TIRSDAG DEN 14. NOVEMBER 2006

Transkript

1 FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN Næstformand Åbning af mødet2-004 (Mødet åbnet kl. 9.00) Modtagne dokumenter: se protokollen Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen Afgørelse om uopsættelig forhandling Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien (KOM(2006) C6-0334/ /0168(CNS)) Rosa Miguélez Ramos (PSE), ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. - (ES) Fru formand! Da formanden for Fiskeriudvalget, hr. Morillon, ikke er til stede, vil jeg blot sige på vegne af udvalget, at vi går ind for uopsættelig forhandling. Vi mener, at det er nødvendigt at fremskynde behandlingen, hvilket Kommissionen har anmodet om. Derfor går Fiskeriudvalget ind for uopsættelig forhandling (Parlamentet vedtog uopsættelig forhandling) Forelæggelse af Revisionsrettens årsberetning (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forelæggelse af Revisionsrettens årsberetning Det glæder mig at kunne byde velkommen til hr. Weber, Revisionsrettens formand Hubert Weber, formand for Revisionsretten. - (DE) Fru formand, hr. næstformand Kallas, mine damer og herrer! Det glæder mig, at jeg i dag kan deltage i Deres forhandling om Revisionsrettens 29. årsberetning om regnskabsåret 2005 i Europa-Parlamentets plenum. Jeg præsenterede denne beretning for Budgetkontroludvalget allerede den 23. oktober i Strasbourg og for Rådet (økonomi og finans) den 7. november i Bruxelles. Revisionsrettens årsberetning er kulminationen på komplekse og indgående 1 Yderligere detaljer: se protokollen. TIRSDAG DEN 14. NOVEMBER 2006 revisionsarbejder, som Revisionsrettens revisorer i de forudgående 12 måneder har gennemført lokalt på alle niveauer, som er med til at forvalte EU's midler. I overensstemmelse med principperne i de internationale revisionsstandarder og som bekræftet af eksterne sagkyndige bygger Revisionsrettens revisionsbeviser på en indgående analyse af stikprøver af transaktioner fra de enkelte budgetområder samt på vurderinger af, hvordan de interne kontrolsystemer for udgifter fungerer. Det er kun alvorlige formelle fejl og fejl med finansielle konsekvenser, for høje udgiftserklæringer, ikkestøtteberettigede modtagere og ikke støtteberettigede udgifter, der danner grundlag for Revisionsrettens revisionserklæring. Det er en vigtig opgave for Revisionsretten og en forpligtelse, som siden dens oprettelse har været forankret i traktaten, at gennemføre produktivitetskontroller, hvis resultater offentliggøres i Revisionsrettens særberetninger. Derudover udgør Revisionsrettens vurderinger af de interne kontrolsystemer, som er nødvendige for de årlige revisionserklæringer, et vigtigt grundlag for disse produktivitetskontroller. Jeg vil nu kommentere Revisionsrettens vigtigste revisionsresultater for Med hensyn til de områder, hvor der kan konstateres afgørende forbedringer, anerkender Revisionsretten, at Kommissionen med succes har gennemført omstillingen fra kassebogføring til periodiseret bogføring. Revisionsretten konkluderer, at de konsoliderede årsregnskaber for 2005 for EU's almindelige budget med et samlet beløb på 105 milliarder euro er sande og retvisende. Jeg må imidlertid indskrænke denne revisionserklæring, da aktiverne netto var overvurderet, og da afgrænsningsmetoderne ikke var anvendt sammenhængende. Med hensyn til rigtigheden af de tilgrundliggende transaktioner kan Revisionsretten på ny udstede ablankerklæring for EU's indtægter, middelbindinger og forvaltningsudgifter samt for førtiltrædelsesstrategien med undtagelse af SAPARD. Der kan også gives en positiv erklæring for det intregrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), som dækker 56 % af udgifterne i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Ligesom i 2004 bekræfter Revisionsretten, at IFKS, når det anvendes i henhold til bestemmelserne, bidrager positivt til at forhindre uretmæssige landbrugsudgifter. I praksis gælder dette for EU-15 med undtagelse af Grækenland. I de nye EUmedlemsstater skrider gennemførelsen af IFKS ganske vist godt fremad, men systemerne er endnu ikke fuldt ud i funktion. Som Revisionsrettens udførlige revisionsbeviser viser, er de øvrige udgiftsområder, som værdimæssigt betragtet udgør hovedparten af EU-budgettet, fortsat præget af væsentlige fejl i forbindelse med rigtigheden af de

2 tilgrundliggende transaktioner. Med andre ord kan Revisionsretten særligt for udgiftsområderne landbrug generelt, strukturforanstaltninger, interne politikområder og eksterne politikområder igen ikke afgive nogen ablankerklæring. Årsagen til dette er de talrige konstaterede uregelmæssigheder som f.eks. forhøjede udgiftserklæringer, dobbelt afregning af udgifter, ikkestøtteberettigede modtagere og/eller ikkestøtteberettigede projekter, ikkeopståede udgifter og overtrædelser af bestemmelserne for offentlige licitationer. Disse uregelmæssigheder opstår, fordi den nuværende interne kontrol med EU's udgifter er utilstrækkelig. I henhold til EF-traktaten påhviler det Kommissionen at sørge for, at der findes interne kontrolsystemer på alle niveauer af EU's forvaltning, og at de fungerer effektivt i praksis. Revisionsretten har ikke bare opnået beviser for mangelfuldt gennemførte kontroller med hensyn til betalinger i forbindelse med den delte forvaltning inden for landbrug og strukturforanstaltninger, men har også konstateret, at Kommissionen ikke ligefrem går foran med et godt eksempel, når det gælder EU-udgifterne til interne og eksterne politikområder, som forvaltes direkte af Kommissionen. F.eks. er Kommissionens kontrol af udgiftserklæringer på forskningsområdet blevet væsentligt forringet i 2005, og det er sket på trods af den vedvarende store fejlhyppighed og den iboende risiko for denne udgiftsart. Kommissionen argumenterer med, at de fejl, som Revisionsretten har opdaget og påvist, er af ringe betydning, fordi fejl og uregelmæssigheder bliver opdaget og korrigeret i forbindelse med de forskellige korrekturmekanismer for flere år ved den endelige afslutning af programmerne. Revisionsrettens revision viser, at disse berigtigelser i praksis er utilstrækkelige og ikke på alle områder er rettet mod de endelige modtagere. Desuden er der talrige mangler i tilbagebetalingsprocedurerne. I forbindelse med den delte forvaltning med medlemsstaterne blev det eksempelvis konstateret, at regnskabsafslutningsprocedurerne i forbindelse med landbrugsudgifterne er stærkt forsinket. Det sidste år, der er fuldstændigt afsluttet, er Desuden rammer de bøder, der udstedes i form af overensstemmelsesbeslutninger på grund af systemmangler, kun medlemsstaternes myndigheder. Da der i de fleste tilfælde ikke sker tilbagebetaling af for meget udbetalte beløb fra de endelige modtageres side, er det de nationale skatteydere, der kommer til at betale, ikke de endelige modtagere, som har gjort overdrevne udgifter gældende. Med hensyn til strukturforanstaltningerne er regnskabsafslutningerne for programmerne endnu ikke fuldstændigt afviklet, og efter Revisionsrettens opfattelse opviser nogle afsluttede programmer stadig en betydelig fejlhyppighed. Desuden afsluttede Kommissionen nogle programmer uden finansielle berigtigelser, selv om der var væsentlige forbehold med hensyn til de dokumenterede udgifter. Det er et klart fingerpeg om risikoen for, at fejl i ansøgninger om udbetalinger ikke bliver korrigeret i praksis. Jeg vil gerne understrege, at Revisionsretten naturligvis bifalder tilbagebetalinger til fordel for EU-budgettet. Det skal dog bemærkes, at de finansielle standardkorrektioner for svage punkter foretages i medlemsstaternes kontrolsystemer og derfor som regel ikke fører til en korrektion af fejlene i forbindelse med rigtigheden af de tilgrundliggende transaktioner på de endelige modtageres niveau. Efter Revisionsrettens opfattelse bør disse utilstrækkeligheder imødegås med følgende foranstaltninger. Der er brug for en logisk kæde af effektive interne kontroller, som hviler på entydige og hensigtsmæssige forskrifter samt på fælles principper og standarder, under hensyntagen til risikovurderingen med hensyn til transaktionernes art og forvaltningsformerne. Ligeledes bør der på alle områder af EU-budgettet anvendes effektive systemer til tilbagebetaling og sanktioner. Revisionsretten arbejder sammen med de nationale revisionsorganer på at udforske områder af fælles interesse nærmere. Revisionsretten opfordrer til, at man på kontaktudvalgsmødet mellem formændene for de overordnede revisionsorganer i næste måned i Warzwawa udvider det eksisterende samarbejde til også at omfatte en vurdering af de interne kontrolsystemer i medlemsstaterne. EU står med driftsvedtægten, afslutning og regnskabsafslutning af de løbende udgiftsprogrammer på strukturfondsområdet og starten af programmerne for samt den forestående optagelse af to nye medlemsstater over for nye udfordringer. Lad mig til slut fortælle, hvordan EU's finansforvaltning bør håndtere disse udfordringer. Kommissionen skal sammen med medlemsstaternes myndigheder sikre, at der findes effektive og pålidelige interne kontrolsystemer på alle niveauer af EUforvaltningen, som omfatter tilstrækkelige revisioner, som bliver gennemført korrekt, fastholdt i rapporter og forfulgt videre, samt at disse systemer bygger på forenklede forskrifter for EU's udgifter. Målet for os alle bør være et EU, som har effektivt styr på sit budget til gavn for Unionens borgere. Mange tak for Deres venlige opmærksomhed! Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (ET) Fru formand, hr. Weber, mine damer og herrer! Jeg fremlagde min oprindelige holdning til årsberetningen for Budgetkontroludvalget den 23. oktober. Udvalget følger i øjeblikket aktivt op på de konstaterede fejl og korrigerer dem. Dagen efter, at Revisionsrettens beretning var blevet offentliggjort, sendte udvalget et brev til medlemsstaterne, hvor det bad dem komme med kommentarer og nærmere oplysninger omkring fejl, der

3 var blevet konstateret i de pågældende lande, og om at udbedre disse fejl. Vi vil således omgående og fuldt ud tage højde for Budgetkontroludvalgets konklusioner. Udvalget har imidlertid ligesom De gjort sig overvejelser om beretningens politiske betydning efter offentliggørelsen. Det er klart, at den nævnte beretning endnu ikke er en generel positiv revisionserklæring. Som hr. Weber, formanden for Revisionsretten, sagde, afgiver Revisionsretten revisionserklæring vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter, forpligtelser, udgifter i forbindelse med førtiltrædelsesstrategien, forvaltningsudgifter og udgifter til den fælles landbrugspolitik, som er en del af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem. Revisionsretten afgiver imidlertid ikke positiv revisionserklæring vedrørende andre områder, f.eks. forskningsprogrammer og strukturfonde. Hovedårsagen er, at Revisionsretten har fundet for mange fejl ved stikprøvekontrollerne på disse områder. Som hr. Weber udtalte, er årsagerne til disse fejl "simpel forsømmelse eller forglemmelse, dårligt kendskab til de komplekse regler og formodentlig også svig i forbindelse med EU's budget". Jeg mener, at kritikken af forskningsprogrammerne, som blev fremlagt som resultat af sidste års kontrol, desværre er berettiget. Antallet af revisorer på dette følsomme område er skåret ned med næsten halvdelen, og vores tilbagebetalingsprocedurer bør være hurtigere og mere effektive. Det er sandt, at vi har overset mange fejl, som Revisionsretten har opdaget. Jeg tror, at hovedårsagen til fejlene både på dette område og andre områder er dårligt kendskab til de komplekse regler. Helt ærligt mener jeg, at Kommissionen har gjort for lidt for langsomt for at forenkle og præcisere regler og retningslinjer. Vi tager fat på disse spørgsmål i aktionsprogrammet og i forslag til den nye programmeringsperiode. Vi er glade for Revisionsrettens vedvarende opmærksomhed og rådgivning med hensyn til, hvordan situationen kan forbedres. Jeg vil også gerne kommentere spørgsmålet om svig. Hvor meget svig foregår der i gennemførelsen af EU's budget? Enhver mistanke om svig bliver undersøgt nøje af OLAF, som det sås i de to sager, der for nylig er blevet refereret i medierne i forbindelse med Tjernobylprojektet og Kontoret for Infrastruktur og Logistik i Bruxelles. Men er hele EU's budget "befængt med svig", som nogle journalister skriver år efter år? Lad mig citere fra den rapport om forvaltningen og revisionen af EU's midler, som i går blev offentliggjort af det britiske Overhus. Rapporten siger at "en stor del af dækningen i pressen formidler det indtryk, at der er en markant korruptionskultur i EU's institutioner. Vores undersøgelser har ikke afsløret beviser, der kan støtte denne påstand". På grundlag af data fra medlemsstaterne har Kommissionen skøn over svig vedrørende to områder, hvor udgifterne er størst, nemlig landbrug og regionsstøtte. Disse skøn viser, at % af de anmeldte uregelmæssigheder er tilfælde af mistanke om svig, hvilket svarer til 0,05 % af landbrugsfondenes og struktur- og samhørighedsfondenes udgifter. Sidste år afskrev Kommissionen 90 millioner euro som uinddrivelige tab, hvilket svarer til ca. 0,09 % af budgettet. Svigets omfang er altså marginalt. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke seriøst skal bekæmpe hvert eneste tilfælde. Dette bekræftes også af Revisionsrettens arbejde i Af al den information, revisioner og ca. 900 eksempler på transaktioner, som Revisionsretten så på i 2005, havde den kun i fire tilfælde grund til at have mistanke om svig eller alvorlig overtrædelse af reglerne og bestemmelser og til at informere Kontoret til Bekæmpelse af Svig (OLAF). Efter at have analyseret sagerne kunne OLAF imidlertid ikke bekræfte svig i nogen af de sager, man var blevet underrettet om. Imidlertid har Revisionsretten endnu en gang leveret nyttige oplysninger, som er nyttige for OLAF i kontorets arbejde. Hr. Weber, fru formand, efter disse kommentarer om vores svagheder, behovet for forenkling og svigets omfang, formoder jeg, at dechargemyndigheden også gerne vil vurdere konsekvenserne af fejlene i "priskvalitets-forholdet". Revisionsrettens beretning (side 138) afslører, at Revisionsretten har revideret 95 projekter, som finansieres fra strukturfondene, og har fundet alvorlige fejl i 60 af dem. Betyder det, at to tredjedele af strukturfondsmidlerne er mistet eller spildt? Betyder det, at målene for disse projekter ikke er blevet nået? Det gør det helt klart ikke. Der kan være udført banebrydende forskning uden alt det nødvendige papirarbejde, og modsat kan man finde projekter, som er udført perfekt med hensyn til de formelle regler, og hvor alt papirarbejdet er i orden, men hvor man ikke har nået målene. Desværre giver beretningen ingen informationer om den egentlige virkning af Fællesskabets midler. Man kan derfor spekulere over, hvilke konklusioner Parlamentet og borgerne i medlemsstaterne kan drage på grundlag af Revisionsretten overblik over fejl inden for strukturpolitikken. Revisionsretten udtaler ofte, at den kun er budbringer, og at traktaten forpligter Revisionsretten til at afgive revisionserklæring for det samlede budget hvert år. Det gør den gennem sine stikprøvekontroller og andre revisionshandlinger. Den undersøger, om reglerne er overholdt. Dette arbejde udfører Revisionsretten professionelt inden for rammerne af de personalemæssige ressourcer. Men hvem vurderer så disse fejls konsekvenser for opnåelsen af de politiske mål? Hvilket grundlag bør

