VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2010

Transkript

1 Side 1 af 7 VEJLEDENDE PENSUM I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI 5. semester Efteråret 2010 Anderson, J. R. et al. (1997). Situated learning and Education. Educational Researcher, 25(4), [6 sider] I denne artikel stiller en række forskere sig kritiske overfor centrale antagelser i situeret læringsteori. Kritikken formuleres udfra et kognitivt orienteret perspektiv på læring og tænkning. Den formulerede kritik diskuteres af Greeno (1997). Anderson, J. R. et al. (2000). Perspectives on Learning, Thinking, and Activity. Educational Researcher 29(4), s [3 sider] Som opfølgning til artiklerne af Anderson et al. (1997) og Greeno (1997) giver denne korte artikel bud på nogle af de overensstemmelser der er mellem kognitiv og situeret læringsteori. Ausubel, D. P. & Robinson, F. G. (1973): Kap. 3. Meaning and Meaningful Learning. In School Learning An Introduction to Educational Psychology. Holt, Rinehart & Winston, s [26 sider]. En udredning af hvad meningsfuld læring og hvordan det har betydning for hvordan man skal forstå forskellige typer af læring og undervisning. Bateson, D. (1998). De logiske kategorier for læring og kommunikation. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont. Århus: Klim. [28 sider] Bateson udvikler i dette kapitel fra 1972 en taksonomi for læring. Modellen er med sin skelnen af læring på forskellige niveauer - fra læring uden refleksion til en meta-reflekterende læring, og med double bind i overgangen mellem niveauer - blevet skelsættende for senere læringsforståelse. Bereiter, C. (1995). A Dispositional View of Transfer. In A. McKeough, J. Lupart, & A. Marini, Teaching for Transfer - Fostering Generalization in learning (pp ). Mahwah N.J.: Lawrence Erlbaum Associates. [14 sider] Bereiter forsøger, fra et kogniivt ståsted, at formulere problemet vedrørende overførsel af viden som et spørgsmål om at udvikle evnen til at transformere situationer. Det egenetlige problem, ifølge Bereiter, er ikke spørgsmålet om hvorvidt vi kan lære information og færdigheder vi kan overføre mellem situationer, men hvorvidt det er muligt at skabe intelligent adfærd. Biggs, J. (2003). Constructing learning by aligning teaching: constructive alignment. In: Teaching for quality learning at university (2nd ed.). Society for Research into Higher Education & Open University Press, pp [23 sider] Bourdieu, Pierre (1997) kap. 2, Den nye kapital i af praktiske grunde, omkring teorien om menneskelig handlen, Hans Reitzels Forlag, København s [16 sider] Bredo, E. (1997). The Social Construction of Learning. In: Phye, G. D. (ed.): Handbook of Academic Learning. Academic Press, San Diego, (pp. 3-45) [43 sider] I denne artikel giver Eric Bredo et overblik over forskellige læringsteoretiske paradigmer som de historisk er blevet udviklet. Relationerne mellem de forskellige paradigmer pointeres.

2 Side 2 af 7 Colaizzi, P. F. (1998). Læring og eksistens. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont. Århus: Klim [27 sider] Colaizzis artikel tematiserer læring på et eksistentielt grundlag. Artiklen diskuterer forskellige former for læring og argumenterer for, at den form for læring, der er interessant er en genuin form for læring, der vedrører elevernes eksistens. Artiklen stiller sig kritisk over for den mekaniske overførelse af informationer, som dominerer i mange undervisningssammenhænge. Den fører, ifølge Colaizzi, kun kedsomhed og fordummelse af eleverne. D entreves, Maurizio Passerin (2000). Arendt s theory of jugdment, I Villa, Dana (ed.): The Cambridge Companion to Hannah Arendt, Cambridge: Cambridge University Press, s [16 sider] Dewey, J. (2005). Kap In Demokrati og Uddannelse. Gyldendal, s [43 sider] Dewey er en af de helt centrale inspirationskilder for udviklingen af pædagogisk tænkning i Danmark. Pensumteksten er taget fra hovedværket Demokrati og uddannelse, hvor Dewey diskuterer grundlaget for og målsætningen med uddannelse i almindelighed og skolegang i særdeleshed. I de valgte kapitler grunder Dewey uddannelse i det demokratiske ideal og diskuterer derefter hvad målet med uddannelse er og diskuterer forskellige mulige målsætninger