Individ og samfund i det senmoderne samfund. Velfærdsstatens udfordringer. Fattigdom og social arv i Danmark. Globale magtforhold hvem styrer verden?

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold hfe Samfundsfag 0-B niveau Gülistan Ucak 7Bsa2S14 Holdet er et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men kursisterne har arbejdet selvstændigt ved at være tilknyttet VUC Vestegnens elektroniske platform Fronter. Kursisterne har kunnet få respons på en række skriftlige modulopgaver, og de har kunnet få vejledning. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Individ og samfund i det senmoderne samfund Introduktion til Dansk politik Dansk økonomi Velfærdsstatens udfordringer Diskurser, medier og magt Fattigdom og social arv i Danmark Danmark og EU Globale magtforhold hvem styrer verden?

2 Titel 1 Indhold Individ og samfund i det senmoderne samfund Læs al teksten og studér alle illustrationer i læringsforløbet om Individ og samfund i det senmoderne Om Gallups kompas på Luk samfundet op! v. Brøndum & Banke Hansen, s Socialgrupper, v. Erik Jørgen Hansen Tal - så skal jeg sige dig hvem du er, Information februar 1999 Statistik om social arv, to eksempler Liv i Danmark, s.7-24 Tradition. Modernitet. Senmodernitet. En oversigt Danske direktører er fars drenge Familie på fire skal lave mad for 81 kr. om dagen Rovdyret sidder stadig i mig Social arv giver stor karakterforskel Frivilligt: Om Pierre Bourdieu. Det sociale rum, kapital, dominans, habitus. v. Møller Individuelt et antal skriftlige afleveringer, der dækker læringsmålene Overordnet: Bevidsthed om problematikken: Individets frie valg kontra samfundsstrukturernes magt. Hvordan skabes identitet og livsbane? Delemner, temaer, begreber i overskrifter: Aktør-strukturmodellen Livsstil, Minervamodellen Bourdieu, kapitalbegrebet, habitus, (evt. det sociale felt, symbolsk vold) Socialgrupper, social arv Socialisation, primær og sekundær socialisation Ændrede socialisationsvilkår, dobbeltsocialisation, sociale arenaer Modernitet ifølge Giddens, adskillelse af tid og rum, udlejring, refleksivitet Familier i det senmoderne Konstruktion af identitet, kontingens Titel 2 Introduktion til Dansk politik Indhold Læs al teksten og studér alle illustrationer i læringsforløbet om Introduktion til dansk politik Liv i Danmark, s Danmark i dag, s & & Folketingets hjemmeside relevante sider

3 Samfundsfag C, s Introduktion til Molins model Demokrati på dansk, hæfte udgivet af folketinget Frivilligt: Skovgaard, Politik og økonomi, s Frivilligt: Kampen om et lovforslag, hæfte udgivet af folketinget Individuelt et antal skriftlige afleveringer, der dækker læringsmålene Overordnet: Forståelse for processer, aktører, holdninger og konflikter i det danske politiske system Delemner, temaer, begreber i overskrifter: Demokrati, demokratibegreber Magtens tredeling Menneskerettigheder Grundloven Parlamentarisme Politiske ideologier konservatisme, liberalisme, socialisme Gammelpolitik og nypolitik, fordelingspolitik og værdipolitik Politiske partier ideologi, program, vælgerbasis (kompassegmenter), udvikling Ny- og gammelpolitiske dimensioner, opbrud i partisystemet Molins model Folketingets rolle, lovgivningsprocessen

4 Titel 3 Indhold Dansk økonomi og økonomisk politik Kernestof: Opslag på Statsgæld, inflation, konjunkturudvikling, konkurrenceevne, kontraktiv finanspolitik, løbende priser, faste priser, blandingsøkonomi, BNP, stram finanspolitik, højkonjunktiv, økonomisk krise, økonomisk politik, økonomisk kredsløb, udbud/efterspørgsmål, ekspansiv finanspolitik, ekspansiv pengepolitik, løbende poster Fair løsning miniudgave Introduktion til økonomi, DK+ spillet, Finansrådet, vers.15, s powerpoint Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd s.1-12 Artikler: - Genopretning: Hul i statskassen Jyllands-Posten Genopretningsplan: Genopretningsplanen virker, Information Debat: Hvor skal jobbene komme fra? Information sektion Side 17 - Efterlønnen kan blive en finansbombe, Jyllands-Posten Finanspolitik i blinde, Jyllands-Posten Spareplaner er ødelæggende til JP, Politisk disciplin skal der til JP, Samfundstatistik.dk Se under arbejdsmarkedet og gå ind og se figurerne: Befolkning, arbejdsstyrke og arbejdsløse , Arbejdsløsheden i % af arbejdsstyrken, arbejdsløse i % af arbejdsstyrken 2009, Se under nationaløkonomi og gå ind og se figurerne: Tilgang og anvendelser af vare og tjenester 2009 i årets priser i mia. kr., arbejdsløshed og lønkvote, udvalgte konjunkturindikatorer og vækst og arbejdsløshed. Individuelt et antal skriftlige afleveringer, der dækker læringsmålene Der i arbejdet med dette tema især fokuseret på at: Opnå viden om økonomi og økonomisk politik Sammenhænge v.h.a. det økonomiske kredsløb Kunne læse og anvende tabeller og figurer i Økonomisk argumentation

