhedsministeriet bl.a., at der var behov for at styrke informationen om second opinion-ordningen. Ministeriet vurderede derfor, at der var behov for at udbrede kendskabet til ordningen blandt sygehuspersonalet og at bistå sygehusene i udbredelsen af information om ordningen. Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen besluttede endvidere i 2006, at styrelsen skulle udarbejde en pjece om second opinion-ordningen. Der gik imidlertid knap 7 år, før informationspjecen udkom i januar Der gik efter Rigsrevisionens opfattelse uforståelig lang tid fra beslutningen om at udarbejde en informationspjece, til den blev udsendt. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen inden for en tidshorisont på 6 måneder vil gennemføre en revision af den patientrettede pjece. 40. I evalueringerne i 2003 og 2005 undersøgte Sundhedsministeriet ikke kendskabet til second opinion-ordningen blandt det sundhedsfaglige personale og patienter med en anden livstruende sygdom end kræft. Hverken Sundhedsministeriet eller Sundhedsstyrelsen har efterfølgende fulgt op på kendskabet til ordningen. Informationspjecen SECOND OPINION Rådgivningsordning ved livstruende sygdom blev udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Komiteen for Sundhedsoplysning. Pjecen informerer om muligheden for at få foretaget en fornyet vurdering af, om alle behandlingsmuligheder er udtømt, hvordan man kan få rådgivning fra ekspertpanelet, og hvordan panelet rådgiver. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse problematisk, at kendskabet til second opinion-ordningen blandt patienter med en anden livstruende sygdom end kræft ikke blev undersøgt i forbindelse med de 2 evalueringer eller efterfølgende.

19 16 SECOND OPINION-ORDNINGEN Kendskabet til second opinion-ordningen i Vi har undersøgt relevansen af og kendskabet til second opinion-ordningen blandt det sundhedsfaglige personale og patientforeninger ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse blandt patientvejlederne, udvalgte patientforeninger og udvalgte sygehusafdelinger. Spørgeskemaundersøgelsen kan give en indikation af kendskabet til ordningen, og hvilke patienter med en anden livstruende sygdom end kræft der eventuelt kunne have gavn af ordningen. Kendskabet blandt det sundhedsfaglige personale 42. Second opinion-ordningen er en rådgivning fra læge til læge, og det er derfor afgørende, at den behandlende sygehuslæge er opmærksom på muligheden for at få ekspertpanelets rådgivning. Det fremgår af årsrapporter om ordningen, at det fortrinsvist er de onkologiske afdelinger, som anvender ordningen. I 2013 kom 10 % af patientsagerne fra andre afdelinger primært medicinske og kirurgiske afdelinger, som også kan behandle/udrede patienter med kræft. 43. Vores spørgeskemaundersøgelse viser et udbredt kendskab til second opinion-ordningen blandt det sundhedsfaglige personale. Alle patientvejledere har kendskab til ordningen, mens knap 90 % af de ledende overlæger, som har svaret på vegne af sygehusafdelingerne, har kendskab til ordningen. De udvalgte sygehusafdelinger omfattede ikke onkologiske afdelinger, men flere af afdelingerne behandler/tilser patienter med kræft og har på den baggrund et naturligt kendskab til ordningen. For patientvejlederne er kendskabet til second opinion-ordningen en naturlig del af det at være patientvejleder, herunder at holde sig orienteret om, hvad der sker på området. Således har flere af patientvejlederne svaret, at de fik kendskab til ordningen, da de blev ansat. Kendskabet blandt patientforeninger 44. Vi har sendt et spørgeskema til de patientforeninger, der er medlem af Danske Patienter, på nær Kræftens Bekæmpelse, som vi har holdt møde med. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 9 ud af 13 patientforeninger kender til second opinion-ordningen, mens 4 af de 13 patientforeninger ikke har kendskab til ordningen. Enkelte af de patientforeninger, der ikke havde kendskab til ordningen, oplyser, at de i forbindelse med undersøgelsen blev opmærksomme på, at ordningen kunne være relevant for deres medlemmer. Spørgeskemaundersøgelsen viser videre, at 4 ud af 13 patientforeninger mener, at der er relevante eksperimentelle behandlingsmuligheder for deres medlemmer. 8 ud af 13 patientforeninger vurderer, at deres medlemmer kan have gavn af second opinion-ordningen. 45. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil styrke dialogen og samarbejdet med regionerne vedrørende second opinion-ordningen og med afsæt i denne beretning indgå en dialog med Danske Patienter om behovet for information om ordningen. Resultater 46. Rigsrevisionen finder, at Sundhedsstyrelsen ikke har fulgt op på, om der er et tilstrækkeligt kendskab til second opinion-ordningen blandt det sundhedsfaglige personale, der behandler patienter med en anden livstruende sygdom end kræft, og blandt patienter, der lider af en anden livstruende sygdom end kræft, og dermed har sikret sig, at patienterne har let og lige adgang til ordningen. Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse viser, at der er et udbredt kendskab til second opinion-ordningen blandt det sundhedsfaglige personale, mens kendskabet blandt patientforeninger er mindre, idet 4 ud af 13 patientforeninger oplyser, at de ikke havde kendskab til ordningen, før de modtog spørgeskemaet.

