Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Transkript

1 2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune

2 2

3 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende kommuner... 6 Metoder... 6 Deltagelsesprocent... 6 Køns- og aldersfordeling... 7 Resultater... 8 Skoletrivsel... 8 Selvvurderet helbred... 9 Symptomer og lidelser Overvægt Fysisk aktivitet Måltidsvaner Morgenmad Frokost Rygning og (andre) misbrugsstoffer Rygevaner Vandpibe Misbrugsstoffer Alkoholvaner Fritidsarbejde Diagnoser Konklusion og perspektiver Indeks Bilag

4 Resume Kommunallæger fra 15 kommuner i Region Hovedstaden, Fyn og Jylland har i skoleårene 07/08 og 08/09 samarbejdet for at skabe et fælles overblik over helbredstilstand og sundhedsadfærd blandt udskolingseleverne. I forbindelse med udskolingsundersøgelserne er anvendt et fælles spørgeskema (bilag 1). Der indgår i sundhedsprofilen svar fra i alt 8185 elever. Deltagelsesprocenten var høj 92,8 % i 07/08 og 89 % i 08/09. Eleverne var generelt glade for at gå i skole og havde et godt selvvurderet helbred. Eleverne rapporterede dog en høj frekvens af symptomer indenfor en 14 dages periode, ligesom mange af eleverne rapporterede at lide af eller have lidt af astma, høfeber og/eller eksem. En stor del af eleverne havde på tidspunktet for undersøgelsen fortsat atopisk lidelse og fik af kommunallægen stillet diagnosen som aktiv lidelse. En fjerdedel af eleverne i de deltagende 9. klasser var overvægtige. ne var hyppigere overvægtige (30 %) end pigerne (godt 20 %), og knapt halvdelen af de overvægtige drenge var enten svært overvægtige eller fede. Samtidig sås en tendens til, at mange unge sjældent dyrkede motion i fritiden, som gjorde dem forpustede eller svedige. Tre fjerdedele af eleverne spiste dagligt morgenmad og tre fjerdele spiste dagligt frokost. Der sås en tendens til, at pigerne lidt hyppigere undlod at spise morgenmad end drengene. Stort set alle elever spiste dagligt aftensmad. Knapt 10 % af de unge var dagligrygere, og et lige så stort antal var såkaldte festrygere. 40 % af de unge havde prøvet at ryge vandpibe, og godt 13 % havde prøvet at ryge hash. Få (2 %) havde prøvet hårdere stoffer end hash. En tredjedel af de unge havde aldrig prøvet at være fulde på tidspunktet for udskolingsundersøgelsen. Mange var fulde sjældent (2 gange i alt til månedligt), mens ca. 10 % af eleverne var fulde hver uge, drengene lidt hyppigere end pigerne. Halvdelen af eleverne havde fritidsjob pigerne lidt hyppigere end drengene. ne arbejdede typisk under 12 timer om ugen. 5 % af drengene havde fritidsjob, hvor de arbejdede over 12 timer/uge. Der er fortsat behov for planlægning af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i forhold til børn og unge i kommunerne. Især overvægtsproblematikken, alkohol- og misbrugsproblematikken samt tobaks- og vandpiberygning påkalder sig opmærksomhed. Der vil i årene fremover fra kommunallægernes side fortsat blive samarbejdet om udarbejdelse af fælles sundhedsprofiler. Bl.a. vil der i de kommende år blive sat fokus på belysning af en evt. vandpiberygekultur blandt unge i Danmark, ligesom udviklingen i børneovervægt, motionsvaner og rygerfrekvens vil blive fulgt nøje. 4

