KOMMUNEPLAN 2005 STØVRING KOMMUNE. - for kvalitet og udvikling. Oktober 2005

Transkript

1 KOMMUNEPLAN 2005 Oktober 2005 STØVRING KOMMUNE - for kvalitet og udvikling

2 STØVRING KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 HOVEDSTRUKTUR Rolle & Udvikling Den overordnede strategi... 4 Støvrings regionale rolle... 6 Befolkning og boligbyggeri... 8 Økonomi Erhverv By & Land Byudvikling og byomdannelse Detailhandel Landsbyerne Det åbne land Teknik & Miljø Trafi k og veje Kollektiv trafi k Agenda Forsyningsforhold Mennesker & Service Børn og unge De voksne De ældre Kultur og fritid RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING Rammernes opbygning Fælles rammer Støvring Suldrup Øster Hornum Landsbyerne Landområderne... 98

3 Forord Byrådet fremlægger hermed Kommuneplan 2005 for Støvring Kommune. Kommuneplanen er et overblik over de visioner, målsætninger og handlinger, som byrådet ønsker skal lægge til grund for både kommunale og private initiativer. Formålet er at sikre fortsat udvikling og vækst i Støvring Kommune i den kommende byrådsperiode og i de næste 12 år. Kommuneplanen er blevet til i en proces, som startede med udarbejdelsen af Planstrategi 2003 og som i sommeren 2005 har udmøntet sig i en offentlig debat om forslag til Kommuneplan Arbejdet har således samlet set strakt sig over to år og har været en kærkommen lejlighed til at gøre status, at gennemføre en bred offentlig debat og få et samlet overblik over kommunens mange aktiviteter. Kommuneplan 2005 har også været et led i Byrådets forberedelse til tiden efter den 1. januar 2007, hvor vi bliver en del af Rebild Kommune. Gennem Kommuneplan 2005 har vi givet vores bud på, hvilke udviklingsmuligheder og potentialer vi ser for vores område på både kort og langt sigt. Vi har naturligvis undladt at formulere visioner og ønsker for den nye kommune - den opgave vil ligge hos det Byråd, der bliver valgt i november Dog har vi inddraget det politiske grundlag for sammenlægningen, der er vedtaget i de tre kommuners byråd. Samtidig har vi i de relevante afsnit kort skitseret, hvilke nye opgaver kommunerne for- ventes at få som følge af kommunalreformen. Det er Byrådets vision, at vi med den nye kommuneplan styrker den vækst i befolkningen og på erhvervsområdet, som Støvring Kommune har oplevet i de sidste ti år. Vi skal kendes på kvalitet og udvikling, og borgerne skal have tilbud om en mangfoldig vifte af kulturelle og personlige udfoldelsesmuligheder. Der skal laves en overordnet byudviklingsplan for Støvring by, der styrker byens rolle som egnshovedby og kraftcenter for områdets udvikling. En vigtig del af arbejdet med kommuneplanen har foregået i dialog med borgerne. Vi har afholdt en række frugtbare møder, hvor vi har fået et værdifuldt input og vigtig viden om borgernes ønsker: udviklingsværksteder med repræsentanter for kommunens landsbyer og lokalcentre, et dialogmøde med interessenter i området omkring Mastruplund, en workshop om den langsigtede udvikling af Støvring by og et offentligt borgermøde. Mange har valgt at kommentere og fremsætte forbedringsforslag til kommuneplanen i offentlighedsfasen. Det har således været en god og konstruktiv dialog. Byrådet vil gerne sende en tak til alle som har har ydet et bidrag. Kommuneplanen er delt op i to dele; en hovedstruktur, der i tekst, grafik og billeder beskriver vores mål og handlinger på kommunens forskellige aktivitetsområder, samt en rammedel, der indeholder Byrådets retningslinier for den fysiske arealanvendelse rundt omkring i kommunen. Byrådet ser frem til det videre arbejde med at realisere kommuneplanens visioner, mål og handlinger. Også i den sammenhæng ser vi frem til og arbejder for stor offentlig interesse og engagement. Med venlig hilsen Anny Winther Borgmester

4 Den overordnede strategi Støvring Kommunes position som vækstkommune er det helt centrale udgangspunkt for den strategi, Byrådet har lagt for kommunens udvikling. I forbindelse med arbejdet med Planstrategien i 2003 formulerede vi følgende vision for kommunen: Vision Støvring Kommune vil frem mod år 2010 være kendetegnet ved såvel erhvervsmæssig som befolkningsmæssig vækst, hvor der er sikret kulturel og personlig mangfoldighed for borgerne, samt udvikling og kvalitet i den kommunale opgavevaretagelse Den store udfordring som vækstkommune er at finde den rette balance mellem på den ene side at gribe mulighederne i væksten, mens de er der, på den anden side at sikre, at udviklingens høje tempo ikke går ud over kvaliteten i kommunens opgaveløsning. Det stiller store krav til vores indsats; tilbuddene til børnepasning skal løbende tilpasses det stigende antal Oplandsbyer Bosætning & nærhed Detailhandel Udvikling & modernisering Erhvervsudvikling Iværksætterånd & internationalt udsyn Støvring Kommune Vækst og kvalitet Langsigtet byudvikling Støvring som egnshovedby indbyggere, skoler og ældrecentre skal have tilstrækkelig kapacitet, der skal sikres nye områder til boligbyggeri osv. Det er Byrådets mål at planlægge, så vi støtter op om væksten uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vores målsætninger I Planstrategi 2003 formulerede vi en række overordnede målsætninger, der tilsammen giver et billede af den retning, Byrådet vil arbejde for at Støvring Kommune skal udvikle sig i. Målsætningerne udgør en vigtig ramme for arbejdet med denne kommuneplan. Styrker og udfordringer Støvring Kommune har mange stærke sider, som vi skal trække på i den fremtidige indsats for at sikre væksten. Men vi står samtidig overfor en række udfordringer, bl.a. som følge af befolkningsudviklingen. Befolkningsprognoserne viser, at kommunen får flere skoleelever, og at antallet af ældre vil stige. Det vil Økonomi Bæredygtighed & godt købmandsskab Kultur & Fritid Gode rammevilkår & mangfoldighed af aktiviteter Trafik Gode forbindelser lokalt & regionalt Offentlig service Kvalitet i børnepasning, skoler og ældrepleje skabe et øget pres på den kommunale service på både skole- og ældreområdet. Målsætninger Støvring Kommune tilstræber en målrettet udvikling med erhvervsmæssig og befolkningsmæssig vækst. Støvring Kommune skal som helhed være miljømæssigt bæredygtig, hvor Støvring Kommune som virksomhed vil vise et godt eksempel. Støvring Kommune skal være et godt sted at bo og attraktiv for erhvervslokalisering og -udvikling. Byrådet vil styrke samspillet mellem land og by. Byrådet vil skabe overensstemmelse mellem borgernes behov, serviceniveauet og den kommunale økonomi. 4

