DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg"

Transkript

1 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning Uddannelsesaktør Oplysningsformidler Den frie folkeoplysnings Folkeoplysningens indsats Folkeoplysningen aktiviteter baseret på som brobygger til uddannelse som formidlingsorgan deltagernes interesser. og som aktør i voksen- og for samfundsrelevante efteruddannelsessystemet. oplysningsindsatser. 1. Folkeoplysningens opgaver og udfordringer Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og i det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men i stand til aktivt at leve i et moderne samfund. (Kommissorium for Folkeoplysningsudvalget) Vores udgangspunkt for at løse denne opgave er, at borgerne i fremtiden i endnu højere grad end i dag vil efterspørge folkeoplysende aktiviteter med udgangspunkt i lige præcis deres interesser. Det er vigtigt, at deres ønsker til aktiviteter imødekommes på en måde, som tilfredsstiller den enkelte, samtidig med at et fællesskab dannes med udgangspunkt i aktiviteten. De folkeoplysende organisationer er den fleksible ramme, som evner at skabe et kollektiv for borgernes individuelle interesser. Borgerne vil i stadigt stigende omfang have behov for kompetenceudvikling, hvis de vil have et sikkert ståsted på arbejdsmarkedet. Ufaglærte jobs forsvinder fra Danmark og erstattes af jobs, som kræver et højere kompetenceniveau. Den samlede danske konkurrencekraft er således afhængig af, at borgernes samlede kompetenceniveau hæves. Forskellige mennesker har forskellige indgangsvinkler til og ønsker og behov for læring og kompetenceudvikling, som ikke opfyldes på én bestemt og ensartet måde. Det læringsrum, som folkeoplysningen kan tilbyde, er et helt nødvendigt supplement til den formelle del af uddannelsessystemet og voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Folkeoplysningen ønsker at leve op til ikke bare nutidens, men også fremtidens udfordringer. For at kunne det, vil vi engagere os i et bredt spekter af aktiviteter. Dette aktivitetsfelt kan opdeles i tre hovedsøjler, som vi her kort vil definere. 1

2 Den frie folkeoplysning er den traditionelle folkeoplysende voksenundervisning. Deltagerne vælger frit, hvad de vil undervises i, og undervisningen er eksamensfri. Her lærer borgerne af lyst, og de indgår i sociale fællesskaber. Samtidig tilegner de sig viden, sociale kompetencer og læringskompetencer, som de også kan bruge som aktive demokratiske samfundsborgere og i arbejdslivet, og mange udvikler en hidtil manglende motivation for yderligere læring. Folkeoplysningen som uddannelsesaktør har hidtil manifesteret sig inden for daghøjskolevirksomhed, ordblindeundervisning og sprogundervisning for ikke-dansksprogede. Folkeoplysningens metoder og pædagogik er sammen med den lokale forankring og tradition for fleksibilitet i undervisningsformer kvaliteter, der har dokumenteret effekt. De folkeoplysende skoleformer har demonstreret en stor kapacitet til at udvikle tilbud til de grupper, der er mest uddannelsesfremmede og uddannelsesskræmte. Samtidig har de vist særlig evner og muligheder som metodeudviklere og brobyggere til det formelle uddannelsessystem. Folkeoplysningen som oplysningsformidler for offentlige myndigheder har været afprøvet både lokalt og nationalt. Men de store potentialer er slet ikke udnyttede. Vi lever i et samfund kendetegnet ved stigende kompleksitet. Det betyder, at det offentlige på én gang har stigende interesse i at informere borgerne gennem kampagner og samtidig har det vist sig at være en vanskelig opgave, der ofte ikke har den ønskede effekt. Med folkeoplysningens tradition for og erfaringer med borgernær, dialogpræget og konkret oplysning har vi gode forudsætninger for at udforme, udføre og følge op på informationskampagner og lignende, så de fremstår relevante for den enkelte. I det følgende vil vi præsentere DFS forslag inden for hver af de tre søjler, samt afslutningsvis vores forslag til, hvordan man kan organisere samspillet mellem det offentlige og folkeoplysningen på henholdsvis nationalt og lokalt niveau. 2. DFS forslag for hver af de tre søjler Søjle 1 Fri Folkeoplysning: DFS foreslår, at der udvikles én ensartet og landsdækkende tilskudsmodel på oplysningsforbundenes område. DFS foreslår, at det offentlige tilskud skal være på minimum halvdelen af udgifterne til lærer- og lederløn. Der skal være højere tilskud til deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne og til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper samt til undervisning, der forudsætter små hold. DFS foreslår, at det gøres obligatorisk at etablere en pulje til udvikling og opstart af nye aktiviteter. DFS foreslår, at de fleksible tilrettelæggelsesformer udbredes til alle folkeoplysende voksenundervisningsformer og gøres frie og ubureaukratiske, samt at den nuværende emnemæssige begrænsning for de fleksible tilrettelæggelsesformer fjernes. DFS foreslår, at der under de fleksible tilrettelæggelsesformer skabes tilskudsmæssige rammer for støtte til selvorganiserede gruppers folkeoplysende aktiviteter og folkeoplysende aktiviteter med udgangspunkt i digitale fællesskaber (E-learning og E-organisering m.v.). DFS foreslår, at oplysningsforbundene og folkeuniversitetet sikres ordentlige og velegnede lokaler og teknologiske hjælpemidler m.v. 2