5 Opnå viden om de samfundsøkonomiske mål. Kunne forklare det samspil, der er mellem Danmark, EU og resten af verden Kunne vurdere og sammenligne partiernes økonomiske politik Titel 4 Indhold Velfærdsstatens udfordringer Kernestof: Brøndum og Hansen, Luk samfundet op, Columbus 2010, s og s DR2 - Danskernes Akademi 125 års velfærdshistorie Politiken d. 18. januar 2003: Bedst at blive mor i Danmark Aktuelt d. 21. september 2000: Velfærd: Amerikanske tilstande Aktuelt d. 21. september 2000: Tyskland: Hjemmepleje: De bliver i familien Berlingske d. 2. januar 2011: Prisen for en dansker: kr. Information d : Fordeling: Glem klassekampen - nu kommer generationskampen Politiken d. 18. april 2009: Debat: velfærdssamfundet under hårdt pres DR2 - Danskernes akademi Velfærdsstaten vi gør status Supplerende stof: Viborg Stifts Folkeblad d : Vi skal selv betale vores velfærd Politiken d : ANALYSE: Danskerne: Ingen støtte til brugerbetaling Politiken d : Debat: Vi har glemt, at vi også har pligter Jyllandsposten d : Spareplaner er ødelæggende Information d : Kommentar: Justering af velfærdsmodellen er nødvendig Jyllands-Posten d : Usundt med sundhedsforsikringer Politiken d : Nye broer og skoler giver flere job end skattelettelser Prøvesynopsis tekster: 1. Information d. 2/ En dansker er en skatteborger 2. Viborg Stifts Folkeblad d. 21/ Vi skal selv betale vores velfærd 3. Urban d. 5/ V-folk vil have velfærdsforsikringer 4. Politiken d. 18/ Slagsmål i gang om fremtidens kroner 5. Statistisk materiale. Tabel 6.2. Skattetrykket i internationalt perspektiv (Per Henriksen, Økonomi ABC, Columbus 2009, side 61) 6. Nyt fra Danmarks Statistik d. 18/ Aldersgruppers andel af den samlede befolkning

6 Velfærdsstatens udvikling; Fra skøns- til rets-princip. Velfærdstrekanten og herunder stat, marked og det civile samfund. Forskellen på markedsøkonomi og planøkonomi. De tre velfærdsmodeller; Den universelle, den korporative og den residuale. Udfordringerne for den danske velfærdsstat; de forskellige byrder eller pres. Herunder især forsørgerbyrden, forventningspresset og den øgede individualisering. Løsninger på udfordringerne; herunder især nedskæringsstrategien og udvidelsesstrategien. Titel 5 Diskurser, medier og magt Indhold Kort introduktion til diskurs på Fronter. Om diskurser, fra Flemming B. Olsen (red.) Kulturen og det sociale liv, 2007 Uyndigt land: Udanmark, Politiken 10. juli 2005, Af Jens Lenler Myrde uden at dræbe - om legitimering af politisk vold, TV-produktion, Danskernes akademi, DR 28. oktober 2010 Finn Madsen: Massemedier og politisk kommunikation, s Webartikler om gatekeeping og nyhedskriterier Når spindoktorer opererer, TV-produktion Danskernes akademi DR 15. november 2010 Carsten Jensen: Når sandheden bliver væk, Information 17.dec Carsten Jensen: Det første offer filmen & filmen bliver til, DR (youtube) Diverse billedmateriale, der kommenterer og dekonstruerer diskurser (det styrede læringsforløb) Lasse Højsgaard, Det pure ordspin, seks artikler i Journalisten 2011 Individuelt et antal skriftlige afleveringer, der dækker læringsmålene Diskurs, konstruktion af virkelighed (socialkonstruktionisme), diskursiv magt, sammenhæng mellem diskurser og magt, diskursregime Eksempler på diskurser: nationalitet, terror og krig, kategorisering af mennesker, værdidebat som diskurskamp i dansk politik Anders Fogh om værdikamp kampen om diskursregimet Medieteori begreber og modeller: modtagerforskning (fra kanyleteori over to-trinsmodel til referenceteori), frankfurterskolen, mediernes dagsordensættende funktion, kodning og receptionsteori, interaktion mellem modtagere og medier (og modtagere), web 2.0 Spindoktorer Carsten Jensens kritik af dansk journalistik om følgagtighed overfor kri-