med uddannelse. Dreier, D. (2003) Learning in Personal Trajectories of Participation. In Stephenson, N., Radtke, H. L., Jorna, R. J. & Stam, H. J. (eds). Theoretical Psychology. Critical Contributions. Concord, Canada: Captus University Publications, [10 sider] Dreyfus, H. & Dreyfus, S. (1999): Mesterlære og eksperters læring. I: Nielsen, K. & Kvale, S. (red): Mesterlære - Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag, s [22 sider] I denne artikel præsenterer Dreyfus & Dreyfus deres teori om udviklingen af menneskelig ekspertise. Grundlæggende for deres forståelse er, at menneskelig ekspertise ikke lader sig karakterisere som regler og derfor ikke lader sig overføre gennem undervisning der baseres på sproget alene. Eisner, Elliot (1991). The Enlightened Eye: Qualitative Enquiry and the Enhancement of Educational Practice, New Jersey: Prentice-Hall [kapitel 4]. [15 sider] Engeström, Y. (1998). Den nærmeste udviklingszone som den basale kategori i pædagogisk psykologi. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont (s ). Århus: Klim [35 sider]. Engeström søger i sin artikel at sammentænke Vygotsky s zone for nærmeste udvikling med Batesons forskellige niveauer for læring. Denne sammentænkning indebærer blandt andet en fremhævning af, at læring ikke alene skal forstås som et reproduktivt fænomen. Genuin læring må forstås som en proces, hvorved sociale praksisfællesskaber forandres, og med de modsætningsforhold, der fungerer som dynamiske faktorer i de forskellige praksisfællesskaber. Greeno, J.G. (1997). On Claims That Answer the Wrong Questions. Educational Researcher, 26(1), [12 sider]. Greeno formulerer i denne artikel et svar på den kritik af situeret læring, som blev formuleret af Anderson et. al (1996). Artiklen argumenterer for at en situeret og kognitiv tilgang til læring hviler på grundlæggende forskellige præmisser, og disse må afklares før en videre diskussion er mulig.

3 Side 3 af 7 Hargreaves, A. (2000). Nye lærere, nye tider lærerarbejde og lærerkultur i en postmoderne tid (kap. 8). Århus: Klim. [26 sider] Denne bog behandler forandringer i lærernes arbejde i en postmoderne kultur. Udgangspunktet er en analyse af modernitetens ubehag og af postmodernitet som forandringens diskurs. Hargreaves viser så konkret ud fra en interviewundersøgelse, hvorledes lærernes arbejdssituation belastes i en skolehverdag kendetegnet af hyppige reformer. Det udvalgte kapitel behandler forholdet individualisme og kollegialitet i lærerkulturen. Hedegaard M. (1999) Udviklende læring dobbeltbevægelsen i undervisningen. In J. Tønnes Hansen & K. Nielsen (red.), Stilladsering en pædagogisk metafor. Århus: Klim [26 sider] I denne artikel giver Hedegaard en grundig introduktion til en virksomhedsteoretisk tilgang til læring og undervisning. Inspireret blandt andet af Vygotskys arbejder introduceres en sammentænkning af elevernes hverdagsviden og fagviden i form af en pædagogisk dobbeltbevægelse med udgangspunkt i elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Illeris, K. (2007): Erfaringspædagogik og projektarbejde. I: Bisgaard, N. J. & Rasmussen, J.: Pædagogiske teorier. 4. udgave. Billesøe & Baltzer Forlagene, s [20 sider] Kavale, K.A. & Forness, S.R. (1998). The Politics of Learning Disabilities. Learning Disability Quarterly, 21, [29 sider] I denne artikel forholder Kavale & Forness sig kritisk til den sociokulturelle og socialkonstruktionistiske forståelse af indlæringsvanskeligheder, der i de senere år har vundet indpas, og som bl.a. Reid & Valle (2004) og McDermott (1996) er eksponenter for. Forfatterne argumenterer i stedet for, at forståelsen af indlæringsvanskeligheder skal funderes i en videnskabeligt baseret praksis. Krogstrup, Hanne Kathrine (2001). "Målbaseret, målfri og postmoderne evaluering", i Dahler-Larsen, Peter og Krogstrup, Hanne Kathrine (red.): Tendenser i evaluering, Odense: Odense Universitetsforlag., s [12 sider] Kvale, S (2004). Frigørende pædagogik som frigørende til forbrug. In J Krejsler (red.), Pædagogikken og kampen om individet (s ). København: Hans Reitzels Forlag [30 sider]. Den kritiske pædagogik har bidraget til at frigøre eleverne fra katedral- og industriskolernes forældede hårde