5 Samtidig kan det blive en udfordring at skaffe kvalificeret arbejdskraft til kommunens mange virksomheder. Det skyldes bl.a. at ungdomsårgangene netop nu er meget små, og at der derfor er relativt få nyuddannede at tage af. Samtidig stiger gennemsnitsalderen for de erhvervsaktive, hvilket igen øger konkurrencen om den højt kvalificerede arbejdskraft. Men også de generelle udviklingstendenser på erhvervsområdet spiller en vigtig rolle. I dag konkurrerer man på et globalt marked, og produktionsvirksomheder flyttes i stigende grad til lande med lavere lønninger end de danske. Skal danske virksomheder klare sig i den globale konkurrence er kodeordene kvalitet, udvikling og viden. Støvring Kommune har her et godt udgangspunkt i kraft af vores stærke erhvervsprofil og vores nærhed til Aalborgs forsknings- og udviklingsmiljø. Vi har allerede en række videntunge og nyskabende Stærke sider God geografi sk placering - tæt på regionscentret Bred og varieret erhvervsstruktur Stærkt erhvervs- og handelsliv God tiltrækningskraft på både boliger og erhverv Varieret og attraktivt udbud af byggemuligheder Gode og nære rekreative områder Kort afstand til store naturområder såsom Rold Skov, Rebild Bakker, Limfjorden m.v. Motorvej, nærbane og bus - gode trafi kale forbindelser mod nord og syd Stærk egnshovedby Højt serviceniveau Højt skattegrundlag Sund kommunal økonomi Aktive landsbyer Godt foreningsliv virksomheder, hvis erfaringer kan komme nye virksomheder til gode. Det er vigtigt at Støvring Kommune fortsætter den aktive linie i forhold til at fastholde og tiltrække udviklingsorienterede virksomheder, så vi er mindre sårbare i tilfælde af en økonomisk afmatning. Indenfor detailhandlen er udviklingen præget af en centralisering af udvalgsvarehandlen, der i stigende grad varetages af forretningskæder - en udvikling der allerede har sat sit præg på dagligvarehandlen. Det er vigtigt, at vi i Støvring Kommune accepterer denne tendens og skaber rammerne for, at det frie initiativ kan skabe attraktive forretningslokaliteter, der imødekommer de nye forretningskoncepters krav og ønsker. Ny kommunal struktur Den vedtagne strukturreform og udsigten til nye kommunale enheder og nye opgaver udgør en særlig udfordring for hele den kommunale sektor. Vi ved, at vores vilkår og hverdag står overfor gennemgribende forandringer, men vi kender endnu kun rammerne for den nye virkelighed, vi skal arbejde i fremover. Det gør det vanskeligt at lægge strategier og foretage prioriteringer for fremtiden. Alligevel har vi i Byrådet fundet det vigtigt at formulere vores visioner for Støvring Kommune i denne kommuneplan, fordi det er vores mulighed for at præge områdets fremtid i en ny større kommune. Byrådet har i enighed ønsket at blive lagt sammen med Nørager og Skørping Kommuner i en ny Rebild Kommune. Rebild Kommune med ca indbyggere vil blive kendetegnet ved en målrettet indsat for befolkningsmæssig og erhvervsmæssig vækst med udgangspunkt i de tre kommuners nuværende styrker. Opgaverne skal løses decentralt, og den nye kommune skal kendes på kvalitet og fremsyn i den kommunale opgavevaretagelse. Ved en ny fordeling af de offentlige opgaver har regeringen lagt op til, at bl.a. opgaver indenfor beskæftigelse, sundhed, trafik- og veje, miljø samt specialundervisning vil kunne overgå til kommunalt regi. Vi ønsker gennem et godt samarbejde med Skørping og Nørager Kommuner at varetage forberedelsen af den nye Rebild Kommune bedst muligt. De nye kommuner med tilhørende nye opgaver bliver en realitet fra 1. januar Fokusområder i kommuneplanarbejdet På baggrund af vores målsætninger, vores styrker og de store udfordringer, vi står overfor, har vi i Byrådet udpeget en række fokusområder for den fremtidige indsats. Disse fokusområder har fungeret som ledetråde i arbejdet med kommuneplanen. Fokusområder En langsigtet byudviklingsmodel for Støvring by Fremtiden for lokalcentre og landsbyer i Støvring Kommune Fremtidssikring af fritids- og institutionsområde mellem Mastrupvej og Hobrovej Sammenhæng mellem planlægning og økonomi via kommuneplanen 5

6 Støvrings regionale rolle Byrådets visioner og ønsker for Støvring Kommune skal bl.a. ses på baggrund af den rolle, kommunen spiller i den nordjyske region. De tider er nemlig forbi, hvor hver enkelt by og lokalsamfund var en selvstændig og selvbærende enhed, hvor den enkelte borger boede, arbejdede, fik sin uddannelse og brugte fritiden. I dag kan de fleste mennesker nikke genkendende til et liv, hvor hverdagens aktiviteter er spredt rundt i et regionalt netværk af byer. Støvring, Suldrup, Øster Hornum og kommunens landsbyer er beliggende i et bynetværk med Aalborg som centrum. Aalborg udfylder rollen som det regionale center for handel, kultur, forskning, uddannelse, administration osv. i voksende konkurrence med de øvrige storbyer i Danmark. De enkelte byer og lokalsamfund specialiserer sig i stigende grad og spiller hver deres rolle i det regionale bynetværk en rolle som boligby, erhvervs- og boligby, turisme- og boligby el.lign. Det enkelte lokalsamfunds udviklingsmuligheder og vilkår bestemmes blandt andet af den lokale vilje og evne til at forstå og udnytte sine egne styrker og muligheder i det regionale bynetværk. Lokale udviklingsmuligheder skabes ved at forme og definere sin rolle. Befolkningsudvikling og flyttemønstre I de seneste år har der på landsplan været en tendens til, at befolk ningen centraliseres i storbyregioner, mens udkantsområderne mister borgere. I Nordjylland viser det sig ved, at Aalborg Kommunes oplandskommuner får nye indbyggere, mens kommunerne i det nordlige Vendsyssel og i Thy mister indbyggere. Støvring Kommune er en af de helt klare vækstkommuner. Fremgangen har de sidste 10 år været størst i Støvring by (10%). Suldrup og Øster Hornum har også oplevet tilvækst i indbyggertallet (hhv. 4 og 6%), mens landsbyer og landområder ligger på samme niveau som for 10 år siden. Vores succes som bosætningskommune skal især ses på baggrund af følgende styrker: Nærhed til Aalborgs jobmarked og kulturliv Nærhed til natur- og landskabsværdier i Rold Skov-området Effektive transportmuligheder via motorvej og jernbane Velfungerende handelsliv Attraktive og varierede boligmiljøer i forskellige bystørrelser Befolkningsudvikling Alle aldersgrupper Indekstal, 1993 = indeks Trygge og sikre boligkvarterer med grønne områder Naturskønne landskabstræk som en bærende del af bystrukturen i Støvring, lokalcentrene og landsbyerne. Støvring by, lokalbyerne Suldrup og Øster Hornum og kommunens landsbyer udgør på hver deres måde en attraktiv bosætningsmulighed, hvis særlige styrker hænger sammen med deres rolle i det regionale bynetværk. Byernes roller i det regionale bynetværk Støvring egnshovedby Erhvervsby Center for handel & service Effektive transportforbindelser Suldrup & Ø. Hornum lokalbyer Servicecenter for det nære opland Lavere prisniveau på boliger Nærhed til naturen Landsbyer Et liv på landet Nærhed til naturen Lavt prisniveau på boliger 6