7 gen og magten Titel 6 Indhold Fattigdom og social arv i Danmark Kernestof SociologiABC, Morten Hansen Thorndal, Columbus 2008, s AE Rådet, 16. april 2009, Fattigdommens Danmarkskort, s. 1-8 Top og bund: Sådan skal man bo, hvis man har et valg, Information, , Malin Scmidt Film fra Danskernes Akademi, htm Fattigdom giver børn traumer, Kristeligt Dagblad, , Charlotte Bach Leder: Fattigdom i Danmark, 180Grader.dk, Ungdomssociologi, Balvig m.fl., Columbus 2006, s og Den sociale arv og mønsterbrydere, V.R. Hansen m.fl., 1999, s og Ulighed grundlægges i barndommen, Berlingske Tidende, , Henrik Danneman Social ulighed over livsforløbet, Social Forskning 2003:3, Mads M. Jæger. Supplerende tekster: Interview: Lars Olsen Eliten hytter sine egne, Jyllands Posten, , Jette Meier Carlsen Flere og flere danskere fastholdes i fattigdom, Kristeligt Dagblad, , Ung debattør: Regeringen fastholder den sociale arv, Politiken Debat, , Anna Diana Møller. Jeg er selv mønsterbryder, Ugebrevet A4:22, , Marie Preisler Prøvesynopsis tekster: Helsingør er fanget i den sociale arv, Helsingør Dagblad, , Sarah Z. Ehrenreich Studievalg: Piger vælger studiet selv frem for at gå i mor og fars fodspor, Politiken, , Jeppe Findalen Antallet af langtidsledige er steget voldsomt, Politiken, , Thomas Flensburg Debat: Akademikerbørn kan blive socialt blinde, Politiken, , Per Michael Jespersen Individuelt et antal skriftlige afleveringer, der dækker læringsmålene De skal have en forståelse af hvad fattigdom og ulighed er og hvordan det måles. Mere vigtigt skal de have en forståelse af konsekvenserne af fattigdom ikke bare for enkelte personer men også for staten. Her er begreber som socialdevaluering, polarisering og marginalisering relevante. De skal forstå den onde cirkel som ikke bare enkelt personer men også hele områder (her tænker vi især på udkants Danmark) kan ende i. Derudover skal de have en ide om hvilke løsninger der kan være, til at løse disse problemer.

8 De skal have en forståelse af begreberne social arv og mønsterbrydere. Derudover skal De kunne bruge Bourdieus teori aktivt, angående kapitaler og habitus, når vi snakker om problemet. (og til dels Basil Bernstein) De skal have en ide om den historiske udvikling. Er det blevet nemmere eller sværere at bryde med den negative sociale arv, i det senmoderne samfund? (jf. til Giddens og til velfærdsstaten) De skal have en forståelse af problemerne med at både de velfungerende og knapt så velfungerende bor de samme steder (ghettoisering) Til sidst skal De kunne fremlægge diverse løsningsforslag (fordele og ulemper) til at komme negativ social arv til livs. Titel 7 Indhold EU og Danmark Kernestof: Peter Nedergaard: Hvordan fungerer EU? Kapitel 2, forlaget Columbus 2011 Opslag i EU's tre søjler, EU's beslutningsprocedurer (inklusiv figurer og model), EU s konkurrenceregler, Servicedirektivet, EU-lovgivning, Demokratisk underskud i EU, Danske forbehold til EU, Det europæiske råd, Stabilitets- og vækstpagten, Europa-Parlamentet, COREPER, Kommissionen, Ministerrådet, EU-Domstolen, Lobbyisme i EU, Euro, EU s landbrugspolitik, EU s regionalpolitik, EU s strukturfonde, Indre marked i EU, Harmonisering, Funktionalistisk integrationsteori, Føderalistisk integrationsteori, Spillover-effekt, Integrationsbegreber, overstatsligt samarbejde, Integrationsteorier. Opslag i EU-oplysningens leksikon: Acquis communautaire, Amsterdam-traktaten, Maastricht-traktaten, Edinburgh-aftalen, De fire forbehold, Nice-traktaten, Komitologi, Lobbyisme, Regeringskonference, Simpelt flertal, ØKOFIN-rådet, EU-formandskabet. Udenrigsministeriets hjemmeside, siden om Danmarks prioriteringer i Formandsskabet EU- Faktabladet nr om Kommissionen, EU- Faktablad nr om Parlamentet, EU- Faktablad nr om Ministerrådet Gå ind på Udenrigsministeriets hjemmeside og læs om Danmarks prioriteringer i Formandsskabet EU-oplysningens side om hvordan beslutninger tages i EU, om den almindelige beslutningsprocedure EU oplysningens hjemmeside om Europluspagt/konkurrenceevnepagt og Den permanente stabilitetsmekanisme og traktatændring. Er der plads til velfærdsstaten i fremtidens EU? Euroens overlevelseskamp, kronik fra Berlingske tidende Supplerende stof: På siden: Historien om EU - og os og Institutioner, tidslinien for EU, DR-nyheders side om EU, DR-nyheders side om EU-parlamentsvalget:, Folketingets hjemmeside om partiernes politik, i forb. med en øvelse om Europapolitik, Rådets hjemmeside, i forb. med en øvelse.