3 DFS foreslår, at støtten til oplysningsforbundenes og folkeuniversitetets egne lokaler fastholdes, samtidig med, at de sikres gratis adgang til lokaler ejet af regionerne, staten og selvejende institutioner under staten. DFS foreslår lønbekendtgørelsen fastholdt. DFS ønsker fair og nutidige konkurrencevilkår. Vi konstaterer, at en betydelig del af den frivillige læring sker på bl.a. VUC erne. DFS foreslår, at det præciseres, at den frivillige læring og folkeoplysende undervisning udføres af folkeoplysende foreninger på lige tilskudsvilkår. Søjle 2- Uddannelsesaktør: DFS foreslår, at realkompetencelovgivningen ændres og gives en bredere tilgang. Realkompetencefeltet skal være mere end blot vurdering i forhold til konkrete uddannelser. Der skal lægges større vægt på vejledning, afklaring og dokumentation, fordi det er disse elementer, der giver det væsentligste udbytte. Samtidig er vejledning, afklaring og dokumentation helt afgørende som for-fase til realkompetencevurdering. DFS foreslår, at folkeoplysningen indtænkes strategisk i den samlede indsats på realkompetenceområdet med henblik på at styrke vejledning, afklaring og dokumentation af realkompetencer i et bredt perspektiv. DFS foreslår, at oplysningsforbund og daghøjskoler kan tilbyde uddannelses- og vejledningsforløb for alle, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har betydelige faglige, personlige eller sociale barrierer for at uddanne sig. Disse forløb benævnes Individuel Forberedende Uddannelse (IFU). DFS foreslår, at IFU etableres som et uddannelsestilbud med mulighed for uddannelsesgodtgørelse til deltagerne og taxametre til de udbydende oplysningsforbund og daghøjskoler. DFS foreslår, at de folkeoplysende organisationer får øgede muligheder for at tilbyde kompetencegivende undervisning inden for de felter, hvor oplysningsforbund og daghøjskoler har særlig ekspertise: forberedende voksenundervisning, danskundervisning for ikke-dansksprogede, ordblindeundervisning o.l. DFS foreslår, at højskolers, oplysningsforbunds og daghøjskolers rolle i den forberedende voksenundervisning, inklusive fvu-it og fvu-engelsk, og ordblindeundervisningen sidestilles med VUC og ikke er underlagt VUC som i dag. DFS foreslår, at det sikres, at de folkeoplysende organisationer inddrages i Centerrådenes arbejde i VEU-centrene for at optimere Centerrådenes indsats i forhold til vejledning, realkompetenceafklaring og forberedende voksenundervisning. Søjle 3 - Oplysningsformidler: DFS foreslår, at staten, på tværs af ministerier, sikrer, at de folkeoplysende organisationer inddrages i relevante oplysningskampagner og indsatser, med henblik på at gøre budskaberne og den viden der ligger bag dem begribelig og betydningsfuld i den enkeltes liv på en konkret måde og i et fællesskab. 3