7 Egnshovedby Erhvervsudvikling Støvring by har gennem årene tilkæmpet sig en stadig stærkere position som en af fremtidens erhvervsbyer i Nordjylland. Erhvervslivet i Støvring står især stærkt indenfor jern- og metalindustri, bygge- og anlæg, elektronik og serigrafi samt forretningsservice. Vi har flere virksomheder med stærke internationale profiler og er kendt for nyskabende, videntung industriel udvikling. Nærheden til Aalborgs forskningsog uddannelsesmiljø er helt central for vores erhvervsudvikling. En anden afgørende konkurrenceparameter er tilgængeligheden til højt kvalificeret arbejdskraft i regionen. Infrastrukturudvikling Pendlingsoplandene i Danmark øges til stadighed, fordi et udbygget motorvejsnet gør transporttiden kortere, og fordi danskerne i stigende grad er villige til at køre langt for at komme på arbejde. Motorvejsnettet er en vigtig forudsætning for den regionale specialisering og udviklingsmulighederne i de nordjyske byer. Motorvejsnær beliggenhed er derfor et vigtigt element i vores udviklingsmuligheder. Samtidig spiller jernbanen igen en vigtig rolle for Støvring by efter åbningen af stationen i 2003, fordi den øger vores pendlingsopland mod både nord og syd. Region Aalborg Samarbejdet Støvring Kommune har siden begyndelsen af 1990 erne deltaget aktivt i Region Aalborg Samarbejdet, et er- Mål hvervssam- arbejde, der Lokalby omfatter Aalborg Kommune og 11 omkringliggende Veggerby kommuner, alle med fælles arbejds- Kirketerp kraftopland. Samarbejdet baserer sig på en fælles vision om at skabe regional vækst og udvikling gennem et forpligtende Sønderup samarbejde mellem offentlige myndigheder, uddannelsesog forskningsinstitutioner, det private erhvervsliv samt andre partnere i og uden for regionen. Region Aalborg Samarbejdet er oprindeligt startet som et samarbejde om erhvervsudvikling, men omfatter i dag også områderne turisme, kultur & fritid og kommunalt samarbejde. Landsby i landzone Kommunal struktur og forslag til Regionplan 2005 Med de kommende ændringer i den kommunale struktur reduceres antallet af kommuner i Nordjyllands Amt fra 27 til 9. Det giver naturligt anledning til en revurdering af regionplanens bymønster for den nordjyske region. Det er et af hovedtemaerne ved den forestående revision af regionplanen. Byrsted Bradsted Hjeds Handlinger Hjedsbæk Suldrup Øster Hornum Aarestrup Sørup Guldbæk Oplev Støvring Gravlev Vi anser det for naturligt, at et nyt bymønster tager udgangspunkt i den nye kommuneinddeling der tegner sig. Målet må være, at hver ny kommune sikres en egnshovedby, som aktivt støttes i at udgøre en drivende kraft i lokal udvikling. I forslag til Regionplan 2005 lægges der op til dannelsen af fem egne med hver sin egnshovedby. En sådan struktur på tværs af kommunegrænser vil allerede inden starten vanskeliggøre udviklingen af de nye kommuner, der i givet fald ikke begunstiges med et egnshovedcenter. Det tager Byrådet stærkt afstand fra. Byrådet vil: arbejde for princippet om en regional struktur, hvor én kommune er én egn. arbejde for at Støvring får status som egnshovedby. styrke Støvring som erhvervs- og bosætningsby og styrke Suldrup, Øster Hornum og landsbyerne som bosætningsbyer. Byrådet vil: øve indfl ydelse på udarbejdelsen af Regionplan 2005 med henblik på at afsnittet om regional struktur og bymønster indrettes med respekt for den nye kommuneinddeling. overfor Amtsrådet argumentere for, at Støvring by får status som egnshovedby i Regionplan

8 Befolkning og boligbyggeri En befolkning i vækst Byrådet ønsker at Støvring Kommune skal være en attraktiv bosætningskommune for alle aldersgrupper. Vi har gennem de sidste mange år oplevet en markant befolkningstilvækst. Fra 1970 til 2004 har der været en vækst på ca nye borgere, svarende til næsten 48 %. De seneste 5 år har væksten været ca. 5%. Befolkningsprognosen forudsiger, at tilvæksten i de kommende år vil fortsætte, men på et lavere niveau end i de seneste år (7% fra 2005 til 2015). I de kommende 11 år forventer vi en stigning i antallet af børn og unge. Antallet af personer i aldersgruppen fra 20 til 39 år forventes fastholdt mens gruppen af årige vil blive mindre. Gruppen af»ældre«erhvervsaktive mellem 40 og 59 år fastholder stort set den nuværende størrelse. Den mest markante stigning forventes at ske i antallet af personer i aldersgruppen fra 60 til 79 år. I aldersgruppen over 80 år bliver stigningen mindre. Bosætningsanalyse I 2004 har vi fået udarbejdet en bosætningsanalyse for at øge vores viden om, hvilke motiver der ligger til grund for flytning til og fra Støvring Kommune. Det er særligt de årige børnefamilier, som vælger Støvring Kommune, mens de unge flytter herfra. Mange af dem vender dog tilbage Antal pers Befolkningsudvikling Støvring by og opland Støvring by Opland efter endt uddannelse. Tilflytterne har primært valgt ud fra følgende bosætningsstyrker og kvaliteter: Mere boligkvalitet for pengene Nærhed til naturen Nærhed til Aalborg Nærhed til motorvejen Gode indkøbsmuligheder Trygge og sikre boligkvarterer med grønne områder. Prioriteringen af de forskellige kvaliteter afhænger af interviewpersonernes alder. Fælles for aldersgrupperne er dog, at de lægger vægt på nærheden til motorvejen og til Aalborg med arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og en bred vifte af handels- og kulturtilbud.»de frie unge«for de årige er det særligt den mere etablerede del af de unge, som vælger Støvring Kommune. De lægger især Antal vægt på: Lave huspriser 2000 God adgang til bynære naturområder 1500 Nærhed til motorvej og offentlige 1000 transportforbindelser Trygge boligområder med grønne om- 500 råder og gode stiforbindelser. 0 Antal pers Børnefamilierne De mere etablerede familier vil også have fornuftige kvatratmeterpriser på boliger. Gruppen lægger imidlertid betydeligt større vægt på nærhed til naturen og på de æstetiske og arkitektoniske kvaliteter i boligområdet end den yngre aldersgruppe. De årige lægger først og fremmest vægt på: Boliger med udsigt til skov og flotte naturområder Udbygning af stisystemer til bynære naturområder suppleret med skovrejsning og naturgenopretning Trygge boligområder med grønne områder og gode stiforbindelser Godt serviceniveau i folkeskolen Gode lokale muligheder for dagligvareindkøb. Befolkningssammensætning Støvring Kommune år år år år år år år år år 0-9 år Boligmarkedsgrupper Børnefamilier år "De frie voksne" år "De frie unge" år Ældre over 75 år