disciplinering. I et postmoderne markedssamfund kan en kritisk projektpædagogik med elev og behovscentrering samt milde styringsformer indgå i en frigørelse af eleverne til forbrugets forførende herredømme. Kvale, S., & Grennes, C. E. (1967). Skinner and Sartre: Towards a Radical Phenomenology of Behavior? Review of Existential Psychology and Psychiatry, 7(2), [23 sider]. Behaviorismen har efter en dominerende stilling inden for den videnskabelige psykologi været udsat for kritik fra en mængde forskellige teoretiske vinkler, psykologiske såvel som filosofiske. I denne artikel er forfatternes hensigt imidlertid at vise, at behaviorismens grundantagelser på mange måder er i overensstemmelse med antagelser inden for visse dele af fænomenologien. Som sådan fremhæver artiklen aspekter af behaviorismen som en række kritikere har tendens til at overse eller underkende betydningen af. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster (s & ). København: Hans Reitzels Forlag [49 sider] Lave og Wengers bog om situeret læring beskriver med udgangspunkt i studier af mesterlære, hvordan læring altid er knyttet til vores deltagelse i forskellige praksisfællesskaber. Læring defineres som et bredere fænomen end blot tilegnelse af en række afgrænsede vidensmæssige produkter. Læring forstås som en forandring i den enkeltes deltagelse i praksisfællesskabet,

4 Side 4 af 7 og omhandler forandringer i vores identitet og eksistens. Lave og Wenger foreslår begrebet legitim perifer deltagelse som et analytisk begreb til at forstå læring som et socialt fænomen. Luhmann, N. (1998). Erkendelse som konstruktion. In M. Hermansen (red.), Fra læringens horisont. Århus: Klim [22 sider]. I denne tekst søger Luhmann at præcisere hvilke forudsætninger og konsekvenser det har, når vi forstår erkendelse som konstruktive processer. Teksten kan læses i sammenhæng med andre tekster på pensum særligt Batesons tekst De logiske kategorier for læring og kommunikation og Rasmussens tekst Radikal og operant konstruktivisme i Bisgaards antologi Pædagogiske teorier. Lyotard, J.F. (1996). Viden og det postmoderne samfund (kap. 5-10, s ). Århus. Sjakalen [38 sider] Lyotards bog om viden og det postmoderne samfund er en lille kompakt analyse af videnstilstanden i det postmoderne samfund. Bogen beskriver, hvordan viden ikke længere betragtes som noget, der virker frigørende eller dannende, ej heller som noget, der kan give os en samlet forståelse af den verden, vi er en del af. Viden betragtes derimod ud fra dets brugsværdi i forhold til at forbedre sociale systemers præstationsevne. Dermed sker der ifølge Lyotard et brud med det grundlag, som det moderne samfund bygger på, nemlig oplysningstidens tro på, at vi gennem viden og indsigt kan frigøre os fra undertrykkelse og forbedre os selv og verden. Lyotards bogen om viden og det postmoderne samfund spiller en væsentlig rolle for vores forståelse af de pædagogiske processer i disse år. Løvlie, L. (1984). Det pedagogiske argument (kap. 1 & 2). Oslo: Cappelens Forlag. [61 sider] Løvlie diskuterer i denne bog autoritet og individualmoral vs. fællesskab i opdragelsen. Med udgangspunkt i Habermas og Skjervheim s analyser af forholdet gyldighed, sandhed og magt, argumenter Løvlie for en diskursiv sokratisk pædagogik. Denne adskiller sig fra såvel en traditionalistisk og instrumentalistisk pædagogik som fra en terapeutisk forstået dialogpædagogik. Marton, F., Dall Alba, G. & Beaty, E. (1993) Conceptions of Learning International Journal of Educational Research, 19, [23 sider]. I denne artikel præsenteres forskellige forståelser af læringsbegrebet baseret på en række kvalitative studier af personers læringsoplevelser. Artiklen søger på baggrund af fænomenologisk orienterede studier at præcisere begrebsligt, hvad vi egentligt forstår ved læring. McDermott, R.P. (1996). Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. In C. Højholt & G. Witt, (red.), Skolelivets socialpsykologi Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver (s ). København: Unge Pædagoger. [35 sider] McDermotts tekst om indlæringsvanskeligheder vender de traditionelle forestillinger af indlæringsvanskeligheder på hovedet med udgangspunkt i en casefortælling om Adam. McDermott viser, hvordan indlæringsvanskelighederne ikke er psykologiske træk ved Adam, men derimod en kategori som konstrueres i skolemæssige sammenhænge og derigennem er med til at påvirke Adams selv- og omverdensforståelse. Mehan, H. (1992). Understanding inequality in schools: The contribution of interpretive studies. Sociology of Education, 65(1), [20 sider] Mehans artikel giver en oversigt over forskellige teoretiske og empiriske undersøgelser af, hvordan social ulighed udvikles og fastholdes i uddannelsessystemet. Artiklen argumenterer endvidere for, at sociologiske undersøgelser ikke er tilstrækkelige for, at vi kan forstå produktionen af social ulighed i uddannelsessystemet. Der er i højere grad brug for analyser

5 Side 5 af 7 af, hvordan den konkrete interaktion i den lokale uddannelsespraksis er med til fastholde de sociale uligheder i uddannelsessystemet i dag. Nielsen, K. (1999). Praksis, habitus, livsstil et essay om Pierre Bourdieu, krop og kultur. In J. Tønnes Hansen og M. Hermansen (red.), Sociologisk udfordring til psykologien. Århus: Klim. [14 sider] Artiklen giver en kort introduktion til centrale begreber i sociologen Bourdieus arbejder. Bourdieu arbejder. Bourdieu har i de seneste par årtier øvet stor indflydelse på den uddannelsessociologiske forskning og har givet en række originale bidrag til at forstå, hvordan moderne uddannelsessystemer utilsigtet er med til at fremme en skæv social selektion af eleverne. Nielsen, K. (2008). Skolepsykologiske teknologier en skitse til en kritisk forståelse af den pædagogiske psykologi. In: Brinkmann, S. og Triantafillou, P. (red.): Psykens historier i Danmark om forståelsen og styringen af sjælelivet. Samfundslitteratur, pp [21 sider]. Artikelen fokuserer fra et Foucaults perspektiv på den pædagogiske psykologis udvikling. Frem for at beskrive udviklingen i den pædagogiske psykologi som bundet til produktionen af ideer og teorier beskrives udviklingen af forskellige redskaber der er med til at producerer bestemte former for mennesker til forskellige samfundsforhold. Nielsen, K. & Kvale, S. (1999): Mesterlære som aktuel læringsform. I: Nielsen, K. & Kvale, S. (red): Mesterlære - Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag, s [21 sider] I denne artikel indtroducerer Nielsen & Kvale til begrebet om mesterlære og betydningen af dette perspektiv til at forstå både undervisning og læring. Nielsen, T. (2006). Stilteorier - historisk udvikling og forskellige typer. In P. Andersen, Læringens og tænkningens stil: en antologi om stilteorier (pp ). Billesø & Baltzer. [30 sider] I denne artikel præsenterer Tine Nielsen feltet der inkluderer forskellige typer af stilteorier kognitiv stil, læringsstil og læringsstrategier. Ud over introduktion til de forskellige felter søger artiklen at give et historisk blik på feltets udvikling. Packer, M. J. & Goicoechea (2000). Sociocultural and Constructivist Theories of Learning: Ontology, Not Just Epistemology. Educational Psychologist 35(4) (pp ). [15 sider]. Denne artikel diskuterer forskellene mellem konstruktivistisk og sociokulturelle teorier om læring og hævder at det ikke kun er et spørgsmål om epistemologi (antagelser om hvad erkendelse er) men også ontologiske (antagelser om hvad verden er) antagelser der adskiller de to retninger. Forfatterne opstiller 6 temaer centrale for en ikkedualistisk ontologi Rasmussen, J. (2004). Uddrag fra Undervisning i det refleksivt moderne politik, profession, pædagogik. Hans Reitzels forlag, s. s [66 sider] De udvalgte dele af Rasmussens bog omhandler dels hans karakteristik af det situerede perspektiv set fra en skolepædagogisk vinkel og dels en gennemgang af det konstruktivistiske læringsbegrebet og dets betydning for undervisning, som det ses fra en Luhmannsk vinkel. Reid, K.D. & Valle, J.W. (2004). The Discursive Practice of Learning Disability: Implications for Instructions and Parent-School Relations. Journal of Learning Disabilities, 37(6), (16 sider) I denne artikel argumenterer Reid & Valle for, at indlæringsvanskeligheder skal forstås som et politisk og diskursivt fænomen, der er præget af den historiske og kulturelle kontekst, som elevens indlæringsvanskeligheder manifesterer sig i.