5 Baggrund Der er i disse år stort behov for systematisk viden om unges sundhedsvaner og helbredsforhold. Traditionelt indhentes denne viden i større landsdækkende spørgeskemaundersøgelser 12 baseret på større eller mindre stikprøver. På trods af ihærdige forsøg på at få de inviterede til at svare på spørgeskemaer, er det sjældent muligt ved denne metode at opnå en deltagelsesprocent på over 50 %, hvilket vil sige, at der er et stort frafald. Det er velkendt, at der ved stort frafald er en stor risiko for at særlige grupper med større sandsynlighed end andre undlader at deltage i undersøgelsen, hvorfor det kan være vanskeligt at generalisere ud fra de indhentede informationer. Således vil socialt belastede unge med større sandsynlighed end andre vælge at undlade at deltage. Det er efterhånden velunderbygget, at der er en stor social ulighed i sundhed. Derfor vil der ved denne traditionelle dataindsamlingsmetode være endog stor risiko for at opnå en systematisk skævhed i undersøgelsens resultater. Kommunallæger har en enestående mulighed for at skabe et mere fuldstændigt billede af de unges sundhedsvaner og helbredstilstand. Kommunallæger foretager helbredsundersøgelser af kommunernes udskolingselever som regel i starten af 9. klasse. Således ser kommunallægerne stort set alle elever, hvorfor det er muligt at opnå en langt højere deltagelsesprocent end i andre undersøgelser. Endvidere er der ved denne direkte kontakt med eleverne mulighed for at indhente objektive data fra undersøgelserne i form af målte værdier for f.eks. højde og vægt, ligesom det er muligt at indsamle oplysninger om aktuelle diagnoser og andre objektiviserbare helbredsmæssige forhold. En af kommunallægernes lovbestemte opgaver er at skabe sig overblik over sundhedstilstanden hos børn og unge i kommunen og således bidrage til, at det i kommunen er muligt at iværksætte systematiske sundhedsfremmende og forebyggende initiativer for gruppen af børn og unge baseret på viden om aktuelle behov. I 2007 besluttede en gruppe kommunallæger i Region Hovedstaden at samordne denne indsats ved at anvende et fælles udgangspunkt for udskolingsundersøgelserne og således få mulighed for at skabe et større overblik over unges sundhedsadfærd og helbredstilstand i Region Hovedstaden. Enkelte kommuner udenfor Region Hovedstaden valgte at anvende samme metodik, og i skoleåret 2008/2009 udvidedes samarbejdet til også at omfatte tre jyske kommuner og en fynsk kommune. Det er således håbet, at det fremover bliver muligt at skabe et endnu bredere billede af sundhedsadfærd og helbredstilstand blandt unge i Danmark. 1 Unges livsstil og dagligdag MULD-rapport nr. 5. Lene Winther Ringgaard og Gert Allan Nielsen. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Skolebørnsundersøgelsen 2002 (HBSC undersøgelsen). Pernille Due, Bjørn E. Holstein. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet,