9 »De frie voksne«og de ældre Flyttehyppigheden over kommunegrænser er markant lavere for aldersgruppen over 60 år i forhold til yngre aldersgrupper. Flytninger i aldersgruppene mellem 60 og 75 år sker ofte på baggrund af et ønske om en mindre bolig. Flyttemotiverne er typisk: Mindre og mere overskuelig bolig med lille eller ingen have Central beliggenhed i forhold til indkøb og kollektiv trafik Ønske om alternative boligformer med mulighed for fællesskab med ligesindede. I aldersgruppen over 75 år begynder svigtende helbred og et øget behov for hjælp i hverdagen at få stor betydning for ønsket om en anden bolig. Aldersgruppen har behov for mindre, ældreegnede boliger, der kan udgøre rammen om et godt otium. Byudviklings- og boligpolitik Som uddannelsesby har Aalborg til stadighed mange unge børnefamilier, der overvejer at flytte ud af storbyen til de omkringliggende byer. Mål Byrådet vil: tilstræbe at opnå en befolkningsvækst på 0,5-1%. arbejde for et varieret boligudbud med hensyn til boligformer, beliggenheder og prisniveauer. sikre kvalitet i boligområderne, eksempelvis i form af sammenhængende og sikre vej- og stisystemer, integrerede grønne områder, nærhed til natur og god lokal dækning med børnepasningsmuligheder og skoler. gøre en særlig indsats for at tiltrække børnefamilier med erhvervsaktive voksne. sikre udbygning med almene ældreboliger i takt med at antallet af ældre stiger. arbejde for at udbuddet af sports-, fritids- og kulturaktiviteter forbedres. udarbejde en kulturhistorisk handlingsplan. Handlinger Byrådet vil: gennemføre byggemodninger i takt med behovet, så der til stadighed er et varieret udbud af salgsklare parcelhusgrunde til rådighed. udarbejde årlige befolkningsprognoser, så udviklingen kan følges tæt og der kan handles hurtigt. forøge markedsføringen af Støvring Kommune som attraktiv bosætningskommune. gennem en aktiv jordpolitik sikre erhvervelse af de nødvendige arealer til byudvikling. 9

10 Støvring Kommune har en meget fordelagtig placering ved motorvej og jernbane, tæt på Aalborg og inden for acceptabel transportafstand til Århus. Byrådet ønsker gennem en målrettet byudviklings- og boligpolitik at skabe de bedst mulige vilkår for bosætning for alle aldersgrupper i Støvring Kommune. Støvring by skal kunne tilbyde varierede boligområder og et højt privat og offentligt serviceniveau. I området omkring Mastrup Bæk fortsættes udbygningen med parcelhusgrunde med attraktiv landskabelig beliggenhed i et flot terræn. På arealerne øst for jernbanen skabes muligheder for udbygning med stationsnære boligområder med et tættere og mere bymæssigt præg i tilknytning til Støvring midtby. I lokalcentre og landsbyer suppleres med bosætningsmuligheder i mindre, overskuelige bysamfund og landlige omgivelser. Udarbejdelse af en kulturhistorisk handlingsplan skal medvirke til bevarelse af værdifulde kulturmiljøer i Støvring Kommune. Handlingsplanen skal tage udgangspunkt i en registrering af bevaringsværdige bygninger og andre værdifulde kulturhistoriske spor. Støvring by Restrummelighed boliger B10 v. kirken 9 ha B7 v. Solvang 1 ha B11 og B8 v. Højdedraget 21 ha I ALT 31 ha Perspektivarealer boliger øst for banen, nord 29 ha syd for Nibevej 23 ha ved Buderupholmvej 32 ha I ALT 84 ha Boligbyggeri Perioden i starten af 90 erne var en stille periode inden for boligbyggeriet, hvor der overvejende blev bygget rækkehuse, mens der kun blev bygget få parcelhuse og ingen etageboliger. Fra 1996 begynder der igen at komme gang i parcelhusbyggeriet, mens byggeriet af rækkehuse mindskes. De seneste 7-8 år er der kommet gang i byggeriet af etageboliger i forbindelse med omdannelse og fornyelse af byområder i Støvring midtby har været et usædvanligt år, hvor der er blevet fuldført ikke færre end 173 boliger. Det gennemsnitlige boligbyggeri fra 1988 til 2003 har ligget på 44 boliger pr. år. Ser man på perioden fra 1997 til 2003 ligger gennemsnittet på 66 boliger pr. år. Boligstatistik Antal boliger Etageboliger 160 Rækkehuse Parcelhuse Gns : 44 boliger Område Boligtype Gns. pr. år Støvring by, nord Åben-lav 29 Tæt-lav 48 Etagebol. 76 I alt Støvring by, syd Åben-lav 204 Tæt-lav 96 Etagebol. 37 I alt Suldrup Åben-lav 21 Tæt-lav 30 Etagebol. 13 I alt 64 5 Øster Hornum Åben-lav 15 Tæt-lav 40 I alt 55 5 Kirketerp Åben-lav 1 0,1 Sønderup Åben-lav 1 0,1 Aarestrup Åben-lav 6 0,5 Hele kommunen Åben-lav 277 Tæt-lav 214 Etagebol. 126 I alt Gns : 66 boliger Hovedparten af boligbyggeriet har fundet sted i Støvring by, men også Suldrup og Øster Hornum har fået del i udbygningen. Ud over byomdannelsen i Støvring Midtby har udbygningen hovedsageligt fundet sted på Hulvejen. På Boligprognose Etageboliger Rækkehuse Parcelhuse Forventet gns : 53 boliger Faktisk og forventet boligbyggeri fordelt på boligtyper 1988 til

11 nuværende tidspunkt er udbygningen startet på Højdedraget, og Blomstermarken er under udbygning. De kommende større udbygningsområder er en fortsættelse af udbygningen på Højdedraget samt en udbygning af arealet mellem kirken og jernbanen. Boligbyggeprogram Det samlede udlæg til boligformål i Støvring by er ca. 31 ha. Hertil kommer den restrummelighed, der findes i lokalcentrene og landsbyerne. I de udlagte boligområder i Støvring by er der plads til maksimalt 465 boliger. Det giver i gennemsnit mulighed for at opføre 39 boliger pr. år. Boligbyggeprogrammet viser et behov for at bygge over 600 boliger de næste 12 år. Det betyder, at Byrådet forventer et behov for at udlægge yderligere arealer til boligformål. Fremtidige udlæg skal ligge inden for perspektivområderne for udbygning med boliger. Det drejer sig om arealer syd for Nibevej øst for jernbanen og mellem Buderupholmvej og jernbanen. 11