4 Parlamentet foretage sådanne vurderinger på? Når alt kommer til alt, udgør De sammen med Rådet budgetmyndigheden og har det endelige ord at skulle have sagt om fremtidige budgettildelinger. Revisionsrettens beretning bør give Dem et grundlag for at vurdere effektiviteten af de budgetter, der tidligere er blevet vedtaget. Set i dette perspektiv synes jeg, man bør opfordre Revisionsretten til at vurdere, hvilke konsekvenser fejlene har haft. Vi ved, at Revisionsretten har ekspertisen til at gøre dette. Den foretager denne form for pris-kvalitet-vurdering i særberetninger, som vi sætter stor pris på. Hvorfor er der så ikke en sådan analyse i årsberetningen? For Kommissionen betyder forsvarlig økonomisk forvaltning at nå de politiske mål på en effektiv måde og til rimelige udgifter. Den anlægger en flerårig betragtning af hvert enkelt støtteprogram og sikrer, at udgifterne til at kontrollere programmet er i balance med udgifter og fordele. Kommissionen ved godt, at det ikke er mange af de universitetsprofessorer, som søger om forskningsmidler, der er kvalificerede bogholdere, og den ved, at nogle af dem vil begå fejl i deres ansøgninger om EU-midler. Bør man standse forskningsstøtten af denne grund? Bestemt ikke. Vi reducerer fejlenes omfang, men vi lever med det, der er tilbage. Når det gælder valg, mangler der helt klart noget mellem en negativ revisionserklæring og en positiv decharge. Traktaten - artikel 248, stk. 2, i traktaten om De Europæiske Fællesskaber - kræver, at Revisionsretten skal vurdere forsvarligheden af den økonomiske forvaltning. Kunne den ikke vurdere, om Kommissionen i et givet år har taget de nødvendige skridt til at sikre værdi for pengene? Det ville ikke gøre Kommissionens opgave lettere, men det ville give os alle et bedre overblik. De synes måske, det lyder for radikalt. Det er det måske, men det britiske Overhus går endnu længere i en meget seriøs rapport, som blev offentliggjort i går. Overhuset siger, at "der er behov for substantielle forbedringer af den metode, som revisionserklæringen bygger på", og foreslår bl.a., at Revisionsretten "bør skelne klart mellem uregelmæssigheder og svig og offentliggøre særskilte tal for svigagtige transaktioner og forvaltningsmæssige fejl", at "revisionserklæringen bør fokusere på at give et detaljeret resume over den økonomiske forvaltning på hvert udgiftsområde og i hver medlemsstat" og opliste de medlemsstater, som viser dårlig forvaltning af EUmidler". Kommissionen vil nærlæse denne interessante rapport. Lad mig også kommentere spørgsmålet om tilbagebetalinger. I dette års revisionserklæring sår Revisionsretten tvivl om, hvorvidt det er relevant at kræve tilbagebetaling med henblik på revisionserklæringen, og man argumenterer med, at tilbagebetalinger ikke fjerner fejlene, og at de heller ikke får de endelige modtagere til at holde op med at begå fejl. Kommissionen mener ikke, at det giver et korrekt billede af den faktiske situation. Hvert år kræver Kommissionens meget betydelige beløb tilbagebetalt fra medlemsstaterne, og medlemsstaterne kræver tilbagebetaling fra de endelige modtagere. Dette system bidrager til en effektiv beskyttelse af EU's økonomiske interesser. Det har en forebyggende effekt ved at give medlemsstaterne et incitament til at forbedre deres forvaltnings- og kontrolsystemer og til at forebygge, opdage og inddrive fejludbetalinger til endelige modtagere. Vi - faktisk er det medlemsstaterne - burde roses for det, og det bør også påvirke revisionserklæringen. Jeg vil gerne fortsætte med en mere positiv bemærkning. Kommissionen har etableret samarbejdsrelationer med mange nationale revisionsorganer og har mødt en positiv holdning til fælles forvaltning af revisionen af EUmidlerne. Jeg er meget opmuntret over hr. Webers udtalelse om, at Revisionsretten vil foreslå fælles revisioner med disse nationale revisionsorganer, begyndende med strukturfondene og finansielle berigtigelser foretaget i medlemsstaterne. Faktisk ville vi langt bedre kunne overbevise medlemsstaterne om, at de bør tage større ansvar for udgifter fra EU's budget, hvis Revisionsretten er indstillet på at arbejde med - og bruge - resultaterne af de revisioner, der udføres på det nationale niveau. Jeg vil gerne slutte med en kommentar om nogle af de gode nyheder i Revisionsrettens beretning. Revisionsrettens formand, hr. Weber, har påpeget, at "Kommissionen med succes har gennemført det nye bogføringssystem med bemærkelsesværdig hurtighed, og det giver yderligere central information, som er markant mere komplet end den information, man fik fra det tidligere kassebogholderi". Vi er stolte af denne præstation. Vi kan opsummere, at revisionserklæringen endnu en gang er negativ. Det beklager Kommissionen. Den vil rette de begåede fejl og tage yderligere skridt til at rette op på svagheder i systemet som annonceret i handlingsplanen for et integreret internt kontrolsystem. Kommissionen erkender, at der stadig er meget at gøre, men den bemærker også, at der hvert år bliver gjort vigtige fremskridt, og at den generelle forvaltning af EU-midlerne er forsvarlig. Den er under kontrol, men der skal ske en yderligere forenkling af komplekse regler. Jeg glæder mig sammen med mine kolleger til de mere detaljerede diskussioner om de enkelte sektorer i de kommende dechargehøringer. Endelig vil Kommissionen gerne endnu en gang understrege, at der mangler et led mellem Revisionsrettens liste over fejl og dechargeproceduren. Kommissionen ønsker en revisionsmodel, som også ser på effektivitet eller value for money. Vi mener, at det

5 ville hjælpe dechargemyndigheden med at udføre dens vigtige opgave. Tak for Deres opmærksomhed Salvador Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Fru formand, hr. Weber, hr. kommissær! Endnu et år har vi modtaget Revisionsrettens beretning om forvaltningen af fællesskabsbudgettet, og endnu et år vil Europa- Parlamentet behandle den med største opmærksomhed, for den repræsenterer den mest troværdige og pålidelige vurdering af de europæiske offentlige regnskabers sundhed. Som landbrugskommissæren, fru Fischer Boel, sagde i går, vil vi foretage en rigtig lægeundersøgelse af Unionens økonomiske sundhed. Jeg agter ikke at forlange, at institutionerne tager et større ansvar end det, de har i henhold til deres beføjelser. Revisionsretten spiller sin rolle, ofte med begrænset samarbejde fra medlemsstaternes og deres nationale kontrolinstitutioners side. Jeg håber, at hr. Weber i Warszawa opnår det, som vi ikke har kunnet opnå i årenes løb. Kommissionen udfører til trods for sine mangler et ekstraordinært arbejde, der er overordentligt vanskeligt på grund af manglende ressourcer og den enorme arbejdsmængde. Derfor ønsker vi ikke, at denne beretning bliver et stridspunkt, men et reelt instrument til forbedring af de offentlige regnskaber. Rådet og medlemsstaterne har også et ansvar, eftersom det på grund af den aktuelle institutionelle struktur er vanskeligt at gå længere med finanskontrollen af budgettet og med afholdelsen af udgifterne. De foregående talere har allerede nævnt det: 80 % bruges i medlemsstaterne, og vi kan ikke engang få medlemsstaternes finansministre til at skrive under på udgifternes rigtighed. Derfor er der lang vej igen. Jeg agter bl.a. at anvende "value for money" som grundlag for cost-benefitanalysen. Det ledende princip for vores betænkning vil være forsvarlig økonomisk forvaltning. Vi vil lægge stor vægt på forvaltningen, både den delte, den direkte og den decentraliserede, og på inddrivelse af midler. Endelig ser vi gerne en ny tilgang til revisionserklæringen, men det skal vi tale om i de kommende måneder Dan Jørgensen, for PSE-Gruppen. - Fru formand! I Den Socialdemokratiske Gruppe er vi selvfølgelig heller ikke tilfredse med, at man nu snart mange år i træk ikke har kunnet give en positiv erklæring, ikke positivt har kunnet godkende regnskaberne for EU fra Revisionsrettens side. Vi vil gerne starte med at understrege det selvfølgelig, men samtidig også sige, at på trods af at vi har mange kritikpunkter, så arbejder vi nuanceret, vi arbejder progressivt, vi arbejder offensivt i forhold til selvfølgelig at få løst problemerne. Det handler ikke kun om at kritisere, det handler i allerhøjeste grad om at finde ud af, hvilken specifik slags problemer der er, som vi står over for og hvordan kan vi få dem løst. Der er grund til at rose Revisionsretten, synes vi, for en detaljeret beretning. Vi har her i gruppen mange gange efterlyst flere detaljer. Vi har efterlyst en større grad af differentiering i forhold til de forskellige typer fejl. Den er kommet, dog ikke godt nok endnu. Vi kunne godt ønske os, at der f.eks. blev sondret mere mellem, hvad der rent faktisk er svindel, og hvad der rent faktisk er fejl. Der er grund til at rose Kommissionen for indførelse af nyt regnskabssystem, det integrerede finanskontrolsystem på landbrugsudgifterne. Der er flere steder, hvor det er gået fremad, men der er selvfølgelig også grund til at kritisere, specielt i forhold til de interne politikker, hvor det ligefrem er gået tilbage i forhold til sidste år, når man læser Revisionsrettens beretning. Vi vil selvfølgelig bruge dechargeproceduren til at se nærmere på disse ting, til at få afkrævet nogle svar og formentligt også set fremad og komme med nogle bedre løsningsforslag. Vi opfordrer i gruppen meget hr. kommissær Kallas og Revisionsretten til at fortsætte samarbejdet med henblik på at få løst disse problemer på bedst mulig måde Jan Mulder, for ALDE-Gruppen. - (NL) Fru formand! Denne forhandling ligner mange tidligere forhandlinger. En række elementer er altid de samme. Igen har vi ingen revisionserklæring, til stor utilfredshed for alle, som er glade for det europæiske samarbejde. Igen er det ikke helt klart, hvorfor denne revisionserklæring ikke afgives. Hvert år anmoder vi Revisionsretten om mere præcis information, og hvert år er der igen disse ejendommelige sætninger i beretningen - jeg citerer et par af dem: "Retten konkluderede, at der stadig er fejl, som indvirker væsentligt på landbrugsudgifterne taget under et." Og vedrørende strukturfondene: "For begge de to programmeringsperioders vedkommende ( og ) konstaterede Retten, at udgifterne ikke var fri for væsentlige uregelmæssigheder." Ja, vi har i årevis anmodet om budgetkomponenter med høj risiko og med lav risiko. Er det ikke muligt for Revisionsretten at være noget mere præcis og bl.a. specificere, hvilke fejlprocenter, der ville være acceptable? Så kan vi også måle, hvilke forbedringer der er sket. Jeg har indtryk af, at Kommissionen begynder at blive noget mere selvsikker. Jeg synes, det er fuldstændig berettiget. Det drejer sig ikke blot om bogholderi, men også om effektivitet. Det er ærgerligt for Parlamentet, at hverken Revisionsrettens formand eller kommissær Kallas har sagt et ord om de nye finansielle overslag. Deri er der et nyt element. Vi anmoder om, at en politisk ansvarlig på et bestemt plan hvert år afgiver en revisionserklæring. For Parlamentet er det et væsentligt spørgsmål, hvordan Kommissionen vil gøre dette. Det er ærgerligt, at Kommissionen ikke har sagt noget som helst herom, og at heller ikke Revisionsretten nævner det