9 Det europæiske Råd mødet om Euro-zonen og Grækenland og læs Van Rompuys pressemeddelelse fra mødet og s. 1-3 af konklusionerne fra mødet. Marlene Winds og Morten Keldstrups oplæg om Demokrati og EU DR2s serie i danskernes akademi om EU. Nationalbankens hjemmeside siderne om ECB og Eurosystemet, ECBs pengepolitik, Danmark og Euroen, EU landene uden for Euroen, Økonomisk politisk samarbejde i EU, EU domstolens hjemmeside i forb. med en øvelse Landbrugskommissærens hjemmeside, i forb. med en øvelse EU oplysningens side om Schengen, hvilkelande er med, Hvad er Schengen, EU fakta nr. 21, Retslige og indre anliggender 21 jan 2007 EU fakta nr 31, De Retslige forbehold og indre anliggender 31 juni 2008 Angela Merkel's problems highlight a wider crisis of conservative ideology the Guardian Skæbneafstemning for Merkel om Grækenland-redning, Orientering 28. september 2011 kl. 17:10 på P1 Eurokrisen er også Angela Merkels egen krise Orientering 25. august 2011 kl. 16:37 på P1 Peter Abrahamson, Anette Borchorst Politica årgang 34, nr. 1 (uddrag) Danmarks skizofrene EU-politik, mandag morgen 30. maj 2011 EU rammer den danske valgkamp 2011, mandag morgen 27. juni 2011 Regeringen i klemme mellem EU og Dansk Folkeparti, 12. september 2008 Berlingske Tidende Marlene Wind interview i DR, juni 2011, hvad bruges EU s midler til?, Europa internetportalen til EU om regionalpolitikken, To tekstudgaver af grænsekontrol 11.juni TV2 EU-oplysning hjemmeside om Sundhedstjek af EU's landbrugspolitik EU-oplysning hjemmeside EU's budget og EU's nye flerårige budgetramme Individuelt et antal skriftlige afleveringer, der dækker læringsmålene Fokus punkter:

10 - undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og europæiske forhold. -undersøge og dokumentere sammenhænge mellem nationale og europæiske udviklingstendenser - undersøge sammenhænge mellem nationale og europæiske politiske og institutionelle forhold. -formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi. Titel 8 Indhold Globale magtforhold Hvem styrer verden? Kernestof: International politik, Jacobsen, Lone Sandholt og Bülow Nielsen, Morten Winther m.fl. Gyldendal 2006 s og Global Politik, Branner, Hans. Columbus 2. udgave s og Supplerende stof: USA og Kina, Annegrethe Rasmussen. 16/ Information USA: Vi vil ikke holde Kina nede, Ritzau. 2. juni Ritzau Forholdet mellem USA og Kina, Frederik Jørgensen, 19. Januar Information Det selvsikre Kina og det frustrerede USA, Martin Jacques, 18. februar Kristeligt dagblad Prøvesynopsis tekster : USA og Kina på vej ud i vanskelig balancegang, Michael Ehrenreich, 21. januar Kristeligt Dagblad Sammenstød mellem USA og Kina er uundgåelige, Martin Gøttske, 11. april Information Interview: Vestens enevælde er ovre, Ulla Poulsen, 28/ Kristeligt Dagblad Unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet Derudover skal de have en generel forståelse om fordele og ulemper ved de forskellige polariteter, angående stabilitet på den internationale scene Hegemoni Forskellen mellem det Nationale samfund og det Internationale samfund. De tre verdensordener (figur 1.5)

11 Vi forventer også de har en lille smule forståelse omhandlende magtfordelingen i verden. Hvem er på vej frem? Hvem er på vej tilbage? Hvordan måler man om et land har magt? Militært? Økonomi? Kultur? Er der sket ændringer i dette de sidste 50 år? Er militær styrke stadig ligeså relevant? Hvilke lande presser USA? Indien? Kina? Ikke statslige aktører på den internationale scene som EU og FN, hvad har de af magt? Har de egentlig noget at skulle have sagt? De skal have en lille idé om hvorfor statsmagten oplever en decentralisering i det 21. århundrede. Magtstrukturens tre scener Forskellen mellem hård og blød magt. Hvad er vigtigst? Er der sket ændringer? En forståelse af de to teoriretninger, realismen og idealismen.

12