12 Økonomi Byrådet ønsker at tilrettelægge den økonomiske politik, så sammenhængen mellem kommuneplan og budget styrkes. Det betyder at der skal være en nær sammenhæng mellem planlægningen på alle områder og tildelingen af økonomi til realisering af planerne. Den kommunale økonomi skal balancere på såvel kort som lang sigt. Vores samlede udgifter bliver derfor løbende vurderet og afvejet i forhold til indtægterne i form af skatter og brugerbetaling. Målet er at udnytte ressourcerne optimalt gennem en høj grad af økonomisk ansvarlighed i anvendelsen af skattekronerne både centralt og decentralt. Et af midlerne er anvendelse af kontraktstyring mellem Byrådet og den enkelte institution eller afdeling. Kontrakterne er en gensidigt forpligtende aftale mellem Byrådet og institutionen om de mål og krav, som stilles til institutionen, samt vilkårene for institutionens arbejde i kontraktperioden. Kontraktstyringen styrker den politiske styring af både den strategiske og langsigtede udvikling, og af den aktuelle indsats og økonomi. Den skærper rolle-, opgave- og ansvarsfordelingen, og effektiviteten styrkes. Det konkrete arbejde med kontraktstyring blev indledt i 2002 og udbygges løbende. Det økonomiske råderum index, 1994 = Beskatningsgrundlag 200 Nettodriftsudg Grafen viser et index for den hidtidige og forventede udvikling i nettodriftsudgifter og beskatningsgrundlag pr. indbygger. Vi vil opretholde kommunens kassebeholdning for fortsat at sikre økonomisk handlekraft. Målet er en gennemsnitlig årlig kassebeholdning på minimum 25 mio. kr. Taksterne på kommunale ydelser som f.eks. spildevand og renovation fastsættes, så der i så høj grad som muligt er sammenhæng mellem forbrug og pris for den enkelte borger. Byrådet afstår generelt fra at leje og lease ejendomme, maskiner og anlæg, bl.a. fordi omkostningerne ved disse finansieringsformer er for store. Udgifter Vores driftsudgifter udgør i 2005 ca. 535 mill. kr. Af disse udgør lønudgifter i alt 273 mill. kr., svarende til 51 %. Det er den daglige drift, som udgør langt den største udgift på det kommunale budget. De største udgiftsområder er folkeskoler med SFO, børnepasning, ældre, handicappede, offentlig forsørgelse og administration. Anlægsudgifter varierer fra år til år. I årene udgør anlægsudgifterne i gennemsnit 28 mill. kr. pr. år. Vi vil forbedre den økonomiske planlægning af større investeringer ved at udarbejde en oversigt over investeringsønsker i den kommende planperiode frem til Forskellen mellem beskatningsgrundlaget og nettodriftsudgifterne forventes at fortsætte på det niveau, vi kender i dag. Det betyder, at det nuværende udgiftspres bliver fastholdt i de kommende år. Kun gennem fokus på at begrænse nettodriftsudgifterne kan vi fastholde vores anlægsbudget på det nuværende høje niveau. Indtægter På indtægtssiden er skatterne vores væsentligste indtægtskilde. Skatter udgør samlet set 344 mill. kr. i Indkomstskatten udgør 308 mill. kr., mens øvrige skatter som ejendomsværdiskatter, grundskyld, selskabsskatter m.v. udgør 36 mill. kr. Refusioner og generelle tilskud fra staten udgør ligeledes en væsentlig del af kommunes samlede indtægter med henholdsvis 240 mill. kr. og 69 mill. kr. Også brugerbetaling er en vigtig indtægtskilde for kommunen. Indtægter mill. kr. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Kassebeholdning mill. kr Udgifter mill. kr. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 2005 Refusion fra staten - 8,8% Statstilskud - 14,4% Renteindtægter - 0,2% Optagelse af lån - 1,0% Anlæg - 2,3% Drift - 15,4% Skatter - 57,9% Øvrig finansiering - 1,7% Tilskud og udligning - 5,0% Renteudgifter - 0,3% Afdrag på lån - 1,0% Anlæg - 4,7% Drift - 87,2% B

13 Service, befolkning og økonomi De senere års udbygning inden for erhverv og bosætning har betydet en vækst i de kommunale udgifter og indtægter. Det er en udvikling vi ønsker at fortsætte. Befolkningstilvæksten har været markant i de senere år. Og befolkningsprognosen viser, at kommunens indbyggertal forventes at vokse med ca. 700 personer frem til år En fortsat stigning i befolkningstallet forudsætter en udbygning af de eksisterende erhvervs- og boligområder. Byrådet ønsker gennem fremsynede beslutninger og kommunale investeringer at underbygge og udnytte vækstpotentialet, når det er til stede. Vækst i indbyggertallet øger behovet for kapacitet på eksempelvis skoleområdet, børnepasning og ældreområdet. Kapacitetstilpasninger på serviceområderne er en vigtig forudsætning for, at borgerne oplever at kvaliteten i den kommunale service fastholdes. Vækst i den kommunale økonomi handler både om stigninger i indtægter og i udgifter. I de kommende år forventes en tilvækst i andelen af børn og unge og af personer over 60 år. Det vil resultere i øgede udgifter for at kunne stille de nødvendige serviceydelser til rådighed for disse aldersgrupper. Samtidig forventes andelen af erhvervsaktive at være stabil i årene fremover. Væksten er allerede godt i gang. Indtil videre er det især de unge ældre, vi får flere af. Stigningen i aldersgruppen over 75 år forventes først rigtigt at slå igennem omkring år Fremtiden Kommunens økonomi ser ud til i de kommende år fortsat at være sund ikke mindst pga. den forventede vækst. En fortsat sund økonomi forudsætter generelt, at vi ikke øger det nuværende serviceniveau, da udgifterne på især ældre- og skoleområdet vil stige væsentligt i de kommende år. Kommunens økonomi vil derfor fortsat være presset. Hvis det lykkes at fastholde en erhvervs- og befolkningsmæssig vækst vil også skatteindtægterne stige. Det vil skabe grundlag for, at vi kan fastholde skatte- og serviceniveauet selv med de øgede udgifter på ældre- og skoleområdet. Mål Handlinger Byrådet vil: opretholde en gennemsnitlig årlig kassebeholdning på minimum 25 mill. kr. fastholde et højt niveau på anlægsbudgettet niveau 2005 brutto 28 mill. kr. nedbringe den langfristede gæld år for år undtaget låntagning til jordkøb. ved salg af jord yde ekstraordinære afdrag på jordlån. Byrådet vil: ved hvert års budgetlægning udarbejde en oversigt over større investeringer de kommende 12 år. fortsat udvikle brugen af kontraktstyring for at opnå en effektiv udnyttelse af de kommunale ressourcer. justere tildelingen af ressourcer på serviceområderne i forhold til udviklingen i antallet af borgere. 13