6 med et ord. Da det er en del af det flerårige budget, skal medlemsstaterne og Kommissionen gennemføre det Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Fru formand, hr. Weber, hr. Kallas! Jeg takker især Revisionsretten for beretningen. Jeg synes, det er et godt og grundigt dokument. Jeg synes også, at redigeringen bliver stadig bedre. Den er skrevet tydeligt og bruger især naming and shaming-princippet, hvilket jeg i høj grad værdsætter. Vi står over for en særlig decharge, fordi det er det første regnskabsår, hvor den udvidede Union hele året har haft 25 medlemsstater. Det er også det første regnskabsår, som fuldstændigt falder ind under den nuværende Kommissions ansvar. På den baggrund må jeg sige, at jeg er lidt forundret, overrasket, ja, endda chokeret over den temmelig defensive tale, som hr. Kallas holdt her i dag. Jeg er lidt chokeret, fordi det netop var ham, der under høringen ved tiltrædelsen sagde, at der under hans ledelse omsider skulle afgives en positiv revisionserklæring. Og hvad ser vi nu? Revisionsrettens kritik af vigtige dele af budgettet eksisterer stadig. Hr. Kallas forsvarer sig med en for øvrigt meget læseværdig beretning fra House of Lords, som jeg læste igennem i går aftes. Men det er naturligvis ikke den måde, der skal handles på. Efter at have læst Revisionsrettens beretning kan jeg fortælle kommissær Kallas, at den indeholder meget konkrete elementer. F.eks. fungerer det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem for landbruget perfekt for de medlemsstater, som anvender det. Det gør Grækenland ikke. Det stod allerede i Revisionsrettens årsberetning sidste år, og det var en vigtig del af hr. Mulders decharge sidste år. Hvad har De gjort i mellemtiden? Hvad har De gjort for at kalde Grækenland til orden? Jeg læser i samme beretning fra Revisionsretten, at der er alvorlige problemer omkring eksportrestitutioner. I Danmark og Nederlandene kan eksportører uden videre forsegle deres lastbiler uden tolderes tilstedeværelse. Hvad har De gjort for at løse dette problem? Det er jo konkrete spørgsmål, og så behøver De ikke handle defensivt her. Jeg har to konkrete spørgsmål til hr. Weber. Det første spørgsmål lyder: Den 7. november talte De til Rådet (økonomi og finans). Har De omsider gjort det klart over for ministrene, at det er absolut nødvendigt, at de er ansvarlige for deres eget regnskab? Indvilliger De i anmodningen fra House of Lords om, at der egentlig bør udarbejdes en sortliste over medlemsstater, som ikke håndterer de europæiske midler ordentligt? På disse to spørgsmål vil jeg gerne have svar, hr. Weber Kartika Tamara Liotard, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Fru formand! I dag har Parlamentet fornøjelsen at drøfte Revisionsrettens beretning, der gør rede for anvendelsen af EU-midlerne i Endnu en gang er revisorerne negative. Der er stadig for mange, for store og for strukturelle fejl i den måde, hvorpå europæiske penge anvendes. I dette lys afviger denne årsberetning ikke ret meget fra de 11 foregående. Hvad der er forandret, er reaktionen på Revisionsrettens negative bedømmelse. Tidligere var de europæiske institutioner, bl.a. Kommissionen, jævnligt brødebetyngede og lovede bod og bedring. Denne gang har Kommissionen åbnet en sand offensiv og beskyldt Revisionsretten for at være overdrevet kritisk og for at have udarbejdet en utydelig beretning. Den siger endda, at vi må lære at leve med nogle fejl. Det er imidlertid en kendsgerning, at Europa er den stolte ejer af virtuelle køer, som får subsidier, men som ikke eksisterer. Det er en kendsgerning, at der atter er konstateret store fejl, når det gælder olivenolie, eksportsubsidierne og strukturfondene. Det er en kendsgerning, at pengene dermed ikke ender der, hvor de er mest nødvendige. Ligeledes er det en kendsgerning, at Europas borgere herved i stadig højere grad mister tilliden til Unionen. En voksen institution bør bruge kritik til at forbedre handlingerne. De europæiske institutioner viser, at de selv i en alder af 50 år stadig ikke er så voksne Nils Lundgren, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Fru formand! Vi siger alle sammen, at Revisionsretten har aflagt en god beretning. Den er oplysende og tydeligere, end den plejer at være. Hvad viser den? Jo, den viser, at misforholdene fortsætter i samme omfang, og vi må stille os selv det spørgsmål, om vi skal fortsætte med at leve med disse misforhold. Det er naturligvis en helt urimelig indfaldsvinkel på problemerne. Man skal undersøge, hvordan og hvorfor det bliver på denne måde, og komme med tydelige forslag fra Kommissionens side til, hvad der skal gøres. Man skal dernæst notere, at det meste af det, der slår fejl, har at gøre med landbrugspolitikken. Der er også utroligt mange andre grunde til at ændre på landbrugspolitikken, nemlig i betydningen at afskaffe den helt. Så ville en meget stor del af de problemer, vi ser i denne sammenhæng, forsvinde. Jeg vil dog også minde om, at Parlamentet bærer en meget stor del af skylden for, at EU mister sit ry i befolkningerne rundt om i Europa. Parlamentet stemmer altid for at stive nogen af og kræver i praksis aldrig ansvar. Det var patetisk, da vi hørte formanden for henholdsvis PSE-Gruppen og PPE-DE-Gruppen stå her i Parlamentet og, næsten grædende, tale om, at de følte sig tvunget til at udskyde meddelelsen af decharge til Parlamentet selv på grund af skandalen med lokalerne her i Strasbourg. Selv om jeg påviste, at der ikke skulle gives decharge til Regionsudvalget, så skete det alligevel. Sådan skal vi ikke fortsætte! Ashley Mote (NI). - (EN) Fru formand! Revisionsretten har bekræftet, at der ikke sker nogen uafhængig revision af nogen del af disse konti, herunder kassefunktionen, som nogle gange administrerer 20 milliarder euro eller mere. Jeg vil gerne bede Revisionsretten om at oplyse, præcis hvor mange år den har gennemført en fuld og specificeret revision af kassefunktionen, og jeg vil også

7 gerne have en bekræftelse af, hvor ofte, f.eks. en gang årligt, den vil foretage en sådan revision fremover. Revisionsretten har også bekræftet, at EU-midler bliver opbevaret i de enkelte medlemsstater, før de bliver fordelt til anvendelse dér. Pengestrøms- og rentekonsekvenserne af dette er betydelige og hidtil ukendte. Nettoydere som Det Forenede Kongerige og Tyskland forfordeles, fordi en stor del af deres midler opbevares i modtagerlande. Franskmændene opbevarer på den anden side altid nettoydernes midler og oppebærer rutinemæssigt renter på dag til dag-markedet. Hvor mange penge har britiske og tyske skatteydere mistet gennem dette system? Endelig vil jeg gerne påpege, at jeg har stillet disse spørgsmål til hr. Weber i over seks måneder og stadig venter på svar Daniel Caspary (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Parlamentet har ansvaret for at kontrollere Kommissionens budget og for at kontrollere budgetterne for de såkaldte andre institutioner. Hvis man skal nå frem til en positiv decharge for de enkelte institutioner, skal det fremgå klart, at de europæiske skatteyderes penge også er blevet brugt korrekt på disse områder. Her er der en del at tale om. Hvis vi tager vores kontrolfunktion alvorligt, må vi også kontrollere de udgifter, som vi hidtil har set bort fra, f.eks. inden for Rådets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - Rådet er desværre heller ikke til stede i dag. Efter nøje afstemning med formanden for Udenrigsudvalget, Elmar Brok, nævner jeg helt bevidst dette område i dag. Jeg opfordrer allerede nu Rådet til et gennemsigtigt samarbejde. Hvad Regionsudvalget angår, er der flere spørgsmål, som må undersøges nærmere. Jeg nævner som eksempler den manglende gennemførelse af de interne revisorers anbefalinger og den tvivlsomme anvendelse af korrektionskoefficienten samt den helt utilstrækkelige behandling af dette spørgsmål i Regionsudvalget. Regionsudvalgets, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs samt Domstolens bygningspolitik giver anledning til spørgsmål, som også skal besvares. Og der er mange andre punkter, der skal afklares. Når det gælder effektiv kontrol af institutionerne, har vores kontor til bekæmpelse af svig, OLAF, i de seneste år ydet et godt stykke arbejde. Det undrer mig, at hverken Ombudsmanden eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse hidtil har indgået en tilsvarende aftale med OLAF. Også disse spørgsmål vil skulle besvares. Jeg opfordrer alle de involverede til at give os nogle gennemsigtige svar på disse spørgsmål. Jeg beder Dem bidrage til, at vi i Parlamentet kan få et dækkende billede og i fællesskab kan udarbejde forbedringsmuligheder. Kun på dette fundament kan vi give decharge for Szabolcs Fazakas (PSE). - (HU) Fru formand! I beretningen fra Revisionsretten, der ligesom i de tidligere år er resultatet af et meget grundigt arbejde af høj kvalitet, fastslås det, at EU's budget i hovedsagen er blevet gennemført lovligt og formelt rigtigt. Jeg vil gerne understrege betydningen af denne erklæring, for ligesom i de sidste 12 år kan Revisionsretten heller ikke i år give en uindskrænket positiv erklæring. Det skyldes, at omkring 80 % af EU's budget anvendes af medlemsstaterne under systemet med fælles økonomisk ansvar, hvor Revisionsretten under sine meget grundige kontroller har fundet ret mange fejl, som har en økonomisk konsekvens. Det betyder på ingen måde, at alle udgifterne på EU's budget er behæftet med fejl, eller at disse fejl kan fortolkes som tegn på svig. Kommissionen protesterer i sin første reaktion mod den metode, Revisonsretten har anvendt, men dens mål er fortsat en positiv revisionserklæring i For at opnå dette har den igangsat en reformproces, hvorunder den har udviklet et integreret internt kontrolsystem, og indførelsen af en målorienteret budgetforvaltning kan også noteres som et vigtigt skridt fremad. Nu, hvor medlemsstaterne på Parlamentets bud har anerkendt, at de erklæringer, de bliver bedt om, er nødvendige, kan vi se frem til en meget succesrig Revisionsret Jeffrey Titford (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Jeg er fristet til at bede Dem om blot at læse det indlæg, jeg holdt sidste år. Bemærkningerne fra Revisionsrettens formand opsummerer det ganske godt. Generelt er situationen ikke væsentligt ændret siden sidste år. Faktisk fremgår det klart af Revisionsrettens pressemeddelelse, at intet er forandret, med bemærkninger som "forventes at fortsætte med høje fejlniveauer" og det såkaldte pièce de résistance, "fejl med finansielle konsekvenser optræder for hyppigt til, at Revisionsretten kan konkludere, at alt er i orden". Den eneste virkelige forskel i år er, at Kommissionen har været mere skinger i sin afvisning af ansvaret for rodet. Jeg må takke kommissær Kallas for at komme med årets vits, da han sagde, at opfattelsen af svig med EU's finanser var "højst uretfærdig", og at der var tæt kontrol med anvendelsen af penge i EU. Ja, og julemanden kommer virkelig ned gennem skorstenen! Det er en let udvej at give nationalstaterne ansvaret for størstedelen af svindelen. Kommissionen skal håndhæve reglerne og kontrollere udgifterne. Derfor må den også påtage sig skylden for alle de usynlige køer i Slovenien, et land, som kun har været medlem i to år, men som hurtigt har lært at begå sig i systemet. Man har intet lært, og fejlene vil blive gentaget José Javier Pomés Ruiz (PPE-DE). - (ES) Fru formand! Vi har gjort fremskridt på mange områder, og det fremgår af Revisionsrettens beretning, som jeg takker for. Men vi har ikke gjort fremskridt på et område, nemlig behandling af medlemsstaterne hver for