6 Metode og materiale Deltagende kommuner I skoleåret 2007/2008 deltog 11 kommuner i Region Hovedstaden i det fælles udskolingsarbejde. De 11 kommuner var: Frederikssund, Hillerød, Hørsholm, Helsingør, Fredensborg, Rudersdal, Herlev, Albertslund, Ishøj, Gladsaxe samt en del af Københavns Kommune. I skoleåret 2008/2009 havde Københavns Kommune, Fredensborg og Hillerød desværre ikke mulighed for at deltage i arbejdet. I stedet valgte fire andre kommuner at indgå i samarbejdet. Således deltog følgende 12 kommuner i samarbejdet: Frederikssund, Hørsholm, Helsingør, Rudersdal (vægt og højde data), Herlev, Albertslund, Ishøj, Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Kolding, Fåborg-Midtfyn samt en del af Horsens Kommune. Metoder I forbindelse med udskolingsundersøgelserne anvendtes i alle deltagende kommuner et fælles spørgeskema som udgangspunkt for undersøgelserne (bilag 1). Spørgeskemaet er udarbejdet af en gruppe af de deltagende kommunallæger med henblik på at belyse centrale sundhedsmæssige forhold hos de unge. I forbindelse med udskolingsundersøgelserne har alle deltagende elever udfyldt spørgeskemaet anonymt. Oplysningerne fra spørgeskemaerne er herefter suppleret med aktuelle (målte) data for højde og vægt samt objektivt identificerede diagnoser. Data fra spørgeskemaerne er herefter samlet i et simpelt databasemodul, hvorfra der til nærværende rapport er udtrukket frekvenstabeller over besvarelserne af de enkelte spørgsmål. I forbindelse med opgørelsen af overvægtsfrekvenser er der anvendt almindeligt anerkendte cut-off værdier for overvægt hos børn og unge. På baggrund af højde og vægt er Body Mass Index (BMI) beregnet for hver enkelt elev (BMI = vægt (kg)/højde x højde (m2)). BMI kurven for børn og unge kan hentes fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside 3. Overvægt er defineret som BMI over 90 % for alderen, svær overvægt som BMI over 97 % for alderen og fedme er defineret som BMI over 99 % for alderen. Deltagelsesprocent I skoleåret 2007/2008 var der i alt 4789 elever i de deltagende 9. klasser. Af disse besvarede 4443 det fælles spørgeskema svarende til en deltagelsesprocent på 92,8 %. Korrekt vurdering af BMI i forhold til cut-off værdier kræver samtidig angivelse af køn, alder, højde og vægt. For 4139 af eleverne forelå disse data, og deltagelsesprocenten i forhold til vurdering af overvægtsgrad var således 86,4 %. I skoleåret 2008/2009 var der i alt 4204 elever i de deltagende 9. klasser. Af disse besvarede 3742 spørgeskemaet svarende til en deltagelsesprocent på 89,0 %. To kommuner havde dette år ikke bidraget med vægt og højde data, mens en enkelt kommune indgik med vægt og højde data men ikke med øvrige data fra spørgeskemaet. Deltagelsesprocenten i forhold til vurdering af overvægt hos udskolingseleverne kunne således opgøres til 87,1 %. 3 De officielt anerkendte BMI kurver kan downloades fra 6

7 Køns- og aldersfordeling Figur 1: Køns- og aldersfordeling (07/08) år 14 år 15 år 16 år 17 år Figur 2: Køns- og aldersfordeling (08/09) 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år I udskolingsårgangen 07/08 var 50,4 % drenge og 49, 6 % piger. I udskolingsårgangen 08/09 var 49,2 % drenge og 50,8 % piger. Aldersfordelingen blandt eleverne fremgår af figur 1 og 2 ovenfor. Ca. 75 % af eleverne var 15 år på tidspunktet for udskolingsundersøgelsen. ne var gennemsnitligt lidt ældre end pigerne. 9,1 % (07/08) og 13,1 % (08/09) af drengene var 16 år, mens 18,8 % (07/08) og 15,9 % (08/09) af pigerne var 14 år på tidspunktet for udskolingsundersøgelsen. Antallet af hhv. 13-årige og 17-årige i 9. klasse var for begge køn meget lavt i begge årgange. 7

8 Resultater Skoletrivsel Figur 3: Hvad synes du om at gå i skole? (07/08) 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Synes vældig godt om Synes ganske godt om Synes nogenlunde om Synes ikke særlig godt om Synes slet ikke om Figur 4: Hvad synes du om at gå i skole? (08/09) 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Synes vældig godt om Synes ganske godt om Synes nogenlunde om Synes ikke særlig godt om Synes slet ikke om På spørgsmålet hvad synes du om at gå i skole? svarede de fleste elever i begge årgange, at de syntes ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. Således svarede 79,1 % af drengene i 07/08, 77,6 % af drengene i 08/09, 77,7 % af pigerne i 07/08 og 75,5 % af pigerne i 08/09 at de syntes ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. Få elever syntes ikke særligt godt om eller syntes slet ikke om at gå i skole, drengene lidt hyppigere end pigerne. Lidt flere piger end drenge syntes vældigt godt om at gå i skole og denne lille forskel gjorde sig gældende i begge årgange. 8