14 Samlet handlingsoversigt De enkelte kapitler i kommuneplanens første halvdel hovedstrukturen omfatter en boks med Byrådets mål for området og en boks med Byrådets handlinger. På næste side er alle handlinger, som indebærer større anlægsinvesteringer, opstillet i en samlet tidsoversigt. Oversigten er opdelt i fire byrådsperioder: den resterende byrådsperiode , første byrådsperiode i Rebild Kommune , anden byrådsperiode i Rebild Kommune og begyndelsen på tredje byrådsperiode i Rebild Kommune Som det fremgår, er der tale om en række løbende projekter, som forudsætter, at der hvert år afsættes ressourcer til at gennemføre indsatsen. Det gælder eksempelvis modernisering af skoler, renovering af kloaksystemer o.lign. Derudover er der en lang række planlægnings- og anlægsopgaver, som fortrinsvis ønskes gennemført i de kommende 5 år. Sammenhæng mellem kommuneplan og budget Handlingsoversigten vil løbende indgå i vores budgetlægning. Det sker for at skabe en klar sammenhæng mellem kommuneplanlægningen og budgetlægningen og dermed sikre, at kommuneplanens visioner, mål og handlinger bliver realiseret. 14

15 Påtænkte større anlægsinvesteringer i de kommende byrådsperioder Befolkning og boligbyggeri Gennemføre byggemodninger løbende Erhverve nødvendige arealer til byudvikling Byudvikling og byomdannelse Udarbejde overordnet byudviklingsplan for Støvring by Udbygge Mastruphallen med endnu en idrætshal Udfl ytte materielgården Udlægge areal til idrætsformål i Støvring by Samlet plan for det grønne område omkring Mastrup Ådal Detailhandel Skabe gode og attraktive byrum og dermed et godt handelsmiljø Udarbejde en plan for et nyt centertorv i Støvring by Det åbne land Plan for bevaringsværdige kulturmiljøer Trafik og veje Overordnet trafi kplan for Støvring by Forlægning af Nibevej Omlægning af strækningen Hobrovej Nord - Nørre Allé - Vestre Primærvej Anlægge en ny overordnet vejforbindelse til nye boligudbygningsområder øst for jernbanen Forlænge Juelstrupparkens forløb mod nord Anlægge cykelstier syd for Øster Hornum og mellem Støvring og Gravlev Anlægge cykelstier mellem Støvring og Sørup samt mellem Ø. Hornum og Guldbæk Agenda 21 Udarbejde en plan for Agenda 21 Forsyningsforhold Renovere spildevandsanlæg (kloakrør) Børn og unge Gennemføre modernisering af skolerne Udarbejde en moderniseringsplan for børnehaverne De ældre Udbygge med ældreboliger Etablere et dagcenter for demente Kultur og fritid Etablere to nye boldbaner i idrætsområdet ved Mastrupvej Modernisere og udbygge Stubhuset 15

16 Erhverv Den erhvervsmæssige udvikling i Støvring Kommune har været omfattet af en god stabil vækst gennem en længere årrække. Der er skabt 600 arbejdspladser i de seneste 5 år, indpendlingen er steget med 16% fra , og erhvervs- og beskæftigelsesprocenten er den højeste i Nordjyllands Amt. Erhvervslivet i Støvring Kommune er kendetegnet ved en stor branchemæssig spredning indenfor både håndværk og industri og omfatter såvel mere traditionelle erhverv som højteknologiske virksomheder med internationale profiler. Erhvervsudviklingen i Støvring Kommune er på mange måder betinget af den globale udvikling. Derfor lægger Byrådet stor vægt på det regionale erhvervssamarbejde i Region Aalborg. Et stærkt regionalt erhvervssamarbejde er en absolut forudsætning for fremtidig erhvervsmæssig fremgang. Med årene er indsatsen blevet yderligere styrket. Erhvervsstruktur Både antallet af beskæftigede og antallet af arbejdspladser har været støt stigende i Støvring Kommune. Hvis man sammenligner med udviklingen i de øvrige himmerlandske kommuner er det tydeligt, at den procentvise fremgang i antallet af arbejdspladser har været størst i vores kommune. I faktiske tal ligger væksten i antallet af arbejdspladser på linie med Hobro Kommune. Vores fire største brancher er jernog metalindustri, sociale institutioner, bygge & anlæg samt landbrug mv. Også undervisning og forretningsservice har et betydeligt antal arbejdspladser. Væksten har især fundet sted inden for jern- og metalindustrien, sociale institutioner, bygge & anlæg og forretningsservice, mens der har været et fald i antallet af arbejdspladser inden for landbrug mv. Erhvervs- og udviklingsrådet Byrådet har nedsat Erhvervs- og Udviklingsrådet med det formål at skabe øget vækst og udvikling for eksisterende og nye virksomheder i Støvring Kommune. Erhvervs- og Udviklingsrådet består af 11 medlemmer, hvoraf 8 medlemmer udpeges af organisationer, foreninger og Byrådet. Tre medlemmer vælges personligt på rådets årsmøde. Til Erhvervs- og Udviklingsrådet er knyttet et Erhvervs- og Udviklingskontor, som bl.a. har til opgave at rådgive virksomheder og at inspirere iværksættere til udvikling og afprøvning af idéer og initiativer. Nye initiativer Erhvervs- og Udviklingsrådet har etableret et Opfinder Forum, der har til formål at rådgive opfindere og guide dem videre til relevante kommercielle partnere. Private erhvervsdrivende har startet et Vækstcenter, der henvender sig til nystartede samt små igangværende virksomheder, der har brug for et netværk og kan se fordelen i et fysisk fællesskab. Ved et sådant lokalefællesskab kan der stilles faciliteter til rådighed, som normalt ville være kostbare for den enkelte virksomhed at etablere. Initiativerne er vigtige for Støvring Kommune. De er medvirkende til at skabe nye arbejdspladser og samtidig tiltrække nye virksomheder og idéer, der kan danne grundlag for en fremtidig vækst. Samarbejde og netværk En vigtig del af erhvervspolitikken drejer sig om at deltage og yde en indsats i regionale erhvervs-, kulturog turismepolitiske samarbejder bl.a. i Region Aalborg. Formålet med Region Aalborg Samarbejdet er at skabe regional vækst og udvikling gennem et forpligtende samarbejde mellem offentlige myndigheder, uddannelses- og Arbejdspladser Støvring Aalborg Hobro Aars Øvringe himmerlandske kommuner Jern- og metalindustri Sociale institutioner Bygge og anlæg Gartneri, land- og skovbrug Undervisning Forretningsservice Engroshandel* Detailh. og reparationsvirks.* Udviklingen i antallet af arbejdspladser i 10 himmerlandske kommuner fra 1993 til Index 100 = Det ses tydeligt, at Støvring Kommune de seneste år har haft den største procentvise vækst i antallet af arbejdspladser. * undtagen med biler Udviklingen i antallet af arbejdspladser inden for de 8 største brancher i Støvring Kommune fra 1993 til Især jern- og metalindustrien, forretningsservice, sociale institutioner og bygge & anlæg har haft fremgang. 16