8 sig. Vi er en gruppe på 25, og man kan ikke give en samlet karakter. Deres beretnings 300 sider indeholder henvisninger til Grækenland, men De får aldrig sagt, hvilke medlemsstater der er hovedansvarlige for, at vi ikke nåede vores mål, og heller ikke - hvis De ikke ønsker blot at være bøddel - hvilke medlemsstater der gør det godt eller gør store fremskridt. Det er der andre institutioner, der gør: Den Europæiske Centralbank kalder medlemsstaterne ved navn. De er ikke en samling diplomater, der forsvarer nationale interesser. I Deres pressemeddelelser bør De bl.a. anføre, hvilke stater der gør det godt, og hvilke der ikke gør det. Her er ikke engang en repræsentant for det finske formandskab til stede, men på grundlag af rapporten fra det britiske Overhus, som vi respekterer dybt, vil jeg på vegne af den gruppe, som jeg koordinerer, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, anmode om en initiativbetænkning om Revisionsrettens metode. Jeg kan ikke glemme, hvordan et af Deres medlemmer, det belgiske medlem hr. Pinxten, tiltrådte sin stilling uden at give afkald på nogen af sine økonomiske og politiske ansvar. Da han til sidst blev truet med at blive stillet for retten, måtte han liste ud ad bagdøren. Det er en skændsel, som desværre ikke tjener den ret, som De leder så værdigt, til ære. Jeg vil sige noget til Kommissionens næstformand hr. Kallas. Under Deres tale i Budgetkontroludvalget den 23. oktober sagde De, at der var inddrevet millioner. De kritiserede revisoren stærkt - jeg er ikke sikker på, at det var det bedste, De kunne gøre - men jeg ser gerne, at De om muligt præciserer, hvilke politikker, programmer og medlemsstater disse inddrevne millioner er forbundet med Herbert Bösch (PSE). - (DE) Fru formand! Tillykke til Revisionsretten. Det er en god beretning, og den holder et spejl op for flere. Der er bare visse personer, som ikke vil se ind i spejlet! Det går ikke an, hr. Kallas, at den nye Kommission vil skyde budbringeren og ikke vil høre de dårlige nyheder fra Luxembourg. Lad os læse traktaterne en gang til. Der står, at Kommissionen - og ingen anden - har ansvaret for at gennemføre EU's budget. Men De nævner kun alle de steder, hvor De ikke har ansvaret, hr. Kallas, nemlig for agenturerne, som De selv skriver - det skal vi tale mere om - eller når Grækenland f.eks. ikke gennemfører det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS). Alle steder forsvinder Kommissionen. Og det er et punkt, som vi må diskutere alvorligt, da det er første gang, vi har at gøre med den nye Kommission. De må begynde at påtage Dem ansvar, hr. Kallas, ellers sidder De på den forkerte post! Hubert Weber, formand for Revisionsretten. - (DE) Fru formand! Først vil jeg gerne sige tak til de medlemmer, som har sagt pæne ord om vores beretning, især hr. Staes, hr. Lundgren, hr. Pomés Ruiz og hr. Bösch. Jeg vil gerne vende tilbage til hr. næstformand Kallas. Han beklagede, at man i medierne igen fokuserer på spørgsmålet om svig. Jeg kan forsikre Dem, at vi sammen med de mange medlemmer, som har udtalt sig her - som bl.a. hr. Jørgensen, hr. Fazakas og hr. Titford - står helt på Kommissionens side. Det går ikke an, at man altid får den samme ledsagemusik - svig, svig og atter svig. Det er ikke berettiget, det er skadeligt og dermed overflødigt. Vi har en ordning. Nu kommer jeg også tilbage til det andet aspekt, nemlig anbefalingen fra det britiske Overhus, som hr. Kallas mente, vi skulle følge. Vi har et system. Vi kan ikke fastslå i beretningen, at der har fundet svig sted. Svig bliver konstateret af dommere, ikke af Revisionsretten. Hvad angår rapporten fra det britiske Overhus, så vil vi se nøje på den. Vi fik den først i går middag. Vi har indgået den aftale med Kommissionen - jeg var selv med til at lave den i sin tid - at når vi har mistanke om svig, bliver sagen givet videre til OLAF. Som allerede sagt findes der en reguleret procedure. Jeg kan kun understrege hr. Garriga Polledos bemærkning om, at samarbejdet med vores søstermyndigheder er et meget vigtigt aspekt, og jeg takker for de venlige ønsker for mødet i Warszawa. Dem tager vi gerne med. Hr. Mulder spurgte, hvorfor der nu igen ikke var nogen positiv revisionserklæring. Svaret er meget enkelt. Der findes i vidt omfang stadig intet forsvarligt risikomanagement, når det gælder de tilgrundliggende transaktioner. Først når det er tilfældet, kan man nå frem til en positiv revisionserklæring. Også her ville fejlkvoten kun føre til, at man i medierne igen ville fokusere på svig. Hr. Staes, jeg er meget taknemmelig for, at De sagde, at hvis man forbedrer de interne kontrolsystemer, får man en positiv revisionserklæring. De nævnte også nogle eksempler, og jeg kan virkelig kun understrege det. Jeg udtalte mig meget klart over for Økofin-Rådet, og hvad det britiske parlaments Overhus angår, så er der en række problemer, f.eks. kontrasignering og den sorte liste. Vi fik rapporten i går og må først analysere den nøje. Med hensyn til hr. Motes udtalelser handler det for os i dag om revisionserklæringen. De spørgsmål, som De berørte, er bestemt meget vigtige, og jeg vil meget gerne fortsætte den dialog, vi allerede har indledt. Dermed har jeg besvaret de fleste spørgsmål Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke alle medlemmerne for deres kommentarer. Dette er kun en del af processen, og

9 i næste uger tager vi fat på de mere detaljerede høringer om gennemførelsen af vores budget. Som svar på nogle af bemærkningerne vil jeg gerne sige, at Kommissionen ikke peger på nogen. Kommissionen forsøger at opnå et præcist billede, som kan danne grundlag for en passende og afbalanceret vurdering af gennemførelsen af EU's budget. Vi har det fulde ansvar for alt, hvad vi gør, og vi er villige til at bære det ansvar. Det ville imidlertid være urealistisk at forvente, at Kommissionen som svar på en analyse af gennemførelsen af EU's budget, hvis centrale budskab er, at Kommissionen er dårlig, skulle sige, at den ikke var dårlig, men endnu værre. Det ville være upassende, selv om vi fuldt ud erkender vores svage punkter. Indenrigspolitiske spørgsmål vil være et af de mest sårbare områder i vores aktiviteter i Under de dechargeprocedurer, som jeg har været involveret i, har jeg set virkelige forbedringer, og jeg ved, hvad der kan gøres for at forbedre situationen yderligere. Vi vil gøre vores yderste for at forbedre situationen, og vi stræber efter omfattende og passende professionelle vurderinger af gennemførelsen af EU-budgettet i alle dets aspekter, hvad enten der er tale om præstationer eller svagheder, fejl eller svindel osv. Det er vores mål og ønske at vise alle, at selv om maskineriet er enormt og kunne forbedres, så står det ikke så slemt til. Jeg kender medlemsstaternes erfaringer inden for offentlig forvaltning, og jeg ved, hvad der sker i forskellige medlemsstater og i andre internationale organisationer, og jeg kan sige, at det slet ikke står slemt til. Det er vores ønske, at offentligheden, parlamentsmedlemmerne og Revisionsretten også skal se denne side af vores aktiviteter. Med hensyn til hr. Mulders spørgsmål om de finansielle overslag og idéen om, at medlemsstaterne skulle involveres mere i denne proces - spørgsmålet om nationale erklæringer - så hilser jeg denne holdningsændring velkommen. Da vi begyndte at diskutere dette spørgsmål, var det kun en eller to medlemsstater, der var enige i, at medlemsstaterne kunne tage større ansvar. Den holdning er ved at ændre sig, men som jeg ved fra min begrænsede erfaring med europæiske anliggender, kommer det til at tage tid. Det glæder os, at medlemsstaterne har indvilget i at fremlægge et sammendrag af betalingsorganernes erklæringer. Det er et fremskridt, og vi samarbejder med medlemsstaterne om at opnå yderligere fremskridt. Med hensyn til selve erklæringen er jeg helt enig med Revisionsretten i, at det ikke automatisk vil være løsningen på alle problemer. Det er en del af et meget bredere spørgsmål om systemisk og strukturel kontrol og revision, som bør give de forventede resultater. Lad os derfor diskutere alle aspekter og ikke udelade noget fra vores diskussioner. Vi må også diskutere spørgsmålet om metode og vores handlinger og svagheder. Lad os få en omfattende, professionel og relevant diskussion om dette spørgsmål, det vil være til gavn for alle Ashley Mote (NI). - (EN) Fru formand! Jeg blev afbrudt midt i mit indlæg, fordi De tilsyneladende ikke var blevet informeret korrekt om den tid, jeg havde til rådighed. Jeg fik derfor ikke lejlighed til at fremsætte en efter min mening meget vigtig pointe og gøre Parlamentet opmærksom på en anden passage i Overhusets rapport, der blev offentliggjort i aftes, og som siger - hr. Kallas undlod at nævne det - at Kommissionen bør fokusere på at få embedsmænd og eksisterende revisionsorganer til at tage ansvar for deres systemer og konti, og at denne proces bør udmunde i et krav om, at Kommissionens generalsekretær skal underskrive en forsikring om, at Kommissionens årsregnskaber er sande og retvisende. Det er efter min mening en af de vigtigste udtalelser indtil videre om processen med at forbedre standarden i Parlamentet, og jeg vil gerne være sikker på, at dette er gjort klart Formanden. - De var talsmand for Deres gruppe, og Deres gruppe havde fået et minuts taletid til denne forhandling. Jeg afbrød Dem altså på det rigtige sted, og det går ikke, at De nu via spørgsmål til forretningsordenen så at sige skaffer Dem yderligere taletid Jan Mulder (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg har blot et opklarende spørgsmål til kommissær Kallas. Han var lidt tvetydig, da han besvarede mit spørgsmål, så jeg vil gerne spørge ham igen: Hvornår vil Kommissionen minde medlemsstaterne om forpligtelserne med hensyn til de finansielle overslag? Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Vi mindede medlemsstaterne om denne forpligtelse allerede i vores brev til dem, og vi vil gøre det igen under Rådets møde, når disse spørgsmål bliver diskuteret igen. Vi forsøger at tale for idéen og gøre, hvad vi kan, men ligesom i Parlamentets tilfælde er det begrænset, hvad vi kan gøre i denne sag Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Skriftlige erklæringer (artikel 142) Richard Corbett (PSE). - (EN) EU's udgiftspolitik har samme svaghed som mange store organisationer, regeringer, ministerier og internationale organisationer. Pengene bliver brugt over en så bred vifte af aktiviteter og på så mange steder, at revisorerne ikke kan garantere, at beløbene altid bliver brugt korrekt. USA's statsbudget har ikke fået en positiv revisionserklæring i omkring otte år. Storbritanniens departement for arbejde og pensioner har ikke fået sin tilsvarende erklæring i de sidste 15 år - og dets budget er større end hele EU's! Som det fremgår af den rapport, som Overhuset i Det Forenede Kongerige fremlagde i går, er der tilsyneladende relativt lidt egentlig svindel med EUbudgettet. Det, revisorerne har fundet, er snarere tilfælde af tekniske uregelmæssigheder, som normalt ender med

10 tilbagebetaling til EU-budgettet, eller en sen betaling eller ukorrekt papirarbejde, som der bliver rettet op på senere. Sensationslystne avisartikler klassificerer alt dette som svindel, og det er det ikke. Der skal gøres fremskridt med hensyn til at udrydde sådanne fejl. Jeg kunne tænke mig et system, hvor de årlige revisionserklæringer skulle gives individuelt til Kommissionens afdelinger og hver af de 25 nationale regeringer i stedet for i en fælles erklæring for hele EU Véronique Mathieu (PPE-DE). - (FR) Fru formand! Revisionsretten giver i sin årsberetning en positiv revisionserklæring om EU's regnskaber for 2005 og lykønsker Kommissionen med gennemførelsen af det nye regnskabssystem for regnskabsåret. Hvad angår lovligheden og den formelle rigtighed af de tilgrundliggende transaktioner - altså betalinger til og fra EU's kasser - bemærker Revisionsretten imidlertid, at der ikke altid er sikret passende risikostyring for vigtige udgiftsområder. De fleste af disse fejl skyldes ukendskab til de relevante regler, ikkestøtteberettigede udgifter eller forsøg på svig fra de endelige modtagere (landmænd, lokale myndigheder eller projektledere). Hvem har skylden for det? For det første Kommissionen, som i henhold til traktaten er direkte ansvarlig for at gennemføre EU's budget. Den må styrke kvaliteten af den interne kontrol, og procedurerne skal forenkles for at forebygge manglende opfyldelse af støttekriterierne, dobbelt fakturering af udgifter og overdrivelse af udgifter. Endelig skal medlemsstaterne også påtage sig deres ansvar, eftersom 76 % af midlerne forvaltes af nationale eller lokale forvaltningsmyndigheder. Efter min mening er det meget vigtigt, at medlemsstaterne påtager sig at indsende deres årlige erklæringer om, hvordan de EU-midler, som de forvalter, bliver brugt Det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Erna Hennicot-Schoepges for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (KOM(2005) C6-0002/ /0235(CNS)) (A6-0382/2006) Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Fru Hennicot- Schoepges betænkning, som De har givet mig lejlighed til at kommentere, er en tilbundsgående betænkning af høj kvalitet. Jeg vil gerne takke fru Hennicot-Schoepges og Udvalget om Industri, Forskning og Energi, sammen med hr. Bradbourn, Transport- og Turismeudvalget og Retsudvalget for deres støtte til Kommissionens forslag om SESAR, et stort europæisk projekt. Deres betænkning, fru Hennicot-Schoepges, er sammenfaldende med Kommissionens holdning, og vi støtter de fleste af Deres ændringsforslag. Jeg vil ikke gå ind i detaljerne i debatten om alle de ændringsforslag, der er blevet stillet, men i stedet begrænse mig til nogle få generelle bemærkninger. Allerførst har jeg bemærket, at både Parlamentet og Kommissionen har samme opfattelse af den strategiske vigtighed af større teknologiske programmer som SESAR og Galileo. SESAR er et vigtigt program for den europæiske luftfarts konkurrenceevne. Det er en del af Fællesskabets teknologiske innovationsprogram, som er et centralt element i Lissabon-strategien. I en sektor, der er så afgørende for den europæiske økonomi som denne, er det vigtigt, at offentlige organer og den private sektor forener deres ressourcer for i fællesskab at opbygge verdens mest effektive, mest pålidelige og mest sikre infrastruktur for lufttrafikkontrol. Dette offentlig-private partnerskab kræver en klar rollefordeling og gennemsigtige procedurer, så potentielle interessekonflikter kan undgås. Kommissionen hilser derfor Parlamentets ændringsforslag i denne retning velkommen. Med hensyn til nogle af Parlamentets interventionsmidler er der nogle principper på spil. SESAR er et partnerskab mellem den offentlige og den private sektor, og den afgørende forudsætning for den private sektors deltagelse er, at programmet bliver forvaltet som en forretning. Desuden, og det fremhæver fru Hennicot-Schoepges fint i sin betænkning, skal stemmerne i fællesforetagendet SESARs bestyrelse være afbalancerede og vægtet i forhold til de økonomiske bidrag, hvilket er et af de sunde principper for god forvaltning i enhver privat virksomhed. Derfor er det vanskeligt at acceptere Parlamentets ændringsforslag om, at Parlamentet skal være repræsenteret i bestyrelsen. Eftersom Parlamentet er Fællesskabets primære budgetkontrolmyndighed, kan det ikke udføre sin kontrolpligt og samtidig sidde i en bestyrelse, som det skal kontrollere, heller ikke som observatør. I samme boldgade er det vigtigt for industrien, at den administrerende direktør vælges ud fra objektive kriterier om erfaring og teknisk viden og ikke ud fra politiske kriterier. Det er vigtigt at anerkende, at fællesforetagendet SESAR er et instrument, som skal forvalte et teknologisk forsknings- og udviklingsprogram og ikke har nogen regulatorisk rolle. Derfor ville det ikke være hensigtsmæssigt, at Parlamentet var direkte involveret i processen med at vælge en administrerende direktør til fællesforetagendet SESAR. Kommissionen støtter imidlertid alle ændringsforslag, som skal sikre, at Parlamentet holdes