4 DFS foreslår, at der årligt eller flerårigt indgås aftaler mellem staten og de folkeoplysende organisationers landsorganisationer om særlige informations- og oplysningsindsatser. DFS foreslår, at der etableres et samarbejde mellem Folketinget og folkeoplysningen om gennemførelsen af borgerhøringer. DFS foreslår, at de folkeoplysende organisationers landsorganisationer overfor staten kan foreslå særlige oplysningstiltag og gennem forhandling opnå finansiering hertil. DFS foreslår, at staten årligt eller flerårigt indgår aftaler om særlige profilindsatser, som skal have en særlig prioritering i folkeoplysningen. (Eksempelvis udfordringer i et flerkulturelt samfund og global retfærdighed). DFS foreslår, at kommunerne forpligtes til at indtænke og indskrive folkeoplysningens aktører i deres informations- og oplysningsindsatser, bl.a. i form af foredrag, debatmøder og kursusvirksomhed. 3. Organisering af samspillet mellem folkeoplysning og det offentlige En af folkeoplysningens særlige forudsætninger for at løse opgaverne i de tre ovennævnte søjler er det tætte samspil, der eksisterer mellem det nationale og det lokale niveau, f.eks. mellem oplysningsforbund og lokale aftenskoler. På samme måde er det nødvendigt, at det offentlige engagerer sig nationalt og lokalt i støtten til det folkeoplysende arbejde. Særlig vigtigt er det, at der etableres et frugtbart samarbejde mellem folkeoplysningens aktører og det offentlige både på nationalt og lokalt niveau. DFS foreslår derfor, at der nedsættes et nationalt folkeoplysningsråd, og at nedsættelse af de kommunale folkeoplysningsudvalg bliver lovpligtige, således at det nationale folkeoplysningsråd og de kommunale folkeoplysningsudvalg får lignende opgaver på hvert sit niveau. Det Nationale Folkeoplysningsråd Rådets opgaver skal bl.a. være: - at følge, diskutere og stille forslag til kvalitetssikring og dokumentation af folkeoplysningens virke, herunder statistikker, evaluering og forskning - at følge og diskutere erfaringerne med de eksisterende tilskudsformer til den fri folkeoplysning, med fleksible tilrettelæggelsesformer og folkeoplysningens lokalebehov - at følge og diskutere folkeoplysningens forskellige bidrag til voksen- og efteruddannelsesområdet, herunder hvordan man fastholder den særlige folkeoplysende tilgang til dette område, og hvordan konkurrenceforholdene til andre undervisningsaktører udvikler sig - at diskutere og fastlægge årlige eller flerårlige profilindsatser inden for VEU-området, dvs, særlige indsatsområder, som de folkeoplysende organisationer påtager sig at udføre - at være forum for indgåelse af aftaler mellem staten og de folkeoplysende organisationers landsorganisationer om særlige informations- og oplysningsindsatser og andre former for inddragelse af folkeoplysningen i den type aktiviteter Rådet sammensættes af: - medlemmer af Folketinget - repræsentanter for Undervisningsministeriet samt andre ministerier, der jævnligt iværksætter informations- og oplysningsindsatser 4

5 - repræsentanter for kommunerne - repræsentanter for de folkeoplysende landsorganisationer - eksperter og forskere inden for folkeoplysningsområdet Undervisningsministeriet fungerer som sekretariat for rådet. De kommunale folkeoplysningsudvalg Folkeoplysningsudvalgets opgaver skal bl.a. være: - fortsat at løse de opgaver omkring tilskud og lokaler til den frie folkeoplysning, som de løser i dag, jvf. folkeoplysningsloven - at være omdrejningspunkt for samspillet mellem kommunen og civilsamfundet i løsningen af væsentlige samfundsopgaver - hvert andet år at udarbejde en kommunal udviklingsstrategi for demokratisk medborgerskab og voksnes læring (kompetenceudvikling) som forslag til kommunalbestyrelsen (Strategien koordineres med tilgrænsende læringsaktører (bibliotek, ungdomsskole og VUC) - at fastlægge årlige eller flerårlige profilindsatser, dvs. særlige indsatsområder, som de folkeoplysende organisationer påtager sig at udføre - at være forum for indgåelse af aftaler mellem kommunen og de folkeoplysende organisationer om særlige informations- og oplysningsindsatser og andre former for inddragelse af folkeoplysningen i den type aktiviteter Folkeoplysningsudvalget sammensættes af: - repræsentanter for aftenskolerne, daghøjskoler, folkeuniversitetskomiteer, børne- og ungdomsorganisationerne, idrætsforeningerne, samt amatørkulturen, det frivillige sociale arbejde, m.fl. - medlemmer af kommunalbestyrelsen - repræsentanter fra kommunens forskellige forvaltninger, der jævnligt iværksætter aktiviteter og informations- og oplysningsindsatser (integration, sundhed, uddannelse) Kommunen fungerer som sekretariat for Folkeoplysningsudvalget. 5