9 Selvvurderet helbred Figur 5: Selvvurderet helbred (07/08) Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Figur 6: Selvvurderet helbred (08/09) Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Generelt vurderede eleverne, at de havde et godt helbred. Besvarelserne var bemærkelsesværdigt enslydende for de to årgange. ne rapporterede lidt hyppigere end pigerne at have et virkeligt godt eller godt helbred, mens pigerne lidt hyppigere end drengene rapporterede at have et nogenlunde eller et dårligt helbred. Således rapporterede godt 1 % af drengene at have et dårligt eller meget dårligt helbred, mens dette var gældende for godt 2,5 % af pigerne. 30 % af årgangenes drenge og 17,5 % af årgangenes piger rapporterede at have et virkeligt godt helbred. 9

10 Symptomer og lidelser Figur 7: Symptomer indenfor 14 dage (07/08) Humørsvingnin Søvnproblemer Andre smerter Rygsmerter Mavesmerter Hovedpine Figur 8: Symptomer indenfor 14 dage (08/09) Humørsvingnin Søvnproblemer Andre smerter Rygsmerter Mavesmerter Hovedpine Ved udskolingsundersøgelsen blev eleverne spurgt, hvilke symptomer de havde haft indenfor de sidste 14 dage inden undersøgelsen. Svarene fremgår af figur 7 og figur 8 ovenfor. Igen var der bemærkelsesværdig overensstemmelse mellem de to årganges besvarelser. ne rapporterede generelt flere symptomer end drengene, og hos pigerne var der en høj forekomst af stort set alle symptomer. De dominerende symptomer for pigerne var hovedpine, mavesmerter og humørsvingninger. For drengenes vedkommende var de dominerende symptomer hovedpine, rygsmerter og andre smerter. Der var i begge årgange forholdsvis stor forskel på pigers og drenges oplevelse af mavesmerter og humørsvingninger, hvilket formentlig til dels kan forklares ved, at pigerne i forbindelse med menstruation hyppigt oplever mavesmerter og humørsvingninger. Der var i begge årgange en forholdsvist stor forekomst af søvnproblemer. Direkte adspurgt har eleverne angivet det dominerende søvnproblem som at have svært ved at falde i søvn om aftenen 10

11 og deraf følgende træthed næste dag. Ca. 20 % af alle drenge og ca. 30 % af alle piger havde oplevet søvnproblemer indenfor en periode på 14 dage forud for undersøgelsen. Figur 9: Atopiske lidelser (nogensinde haft) (07/08) Eksem Høfeber Astma Figur 10: Atopiske lidelser (nogensinde haft) (08/09) Eksem Høfeber Astma Der var i begge årgange forholdsvis høj forekomst af selvrapporterede atopiske lidelser. Atopi er en samlet betegnelse for de relaterede lidelser allergi, høfeber, astma og eksem. ne rapporterede lidt hørere frekvens af astma. Således oplevede ca. 18,5 % af drengene at have eller have haft astma, mens hhv. 14,7 % (07/08) og 16 % (08/09) af pigerne oplevede at have eller have haft astma. Stort set lige mange piger og drenge (knapt 30 %) havde eller havde haft høfeber. Rigtigt mange elever havde eller havde haft udslæt/eksem gennem deres opvækst. Her var der stor forskel mellem kønnene, idet knapt 40 % af alle piger og ca. 25 % af alle drenge havde eller havde haft udslæt/eksem. 11

12 Overvægt Figur 11: Overvægt (07/08) 35% 3 25% 2 15% 1 5% Fedme Svær overvægt Overvægt I alt Figur 12: Overvægt (08/09) 35% 3 25% 2 15% 1 5% Fedme Svær overvægt Overvægt I alt Forekomsten af overvægt i børnepopulationen har været genstand for stor diskussion gennem de senere år. Der har været enighed om, at der har været en foruroligende udvikling i forekomsten af overvægt i befolkningen gennem de seneste årtier. Derimod har der været nogen uenighed om, hvorvidt udviklingen på det allerseneste er stagneret. Data fra udskolingsundersøgelserne 07/08 og 08/09 tyder desværre på, at udviklingen i børneovervægt ikke er stagneret endnu. I alt 24,5 % af eleverne i 07/08 og 26,1 % af eleverne i 08/09 var enten overvægtige, svært overvægtige eller egentlig fede. For begge årgange var der højere forekomst af overvægt hos drengene end hos pigerne. Således var 30 % af drengene i 08/09 overvægtige, mens der for pigerne var tale om godt 20 %. 12