11 ordentligt og løbende orienteret om SESARprogrammet. Fru formand, jeg glæder mig meget over Parlamentets arbejde. Jeg er overbevist om, at de få meningsforskelle ikke vil hindre vores fælles bestræbelser for at gøre dette program til en succes for EU. Jeg vil gerne tilføje, at hele vores miljøpolitik vil få endnu et skub fremad, idet SESAR betyder, at flyene kan lette til tiden og ikke behøver have ventetid med det resultat, at der vil blive sparet energi, og at unødvendige kulstofudledninger kan undgås. Derfor er SESAR et absolut vigtigt projekt både for passagerernes sikkerhed, energibesparelserne og miljøkvaliteten FORSÆDE: Gérard ONESTA Næstformand Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE), ordfører. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi behandler i dag en betænkning, som skal bidrage til at udvikle det europæiske lufttrafikstyringssystem af den nye generation, SESAR. SESAR er den tekniske del af projektet om det fælles europæiske luftrum og har til opgave at tilpasse lufttrafikkontrollen til nye teknologier, sikre flyvningernes sikkerhed og regulering, organisere luftnavigationstjenester og definere roller og ansvar for overvågningsmyndigheder og tjenesteudbydere. Som De sagde, hr. kommissær, er projektet på forskellige niveauer af yderste vigtighed for fremtiden for den europæiske civile luftfart. Det er også et af de fælles infrastrukturprojekter, som blev udpeget af Det Europæiske Råd i Vi har allerede spildt en hel del tid. SESAR vil være uundværligt, eftersom lufttrafikken, som bidrager med omkring 220 milliarder euro til det europæiske BNP og beskæftiger 3,1 millioner mennesker, forventes at blive mere end fordoblet i løbet af de kommende 20 år. Og eftersom det ikke længere kan garanteres, at det eksisterende kontroludstyr, som i nogle tilfælde bygger på teknologi fra 1970'erne, er pålideligt, vil SESAR have meget stor betydning for sikkerheden. Det samme gælder for miljøet. Når først projektet kører, vil der kunne realiseres betydelige besparelser på brændstof, dels på grund af optimerede baner og bedre udnyttelse af luftrummet og dels på grund af en nedsættelse af ventetiden før landing. Kommissionen skønner, at drivhuseffekten vil blive nedsat med 4-6 % pr. flyvning. Passagererne vil også opleve, at ventetiden i lufthavnene bliver nedsat. Kommissionen foreslår, at der etableres et fællesforetagende. Det skal søsættes hurtigt, endnu før udløbet af definitionsfasen, som løber fra , og det skal have omkring 60 millioner euro i samfinansiering fra EU-budgettet og Eurocontrol. I perioden vil fællesforetagendet være ansvarligt for udviklingsfasen med et budget på 300 millioner euro årligt delt mellem tre partnere, nemlig Kommissionen, Eurocontrol og et konsortium af private virksomheder. Derefter kommer ibrugtagningsfasen, som skal ledes af industrien, og som forventes at vare fra Det første offentlig-private partnerskab inden for civil luftfart vil skabe talrige jobmuligheder. Det vil være et større forsknings- og udviklingsprojekt, som kan udvides til markeder uden for EU, forudsat at det ikke forsinker dets ikrafttræden. Den forbedrede samarbejdsprocedure mellem vores to parlamentsudvalg afspejler, at dette projekt er relevant for to områder, nemlig forskning og transportnetværk. Kommissionen har baseret sit projekt på artikel 171, og det betyder, at Parlamentet ikke er involveret i fælles beslutningsprocedure. Jeg vil imidlertid gerne nævne den positive samarbejdsånd med Kommissionen og sige, at Parlamentet vil holde nøje øje med begivenhederne, og at det vil gøre, hvad det kan for at hjælpe, også selv om det ikke bliver repræsenteret i bestyrelsen. De ændringsforslag, vi har foreslået, præciserer teksten med hensyn til potentielle intererssekonflikter. Vi har også bedt Kommissionen udarbejde et nyt dokument, som udelukkende omhandler den tredje fase for at udrydde en del spørgsmål, som er blevet rejst med det første projekt. SESAR er et projekt, som vil tjene borgernes interesser, som vil placere den europæiske civile luftfartsindustri i spidsen for fremskridtet og forbedre vores konkurrenceevne. Industriens interesser i projektet berettiger dens økonomiske engagement, og fordelingen af stemmer skal forebygge besværlige forvaltningsprocedurer. Parlamentet mener, at det har gjort ret i at holde muligheden for at opkræve en afgift åben, eftersom industriens bidrag, støttet af tal, endnu ikke er bekræftet. Der er kun tilbage at udtrykke håb om, at SESAR ikke vil blive ramt af de forsinkelser, som berørte Galileo, eller af det sammenbrud, som ramte Airbus, og at det vil vise, at europæisk forskning, Eurocontrols knowhow og de berørte industriers kapacitet kan forenes til gavn for fremskridtet. Endelig siger det sig selv, hr. kommissær, at medlemsstaterne skal være forberedt på at organisere fordelingen af lufttrafikkontrollen på basis af den teknologiske udvikling. Endelig vil jeg gerne takke alle de involverede og især hr. Bradbourn, min medordfører Philip Bradbourn (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. - (EN) Hr. formand! SESAR-projektet er et projekt, som vil være til stor gavn ikke bare for Europas luftfartssektor, men også for forbrugerne. Når SESAR bliver indført, vil lufttrafikkens effektivitet blive forbedret, med mere direkte routing,

12 færre trafikpropper i luften og større pålidelighed for passagererne. Miljøet vil også få gavn af det nye system, fordi det vil afkorte ruterne og nedsætte ventetiden før landing og dermed reducere luftfartens CO 2 -udledning. Det slår mig imidlertid, at med et så vigtigt projekt er det uacceptabelt, at gennemførelsesprocessen kun gennemføres som høringsprocedure, eftersom den oprindelige lovgivning om det fælles luftrum blev behandlet under den fælles beslutningsprocedure. Det rejser spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen mener, at den kan vælge og vrage, hvornår den vil involvere den eneste demokratisk valgte EU-institution i udviklingen af sådanne forslag. Mere bekymrende er det, at Kommissionen og Eurocontrol forsøger at tilegne sig 60 % af stemmerne i bestyrelsen. SESAR-projektet bør ledes af branchen, ikke af bureaukrater. Vi kan ikke forvente, at industrien skal betale for udviklingen af et projekt, når den kun får begrænset kontrol over ledelsen af det. Derfor har jeg og medordføreren fra det korresponderende udvalg på vegne af vores gruppe fremsat et ændringsforslag for at begrænse stemmeretten med det formål at give industrien og tjenesteyderne inden for luftnavigation et incitament til at være med fra starten. SESAR-projektet kan være med til at forme fremtiden for luftfarten i Europa. Det kan være en positiv forandringskraft, hvis det får støtte fra alle aktører i sektorerne på en retfærdig og ligelig basis. Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at støtte vores ændringsforslag for at give dette vigtige projekt den retning, det har brug for Reinhard Rack, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Vi får mere trafik i de kommende år, til lands, til vands og især i luften. Mere trafik betyder flere og nye problemer. Den stigende mængde skal håndteres, de dermed forbundne miljø- og sundhedsspørgsmål skal løses på en tilfredsstillende måde, og det kommer alt sammen til at koste mange penge. Til de omtalte spørgsmål skal vi først og fremmest bruge intelligente løsninger, nye teknologier og en bedre logistik. Disse spørgsmål bør vi faktisk koncentrere os om allerede i dag. Så langt er vi desværre ikke kommet endnu. Men der er dog noget på vej - jeg tænker på Galileo. Men endnu koncentrerer vi os om det forberedende arbejde. Hvordan skal vi strukturere forvaltningsorganet? Hvad stiller vi op med Eurocontrol? Hvordan involverer vi erhvervslivet i vores projekt? Og mange andre spørgsmål. Med hensyn til partnerskabet mellem den offentlige og den private sektor (PPP) vil jeg gerne komme med et par manende ord. Vi diskuterer og fokuserer på eventuelle interessekonflikter. Det er rigtigt og vigtigt. Men vi bør gør gøre meget mere for at opnå, at erhvervet virkelig engagerer sig i vores projekt. De hidtidige erfaringer med PPP-modellerne har i hvert fald ikke været nogen rigtig succes, næsten uden undtagelse. Jeg henviser - fordi vi om få uger starter efterfølgerprogrammet - til Marco Polo som en undtagelse. Her fandt vi den rigtige blanding mellem incitamenter for erhvervslivet og en tilsvarende involvering af de offentlige interesser. Det bør vi også koncentrere os om denne gang, mere end hidtil. I øvrigt takker jeg de to ordførere varmt for deres arbejde, og jeg håber, at vi trods spørgsmålet om medbestemmelse eller kun sekundær inddragelse af Europa-Parlamentet styrer koncentreret og i fællesskab mod vores mål. Måske vil det også lykkes at holde tidsplanerne lidt strammere. Det ville være rigtig, rigtig godt for sagen Britta Thomsen, for PSE-Gruppen. - Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes store arbejde med betænkningen om et fælles europæisk lufttrafikstyringssystem, SESAR. Jeg er enig i, at der er behov for at udvikle en ny generation af det europæiske luftfartsystem, således at vi kan garantere en sikker og flydende lufttrafik de kommende 20 år i Europa. De aktuelle luftkontrolsystemer er forældede og i for høj grad styret af specifikke lokale forhold. De er derfor ikke særlig hensigtsmæssige for en hurtig, økonomisk bæredygtig og pålidelig udvikling af luftfarten i Europa. Og derfor er SESAR grundlæggende et godt initiativ, som vil effektivisere lufttrafikstyringssystemet i Europa. I forhold til de nuværende flyvekontrolsystemer vil SESAR medføre en mere effektiv og sikker transport til en rimelig pris. Men når det handler om miljøhensyn, belyser forslaget fra Kommissionen alt for dårligt de udfordringer, som den stigende lufttrafik vil medføre de kommende år i Europa. SESAR skal ikke blot sikre en sikker styring af lufttrafikken, men de miljømæssige fordele skal også være til stede. Jeg kan derfor tilslutte mig de ændringsforslag, hvori det fremhæves, at SESAR skal føre til mere energiefficiente luftruter, som sparer på anvendelsen af brændstof og skåner miljøet. Et andet vigtigt område er, at der bliver skabt klarhed over, hvilke udbytte medlemsstaterne får af SESAR, altså ejendomsrettighederne til de materielle og immaterielle formuegenstande, som skabes gennem SESAR-fællesforetagendet. Der eksisterer på nuværende tidspunkt uklarhed om, hvad der skal ske med ejendomsrettighederne til de værdier, der bliver produceret gennem SESARs fællesforetagende, når ejerskabet af SESAR engang overgår til industrien. Det er derfor af yderste nødvendighed, at de konstituerende medlemmer løbende har adgang til den viden og de værdier, der skabes gennem SESAR til egen og ikkekommerciel produktudvikling. Vi skulle jo nødig ende i en situation, hvor alle medlemslandene har standardiseret teknologien i et europæisk lufttrafikstyringssystem, mens det samtidigt er et privat foretagende, der ejer rettighederne til denne teknologi. Jeg takker endnu en gang for fru Hennicot-Schoepges betænkning og håber, at vi ved fælles anstrengelser kan søsætte SESAR inden for den planlagte tidsramme.