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning 1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation

Notat om aftenskolernes økonomiske situation Notat om aftenskolernes økonomiske situation Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført 5. april 2011 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne forskelsbehandler

Læs mere

Undervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011

Undervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet liz.nymann.lausten@udst.dk Fredag den 8. april 2011 Dansk Folkeoplysnings Samråds høringssvar til forslag til Lov om ændring

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført februar 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 136 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU samrådsspørgsmål Ø-AB

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

Udkast af 30.03.11 til Forslag

Udkast af 30.03.11 til Forslag Udkast af 30.03.11 til Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (Demokratisk

Læs mere

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Fleksible tilrettelæggelsesformer Lederhåndbog side 9.2.1 Fleksible tilrettelæggelsesformer Fleksible tilrettelæggelsesformer Folketinget vedtog i december 2006 en ændring af folkeoplysningsloven, der bl.a. giver aftenskolerne mulighed

Læs mere

nyt DFS' forslag til lovrevisionen Konference om Sundt samarbejde Kommunernes nøgletal Side 8 Side 18 Side 22

nyt DFS' forslag til lovrevisionen Konference om Sundt samarbejde Kommunernes nøgletal Side 8 Side 18 Side 22 . nyt Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund September 2009 Årgang 15 Nummer 9 DFS' forslag til lovrevisionen Side 8 Konference om Sundt samarbejde Side 18 Kommunernes nøgletal Side 22 DOF NYT DOF NYT Medlemsblad

Læs mere

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer. Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Biblioteker og folkeoplysning

Biblioteker og folkeoplysning Biblioteker og folkeoplysning Konkurleger Hvad er vi fælles om? Hvad adskiller os? Hvad skal vi forhandle om? Hvilke forslag kan vi enes om? Hvad er målet? 1 Målet er vi enige om! Demokratisk medborgerskab

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012 Kultur & Fritidscenter Notat 17. september 2012 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Folkeoplysningspolitik - udkast sep 20 FOLU - klj Udkast til

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251.

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251. Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske sundhed,

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik

Kultur- og fritidspolitik Præsentation Kai Raun, Kultur og Fritidschef Allerød Kommune fra 1986 Kultur, idræt og fritid SSP Formand Fritidssamrådet i Danmark Næstformand Fritid og Samfund Program Kultur- og fritidspolitik er midlet/rammen

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven

Forslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven 2010/1 LSV 207 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., Uddannelsesstyrelsen, j.nr. 053.38J.261 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

Læs mere

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1 SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse VEU-centrene er et samarbejde Et

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført oktober 2014 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

TILSKUDSGUIDE. Sådan får du tilskud til din aftenskole

TILSKUDSGUIDE. Sådan får du tilskud til din aftenskole TILSKUDSGUIDE Sådan får du tilskud til din aftenskole 2 INDHOLD INDLEDNING... 4 HVAD KAN MAN FÅ TILSKUD TIL?... 5 BETINGELSER FOR AT FÅ TILSKUD... 5 ANSØGNINGSFRISTER... 5 TILSKUDSBEREGNING... 6 10 % DEBATPULJE...