13 Blandt drengene var godt 14 % svært overvægtige eller fede med en lige fordeling mellem de to katagorier. For pigernes vedkommende var der i begge årgange en stort set ens forekomst af almindelig overvægt, mens andelen af svært overvægtige og fede begge var højere i 08/09 end i 07/08. ne havde dog i 08/09 fortsat en lidt højere forekomst af svær overvægt og fedme end pigerne. Figur 13: Overvægt i deltagende kommuner (07/08) 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Kommune Alle Figur 14: Overvægt i deltagende kommuner (08/09) 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Kommune Alle Som det ses af figurerne 12 og 13 ovenfor var der stor forskel mellem de enkelte deltagende kommuners forekomst af overvægt i udskolingsårgangen. Kommunerne er anonymiserede i denne rapport, men de enkelte kommuner har kendskab til egen kode, således at kommunerne har mulighed for at vurdere, hvor de ligger i forhold til andre kommuner. Generelt var det således, at forekomsten af overvægt i udskolingsårgangene var højere i kommuner med lav gennemsnitlig bruttoindkomst, mange borgere med kort uddannelse og mange borgere udenfor arbejdsmarkedet end i kommuner med høj gennemsnitlig bruttoindkomst, mange 13

14 borgere med længerevarende uddannelse og få borgere udenfor arbejdsmarkedet, og forskellen er konsistent over de to årgange. Det ser således også i resultaterne fra udskolingsundersøgelserne ud til, at der er stor social ulighed i sundhed også hvad angår forekomst af overvægt i børnepopulationen. Fysisk aktivitet 5 Figur 15: Motion i fritiden, som gør dig forpustet eller svedig (07/08) Dagligt 2-4 gange/uge En gang/ugeen gang/måned Aldrig Figur 16: Motion i fritiden, som gør dig forpustet eller svedig (08/09) Dagligt 2-4 gange/uge En gang/ugeen gang/måned Aldrig Knapt en tredjedel af drengene og kun ca. en femtedel af pigerne dyrkede dagligt motion i fritiden, som gjorde dem forpustede eller svedige. Forholdene var stort set ens for de to årgange. De danske anbefalinger på området er, at børn og unge bør bevæge sig 60 minutter om dagen og træne med høj intensitet mindst to gange om ugen af minutters varighed 4. En forholdsvist stor andel af både drenge og piger dyrkede motion i fritiden en gang om ugen eller sjældnere. Således dyrkede godt 20 % af drengene i begge årgange motion i fritiden en gang om ugen eller sjældnere, mens det for pigernes vedkommende var godt 35 %, som dyrkede motion i fritiden en gang om ugen eller sjældnere

15 Måltidsvaner Morgenmad Figur 17: Spiser morgenmad.. (07/08) Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Aldrig Figur 18: Spiser morgenmad.. (08/09) Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Aldrig De fleste elever i udskolingsårgangene spiste morgenmad hver dag i løbet af en skoleuge. Der var dog en tendens i begge årgange til at pigerne sjældnere spiste morgenmad dagligt end drengene. Ca. en tredjedel af pigerne i begge årgange fik ikke morgenmad dagligt, mens det for drengene gjaldt for under en fjerdedel. Ca. 10 % af pigerne i begge årgange spiste aldrig morgenmad i løbet af en skoleuge, mens det for drengene var godt 7 %, som aldrig spiste morgenmad. 15