13 Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes arbejde. Vi har behov for et lufttrafikstyringssystem af en ny generation for Europa for at forbedre sikkerheden i lufttrafikken og de miljømæssige aspekter. SESAR vil give det, som de forældede og fragmenterede nuværende teknologier til lufttrafikkontrol ikke kan. Fællesforetagendet SESAR skal etableres nu på en måde, så vi undgår unødvendige problemer og forsinkelser i det videre forløb. Modellen med et offentlig-privat projekt er stadig meget ny, og jeg håber, at Kommissionen vil være ærlig og gennemsigtig med hensyn til erfaringerne fra fællesforetagendet Galileo. Fællesforetagendet SESAR skal evalueres jævnligt for at sikre, at de begyndervanskeligheder, man oplevede med Galileo, ikke bliver gentaget. Parlamentet og Rådet bør holdes informeret og bør høres om spørgsmål som optagelse af nye medlemmer og udpegelse af den administrerende direktør. Det var et stærkt ønske i udvalget, at udpegelsen af den administrerende direktør skulle ske efter en åben konkurrence og ud fra kriterier om kompetence og erfaring. Det bør under ingen omstændigheder være en politisk udnævnelse eller et "ben". Udvalget har også understreget, at Eurocontrol fortsat er meget vigtig. Det er afgørende at inddrage Eurocontrol på grund af dets erfaring og ekspertise. Endelig er jeg i spørgsmålet om, hvor fællesforetagendet skal placeres, enig i Kommissionens oprindelige forslag om, at det af praktiske årsager bør være i Bruxelles. Hvis man begynder at diskutere placeringen, vil det medføre et unødvendigt tidsspilde, og det kan risikere at forlænge etableringsfasen for fællesforetagendet. Det vil nok gøre indtryk på de medlemmer, som ærgrer sig over den tid, de penge og den energi, der går til spilde, fordi man ikke permanent har placeret Parlamentet i Bruxelles Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! SESAR kan, hvis det bliver håndteret godt og træder i kraft så hurtigt som muligt, yde et relevant bidrag til at begrænse skadelige klimagasser. Gennem et godt samarbejde med vejrtjenesterne og tilsvarende styring af flyvehøjde og flyvehastighed kan man forhindre ventetider over byer samt kondensstriber, som ifølge de seneste forskningsresultater også er med til at skabe klimaproblemer. Hvis systemet skal fungere effektivt, er det en forudsætning at skabe gode luftrumsblokke, som kan bidrage til at spare brændstof. Desværre går dette arbejde meget, meget langsomt. Østrig må også gøre noget på dette område, ligesom dets naboer mod nord og øst. Med hensyn til organisationsformen, som var et vigtigt diskussionspunkt i vores udvalg, så må Eurocontrol efter min mening under ingen omstændigheder presses ud. Det skal være et centralt element at varetage offentlighedens interesser - og de omfatter f.eks. klimabeskyttelse, må efter vores opfattelse omfatte klimabeskyttelse - og det er Eurocontrol nok bedre egnet til end blot industriens stemmer alene. Industriens deltagelse på dette område kan også sikres på andre måder Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Flytrafikken over Europa er begyndt at møde begrænsninger som følge af den store koncentration af lufthavne og behovet for at håndtere stadig flere starter og landinger. Nogle af disse problemer er allerede blevet løst ved hjælp af ICAO's aftale og anden lovgivning på forskellige niveauer. Spørgsmålet om flytrafikken bliver primært løst ved hjælp af en international aftale om styring af flytrafikken i middelhøjde over Centraleuropa, som endnu ikke er gennemført fuldt ud. SESAR-programmet forventes at bane vejen for betydelige fremskridt i denne sag. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rejse to spørgsmål. Det første gælder finansieringen af projekterne. Jeg tror, vi skal være forsigtige med at bruge privat kapital, fordi der er tale om et centralt projekt på dette område. Efter min mening er det vigtigt, at hovedparten af midlerne ikke kommer fra den private sektor. Midlerne bør i stedet komme fra Eurocontrol og fra EU-budgettet. Et andet vigtigt spørgsmål, som endnu ikke er løst, er definitionen af de dele af flåden, som det nye lufttrafiksystem skal gælde for. Spørgsmålet om at skelne mellem flyvemaskiner og ultralette fly er fortsat uløst. Der gælder en anden klassifikation i Europa end i USA. Jeg vil derfor anbefale, at den afgørende faktor bliver defineret i fællesforetagendets vedtægt som en vægtgrænse på 600 kg. Jeg tror, at en sådan harmonisering af definitionen vil være gavnlig for de fremtidige forhandlinger både om lufttrafik og om lufttransport generelt. Sammenfattende vil jeg gerne sige, at min gruppe støtter SESAR-projektet varmt Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hendes arbejde. Problemerne i lufttrafikken, som i øjeblikket vokser med omkring 5 % om året, kræver en løsning, som er hurtig, omfattende og effektiv, men som samtidig tager højde for det langsigtede perspektiv. Hvis ikke de nødvendige skridt bliver taget med det samme, vil Europas luftrum snart være helt fastlåst. Derfor er det godt, at vi gennemfører fællesforetagendet SESAR, som skal sørge for lufttrafikstyring og sikker operation i de europæiske lufthavne. Det glæder mig at høre, at initiativerne vil gøre forbindelserne mere præcise og sikre og samtidig have en positiv effekt på miljøet. Dette projekt forventes at skabe job til mange højtkvalificerede mennesker. Samfinansieringen af projektet mellem EU og den private sektor er et meget vigtigt spørgsmål. Jeg håber, projektet bliver vedtaget, for det fortjener at blive gennemført. Det bør imidlertid stimulere kompatible løsninger i andre dele af verden. Vi

14 bør også fortsætte med at lede efter helt nyskabende løsninger, f.eks. luftbårne fordelingscentre Georgios Karatzaferis, for IND/DEM-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! SESAR-projektet er en rigtig god idé, men De bliver imidlertid nødt til at fortælle os noget direkte, som end ikke De ved, nemlig hvor stort et område, det skal dække. Hvor er Europas luftrum på den sydøstlige side? Ved vi det? Vi bliver nødt til at fastlægge dette område. For få måneder siden skød et tyrkisk militærfly et græsk militærfly ned sydvest for Rhodos i europæisk luftrum, mens et passagerfly fra Egypten fløj ovenover inden for øjenkontakt. Kan De forestille Dem, hvad der kunne være sket? Så hvordan skal vi fastsætte rækkevidden, når det er det tyrkiske FIR og ikke Nicosia's FIR, der gælder, når man passerer hen over den nordlige del af Cypern, som er medlem af EU. Først må vi fastsætte rækkevidden, og så vil vi hilse SESAR velkommen, som under alle omstændigheder vil gøre det hurtigere for passagererne at rejse. Det er fint med fremskridt i luften, men hvad sker der på jorden, når vi får forsinkelser på halve timer på grund af forskellige flasker, parfumer og lignende, så der ikke er nogen, der tager et ekstra gram deodorant med. Det er alt sammen dumt og latterligt. Hvis man vil afgøre noget ordentligt, så bør man gå gennemgribende til værks Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! På grund af dets betydning for vækst i beskæftigelsen og en fordobling af BNP i de kommende to årtier bliver SESAR en af Unionens afgørende prioriteringer og en uomgængelig forudsætning for at kunne møde de næste årtiers udfordringer. Det vil skabe større sikkerhed og smidighed i lufttrafikken i og uden for Europa og forbedre markedets funktion, konkurrenceevnen, miljøindsatsen og den europæiske samhørighed. Jeg vil gerne trække nogle vigtige punkter frem. For det første skal retsgrundlaget ikke blot være artikel 161, men dannes af både artikel 161 og artikel 163 for at øge og styrke Parlamentets deltagelse. For det andet bør, som kommissæren nævnte, det private initiativ, erhvervslivet, operatørerne og den videnskabelige ekspertise bestemt have plads i forvaltningsmodellen, men det er afgørende at sikre partnere med større offentlige forpligtelser, Kommissionen og Eurocontrol, en central rolle i både finansieringen og beslutningstagningen, så vi får en så teknologisk effektiv styring af lufttrafikken som muligt, der samtidig ikke belaster skatteborgerne i unødigt omfang Seán Ó Neachtain (UEN). - (EN) Hr. formand! EU måtte udvikle dette system for lufttrafikkontrol, som forener de 40 forskellige netværk, der i dag findes i EU, som følge af den forventede vækst i lufttrafikken. Derfor mener jeg, at SESAR-systemet er enormt vigtigt, og jeg ønsker de to ordførere tillykke med deres arbejde. Som en sidebemærkning vil jeg gerne nævne, at jeg ikke tror, at der vil være mulighed for en aftale om luftrummet mellem EU og USA i den nærmeste fremtid som følge af resultatet af de seneste valg i USA. De europæiske regeringer vil derfor skulle indgå individuelle aftaler med den amerikanske regering på dette område. Faktisk har et medlem af den irske regering givet udtryk for, at det er denne vej, man vil gå for at få en luftfartsaftale på plads. Jeg vil også gerne have ført til protokols, at en sådan aftale bør garantere fremtiden for Shannon-lufthavnen i det vestlige Irland i dens nuværende form, da den er et vigtigt økonomisk center i regionen Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne takke talerne, som alle har vist Parlamentets interesse for SESAR-projektet, som vil have en yderst gavnlig virkning ikke kun på lufttrafikken, men også med hensyn til miljøkvalitet og energibesparelser. Jeg vil gerne sige til hr. Bradbourn, at vi har valgt det retsgrundlag, som vi mente var mest velegnet til formålet. Målet er at etablere et fællesforetagende, som skal styre et teknologisk forsknings- og udviklingsprogram. Retsgrundlaget er traktatens artikel 171, som hr. Fernandez lige sagde, og dette er blevet bekræftet af Parlamentets Retsudvalg og af Kommissionen. Jeg vil gerne fremhæve hr. Racks bemærkning om, at dette er et eksempel på et godt offentlig-privat partnerskab (PPP), med støtte ikke kun fra Eurocontrol - noget, som De insisterede på - men også fra den samlede lufttransportindustri, som naturligvis især vil få gavn af projektet og derfor er meget interesseret i at få det i gang. Selv om denne procedure indebærer høring af Parlamentet og ikke fælles beslutningstagning, siger det sig selv, hr. formand, at jeg vil sørge for at holde Parlamentet løbende ajour på en yderst gennemsigtig måde. Som ordføreren fru Hennicot-Schoepges understregede, skal vi naturligvis gøre alt for at undgå forsinkelser af programmet. Det var det, jeg gerne ville sige. Jeg vil gerne takke Parlamentet for den uvurderlige støtte, det har givet os i gennemførelsen af dette projekt, der - som jeg sagde tidligere - vil give EU det bedst mulige lufttrafikstyringssystem Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted i dag kl Måleinstrumenter med indhold af kviksølv (forhandling)

15 Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af María Sornosa Martínez Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår restriktioner for markedsføringen af visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv (KOM(2006) C6-0064/ /0018(COD)) (A6-0287/2006) Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer medlemmer! Først vil jeg gerne takke ordføreren, fru Sornosa Martínez, for hendes arbejde med dette forslag. Det er et meget vigtigt direktiv. Det er en del af EU's aktioner med hensyn til kviksølv, og for kort tid siden diskuterede Parlamentet fællesskabsstrategien for kviksølv. Det handler om, at vi i fællesskab vil forhindre, at der kommer mere kviksølv ud i miljøet. Lad mig gøre det helt klart, at det ikke er en hvilken som helst gift, vi taler om, vi taler om en særligt farlig gift. Kviksølv og kviksølvsforbindelser er yderst giftige for menneskers sundhed og for miljøet. I det direktiv, vi forhandler om i dag, drejer det sig om at forhindre, at der bliver markedsført nye kviksølvsholdige måleinstrumenter. Dermed ville vi kunne opnå, at 30 t kviksølv årligt ikke længere kunne komme ud i miljøet. Og 30 t kviksølv er en meget stor sundhedsrisiko! Med det foreslåede direktiv vil vi fuldstændigt forbyde markedsføring af kviksølvholdige febertermometre, og det vil vi, fordi der for længst er kommet lige så gode alternativer. Vi vil også med direktivet forhindre salg af alle andre kviksølvholdige måleinstrumenter til den brede offentlighed. Forslagene er udarbejdet på grundlag af en risikovurdering og en udførlig konsekvensvurdering, som blev udviklet til brug for kviksølvsstrategien, fulgt af konsultationer med industrien og andre involverede. Med direktivet beskyttes ikke kun menneskers sundhed og miljøet, det vil også bidrage til at bevare og styrke det indre marked, fordi der overalt i EU vil gælde harmoniserede regler for markedsføring af kviksølvholdige måleinstrumenter. Der ligger nu en række ændringsforslag fra Dem med det formål at indføre dispensationsordninger. Jeg er enig med Dem i, at det bør være tilladt, at antikke måleinstrumenter fortsat må markedsføres. Antikke måleinstrumenter er måleinstrumenter, som er mindst 50 år gamle. Antikke instrumenter er helt overvejende samlerobjekter, de bliver behandlet meget forsigtigt på grund af deres værdi, de handles kun i meget begrænset antal, og der er kun ringe risiko for, at sådanne genstande ender som affald. Jeg kan også støtte en tidsbegrænset dispensationsordning for nye, kviksølvholdige barometre, som fremstilles af nogle få, små specialvirksomheder. En overgangsperiode på to år vil give disse virksomheder mulighed for at tilpasse deres produktion til de nye regler, uden at det udgør en urimelig risiko for miljø og sundhed. Jeg mener, to år er passende. Jeg vil imidlertid gerne gøre tydeligt opmærksom på, at der ikke er nogen som helst grund til at anvende kviksølv til de instrumenter, som disse producenter fremstiller. De kan nå samme resultat uden kviksølv, i nogle tilfælde sågar et bedre resultat. Der er ikke noget argument for, at nye instrumenter af denne art skal indeholde kviksølv. Der er ikke tale om, at der først skal udvikles en ny teknologi, alternativerne har været der længe. Man må forvente af disse producenter, at de holder sig til, hvad de europæiske lovgivere ønsker. Jeg er meget striks på dette punkt, og en tilpasningsperiode på to år må virkelig være nok. Med hensyn til måleinstrumenterne inden for sundhedsvæsenet ser tingene noget anderledes ud. Her i Parlamentet er det blevet foreslået, at instrumenter til blodtryksmåling skal undtages fra begrænsningerne, med forbehold for en senere undersøgelse. Sådan synes jeg, det skal være. Der er stadig behov for instrumenter til blodtryksmåling i visse medicinske anvendelser. I visse medicinske tilfælde er de uundværlige, når der er brug for en meget nøjagtig måling. Vi har behandlet dette spørgsmål meget omhyggeligt. Medicinerne mener, at blodtryksmålere af denne art er uundværlige, især i visse livstruende situationer. Det betyder, at vi må behandle en udvidelse af bestemmelserne til også at omfatte sundhedssektoren, når der også er udviklet sikre alternativer til disse instrumenter med samme pålidelighed. Vi er altså ikke færdige med denne proces, der skal fortsat arbejdes med den. Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at forhandlingsprocessen har været præget af et tæt samarbejde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Kommissionen kan derfor også tilslutte sig alle de kompromisændringsforslag - det er ændringsforslag som Deres ordfører har stillet. Jeg håber meget, at vi kan vedtage dette direktiv under førstebehandlingen María Sornosa Martínez (PSE), ordfører. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Her i Parlamentet er vi alle sammen enige om, at det er nødvendigt at mindske efterspørgslen efter kviksølv til brug i produkter og fremme alternativer til det. Det vil være hensigtsmæssigt at indføre markedsføringsrestriktioner på EU-plan for kviksølvholdigt måle- og kontrolapparatur til privat anvendelse og med visse undtagelser til sundhedspleje. Vi bør forhindre udledning af betydelige mængder kviksølv i affaldsstrømmen. På den måde bidrager vi til at garantere et højt niveau for beskyttelse af miljøet og folkesundheden, samtidig med at også det indre marked beskyttes, jf. traktatens artikel 95. Kviksølv og kviksølvforbindelser er stærkt giftige for mennesker, økosystemer og dyreliv. Kviksølvforurening