17 forskningsinstitutioner og privat erhvervsliv samt andre partnere i og uden for regionen. Region Aalborg Samarbejdet har fire strategiske indsatsområder som ramme for projektarbejdet: Erhvervsudvikling Turisme Kultur & fritid Øvrige kommunale samarbejder Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser Antallet af beskæftigede, arbejdspladser og personer der pendler i 1993, 1998 og 2003 Mål Byrådet vil: tilstræbe en målrettet udvikling med erhvervsmæssig vækst, der understøtter Støvring Kommunes grundlag for at være attraktiv for erhvervslokalisering og -udvikling. fremme arbejdet med at udvikle attraktive erhvervsog udviklingsmiljøer samt understøtte de eksisterende virksomheders vækst og udvikling. støtte vækstmiljøer for erhverv både for opfi ndere, iværksættere og nyetablerede. udvikle mulighederne for at styrke Støvring som»iværksættercentrum«. styrke Støvring Kommunes profi l som en vækstorienteret erhvervskommune overfor potentielle tilfl yttende virksomheder. deltage forpligtende, aktivt og målrettet i det regionale erhvervspolitiske samarbejde i Region Aalborg. Handlinger Byrådet vil: styrke eksisterende virksomheders muligheder for at deltage i lokale og regionale udviklingsprojekter med udgangspunkt i virksomhedernes behov. arbejde for at påvirke eksisterende virksomheders rammebetingelser med henblik på at forbedre deres udviklingsmuligheder. understøtte og udbygge vækstcenteridéen i samarbejde med lokale aktører. styrke ErhvervsForums (under Region Aalborg Samarbejdet) arbejde gennem deltagelse i udvalgte projekter. markedsføre attraktive erhvervsområder og den positive udvikling i kommunens eksisterende virksomheder. bruge Støvring bys status til at tiltrække regionale institutioner. arbejde for at skabe et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i Nordjylland med henblik på at etablere fl ere praktikpladser i virksomhederne. understøtte en fortsat udbygning af virksomhedernes samarbejde med Aalborg Universitet og andre uddannelsesinstitutioner i Nordjylland. løbende sikre et udbud af salgsklar erhvervsjord i Støvring, Suldrup og Øster Hornum. aktivt arbejde med kulturprojekter, der kan understøtte samarbejdet mellem kultur og erhverv i overensstemmelse med intentionerne i den regionale kulturaftale. 17

18 Nye erhvervsområder Etableringen af erhvervsområdet»juelstrupparken«til produktions- og servicevirksomheder ved motorvejen i 1991 har vist sig at være en rigtig strategi, der har haft stor betydning for tilvæksten i arbejdspladser. Juelstrupparken har trukket nye virksomheder til kommunen. Beliggenheden, der giver hurtige transportveje til kunderne og nem adgang for medarbejdere og leverandører, har for nogen været afgørende. For andre er det synligheden i en sådan beliggenhed, der har særlig værdi. Vi har i 2003 udlagt et nyt erhvervsområde,»erhvervspark Nord«, der primært sigter på tiltrækning af vidensbaserede servicevirksomheder med ønske om beliggenhed i smukke, rolige, grønne omgivelser. Etableringen af Juelstrupparken har betydet, at det er blevet meget sværere at sælge erhvervsjord i erhvervsområdet mellem jernbanen og Hobrovej. Det er derfor på længere sigt Byrådets ønske at anvende den resterende del af området mod syd til boligformål. Arealudlæg Byrådet har udlagt arealer til egentlige erhvervsformål i Støvring by og til lokale erhvervsformål i Suldrup og Øster Hornum. Udlæggene til erhvervsformål i Støvring by omfatter i alt ca. 33 ha. fordelt på tre forskellige lokaliteter i byen. Det forventes at dække behovet i de kommende 12 år. Kommuneplanen indeholder også udlæg af perspektivarealer til erhvervsformål. Det er vores hensigt, at perspektivarealerne skal inddrages til erhvervsudvikling, når arealerne i de nuværende udlæg er opbrugt. Perspektivarealerne er beliggende ved Erhvervsformål Erhverv - Perspektivområde E4 E3 motorvejen et nord for Hjedsbækvej (1. prioritet) og et syd for Nibevej (2. prioritet). Godt grundlag Den positive erhvervsudvikling og de mange igangværende initiativer danner et godt grundlag for en fortsat erhvervsmæssig vækst. Fremover vil væsentlige forudsætninger for erhvervsmæssig udvikling fortsat være ny viden, kvalifice- E1 E1 E7 Støvring by E5 E2 Rummelighed erhverv E5 Juelstrupparken 13,5 ha E2 Buderupholm 5,6 ha E7 v. motorvej nord 13,8 ha I ALT 32,9 ha Perspektivdel erhverv E1 Ved Støvring kirke 4,4 ha Juelstrupparken nord 41,6 ha I ALT 46,0 ha Støvring Målforhold 1: E1 E2 E5 18

19 Suldrup Målforhold: 1: E30 ret arbejdskraft samt effektive fysiske og elektroniske motorveje. Derfor lægger vi stor vægt på: at understøtte et udvidet samarbejde mellem lokale virksomheder og de regionale videns-miljøer herunder især Aalborg Universitet, at udvikle nye, attraktive erhvervsområder, og at arbejde for en udbygning af ITinfrastrukturen. Kommunal struktur Den nye kommunale struktur fra 2007 medfører ændringer af opgavefordelingen på erhvervsområdet: Der dannes regionale vækstfora, som skal udarbejde regionale erhvervsudviklingsstrategier. Kommunerne repræsenteres i de regionale vækstfora sammen med det lokale erhvervsliv, vidensinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Lokal erhvervsservice forankres i kommunerne. Øster Hornum E40 E40 Målforhold : 1:

20 Befolkning og boligbyggeri En befolkning i vækst Byrådet ønsker at Støvring Kommune skal være en attraktiv bosætningskommune for alle aldersgrupper. Vi har gennem de sidste mange år oplevet en markant befolkningstilvækst. Fra 1970 til 2004 har der været en vækst på ca nye borgere, svarende til næsten 48 %. De seneste 5 år har væksten været ca. 5%. Befolkningsprognosen forudsiger, at tilvæksten i de kommende år vil fortsætte, men på et lavere niveau end i de seneste år (7% fra 2005 til 2015). I de kommende 11 år forventer vi en stigning i antallet af børn og unge. Antallet af personer i aldersgruppen fra 20 til 39 år forventes fastholdt mens gruppen af årige vil blive mindre. Gruppen af»ældre«erhvervsaktive mellem 40 og 59 år fastholder stort set den nuværende størrelse. Den mest markante stigning forventes at ske i antallet af personer i aldersgruppen fra 60 til 79 år. I aldersgruppen over 80 år bliver stigningen mindre. Bosætningsanalyse I 2004 har vi fået udarbejdet en bosætningsanalyse for at øge vores viden om, hvilke motiver der ligger til grund for flytning til og fra Støvring Kommune. Det er særligt de årige børnefamilier, som vælger Støvring Kommune, mens de unge flytter herfra. Mange af dem vender dog tilbage Antal pers Befolkningsudvikling Støvring by og opland Støvring by Opland efter endt uddannelse. Tilflytterne har primært valgt ud fra følgende bosætningsstyrker og kvaliteter: Mere boligkvalitet for pengene Nærhed til naturen Nærhed til Aalborg Nærhed til motorvejen Gode indkøbsmuligheder Trygge og sikre boligkvarterer med grønne områder. Prioriteringen af de forskellige kvaliteter afhænger af interviewpersonernes alder. Fælles for aldersgrupperne er dog, at de lægger vægt på nærheden til motorvejen og til Aalborg med arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og en bred vifte af handels- og kulturtilbud.»de frie unge«for de årige er det særligt den mere etablerede del af de unge, som vælger Støvring Kommune. De lægger især Antal vægt på: Lave huspriser 2000 God adgang til bynære naturområder 1500 Nærhed til motorvej og offentlige 1000 transportforbindelser Trygge boligområder med grønne om- 500 råder og gode stiforbindelser. 0 Antal pers Børnefamilierne De mere etablerede familier vil også have fornuftige kvatratmeterpriser på boliger. Gruppen lægger imidlertid betydeligt større vægt på nærhed til naturen og på de æstetiske og arkitektoniske kvaliteter i boligområdet end den yngre aldersgruppe. De årige lægger først og fremmest vægt på: Boliger med udsigt til skov og flotte naturområder Udbygning af stisystemer til bynære naturområder suppleret med skovrejsning og naturgenopretning Trygge boligområder med grønne områder og gode stiforbindelser Godt serviceniveau i folkeskolen Gode lokale muligheder for dagligvareindkøb. Befolkningssammensætning Støvring Kommune år år år år år år år år år 0-9 år Boligmarkedsgrupper Børnefamilier år "De frie voksne" år "De frie unge" år Ældre over 75 år