16 Frokost Figur 19: Spiser frokost... (07/08) Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Aldrig Figur 20: Spiser frokost... (08/09) Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Aldrig De fleste elever spiste frokost dagligt. En fjerdel af alle elever spiste ikke frokost dagligt. I udskolingsårgangen 08/09 var der ingen kønsforskel i besvarelserne, mens der i årgangen før var tendens til, at pigerne lidt sjældnere end drengene spiste frokost dagligt. Få elever (under 10 % for begge køn og begge årgange) spiste frokost en gang om ugen eller sjældnere. Det skal bemærkes, at der ikke er spurgt til kvaliteten af frokostmåltidet, men kun spurgt til om måltidet blev indtaget eller ej. Der er i forbindelse med udskolingsundersøgelserne også spurgt til aftensmåltidet. Stort set alle elever spiste aftensmad dagligt i en skoleuge. 16

17 Rygning og (andre) misbrugsstoffer Rygevaner Figur 21: Rygevaner (07/08) Alle Daglig ryger Rygning mindst ugentligt Rygning mindst månedligt Er holdt op Har aldrig røget Figur 22: Rygevaner (08/09) Alle Daglig ryger Rygning mindst ugentligt Rygning mindst månedligt Er holdt op Har aldrig røget Der var i de to årgange stort set ens rygefrekvens, og der var ikke kønsforskel i rygevaner. 8,3 % i årgang 07/08 og 9,1 % i årgang 08/09 var dagligrygere. I alt var knapt 20 % af alle elever enten dagligrygere eller festrygere. Henholdsvis 7,7 % (07/08) og 9,5 % (08/09) havde tidligere røget og var holdt op, mens 73,1 % (07/08) og 70,8 % (08/09) aldrig havde røget. 17

18 Vandpibe Figur 23: Vandpibe (07/08) Figur 24: Vandpibe (08/09) Prøvet at ryge vandpibe Ikke prøvet at ryge vandpibe Prøvet at ryge vandpibe Ikke prøvet at ryge vandpibe En forholdsvist stor andel af eleverne i begge årgange havde prøvet at ryge vandpibe, drenge en anelse hyppigere end pigerne. Således havde godt 40 % af alle elever prøvet at ryge vandpibe. Af opgørelsen fremgår ikke, hvor hyppigt eleverne havde røget vandpibe, men udelukkende om de havde prøvet eller ej. Misbrugsstoffer Figur 27: Misbrugsstoffer (07/08) Figur 28: Misbrugsstoffer (08/09) 16% 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% Prøvet hash og lign. Prøvet hårdere stoffer Prøvet at sniffe 16% 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% Prøvet hash og lign. Prøvet hårdere stoffer Prøvet at sniffe ne (14,5 %) havde lidt hyppigere end pigerne (12 %) prøvet at ryge hash. Eleverne havde sjældent prøvet andre misbrugsstoffer. Hårdere stoffer og snifning var begge prøvet af under 2 % af eleverne, og dette gjaldt både drenge og piger. 18

19 Alkoholvaner Figur 25: Har du nogensinde prøvet at være fuld? (07/08) 35% 3 25% 2 15% 1 5% Nej En gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Hver uge Figur 26: Har du nogensinde prøvet at være fuld? (08/09) 35% 3 25% 2 15% 1 5% Nej En gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Hver uge Knapt en tredjedel af eleverne i udskolingsårgangene 07/08 og 08/09 havde aldrig prøvet at være fulde, mens 8 % af både piger og drenge i begge årgange havde prøvet at være fulde en gang. Ca. en tredjedel af både piger og drenge havde været fulde mellem to og 10 gange i deres liv. Ca. 30 % af eleverne var fulde mindst hver måned. 7,5 % af alle piger var fulde hver uge, mens 8 % af drengene i 07/08 og 11,1 % af drengene i 08/09 var fulde hver uge. Der sås overordnet en lille tendens til at drengene lidt hyppigere end pigerne drak sig fulde. 19