16 blev oprindeligt opfattet som et uafgrænset lokalt problem, men betragtes i dag som et globalt, kronisk og alvorligt problem. Med hensyn til muligheden for fuldstændigt at forbyde anvendelse af kviksølv i alle måleapparater, hvilket er målet med denne betænkning, må det fremhæves, at de eksperter, som Kommissionen har spurgt til råds, kom til den konklusion, at hospitaler har brug for meget nøjagtige apparater for at kunne behandle livstruende sygdomme som f.eks. forhøjet blodtryk, arytmi og præeklampsi. Blodtryksmålere med kviksølv giver den bedste nøjagtighed og pålidelighed under hensyntagen til patientsikkerheden, og derfor går vi i dette forslag ind for indtil videre at undtage disse apparater fra forbuddet, indtil der er fuldstændig sikkerhed for eventuelt alternative apparaters funktion. Samtidig vil jeg understrege over for Kommissionen, at det er nødvendigt, at den på kort sigt træffer foranstaltninger til at sikre, at alle kviksølvholdige produkter, som på nuværende tidspunkt er i omløb i samfundet, indsamles særskilt og behandles under forsvarlige forhold, for ellers ville dette direktiv blive mindre effektivt i praksis. Hvis kviksølvrester kastes i affaldsbeholdere eller bortskaffes uhensigtsmæssigt, optages de i spildevand og spredes i miljøet. På den måde konstateres der kviksølv i fødevarer med særlig risiko for den akvatiske fødekæde, hvilket gør mennesker, der spiser mange fisk og bløddyr, særligt sårbare. De har selv sagt, hr. kommissær, at der i deponeringsanlæggene kan være 30 t, som er behandlet forkert. Jeg anmoder ligeledes Kommissionen om at træffe foranstaltninger, der bevidstgør befolkningen, i form af tilrettelæggelse af oplysningskampagner om sundhedsrisici forbundet med eksponering for kviksølv og de miljøproblemer, som dette stof kan medføre, for jeg er bange for, at borgerne ikke ved nok om dets giftighed. Hvad angår de stillede ændringsforslag, håbede jeg ligesom de fleste politiske grupper, at der kunne opnås en aftale om barometre, ligesom i Rådet og Kommissionen. Den aftale, som vi har indgået, drejer sig om undtagelsen fra direktivets forpligtelser for videnskabelige instrumenter, der indeholder kviksølv, er over 50 år gamle og er beregnet til salg eller omsætning på det internationale marked for antikviteter. For produktion af kviksølv til nye traditionelle barometre foreslog vi en aftale om, at der skulle være en overgangsperiode for fabrikanterne, så de kunne tilpasse sig til de nye regler. Desværre er det ikke alle de politiske grupper, der har underskrevet den, men jeg tror, at vi har tilstrækkeligt flertal til at vedtage den. Endelig håber jeg, at Parlamentet når til enighed med Rådet under førstebehandlingen, for at direktivet kan træde i kraft hurtigst muligt, således at den industrielle efterspørgsel efter kviksølv kan reduceres, og kviksølv hurtigere kan erstattes med andre materialer, der ikke er sundheds- og miljøskadelige. Til sidst vil jeg sige, at jeg er helt enig i det, De sagde, hr. kommissær. Jeg takker Kommissionen for dens arbejde og muligheden for at opnå enighed under førstebehandlingen. Jeg takker ligeledes Rådet og de politiske grupper, som tilslutter sig dette forslag Martin Callanan, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse af det arbejde, som fru Sornosa Martínez har lagt i denne betænkning, selv om jeg ikke er enig i alle hendes konklusioner. Ikke desto mindre har vi haft et godt samarbejde om denne sag. I marts i år diskuterede Parlamentet Kommissionens kviksølvstrategi. Parlamentet bad Kommissionen begrænse markedsføring og brug af kviksølv i alle måleog kontrolinstrumenter, men tillade visse undtagelser. Det opfordrede også Kommissionen til at tillade brug af kviksølv for det lille antal virksomheder i EU, som fremstiller traditionelle barometre. Desværre må jeg konstatere, at Kommissionen totalt ignorerede Parlamentets ønsker i denne fase og foreslog det direktiv, som vi diskuterer i dag. Med dette direktiv forbydes fremstilling af alle nye barometre. Som medlemmerne ved, vedtog Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed derefter et ændringsforslag, som jeg havde stillet, og som indfører en undtagelse for dette gamle, traditionelle europæiske håndværk. Sammen med hr. Blokland har vi genfremsat ændringsforslaget til plenum. Jeg vil gerne fremhæve for kommissæren, at vi ikke taler om generelt at indføre nyt kviksølv til miljøet, idet langt de fleste af disse producenter faktisk bruger genbrugskviksølv, som er taget ud af miljøet, i produktionen af disse nye instrumenter. Der findes et meget lille antal små og mellemstore virksomheder i Europa, som viderefører dette traditionelle håndværk, primært i Belgien, Nederlandene, Frankrig, Portugal og Det Forenede Kongerige. Hvis dette direktiv bliver gennemført i den form, som Rådet ønsker, vil disse virksomheder med meget stor sandsynlighed måtte lukke, og derved forsvinder også de steder, hvor forbrugerne kan få deres eksisterende instrumenter repareret og vedligeholdt. Vi må ikke glemme, at der hænger i hundredtusindvis af traditionelle barometre på folks vægge i hele Europa. Det ville dette direktiv naturligvis ikke ændre på, men det kunne risikere at fjerne de steder, hvor folk kunne få disse instrumenter repareret og vedligeholdt. At forbyde nye barometre vil ikke stoppe forureningen; den kunne tværtimod blive større, fordi folk ikke ville have nogen steder at gå hen med deres instrumenter. Der er også nogle enorme smuthuller i lovgivningen. Det er kun fremstilling af nye instrumenter, der forbydes. Der er intet, der forhindrer fabrikanterne i at sælge nye barometre uden kviksølv sammen med en instruktion i, hvordan forbrugerne selv kan fylde dem. Det er helt sikkert mere risikabelt end at lade dem fortsætte deres

17 produktion under omhyggeligt kontrollerede og godkendte forhold Linda McAvan, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg synes, der er meget overbevisende argumenter for denne lovgivning. Kommissæren sagde, at der findes alternativer til kviksølvsbarometre, og jeg støtter derfor alt, hvad fru Sornosa Martínez sagde. Kviksølv er ekstremt giftigt. Det er bioakkumulerende og persistent i miljøet, og der findes ikke nogen sikker grænseværdi. Jeg beder PPE-DE-Gruppen genoverveje sagen. Til hr. Callanan og de konservative siger jeg, at Deres leder sagde på Deres partikonference, at De ønsker at erstatte farlige kemikalier med sikre. På Det Konservative Partis hjemmeside står der, at De vil gøre det. De skal stemme for at forandre tingene, det er ikke nok bare at sige, at De vil gøre det. Jeg håber, at PPE- DE-Gruppen vil støtte dette meget fornuftige initiativ for at udfase et ekstremt farligt kemikalie fra vores miljø. Vi har givet virksomhederne en frist på to år til at udfase deres produktion. Det er ikke, hvad Rådet ønskede, men vi har 25 regeringer her, eksperter fra 25 lande, Kommissionen og de fleste af de politiske grupper, og jeg håber, at Parlamentet vil støtte betænkningen og være konsekvent med hensyn til princippet om at substituere farlige kemikalier Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Sornosa Martínez for hendes fremragende betænkning og hendes samarbejde med alle skyggeordførerne. Jeg vil også gerne nævne den meget nyttige hjælp fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og fra Kommissionen og Rådet til at formulere et lille antal endelige kompromisændringsforslag, som var nødvendige. Kviksølv er, som De alle ved, at yderst giftigt stof, som vi alle ønsker at få fjernet fra vores liv og kommende generationers liv så hurtigt og effektivt som muligt. Med dette lovgivningsforslag begynder vi gennemførelsen af kviksølvsstrategien, som vi vedtog i marts i år, og kviksølv forbydes eller begrænses stærkt i diverse ikkeelektriske og ikkeelektroniske instrumenter. Instrumenter, der indeholder kviksølv, f.eks. husholdningstermometre, vil blive erstattet af mere præcise og anvendelige, hurtigere og sikrere måleinstrumenter, som ikke indeholder kviksølv. Som det er tilfældet med næsten al lovgivning, har vi også mødt forskellige opfattelser under behandlingen af dette forslag. Heldigvis er de fleste grupper nået frem til et fornuftigt kompromis, men der er bestemt stadig indvendinger fra nogle medlemmer. Problemet har været, at primært nogle få engelske, hollandske og belgiske kolleger har insisteret på, at moderne barometre med antikt udseende, som fremstilles af et meget lille antal små og mellemstore virksomheder i England, Holland og Belgien, stadig skulle have lov at indeholde kviksølv. Dette på trods af, at der er indført en overgangsperiode med dispensationer på to år efter direktivets ikrafttræden, på trods af, at Kommissionen efter den toårige dispensationsperiode skal undersøge tilgængeligheden af troværdigt sikrere alternativer, som er teknisk og økonomisk mulige til brug i sådanne instrumenter, på trods af, at barometre, som er ægte antikviteter, dvs. over 50 år gamle, ville være undtaget fra dette direktiv, og på trods af, at hele lovgivningsforslaget falder til jorden og må tilbage til tegnebordet, hvis kompromisaftalen om barometre falder igennem. Lad Dem ikke misbruge af dem, som måske ønsker at ødelægge hele lovgivningen eller af dem, som måske ønsker at bruge spørgsmålet om barometre til at fremme deres EU-skeptiske holdning. Jeg beder Dem stemme for kompromisændringsforslagene og bidrage til at få fjernet giftig kviksølv, af hensyn til sundheden Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! I Sverige blev kviksølvtermometre forbudt for over 20 år siden. Det er i høj grad på tide, at EU følger efter! Kviksølv i måleinstrumenter er gårsdagens teknik, et livsfarligt kemikalie, som vi snarest skal stoppe med at anvende. Enhver påstand om, at kviksølv er ufarligt, er absurd. Endnu værre er kviksølv, der lækker, havner på forbrændingsanlæg eller på anden måde spredes til og ændres i miljøet til letoptagelige former, som er endnu mere skadelige for mennesker og dyr. Vi kan ikke af nostalgiske grunde fortsætte med at fremstille barometre, som er farlige for miljøet. Den, der vil, kan købe en ufarlig elektronisk kopi, som ser ud præcis som et gammelt barometer - eller købe et brugt. Direktivet handler jo om udbud af nye barometre på markedet. Barometre fik en frist på to år i kompromiset, hvilket er helt unødvendigt teknisk set, hvilket kommissæren sagde, men desværre nødvendigt politisk for at opnå et kompromis på grund af alt for stor lydhørhed over for virksomheders lobbyisme. Den, der stemmer på noget andet end på kompromiset, saboterer hele lovgivningen og stopper al udfasning af alle termometre. Så skulle vi begynde forfra igen inden for rammerne af Reach. Kommissionen skal inden to år komme med forslag til udfasning, hvis det er muligt, af andet måleudstyr, især blodtryksmålere. Jeg vil minde Kommissionen om, at der i kompromiset står: så snart der findes pålidelige alternativer. For blodtryksmålere er det aktuelt i mange tilfælde. Tag straks hjem til Bruxelles, og udarbejd en rapport om markedsbegrænsning for blodtryksmålere, hvor det er muligt Adamos Αdamou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Sornosa-Martínez og ønske hende tillykke med hendes arbejde og benytte lejligheden til at opfordre Dem til at støtte de ændringsforslag, som vil fjerne kviksølv fra måleinstrumenter, der anvendes af europæiske forbrugere. Kompromisændringsforslagene er et minimum og den mest realistiske model for at beskytte forbrugerne og afspejle aftalen mellem Europa- Parlamentet og Rådet.