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført juli 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aftenskoler og oplysningsforbund i Horsens Kommune omfattet af Folkeoplysningsloven

Retningslinjer for tilskud til aftenskoler og oplysningsforbund i Horsens Kommune omfattet af Folkeoplysningsloven Kulturafdelingen Sagsnr. 18.15.00-P21-1-15 Dato:15.12.2015 Retningslinjer for tilskud til aftenskoler og oplysningsforbund i Horsens Kommune omfattet af Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med den folkeoplysende

Læs mere

Hjørring Kommune. Retningslinier for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven. Hovedområde 1

Hjørring Kommune. Retningslinier for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven. Hovedområde 1 Hjørring Kommune Retningslinier for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven Hovedområde 1 Gældende for 2015 Kommunal tilskudsordning til folkeoplysende voksenundervisning i h.t. "Lov om

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011 Ny folkeoplysningspolitik DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 I kraft 1. august 2011 Bevirker at der skal arbejdes med en række konsekvenser

Læs mere

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Ambassadør for medborgerskab i praksis

Ambassadør for medborgerskab i praksis Projektbeskrivelse til ansøgningen Ambassadør for medborgerskab i praksis (puljen Øget sammenhængskraft ) 19.9.2011/Berit Rosenkilde Ambassadør for medborgerskab i praksis 1. Generelle oplysninger Ansøgers

Læs mere

Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune 1. FORMÅL Bestemmelserne i dette regelsæt fastsætter reglerne for støtte til Folkeoplysende Voksenundervisning. Reglerne følger Folkeoplysningsloven jævnfør lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. juni 2004,

Læs mere

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces

Læs mere

Vejledning til alle borgere

Vejledning til alle borgere Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

AftenskolernesSamrådiSønderborgKommune

AftenskolernesSamrådiSønderborgKommune AftenskolernesSamrådiSønderborgKommune AFTENSKOLEPOLITIKISØNDERBORGKOMMUNE Aftenskolepolitik i Sønderborg Kommune Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Målsætning side 2 Værdigrundlag side 2 Aftenskolernes

Læs mere

Hjørring Kommune. Retningslinier for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven. Hovedområde 1

Hjørring Kommune. Retningslinier for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven. Hovedområde 1 Hjørring Kommune Retningslinier for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven Hovedområde 1 Fritid og Kultur 2009 Kommunal tilskudsordning til folkeoplysende voksenundervisning i h.t. "Lov

Læs mere

Tilskudsmodel for folkeoplysende voksenundervisning i Randers Kommune.

Tilskudsmodel for folkeoplysende voksenundervisning i Randers Kommune. U D K A S T Tilskudsmodel for folkeoplysende voksenundervisning i Randers Kommune. 1. Godkendelse af aftenskoler Folkeoplysningsudvalget (eller kommunalbestyrelsen) godkender folkeoplysende virksomhed,

Læs mere

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført august 2015 Indhold: Kommunerne har halveret støtten til aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3. Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 13 Offentligt Sagsnr.: 147.354.121 Til Lovforslag nr. L 196 Af undervisningsministeren, tiltrådt af Æ n d r i n g s f o r s l a g Til 2 1) I stk. 1, 1. pkt., udgår:»,

Læs mere

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering

Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering Anerkendelse af borgernes realkompetencer Realkompetencevurdering i Grønland Projektleder: Peter Sørensen Fredag den 22. oktober 2010 Arbejdsmarkedspolitiske udfordring Alment om Realkompetencevurdering

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed

Læs mere

Idrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016

Idrætspolitik Svendborg Kommune 2017-2022 Udkast 1404 2016 FORORD Svendborg Kommune er karakteriseret ved at have et stærkt idræts- og foreningsliv, der udgøres af både frivillige og professionelle af bredde og elite. For Svendborg Byråd er det vigtigt at udtrykke

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Guide. til en kommunal folkeoplysningspolitik. De folkeoplysende organisationer

Guide. til en kommunal folkeoplysningspolitik. De folkeoplysende organisationer Guide til en kommunal folkeoplysningspolitik De folkeoplysende organisationer September 2011 1 Guide til en kommunal folkeoplysningspolitik Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Regler. for. tilskud til aftenskoler i. Halsnæs Kommune

Regler. for. tilskud til aftenskoler i. Halsnæs Kommune Regler for tilskud til aftenskoler i Halsnæs Kommune Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1. Formål 2 2. Undervisningens omfang 2 3. Begrænsninger 2 4. Foreningskrav 3 5. Ansøgning og tilskudstilsagn 4

Læs mere

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Nuværende udgave, 2009: Ændringsforslag, 2015: Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik (Observationspunkt nr. 1),

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV)

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Spørgeramme til besøg på arbejdspladser Huskeliste til møde med ledelsen og TR på arbejdspladsen

Læs mere