20 Fritidsarbejde Figur 29: Fritidsjob (07/08) Intet fritidsjob 0-4,9 timer/uge 5-11,9 timer/ugeover 12 timer/uge Figur 30: Fritidsjob (08/09) Intet fritidsjob 0-4,9 timer/uge 5-11,9 timer/ugeover 12 timer/uge Godt og vel halvdelen af eleverne havde fritidsjob pigerne lidt hyppigere end drengene. ne arbejdede typisk under 12 timer om ugen, mens en lidt større andel af drengene end af pigerne arbejdede over 12 timer/uge. Således havde ca. 5 % af drengene fritidsjob, hvor de arbejdede over 12 timer/uge. Dette er værd at notere sig, idet det lovgivningsmæssigt ikke er tilladt for ungarbejdere at arbejde over 12 timer/uge. 20

21 Diagnoser Figur 31: Diagnoser (07/08) Figur 32: Diagnoser (08/09) 16% 14% 12% % 16% 14% 12% 8% 1 6% 4% 2% 8% 6% 4% 2% Astma Høfeber Eksem Astma Høfeber Eksem Opgørelsen over diagnoser er udtryk for aktuelle diagnoser stillet af kommunallægen i forbindelse med udskolingsundersøgelsen. Der var stort set ens forekomst af astma uafhængigt af køn blandt eleverne i de to årgange. Således havde knapt 10 % af eleverne astma på undersøgelsestidspunktet. Forekomsten af høfeber var noget højere, og høfeber var hyppigere hos drengene end hos pigerne. 15 % af drengene i 07/08 og 18,2 % af drengene i 08/09 havde høfeber, mens 12, 6 % af pigerne i 07/08 og 15,4 % af pigerne i 08/09 havde høfeber. ne havde langt hyppigere eksem end drengene. Således havde godt 12 % af pigerne eksem på undersøgelsestidspunktet. 21

22 Konklusion og perspektiver Eleverne i udskolingsårgangene 07/08 og 08/09 rapporterede generelt at have et godt helbred. Dette på trods af at forholdsvist mange elever rapporterede at have haft et eller flere symptomer indenfor en periode af 14 dage forud for udskolingsundersøgelsen. En af de store sundhedsmæssige udfordringer i Danmark i disse år er den høje forekomst af overvægt hos både børn og voksne. Desværre ser data fra udskolingsundersøgelserne 07/08 og 08/09 ud til at bekræfte, at udviklingen i overvægt hos børn og unge fortsat er et stort problem. En fjerdedel af eleverne i 9. klasse i de deltagende kommuner var overvægtige, og der sås en tendens til at andelen af enten svært overvægtige eller egentligt fede var stigende henover perioden. Der er således grund til fortsat at tage problemet meget alvorligt, idet det er velkendt, at overvægtige børn også har stor risiko for at blive overvægtige voksne. Den store forskel mellem de enkelte kommuners overvægtsfrekvenser bekræfter den velkendte sociale ulighed i sundhed. Samtidig sås en tendens til, at mange unge bevæger sig for lidt i fritiden. Der er altså store udfordringer i forhold til at forebygge overvægt blandt børn og unge og i forhold til at øge det fysiske aktivitetsniveau blandt ungdomsårgangene. Et andet vigtigt fokuspunkt er rygning og misbrugsproblematik. Ca. 10 % af de unge var dagligrygere, og et lige så stort antal var såkaldte festrygere. En forholdsvist stor del af de unge havde prøvet at ryge hash, mens det heldigvis var få, som havde prøvet hårdere stoffer. Kun en tredjedel af de unge havde aldrig prøvet at være fulde. Mange i den resterende gruppe var sjældent fulde, men ca. 10 % af drengene og en lidt mindre andel af pigerne i årgangene angav at være fulde hver uge. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Resultaterne fra udskolingsundersøgelserne tyder således på, at der er et misforhold mellem de officielle anbefalinger på området og den virkelighed, de unge befinder sig i. En overraskende høj andel af de unge (godt 40 %) havde prøvet at ryge vandpibe. Om dette er udtryk for et nyt rygemønster blandt de unge, kan man ikke afgøre ud fra de foreliggende data. En bekymring kunne være, at vandpiberygning vil kunne prime de unge til almindelig rygning, og at man af den grund vil kunne forvente en øgning i rygerfrekvens i ungdomsårgangene fremover. I forbindelse med de kommende års udskolingsundersøgelser vil denne problematik blive forsøgt afklaret yderligere, idet det er planen at inkorporere yderligere spørgsmål til afdækning af en eventuel vandpiberygekultur blandt unge i Danmark. Hyppigheden af kroniske atopiske lidelser (astma, høfeber, eksem) var høj blandt vores udskolingselever. Dette er vigtigt set i forhold til den medicinske erhvervsvejledning, som de unge skal modtage i løbet af udskolingsårene. Det er vigtigt at målrette uddannelse og erhvervsvalg til en fremtid, som man så at sige kan tåle. Derfor er medicinsk erhvervsvejledning ved kvalificerede læger fortsat meget vigtig. Der er altså fortsat store sundhedsmæssige udfordringer blandt børn og unge. Det er planen også i årene fremover at følge udviklingen i sundhedsadfærd og helbredstilstand blandt udskolingseleverne og således bidrage med et redskab, som sammen med anden viden vil kunne anvendes i kommunernes planlægning af den fremtidige sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til børn og unge. 22