21 »De frie voksne«og de ældre Flyttehyppigheden over kommunegrænser er markant lavere for aldersgruppen over 60 år i forhold til yngre aldersgrupper. Flytninger i aldersgruppene mellem 60 og 75 år sker ofte på baggrund af et ønske om en mindre bolig. Flyttemotiverne er typisk: Mindre og mere overskuelig bolig med lille eller ingen have Central beliggenhed i forhold til indkøb og kollektiv trafik Ønske om alternative boligformer med mulighed for fællesskab med ligesindede. I aldersgruppen over 75 år begynder svigtende helbred og et øget behov for hjælp i hverdagen at få stor betydning for ønsket om en anden bolig. Aldersgruppen har behov for mindre, ældreegnede boliger, der kan udgøre rammen om et godt otium. Byudviklings- og boligpolitik Som uddannelsesby har Aalborg til stadighed mange unge børnefamilier, der overvejer at flytte ud af storbyen til de omkringliggende byer. Mål Byrådet vil: tilstræbe at opnå en befolkningsvækst på 0,5-1%. arbejde for et varieret boligudbud med hensyn til boligformer, beliggenheder og prisniveauer. sikre kvalitet i boligområderne, eksempelvis i form af sammenhængende og sikre vej- og stisystemer, integrerede grønne områder, nærhed til natur og god lokal dækning med børnepasningsmuligheder og skoler. gøre en særlig indsats for at tiltrække børnefamilier med erhvervsaktive voksne. sikre udbygning med almene ældreboliger i takt med at antallet af ældre stiger. arbejde for at udbuddet af sports-, fritids- og kulturaktiviteter forbedres. udarbejde en kulturhistorisk handlingsplan. Handlinger Byrådet vil: gennemføre byggemodninger i takt med behovet, så der til stadighed er et varieret udbud af salgsklare parcelhusgrunde til rådighed. udarbejde årlige befolkningsprognoser, så udviklingen kan følges tæt og der kan handles hurtigt. forøge markedsføringen af Støvring Kommune som attraktiv bosætningskommune. gennem en aktiv jordpolitik sikre erhvervelse af de nødvendige arealer til byudvikling. 9

22 Støvring Kommune har en meget fordelagtig placering ved motorvej og jernbane, tæt på Aalborg og inden for acceptabel transportafstand til Århus. Byrådet ønsker gennem en målrettet byudviklings- og boligpolitik at skabe de bedst mulige vilkår for bosætning for alle aldersgrupper i Støvring Kommune. Støvring by skal kunne tilbyde varierede boligområder og et højt privat og offentligt serviceniveau. I området omkring Mastrup Bæk fortsættes udbygningen med parcelhusgrunde med attraktiv landskabelig beliggenhed i et flot terræn. På arealerne øst for jernbanen skabes muligheder for udbygning med stationsnære boligområder med et tættere og mere bymæssigt præg i tilknytning til Støvring midtby. I lokalcentre og landsbyer suppleres med bosætningsmuligheder i mindre, overskuelige bysamfund og landlige omgivelser. Udarbejdelse af en kulturhistorisk handlingsplan skal medvirke til bevarelse af værdifulde kulturmiljøer i Støvring Kommune. Handlingsplanen skal tage udgangspunkt i en registrering af bevaringsværdige bygninger og andre værdifulde kulturhistoriske spor. Støvring by Restrummelighed boliger B10 v. kirken 9 ha B7 v. Solvang 1 ha B11 og B8 v. Højdedraget 21 ha I ALT 31 ha Perspektivarealer boliger øst for banen, nord 29 ha syd for Nibevej 23 ha ved Buderupholmvej 32 ha I ALT 84 ha Boligbyggeri Perioden i starten af 90 erne var en stille periode inden for boligbyggeriet, hvor der overvejende blev bygget rækkehuse, mens der kun blev bygget få parcelhuse og ingen etageboliger. Fra 1996 begynder der igen at komme gang i parcelhusbyggeriet, mens byggeriet af rækkehuse mindskes. De seneste 7-8 år er der kommet gang i byggeriet af etageboliger i forbindelse med omdannelse og fornyelse af byområder i Støvring midtby har været et usædvanligt år, hvor der er blevet fuldført ikke færre end 173 boliger. Det gennemsnitlige boligbyggeri fra 1988 til 2003 har ligget på 44 boliger pr. år. Ser man på perioden fra 1997 til 2003 ligger gennemsnittet på 66 boliger pr. år. Boligstatistik Antal boliger Etageboliger 160 Rækkehuse Parcelhuse Gns : 44 boliger Område Boligtype Gns. pr. år Støvring by, nord Åben-lav 29 Tæt-lav 48 Etagebol. 76 I alt Støvring by, syd Åben-lav 204 Tæt-lav 96 Etagebol. 37 I alt Suldrup Åben-lav 21 Tæt-lav 30 Etagebol. 13 I alt 64 5 Øster Hornum Åben-lav 15 Tæt-lav 40 I alt 55 5 Kirketerp Åben-lav 1 0,1 Sønderup Åben-lav 1 0,1 Aarestrup Åben-lav 6 0,5 Hele kommunen Åben-lav 277 Tæt-lav 214 Etagebol. 126 I alt Gns : 66 boliger Hovedparten af boligbyggeriet har fundet sted i Støvring by, men også Suldrup og Øster Hornum har fået del i udbygningen. Ud over byomdannelsen i Støvring Midtby har udbygningen hovedsageligt fundet sted på Hulvejen. På Boligprognose Etageboliger Rækkehuse Parcelhuse Forventet gns : 53 boliger Faktisk og forventet boligbyggeri fordelt på boligtyper 1988 til