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

EVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005

EVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005 EVALUERING AF ORDNINGEN VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) SUNDHEDSSTYRELSEN JUNI 2005 Evaluering af second opinion-ordningen, Sundhedsstyrelsen 22. juni 2005 1 1. Indledning

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004. ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003. ÅRSOPGØRELSE 2003 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Denne vejledning om håndtering af frit og udvidet frit

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

I bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme

I bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALING VEDR. TILRETTELÆGGELSE AF TILBUD TIL KRÆFT- PATIENTER OM STRÅLEBEHANDLING INDEN FOR FIRE UGER I bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Region Sjælland Patientkontoret Alléen 15 4180 Sorø. Telefon: 70 15 50 01 www.regionsjaelland.dk patientkontoret@regionsjaelland.

Region Sjælland Patientkontoret Alléen 15 4180 Sorø. Telefon: 70 15 50 01 www.regionsjaelland.dk patientkontoret@regionsjaelland. Indledning... 3 Organisation... 4 Opgaver... 4 Patienthenvendelser... 6 Frit sygehusvalg... 8 Patienters retsstilling... 10 Klage og erstatning... 11 Kvalitetssikring af Patientkontoret... 12 Øvrige aktiviteter...

Læs mere

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar 2010. Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital Patientrettigheder Februar 2010 Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Du kan vælge behandlingssted Du kan med få undtagelser selv vælge, hvilket hospital du vil henvises til i og uden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2008/1 LSF 31 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2008 af ministeren

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet En afdeling kan efter rådgivning fra et af SST nedsat ekspertpanel (second

Læs mere

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for.

Der er vedlagt et skema med de krav, de private sygehuse og klinikker stilles over for. N O T A T Bilag 1 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011 Region Hovedstaden Udvalget vedr. ulighed i sundhed Tolkebistand Februar 2011 Indledning I henhold til kommissorium for Udvalget vedr. ulighed i sundhed skal udvalget drøfte problemstillinger for patienter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning

Læs mere

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sagsnr. 1303838, dok.nr. 1308844.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sagsnr. 1303838, dok.nr. 1308844. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sagsnr. 1303838, dok.nr. 1308844. UDKAST (Høring 8. oktober 2013) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008 Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus

Læs mere

STRAM IMPLEMENTERING SKADER DANSKE PATIENTRETTIGHEDER

STRAM IMPLEMENTERING SKADER DANSKE PATIENTRETTIGHEDER STRAM IMPLEMENTERING SKADER DANSKE PATIENTRETTIGHEDER Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mens de danske politikere endnu en gang diskuterer offentlig versus privat

Læs mere

Dine rettigheder og valgmuligheder... 3. Frit sygehusvalg... 4

Dine rettigheder og valgmuligheder... 3. Frit sygehusvalg... 4 Sygehusvalg Gældende 1. januar 31. august 2013 Pjecen indeholder Dine rettigheder og valgmuligheder... 3 Frit sygehusvalg... 4 Udvidet frit sygehusvalg... 5 Mere end 2 måneder Behandling på sygehus...

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Second opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Second opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Second opinion DPCG 6. november 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Bekendtgørelse nr.