23 Indeks Aftensmad Alkohol Astma... 3;10;20;21 Atopiske lidelser BMI... 5 Deltagelsesprocent... 4;5 Diagnoser Eksem... 3;10;20;21;23 Fritidsarbejde Frokost Fysisk aktivitet Hash Høfeber... 3;10;20;21 Hårdere stoffer Køns- og aldersfordeling... 6 Lidelser... 9 Medicinsk erhvervsvejledning Metoder... 5 Misbrugsstoffer Morgenmad Overvægt Rygning Selvvurderet helbred... 8 Skoletrivsel... 7 Snifning Symptomer... 9 Vandpibe

24 24

25 Bilag 1: Det anvendte spørgeskema Kommune: Skole: Klasse: 1. Hvor gammel er du? år 2. Køn Dreng Pige 3. Hvad synes du om at gå i skole? Synes vældigt godt om det (sæt kun et kryds) Synes ganske godt om det Synes det er nogenlunde Synes ikke særligt godt om det Synes slet ikke om det 4. Synes du selv dit helbred er? Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 5.a Har du indenfor de sidste 14 dage haft: Ja Nej (sæt et kryds i hver linie) Hovedpine Mavesmerter Smerter i ryggen Andre smerter Søvnproblemer Humørsvingninger 5.b har du eller har du nogensinde haft: Ja Nej Astma Høfeber, nyseture, kløe i øjnene Hududslæt/eksem 6. Hvor tit får du følgende måltider i en skoleuge (mandag fredag): (sæt ét kryds i hver linie) Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Morgenmad Frokost Aftensmad 7a. Ryger du? Ja, dagligt Ja, ikke dagligt, men mindst én gang om ugen Ja, men sjældnere end hver uge Nej, jeg er holdt op Nej, jeg har aldrig røget 7b. Har du prøvet at ryge vandpibe? Ja Nej vend. 25

26 8. Har du nogensinde prøvet Ja nej At ryge hash, marihuana, pot el. skunk? At tage heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain el. ekstacy? At sniffe for at blive høj? 9. Har du nogensinde været fuld? Aldrig 1 gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Hver uge 10. Hvor ofte dyrker du motion i fritiden som gør dig forpustet eller svedig? Dagligt/næsten dagligt 2 4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 11. Har du et job uden for skoletid? ja nej Hvis ja, hvor mange timer pr. uge: 0-4,9 timer 5-11,9 timer >12 timer TAK FOR DINE SVAR Påføres af kommunallægen: Højde:, cm. Vægt:, kg. Diagnose: : Høreneds db. 2: Høreneds. > 30 db. 3: Astma 4: Høfeber 5: Eksem 26