18 Med hensyn til forslaget om at undtage barometre fra direktivet, så opfordrer jeg Dem til at forkaste det. En sådan undtagelse bringer muligheden for at begrænse kviksølv i måleinstrumenter, som der findes alternative løsninger for, i fare, før lovgivningen bliver vedtaget til Reach-programmet. Denne specifikke aktion er af afgørende vigtighed, hvis lovgivningen om måleinstrumenter med kviksølv skal vedtages så hurtigt som muligt. Samtidig vil jeg gerne understrege, at hvis ændringsforslagene om barometre - bortset fra dem i pakken af ændringsforslag - bliver vedtaget, vil barometerbranchen ikke opnå noget væsentligt ud over måske at vinde et eller to år yderligere. Det er næsten sikkert, at Kommissionen, enten gennem Reach eller gennem udvalgsproceduren, vil vende tilbage til sin oprindelige holdning, som ikke indeholder undtagelser for barometre. Endelig vil jeg gerne understrege, at pakken med kompromisændringsforslag følger vores tidligere beslutning om kviksølv, som Marios Matsakis var ordfører for. Vores mål må igen være at beskytte miljøet og folkesundheden og de europæiske forbrugere Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Selv om kviksølv og de forbindelser, det indgår i, særligt methylkviksølv, er yderst giftige, er det overdrevet og ufornuftigt at forbyde salg af kviksølvstermometre, herunder specialtermometre og andre måleinstrumenter med en overgangsperiode på kun 18 måneder, især for Polen og andre lande, hvor kviksølvstermometre er almindeligt udbredte, ikke kun på hospitaler, men også til hjemmebrug. En så kort overgangsperiode kan få negative konsekvenser i form af ringere diagnosticering med dermed forbundne helbredsrisici og kan være en yderligere økonomisk belastning for hospitaler og husholdninger, særligt for de mindre velstillede. I Polen har vi et ordsprog, som lyder: "når mennesket skynder sig, smiler djævelen". Det er tydeligt, at djævelen ønsker at blive rig på at sælge elektroniske måleinstrumenter, mens han taler smukke ord om menneskers helbred. Vi går ind for en længere overgangsperiode Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg hilser også denne betænkning velkommen om kviksølv i miljøet og måder at mindske det på. Vi må alle være enige om, at hvis der findes et alternativ til et måleinstrument, der indeholder kviksølv, skal et sådant instrument fjernes fra miljøet. Der er nok kviksølv i et enkelt termometer til at forurene fiskene i en 20 ha stor sø. Man må imidlertid også erkende, at der er andre instrumenter inden for sundhedssektoren, som indeholder kviksølv, men som der endnu ikke findes noget tilsvarende substitut for, f.eks. trykmålere, barometre og manometre. Der findes ikke erstatninger for kviksølvssphygmomanometre, som anvendes til behandling af højt blodtryk eller arytmi, som er tilstrækkeligt præcise, og alternative metoder ville være ekstremt dyre. Derfor er jeg enig med ordføreren i, at direktivet ikke bør gælde for sådanne medicinske instrumenter, for så ville vi nok begrænse kviksølv i miljøet, men samtidig ville vi sætte patienternes liv på spil. I dette lovgivningsforslag må vi først og fremmest fokusere på at mindske mængden af kviksølv i husholdningsaffald. Det vil nok være vanskeligt, især i de nye medlemsstater, at bede alle husholdninger om at udskifte deres termometre, men det skulle være muligt at begrænse brugen af dem Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det er på høje tid, at vi erkender, at kviksølv kan forårsage alvorlige helbredsproblemer og faktisk gør det. Kviksølvsforgiftning gennem indtagelse af fødevarer, der er forurenet med kviksølv - som regel fisk - er hovedkilden til forgiftninger i befolkningen. Kviksølv og dets bestanddele er ikke kun giftige for mennesker, de har også meget negative effekter på dyrelivet og økosystemerne. Derfor er det yderst ønskeligt at begrænse brugen af kviksølv. Jeg anerkender imidlertid, at det er nødvendigt at være realistisk, når det gælder begrænsningen af visse måleinstrumenter, som indeholder kviksølv. Det glæder mig derfor, at visse medicinske instrumenter for øjeblikket udelukkes fra direktivets anvendelsesområde. Medicinske eksperter har oplyst, at instrumenter uden kviksølv i nogle tilfælde muligvis ikke er helt præcise, f.eks. i forbindelse med visse hjertesygdomme og i tilfælde af præeklampsi. Det må derfor foretrækkes fortsat at bruge kviksølvsinstrumenter i disse begrænsede situationer, indtil passende alternativer er fuldt undersøgt og godkendt af medicinerne, men med en tidsbegrænset revideringsbestemmelse med henblik på at efterprøve egnede alternativer. I betragtning af hvor giftigt kviksølv er, er det et rimeligt krav at stille til industrien, og jeg opfordrer industrien til at reagere. Jeg støtter det ændringsforslag, som oprindeligt blev stillet af mine kolleger, og som indfører en dispensation for antikke barometre og videnskabelige instrumenter til salg eller handel på det internationale marked for antikviteter samt for fremstilling og vedligeholdelse af traditionelle barometre, som indeholder små mængder kviksølv i kontrollerede og godkendte omgivelser. Det er værd at bemærke, at traditionelle barometermagere ikke indfører nye mængder kviksølv på markedet, men genbruger eksisterende kviksølv og på denne måde er med til at kontrollere og begrænse stoffet - for slet ikke at nævne, at antikke barometre normalt er meget værdsatte objekter, som ikke har stor sandsynlighed for at ende i affaldsstrømmene. Man skal huske, at formålet med dette direktiv er at forbyde markedsføring af

19 instrumenter, som indholder kviksølv. Ifølge direktivet vil det være tilladt at sælge et barometer med en separat flaske med kviksølv, som forbrugeren selv skal fylde på, hvis vi ikke har en dispensation for disse antikke barometre, hvilket efter min mening er en langt mindre risikabel løsning Dorette Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand! Allerførst vil også jeg udtale min støtte til fru Sornosa. Hun har skrevet en fortræffelig betænkning. Som alle foregående talere sagde, er kviksølv særdeles giftigt, og derfor skal vi forbyde brugen af kviksølv i alle unødige anvendelser. Der findes jo alternativer, og derfor er det også godt, at f.eks. kviksølvtermometret hører fortiden til. Der er stor diskussion om barometre, som vi for lidt siden hørte forskellige ting om. I Nederlandene har brugen af kviksølv været forbudt siden 2003, men for barometre gjaldt en undtagelse indtil 2005 og senere indtil 1. januar 2006 i afventning af nye europæiske regler. Europa-Parlamentet opfordrer nu til to års yderligere udsættelse for håndværksmæssige barometre, og dermed indtager Europa-Parlamentet en for eftergivende holdning. Selvfølgelig kan jeg forestille mig, at det er et hårdt budskab for producenter af barometre, men hvis vi vil forbyde kviksølv, må vi i hvert fald forbyde kviksølvholdige produkter for forbrugere. Produkter kan gå i stykker eller lække, og så kommer der alligevel kviksølv i miljøet. Jeg håber, at vi kan færdiggøre denne lovgivning, således at kviksølvforbuddet kan træde i kraft hurtigst muligt James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand! I hele Europa har fremstilling af barometre været en del af vores arv i mange århundreder. Den indebærer ofte genbrug af kviksølv fra gamle instrumenter. Den trussel mod miljø og sundhed, der udgår fra denne aktivitet, er efter min mening så lillebitte, at det er helt ude af proportion med det ødelæggende forbud mod produktion af barometre i fremtiden, som nedlægges med dette direktiv. Man ville dræbe et historisk håndværk uden at få noget fornuftigt til gengæld. Jeg støtter derfor varmt ændringsforslag 19 om at undtage barometerfremstillere fra direktivets anvendelsesområde. Forsøget på at inkludere barometrene sammenfatter på en måde det fanatiske og irrationelle dogme, som alt for ofte styrer i øvrigt fornuftige forslag fra Kommissionen og dermed gør dem til grin. Jeg er sikker på, at vi i den sunde fornufts navn vil sige nej til forbuddet mod fremstilling af barometre Formanden. - Kommissionen fortæller mig, at den ikke ønsker at udtale sig igen. Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted i dag kl Grønbog om realkredit (forhandling) Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af John Purvis for Økonomi- og Valutaudvalget om realkredit i EU (2006/2102(INI)) (A6-0370/2006) John Purvis (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand! Det, jeg forsøgte at sige før, var, at hr. Allisters tale kom igennem på et fremmed sprog på den engelske kanal, så det engelske blev oversat til noget andet, jeg ved ikke hvad. Jeg beklager, hr. Allister, men vi kunne ikke forstå, hvad De sagde. Europæiske realkreditlån udgør omkring 5 trillioner euro eller 45 % af EU's BNP, og realkreditlån er steget med 9,4 % årligt i de sidste fem år. Et hjem er som regel det største køb, man foretager i sin levetid, og den tilhørende realkredit er den vigtigste finansielle forpligtelse, de fleste mennesker nogensinde får. Det er derfor ikke overraskende, at Kommissionen har fokuseret på dette område i forbindelse med sin behandling af finansielle tjenesteydelser i detaillleddet. Realkreditmarkedet er opdelt efter nationale skillelinjer, og en åbning af dette marked burde føre til, at forbrugerne får bedre værdi og et større udvalg af realkreditprodukter. Der kunne opstå flere muligheder for mennesker, som i dag har svært ved at få et realkreditlån, f.eks. førstegangskøbere eller mennesker med tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Det skulle gøre det lettere for folk, der flytter til et andet EU-land for at arbejde eller nyde deres otium, eller som ønsker at købe en ejendom i udlandet. For udlånerne ville et mere integreret marked betyde stordriftsfordele, mindske omkostningerne og reducere udgifterne for låntagerne. På den anden side er de tilgængelige produkter præget af lokal kultur og traditioner, og forbrugerne vil ikke være interesseret i nogen mindskelse af eksisterende standarder for forbrugerbeskyttelse. En fuld harmonisering ville være dyr for branchen og kunne begrænse udvalget af produkter. Brancen er meget konkurrencepræget i de fleste af vores medlemsstater, så vi må ikke fare for hårdhændet frem og dermed risikere at skade denne ekspanderende sektor. Vi ønsker et europæisk realkreditmarked med en bred vifte af produkter til konkurrencedygtige priser, og enhver forandring skal først og fremmest være til gavn for realkreditlåntagerne. Vi er derfor imod et stort harmoniserende lovgivningsprojekt. Det ville være skidt for forbrugerne og skidt for branchen. I stedet er Økonomi- og Valutaudvalget enig i, at vi bør fokusere på målrettede foranstaltninger, som sigter mod at fjerne specifikke hindringer for grænseoverskridende realkredit. En foranstaltning bør kun gennemføres, hvis en konsekvensvurdering har vist, at fordelene opvejer omkostningerne. Ikkelovgivningsmæssige midler bør foretrækkes over alt, hvor det er muligt. Vores førsteprioritet bør være at skabe et bedre europæisk finansieringsmarked. Der er en række

20 forhindringer for dette. Jeg vil derfor gerne se en database, som dækker de forskellige realkreditmarkeder og realkreditsikkerheder, så investorer bedre kan vurdere og prissætte realkreditpuljer. Vi foreslår en række standardiserede pakker af europæiske realkreditprodukter til handel på kapitalmarkederne. Realkreditmæglere kunne spille en vigtig rolle med at hjælpe kunder med at få adgang til konkurrencedygtig realkredit fra inden- og udenlandske långivere. Det glæder mig, at Kommissionen er gået i gang med at vurdere eventuelle problemer i forbindelse med sådanne realkreditmæglere. Med hensyn til spørgsmålet om den årlige procentsats for gebyrer har vi brug for en EU-standard. Et flertal i udvalget ønskede en EU-standard, som omfatter alle de gebyrer, som udlåneren opkræver, men så vidt muligt med information om eventuelle andre omkostninger. Det anføres i betænkningen, at begrænsninger på gebyrer for førtidig indfrielse og renter kan forventes at begrænse udviklingen af nye produkter, især produkter for låntagere med en højere risiko, og udviklingen af finansieringsmarkedet. Blandt de øvrige emner, vi har taget op, er spørgsmålet om at fjerne hindringer for overførsel af lån på tværs af grænserne og om at vurdere potentialet for eurorealkredit. Spørgsmålet om den lovgivning, der skal anvendes ved realkredit, bør behandles i forbindelse med revisionen af Rom-konventionen fra Med hensyn til databaser over låntagere ønsker vi at se et konsekvent format og en ikkediskriminerende grænseoverskridende adgang til både positive og negative kreditoplysninger, hvilket naturligvis altid skal ske under hensyntagen til privatlivets fred. Hvad angår tvangssalg støtter vi idéen om en resultattavle over tidsforbrug og omkostninger ved tvangssalgsprocedurer i de forskellige medlemsstater. Forskellige professionelle organer bør finde frem til fælles EU-normer for ejendomsvurdering. Med hensyn til tingbøgerne går vi i betænkningen ind for at forbedre adgangen til standardiseret information og for at støtte det videre arbejde med European Land Information Service (EULIS) systemet. Skattemæssige hindringer er fortsat et problem, der må ses på, selv om løsningen er op til medlemsstaterne under subsidiaritetsprincippet. Den Europæiske Centralbank og Kommissionen har den vigtige opgave at overvåge de potentielle risici ved realkreditgældens massive og voksende omfang og den potentielle indflydelse på kapitalmarkederne. Jeg sætter stor pris på den støtte og inspiration, jeg har modtaget fra mine kolleger fra alle sider i Økonomi- og Valutaudvalget. Det ser ud til, at Kommissionen langt hen ad vejen støtter den linje, vi foreslår. Vi ser frem til hvidbogen næste år, og vi håber, vi vil kunne fortsætte det hidtidige glimrende samarbejde om dette vigtige projekt Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, ærede medlemmer! Hvidbogen om politikken for finansielle tjenesteydelser lægger en køreplan for åbning af Europas opsplittede detailmarked for finansielle tjenesteydelser. Et af de centrale elementer i denne strategi er vores aktuelle initiativ om realkredit. Man bør ikke undervurdere udfordringerne i forbindelse med integrationen af de europæiske realkreditmarkeder. Forskellene i produktkarakteristika, distributionssystemer, forbrugeradfærd og mange andre økonomiske, strukturelle og bestemt også sociale faktorer har alle sammen en markant indflydelse på sektoren. Vi bør ikke glemme, at for de fleste europæiske forbrugere er optagelse af et realkreditlån måske den vigtigste økonomiske beslutning i deres liv. I betragtning af den økonomiske og sociale betydning, som realkreditten har, har Kommissionen vedtaget en åben og konsultativ model. Overvejelserne begyndte i 2003, da der blev nedsat en forumgruppe om realkredit, og i 2005 blev en grønbog offentliggjort. I august 2005 blev der offentliggjort en cos-tbenefit-analyse, som skulle belyse de potentielle gavnlige effekter af initiativer på realkreditområdet. Denne offentlige høring efter udgivelsen af grønbogen bekræftede, at Kommissionen var på rette spor. Samtidig identificerede den imidlertid områder, hvor der var behov for yderligere undersøgelser, f.eks. omkring realkreditfinansiering, før Kommissionen kunne træffe beslutning om de rette politiske svar. Deres betænkning kommer på et vigtigt tidspunkt i vores overvejelser. Høringsfasen er ved at være afsluttet, og vi nærmer os hurtigt et tidspunkt, hvor Kommissionen skal beslutte, hvad der skal ske fremover. Jeg vil gerne takke ordførerne for deres hårde arbejde med at forberede betænkningen, som efter min opfattelse er omhyggeligt gennemtænkt og pragmatisk. Jeg vil gerne fokusere på nogle af aspekterne i betænkningen. Det glæder mig, at De også mener, at der kan opnås fordele ved en integration. Denne holdning er i overensstemmelse med vores egen analyse og den feedback, vi har modtaget i høringen i forbindelse med grønbogen. Som det fremgår af svarene på høringen i forbindelse med grønbogen, er der en livlig debat om, hvad der er de rette midler til at opnå disse fordele. De foreslår en pragmatisk og nuanceret model, som kræver målrettede initiativer, der skal ledsages af omfattende konsekvensvurderinger. Som De ved, går jeg personligt meget op i bedre lovgivning med en fuld konsekvensvurdering, som identificerer problemerne og opstiller mål og muligheder. I Kommissionen vil vi se på alle de redskaber, vi har til rådighed, ikke kun lovgivningsmæssige, for at finde de bedste politiske svar på alle de spørgsmål, der er nævnt i grønbogen.