6 Side 6 af 7 I slutningen af artiklen diskuterer forfatterne forskellige pædagogiske implikationer af den præsenterede forståelse af indlæringsvanskeligheder. Artiklen kan med fordel læses i sammenhæng med Kavale & Forness (1998). Rømer, Thomas Aastrup (2005) At lære noget i en verden uden gelænder, København: DPU s Forlag, s [20 sider] Rømer, Thomas Aastrup (2008). "Evaluering og socialpædagogik - i 16 versioner", Vinduet, nr. 2, s [4 sider] Schön, D.A. (1987). Educating the reflective practitioner - Toward a new design for teaching and learning in the professions (kap. 1 & 2). London: Jossey Bass. [38 sider] Denne bog har været skelsættende for nyere forståelse af professionsuddannelse. Schön kritiserer her den tekniske rationalitet, som præger moderne uddannelsestænkning og beskriver i kontrast hertil professionelles handlingsforståelse som præget af artisteri gennem refleksion i handling og refleksion over handling. Skinner, B.F. (1978). Reflections on Behaviorism and Society. Englewood Cliffs, N.J.: Prentice-Hall (pp ). [20 sider] Skinner kritiserer med udgangspunkt i Rousseau s Emile en elevcentreret pædagogik for, at lærerne her abdicerer som lærere. Skinner anfører, at den væsentlige opgave ved uddannelse er at formidle en kultur at gøre det muligt for nye medlemmer i en gruppe at bygge videre på, hvad andre allerede har lært. I kontrast til tidligere kulturformidling gennem skolens trussel om straf argumenterer Skinner for en pædagogik baseret på positiv forstærkning. Han skitserer så pædagogiske programmer baseret på umiddelbare, entydige og hyppige forstærkninger, hvor den studerende lærer i sit eget tempo og handler i forhold til det, som læres. Usher, R. & Edwards, R. (1994): Ch. 4 Subject Disciplines and Disciplining Subjects. In: Postmodernism and Education. Routledge, pp [19 sider] En introduktion til Foucaults tænkning med henblik på uddannelsesteori. Vygotsky, L. (1987) Chapter 6, section 3. In: Rieber, R. W. & Carton (eds): The Collected Works of L. S. Vygotsky, vol Problems of General Psychology. Plenum Press, pp [8 sider]. I dette kapitel - fra hovedværket Thinking and Speech - argumenter Vygotsky for at vejen til at forstå undervisning går omkring at forstå sammenhængen mellem læring og udvikling. Han skitserer tre forskellige positioner: 1) udvikling er uafhængig af læring 2) læring er udvikling og 3) en kombination af 1) og 2). Kapitlet introducerer begrebet om zonen for nærmeste udvikling og forsøger at pege frem mod et kulturhistorisk bud på sammenhængen mellem læring og udvikling. Walkerdine, Valerie (2006) Uddannelse, psykologi og neoliberalisme. I Elle, Nielsen og Nissen (2006), Pædagogisk psykologi positioner og perspektiver, Roskilde: Studenterlitteratur s [17 sider]. Ziehe, T. (1989). Jeg er måske lidt umotiveret i dag. Elvernes og lærernes forestillinger om sig selv i dag. In Ambivalenser og mangfoldighed (s ). København: Poligisk Revy. [17 sider] Ziehes tekst om elever, lærere og undervisning i dagens uddannelsessystem tager udgangspunkt i de historiske ændringer, der er sket med skolesystemet inden for de seneste 50 år. Artiklen påpeger de forandringer, der er sket med det psykologiske klima, der hersker i skolen i dag. Læreren har mistet sin naturlige autoritet, og skolen sit betydningsmæssige overskud. Ifølge Ziehe knytter skolens krise sig bredere til en almen værdinivellering, der sker

7 Side 7 af 7 i det senmoderne samfund, og der fokuseres i Ziehes artikel særligt på de psykologiske konsekvenser heraf. Ziehe, T. (2003). Skolen i en anerkendelseskrise. In J. Bjerg (red.), Pædagogik (3. rev. udg., kap. 3, s ). København: Hans Reitzels Forlag. [16 sider]. Med udgangspunkt i populærkulturens betydning for dagens pædagogiske praksis analyserer Ziehe en række af de problemer som uddannelsessystemet står overfor. Der sættes særligt fokus på elevernes forudsætninger i forhold uddannelsessystemets lærekultur. I alt 1095 sider