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE ME Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE MEME Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010 Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Nyttige adresser og hjemmesider: Patientkontoret, Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 10 (hverdage kl. 9-12) patientkontor@rn.dk www.patientrettigheder.rn.dk Kørselskontoret,

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Vedrørende Politikens artikel den 18. april 2008 om oplysninger til Folketinget om de såkaldte kræftventetidssager

Vedrørende Politikens artikel den 18. april 2008 om oplysninger til Folketinget om de såkaldte kræftventetidssager Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nytorv 5 1450 København K Tlf. 33 12 43 43 Fax 33 12 43 41 pf@patientforsikringen.dk 23. april 2008 J.nr. 0134-20070001-2/KIB.ho

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven.

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Middelfart Kommunes administration

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 114 Offentligt

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 114 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 114 Offentligt Redegørelse vedr. Sundhedsstyrelsens sagsbehandling i forhold til enkeltpatienter herunder særligt ordningen vedr. maksimale ventetider for patienter

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort. Tid og sted: Torsdag den 21. juni 2007 kl. 10.00, vær.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort. Tid og sted: Torsdag den 21. juni 2007 kl. 10.00, vær. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 625 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundhedsudvalg Åbent samråd om det blå EU-sygesikringskort

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Overvejelser om indførelse af ombudsmandsordning i Region Syddanmark

Overvejelser om indførelse af ombudsmandsordning i Region Syddanmark Afdeling: Regionssekretariatet Udarbejdet af: Hanne Damm Journal nr.: 07/12 E-mail: Hanne.Damm@regionsyddanmark.dk Dato: 26. maj 2007 Telefon: 76631106 Notat Overvejelser om indførelse af ombudsmandsordning

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Patientrettigheder. - en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden. Januar 2014

Patientrettigheder. - en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden. Januar 2014 Region Hovedstaden Patientrettigheder - en kort orientering til patienter og pårørende Find mere information og adresser på de forskellige klage- og erstatningsinstanser på www.regionh.dk/patientrettigheder.

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Michael Medom Hansen Sendt: 4. oktober 2010 19:42 Til: Søren Hasselpflug; kkn@stm.dk Cc: Frederikke Beer; Kristian Wendelboe; Emil Niragira Rasmussen; Kristoffer Böttzauw;

Læs mere

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Emne: Åbningsbalance for Region Hovedstaden pr. 1. januar 2007

Emne: Åbningsbalance for Region Hovedstaden pr. 1. januar 2007 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 29. januar 2008 Meddelelse nr. 39.01 Emne: Åbningsbalance for Region Hovedstaden pr. 1. januar 2007 1 bilag Til: Forretningsudvalget Opgang Blok A Afsnit

Læs mere

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Patientkontorets årsberetning 2015

Patientkontorets årsberetning 2015 Patientkontorets årsberetning 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Patientkontorets funktion og opgaver 3. Om Patientkontoret 4. Særligt om år 2015 i Patientkontoret 5. Henvendelser til Patientkontoret

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport

Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne Evalueringsrapport Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Bevillingen hvordan blev den brugt?... 4 Samarbejde med kommunerne...

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Ret til behandling i udlandet inden for EU

Ret til behandling i udlandet inden for EU Ret til behandling i udlandet inden for EU Professor, dr. jur. Mette Hartlev WELMA Dias 1 Ret til behandling i EU Hvad siger den danske lovgivning om danske patienters ret til at søge behandling i andre

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. November 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. November 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin November 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indkøb af sygehusmedicin (beretning nr. 13/2011) 21. oktober

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes

Læs mere

1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen

1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen Faktanotat til samråd den 29. oktober 2010 1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen Årsagen til, at udredningsarbejdet ikke blev udleveret til Rigsrevisionen Ministeriet fandt

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. Juni 2014

Beretning til Statsrevisorerne om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. Juni 2014 Beretning til Statsrevisorerne om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne Juni 2014 B E R E T N I N G O M S A G S B E H A N D L I N G S T I D E R V E D O M S T R U K T U R E

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet UDKAST Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ret til hurtig udredning og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.) I sundhedsloven,

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Protokol 06-02-2015 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Finn Riber Rasmussen Søren P. Rasmussen Curt Købsted Dorthe la Cour Henrik Brade Johansen

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder

Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Vejledning om sygeplejerskers tilknytning til medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke medicovirksomheder er omfattet?... 3

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder

Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder Vejledning om tandlægers tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder Indhold 1 Indledning... 2 2 Reglerne... 2 2.1 Anmeldelses- og tilladelsesordningen... 2 2.2 Hvilke virksomheder er omfattet?...

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere