Hegemonisk maskulinitet i nye klæder

Transkript

1 Hegemonisk maskulinitet i nye klæder Roskilde Universitet Hus semester 2013 Vejleder Elsebeth Hofmeister Gruppe 5 Anna L. Stautz, Cecilie K. N. Williams, Freja Biener, Julie B. Olsen, Louise Madsen & Victoria K. Larsen 1

2 Abstract The group has used Pierre Bourdieu s theory on the masculine dominance and symbolic violence to illustrate how Euroman s male ideal can influence Danish men s identity. We have on the basis of Raewyn Connell s theory on masculinity illustrated that the hegemonic masculinity still is the most current, though it through changes caused by time exist in new robes. Through the two interviews we have conducted, one expert interview with Kenneth Reinicke and one life world interview with two Euroman readers it is evident that the male ideal presented in Euroman is the successful metropolis man. Through the above it is possible to deduce that Euroman s content choice automatically excludes some men from identifying themselves with the male ideal. Euromans male ideal does not challenge men s identity given that it does not differ significantly from the hegemonic masculinity. We can conclude that it is the "Euromancommunity" that affects men's habitus through symbolic violence by verbalizing the content of the magazine. 2

3 Studiebeskrivelse Gruppen har benyttet Pierre Bourdieus teori om den maskuline dominans og symbolsk vold til at belyse, hvordan mandeidealet i Euroman kan influere på danske mænds identitet. Vi har på baggrund af Raewyn Connells teori om maskulinitet belyst, at den hegemoniske maskulinitet stadig er den mest gældende, dog eksisterer den i nye klæder, da den har forandret sig med tiden. Dette fremgår yderligere i de to udførte interviews, ét ekspertinterview med Kenneth Reinicke og ét livsverdensinterview med to af Euromans læsere, hvor vi har fundet ud af, at Euromans mandeideal er den succesfulde storbymand. Det har gennem ovenstående været muligt at udlede, at Euroman i sit valg af indhold automatisk ekskluderer visse mænd fra at kunne identificere sig med mandeidealet. Euromans mandeideal udfordrer som sådan ikke mandens identitet i og med, at det ikke adskiller sig i så høj grad fra den hegemoniske maskulinitet. Vi kan konkludere, at det er Euroman-fællesskabet, der påvirker mændenes habitus gennem symbolsk vold ved at italesætte indholdet i magasinet. 3

4 Indholdsfortegnelse Kapitel Motivation... 6 Problemfelt... 7 Problemformulering... 9 Arbejdsspørgsmål... 9 Afgrænsning Begrebsafklaring Projektdesign Kapitel Analysestrategi Metodologi Erkendelsesopgave Videnskabsteori Datatyper Valg af empiri Egen indsamlet empiri Interviewundersøgelse med Kenneth Reinicke Interviewundersøgelse med Nicklas og Rasmus Kvantitativ empiri Kvantificering af Euroman Reliabilitet og validitet Præsentation af Euroman Beskrivelser af emner i Euroman Mandeidealet i Euroman Kapitel Teori Pierre Bourdieu Raewyn Connell Kapitel Historisk overblik over manden Kapitel

5 Analyse 1: Hvordan viser Euromans indflydelse sig på mandens habitus? Delkonklusion Analyse 2: Hvorledes kan mandeidealet i Euroman udfordre den klassiske forståelse af maskulinitet? Delkonklusion Kapitel Analyse 3: Kan Euromans mandeideal virke ekskluderende for visse mænd? Delkonklusion Kapitel Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

6 Kapitel 1 Motivation Gruppens motivation for projektet lå først og fremmest i interessen i at undersøge konstruktionen af det mandlige køn, da der ikke findes så meget forskning i mænd som i kvinder. Vi var alle enige om, at vi ville undersøge kønnet ud fra et eller flere livsstilsmagasiner. Op til overvejelse var magasinerne M! og Euroman. Da Euroman var det første på markedet og umiddelbart henvender sig til en større målgruppe, valgte vi dette. Vores tanke var, at vi herigennem ville sammenligne magasinerne med det stereotype billede af manden, der eksisterede gennem historien og se på, om det bliver fremstillet i magasinerne eller afviger herfra både de helt gamle og de nutidige. Herved vil vi få et billede af, hvordan maskuliniteten har ændret sig gennem tiden, med Euroman som værende forbilledet for mange mandlige identiteter. Forventningerne til det mandlige køn bliver til dels hængt op på fremstillingen i Euroman og på, hvad vi ser det ud fra dog stadig med et blik på det historiske. Interessen for det mandlige køn og dets fremstilling i et livsstilsmagasin er altså intakt. Dog må vi gennem teoretikere som f.eks. Bourdieu belyse, hvorfor det forholder sig således og se på de eventuelle ulemper ved Euroman og dets fremstillinger. Vi bruger Euroman som et redskab til at forstå datidens og nutidens tendenser og for at kunne analysere på disse antagelser, bruger vi teorierne bl.a. for at se på, hvordan Euroman kan påvirke den enkelte mands bevidsthed om sig selv. 6

7 Problemfelt Når man beskæftiger sig med køn, kan man se, at der over tid er sket en forandring både i opfattelsen, men også måden at være mand og kvinde på. Tidligere var der tale om strengt optegnede kønsroller, hvor manden var familiens overhoved, der forsørgede familien, og kvinden var kendetegnet ved at være følelsesmæssigt udtryksfuld og den, der udførte det huslige arbejde (Ottosen, 2011: 183). Manden og kvinden kan siges at have et mere ligeligt fordelt forhold til både hinanden og rammerne omkring dem i dag, hvilket til dels skyldes samfundsstrukturelle forandringer. Kvinderne kom i 60 erne på arbejdsmarkedet og begyndte herved at kunne forsørge sig selv og sin eventuelle familie, hvilket betød at kvinderne ikke længere var lige så afhængige af manden som tidligere (Ottosen, 2011: 187). Manden fik derved andre funktioner, hvor bl.a. faderrollen er kommet i fokus som en del af ligestillingspolitikken (Reinicke, 2002: 197). Man kan tale om, at idealerne omkring rollefordelingen mellem mænd og kvinder i dag ikke er af lige så statisk karakter, som de var op til 50 erne, hvor kernefamilien havde sin guldalder (Ottosen, 2011: 183). Disse idealers foranderlige karakter begyndte desuden at komme til udtryk i medierne, specielt i diverse livsstilsmagasiner. I 80 erne opstod et boom i udvalget af forskellige livsstilsmagasiner, der bl.a. bød på et større udvalg af magasiner, som henvendte sig specifikt til mænd (Sørensen, 2008: 27). Samtidig opstod udtrykket The New Man som en ny form for mandeideal, der stod i kontrast til billedet af manden som patriark (Sørensen, 2008: 28). Fremstillingen af The New Man blev eksponeret i de nye herremagasiner, reklamer og andre medier, som værende seksualiseret, stærk og veltrænet udenpå, og samtidig blød, empatisk og generøs indeni (Sørensen, 2008: 80). Herfra har fremstillingen af mandeidealet ændret sig videre. I 80 erne var det den fitnesstrænede yuppie, der var i fokus, i 90 erne var der tale om en herskende drengerøvsbølge, hvor der i 00 erne var fokus på den metroseksuelle mand (Sørensen, 2008: 28). For at komme nærmere ind på mandeidealet i dag, vil vi inddrage det danske herremagasin Euroman, som er blevet udgivet siden Euroman opstod som en effekt af mændenes stigende fokus på sig selv og det herskende ideal. Dette illustrerer også et stigende behov for, at mænd kan få et magasin, som er målrettet til dem. Euroman beskriver sin målgruppe, som værende kræsne og kvalitetsbevidste og selvtænkende og selvstændige 7

8 (Egmontmagasiner, ), og de vedholder sin målgruppes interesse for magasinets udgivelser ved i hvert magasin at præsentere mode, design og det nyeste gear studeres med samme interesse som de dybdeborende artikler og portrætter (Egmontmagasiner, ). Til trods for opløsningen af de traditionelle kønsroller og idealer, kan man stadig tale om, at der opstår nye reviderede idealer som eksempelvis The New Man. Det er her, vi ønsker at inddrage Euroman ved at se nærmere på, om der ud fra deres udgivelser er sket ændringer i indholdet og dermed ændringer i mandeidealet. Flere sociologer, der beskæftiger sig med køn, bl.a. Bourdieu, pointerer at maskuline værdier og idealet om den maskuline og kontrollerende mand stadig er eksisterende i samfundet (Bourdieu, 1998: 17). De maskuline værdier ses desuden som værende dominerende i forhold til feminine værdier (Bourdieu, 1998: 7). Dominansforholdet mellem kønnenes egenskaber kan antages at være en hæmsko for individet i dets realisering af identitet og ageren i livsverden, hvor det kan være svært at finde en social acceptabel balancegang mellem det feminine og det maskuline. Man kan stadig sætte spørgsmålstegn ved, hvordan de konstruerede kønsidealer viser sig i dag, og hvilken indflydelse disse konstruktioner har for det enkelte individs identitetsdannelse og habitus. Derudover pointerer Bourdieu også, at idet samfundet består af forskellige sociale felter, vil mennesket automatisk blive præget af de miljøer, det lever i til daglig. Den måde vi bliver præget på, er, hvad Bourdieu kalder, habitus. Habitus skal forstås som en rygsæk fyldt med alt det, vi har lært gennem livet. Det er altså en kropsliggørelse af alle de påvirkninger og erfaringer, vi gør os, hvorefter de bliver lagret i vores sind og bliver bestemmende for den måde, vi handler og tænker på (Prieur, 2006: 39). Det kan tænkes, at mænds habitus ligeledes bliver påvirket af den måde fremstillingen af mandeidealet bliver synliggjort i diverse livsstilsmagasiner, herunder også i Euroman. Det er netop denne problematik, projektet har fokus på: Hvordan mænd i dag på den ene side præges af de miljøer, værdier og normer, de hver især agerer i, og på den anden side, hvordan de eventuelt stadig fastholdes i deres traditionelle maskulinitet og dominansforhold. Man kunne forestille sig, at de møder en form for dobbelthed i og med, at Euroman fremstiller et billede af at være mand, men at det måske i virkeligheden forholder sig helt anderledes. Derfor 8

9 er det interessant at se på, hvordan Euroman fremstiller mandeidealet, og hvorledes mænd bliver præget af magasinets indhold, herunder Euromans definition af mandeidealet. Problemformulering Hvordan kan mandeidealet i Euroman influere på danske mænds identitet? Arbejdsspørgsmål 1: Hvordan viser Euromans indflydelse sig på mandens habitus? 2: Hvorledes kan mandeidealet i Euroman udfordre den klassiske forståelse af maskulinitet? 3: Kan Euromans mandeideal virke ekskluderende for visse mænd? 9

10 Afgrænsning Mandeidealet og maskulinitet er i sig selv et emne, hvor der er nok at tage fat på. Vi ønsker at holde projektet så fokuseret og dybdegående som muligt, hvorfor vi har valgt at afgrænse os fra andre vinkler og metoder, der ellers også kunne have relevans for projektets problemfelt. Projektet beskæftiger sig med mandeidealer, hvilket er grunden til, at vi har valgt at afgrænse os fra at undersøge kvindeidealer. Desuden har vi valgt at afgrænse os fra at arbejde i dybden med ligestilling mellem kønnene, selvom vi kort vil berøre emnet i projektets historiske afsnit. Vi har valgt kun at fokusere på det mandeideal, der fremstilles i Euroman og har derfor fravalgt at beskæftige os med andre livsstilsmagasiner, der henvender sig til mænd. Dette fravalg af andre herremagasiner har vi foretaget, da der først og fremmest findes få konkurrenter på det danske marked indenfor livsstilsmagasiner, der henvender sig til mænd. Desuden er fokusset i Euromans konkurrenter på markedet (M! og FHM) præget af underholdning, babes, tests og forbrugsvarer, frem for interviews og artikler, der direkte omhandler og italesætter dét at være en sofistikeret mand. Herudover har vi fravalgt at arbejde med andre strukturerende principper såsom klasse og etnicitet, da vi har valgt at begrænse projektet til at fokusere på mandeidealet i forhold til køn og seksualitet. I forhold til teori har vi valgt at afgrænse os fra at anvende Judith Butlers teori om den sociale konstruktion af køn. Dette skyldes, at vi finder Raewyn Connells teori om maskuliniteter mere anvendelig i forhold til besvarelsen af projektets problemformulering. Connell fokuserer specifikt på konstruktionen af maskulinitet, hvor vi mener, at Judith Butlers teori har et noget bredere fokus på konstruktionen af køn. Vi bestræber os i øvrigt på kun at anvende to gennemgående teorier til besvarelsen af problemformuleringen, da vi mener at inddragelse af flere teoretikere vil gøre vores besvarelse mindre fokuseret. I øvrigt forholder Butler sig noget mere radikalt end os i sin forståelse af køn. Vi afgrænser os i projektet fra at undersøge andre elementer i samfundet, der kan have indflydelse på konstruktion af køn og maskulinitet: Bl.a. offentlige og private institutioner, disciplinering, opdragelse samt diskursen i andre medier end Euroman. Vi er klar over, at disse elementer også har en betydning for konstruktion af køn, dog mener vi, at det ville blive for 10

11 omfattende og ufokuseret at inddrage dette i forhold til besvarelsen af projektets problemformulering. I forbindelse med dette projekt kunne det også have været interessant at foretage en tekstanalyse af magasinet Euroman, hvor man f.eks. gik i dybden med et par udvalgte magasiner for at se nærmere på de virkemidler Euroman gør brug af, herunder hvilke billeder, annoncer, layout, farver, æstetik osv., som fremstilles i magasinet. Dette ville bidrage med en mere tekstnær analyse i stedet for kun at inddrage Euroman overordnet, hvilket vi har gjort i dette projekt. Ydermere kunne man også have fokus på billederne og reklamerne i Euroman, da de har stor betydning for helhedsforståelsen af Euroman. Begrebsafklaring Det maskuline/feminine: Det maskuline/feminine skal først og fremmest forstås som det mandlige/kvindelige. I projektet vil vi bruge de to betegnelser som flydende størrelser, forstået på den måde, at det der bestemmes som værende maskulint/feminint skal forstås i den historiske og kulturelle kontekst, det optræder i. Den traditionelle/klassiske forståelse af maskulinitet: Den traditionelle/klassiske forståelse af maskulinitet skal forstås som den hegemoniske maskulinitet jf. det historiske afsnit. Et citat, der meget godt opsummerer denne forståelse: Vær aldrig feminin, sørg for at erobre magt og tjen mange penge, vis aldrig dine følelser og udvis konstant mod og aggressivitet (Reinicke, 2012:42). The New Man /den moderne mand: Denne betegnelse opstod i 80 erne som et mandeideal, der prægede reklamer, livsstilsmagasiner og andre medier. Manden objektiveres og fokus er på den æstetiserede krop, der både er plejet og veltrænet (Sørensen, 2008: 62). Samtidig betegnes den moderne mand som værende selvsikker, forfængelig og målbevidst. 11

12 Mandeideal: Ved begrebet mandeideal henvises der til den diskurs, et givet samfund har om den ideelle mand, hvilket der i projektet forbindes med den måde, medier og livsstilsmagasiner fremstiller manden på. Vi er dog opmærksomme på, at idealer også kan være individuelle. Da maskulinitet, ligesom mandeidealet, er en flydende størrelse og socialt konstrueret, skal det ses i den historiske og kulturelle kontekst for at kunne defineres. De klassiske kønsroller: De klassiske kønsroller henviser til Talcott Parsons opfattelse af, at kønnene har forskellige funktioner i forhold til familielivet derved har de forskellige roller. Kvinden er den ekspressive (emotionelle) og manden den instrumentelle (handlekraftige). Derved kan kvinden ses som den passive og manden den aktive. Livsstilsmagasiner/magasiner: Livsstilsmagasiner/magasiner skal forstås som magasiner, der behandler emner som f.eks. samfund, mode, livsstil, krop og velfærd. Livsstilsmagasiner henvender sig generelt til mænd og kvinder i alle aldre. Metroseksualitet: Metroseksualitet er et begreb, journalisten Mark Simpson definerede i Simpson beskrev den typiske metroseksuelle som en ung mand med mange penge, der går op i at bo tæt på de bedste butikker, diskoteker, fitness-steder og frisører. Han kan være heteroseksuel, homoseksuel eller biseksuel. Det er en mand, der nyder at pleje hans udseende (Mark Simpson, ). 12

13 Projektdesign 13

14 Guide til projektdesign Kapitel 1 indeholder motivation, problemfelt, problemformulering og arbejdsspørgsmål, afgrænsning og projektdesign. Det er i dette kapitel at vores undren og genstandsfelt bliver præsenteret. Derudover hjælper afgrænsningen med at skabe en dybere forståelse for projektets genstandsfelt og de fravalg der er taget undervejs. Kapitel 2 indeholder metodeafsnittet, hvor den inddragede empiri bliver præsenteret, for at belyse hvordan de vil blive benyttet. Derudover bliver der også redegjort for analysestrategi, metodologi, datatyper, projektets validitet og reliabilitet, projektets udførte ekspertinterview og livsverdensinterview og for projektets videnskabsteoretiske retning, socialkonstruktivismen. Udover metodeafsnittet indeholder kapitlet også en præsentation af magasinet Euroman, som er med til at give læseren en indsigt i indholdet og historikken af magasinet. Kapitel 3 består af projektets to teorier, som er Pierre Bourdieus teori om den maskuline dominans og symbolsk vold og Raewyn Connells teori om maskulinitet. Kapitel 4 præsenterer det mandlige køns historie, da den hjælper med at forstå, hvordan de har udviklet sig gennem historien. Dette kapitel skal være med til at give læseren en baggrundsviden om det mandlige køn. Kapitel 5 indeholder vores to første arbejdsspørgsmål, som henholdsvis omhandler, hvordan indflydelsen viser sig på mandens habitus, og hvordan det nye mandeideal udfordrer den klassiske forståelse af mænd. Begge arbejdsspørgsmål benytter sig af vores egen indsamlede empiri og de to valgte teorier, derudover bliver kapitel fire inddraget i besvarelsen af arbejdsspørgsmål to. Analyseresultatet fra arbejdsspørgsmål et vil blive inddraget i både besvarelsen af arbejdsspørgsmål to og tre, og ligeledes vil analyseresultatet fra arbejdsspørgsmål to blive inddraget i besvarelsen af arbejdsspørgsmål tre. Begge arbejdsspørgsmål vil slutteligt blive opsummeret hver for sig for kort at finde analysernes pointer og resultater frem. Kapitel 6 besvarer projektets tredje arbejdsspørgsmål, som handler om, hvorvidt mandeidealet kan virke ekskluderende for visse mænd. Arbejdsspørgsmål tre vil fungere, som det diskuterende afsnit, hvor vi på baggrund af arbejdsspørgsmål et og tos 14

15 resultater diskuterer, hvordan mandeidealet kan virke ekskluderende for nogle mænd. Inddragelsen af de tidligere besvarede arbejdsspørgsmål er blevet valgt for at skabe en rød tråd igennem projektet, som kan lede frem til projektets konklusion. Kapitlet vil, ligesom kapitel fem, slutte af med en opsummering for at vise hovedpointerne i arbejdsspørgsmålet. Kapitel 7 indeholder projektets konklusion ud fra projektets foregående analyser og diskussion, samt en perspektivering til eventuel videre forskning. 15

16 Kapitel 2 Analysestrategi Hvordan kan mandeidealet i Euroman influere på danske mænds identitet? Vi ønsker med problemformuleringen at undersøge om den måde Euroman fremstiller mandeidealet i sine magasiner kan have en indflydelse på, hvordan de danske mænd er bevidste om deres identitet som mænd. Hvordan viser Euromans indflydelse sig på mandens habitus? I dette arbejdsspørgsmål ønsker vi at benytte os af Pierre Bourdieus habitusbegreb for at sætte det i samspil med det udførte ekspertinterview og livsverdensinterview. Der vil blive lavet en analyse over, hvorledes den fremstilling af mandeidealet, der er at finde i Euroman, som vi har kvantificeret, kan influere sig på mandens habitus. Hvorledes kan mandeidealet i Euroman udfordre den klassiske forståelse af maskulinitet? Vi ønsker med dette arbejdsspørgsmål at give en analyse af det mandlige køns historie med henblik på, hvordan Euromans mandeideal fremstår og om den stemmer overens med det mandlige køns historie eller afviger herfra. Her vil vi også inkludere pointerne fra arbejdsspørgsmål et, samt vores interviews og se på, hvorvidt Connells teori omkring den hegemoniske maskulinitet stemmer overens med Euromans. Kan Euromans mandeideal virke ekskluderende for visse mænd? I dette arbejdsspørgsmål ønsker vi at diskutere, hvorledes det mandeideal, som bliver fremstillet i Euroman, kan virke ekskluderende for visse mænd. Der vil blive benyttet Bourdieus symbolske magt for at sætte fokus på Euromans indflydelse, og på hvilke virkninger deres fremstillinger kan have. Derudover vil de to foregående arbejdsspørgsmål blive benyttet i denne diskussion som styrkemarkører. 16

17 Metodologi Vores fremgangsmåde for analysen er via en abduktiv metode. Som udgangspunkt vekselvirker vi mellem vores empiri og teori for at få det bedste billede af, hvordan mandeidealet udformer sig i Euroman, og ikke mindst hvordan det udfordres. Derudover giver den kvalitative metode os en god mulighed for at kunne forstå og finde strukturerne bag Euromans mandeideal, hvorved vi efter kan prøve at koble dem til teorierne (Olsen & Pedersen, 2011: ). Vores egen indsamlede empiri giver os herved yderligere mulighed for at finde ud af, hvorfor idealet er blevet konstrueret, som det er i Euroman. Euroman bruger vi altså som et værktøj for at vise, hvordan ét af de mange mandeidealer, der gør sig gældende i dag, bliver fremhævet og påvirker det enkelte individ. Vi bruger det historiske som en forforståelse til det videre arbejde ved at tage afsæt i dette prøver vi at vise tendenserne bagved idealerne og derefter koble det sammen med teorier som f.eks. den symbolske magt og habitusbegrebet. Erkendelsesopgave Vi havde alle den forventning til projektet, at vi ville kunne finde ét gældende mandeideal i Danmark. Det blev hurtigt klart, bl.a. vha. Connell, at dette ikke kunne lade sig gøre pga., at der altid vil være flere gældende maskuliniteter i samfundet dog med en herskende som er kaldet den hegemoniske maskulinitet. Det kom især også til udtryk i vores interview med Reinicke, at der var flere idealer. Vi havde fra start regnet med, at det var Euroman, der fastsatte, hvad der var det mest sofistikerede ideal at efterstræbe. Dog blev det hurtigt klart, at Euroman, samt mange andre magasiner, blot følger det, der i samfundet er blevet socialt acceptabelt med tiden. Det er altså os som individer i samfundet, der har definitionsmagten af de herskende kønsidealer, der giver den videre til Euroman til fri fremstilling og fortolkning. Videnskabsteori Socialkonstruktivismen, som den valgte problemstilling perspektiverer til, mener, at der i den sociale verden ikke eksisterer én sandhed, som kan erfares uafhængigt af den, der observerer den (Juul og Pedersen, 2012: 188). Dvs. at den måde, som vi opfatter mandeidealet i Euroman på, ikke nødvendigvis er den samme måde, som andre vil 17

18 opfatte den. Mandeidealet er i øvrigt ikke en statisk størrelse, men kan variere afhængig af, hvilken kulturel og historisk kontekst man befinder sig i. Dette ses yderligere i det, at sandheden i socialkonstruktivismen er perspektivistisk. Socialkonstruktivismens epistemologi handler om, at de sandheder vi har og kan producere om samfundet er diskursive konstruktioner, som ikke har en universel karakter, men derimod en historisk og kulturel oprindelse (Juul og Pedersen, 2012: 190). Den perspektivistiske epistemologi handler om, at vi aldrig vil kunne opnå objektiv viden om det, vi undersøger, da der ikke findes et neutralt punkt, hvorfra vi kan iagttage verden (Juul og Pedersen, 2012: 190). Ontologien hos socialkonstruktivismen findes i forskellige grader; der er en tom ontologi indenfor den radikale version af socialkonstruktivismen, som er anti-realistisk eller antiessentiel. Her har sociale fænomener ingen essens, og der findes ingen dybere sandhed og ingen faste strukturer, før man erkender dem (Juul og Pedersen, 2012: 211). Mere overordnet for socialkonstruktivismen er den ontologiske opfattelse, at der ikke findes én sandhed om sociale fænomener, men flere konstruerede sandhedsopfattelser, som giver mening ud fra forskellige perspektiver (Juul og Pedersen, 2012: 211). Den sociale virkelighed er et produkt af menneskelig praksis og betydninger. Projektets problemstilling har et socialkonstruktivist perspektiv, da formålet med projektet ikke er at fortælle noget universelt om, hvordan mandeidealet er i Danmark. Fokus er derimod, hvordan mandeidealet bliver konstrueret og italesat i Euroman, samt hvilken betydning dette mandeideal har for definitionsmagten af maskulinitet i Danmark. Vi vil vise, at mandeidealet og maskulinitet er konstrueret, og der ikke er en naturlovmæssighed for, hvordan mænd er og bør være, samt at disse konstruktioner er skabt ud fra en bestemt social og historisk kontekst, og derved er foranderlige. Dette gøres f.eks. i det historiske kapitel, hvor der bliver gjort rede for de historiske begivenheder, der kan have været medvirkende til at konstruere det mandeideal, der ses i Euroman, og hvordan kønsopfattelserne tidligere har været. Ud over at være socialkonstruktivistiske i vores tilgang til projektet, er vi også præget af en strukturalistisk vinkel, idet vi bl.a. beskæftiger os med Bourdieus tilgang til konstruktion af køn og dominans. Bourdieus opfattelse af køn bygger på den 18

19 strukturelle indlejring af køn som habitus i kroppen hos de enkelte individer (Hastrup, 2007: 322). Vi vælger at undersøge de klassiske kønsopfattelser i forhold til socialkonstruktivismens ønske om at identificere magt, interesser og forforståelser hos de involverede aktører (Juul og Pedersen 2012: 190), for at se hvorledes de klassiske kønsopfattelser i dag bliver udfordret af Euroman. Det er formålet at undersøge, hvilken grad af definitionsmagt Euroman besidder for at definere det dominerende mandeideal, der eksisterer i vores samfund. Herunder har vi tænkt os at se overordnet på hvilke interesser, forbilleder og overordnede temaer Euroman varetager og formidler til dens læsere, samt hvilken indflydelse eller magt det har på opfattelsen af læsernes identitet. Foruden at undersøge Euromans indflydelse på mænds identitet har vi også for øje at undersøge, hvordan Euromans potentielle definitionsmagt kan virke ekskluderende. Overordnet kan man altså sige, at vi forholder os kritisk til mandeidealet, der fremstilles i Euroman, samt måden køn og kønsidealer konstrueres og naturliggøres på. Datatyper Primær Vi har valgt at anvende et kvalitativt ekspertinterview, hvilket er ét ud af tre af projektets primære data. Det kvalitative ekspertinterview vil blive inddraget i forbindelse med projektets tre arbejdsspørgsmål for at opnå en dybere forståelse af problemstillingen. Ud over et ekspertinterview har gruppen valgt at benytte sig af et kvalitativt livsverdensinterview med to informanter, der begge har kendskab til Euroman. Dette vil ligeledes blive inddraget i projektets tre arbejdsspørgsmål for derved også at opnå en dybere forståelse af Euroman set fra læserens side. Ydermere har vi valgt at lave en kvantitativ præsentation af Euroman som magasin og dets indhold. Dette er gjort med henblik på at finde frem til Euromans fremstilling af mandeidealet. Vi har overordnet valgt at gøre brug af henholdsvis eget indsamlet kvalitativt og kvantitativt data for at øge projektets reliabilitet, idet de alle fungerer som et supplement til de sekundære data. 19

20 Sekundær De sekundære data, som er anvendt i nærværende projekt, bliver inddraget i alle projektets kapitler. De sekundære data består primært af udvalgt empiri og teori, som er nøje indsamlet ud fra projektets omdrejningspunkt. Idet at de sekundære data allerede er indsamlet, i andre forskningsmæssige forbindelser og som derved ikke er indsamlet til vores problemstilling, vil de i projektet fungere som supplement til vores primære data. Valg af empiri Vi har valgt at beskæftige os med henholdsvis allerede eksisterende empiri og egen indsamlet empiri. Af allerede eksisterende empiri vil Kenneth Reinickes værker fungere som projektets grundlæggende empiri. I projektet vil henholdsvis, Den hele mand - manderollen i forandring (2002), Mænd i lyst og nød (2004) og Drenge og mænd i krise (2012) virke som styrkemarkør i forhold til projektets analyser. I udarbejdelse af kapitlet Historisk overblik over manden vil vi benytte os af henholdsvis Heine Andersen Sociologi, en grundbog til et fag (2007), Anders K. Sørensen Hankøn, iscenesættelsen af den moderne mand (2008), og Kenneth Reinicke Den hele mand manderollen i forandring (2002) for at beskrive, hvordan manden har forandret sig gennem tiden. Derudover vil projektet gøre brug af to allerede eksisterende teorier: Pierre Bourdieu og hans værk Den maskuline dominans (1998) samt Raewyn W. Connells værk The Men and the Boys (2000). Begge teorier vil fungere som projektets teoretiske ramme og vil være med til at underbygge de udsagn, som vores informanter fremlægger samt projektets resterende empiri. Af egen indsamlet empiri vil projektet, først og fremmest, benytte sig af et ekspertinterview af mandeforsker Reinicke. Ekspertinterviewet blev foretaget torsdag den anden maj Interviewet vil fungere som projektets kilde til ekspertviden indenfor problemstillingens omdrejningspunkt. Derudover vil vi gøre brug af endnu et kvalitativt interview. Vi havde til formål at interviewe to læsere af Euroman, og interviewet blev foretaget søndag den tiende marts Bevæggrunden for interviewet var at få indblik i Euromans læsere og deres oplevelser af magasinet. Til sidst vil projektet benytte sig af en præsentation af Euromans indhold. Vi har, ud fra 11 magasiner spredt ud over årene 1994 til 2013, foretaget en kvantificering af indholdet, som skal bidrage til en større forståelse af magasinets indhold samt klargøre, hvilket ideal der bliver opstillet. 20

21 Egen indsamlet empiri I dette projekt har vi valgt at inddrage egen empiri i form af udførelsen af ét kvalitativt ekspertinterview samt ét livsverdensinterview. Derudover har vi foretaget nogle observationer af udvalgte numre af Euroman med henblik på at skabe overblik over indholdet i magasinet, og det vil i bilag tre være muligt at se alle de observerede magasiners kategoriseringer. Ekspertinterviewet og livsverdensinterviewet kan belyse vores teoretiske og empiriske aspekter i vores problemstilling vedrørende konstruktionen af mandeidealet, og vi finder interviewet brugbart i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Formålet med de to interviews er at opnå en stærkere argumentation, som er en nødvendighed for at give en nuanceret og velafbalanceret besvarelse af projektets problemformulering. Interviewene har udvidet vores forståelseshorisont indenfor projektets problemstilling, og vi ønsker at anvende Reinickes viden således, at vi kan forstå, hvordan han opfatter og anser projektets overordnede problemstilling. Livsverdensinterviewet giver os mulighed for at opnå en dybdegående forståelse af problemstillingens genstandsfelt set ud fra vores informanters perspektiv. De to informanter skal give os nye perspektiver, som vi ikke selv har overvejet i forbindelse med vores problemstilling. Ydermere vil de to interviews understøtte samspillet mellem teori og empiri. Det semistrukturerede interview Vi har valgt at gennemføre to semistrukturerede interviews med Kenneth Reinicke og to informanter, da vi mener, at de semistrukturerede interviews giver mulighed for ændringer undervejs. De semistrukturerede interviews udføres på baggrund af en interviewguide (Bilag 5-6), hvilket betyder at vi på forhånd havde nogle klare temaer samt spørgsmål. Interviewene er gennemført som en uformel samtale med inspiration fra de forberedte temaer samt spørgsmål. 21

22 Interviewundersøgelse med Kenneth Reinicke Præsentation af Kenneth Reinicke I forbindelse med vores problemstilling, hvordan Euromans fremstilling af mandeidealet påvirker mænds identitet, har vi valgt at foretage et kvalitativt ekspertinterview med mandeforsker Kenneth Reinicke. Reinicke fik i 1999 en ph.d. i kønsforskning (Bilag 1). Han har været ansat i Videnscenter for Ligestilling, som i 2001 blev nedlagt. I dag er han ansat på Roskilde Universitet under Institut for Samfund og Globalisering. Han har med sit kendskab indenfor mandeforskning udgivet flere bøger deriblandt, Den hele mand - manderollen i forandring (2002), Mænd i lyst og nød (2004) og Drenge og mænd i krise (2012). Derudover deltager Reinicke ofte i den offentlige debat vedrørende mænd og ligestilling (Roskilde Universitet, ). Da der kun findes sparsom viden om, hvordan medier kan influere på mænds identitet er formålet med interviewet med Reinicke bl.a. at tilegne os informationer om vores genstandsfelt. Kvalitative forskningsinterviews er interviews, hvis formål er at indhente og fortolke informationer om en given problemstilling, hos personer der forventes at have viden om den (Kristensen, 2007: 284). På baggrund af ovenstående valgte vi at interviewe Reinicke, da han er en af de førende forskere indenfor mandeforskning, men også fordi han beskæftiger sig med mænds roller og ligestilling. Dette mener vi giver en god baggrund for at kunne besvare spørgsmål vedrørende, hvilke udfordringer mænd møder i dag i samfundet, hvad mænd identificere sig med, og hvordan medier, deriblandt Euroman, kan influere på mænds identitet. Interviewomgivelser Da vi foretog interviewet med Reinicke, skete det ikke på neutral grund, men derimod på hans kontor, som kan siges at være hans domæne. Vi kom lidt før tid og gik i gang med at interviewe med det samme. Vi sad ved et lille rundt bord, som fungerede godt, da vi derved ikke var isoleret fra ham, som vi ellers ville have været, hvis vi sad på den anden side af hans skrivebord. Derudover var der to store reoler med bøger, der bar præg af hans ekspertise inden for kønnet. Han havde selvfølgelig også alle hans egne 22

23 bøger stående. Billeder på væggen af hans børn var med til at give en meget afslappet og komfortabel stemning omkring interviewet. Ekspertinterview Der er mange variationer af interviews, og af den grund er det særligt vigtigt at fastslå, hvilken form for interview, der er tale om. Et ekspertinterview, også kaldet et eliteinterview, er foretaget med eksperter indenfor et særligt område, som besidder en vis status (Kvale og Brinkmann, 2009: 167). Reinicke er udvalgt på baggrund af hans viden samt erfaringer indenfor mandeforskning, og vi mener dermed, at han kan hjælpe med at afdække nogle af vores spørgsmål. Der findes to typer af ekspertinterview med enkeltpersoner, det sonderende interview samt det dybdegående interview, og disse to interviewformer kan med fordel supplere hinanden. Ved det sonderende interview er formålet at indhente informationer om temaer, som der kun er lidt viden om, hvorimod ved det dybdegående interview er formålet at opnå en detaljeret viden om et særligt genstandsfelt (Kristensen, 2007: ). I forbindelse med ekspertinterviewet har vi anvendt en sammenblanding af de to interviewformer, idet at vi havde sat os grundigt ind i Reinickes skriftlige materiale, men stadig havde nogle uafklarede spørgsmål, som vi ønskede at få viden om, hvilket er det sonderende. Derudover forsøgte vi at erhverve os Reinickes perspektiv på projektets genstandsfelt, herunder hvordan mandeidealet i Euroman kan influere på danske mænds identitet, hvilket er det dybdegående i interviewet. Under selve interviewet har vi ikke skelnet mellem de sonderende spørgsmål og de dybdegående spørgsmål. Reinickes besvarelse af de sonderende spørgsmål medvirkede til at vi erhvervede os nye perspektiver, hvor de dybdegående spørgsmål gav os en detaljeret beskrivelse af vores genstandsfelt herunder mandeidealet mm. Det er vigtigt, at intervieweren har kendskab til informantens fagområde, da der ellers kan opstå et asymmetrisk magtforhold mellem interviewer og informant (Kvale og Brinkmann, 2009: 50-52). Hvis der er asymmetri i interviewet medvirker det til, at interviewet styres af informanten frem for intervieweren. Eksperter er vant til at blive interviewet indenfor deres ekspertise område, hvilket betyder at det er vigtigt, at intervieweren har en god baggrundsviden (Kvale og Brinkmann, 2009: 167). For at sikre et symmetrisk magtforhold i interviewet med Reinicke havde vi forud læst nogle 23

24 af hans udgivelser og ydermere researchet genstandsfeltet, hvilket har medvirket til at interviewet blev mere fyldestgørende. Interviewundersøgelse med Nicklas og Rasmus Præsentation af informanter Vi har valgt at interviewe to mænd, der hver især har kendskab og interesse for herremagasinet Euroman. Informant nummer et: Nicklas, 21 år og bor i København. Nicklas har tidligere arbejdet i herretøjs forretningen Hugo Boss, men er for tiden arbejdsløs. Nicklas abonnere på Euroman og har gjort det i cirka to til to og et halvt år. Informant nummer to: Rasmus, 21 år og bor i København. Rasmus studerer økonomi og arbejder samtidig i Hugo Boss. Rasmus abonnerer ikke på Euroman, men læser magasinet jævnligt. Vi kom i kontakt med vores informanter gennem en af gruppens medlemmer. Hun kender begge informanter gennem arbejdet og havde på forhånd en idé om at især informant nummer et ville være relevant, da han interesserer sig for mode, abonnerer på Euroman og har sin egen modeblog. Interviewomgivelser Vi har valgt at foretage vores interview hjemme hos en af informanterne, da dette kunne være medvirkende til at skabe nogle trygge rammer for informanterne, hvor de samtidig føler sig godt tilpas. Inden vi begyndte vores interview fortalte vi kort om, at selve interviewet blev optaget og spurgte om informanterne havde nogle spørgsmål inden vi gik i gang. Vi briefede altså begge informanter om interviewet, inden vi kastede os ud i det (Kvale og Brinkmann, 2009: ). Etik Vi valgte at interviewe de to informanter sammen. Vi kunne have valgt at udføre et separat interview med hver informant, men primært pga. tidspres valgte vi at interviewe informanterne samtidig. Vores undersøgelse bygger på informanternes personlige 24

25 erfaringer og subjektive holdninger, hvilket var grunden til, at vi startede interviewet med at spørge ind til nogle mere faktuelle ting omkring deres liv, som f.eks. beskæftigelse, bopæl og alder for at få indsigt i, hvem de er. Livsverdensinterview Udover det semistrukturerede ekspertinterview med Reinicke har vi også et semistruktureret livsverdensinterview, hvilket vil sige, at vi forsøger at forstå temaer fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Kvale og Brinkmann, 2012: 45). Vi ønskede at udføre et dybdegående interview for at opnå viden om informanternes oplevelser i hverdagen og dens betydning, og derved var vores genstandsfelt de to informanters egen livsverden. Formålet med interviewet var derfor ikke at opnå ekspertise på området, hvilket et ekspertinterview kunne bidrage med. I interviewet var bl.a. mode og Euroman centrale temaer i de to informanters livsverden, og de to informanter forsøgte i interviewet at beskrive, hvilken betydning mode og Euroman havde for dem. De fortalte derved om nogle temaer, som de interesserede sig for i dagligdagen, og vi kunne på baggrund af dette danne os et billede af, hvordan de anskuer mode, Euroman og mandeidealet. Vi forsøgte at forstå betydningen af de centrale temaer i de to informanters livsverden ved at anvende et kvalitativ livsverdensinterview for derefter at analysere og fortolke betydningen af de beskrevne temaer. Dette dybdegående livsverdensinterview har ikke til formål at indhente en faktuel viden om forhold, heriblandt viden om livsstilsmagasiner og mandeidealer, der kun findes sparsom viden om, hvilket et sonderende interview ville forsøge at indhente (Kristensen, 2007: 282). Et sonderende interview forsøger dermed at samle informationer indenfor et særligt genstandsfelt, hvor vores dybdegående interview forsøger at skabe en større dybde indenfor vores genstandsfelt og derigennem opnå en detaljeret beskrivelse af mode, Euroman og mandeideal (Kristensen, 2007: 282). 25

26 De syv faser Dette afsnit vil tage udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns syv faser af en interviewundersøgelse, som er beskrevet i InterView. De syv faser er et redskab til at strukturere, tematisere og designe intervieweundersøgelsen (Kvale og Brinkmann, ). Systematiseringen gennemgår syv faser, som vi vil præsentere. De syv faser som Kvale og Brinkmann opstiller er henholdsvis: Tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verifikation og rapportering. Nedenunder ses en beskrivelse af de syv faser, som vil blive anvendt i de to kvalitative interview. Tematisering - Tematisering foretages forud for interviewet og det er her formålet med undersøgelsen formuleres. Design - I designfasen dannes der et overblik over hele interviewforløbet. Interview - Interview består af gennemførelsen af de faktiske interviews. Transskribering - I denne fase klargøres interviewet til analysefasen. Analyse - I analysen opnås en dybere forståelse af interviewet og analysemetoden udvælges. Verifikation - Interviewets reliabilitet og validitet diskuteres i denne fase. Rapportering - I denne fase kommunikeres undersøgelsens resultater og de anvendte metoder i en form, der lever op til videnskabelige kriterier. (Kvale og Brinkmann, 2009: 122) 26

27 Tematisering De centrale spørgsmål i tematiseringsfasen er spørgsmålet hvorfor, som kræver en forklaring af selve formålet med undersøgelsen, og spørgsmålet hvad, der kræver en tilegnelse af viden af genstandsfeltet. Dermed er det vigtigt, at vi har viden og indblik i genstandsfeltet for at stille de væsentlige spørgsmål under interviewet (Kvale og Brinkmann, 2009: 125). Vores formål med ekspertinterviewsundersøgelsen er at opnå ekspertise på området, så vi kan erhverve os en viden, som senere kan danne grundlaget for vores analyser. Formålet med ekspertinterviewets hvorfor er i denne forbindelse at opnå en indsigt i, hvordan et mandeideal i Euroman kan influere på mænds identitet, en viden, som kan udgøre empirisk grundlag for projektets analysedele. Det såkaldte hvad har vi forsøgt at afdække ved bl.a. at tilegne os en viden om den forskning, som Reinicke har foretaget sig, hvilket har medvirket til, at vi kunne stille nogle gode spørgsmål i forbindelse med interviewundersøgelsen. Temaet i livsverdensinterviewet er derimod, hvad det er Euroman kan og gør, som får læserne, i den forbindelse vores informanter, til at læse magasinet måned efter måned. Derudover omhandler livsverdensinterviewet også, hvorfor informanterne har valgt Euroman frem for andre herremagasiner. Det er yderst vigtigt, at vi har kendskab til det undersøgte tema både i ekspertinterviewet og livsverdensinterviewet, da det bl.a. bidrager med et mere symmetrisk magtforhold mellem intervieweren og informanterne (Kvale og Brinkmann, 2009: 127). Design Denne fase består af den praktiske planlægning af interviewet, hvor fokusset er på interviewundersøgelsens hvordan. Det er vigtigt, at der er et overblik over hele undersøgelsen, inden man begynder at interviewe. (Kvale og Brinkmann, 2009: ). Dette overblik forsøgte vi bl.a. at danne ved at udvikle en interviewguide, som indeholder temaer og konkrete spørgsmål. Det er dertil vigtigt, at vi forud for de to interviews har tilegnet os viden om de forskellige interviewformer samt truffet en beslutning om, hvilke der skal anvendes for at opnå vores formål med henholdsvis ekspertinterviewet samt livsverdensinterviewet. Da interviewet med Reinicke havde til formål at få større indsigt i problemstillingen, valgte vi, at ekspertinterviewet ville være den bedste interviewform. Ydermere valgte vi på forhånd at tilrettelægge interviewet 27

28 semistruktureret, hvilket betyder at vi forud for selve interviewet diskuterede, hvilke rammer interviewundersøgelsen skulle bestå af. I forbindelse med det andet interview valgte vi, at det semistrukturerede livsverdensinterview ville egne sig bedste til at forstå informanternes synspunkter samt meninger knyttet til deres oplevelser af livsstilsmagasiner. Interview Denne fase består, som tidligere nævnt, af selve udførelsen af interviewet. Ekspertinterviewet varede ca. 35 minutter og blev optaget på en diktafon. Under interviewet var der fire personer tilstede; Reinicke, samt tre interviewpersoner, som alle stillede spørgsmål til Reinicke. Livsverdensinterviewet blev foretaget med to udvalgte informanter på samme tid af én times varighed, og kort inden interviewets start fik informanterne kort uddybet det overordnede tema for interviewet som beskrevet ovenfor i tematisering. De to interviews blev udført på baggrund af de to differentierede interviewguides samt supplerende spørgsmål. Interview er en interpersonel situation, hvor der skabes viden mellem interviewpersonernes og informantens synspunkter (Kvale og Brinkmann, 2009: 143). Forud for ekspertinterviewet briefede vi ligeledes Reinicke i form af, at vi tilsendte ham vores materiale, deriblandt problemfelt og interviewguide. Inden selve interviewet holdte vi ligeså også en kort briefing, således at formålet med interviewet var helt tydeligt. De to interviewguides indeholder en oversigt over de temaer og spørgsmål, som vi forsøger at afdække i interviewene. Dertil anvendes interviewguiderne som et redskab, der skal hjælpe os med at fokusere på de temaer og spørgsmål, som er essentielle i de to interviews. Derved fungerer interviewguiderne som en huskeliste, de skal minde os om, hvad det er for en information, vi søger (Kristensen, 2007: 285). Idet der er tale om semistrukturerede interviews har vi en åben mulighed for at afvige fra de forudbestemte spørgsmål. I forbindelse med de to interviews opstod der også nogle uddybende tillægsspørgsmål, hvilket der var plads til, da interviewene ikke var stramt struktureret. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at spørgsmålene i interviewguiderne er vejledende og ikke endelige spørgsmål, eftersom det handler om at følge den naturlige retning i samtalen (Kvale og Brinkmann, 2012: 151). De to interviewguides er baseret ud fra vores informationer indenfor genstandsfeltet. Vi anvender interviewguiderne som en 28

29 form for ramme, som skitserer interviewets forløb og på baggrund af dette bevares strukturen i interviewet. Vi har valgt at inddele interviewguiden til ekspertinterviewet i seks forskellige temaer; fakta, køn, italesættelse og selviscenesættelse, dagens mand, udfordringer og påvirkning samt medier/livstilsmagasiner, som vi forsøger at afdække i interviewet. Dertil har vi udarbejdet relevante spørgsmål til de seks temaer, som er centrale i interviewet. Interviewspørgsmålene til ekspertinterviewet har vi valgt at udarbejde således, at de starter faktuelt, idet at vi fra start forsøger at skabe et tillidsbånd mellem interviewerne og Reinicke. Ved faktuelt menes, at vi starter med at spørge ind til Reinickes arbejde, forskning og kvalifikationer. Derefter bevæger vi os ned på et dybere og mere reflekterende niveau, hvor Reinicke kan være med til at give os ny viden indenfor vores valgte genstandsfelt. I forbindelse med livsverdensinterviewet har vi bestræbt os på, at vores forudbestemte spørgsmål var korte, nøjagtige og uden fagbegreber, da de i modsætning til Reinicke ikke er eksperter på området. Ligesom i ekspertinterviewet starter vi med at spørge om fakta, såsom hvad deres navne og beskæftigelse er. Derefter indleder vi med nogle spørgsmål vedrørende Euroman, som ikke handler om at komme i dybden, men mere er generelle, således at informanterne føler sig tilpasse i situationen. Herefter går vi i dybden og forsøger at få nogle svar fra vores informanter, hvor det er mere abstrakt og kræver flere refleksioner. Da vi har valgt at interviewet skulle være af narrativ karakter, har vi lagt vægt på, at vores informanter fik frihed til at fortælle deres historier og opfattelser af temaerne: Euroman, mode og mandeidealet. Transskribering Vi har valgt at transskribere ekspertinterviewet og livsverdensinterviewet for at klargøre undersøgelserne til analyserne, hvilket medvirker til at overskueliggøre den indsamlede empiri i skriftsprog. En transskribering er, ifølge Kvale og Brinkmann en oversættelse fra én narrativ form mundtlig diskurs til en anden narrativ form skriftlig diskurs. (Kvale og Brinkmann, 2009: 200). Dette medvirker til nogle praktiske problemer, da talesprog og skriftsprog ikke indebærer samme sprogstil, hvilket besværliggør transskriberingen. Det er bl.a. umuligt at nedskrive stemmeleje, 29

30 kropsudtryk og ironi, hvilket betyder at det er gået tabt i transskriberingen af vores interview med Reinicke samt vores interview med de to informanter. Ekspertinterviewet er en samtale mellem Reinicke og de tre interviewpersoner, som i transskriberingen bliver en abstraheret skriftligform. I begge interviews har vi forsøgt ordret at gengive, hvad Reinicke og informanterne har sagt, så vi både får det mest målbare resultat og samtidigt det mest gyldige resultat. Derudover har vi også aftalt, at vi som interviewere gengives ordret, så det er tydeligt, hvordan vi har spurgt ind til et bestemt emne. Analyse Der eksisterer forskellige former for interviewanalyser, og vi har valgt at lave en kort analyse med fokus på meningskondensering (Kvale og Brinkmann, 2009: 219). Formålet med denne analysemetode er at skabe en overskuelighed, samt en organisering af interviewet (Kvale og Brinkmann, 2009: 223). Meningskondenseringen indeholder de meninger Reinicke og informanterne har givet udtryk for under interviewene og er baseret på de transskriberede interviews. Nedenfor ses to tabeller, hvor temaet står skrevet til venstre og Reinicke og informanternes mening om temaet formuleret kort står til højre i tabellen. Tabellen giver struktur og overblik over interviewene, da lange udsagn er sammenfattet til kortere udsagn, men som stadigvæk indeholder hovedpointerne af det, der er blevet sagt. 30

31 Tema Reinickes udtalelser om temaerne - Vi agerer stadigvæk efter de klassiske Køn kønsforestillinger, fordi det ligger så kulturelt rodfæstet i os. - Kønnene kommer til at ligne hinanden mere og mere det bliver mere legitimt for mænd at udtrykke følelser, hvilket tidligere var associeret med kvinder. - Den danske maskulinitet er i Maskulinitet bevægelse. Den er blevet mere demokratisk og ligestillingsorienteret. - Mænd har en tilbøjelighed til ikke at tale om køn, men blot at tage kønnet på sig. - To områder hvor der er sket store forandringer i maskuliniteten er mht. faderskabet samt mænd og sundhed. - Maskuliniteter, flertalsform, i stedet for maskulinitet, entalsform. - Andre mænds blik påvirker mænds Påvirkning af mænd bevidsthed. Frygten for andre mænds hån spiller en rolle i mænds bevidsthed om sig selv. - Det er ikke så meget kvindernes blik der påvirker mænds bevidsthed. - Euroman henvender sig til manden i Euroman overhalingsbanen. - Læserne bliver underholdt og nogle bliver påvirket af det i form af inspiration og spejler sig i det. - Euroman indeholder eventyrelementer i form af eftertragtede idealer, som præsenteres i Euroman. Det er idealtyper, hvor læserne kan drømme sig til sådan et liv. - Euroman truer ikke mænds mandighed - Læserne skal ikke tænke over mænds elendigheder - Euroman er overvejende hegemonisk 31

32 Tema Euroman Målgruppe Påvirkning Informanternes mandeideal Euromans mandeideal Informanternes udtalelser om temaerne Informanterne mener, at Euroman får de vigtigste ting med i artiklerne, selvom de ikke er særlig dybdegående. Derudover er det generelt de dyre mærker, der er repræsenteret, da man går efter kvalitet. H&M er f.eks. kun med hvis de kan generere noget, som er relevant for moden. Informanterne mener, at Euroman har en bred målgruppe, da der er forskellige slags artikler og interviews med i hvert magasin. Informanterne mener, at det er magasinets hovedfunktion at påvirke læserne. Det udfordrer de lidt ældre danske mænd, da den yngre generation er vokset op med et større fokus på sig selv. Derudover er artiklerne, både mode og de andre, med til at inspirere læserne. Informanternes egen forestilling om et mandeideal er en relativt velhavende, muligvis kendt, succesrig, velfungerende, velklædt og veltalende mand, som man kan relatere sig til. Informanterne ser Euromans mandeideal, som værende en succesrig storbymand, kendt eller en der har opnået mere end gennemsnittet med sit liv, som har styr på sit liv. 32

33 Verifikation I dette afsnit vil validiteten og reliabiliteten af interviewene undersøges. I forbindelse med validiteten af den kvalitative undersøgelse er det relevant at finde ud af, om det man har fundet frem til også afspejler sig i virkeligheden, og i hvilken grad der produceres en sand version af virkeligheden. På baggrund af vores socialkonstruktivistiske tilgang er vi klar over, at den virkelighed vi finder frem til i vores kvalitative undersøgelse blot er en konstruktion af virkeligheden. Et interessant spørgsmål vedrørende validiteten af den kvalitative undersøgelse er bl.a. om vi undersøger, det, vi tror, vi undersøger, altså svarer Reinicke og informanterne egentligt på vores spørgsmål, som står i interviewguiden, eller taler de udenom. Ud fra foregående afsnit vedrørende interviewanalysen kan vi konkludere, at Reinicke besvarer hovedtemaerne, men drejer spørgsmålene over mod sin egen forskning. Idet vi har valgt at vedlægge transskriberingen af interviewene skabes der en større gennemsigtighed, hvilket er vigtigt, hvis validiteten i projektet skal øges. Under ekspertinterviewet har vi forsøgt at kredse omkring projektets problemformulering for at opnå indsigt i, hvad der kan influere på mænds identitet, hvoraf denne viden skal udgøre grundlaget for projektets analyser i samspil med teorierne. Der vil yderligere i forbindelse med livsverdensinterviewet blive inddraget de syv faser i valideringen for at vurdere validiteten af interviewet. De syv faser omhandler tematisering som er udeladt her, design, interview, transskription, analyse, validering og rapportering (Kvale og Brinkmann, 2012: 275). Der er udarbejdet en interviewguide, hvilket er med til at styrke validiteten, da det giver læseren et overblik over det udførte interview. Den opbygning interviewet følger er valgt således, at informanterne først skal svare på faktuelle spørgsmål, så de vil føle sig tilpas i vores selskab, så de besvarelser, de giver, på de reflekterende spørgsmål, vil være så naturlige som muligt. Selve interviewprocessen, med henblik på troværdigheden af informanternes udtalelser og beskrivelser, kan man diskutere, hvorvidt det styrker eller svækker validiteten. Der kan argumenteres for, at idet informanterne er flittige læsere af Euroman, hvoraf den ene abonnerer på magasinet, er det med til at styrke troværdigheden af de udtalelser, de giver, da de besidder et godt kendskab til magasinet og dets indhold. Dog kan man 33

34 modsat argumentere for, at da de ikke er skribenter på f.eks. Euroman eller eksperter indenfor mandeforskningsområdet, er det med til at svække validiteten, da deres udtalelser er subjektivt prægede og uden en dybere indsigt. Man kan jf. interviewguiden sige, at når informanterne skal besvare spørgsmålene i temaerne Ham og Euroman og reflekterende er validiteten lav grundet deres manglende ekspertviden på området. Der er vedlagt transskriberingen af det udførte interview, hvilket er med til at øge validiteten af interviewet. Dette gør det muligt at skabe en større gennemsigtighed for læseren, da læseren dermed selv kan se, hvad man evt. har fravalgt at inddrage af interviewet. Vi har i interviewet forsøgt at komme nærmere en besvarelse af den valgte problemstilling: Hvordan kan mandeidealet i Euroman influere på danske mænds identitet? Dog har informanternes besvarelser ikke haft hovedfokus på dette, men nærmere på mode, da dette også er det, der ligger informanterne personligt nært. Hvis validiteten af interviewet skulle have været forhøjet ville det have været nødvendigt at sikre validiteten ved at undersøge kilderne til ugyldighed (Kvale og Brinkmann, 2012: 273). Dvs. det ville have krævet, at vi havde taget fat i de udtalelser informanterne gav i interviewet for således at tjekke dem for evt. kritik. Når og hvis de er overlevet forsøg på falsifikation, ville validiteten være forøget (Kvale og Brinkmann, 2012: 273). Men da informanternes besvarelser bygger på deres personlige holdninger, kan vi ikke kritisere dem, fordi det netop er deres subjektive holdninger og ikke en endelig sandhed vi søger med dette interview. Rapporteringens validitet af livsverdensinterviewet afhænger af læserens rolle. Hvis læseren f.eks. er mandeforsker eller skribent på Euroman vil validiteten syne meget svag, da de har en mere dybdegående viden på området end interviewet kan bidrage til. Ydermere vil der blive taget udgangspunkt i én af de fire praktiske former, heraf den eksterne gyldighed. Den eksterne gyldighed omhandler, hvilken generalitet en undersøgelse har (Olsen & Pedersen, 2009: 195). Da interviewet er præget af subjektive holdninger er validiteten svag, da det virker begrænsende for den generelle gyldighed af svarene for det resterende samfund (Kvale og Brinkmann, 2012: 288). Dog kan man argumentere for, at den naturalistiske generalisering, som bygger på personlig erfaring, 34

35 styrker, da informanterne som tidligere nævnt er faste læsere af magasinet og interesserer sig meget for de modetendenser, der kommer løbende. Dette giver informanterne en form for erfaring og viden om hvordan tingene er, og fører til forventninger snarere end formelle forudsigelser (Kvale og Brinkmann, 2012: 288). Reliabilitet, også kaldet pålidelighed, omhandler troværdigheden af det indsamlede, og hvor sikkert man måler noget (Olsen & Pedersen, 2009: 196). Princippet om gentagelse gør sig ikke gældende på samme måde for kvalitative undersøgelser som for kvantitative undersøgelser, hvilket er en særlig relevant pointe i forbindelse med reliabiliteten i kvalitative undersøgelser. Gennemsigtighed i undersøgelsens design øger reliabiliten, hvoraf vi også har valgt at vedlægge interviewguiden, således at det er synligt, hvordan vi har valgt at strukturere interviewene. Reliabiliteten i projektet svækkes ved, at vi kun har udført et kvalitativ eksperinterview, for selvom Reinicke er en anerkendt forsker, bygger interviewet på hans egne meninger og holdninger i forhold til projektets genstandsfelt, hvilket også gør sig gældende mht. livsverdensinterviewet. Derfor vil det sandsynligvis være svært at opnå samme resultater ved en gentagelse af interviewet, hvilket dog heller ikke er ønskværdigt indenfor den socialkonstruktivistiske tilgang. Det, at informanterne kender et af gruppemedlemmerne, kan desuden påvirke reliabiliteten og validiteten både positivt og negativt, da de både kan føle et pres fra det gruppemedlem, som de kender, til at kunne give nogle brugbare og fyldestgørende svar. Derimod kan det også styrke, da det, at de kender et gruppemedlem i forvejen, kan have medvirket til at få informanterne til at føle sig godt tilpas og mere afslappede. Rapportering I forbindelse med begge interviews ønskede vi at opnå en dybere indsigt i projektets genstandsfelt, da der ikke findes særlig meget viden om, hvordan medier kan influere på mænds identitet. Det har med livsverdensinterviewet været formålet at få en dybere indsigt i, hvad læserne ser, som Euromans force frem for andre magasiner, hvordan de ser på indholdet i magasinet, og hvad det er, der fanger deres gentagende interesse for magasinet. Inden 35

36 interviewet med de to informanter havde vi på forhånd læst nogle magasiner, så vi kunne forholde os og stille relevante spørgsmål til informanterne. Da informanternes livsverden overvejende handler om mode og stil, er de besvarelser, de har givet til temaerne i meningskondenseringen, også præget af dette. Denne indsigt i deres livsverden har hjulpet med at skabe en forståelse, som ellers ikke ville være opnået, hvis vi kun selv havde læst i magasinet og dannet vores egen mening om magasinet. Ekspertinterviewet har bidraget med nogle flere perspektiver på genstandsfeltet, og givet os input til videre forskning. Den indsamlede empiri i forbindelse med ekspertinterviewet er blevet bearbejdet for senere at kunne inddrage det i projektets analyserende samt diskuterende fase. På denne måde har de to interviews tilsammen bidraget med en indsigt i Euroman set indefra og udefra. Kvantitativ empiri For at besvare projektets problemformulering samt de tre arbejdsspørgsmål har vi fundet det relevant at inddrage kvantitativ empiri i form af en kvantificering af 11 Euroman-magasiner. Da vi i vores analyser har afgrænset os fra at arbejde tekstnært med Euroman, og i stedet ønsket at beskæftige os mere overordnet med Euroman, har vi valgt denne tilgang. Vores brug af kvantitativ empiri vil blive benyttet til at danne et overblik over Euromans indhold og dermed kunne give os et indblik i, hvilke ændringer, der har været i magasinets indhold fra 1994 til i dag. Al vores kvantitative empiri er primær på den måde, at vi selv har kvantificeret Euroman som for sig ellers er kvalitativ empiri. Vi har her operationaliseret nogle overordnede kategorier for Euromans indhold, hvorefter vi har optalt, hvor mange sider i hvert magasin, der hører under de operationaliserede kategorier. Herefter har vi kunnet udarbejde cirkeldiagrammer over Euromans indhold for hvert magasin for til sidst at lave et cirkeldiagram over det gennemsnitlige indhold i Euroman. 36

37 Kvantificering af Euroman Vi har valgt at lave en redegørelse af vores subjektive holdning af, hvad Euroman omhandler og indeholder. Denne redegørelse skal ses som et overblik over, hvordan vi ser på Euroman, og derfor skal vi ikke ind i en nærmere tekstanalyse. Denne vil vi holde op imod Euromans egen præsentation af magasinet. Den metode vi har anvendt for at skabe vores egen redegørelse af Euroman har primært været, at vi har taget forskellige numre af Euroman og skabt vores eget overblik over indholdet i form af overskrifter og brødtekster. Vi har derefter lavet vores egne noter over, hvad Euroman primært indeholder, hvorefter vi har skabt vores præsentation. Derefter vil vi som sagt holde denne præsentation op imod Euromans egne præsentation og beskrivelse af, hvad de selv mener, Euroman står for. Grunden til at vi har valgt dette har været at få præsenteret magasinet for udenforstående, som måske aldrig har åbnet eller hørt om dette magasin. Vi mener, at det vil skabe en dybere forståelse af analyserne i projektet, når læseren er mere fortrolig med magasinet, og ikke blot har magasinets egne udtalelser, men også vores egne opfattelser gennem de magasiner, vi selv har analyseret. Vi har udvalgt 11 forskellige numre fra 1994, op til i dag, men det har ikke været muligt at få fat på de allerførste magasiner. De numre, vi har udvalgt og som har været muligt for os at få fat i, har været følgende år: 1994, 1997, 2002, 2006, 2007, 2008 (to magasiner fra dette år), 2010, 2011, 2012 og Det har været vores antagelse, at magasinet har ændret sig lidt igennem tiden, og med denne undersøgelse ville vi forsøge at skabe et overblik over, hvor mange sider inden for nogle forskellige emner, magasinerne gennem tiden har indeholdt. Den metodiske fremgang har været, at vi har haft den samme tabel til alle magasinerne, hvor der bliver udfyldt, hvad magasinet indeholder, og hvor mange sider, der er af hvert emne. Herefter har vi samlet disse tabeller og lavet en overordnet generel beskrivelse af, hvad magasinerne har indeholdt og lavet både et søjlediagram, der illustrerer hvor mange antal sider magasinerne indeholder per emne, og et cirkeldiagram, der viser den procentvise andel af emnerne fordelt på magasinerne. 37

38 Fejlkilder Da vi alle har siddet med et magasin, og det ikke kun er én enkelt person, der har udført alle tabellerne over magasinerne, vil der være nogle fejlkilder med hensyn til indtastning af data og den måde, man tæller antal sider på. De forskellige emner har også kunnet tolkes individuelt, og f.eks. kan nogle emner lappe ind over hinanden. Derfor vil det være åbenlyst, at der måske er talt nogle sider forkert hos den ene eller den anden, der har siddet med et magasin og optalt emnerne. En anden fejlkilde man kan påpege er, at et af magasinerne var et jubilæumsnummer. Derfor indeholdt dette magasin en mode-special, og dermed vil det også vige fra normalen og ikke give et helt så generelt billede af, hvordan Euroman gennemgående ser ud og indeholder. Det vil også afspejles i gennemsnittet af de tabeller, vi har opstillet. Formålet med denne undersøgelse af Euroman-magasinerne har dog heller ikke været, at det skulle være 100 % videnskabeligt og validt, men mere som en retningslinje og billede af Euroman til læseren og os selv, så man ikke blot har Euromans egen beskrivelse af, hvordan magasinet udformer sig. Vi er derfor klar over, at der vil være nogle upræcisheder og forkerte optællinger i vores egen præsentation af Euroman, men vi mener stadig, at det giver et godt overblik over, hvad Euroman indeholder og står for. Reliabilitet og validitet Reliabilitet Reliabiliteten i hele projektet er overvejende lav. Hvis andre satte sig for at undersøge det samme, som vi i dette projekt har gjort, ville man sandsynligvis ikke få det samme resultat. Dette er dog ikke noget, vi bestræber os på, da vi arbejder ud fra en socialkonstruktivistisk retning. Vores livsverdensinterview er baseret på to læsere af Euromans subjektive holdning til vores spørgsmål, og dét at der blot har været to informanter svækker reliabiliteten, fordi de ikke kan repræsentere alle Euromans læsere. Desuden kan vi ikke stille krav om, at vores informanter vil komme med det samme svar på et andet tidspunkt (Kvale og Brinkmann, 2009: 271). Derudover har informanterne kunnet være påvirket af 38

39 spørgsmålenes formulering og interviewsituationen, hvilket igen svækker reliabiliteten (Olsen & Pedersen, 2003: 321). Dog forstærkes reliabiliteten ved, at vi har anvendt forskellige teorier til at belyse det samme emne, hvorved man opnår flere vinkler på den samme problemstilling. Da fortolkning er subjektiv bør man sørge for, at fortolkningerne indbyder til at andre også kan fortolke dem og det er ikke formålet, at undersøgelsen skal kunne gentages. Det styrker reliabliteten yderligere, at vi har udført kvalitative interviews, fordi man dermed kan stille uddybende spørgsmål til interviewpersonen og derefter behandle det ved at analysere på det, der bliver sagt. Dermed får man en grundigere gennemgang af de informationer, man får fra sine informanter. Indenfor socialkonstruktivismen er det ikke muligt at tale om sandheder, da sandheden vil variere alt efter hvem, der anskuer virkeligheden og hvornår. Derfor vil vores resultater aldrig afspejle virkeligheden, men en social konstruktion af den (Kvale og Brinkmann, 2009: 274). Validitet Der vil i dette afsnit blive redegjort for projektets gyldighed med henblik på om projektets benyttede empiri og teori er godt nok til at belyse vores problemstilling fyldestgørende (Olsen & Pedersen 2009: 195). Dette kan gøres gennem de fire validitetskategorier som er følgende; intern gyldighed, teknisk gyldighed, statistisk gyldighed og ekstern gyldighed, hvoraf det er de sidste tre kategorier, der vil blive inddraget nedenfor (Olsen & Pedersen 2009: 195). Ekstern gyldighed omhandler, hvilken generalitet en undersøgelse har (Olsen & Pedersen 2009: 195). Idet projektets resultater og konklusion ikke kan blive genskabt i lignende projekter er denne validitet svag. Dette skyldes, at da vores empiri hovedsageligt består af kvalitative interviews, vil det ikke være muligt at få de samme udtalelser igen, da informanternes livsverden og udgangspunkt formentlig har ændret sig. Da socialkonstruktivismen ikke tilstræber at kunne reproducere samme undersøgelse, har det heller ikke været formålet. Statistisk gyldighed omhandler, hvorvidt de undersøgelser man har foretaget er repræsentative i populationen (Olsen & Pedersen 2009: 195). I denne forbindelse kan 39

40 man tage fat på vores udarbejdede kvantificering af Euroman-magasiner. Ud fra dette kan man udlede, at den statistiske gyldighed overvejende er svag, da 11 magasiner i en periode på 19 år, hvor de siden 1996 er blevet udgivet hver måned, ikke er en særlig stor andel, hvis man ser på antallet af udgivne magasiner i de 19 år. Dog er selve vores kvantificering af Euroman med til at styrke denne gyldighed, da den er med til at belyse Euromans fra- og tilvalg i indholdet. Den tekniske gyldighed handler om, at man har benyttet den korrekte datarepræsentation i forhold til det, der ønskes undersøgt (Olsen & Pedersen 2009: 195). Vi har benyttet vores egen indsamlede empiri til at styrke og diskutere pointer fra vores sekundære empiri, hvilket er med til at styrke validiteten. Dog kunne vi, for at øge validiteten yderligere, have inddraget anden empiri end Reinicke, da projektet er knyttet meget til hans udtalelser og empiri af ham. Præsentation af Euroman Går man ind på Euromans hjemmeside for at læse om magasinet, finder man denne beskrivelse: Livsstil, underholdning og samfundsengagement Danmarks eneste originale magasin til mænd, der kan tænke selv og efterstræber kvalitet i deres liv. Euroman er et månedsmagasin, der henvender sig til mænd, der interesserer sig for livsstil, mode, design og kultur, men i lige så høj grad er samfunds-orienterede og engagerede. Vi tilstræber originalitet, kvalitet og eksklusivitet i både indhold og udtryk. Vi præsenterer artikler, billeder og emner, som andre medier alt for sjældent tager sig tid og plads til at bringe artikler, der er på forkant med udviklingen, og som indeholder perspektiv, intelligent underholdning, merværdi, relevans og humor. Vi hylder åbenhed og fordomsfrihed og vil til hver en tid forsøge at udfordre den korrekthed, de konventioner og de klicheer, der trænger til udfordring (Euroman, ). Euroman beskriver sig selv som et eksklusivt, aktuelt magasin, der henvender sig til den moderne mand, der interesserer sig for både samfundet og mode, men også manden, der går op i sig selv. Euroman er et dansk tidsskrift, der blev udgivet fra 1992 af Euroman Publications A/S, der i 2000 blev overtaget af Egmont magasiner. Oplaget er

41 (2010), og udkom i begyndelsen fire gange årlig, men blev fra 1996 et månedsmagasin (Den Store Danske, ). Beskrivelser af emner i Euroman Dette er en nærmere beskrivelse af emnerne i de Euroman-magasiner, vi har udvalgt og gennemgået. Det er de emner, vi har taget ud og kigget nærmere på, vi har samlet og skrevet noget generelt om. Dette gøres for at skabe et overblik over, hvilke emner Euroman indeholder, hvordan de ser ud og hvad de generelt omhandler. Se evt. bilag tre og fire. Reklamer De første sider af Euromans magasiner indeholder i gennemsnit seks to-siders reklamer fra store modehuse. Det er generelt dyre, eksklusive mærker, der er repræsenteret blandt reklamerne, men det er ikke kun modereklamer. Der er også reklamer for biler fra f.eks. Audi og BMW og reklamer for bl.a. parfume, kameraer, ure, Børsen og øl. Der er flere af reklamerne, som har mottoer såsom Impressions count og Improve your chances on a Saturday night. Der er generelt set reklamer for de fleste luksusprodukter, dog er modereklamer det dominerende reklameaspekt i Euroman. Reklamemængden ligger på omkring sider, hvilket klart er det emne, der optager flest sider i magasinet. Mode Mode er det, der efter reklamerne, fylder mest i hele magasinet (Bilag 4). Mode-siderne lægger vægt på, hvilken sæson, der er oppe netop nu, og giver tips og idéer til hvilke tendenser, man skal gå efter. Det er overvejende kendte og dyre mærker, der bliver udstillet i magasinet, og stilen er generelt jakkesæt eller business outfits, der kan styles med forskellige accessories. Der er i magasinet ofte sat et par enkelte sider ind kun med et billede af f.eks. forskellige solbriller og deres priser uden en beskrivelse af produktet, hvilket virker som en hurtig inspiration til læseren. Men der er i alle magasinerne også sider med længere beskrivelser af tendenser og klassikere, og hvorfor man bør gå efter netop dem. 41

42 Interviews med kendte personligheder Der er interviews i alle udgaverne af Euroman, som regel med forsidepersonen, og generelt for interviewene er der cirka ti sider om den kendte mand, der pryder Euromans forside. Her er fokus typisk på den kendte mands succeshistorie; om vedkommendes baggrund, hvad han har opnået gennem sit liv, og hvor vedkommende er i sit liv i dag, men til tider også om vedkommendes privatliv. Dog er der også en stor adspredelse i forhold til, hvilken type kendt personlighed, der interviewes. Det strækker sig fra rapperen Jokeren, til politikeren Lars Løkke Rasmussen (Euroman nr. 39, Euroman nr. 172). Udover interviewet med forside-manden indeholder magasinet også kortere interviews med mindre kendte eller ukendte personer. Livsstil I stort set alle magasinerne indgår der gode råd om diverse feminine emner, såsom indretning, mad, sundhed og livsstil. Der er dog ikke tale om lange artikler, men blot få siders gode ideer til manden. Det er primært dyrt design i både reklamer og artikler. Disse artikler indeholder ofte teknik, som en del af inspirationen til den moderne mand bl.a. anmeldelse af nye iphones. Maden er sund mad på den fede måde evt. på grill, så der indgår noget maskulint i det ellers så feminine emne. Der er også anmeldelser af spisesteder f.eks. Café Victor, der er kendt for at være et af de mere eksklusive spisesteder i København. Kvinder De kvinder der bliver fremstillet i magasinet varierer meget både af udseende og udtryk. Dog er der en tendens til, at det primært er kendte kvinder, og det er tydeligt, at der er sket en forandring i fremstillingen af kvinderne. Inden 1997 var Euroman det eneste magasin for mænd i Danmark, og inden da blev der trykt kvinder på forsiden ved lejlighed, som ellers er M! s force i dag. Man kunne da se letpåklædte kvinder i magasinet, hvilket viser, at Euroman har skullet favne bredt inden M! tog over som værende drengerøvsmagasinet. Nu er der stort set fokus på én kvinde i hvert magasin der dog ofte blot fylder en enkelt side. Artiklerne går under navnet en kvinde vi kan li, og det er succesfulde kendte (danske) kvinder eller lettere kendte personligheder, 42

43 der fortæller om deres erfaringer med mænd, hvad mænd bør vide om kvinder, og hvilke mænd de kan li - fokusset er stadig på manden. Samfund Euroman påstår selv at deres livsstilsmagasin er samfundsorienteret, hvilket også afspejler sig i vores empiriske undersøgelse af Euroman. De præsenterer læserne for dansk politik, men inddrager også udenrigspolitik. De politiske features varierer meget fra Livet på Borgen til USA s valgkamp. Det fremgår også, at Euroman forsøger at inddrage nogle af de danske problematikker, som rør sig i det danske samfund og ydermere inddrages verdensomspændende problemer, hvilket kan være alt lige fra Blekingegadebanden til Netpirater. Magasinet tager dermed samfundsrelevante problemer op, som oftest er placeret i midten. De politiske features er lidt mere fyldestgørende end de andre artikler i magasinet, men forekommer stadig meget overfladisk. De politiske features giver læserne et indblik i, hvad der er aktuelt i samfundet. Aktiviteter Overordnet for sportssektionerne i Euroman gælder, at man ofte støder på fodbold. Enten i form af interviews med diverse kendte fodboldspillere eller i form af eksperter, der udtaler sig om drømmehold, overståede kampe eller fremtidige kampe. Derudover, støder man også på emner, artikler eller interviews vedrørende andre sportsgrene såsom boksning, håndbold tennis osv., alt efter hvilke sportskampe, der sker rundt omkring i verden. Emnerne og sportsgrenene kan altså siges at afspejles, i Euroman, efter hvilke nutidige begivenheder, der gør sig gældende. Under hobby støder man ofte på anbefalinger, beskrivelser og guides til hvilke tendenser der rør sig i designverdenen. Det kan være alt lige fra fritid, rejser og til udstyr. Endvidere bliver der givet gode råd om herreture som f.eks. casinobesøg og fisketure. Under temaet biler ses der en gennemgående tendens til, at det er dyre biler, de primært fremstiller, herunder mærker som Audi, Corvette, Mustang, Porsche, BMW og Rover. Overordnet gives anmeldelser, beskrivelser og portræt af bilerne, hvilket giver læseren et overblik over de nye modeller dets udstyr, og hvad der rør sig på bilmarkedet. 43

44 Derudover kan det ske, at Euroman tester køreegenskaberne af bilerne, foretager interviews af producenterne og nogen gange besøger Euroman også selv producenterne. Andet Indeholder anmeldelser af bøger, musik, teknik og film. Stil og Lir, læserbreve, leder, artikler, der ikke har kunnet kategoriseres under vores andre overordnede emner og andre faste indslag er også under dette emne. Mandeidealet i Euroman Dette afsnit har vi valgt at sætte ind for at vise, hvordan vi oplever det ideal, Euroman opstiller af manden. Det ideal, Euroman generelt i alle magasinerne opstiller, er en succesrig mand, der ikke mangler materielle ressourcer. De mænd, der oftest er på forsiden er en mand, der har opnået succes i sin karriere (Bilag 4). Desuden henvender de fleste af de tips, de giver, sig til den velhavende mand. Det kan man bl.a. se ved at modesektionerne indeholder dyre mærker fra populære modehuse, og det er sjældent, at de fremhæver noget fra high street mærkerne som f.eks. H&M (Bilag 4). De vil muligvis blot vise mærkerne for at skabe inspiration, så man kan finde noget, der ligner hos de billigere mærker, men det skriver de ikke i artiklerne. Derfor er det op til læseren at finde disse produkter, der ligner det, de fremstiller, men til en billigere pris. Det vil altså sige, at vores opfattelse af Euromans mandeideal er den succesfulde mand. 44

45 Kapitel 3 Teori I dette kapitel vil vi kort gennemgå de valgte teorier, henholdvis Pierre Bourdieu samt Raewyn Cornell. Pierre Bourdieu I projektet har vi valgt at benytte os af Pierre Bourdieus habitusbegreb. Dette har vi valgt, da det siger noget om individets sociale position i samfundet, hvilket vi finder relevant for at kunne tale om individet og dets selvfølelse sammenlignet med de mandeidealer, der opstilles i bl.a. Euroman. Desuden finder vi begrebet habitus anvendeligt, da det både anvendes i forbindelse med den symbolske vold og den maskuline dominans. Vi har desuden valgt at anvende Bourdieus teori om symbolsk magt og den maskuline dominans. Dette er to teorier, der hænger sammen og begge berører den usynlige magtudøvelse mennesker imellem. Disse teorier finder vi relevante i forhold til besvarelsen af projektets problemformulering med henblik på at få et teoretisk perspektiv på, hvordan medier og mænd påvirker forestillingen om, hvordan man bør udleve sin identitet som mand. Den symbolske vold vil her bruges til at undersøge, hvordan det mandeideal Euroman fremstiller, kan have indflydelse på mænds selvfølelse omkring identitet og habitus. Ydermere vil vi anvende Bourdieus teori om den maskuline dominans til at undersøge den magt, der ligger i kønnenes positionering i forhold til hinanden, samt den magt kønnenes indlejring i individernes krop har på individers identitet. Habitus Habitus kan kort defineres som socialiseret subjektivitet mere uddybende kan habitus beskrives som et sæt af tillærte dispositioner for måder at handle på for den enkelte (Prieur, 2006: 39). Man kan således tale om habitus som et repertoire af forskellige handlemåder for det enkelte individ, der findes i form af en social indlejring i kroppen (Prieur, 2006: 39). Habitus afhænger af strukturerne og normerne i de omgivelser 45

46 kroppen bliver socialiseret i, og kan betragtes som den måde man begår sig på i de sociale miljøer, man befinder sig i, samt hvor man føler sig mest på hjemmebane (Prieur, 2006: 39). Desuden afhænger ens habitus af forhold såsom det sociale rum man befinder sig i, geografi, sociale klasser, etnicitet, måden man gør sit køn på, samt den historiske kontekst man er en del af (Prieur, 2006: 40). Så selvom habitus ses som et individuelt indlejret handlingsmønster, er den individuelle habitus også blot en variation af en samlet kultur eller klasses habitus (Prieur, 2006: 41). Symbolsk vold Bourdieu forklarer den symbolske vold som en form for vold, der udøves usynligt via forskellene i individers sociale status eller habitus (Prieur, 2006: 51). På den måde gøres en bestemt livsførelse og handlemåde bedre eller finere i forhold til en anden form for livsførelse afhængig af ens sociale status. Der er tale om, at den symbolske vold giver folk med høj social rang en definitionsmagt for, hvad der kan betegnes som det gode, æstetiske og fine (Prieur, 2006: 51). Denne form for vold udøves ved, at disse fælles forståelser af, hvad der er bedre og finere end andet, er indlejret i individers kroppe, hvorfor man kan føle sig forlegen i situationer, hvor man ikke lever op til idealet for den gode livsførelse (Prieur, 2006: 51). Den maskuline dominans Den symbolske vold findes også i det Bourdieu kalder den maskuline dominans eller mandsdominansen (Prieur, 2006: 56), som handler om konstruktionen af køn og maskulinitetens dominans i forhold til femininiteten og en bevidstgørelse af denne dominans. Bourdieus teori om den maskuline dominans bygger hovedsageligt på en empirisk undersøgelse af middelhavsregionen, Kabylien (Bourdieu, 1998: 12). Han begrunder sit valg af Kabylien som baggrund for hans teori med, at det er et samfund, der har holdt fast i gamle kulturelle traditioner for køn, hvilket gør at forholdet mellem kønnene forekommer mere synligt for folk udefra. Det ville derimod være sværere at få øje på og forstå kønsforholdet i en undersøgelse af samfund med tradition for kønsopdeling i stor lighed med ens egen kultur (Bourdieu, 1998: 13). Bourdieu opfatter køn som noget, der konstrueres i en evindelig ring af årsag og virkninger, hvor kroppenes forskellige biologiske ydre bliver socialiseret og de sociale 46

47 forskelle bliver gjort til biologi, således at kønsforskelle kommer til at fremstå som noget naturligt og universelt (Bourdieu, 1998: 10). Bourdieu taler således om, at kønsorganer bliver et stigma, der tillægger individet bestemte egenskaber og karakteristika (Borudieu, 1998: 37). På denne måde ser Bourdieu at kønnene, og den sociale orden kønnene imellem, bliver indlejret i kroppene (Bourdieu, 1998: 47). Den symbolske vold ses, idet de kønnede kroppe bliver underlagt en bestemt måde at opføre sig på, og enhver afvigelse fra kønsnormerne vil ramme den afvigende med en vis form for forlegenhed eller erkendelse om, at vedkommende gør noget, som opfattes kulturelt forkert (Bourdieu, 1998: 49, 53). Raewyn Connell Vi har i projektet valgt at bruge Raewyn Connells teori om maskuliniteter som en pendant til Bourdieus teori om den maskuline dominans. Vi finder især Raewyn Connells teori om maskuliniteter interessant i forhold til projektets problemstilling, idet at hun pointerer, at der i et samfund ikke bare findes én form for maskulinitet, men flere forskellige maskuliniteter på samme tid (Connell, 2000: 10). Blandt disse forskellige former for maskulinitet er der, ifølge Connell, et hierarki, således at visse former for maskulinitet er dominerende og andre underordnede eller marginaliserede (Connell, 2000: 10). Netop denne teori om hierarkiet blandt former for maskuliniteter finder vi relevant i forhold til at belyse, hvordan mandeidealer kan have indflydelse på mænds habitus, samt at undersøge, hvorvidt sådanne magasiner kan have en ekskluderende effekt på mænd. Desuden mener Connell, at maskuliniteterne ikke er en statisk størrelse, men er foranderlige og bundet af den historiske og kulturelle kontekst, man befinder sig i, hvilket stemmer godt overens med vores videnskabsteoretiske opfattelse af køn i projektet. Connells teori om maskuliniteter Som nævnt ovenfor mener Connell, at man ikke kan tale om maskulinitet i ental, men at der i et samfund findes flere former for maskuliniteter på samme tid, og at der mellem disse former for maskuliniteter findes et hierarki (Connell, 2000: 10). Nedenfor vil der blive præsenteret fire former for maskulinitet, som Connell operer med i sine værker; 47

48 hegemonisk maskulinitet, marginaliseret maskulinitet, underordnet maskulinitet 1 og medskyldig maskulinitet 2. Fælles for disse former for maskulinitet er, at det i individets personlighed kan variere, hvilken form for maskulinitet det føler indadtil i forhold til udadtil, og at individets maskulinitet ikke er en stabil størrelse, men kan ændres (Connell, 2000: 31). Således at et individ, der officielt er heteroseksuel og virker hegemonisk maskulin udadtil kan have homoerotiske fornægtede lyster indadtil (Connell, 2000: 31). Samtidig er det fælles for alle former for maskuliniteter, at de skal ses i relation til femininitet, for at bestemme, hvilken position de indtager i mellem maskuliniteten og femininiteten (Connell, 2000: 31). Hegemoniske maskuliniteter Den hegemoniske maskulinitet betegner den maskulinitet og/eller kønsrolle og dens egenskaber, der gjorde sig gældende i det patriarkalske samfund med manden som autoritet (Connell, 2000: 30). Connell pointerer, at selvom hegemoni betegner et overherredømme, er det ikke ensbetydende med at denne form for maskulinitet er den, der findes hos flertallet af mænd i et samfund (Connell, 2000: 30). Det hegemoniske skal nærmere forstås som maskulinitetens autoritet eller opposition til det feminine som en det underordnede. Underordnede maskuliniteter Generelt for de underordnede maskuliniteter er, at de symbolsk associeres med feminine egenskaber og typisk anses som værende tøsedrenge i forhold til de hegemoniske maskuliniteter. Det hyppigst anvendte eksempel på underordnede maskuliniteter er homoseksuelle mænd (Connell, 2000: 30). Marginaliserede maskuliniteter De marginaliserede maskuliniteter betegner måden, hvorpå man gør sit køn i undertrykte grupper i samfundet. Det kan f.eks. henvise til maskuliniteten i etniske eller religiøse minoriteter (Connell, 2000: 30). Maskuliniteten kan her have mange af de 1 Oversat fra subordinated masculinity 2 Oversat fra complicit masculinity 48

49 samme træk som den hegemoniske maskulinitet, men maskuliniteten her har ikke opnået social accept på samme måde som den hegemoniske maskulinitet (Connell, 2000: 31). Medskyldige maskuliniteter De medskyldige maskuliniteter betegner de individer, der ikke lever op til den hegemoniske maskulinitets standarder (Lykke, 2008: 121), men som accepterer og nyder af de fordele og privilegier de kan opnå som værende mænd. 49

50 Kapitel 4 Historisk overblik over manden I historien omkring kønsroller er vi gået fra, at kønnet ikke længere fremstår som noget naturgivet gennem de biologiske faktorer af at være mand og kvinde. Derimod er kønsrollerne og ikke mindst kønnet samfundsmæssigt skabt. De er derved foranderlige, da de er flydende. Det er altså ikke selve kønnene mand og kvinde, der er problemet, men derimod selve kønsrollerne og den måde vi kønner hinanden på (Andersen, 2007: 599). Dog kom der en del kritik af dette fra den nye kvindeforskning, der mente, at kønsroller ikke var noget, man kunne fravælge. Der var altså en grundlæggende defekt ved både køn og de tilhørende kønsroller. Man kan ikke træde udenfor kønnet eller kønsrollerne det er noget, der ligger implicit i vores kulturelle forståelse af at sådan er det bare (Andersen, 2007: 599). Ser man på Talcott Parsons opfattelse af kønnet, må man se på, hvordan han opfatter familien. Her ses kvinden som kernefamiliens følsomme væsen, der varetager opgaven som den omsorgsfulde moder og hjemmets opgaver, hvorimod manden ses som den maskuline og udadvendte leder (Andersen, 2011: 183). Manden og kvinden har altså forskellige funktioner såsom pasning af de unge og gamle og lave mad, der bliver varetaget af kvinden, hvor manden varetager familiens rolle udadtil og tjener pengene. Det er altså et meget stereotypt billede, der gives på kønsrollerne. Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis længere. I det tidligere patriarkalske samfund, hvor kvinderne var de undertrykte og mændene de ledende, er vi i de senere århundreder blevet mere ligeværdige og ligestillede i samfundet. Hvor der tidligere var tale om, at manden var den kontrollerende, både hjemme og i forhold til rettigheder i samfundet, har vi i dag alle de samme rettigheder. Dog er der stadig problematikker vedrørende dominansen mellem kønnene inden for ligestillingsdebatten. Her kan vi bl.a. pege på lønniveauet, hvor det stadig er tydeligt, at mændene tjener væsentlig mere end kvinder trods samme stilling. Da der i 60 ernes Danmark skete samfundsmæssige ændringer og kvindernes arbejdskraft blev nødvendig, ændredes synet på kønsrollerne sig også. Med velfærdstatens opblomstring mistede kvinden dermed sin funktion som den huslige, der tog sig af pligter såsom pasning af børnene. Samfundet blev altså funktionsudtømt på 50

51 den hjemlige front, da velfærdsstaten nu varetog kvindens tidligere rolle, og kvinderne kunne nu bruges på arbejdsmarkedet i stedet for. Kvinden blev mindre afhængig af en mandlig forsørger, og muligheden for at stå på egne ben var nu opnåelig (Andersen, 2011: 187). Men dette skabte blot nye mønstre, der stadig ses i dag. Såsom at det primært er kvinder, der varetager job som f.eks. sygeplejerske eller pædagog netop grundet den gamle tanke omkring kønsrollerne, som Parsons præsenterede. Dette kan kaldes kulturelt efterslæb. Ser vi op gennem årene som på 80 ernes, 90 ernes og 00 ernes ideelle mand, har denne også ændret sig dog har der altid været en grundlæggende fastholdelse af maskuliniteten og især rollen som forsørger og ikke mindst de homofobiske tendenser. Disse er dominerende inden for den mandlige kønsrolle (Reinicke, 2002: 194). På trods af det har idealet om manden ændret sig udadtil. Mandens transformation kom først reelt til udtryk i 80 ernes Danmark. I 80 erne var der især tale om en mere sexet, udadvendt mand med et narcissistisk udtryk i hvert fald hvis man ser på reklametendensen. Her skulle manden indbyde til beskueren og gøre sig objektlig (Sørensen, 2008: 62). Det var især også i 80 erne, at bodybuildingen kom til Danmark. Manden skulle derfor være i god form, og dette blev en selvfølgelighed (Sørensen, 2008: 63-65). I 90 erne ændres dette sig fra den seksuelle men muskuløse mand til den berømte drengerøv. Dette skete især som et oprør mod den perfekte mand fra 80 erne ingen kunne leve op til. Nu skulle manden være sig selv uden de feminine indtryk, se på kvinder frem for mænd i reklamer og magasiner og ikke mindst interessere sig for ligegyldighed som fx fodbold (Sørensen, 2008: 98-99). En sjov og nem måde at være mand på, netop fordi de nærmest var skamløst heteroseksuel men han gjorde sig ikke til for pigerne eller kæmpede om deres gunst (Sørensen, 2008: 98). Da Euroman kom frem i 1992, var der ikke tale om 90 ernes drengerøv men derimod 80 ernes The New Man (Sørensen, 2008: 87). Grunden til dette er, at rollerne selvfølgelig ikke kan siges at skille lige ved årsskiftet. I 00 erne skiftede de så udtryk igen. Manden skulle igen gå op i sit udseende, for han er tydeligvis sit eget kærlighedsobjekt og nydelsen er hans seksuelle præference (Sørensen, 2008: 128). Den forfængelige, narcissistiske mand blev genskabt i form af 51

52 den metroseksuelle mand. Men denne gang skal manden også transformeres som menneske hans skal spise det rigtige, læse det rigtige og ikke mindst være sammen med den rigtige. Hvis han da overhovedet vil have en kæreste som 80 ernes bløde mand dette er nemlig den største forskel på 80 erne og 00 erne (Sørensen, 2008: ). Det mandeideal vi har i dag er splittet. Den metroseksuelle mand er på vej ud, men helt væk er han endnu ikke. Hvad skal han erstattes af? For der er ingen nye klare roller at indtage (Reinicke, 2002: 25). Som nævnt tidligere er der ikke i lige så høj grad forsket i manden som i kvinden, da der ikke på samme måde har været en historisk grund til dette. Mænd som forskningsobjekter har ofte været neutral, og der er ikke mange mænd, som forsker i mænd. Det har bl.a. noget at gøre med, at mænd historisk set ikke har haft for vane at forstå og snakke om sig selv som en social kategori (Reinicke 2002: 20). Dog er manden trods alt ved at gå fra at være et menneske til at være omdiskuteret som et køn (Reinicke, 2002: 12). Problemet er ifølge Reinicke, at spørgsmålene omkring manden ikke altid bliver budt velkommen i kønsdebatten. Det er især mændene, der opfatter deres køn som værende for givet og som noget man tager på sig frem for at diskutere hvorfor, ligesom kvinderne gjorde det tidligere og stadig gør. Som Reinicke så fint pointerer, er det umandigt at studere det mandige (Reinicke, 2002: 21). Når man snakker om manden, er man derfor også nødt til at komme ind på maskulinitet i dets kulturelle rammer. I Danmark er det tabu at snakke om maskulinitet, da det tit er forbundet med noget negativt såsom f.eks. vold mod kvinder. Maskulinitet er i bund og grund opstået i et givent samfund ud fra bestemte forventninger og idealer (Reinicke, 2002: 18). Den maskuline, dominerende mand ses i dag som værende svag, hvis han viser sine følelser og taler åben omkring dem, da det er modstridende med den kulturelt fastsatte maskulinitet (Reinicke, 2002: 12). Maskulinitet ses som værende noget mændene skal leve op til. Mænd skal udfordres i deres maskulinitet for at blive ét med andre mænd gennem deres maskulinitet. Et af de steder maskuliniteten står sin prøve er på arbejdet mænd er opdraget til at arbejde hårdt for derved at kunne opnå anerkendelsen fra andre mænd og ikke mindst for at fremstå maskuline (Reinicke, 2002: 28). Vi omtaler altid den rolle som manden skal have som værende den rigtige mand dette er noget, der 52

53 er forankret i samfundet og derigennem videre til vores forståelse af kønsrollerne. Denne rolle er til dels bygget op om fænomenet drenge er drenge-myten, som gør at vi ikke stiller spørgsmål til manden som et bestemt køn, fordi sådan er det bare (Reinicke, 2002: 18). Grunden til at maskuliniteten spiller en så stor rolle indenfor kønnet kan være, fordi mændene ikke i lige så høj grad som kvinderne hviler i sig selv og derfor er nødt til at pådrage sig maskuliniteten som rustning (Reinicke, 2002: 18). Problemet med dette er, at vi i dag ikke har skabt nogen nye idealer som mændene på samme måde kan tage på sig. Derved består maskuliniteten, og det der hører med dertil herunder vores forestilling om den rigtige mand. De værdier som den gamle manderolle indeholdt såsom foragten for svaghed, dominans og forsørgermentaliteten er ikke blevet erstattet eller sat op til diskussion, netop fordi der ingen mænd er til at gå imod dette (Reinicke, 2002: 25). Kønsstereotyper har stadigvæk en stor betydning for, hvordan vi konstruerer vores tanker og vores handlinger. F.eks. er det ikke udelukkende kvinderne, der laver det huslige arbejde derhjemme fordi mændene også deltager, men det er stadig overvejende flest kvinder, der tager sig af husarbejdet (Reinicke 2002: 195). Mændene tilpasser sig maskuliniteten i stedet for at se muligheder i at varetage nogle af kvindernes domæner dette kan i sidste ende være med til at begrænse manden i sin udfoldelse som et helt menneske (Reinicke, 2002: 20). Så spørgsmålet må være, om der i dag overhovedet er tale om en ny manderolle? Eller ligger den gamle forståelse af manden stadig i front - og er der potentiale for at skabe et fundament på ny? Reinicke påpeger også, at der er sket ændringer på områder indenfor samfundet, hvor mandens rolle er forandret: Forsørgerrollen, den stigende æstetisering af mandekroppen og faderskabets ændrede betydning (Reinicke 2002: 194). Manden kan i dag ikke kun spejle sig i den rolle, hvor han skal være den store, stærke mand, der kan forsørge kvinden. I og med, at kvinden også er kommet ud på arbejdsmarkedet og kan klare sig uden en mand til at forsørge sig, har mandens rolle i samfundet ændret sig. Mænd og kvinder er blevet mere lige, og har de samme muligheder for at udfolde sig som individ i forhold til tidligere. Dog hænger nogle af de gamle normer vedrørende køn stadig fast. Der eksisterer stadig en forestilling om, at kvinden er det skrøbelige, følsomme, feminine individ, mens manden er det maskuline, hårde og stærke køn. I samfundet i dag er det dog mere udvisket, og det er ikke helt unormalt, at kvinder kan være lidt maskuline, og mænd kan være lidt feminine. 53

54 En af grundene til, at vi stadig holder fast i nogle af elementerne af de gamle maskuline idealer, er at det igennem flere århundredes kultur har ligget i disciplineringen, og dermed stadig ligger dybt forankret i vores forståelser af idealerne. Der er stadig nogle sociale mekanismer og strukturer som sætter begrænsninger på mænd og kvinders udfoldelsesmuligheder (Reinicke 2002: 196). Manden i dag kan være usikker på sin maskuline identitet, netop fordi samfundet både på nogle områder bibeholder de gamle idealer om maskulinitet, mens der kommer nye muligheder for manden at udfordre denne på. Med medierne, der opstiller idealer for mandekroppen, og mens der stadig er et marked indenfor mænd og mode og personlig pleje, kan det stille manden i en form for et dilemma. For hvor meget må den maskuline mand egentlig gå op i sig selv, uden at han glider hen i det feminine domæne. Det kan være svært at finde balancen mellem at være en maskulin mand, der skal leve op til nutidens ideelle mand uden at bevæge sig for langt væk fra det mandige og derved den rigtige mand. Alligevel skal man huske på, at alle mænd er forskellige på trods af, at de deler det samme køn. Men det, de ligeledes deler, er de normer og værdier omkring kønnet, der er blevet formet med tiden. I dannelsen af ens identitet, er det meget naturligt for mennesker at have et ideal at se op til, eller en forestilling om, hvordan man gerne vil være. I samfundet i dag bliver vi ofte stillet overfor forskellige forestillinger om, hvordan vi bør se ud, opføre os og generelt hvordan man bør være som menneske bl.a. igennem medierne. På samme tid er det svært at have et direkte mål om, hvordan man skal være som mand, da mandeidealet er et subjektivt begreb, der kan se ud på en måde for den ene person, men være helt anderledes for en anden. Derved har det derfor også en udfordring for alle at ændre kønsrollerne, fordi det er noget, der bare er der og altid har været sådan. På trods af dette er rollerne dog mere udvisket end tidligere. Mænd påtager sig visse funktioner, som kvinderne tidligere gjorde og omvendt. De tidligere nævnte familiemønstre/kønsroller omhandlende den forsørgende mand og den huslige kvinde har med it-samfundet ændret manden, da manden nu er beskæftiget i et mere stilsiddende arbejde frem for mere fysisk hårdt arbejde (Reinicke, 2002: 27). Som Parsons fremlagde det, mangler nogle af de tidligere grundlæggende familiefunktioner, netop fordi velfærdstaten har taget over. 54

55 Der er altså en del flere faktorer dagens danske mænd skal forholde sig til, og dette kan gøre det svært for mændene at forme den ideelle identitet. Hvem skal de identificere sig med? Og hvilken indvirkning har især medierne på deres valg af maskulinitet at definere sig med? Mænds identitet formes især også ud fra samværet med andre mænd. Men der er selvfølgelig også andre faktorer, der spiller ind såsom magasiner og reklamer disse fremstiller også idealer, der påvirker dem i en bestemt identitetsretning (Reinicke, 2002: 30). 55

56 Kapitel 5 Analyse 1: Hvordan viser Euromans indflydelse sig på mandens habitus? Ser man på Euromans egen beskrivelse af sin målgruppe, ser den således ud: Euroman har læsere, der primært er mellem 19 og 39 år. De er kræsne og kvalitetsbevidste. Størstedelen med en højere uddannelse end gennemsnittet. Selvtænkende og selvstændige. Og ikke mindst storforbrugende (Egmontmagasiner, ). Sammenholder man det med, at Euroman overordnet som magasin fokuserer på produkter, livsstil og fritidsaktiviteter af eksklusiv karakter (jf. afsnittet Beskrivelser af emner i Euroman ) kan man sige, at Euroman giver udtryk for primært at henvende sig til mænd med høj social status, og derfor mænd med en bestemt form for habitus. I den anledning kunne det være interessant at se på, hvilken indflydelse Euromans indhold har på læseren. Ydermere er Euroman et magasin, der forsøger at favne bredt, idet der hver måned både er artikler om mode, sport, biler, politik, rejser m.m. (Bilag 4) Derfor kan man mene, at Euroman prøver at ramme et bredt læsersegment, og ikke bare er et niche-magasin, men et herremagasin, der forsøger at varetage alle overordnede maskuline interesser. De to informanter Nicklas og Rasmus, som vi har interviewet, giver også udtryk for, at der ikke findes et tilsvarende herremagasin i Danmark, der favner så bredt, hvorfor de selv vælger at læse Euroman (Bilag 2). Euroman inspiration eller underholdning? Ser man nærmere på Euromans indhold i forhold til, hvor stor en andel hvert emne i Euroman fylder, kan man hæfte sig ved den store plads, mode har i magasinet (Bilag 4). Netop mode er noget, som især fanger de to informanters interesse, og er den hovedsagelige grund til, at de læser Euroman (Bilag 2). Undersøger man bilag fire, ses det også at andelen af mode i Euroman er vokset fra 90 erne til i dag. Hvor andelen af modesiderne har svinget en del fra 1994 til 2006, er der fra år 2007 og frem en jævn 56

57 andel af modesiderne på omkring lidt over 20 % i forhold til resten af magasinets indhold (Bilag 4). Denne udvikling kunne tænkes at være en konsekvens af, at andre magasiner er kommet på markedet for at varetage nogle af de emner, der før har fyldt mere i Euroman. Derudover kan det også skyldes, at der ikke findes tilsvarende herremagasiner, der beskæftiger sig med mode, eller at Euroman har haft tid til at lære sine læseres interesser bedre at kende. Informanterne bakker desuden denne gisning op, da de selv påpeger, at hvis de ønskede at læse noget mere dybdegående om samfundet eller sport, så ville de nok læse det et andet sted (Bilag 2). Informanterne påpeger i øvrigt også, at magasinets øvrige indhold for dem virker som en slags ekstra underholdning man læser efter modesektionen, hvis man har tid eller skal slappe af (Bilag 2). Man kan altså mene, at Euroman hovedsageligt virker som en slags underholdning, der varetager mænds interesser og tilbyder dem artikler om forskellige emner, der ikke findes i noget tilsvarende dansk herremagasin. Desuden spurgte vi i vores interview med Reinicke om, hvad han troede mænd fik ud af at læse Euroman, hvor han hertil svarede: De bliver underholdt, og der er selvfølgelig også igen nogle, der vil tænke, det var da en interessant artikel (Bilag 1: 30.00). Altså er der enighed mellem Reinicke og vores to informanter. Udover underholdning fortæller de to informanter også, at de primært bruger Euroman som inspiration i forhold til mode. Vi spurgte ind til, hvad der inspirerer dem ved at læse magasinet, samt hvad de får ud af at læse det, og til det svarede informanten Nicklas: Inspiration hovedsageligt, tror jeg. Det er meget når man interesserer sig bare en lille smule for tøj, mode og trends, så er det meget godt hele tiden, at få nye inputs om hvad der er fedt og hvad for nogle sæt kan man lave [ ] Eller måske var lidt for vilde til selv at gøre, så det meget godt lige at se det lidt mere udført, frem for man bare har en idé (Bilag 2: 06.03). Nicklas tilføjer yderligere, at Euromans modesektion er en af hans største inspirationskilder i forhold til hans stil (Bilag 2). I hans udtalelse kan man se, hvordan Euromans modesektioner hjælper til både med at følge modetendenserne, men også til at inspirere og guide til at prøve nye tendenser og trends af. Begge informanter forklarer 57

58 også, at de sagtens kan se en vare i magasinet, for derefter at gå ud og købe den i butikken (Bilag 2). De bliver altså impulsivt påvirket af magasinets modeartikler, idet de handler efter, hvad magasinet eventuelt anbefaler i det pågældende nummer. Euroman får således indflydelse på læserens habitus, i forhold til den måde de er tilbøjelige til at handle på. På den anden side er det også lidt af en generalisering, da forskellige læsere har forskellig modtagelighed over for Euromans indhold afhængig af deres personlige baggrund og habitus. Uanset hvad, kan det formodes, at Euroman skaber en bevidsthed hos læseren om, hvad der er de rigtige produkter, stil og attitude inden for både mode, mad, teknik m.m., samt hvilke interesser inden for politik og samfund, der er interessante og relevante at diskutere. På samme vis har vi stillet Reinicke spørgsmålet: Tror du de her livsstilsmagasiner påvirker mænds bevidsthed om sig selv, eller tror du mere bare det er ren underholdning?. Hertil svarede han: Både og, tror jeg. Altså, nogen vil jo nok tænke, jeg kan hente noget inspiration, og jeg kan spejle mig i noget af det, og nogle tænker bare pisse fedt nu kommer der et nyt Euroman, nu skal jeg læse om, hvad det nu er de bringer. Og det kan jo også være fin underholdning. Det er jo skrevet på en måde, så det fanger lidt (Bilag 1: 31.31). Således giver Reinicke udtryk for at nogle læsere i høj grad ser Euroman som en inspirationskilde, hvor andre i højere grad ser magasinet som en form for underholdning. Men magasinet er som sådan en blanding af begge dele. Forside-manden Vender man tilbage til at se på det generelle indhold i Euroman (Bilag 4) støder man på endnu et væsentligt emne, der fylder en stor del. Dette er interviews med kendte. I den forbindelse finder vi det væsentligt at se nærmere på de interviews Euroman indeholder for at se, hvilke mænd der præsenteres, hvordan de præsenteres, og hvilken effekt det kan have på læseren i forhold til fremstillingen af, hvad der betragtes som værende maskulint ønskværdigt. 58

59 Ser man igen overordnet på diagrammerne, ses det at interviews fylder en stor andel på omkring 11 % i Euroman (Bilag 4). De to cirkeldiagrammer, der ligger et stykke under gennemsnittet med en interviewandel på hhv. 8 % i nummer 98 og 6 % i nummer 176, skyldes at disse udgaver af Euroman er et jubilæumsmagasin, og det andet har et stort modetillæg. I hver udgave af Euroman er der et interview på omkring ti sider med en kendt person, der også pryder forsiden. Dette hovedinterview spreder sig typisk over midtersektionen i magasinet. Den valgte forside-person, der interviewes i magasinet, har også indflydelse på læsernes interesse for magasinet. Informanterne giver udtryk for, at personen på Euromans forside også har en betydning for deres tilbøjelighed til at læse/købe magasinet: Det er jo også det, man vælger ud fra mange gange. Det er jo det, udadtil. Det er jo ikke altid du lige ser alt hvad der lige er igennem, om der er noget, der er spændende. Det er lidt et sats. Men forsiden, det ved du ligesom hvad er, og det er måske en person du kunne synes er interessant. (Bilag 2: 37.38). Ud fra dette kan man forestille sig, at det er vigtigt for læseren at kunne identificere sig, eller oven i købet se op til den mand, der fremstilles udadtil på Euromans forside. Ydermere kan man tale om, at denne forside-mand bliver fremstillet som en slags forbillede for Euromans læsere, eller i hvert fald som en bemærkelsesværdig personlighed, der er værd at læse om. Som nævnt i afsnittet Beskrivelser af emner i Euroman, er det især den velklædte forside-mands succeshistorie, der fremhæves i magasinet samt deres præstationer indenfor karriere, talent og eventuelt familie. Da forside-manden altid fremstilles efter samme skabelon, med sine præstationer og succes i fokus, kan man mene, at de kommer til at fremstå som et forbillede for den gode maskuline habitus. I vores interview med Reinicke har vi spurgt ind til, hvad mænd i dag identificerer sig med, samt hvilke rollemodeller og idealer mænd ser op til. Hertil svarer han: Der er da selvfølgelig stadigvæk noget med mænd, der har en eller anden form for succes (Bilag 1: 12.18). Reinicke bakker altså op om, at det er den succesrige mand, der er et 59

60 forbillede for læserne. Dette er også en pointe en af vores informanter deler, eksempelvis udtaler Nicklas: De har gode interviews med mange af de personligheder der er op i tiden, både skuespillere, musikere og sportspersoner (Bilag 2: 03.06). Endvidere fastslår Rasmus, at Euroman fremstiller den succesrige mand som et ideal, der enten er kendt eller har gjort noget, ud over gennemsnittet, med sit liv. Samtidig klæder de ham på, så han fremstår pæn og præsentabel (Bilag 2). Det fremgår altså af informanternes udtalelser, at Euroman opstiller et ideal, der henvender sig til den succesrige maskulinitet med en høj social status. Vi spurgte også informanterne om, hvorvidt det er en form for drømmeideal, der opstilles i Euroman, idet at det altid er kendte personligheder, der dominerer magasinet. Til det svarede de: På nogle punkter ja. Der er nogle som vil se ud som nogle af dem, som er på forsiderne, som har en fed stil og god stil. Alle vil jo gerne være populære, det hænger jo fast, fra man var ung. Så ja, jeg tror det har noget med det at gøre (Bilag 2: 15.50). Man kan forestille sig, at Euroman bestræber sig på at fange læserne ved at fremstille, hvad de finder maskulint ønskværdigt. Informanterne mener, at man på nogle punkter enten bliver inspireret af manden på forsiden eller af Euromans øvrige artikler (Bilag 2). Man kan så vidt snakke om, at det er ønsket om popularitet, som informanterne kalder det, der trækker mest, når man vil leve op til det ideal, Euroman fremstiller. Bevidstheden om popularitet kan menes at være af væsentlig betydning for den måde, man handler på i forhold til Euromans indhold. Habitus understreger, at ens måde at handle på i høj grad afhænger af det miljø, man befinder sig i, samt hvem ens omgangskreds er (Prieur, 2006: 40). Hvis omgangskredsen også læser magasinet, vil man sammen kunne reflektere og diskutere magasinets indhold og på den måde italesætte de emner, artikler og sektioner, der bringes op i magasinets indhold frem for, hvis man ikke omgås andre, der læser magasinet. På den måde, ved at italesætte Euromans indhold i omgangskredsen, vil man kunne skabe en form for enighed om, hvilke dele af Euroman, der for dem er ideelle og identificerbare i forhold til deres egen habitus. Nicklas udtaler: 60

61 Ja selvfølgelig påvirker det folk på alle måder, det tror jeg også er nødvendigt fordi ellers ville branchen ikke overleve særlig længe, hvis det bare var skidt pyt, du læser det, også går det ud den anden vej. Der må være noget der sidder fast, der ligesom gør, at man bliver ved at købe det (Bilag 2: 24.43). Nicklas mener altså, at der må ligge en dybere indflydelse på læserens bevidsthed, idet han siger, at magasinet kan påvirke folk på alle måder, udover den impulsive påvirkning, hvor man handler direkte efter Euromans anbefalinger. Samtidig fremhæver Nicklas også, at han tror Euroman gør folk mere modebevidste i Danmark. Men ikke kun inden for mode, men også på attitude (Bilag 2). I magasinet findes der artikler og historier om, hvad de interviewede har præsteret og ikke præsteret. Han mener også, at magasinet er med til at gøre læseren til et bedre menneske (Bilag 2). Han udtrykker, at de har alt i magasinet; rigtig mange indslag, reklamer og artikler, der forbedrer det enkelte menneske, hvis man er hyppig læser (Bilag 2). Det fremgår af Nicklas udtalelse, at Euroman som magasin ikke kun kan påvirke impulsivt, men i højere grad også er et magasin, der fanger læseren i en sådan grad, at det kan være med til at forandre læseren som menneske - altså påvirke læseren dybere. Rasmus fortsætter: Det er en uddannelse mod idealet. Kunne man godt sige det var, hvis man virkelig sætter det på en piedestal. Men sådan overordnet set (Bilag 2: 24.43). Han tror ligeledes, at magasinet er med til at uddanne læseren som menneske, og det derved også kan have en betydelig indflydelse på læseren. Denne uddannelse, som Rasmus taler om, kan kobles til begrebet habitus. Habitus handler netop om, hvordan man tillærer sig bestemte måder at handle på gennem de omgivelser og de sociale kontekster, man befinder sig i, samt hvad der ellers måtte påvirke én. En bevidsthed eller uddannelse i at blive et bedre menneske vidner her om, at informanterne selv er bevidste om, at det ideal, som Euroman fremsætter, er et udtryk for en bedre livsstil. Desuden er begge informanter enige i og med at de begge læser og taler om Euroman, om at Euromans fremstilling af manden kan ses som et ideal. Allerede af informanternes udtalelser indtil videre, kan man udlede at påvirkning og indflydelse kan variere fra læser til læser. Der er altså en forskel på, hvor stor 61

62 tilbøjelighed der er til at tage Euromans guidelines til sig. Samtidig er der også en forskel på, hvordan man påvirkes af magasinet, og hvilken måde man bruger magasinet, som vi hørte tidligere, kan det altså variere fra underholdning, inspiration til direkte at fungere som en uddannelse mod idealet. Derudover kan man have en formodning om, at indflydelsen på læseren øges, hvis læserens omgangskreds også læser eller abonnerer på magasinet. Rasmus pointerer, at de to informanter, som er venner til daglig, i høj grad påvirker hinanden (Bilag 2). Dette skyldes at de sammen, som tidligere nævnt, kan dele deres tanker og tale om indholdet i magasinet. Læserne kan altså bruge hinanden til at diskutere de forskellige nye trends, artikler og debatter, der findes i magasinet. Nicklas tilføjer, at man i høj grad som menneske præger hinanden og de forskellige mennesker omkring en (Bilag 2). Det fremgår altså af informanternes udtalelser, at udover magasinets indhold, kan læserens omgangskreds også have betydning for, hvordan indholdet bearbejdes og påvirker den enkelte læser. Denne tanke deler Reinicke også, idet at han udtaler, at mænds bevidsthed om sig selv påvirkes af andre mænds blik. Han uddyber, at mænd deler frygten for at blive hånet af andre mænd, som samtidig kan være en drivkraft for at øge bestræbelsen på ikke at skille sig ud, men derimod rette sig ind efter en fælles forståelse af maskulinitet i sin omgangskreds. Han pointerer også, at det altså ikke afhænger af kvindernes blik på manden, men tværtimod er de andre mænds blik, der har stor betydning for den enkelte mands bevidsthed om sig selv (Bilag 1). Til dette supplerer Bourdieu, med hans begreb om habitus, at man som menneske vil være tilbøjelig til at vælge omgangskreds ud fra samme sociale baggrund som en selv: Et individs historie er ikke andet end en specifik variant af gruppens eller klassens historie, en individuel habitus er således en variant af en gruppe eller klasses habitus (Prieur, 2006: 41). Ifølge Bourdieu vil mennesket, i dette tilfælde læseren af Euroman, bestræbe sig på at efterleve de enigheder man skaber i det fællesskab, man befinder sig i, og dermed er det i højere grad ens omgangskreds syn på idealet i Euroman, der har indflydelse på mandens habitus end dem, der direkte fremstilles i Euroman. 62

63 Delkonklusion Ud fra vores interviews med informanterne og Reinicke har vi kunnet analysere os frem til, at Euroman for læserne virker som god underholdning, inspirationskilde og evt. som en guide til at blive en bedre mand. Man kan generelt sige, at Euroman er en slags øjenåbner, der gør læseren bevidst om, hvilke tendenser der er moderne bl.a. indenfor mode, stil, teknik, m.m., hvilket potentielt kan lede læseren på vej mod det, vores informanter kalder en uddannelse i at opnå dette ideal for maskulinitet. På den måde kan bestemte handlemuligheder potentielt indlejres i læserens bevidsthed og blive en del af vedkommendes habitus. Ydermere kan vi vha. interviewene samt Bourdieus teori om habitus se, at mandens omgangkreds har en væsentlig betydning for, hvorvidt Euromans idealer indlejres i hans habitus. Således er man mere modtagelig over for Euromans indflydelse på ens habitus, hvis man befinder sig i en omgangkreds, hvor der er flere læsere af Euroman. På den måde vil man i omgangkredsen, muligvis, danne en fælles holdning til Euromans indhold, og derfor forholde sig til magasinets indhold på en bestemt måde, der vil afspejle sig i ens habitus. 63

64 Analyse 2: Hvorledes kan mandeidealet i Euroman udfordre den klassiske forståelse af maskulinitet? For at besvare andet arbejdsspørgsmål er det vigtigt først at opsummere, hvad vi forstår ved henholdsvis mandeidealet i Euroman og den klassiske forståelse af maskulinitet. Efter en kvantificering af Euroman kom vi frem til at idealet i magasinet skal ses ud fra den succesrige mand (jf. afsnittet Mandeidealet i Euroman ). Euroman opstiller et ideal, der tilstræber karriere, penge og stil som værende bestræbelsesværdigt. Den klassiske forståelse af manden skal forstås ud fra Connells begreb om den hegemoniske maskulinitet, samt de fem kriterier for maskulinitet, som vil fremgå i citatet nedenfor i næste afsnit. Man er ikke længere anset for værende ultra-forfængelig, hvis man går op i, hvordan man ser ud som mand. Generelt er der en samfundsopfattelse om, at det er helt i orden at fokusere på sit ydre. Hvis man slet ikke vedligeholder sit udseende, vil man nærmere være uden for normen. Det ligger i samfundet, at man skal være renlig og nogenlunde præsentabel at se på, når man går ud i det offentlige rum. Som Reinicke påpeger, er mænd, dog ikke på samme måde som kvinder, vant til at erotisere hele kroppen. Mænds manglende udforskning af deres krop står i modsætning til, hvordan kvinder socialiseres til at gebærde sig (Reinicke, 2002: 111). Førhen blev maskulinitet beskrevet ud fra disse fem kriterier (1976): Vær aldrig feminin, sørg for at erobre magt og tjen mange penge, vis aldrig dine følelser og udvis konstant mod og aggressivitet (Reinicke, 2012: 42). I samfundet opfattes det som værende feminint at udforske og at gå op i sin egen krop. Man kan forestille sig, at der kan opstå visse former for stigma, hvis mænd bevæger sig hen imod den feminine måde at gå op i sig selv på, selvom grænserne langsomt ændrer sig - og det bliver mere og mere acceptabelt. Reinicke forklarer, hvordan mænd i dag ikke skammer sig over for eksempelvis at få foretaget kosmetiske operationer, som de gjorde førhen. Dog føler mange mænd ikke, at de har ret til at føle sig smukke (Reinicke, 2002: 114). Det smukke er stadig mest forbeholdt kvinder. En af grundene til, at mænd i dag stadig har denne forbeholdenhed overfor at bevæge sig hen imod det feminine og har svært ved at sætte denne grænse for, hvornår de går ud over deres egen seksualitet og maskulinitet, er, at maskulinitet er noget, der er dybt indlejret i vores 64

65 habitus. Vi har en forestilling om, hvordan mænd skal være og det er typisk med elementer fra den hegemoniske maskulinitet. Det er en opfattelse, der er blevet reproduceret gennem tiden. Den måde, hvorpå vi som mennesker reproducerer visse opfattelser, opsummeres i et citat af Bourdieu: Det er klart, at det her frem for alt drejer sig om at lade doxaen genvinde sin paradoksale karakter og samtidig analysere de processer, som er ansvarlige for, at historien forvandles til kultur, den kulturelle vilkårlighed til naturlighed (Bourdieu, 1998: 8). Det skal altså forstås sådan, at det vi gennem tiden er vant til at gøre bliver en del af vores kultur og det er dermed indlejret i os. Den hegemoniske maskulinitet er så stor en del af vores habitus, at det er noget, vi ikke bemærker, når vi associerer mandighed med hegemonisk maskulinitet. Euroman henvender sig til manden og udfordrer også nogle af disse opfattelser, fordi det indeholder reklamer og artikler henvendt til mændenes forfængelighed og udseende. Euroman fremstiller dog disse emner på en mere maskulin måde, der gør det mere legitimt for mænd at f.eks. gå op i madlavning eller hudpleje. Homoseksualitet I og med det, at gå op i sit udseende som mand, ofte associeres med homoseksualitet i vores kultur, kan man sige, der er et paradoks i den måde mænd æstetiseres i medierne. Reinicke skriver f.eks.: På den ene side tror jeg at mænd gerne vil være objekter til beskuelse, men på den anden side lurer det homoseksuelle spøgelse stadigvæk lige om hjørnet (Reinicke, 2002: 117). Dette er en interessant pointe, da det for mange mænd er vigtigt at distancere sig fra det homoseksuelle. Det er netop også her, man kan se på, hvor grænsen går fra blot det at være opmærksom på, hvordan man ser ud og så til det at blive opfattet som homoseksuel. Men hvorfor er det så vigtigt for mænd at tage denne afstand fra det homoseksuelle? Homoseksualitet kan både have en underholdningsværdi og vække afsky hos andre mænd. Dette handler ofte om, at den passive seksualitet står i direkte 65

66 opposition til forestillingen om den handlende, styrende, dominerende og penetrerende mandlige seksualitet (Bourdieu, 1998: 32). Det er denne form for maskulinitet, de fleste forbinder mandlighed og mænd med, fordi det er blevet en del af vores habitus. Samtidig med at der findes denne skræk hos mænd overfor homoseksualitet, sælges der dog masser af produkter, der henvender sig til, hvordan manden bør se ud. Der er i samfundet stadig en grænse for, hvor mandig man kan blive. Den radikale udgave af den hegemoniske maskulinitet er i den vestlige kultur på vej ud, og det er de færreste der stadig har de gamle, traditionelle opfattelser af maskuliniteten, hvor det udelukkende var manden, der bestemte, og kvinden der var underlagt manden. I dag er der i langt højere grad lagt vægt på ligestilling mellem kønnene, og derfor ændres den hegemoniske maskulinitet og tilpasser sig samfundet, som det ser ud i dag. I denne forbindelse påpeger Reinicke også, at kønnene kommer til at ligne hinanden mere og mere. Ikke fuldstændig, men det er klart, at der bliver mere overlap (Bilag 1: 13.48). Det er mere legitimt, at mænd udtrykker følelser, hvilket tidligere var stærkt associeret med noget feminint, men grænsen for hvornår det bliver for meget er uklar. Det er dog stadig klart, at mænd er forbundet med maskulinitet, hvilket kunne have noget at gøre med, at den hegemoniske maskulinitet stadig hersker blot i nye indpakninger og fremstillinger, der stemmer overens med samtiden. Derfor kan det være en svær balancegang for manden at finde ud af, hvor han skal befinde sig i spektrummet. Han må ikke være for feminin, men heller ikke for maskulin? Det er især her, Euroman kommer ind i billedet, for hvordan står de i forhold til dette spørgsmål? I deres magasiner ser man både skønhedsprodukter, masser af mode og dyre mærker, men også sport, teknik og motor. Samme mandeideal i forskellige udformninger Euroman følger med tiden på den måde, at mandeidealet ikke har ændret sig drastisk gennem tiden, men der blot er nogle enkelte faktorer, der er anderledes; såsom netop det at gå op i sit udseende, bruge penge på dyre mærker etc. Samtidig har grænserne for, hvor forfængelige mænd kan tillade sig at være, rykket sig markant de seneste år, og at man som et moderne bymenneske nu er nødsaget til at have æstetiske kompetencer for at klare sig (Reinicke, 2002:205). Det giver det ikke mening at tale om én slags maskulinitet ifølge Connell, hvilket Reinicke er enig i: Det er vigtigt at snakke om 66

67 maskuliniteter i stedet for bare at have entalsformen (Bilag 1: 25.06). Der eksisterer forskellige maskuliniteter alt efter hvilket samfund, kultur og historisk tidspunkt, man befinder sig i, og de ændrer sig i og med, at de skabes i forskellige historiske kontekster. Dog er der en tendens til, at den hegemoniske maskulinitet oftest er den, der bliver efterstræbt (Connell, 2000: 10). Det er denne hegemoniske maskulinitet, de fleste vil forbinde rigtige mænd med. I samfundet i dag er det derfor meget sandsynligt, at idealet for de fleste mænd stadig er den hegemoniske maskulinitet blot i en anden indpakning. Idealer er desuden meget svære at ændre på, da det er noget, der bliver genskabt gennem tiden og er så dybt forankret i vores habitus. Det er noget, som nok altid vil være der, men udformningen af det vil forandre sig over tid. I dag er det ikke uforeneligt, at man som mand påtager sig nogle af de mere feminiserede væremåder og samtidig være en mand med stort M. Manden kan sagtens være businessmand med mange penge, der er kræsen i forhold til, hvilke produkter han omgiver sig med og stadig være anset for værende en ideel mand eller bibeholde sin mandighed og maskulinitet. Maskulinitet er noget, der aktivt bliver produceret hos individet, og er altså ikke noget, der bare ligger i generne (Connell, 2000: 12). Grunden til dette er, at tiderne har skiftet. Hegemonisk maskulinitet er stadig noget, der eksisterer, men i dag lægger vi blot vægt på andre værdier end førhen. F.eks. kan en mand godt anses for at være hegemonisk maskulin, selvom han er forfængelig, fordi det er noget, vi godt kan forbinde en autoritær person med. Succes hos mænd Manden har ofte fået succes gennem sit arbejde og viser her sit værd. Selvom arbejdslivet har gennemgået en kæmpe udvikling gennem de sidste generationer, har dét at kunne forsørge sin familie fulgt med som et levn fra det patriarkalske samfund (Reinicke, 2002: 159). Her er det vigtigt for manden at have succes på arbejdet, fordi han dermed kan forsørge en familie dermed ses en form for hegemonisk maskulinitet, hvor manden er den dominerende; det er ham, der bringer livsgrundlaget med hjem til familien, og det er en af måderne, hvorpå han udlever sin maskulinitet. Dette kan forklares ved, at det ligger i vores habitus: [ ] manden i den gængse forestilling tildeles den dominerende position som beskytteren, der omslutter, overvåger, ser ned på osv. (Bourdieu, 1998: 86). Det er noget, vi har fået med fra historien, og det ligger 67

68 dybt rodfæstet i os, at vi normalt ikke stopper op og reflekterer over disse opfattelser, der med kulturen er blevet naturligt for os at have. Også selvom det i dag er normalt, at kvinden bidrager lige så meget i forhold til at arbejde og tjene penge, og at vi i dag lever i et to-forsørger samfund. Denne tanke deler Reinicke med Bourdieu, når han siger, at denne stræben hos mænd efter at være succesfulde på arbejdet hænger sammen med det, at mænd og maskulinitet er noget, man på en meget indforstået vis, nærmest uden at reflektere over det, forbinder med business, lederskab og management (Reinicke, 2002: 161). Desuden er det interessant, at den typiske magthaver i Danmark er en midaldrende mand, og at mænd ifølge en analyse fra Magtudredningen besidder hele 88 % af magten i Danmark (Reinicke, 2002: 162). Det bestyrker den tese, at mænd hele tiden efterstræber det magtfulde, succesrige og dominerende. Det er for de fleste mænd et drømmescenarie at besidde magt og være den dominerende. Det er ikke nødvendigvis en negativ ting, men det er dog værd at have med i overvejelserne om, hvilken form for mandeideal, Euroman eventuelt kan udfordre. For at opsummere er det ikke muligt at tale om én forståelse for maskulinitet, da maskuliniteter hele tiden forandrer sig og følger med tiden. Dog har vi i dagens Danmark stadig den klassiske forståelse af maskulinitet, hvilket skyldes, at den er så kulturelt rodfæstet i det danske samfund (Bilag 1). Den udformer sig blot på anderledes vis, set på den måde, at der er nogle ting, der er blevet mere legitime for manden at gå op i, fordi kulturen ændrer sig. Dermed er manden stadig en rigtig mand set i den klassiske forstand som den dominerende, traditionelle maskulinitet (jf. det historiske kapitel). Manden og maskuliniteten er blot mere eksponeret i den forståelse, at mænds udseende nu bliver tillagt mere og mere betydning i gadebilledet og i reklamer generelt i vores hverdag. Mænd bliver seksualiseret, dog ikke på linje med kvinder, men gennem den seneste tid er mænds udseende kommet mere i søgelyset. Nu er det ikke nok at være en succesfuld rig mand nu tæller hans udseende også. Det er noget, der ligger i vores kultur, og det er udviklet sig med tiden. Derfor er det naturligt, at selve mandebilledet også ændrer sig. Maskulinitet har dog længe været tæt tilknyttet til den maskuline krop, og den mandlige fysik er nærmest lighedstegn med maskulinitet. Mænd har dog nemmere ved ikke at leve op til ideal-udseendet end kvinder, fordi de lettere kan kompensere ved at være charmerende og kloge (Reinicke, 2002: ). Der er ingen tvivl om, at kvinder stadig er dem, der påvirkes allermest af det ideelle billede af 68

69 dem. Men manden bliver også udfordret i den forstand, om hvorvidt han er mere mandig end de andre mænd. For som Reinicke påpeger, er det ikke kvinderne, der er det dømmende køn, når det kommer til, hvor maskulin manden bør være. Det er i høj grad hans omgangskreds, der er bestemmende for, hvordan og hvorfor han er en rigtig mand. Dermed er det de andre mænds blikke, som har en påvirkning på mænds bevidsthed, hvorved Reinicke påpeger, at det er frygten for andre mænds hån, der kan være drivkraften (Bilag 1: 24.05). Det er som sådan ikke kvindernes dom, der er den afgørende, men derimod andre mænd, der kan påvirke individets meningsdannelse. Mandeideal i medierne Medierne skaber hele tiden nye forestillinger om den perfekte maskulinitet. Dog forbliver disse idealer for mange mænd fjerne og kunstige selv om de smitter af på de brede mandebilleder i hverdagslivet (Reinicke, 2001: 202). Generelt ser man en tendens til, at mændene ikke rigtig efterlever de idealiseringer, man i stigende grad ser i det offentlige rum. Måske har det noget at gøre med, at maskuliniteten og især den hegemoniske maskulinitet er noget, vi naturligt forbinder med mænd. Det er først, hvis manden viger meget ud fra denne klassiske forståelse af maskulinitet, at vi bemærker det for eksempelvis hvis manden er synligt feminin eller ekstremt metroseksuel. Vi er så vant til, at manden er lig med maskulinitet, at vi ikke dvæler så meget ved det, hvorved Reinicke også pointer, at historisk set har mænd ikke været socialiseret til at tale om køn, men til at tage kønnet på sig (Bilag 1: 07.30). Det er klart, at de fleste mænd gerne vil være eftertragtede og have succes med deres liv det er ikke kun kønsbestemt, men mere et vilkår for individet: Anerkendelse er ekstremt vigtigt for os. Mandeidealet er ikke længere udelukkende store, muskuløse mænd med markante kæber og store overarme, som var in i 80 erne. I stedet er fokusset mere på den funktionelle krop, som Reinicke kalder det (Bilag 1). Mange kvinder vil i dag gerne have en følsom mand, og det billede man ser i medierne bevæger sig mere hen imod den slanke, atletiske mand i stedet for den store bodybuilder type, man normalt ville forbinde med den hegemoniske maskulinitet. Det er i hvert fald ikke udelukkende denne type, man ser, hvilket stemmer meget godt overens med, at mandeidealet hele tiden forandrer sig på samme måde som maskuliniteterne og kulturen gør det. Mandeidealet er socialt konstrueret, og derfor er det muligt at ændre mandeidealet over tid. Det 69

70 socialkonstruktivistiske perspektiv anser virkeligheden for at være en konstrueret størrelse, som er bestemt af historiske og sociale processer, hvilket vi også mener gør sig gældende i forbindelse med maskulinitet samt mandeidealet. Idet at maskulinitet og mandeidealet er socialt konstrueret, er de ikke fastlåste karaktertyper. De er derimod hele tiden i bevægelse og et resultat af menneskers konstruktioner. At skulle lave en beskrivelse af, hvordan et entydigt mandeideal i samfundet ser ud ville være umuligt, da det er socialt konstrueret og dermed foranderligt. Det er selvfølgelig individuelt for os alle sammen, hvad vi efterstræber, og hvordan vi ser den perfekte mand men vi mener dog, at der er nogle kriterier, der går igen hos de forskellige mandeidealer netop den hegemoniske maskulinitet eller elementer fra den. Euroman det succesfulde ideal Så hvilken en af Connells maskuliniteter fremhæver Euroman? Selvom Euroman er fra nyere tid og præsenterer de nye tendenser i forhold til forfængelighed inden for maskulinitet, er de stadig tro mod den hegemoniske opfattelse af manden, idet at magasinet tilstræber den succesfulde mand som ideal. Ifølge Reinicke truer Euroman på ingen måde mændenes mandighed, hvilket er en vigtig pointe. Det er meningen, at jeg [læseren red.] ikke skal sidde og tænke for meget omkring maskulinitetens elendigheder (Bilag 1: 36.07). Vi har jf. analyse et påvist, at Euroman til en vis grad påvirker læseren ikke direkte, men indirekte via deres fremstilling af den succesfulde mand som værende det rigtige mandeideal. Der sker også allerede en påvirkning af manden, når han køber magasinet, hvilket vi også kom frem til i analyse et. Her kan man sige, at især den succesfulde forside-mand spiller en rolle. Der må derfor også være en strategisk grund fra Euromans side, at netop denne person er valgt til forsiden (Bilag 3). Det kan tænkes, at grunden til de vælger at sætte den succesfulde mand på forsiden er, fordi han repræsenterer det mandeideal, der ses i samfundet. Euroman tager altså ikke afstand fra den klassiske forståelse af maskulinitet, idet de stadig fremstiller den succesfulde mand som et ideal, men pakker i stedet den klassiske forståelse af manden ind i en ny indpakning. Denne indpakning er givet ud fra, hvad der i samfundet er socialt konstrueret som værende det rigtige ideal. Det rigtige ideal, eller som Connell udtrykker det, maskulinitets ideal, forbinder hun med den hegemoniske maskulinitet. Det er et ideal, der er fremherskende i en bestemt kultur og 70

71 på et bestemt tidspunkt (Connell, 2000: 30). Det er altså et ideal eller en herskende maskulinitet, der ikke er universel, men derimod kan forandre sig over tid. Da samfundet og den måde man socialiseres på hele tiden ændrer sig, kan man ikke sige, at der er et konstant ideal eller for den sags skyld ét gældende. Når vi referer til en ny indpakning, menes der altså en tendens, der er blevet accepteret som værende ideelt for maskuliniteten. Eksempelvis det at manden i dag, i højere grad end tidligere, er mere eller mindre forpligtet til at gå op i sig selv på nogenlunde samme niveau som kvinderne. Manden bevarer sin maskulinitet i sin forklædte hegemoniske form f.eks. ved at være Euromans svar på den succesfulde mand, der både kan være mandig og feminin på samme tid. Manden er, til en vis grad, stadig præget af den traditionelle forståelse af ham, og Euroman er med til at stille et bestemt ideal op for, hvordan, de mener, mænd bør være. Det er også tydeligt, hvis vi kigger på Euromans opdeling af emner, at det især er, som nævnt i analyse et, mode og reklamer for diverse dyre mærker, der er repræsenteret. Der bliver præsenteret visse mærker på forside-mændene, der bliver opfattet som værende retningsgivende for læseren. Euroman giver et billede af en succesfuld mand og italesætter, hvordan læseren kan vælge at forsøge at leve op til idealet eller allerede forsøger på selvsamme. Vi må huske på, at Euroman dog alligevel kan udfordre den klassiske forståelse af manden men kun på få punkter. Det er bl.a. de nutidige såkaldte metroseksuelle, der kan være med til at udfordre den hegemoniske maskulinitet. Eksempelvis med de artikler, der henvender sig til mænds pleje og sundhed. Dog er det værd at bemærke, at disse artikler kun eksisterer i et lille omfang i alle de Euroman-magasiner, vi har kvantificeret (Bilag 3). Euroman formår dog alligevel at gøre disse artikler mandige. De er fremstillet på en mandig måde f.eks. med en artikel omkring god hårpleje efter en bytur. Og artiklerne omhandlende pleje er heller ikke udbredt i lige så høj grad som i kvindemagasiner make-up er f.eks. ikke en del af Euroman. Men måske bliver dette aktuelt i fremtiden? Som vi ved, udfolder maskuliniteten sig på nye, mere feminine måder, og der er nogen, der mener, at kønsrollerne enten er ved at blive udvisket og uklare, som de til tider allerede er, eller helt byttes rundt, hvilket metroseksualiteten til en vis grad kan siges at bidrage til (Bilag 1). Dette er ligeledes en faktor, der kan 71

72 udfordre den klassiske forståelse af manden. I og med, at Euroman i et lille omfang inddrager artikler om pleje og sundhed, kan det udfordre den klassiske forståelse af manden, jf. de fem kriterier for maskulinitet, idet at manden aldrig måtte udvise feminine tendenser. Men når omfanget af pleje og sundhed er så lille, vil det være begrænset, hvor stor en indvirkning, det har på mandens maskulinitet. I bund og grund udfordrer Euromans ideal, den succesfulde mand, ikke den klassiske forståelse af maskulinitet. Hvis man sammenligner henholdsvis Euromans mandeideal og den klassiske forståelse af maskulinitet, ser man en række ligheder. Euroman lægger vægt på at fremstille den kendte, forholdsvis rige, ofte misundelsesværdige mand som for det meste også har opnået en form for status indenfor sit felt. Ved den klassiske forståelse må manden, som sagt, aldrig være feminin, altid erobre magt, tjene penge, aldrig vise følelser og konstant udvise mod og aggressivitet. Der er altså ligheder mellem de to idealer som samtidig også ses hos Connells forståelser af maskuliniteter. Euroman følger altså blot en udvikling i samfundet af de såkaldte accepterede mandlige værdier de er ikke ude på at bryde med normen, men derimod bakke op om den. Euroman vil altid gå efter at tjene flest mulige penge, og deres ideal skal derfor stemme overens med det, der ses som værende det mest socialt accepterede. Interviews Som det fremgår af vores interview med informanterne, som også kan ses i analyse et, ser de Euroman som en inspiration for både deres hverdag og indkøb af f.eks. mode. Man kan sige, at i og med de ikke er opvokset med den patriarkalske samfundstanke omkring maskulinitet, er de heller ikke som sådan påvirket af den hegemoniske kønsorden ikke direkte i hvert fald. Dog vil den klassiske mand altid være en del af den moderne mand, netop fordi han er indlejret i hele konstruktionen af vores definitioner af kønnet. Ligesom informanterne tror Reinicke også, at de fleste køber magasinet, så de kan få inspiration og ikke mindst for underholdningens skyld (Bilag 1). Som Reinicke fortæller, ser mændene i dag op til den succesfulde type. En der både har styr på sin karriere, familie og samtidig har tid til venner og fritid (Bilag 1). I og med at Euroman opstiller et ideal, der på en og samme måde er konstrueret, fordi det afspejler samfundets tendenser og bibeholder den hegemoniske maskulinitet som den dominerende maskulinitet, vil det også influere på mandens habitus. Bourdieu mener, at 72

73 et individs habitus er foranderligt og afspejler sig i den enkeltes individuelle livsstil (Prieur, 2006: 39). Et bestemt mandeideal kan derfor blive en del af mandens habitus, da det bliver indlejret i kroppen og kan munde ud i ubevidste handlinger. Men nogle mænd tænker selvfølgelig også anderledes end dette og holder fast i de traditionelle normer som f.eks. ikke at gå så meget op i deres sundhed (Bilag 1). Reinicke mener, ligesom os, at Euroman bibeholder det hegemoniske udtryk bl.a. pga. forsiden. De prøver på at redefinere den traditionelle forståelse af manden gennem nye fremstillinger, men dette er ikke det egentlige formål. Formålet er, at manden skal føle, at han er in og at han ikke bliver truet på sin mandighed ved at læse Euroman han udfordres f.eks. ikke mht. den underordnede maskulinitet via meget feminiserede artikler (Bilag 1). Ved de underordnede maskuliniteter mener vi, ligesom Connell, at der eksisterer en maskulinitet som primært associeres med feminine egenskaber. Det er mænd, der anses for at være tøsedrenge, nørder eller homoseksuelle. De bliver undertrykt eller underlagt af den hegemoniske maskulinitet i det mænd under denne kategori anses for at være umaskuline (Connell, 2000: 30). Det er derfor muligt at undertrykke andre mænd, hvis ikke de stemmer overens med den herskende maskulinitet. Et af problemerne ved Euroman kan være, at der ikke bliver talt nok om mænds svagheder som eksempelvis vold, netop fordi det succesfulde og glamourøse skinner så meget igennem (Bilag 1). Euroman rammer altså en bestemt målgruppe, og der gives ikke plads til kønnets fejl, der egentlig følger med hos begge køn. Kvindemagasinerne synes bedre til at italesætte det sårbare, og det er måske dette, der skal til for, at Euroman kan ramme en bredere målgruppe? Eller vil det blot resultere i et brud med de succesfulde mænd i overhalingsbanen og ikke mindst bryde med det acceptable netop fremhævningen af, at manden stadig er en rigtig mand på trods af det øgede fokus på pleje og sundhed? Afrunding Mandeidealet er i konstant forandring og altid under en ny konstruktion. Euroman er med til at forme dele af dette ideal. Vi må huske på, at der ikke blot er ét ideal, men at vi forsøger at forklare det ideal, Euroman sætter for dagen. Den nye mere feminiserede mand er også en del af det, Euroman fremhæver med bl.a. deres artikler omkring grooming og sundhed. Dog ikke i sådan en grad at det direkte henvender sig til de 73

74 underordnede maskuliniteter, da disse endnu ikke er tilstrækkeligt accepteret af de øvrige mænd. Selvom Euroman prøver at være bevidste omkring deres målgruppe og nå ud til alle de succesfulde euromans, er dette altså langt fra tilfældet. Der er visse grupper mænd, der udelades og bliver ekskluderet fra Euroman-fællesskabet. Dette vil blive diskuteret i det følgende arbejdsspørgsmål. Delkonklusion Er den moderne mand mere mand i dag, hvis han plejer sig selv? Ja, hvis han vælger at fokusere på de nye tendenser indenfor maskulinitet. Nej, hvis han stadig lægger vægt på den hegemoniske maskulinitet, der hersker blot forklædt og pakket ind af den mere forfængelige og selvbevidste mand. Man kan på den ene side godt sige, at Euroman udfordrer den klassiske forståelse af mandeidealet, men på den anden side ikke. Maskulinitet, og dermed også idealet for manden, er hele tiden under forandring, og skal ses i den historiske og kulturelle kontekst. Dermed vil det ideal, Euroman opstiller, også ændre sig over tid. Et ideal for maskulinitet har med tiden ikke ændret sig drastisk det er blot den måde, det bliver fremstillet på, der ændrer sig. Den hegemoniske maskulinitet vil oftest være den mest efterstræbte form for maskulinitet, og derfor vil selve mandeidealet altid indeholde elementer af den klassiske forståelse for maskulinitet. Euroman kommer ikke med et banebrydende nyt mandeideal, der aldrig er set før, men det er ikke svært at se, hvordan den ideelle mand for dem skal fremstå. Der kan i vores samfund stadig ses en afskræk overfor homoseksualitet, selvom det er blevet meget mere acceptabelt for mænd at bevæge sig indenfor det feminine og metroseksuelle i forhold til at gå op i sit ydre. Man kan ikke konkludere, at der i Euroman og medierne findes én mand, alle stræber efter at være. Derimod kan man sagtens påpege mange ligheder mellem den mand, der oftest bliver fremstillet i det offentlige rum og i medierne: Den succesfulde, magtfulde, flotte mand - dette er alle egenskaber, man som regel ser hos den mand, der bliver idealiseret. Og han lever ikke mindst op til udtalelsen, der også indgår i indledningen: Vær aldrig feminin, sørg for at erobre magt og tjen mange penge, vis aldrig dine følelser og udvis konstant mod og aggressivitet (Reinicke, 2012: 42). I hvert fald hvis vi fokuserer på Euromans fremstilling her er der ikke dybdegående artikler om følelser om f.eks. faderskab eller skilsmisse, men det er derimod et stort fokusområde på, hvor magtfulde visse mænd er, 74

75 og hvordan de har overvundet nedture og har besiddet og stadig besidder en vis heltemod. Det er begrænset, hvor feminint Euroman fremstiller bestemte emner, da det gøres på en maskulin måde. 75

76 Kapitel 6 Analyse 3: Kan Euromans mandeideal virke ekskluderende for visse mænd? Euromans mandeideal Euroman opstiller som før nævnt et mandeideal, som er muligt, men svært at opnå. Det ses tydeligt, at Euroman henvender sig til storbymanden med succes. Der er f.eks. sjældent artikler om håndværkeren i provinsen, hvilket kunne tyde på, at Euroman slet ikke interesserer sig for denne type mand. Den mand, der hele tiden fremstilles i magasinerne, er en mand med styr på tingene og et succesrigt liv udadtil. Men hvad med den mand, der ikke kan leve op til disse idealer? Euroman indeholder mest artikler om den succesfulde mand, og man ser sjældent artikler henvendt til mænd, som har det dårligt, eller kommer ud for kriser i livet. Man kan altså sige, at Euroman indirekte fortæller læseren, at det er vigtigt, at han udadtil er stærk og har styr på sit liv. Mænd i krise Ud fra det klassiske ideal for maskulinitet jf. analyse to, kan man forestille sig, at det kan forekomme svært for mænd at skulle håndtere kriser i deres liv, hvis de stræber efter at leve op til den hegemoniske maskulinitet. Denne tendens kan også anes i forhold til Euromans indhold. Undersøger man bilag tre, ses det således, at det i de lange interviews med forside-manden oftest er succeshistorien, der er i fokus og sjældent indeholder kriser eller nedture, vedkommende har været ude for. Dog er der en undtagelse ved interviewet i Euroman nr. 98 med Nicolas Bro, der taler om sin kamp med angst. Til trods for sådant et følsomt emne kan der argumenteres for, at dette også vendes til en slags succeshistorie. Dette ses i og med, at Nicolas Bro har vundet over sin angst, og dermed håndteret sin personlige krise som en mand (Bilag 3, jf. Euroman nr. 98, april 2002). Selvom det velsagtens er mere anset end tidligere for mænd at komme ud i problemer og kriser i sit liv, ser man stadig, at det er tabubelagt for mænd at tale om sine problemer. 76

77 Bladrer man gennem Euroman, finder man ikke nogen brevkasse for dets læsere, hvilket kan virke som et særsyn i forhold til opfattelsen af, hvor meget brevkassesider og personlige guides og tips omkring sundhed, psyke og personlig pleje etc. fylder i andre livsstilsmagasiner, specielt dem der henvender sig til kvinder. Til gengæld findes der et fast indslag om sundhed i Euroman kaldet vitalitet 3, der berør nogle af de mere ømtålige maskuline emner, som f.eks. testikelkræft og potensmidler (Bilag 3 jf. Euroman nr. 172, juni 2008 og Euroman nr. 209, juli 2011). Et enkelt magasin skiller sig ud ved at have en artikel om, hvordan man rejser sig efter at være blevet fyret og gøre et comeback på arbejdsmarkedet (Bilag 3 jf. Euroman nr. 191, januar 2010). Dog kan man sige, at fokus igen er på at genetablere mandens succesrige karriere. Netop det ikke at tale om sine problemer, kan altså være noget, der hænger sammen med konstruktionen af maskulinitet som værende den stærke, mens det er mere legitimt for den bløde, feminine kvinde at tale ud om sine problemer og kriser f.eks. i brevkasser og lignende. Det, at søge hjælp, kan for mænd indebære: Statustab, tab af kontrol og autonomi og en følelse af inkompetence og afhængighed (Reinicke, 2012: 14). Reinicke fremsætter nogle relevante pointer bl.a. det, at samfundet i bund og grund ikke henvender sig til mænd i krise på samme måde som kvinder i krise. Når man ser på de måder, mænd konstruerer deres liv på, handler det derfor ikke kun om mændenes egne intentioner, men også i høj grad om samfundets, kvinders og andre mænds forventninger til dem (Reinicke, 2012: 17). Vi er kommet frem til, at samfundet i markant grad har nogle forventninger til, hvordan vi som henholdsvis mand og kvinde bør opføre os og tænke ud fra vores køn. Ved at inddrage Bourdieu kan man således tale om, at forventningerne til ens måde at handle på, er stiftet på baggrund af ens biologiske køn i ens habitus (Bourdieu, 1998: 42). På den måde kan man føle sig forlegen som mand, hvis man handler mere feminint end socialt eller kulturelt tilladt f.eks. ved at tale om sine personlige problemer. Disse forventninger til mænds måde at handle på reproduceres i Euroman bl.a. ved ikke at dvæle ved at tale om eventuelle kriser og problemer, som måske ellers er ret 3 Dette faste indslag har gennem tiden skiftet navn og har desuden heddet: Krop og psyke, Helbred og Vitalitet 77

78 almindelige for de fleste mænd. Reinicke gør meget ud af at være fortaler for en vis form for ligestilling hos mænd, der er i krise. Der er bare ikke særlig meget debat om det også fordi, at det som mand ikke er særligt maskulint at skulle debattere sit køn eller forske i sit eget køn (Reinicke, 2012: 31). Hertil kan man også tyde en udvikling i Euromans indhold i og med, at man i Euroman nr. 13 fra år 1994 omfatter to artikler der handler om hhv. mænds handlingsmekanismer bag hustruvold og de økonomiske uligheder, der indtræder i ens parforhold, når man gifter sig (Bilag 3). Man kan sige, at dette nummer skiller sig ud fra de andre numre af Euroman, vi har undersøgt, da der her tages hul på to tabubelagte emner. Begge artikler forholder sig desuden til den kønsdiskriminering, der finder sted i de to emner i forhold til manden, således at der bliver pointeret, at mænd også er en form for offer i sager om hustruvold. I artiklen om økonomisk kønsdiskrimination i ægteskabet fremhæves det desuden, at manden hæfter for konens behov men ikke omvendt (Bilag 3, Euroman nr. 13). Med disse artikler taget i betragtning er det bemærkelsesværdig, at der ikke på samme vis, i nogle af de andre magasiner vi har undersøgt, tages fat på lignende emner. Så tendensen til at italesætte tabuer virker umiddelbart til at være forsvundet igen fra Euromans indhold. Det kan virke problematisk, at det maskuline ideal i Euroman har så svært ved at italesætte almindelige kriser i mænds liv samt bryde tabuet. Når et magasin som Euroman, der henvender sig til mænd, der kunne tænkes at have mulighed for at bryde tabuet omkring de problemer, som mænd muligvis ikke tør tale om i deres omgangskreds. Dette kan ses som en konsekvens af, hvad samfundet forventer af mænd eller det ideal, vi har om dem. Det ligger bl.a. i samfundet, at mænd ikke bliver psykisk syge, mens det er helt legitimt for mænd at have en fysisk sygdom, da det er noget, der er synligt og ikke noget, der skal forklares eller behandles via samtaler omkring det (Reinicke, 2012: 133). Hvis mænd bliver psykisk syge er det nødvendigt for dem at vise deres følsomme side og bekende et nederlag. Dét kan være svært for en mand, som føler at han skal leve op til den forestilling, samfundet, og ikke mindst han selv, har til sig selv. Her kan man igen se nogle af de forestillinger, vi i starten af analyse to beskrev, omkring, hvordan maskulinitet skulle udvises i jf. de fem kriterier fra analyse to - bl.a. det, at mænd aldrig må vise følelser (Reinicke, 2012: 42). Man kan 78

79 sige, at denne forventning til mænd genspejles i Euroman i og med, at det henvender sig til den succesfulde mand. Selvom der i Euromans interviews med forsidemanden ofte også bliver refereret til kriser i mandens liv, så er det nogle kriser, han er kommet sig over. Der ligger altså eksplicit en forventning om, at manden klarer og håndterer sine problemer selv. Kontroversielle emner Den hegemoniske maskulinitet kan beskrives som indeholdende alt det, der er modsat feminint (Connell, 2000: 31). Derfor er det svært ikke at komme ind på underordnede maskuliniteter, herunder homoseksualitet og udadtil feminine mænd, når man taler om mandeidealer og maskuliniteter. Disse kategorier af mænd står i kontrast til den hegemoniske maskulinitet, som vi berørte i analyse to. Selvom man kan tale for, at Euroman fremstiller elementer af den hegemoniske maskulinitet som mandeidealet, henvender magasinet sig af den grund ikke kun til mænd, der falder ind under kategorien hegemonisk maskulinitet. Således kan man tale for, at Euroman med deres indhold søger at favne bredt med en række forskellige emner, der rammer forskellige interesser (Bilag 4). Til tider ses endda artikler, hvis indhold omfatter emner, der kan forekomme som feminine interesser set i forhold til de gamle kønsroller, normer og værdier (jf. analyse 2 og bilag 3). De artikler, der kunne anses for værende feminine i traditionel forstand, bliver ofte pakket ind i en mere maskulin indpakning, således at det ikke fremstilles som værende et feminint emne. Et eksempel på en maskulin fremstilling af en interesse, der ellers typisk opfattes som værende feminin, kan ses i artiklen om yoga i Euroman nr. 98 (Bilag 3). Her er nogle af de fremhævede maskuline associationer, der bliver knyttet til yoga f.eks. ydre styrke og indre balance. Desuden er det som regel ikke den slags artikler, der dominerer magasinet (Bilag 4). En af Reinickes pointer om Euromans indhold lyder således: Men den vigtige pointe er, at det [Euroman, red.] ikke dekonstruerer maskuliniteten på nogen måde, i hvert fald ikke først og fremmest. Der er jo ikke store artikler om homofobi, der kan godt være noget om det, men så er det holdt på en speciel tone (Bilag 1: 30.20). 79

80 Når Euroman ikke tager sådanne kontroversielle emner op, kan man sige, at magasinet ikke kommer med nogle afvigende eller utraditionelle emner, og dermed mest henvender sig til læseren, der blot vil underholdes og inspireres ved at læse magasinet som vores informanter bl.a. er eksempler på (jf. analyse 1). Det er ikke en læser, der typisk vil provokeres og udfordres på sine holdninger, der ville vælge Euroman. I den forbindelse inddrager vi Connells begreb om medskyldige maskuliniteter. Man kan tale om, at Euroman ikke udfordrer sine læsere på deres forståelse af maskulinitet, og derfor kan man medgive, at Euromans læsere kan fremstå som medskyldige maskuliniteter. Der kan argumenteres for, at Euromans læsere er en del af de medskyldige maskuliniteter i og med, at læsere og abonnenter af Euroman implicit vælger at støtte det mandeideal, som Euroman fremstiller ved gentagne gange at købe magasinet. Som konkret eksempel herpå kan man se på måden informanterne i vores interview forholder sig til Euroman. De giver begge udtryk for, at Euroman er en guide til at blive en bedre mand (Bilag 2 og analyse 1). Hermed giver de også udtryk for, at de anser fremstillingen af manden i Euroman som et ideal, hvilket de ikke stiller sig kritiske overfor. Vores informanter fortæller desuden, at de primært læser Euroman på grund af modeartiklerne: Fra min side af er det primært mode og stil, hvor at det mere samfundsmæssige, ville jeg læse noget andet. For det er der en del af en gang imellem, men primært stil og mode, som jeg vil gå efter. Og det er derfor jeg læser det (Bilag 2: 04.22). Idet vores informanter overvejende læser Euroman for at få inspiration, kan man dermed påstå, at Euromans læsere forholder sig neutralt i forhold til samfundsrelevante emner. Magasinet indeholder dog emner, der omhandler samfundet og den globale verden, men disse artikler giver oftest mere et overfladisk indblik og er ikke nogle dybdegående diskuterende artikler (jf. afsnittet Beskrivelse af emner i Euroman ). Dog er det væsentligt at forholde sig til, hvilke samfundsmæssige emner, der bliver skrevet om, samt hvilke emner der ikke bliver berørt i Euroman. Hvis man undersøger noterne i tabellerne i bilag tre, ses det således, at de emner omhandlende stærke, modige og til tider vovede mænd, der er i fokus - f.eks. krigsveteranen John McCain i valgkampen mod Obama, indflydelsesrige hackere, amerikanske soldater i Irak, 80

81 Blekingegadebanden (Bilag 3 jf. Euroman nr. 176, Euroman nr. 147, Euroman nr. 172, Euroman nr. 13). Derimod er der i de magasiner, vi har undersøgt, aldrig det samme samfundsmæssige fokus på skamfulde emner som f.eks. kunne være misbrug, hate crimes, diskrimination eller krigsofre. Generelt kan man sige, at de samfundsmæssige emner, der berøres i Euroman, på en eller anden måde kan forbindes med maskulin stolthed og ikke skam. Denne tendens forklarer Reinicke i interviewet også ved, at Euroman nok er så populært blandt dets læsere, da det netop ikke udfordrer eller truer læserens mandighed (Bilag 1). Udover de ovennævnte samfundsmæssige emner, er de artikler, der fylder mest, oftest interviewet med forsidemanden (Bilag 4), hvilket igen bevidner om, at det er idealet, eller den succesrige mand, Euroman helst vil bruge energi og spalteplads på. Symbolsk vold og maskuliniteter De forskellige maskuliniteter er ordnet i et hierarki. Den hegemoniske maskulinitet dominerer og fremmer visse idealer, mens den undertrykker og marginaliserer andre former for maskulinitet (Connell, 2000: 10). Som tidligere nævnt forholder alle former for maskulinitet sig på en eller anden måde til den hegemoniske maskulinitet. De underordnede og marginaliserede maskuliniteter er begge typer af maskulinitet, der kan blive undertrykt af den hegemoniske. Grunden til at disse former for maskuliniteter kan blive undertrykt er, at der i samfundet ligger en forventning om, at den bedste eller mest rigtige form for maskulinitet er lig med den hegemoniske maskulinitet forstået i den kultur, de optræder i. Denne hegemoniske maskulinitet ses som en radikal modsætning til femininitet (Connell, 2000: 31), og man kan på den måde koble den til Bourdieus teori om den maskuline dominans. Mænd og maskulinitet bliver her tillagt en række symbolske egenskaber, der står i modsætning til kvinder og femininitet på en sådan måde, at maskulinitet forholder sig dominerende over for femininitet (Bourdieu, 1998: 47). Selvom de fleste godt er klar over, at det er de færreste mænd, der helt kan ligge inden for kategorien hegemonisk maskulinitet, er normen stadig, at mænd er det dominerende og stærke køn. Hermed kan man tale om en form for symbolsk vold, fordi denne opfattelse ligger i vores habitus og bevidsthed. Det er denne slags ideal, de fleste 81

82 samfund har haft for maskuliniteten, som gør den hegemoniske maskulinitet den tilstræbte. Desuden kan man heller ikke tale om, at den enkelte mand går rundt og føler sig som en magthaver det er frygten for det feminine og intime og konkurrencen med andre mænd, der gør det svært for mændene at tage afstand fra de dominerende mandeidealer og maskuliniteter (Reinicke, 2002: 23) Man er bevidst om, at man ikke helt lever op til det bedste, og derfor kan det ende ud i, at man føler sig forkert som mand. F.eks. som homoseksuel, der oftest ikke opfattes som en del af den hegemoniske maskulinitet, men nærmere vil tilhøre kategorien underordnede maskuliniteter i og med, at den seksuelle akt for homoseksuelle mænd associeres med noget feminint og dermed noget underordnet (Bourdieu, 1999: 32). På samme måde vil man som mand, der befinder sig i en anderledes kultur (af f.eks. religiøs, idealistisk eller etnisk karakter) føle sig som en marginaliseret maskulinitet, der ikke identificerer sig med den kultur og de interesser, der repræsenteres i Euroman. Disse maskuliniteter kan potentielt føle sin maskulinitet ekskluderet i forhold til de idealer, Euroman opstiller. På den anden side kan man påpege, at disse marginaliserede maskuliniteter forholder sig ligeglade til fremstillingen af idealmanden i Euroman. Marginaliserede maskuliniteters egne idealer for maskulinitet forholder sig anderledes som en del af den kultur, de er tro mod og de tilstræber sig måske på at modarbejde den hegemoniske maskulinitet, der repræsenteres i Euroman. Men i og med at Euromans fremstilling af mandeidealet forholder sig til den hegemoniske maskulinitet, vil Euromans mandeideal potentielt kunne udøve symbolsk vold over den marginaliserede maskulinitets mandeidealer. Ser man på samfundet i dag, er der stadig en vis form for forskrækkelse over for homoseksualitet og feminiserede mænd især hos andre mænd. På trods af forbedrede rettigheder for homoseksuelle, er det stadig ikke anset for værende normalt at være homoseksuel mand i dag i den heteronormative kultur, vi befinder os i. Undersøger man Euroman, ses det bl.a. implicit, hvordan alle artikler omhandlende personer, der fremstilles som nogen Euromans læsere skulle begære, er artikler om kvinder (Bilag 4). Man kan hermed udlede, at Euroman ikke varetager andre seksuelle interesser end den heteroseksuelle. Dog er det retfærdigt at påpege, at de sider, der omhandler kvinder 82

83 oftest fylder en meget lille del af Euroman - kun 2 % i gennemsnit (Bilag 4). Til gengæld kan det påpeges, at den feminine og/eller homoseksuelle mand sjældent repræsenteres på Euromans forside og i artiklerne. Vi har således, i forbindelse med udvælgelsen af de Euroman magasiner, vi har undersøgt, ikke stødt på nogen magasiner med en forsidemand, der står åbent frem for offentligheden som ikke værende heteroseksuel 4. De mænd, der bliver repræsenteret er netop succesfulde, og sjældent nogen man forbinder med enten at være homoseksuel eller være en gennemført blød mand, således forsidemanden ikke fremstår som værende en underordnet maskulinitet. Det er som bekendt vigtigt for individet at blive anerkendt af andre og især også af sin omgangskreds. Det kunne tyde på, at mænd i grupper ofte påvirker hinanden og dermed også udøver en form for symbolsk vold, hvis man ikke anerkender en person, der viger for meget ud fra normen eller tilhører en af de andre maskuliniteter end den hegemoniske. Dette er også noget, vi kom frem til i analyse et; hvis ens omgangskreds er flittige læsere af Euroman, kan der ligge en forventning om, at man som medlem af gruppen også forholder sig til Euroman, selvom denne forventning ikke er udtalt. Da Euroman opstiller et ideal om den succesfulde mand, kan man desuden sige, at de ekskluderer nogle mænd på det økonomiske punkt forstået på den måde, at de primært har artikler og inspiration, der indeholder produkter som koster mange penge (Bilag 4). De mænd, der ikke har råd til at investere mange penge i materielle ting vil muligvis ikke interessere sig for Euroman. Dermed kan man også diskutere, hvorvidt de ekskluderer de mænd, der ikke har interesse for magasinet fordi deres omgangskreds muligvis heller ikke vil læse magasinet, på baggrund af de ikke identificerer sig med den måde emner og artikler fremstilles på i Euroman, og de derfor ikke vil føle sig udenfor eller forkert (jf. analyse 1). Reinicke fortæller, at han ikke tror, at dem som slet ikke kan identificere sig selv med de mænd, der findes i Euroman vil få det dårligt med sig selv, men i stedet blot tænke, jamen det er jo ikke min verden (Bilag 1: 39.50). Vi mener dog, at disse mænd kan føle sig ekskluderet men ikke nødvendigvis gør det. Det er op til den enkelte, hvad der påvirker og øver indflydelse. Der vil helt klart være nogen, der ikke føler de bliver negativt påvirket, fordi det ikke decideret handler om dem, men det kan sagtens have en indirekte indflydelse. 4 Vi vil dog ikke afvise at der findes Euroman magasiner, der har haft en ikke-heteroseksuel eller stereotypt feminin/metroseksuel mand på forsiden. 83

84 Mandeideal i Danmark For at analysere hvorvidt mænd i bund og grund påvirkes af Euromans mandeideal om dem er det relevant at se på det i forhold til kvinder. Kvinder udsættes i højere grad for symbolsk vold fra mænd, hvilket også gør sig gældende hos mænd - nemlig symbolsk vold fra mænd til mænd (Reinicke, 2002: 132). Dette kan være en af grundene til, at udseendet ikke spiller en så stor rolle for mænd, som det gør for kvinder. Mandeidealet hænger meget sammen med den sociale kategori og geografisk placering. Det er klart, at der vil være to forskellige mandeidealer eller begæringsværdige forestillinger, hvis man ser på indre København og udkantsdanmark, men idealerne vil begge steder sandsynligvis indeholde elementer fra den hegemoniske maskulinitet. Selvom Euroman selv mener, at de rammer bredt, er det dog indlysende, at de ikke kan ramme alle i Danmark. Mænd har gennem tiden primært været vant til at være det dominerende køn, hvilket gør, at de nødvendigvis ikke føler sig forpligtet til at skulle leve op til noget specielt ideal. Selvfølgelig er det også vigtigt for mænd at være eftertragtede, men slet ikke på samme måde som kvinder; måske fordi de netop fra historiens side naturligt har været dominerende og dermed været det køn, der er blevet set op til og som har besiddet magten (Bourdieu 1998: 47). Eksklusion i praksis For at kunne tale om, hvorledes Euroman ekskluderer visse mænd, er det mest relevant at undersøge det i en omgangskreds, hvor størstedelen læser magasinet. I denne situation vil gruppens medlemmer potentielt have en form for konkurrence mellem hinanden, fordi det oftest er naturligt for mænd at konkurrere med andre mænd og udfører en form for dominans overfor hinanden (Reinicke, 2002: 38). I en sådan situation skal man dog se Euroman som en del af en større sammenhæng. Det ville være forhastet at konkludere, at det udelukkende er Euromans mandeideal, der medvirker til at ekskludere nogle mænd. Hvis man overhovedet kan tale om det, skulle det være i forlængelse af, at omgangskredsens medlemmer allerede havde en form for konkurrence kørende om, hvem der f.eks. har råd til at købe de nye trends, hvem der præsterer bedst på forskellige punkter eller andre af de kriterier Euroman opstiller for den perfekte mand. Og at de i den forbindelse kunne bruge Euroman som en slags facitliste at 84

85 henvise til for at finde ud af, hvem der har vundet konkurrencen om, hvem der er mest lig den perfekte mand. Desuden skal man også have med i sine overvejelser, at Euroman blot er en afspejling af samfundet for en bestemt gruppe af mænd, nemlig dem som beskrives som Euromans primære målgruppe: De årige storforbrugende veluddannede mænd, der bruger flere penge på sig selv end gennemsnittet (Egmontmagasiner, ). Euroman skaber altså ikke et nyt mandeideal, men reproducerer nærmere det generelle accepterede ideal, der allerede eksisterer i samfundet i deres magasin. Man kan således kalde Euromans mandeideal for gammel vin på nye flasker (jf. analyse 2). Da Euroman fungerer som en inspirationskilde, er denne en medvirkende faktor i den skjulte konkurrence mellem mænd både indenfor mænds egen omgangkreds og uden for omgangskredsen i form af symbolsk vold på andre grupperinger. Euroman kan ikke stå alene som en ekskluderende faktor. Det, at Euroman vælger og fravælger indhold til magasinet, gør at der uden tvivl vil være mange mænd, der slet ikke kan identificere sig med den mand, de prøver at henvende sig til. Dette virker ekskluderende for netop disse mænd, da de udelukkes fra Euroman-fællesskabet via det ideal, de automatisk opstiller. Dog er alle mænd selvfølgelig individuelle, og med en besvarelse af vores problemstilling, har vi været nødsaget til at være meget generaliserende overfor kategorier af mænd. Det er selvfølgelig ikke muligt fuldstændig at afvise, at visse mænd vil føle sig ekskluderet, hvis de ikke føler, de kan leve op til det mandeideal, Euroman opstiller. De vil måske se sig selv som tabere, hvis de overhovedet ikke kan opfylde nogle af de kriterier, man kan se i Euromans mandeideal. Delkonklusion Euroman formår ikke i tilstrækkelig grad at omfavne ømtålelige emner omkring mænd med problemer. De italesætter ikke de maskuline svagheder, men gør dem derimod til styrker bl.a. ved fremstillingen af artikler omkring stærke kendte mænd, der er kommet sig over deres nedture. De håndterer deres kriser på egen hånd og taler ikke om tabuer, da manden helst altid skal fremstå som værende den følelsesmæssigt stærke og magtfulde. Man kan sige, at Euroman formår at reproducere det allerede herskende mandeideal i en ny indpakning ved netop ikke at tage det tabubelagte emne op omkring mænds svagheder. Euroman udfordrer derfor sjældent læseren på vedkommendes 85

86 maskulinitet med kontroversielle artikler. De artikler, der bærer præg af at være emner, der i traditionel forstand kunne forbindes med feminine emner, italesættes som værende noget maskulint med maskuline værdiladede ord. På samme måde omhandler alle de samfundsmæssige artikler om maskulin stolthed og mod, og der findes ingen artikler omhandlende de maskulint skamfulde emner som f.eks. vold mod kvinder. De formår at tiltale og styrke de hegemoniske og medskyldige maskuliniteter gennem deres fremstilling af det succesfulde ideal. De rammer bredt i den forstand, at den hegemoniske maskulinitet er den herskende i samfundet, og der gøres derfor ikke plads til de mere marginaliserede grupperinger eller de underordnede, da der ikke optræder artikler, der direkte er rettet imod deres livsverden. Den hegemoniske maskulinitet opfattes som den bedste form for maskulinitet, og den udøver derfor symbolsk vold på de underordnede/marginaliserede kulturer og grupper i samfundet. Euroman udøver altså symbolsk vold gennem sin fremstilling eller mangel på samme af bestemte emner, der berører mindretallets interesser. Den geografiske placering har betydning for, hvorvidt man kan identificere sig med Euromans mandeideal. Da mandeidealet er den succesfulde storbymand, kan det være svært for mænd i provinsen og på landet at identificere sig med idealet, og dermed ekskluderes de fra Euroman-fællesskabet. Ydermere kan konkurrencen mellem de mænd, som er en del af dette fællesskab, have stor betydning for udformningen af deres habitus. De er altså med til at forme hinandens identitet gennem de grupperinger, der dannes, og dermed er de medvirkende til at ekskludere dem udenfor fællesskabet. 86

87 Kapitel 7 Konklusion Vi har kunnet identificere Euromans mandeideal, som værende den succesfulde storbymand, som har høj social status, penge, går op i sit udseende og overordnet har styr på sit liv. Dette mandeideal er meget lig den hegemoniske maskulinitet, hvilket refererer til den stereotype maskuline kønsrolle. Ud fra vores analyse af Euroman kan vi udlede, at det mandeideal, Euroman fremstiller, lever op til den hegemoniske maskulinitet, og der på den måde er en underrepræsentation af underordnede, marginaliserede maskuliniteter og kriseramte mænd. Således reproducerer Euroman de gamle forestillinger om den hegemoniske maskulinitet frem for at udfordre dem. Den hegemoniske maskulinitet i Euromans mandeideal har dog fået en ny sofistikeret indpakning, som passer med tidens mode- og kulturtendenser. Man kan altså kalde mandeidealet i Euroman for et tilfælde af gammel vin på nye flasker. Desuden kan vi ud fra vores analyser udlede, at Euromans indflydelse på mænds identitet overvejende sker gennem andre mænd, forstået på den måde, at mændenes syn på hinanden tæller mere end kvinders syn på mændene. Derfor kan man udlede, at Euroman alene ikke kan influere på de danske mænds identitet. Det afhænger af måden omgangskredsen italesætter indholdet i Euroman på, før dette har en reel indflydelse på mandens habitus. Dette sker idet læserne, måske ubevidst, bliver opmærksomme på, at der eksisterer dette mandeideal, som de bør efterleve. Så hvis de læsere, som får indlejret mandeidealet i sin habitus, går ud og taler med sin omgangskreds, vil de i omgangskredsen måske yderligere blive opmærksomme på mandeidealet. Mændene kan altså siges at udøve symbolsk vold mod hinanden ved at støtte sig til det ideal, der fremstilles som værende den rigtige mand med en udadtil succesfuld livsførelse. Det er dermed muligt at konkludere, at mandeidealet i Euroman kan influere på danske mænds identitet indirekte ved at Euromans mandeideal bliver indlejret i læserens habitus. Denne påvirkning på mandens habitus styrkes ydermere ved at blive italesat i fælleskab med mandens omgangskreds. Ydermere virker denne indlejring i mandens habitus ikke som en større omvæltning for mandens identitet, i og med at det mandeideal Euroman fremstiller i høj grad baserer sig på en lækker sofistikeret udgave 87

88 af den hegemoniske maskulinitet. Dermed reproducerer Euroman de kønsnormer for maskulinitet som allerede eksisterer i samfundet. Perspektivering I forhold til dette projekt, kunne det være interessant at sammenligne mande- og kvindeidealerne, der bliver fremstillet i Euroman og Eurowoman, og se på hvorvidt de respektive magasinernes opfattelser af køn forholder sig modstridende eller stemmer overens med hinanden. Man kunne undersøge, hvilke forskelle der er på henholdsvis mandeidealet og kvindeidealet, og hvordan de bliver fremstillet. Havde vi haft mere tid og ressourcer, kunne det også have været interessant at interviewe flere læsere af Euroman, og dermed få flere holdninger/perspektiver fra læserne. Desuden kunne det have været relevant at interviewe nogle, der slet ikke læser Euroman, eller overhovedet interesserer sig for mode, og høre deres personlige holdninger til, hvorvidt de føler sig ekskluderet eller udenfor, hvis de ikke går op i disse ting. Dette ville have bidraget til at gøre analyserne mere nuancerede. En helt anden retning, man kunne have taget, kunne f.eks. være at sammenligne Euroman og drengerøvsmagasinet M!, der primært henvender sig til den unge mand og primært indeholder letpåklædte kvinder og lir. Det kunne være interessant at se både, hvilken målgruppe hvert magasin ville ramme, men også hvordan artiklerne blev udformet, og hvad de indeholdte. Man kunne forestille sig, at magasinerne hver især kompenserer for noget, det andet magasin ikke indeholder. Her kunne man sammenligne, hvilke slags mænd, de hver især forsøger at fremstille og fastholde, og hvordan det påvirker læseren. En anden ting der kunne have været relevant at undersøge i forhold til projektet er, hvordan Euroman optræder i det offentlige rum. Man kan forestille sig at eksponeringen af Euroman i det offentlige rum også har en betydning for, hvor stort et omfang af mænd det rammer i forhold til deres bevidsthed omkring mandeidealet. Det kunne bl.a. være interessant at undersøge, hvor hyppigt der reklameres for Euroman, hvor der reklameres for det, samt hvor mange og hvilke kiosker, supermarkeder og butikker, der enten sælger Euroman eller har det liggende som et magasin, man kan læse i ventesektioner i f.eks. tøjbutikker, frisører og take-away restauranter. 88

89 Desuden kunne det også være relevant at se nærmere på det forestillede fællesskab i forbindelse med Euroman, hvor man kunne inddrage Benedict Andersons teori om det forestillede fællesskab. Man ville kunne undersøge, hvordan Euroman skaber et forestillet fællesskab og dertil udforske, hvad dette forestillede fællesskab kan betyde for individets identitetsdannelse. I forbindelse med dette ville det være interessant at se nærmere på om magasinets brand afspejler sig på individernes identitet, og derved om Euroman hjælper nogle mænd med at skabe deres egen identitet. Ydermere kan man undersøge, hvordan Euroman gør læserne mere bevidste om sig selv og deres unikhed. Når man køber Euroman, som er rettet mod en særlig målgruppe og samtidigt signalerer en bestemt livsstil, kan læserne bruge det til at udstråle, hvem de er, hvilket er med til at skabe deres identitet. Dette kunne man ydermere koble sammen med forholdet mellem den personlige identitet og den sociale identitet. 89

90 Litteraturliste Bourdieu, Pierre (1998): Den maskuline dominans, Tiderne Skifter. Connell, Raewyn W (2000): The Men and the Boys, Polity. Hartman, Jan (2005): Funderet teori, Udvikling af teori på empirisk grund, Alinea. Hastrup, Kirsten (2007): Strukturalisme I Klassisk og Moderne samfundsteori Andersen & Kaspersen (red.), Hans Reitzels Forlag Kristensen, Catharina Juul (2007): Interviews med enkeltpersoner, I Fuglesang, Lars m.fl. (red.): Teknikker i samfundsvidenskaberne, Roskilde Universitetsforlag. Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): InterView, introduktion til et håndværk, Hans Reitzels Forlag Lykke, Nina (2008): Kønsforskning en guide til feministisk teori, metodologi og skrift, Forlaget Samfundslitteratur Olsen, Poul B & Pedersen, Kaare (2009): Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog. Roskildeuniversitetsforlag. Ottosen, Mai Heide (2011): Familien i Sociologi en grundbog til et fag Andersen (red.), Hans Reitzels Forlag Juul, Søren og Pedersen, Kirsten. B. (2012): Socialkonstruktivisme i Samfundsvidenskabernes videnskabsteori en inføring Juul & Pedersen (red.), Hans Reitzels Forlag Prieur, Annick & Sestoft, Carsten. (2006): Pierre Bourdieu en introduktion, Hans Reitzels Forlag Reinicke, Kenneth (2002): Den hele mand manderollen i forandring, Det Schønbergske Forlag Reinicke, Kenneth (2004): Mænd i lyst og nød, Det Schønbergske Forlag Reinicke, Kenneth (2012): Drenge og mænd i krise? Perspektiver og indsatsområder, Hans Reitzels Forlag 90

91 Sørensen, Anders K. (2008): Hankøn iscenesættelsen af den moderne mand, Informations Forlag Tidsskrifter Euroman nr. 13, oktober/november 1994 Euroman nr. 39, 1997 Euroman nr. 98, april 2002 Euroman nr. 147, maj 2006 Euroman nr. 162, august 2007 Euroman nr. 172, juni 2008 Euroman nr. 176, oktober 2008 Euroman nr.191, januar 2010 Euroman nr. 209, juli 2011 Euroman nr. 222, juli 2012 Euroman nr. 230, april 2013 Internetsider Den Store Danske, internetside, dsskrifter/euroman Egmontmagasiner, internetside, Euroman, internetside Mark Simpson, internetside, Roskilde Universitet, internetside,

92 Bilag 1 Interview med Kenneth Reinicke (00.06) Lige her til at starte med, sådan lige lidt formelt: Hvad hedder du? (00.12) Kenneth: Kenneth Reinicke. Jeg er lektor her på instituttet; Institut for samfund og globalisering og er kønsforsker. Jeg blev færdig med speciale i 94 og forsvarede mig p.hd i 99. Så det er en år her. (00.43) Okay. Og er der nogle områder du beskæftiger dig mest med indenfor forskning om mænd? (00.49) Kenneth: Ja, man kan jo godt sige at i modsætning til nogle af de andre mandeforskere i Danmark, så har det nok mere været de kontroversielle aspekter: vold, prostitution og krise. Der har også været noget om mænd og faderskab. Men det specielle er selvfølgelig at jeg har fokuseret så meget på det her med usynliggørelsen af mænds destruktive handlinger. Hvorimod for eksempel Hans Bonde, det har mere været de stolte mandetraditioner det har mere været i den anden boldgade. (01.41) Hvordan opfatter du køn? Altså, i forhold til sådan noget med om du mener det er noget biologisk eller socialt konstrueret? (01.51) Kenneth: Jeg ser det da meget socialkonstruktivistisk det gør jeg helt sikkert. Men selvfølgelig er det jo hvad var det jeg hørte en sige? man bliver jo nok mest lykkelig hvis man ikke gør sig forhåbninger om rigtigt at forstå det andet køn. Men selvfølgelig ved vi ikke det der med det biologiske men det er klart, at der er mange faremomenter 92

93 ved det biologiske. Og det synes jeg jo, at man ser mange eksempler på, at man igennem tiden har forsøgt at give biologiske forklaringer på homoseksualitet; det er fordi du mangler et eller andet gen, eller altså, det synes jeg, de områder har demonstreret berettigelsen af det socialkonstruktivistiske perspektiv. Men jeg har nok også beskæftiget mig mest med hvordan man kan forbedre, og gøre de her kønsdiskussioner og ligestillingsdiskussioner forståelige. Jeg synes jeg ser meget en tendens til det der med, at man ikke kan se nogen af de umiddelbare pointer, der kan være omkring det her med mænd og ligestilling og køn. For eksempel det her med at ligestillingsdiskussioner jo ikke kun handler om, at mænd skal afgive magt og privilegier til kvinder. Det handler også om, at mænd kan vinde noget. Det handler også om, at det er et frigørelsesprojekt. Det står ikke klart i hovederne på alle mennesker jeg kan da selv huske, at det tog mig et stykke tid inden altså, hvor jeg første gang bliver præsenteret for det ræsonnement, hvor jeg tænker nårh ja, sådan kan man jo også vende den. Også det der med mænd og forhold til børn: selvfølgelig vil mænd gerne gøre karriere, men mænd kan også risikere at snyde sig selv. Hvis du kun ser, at det eneste man skal er at sparke røv på arbejdsmarkedet for eksempel. Men det jeg vil sige, det er også at hvorimod der er nogle der har lavet nogle ekstremt raffinerede socialkonstruktivistiske studier, inspireret af for eksempel (Judith red.) Butler: det er jo super spændende, men der har jeg alligevel tænkt: det kan jeg nok ikke forklare til nogle journalister.. og debatniveauet i samfundet er så langt fra det her, de abstrakte fantastiske ræsonnementer, det ligger og roder hernede med kvinder: vi kan ikke gøre noget ved prostitution og blah blah blah. Så på en måde sådan et forsøg på også at politisere på en let forståelig måde. (04.50) Mener du så, at der er en differentiering i måden, man italesætter køn på? Og hvor står den her differentiering er? (05.07) Kenneth: hvem er det, der differentierer? (05.10) 93

94 For eksempel i medierne. Sådan, generelt i samfundet: mener du så, der er en tendens til, at man siger at for eksempel: mænd er på den her måde, og kvinder er på den her måde? (05.19) Kenneth: Nårh, altså det er stereotypiseringen? Jo, men det er der. Og det er jo også fordi, at køn jo også er noget af det, vi har de stærkeste folkelige opfattelser af: hvad mænd og kvinder, de kan og skal og bør gøre. Så, hvad er rigtige mænd og hvad er rigtige kvinder? Selvfølgelig er der jo sket opbrud, men kulturelt set så ligger det jo stadigvæk dybt rodfæstet. Vi agerer jo stadigvæk efter kønsforestillinger. Og der kan man jo sige, også specielt på mandeområdet, det der med, at det stadigvæk kan være vanskeligt og kulturelt grænseoverskridende for mænd, hvis de dvæler.. Hvis de for italesættende, på en for ærlig og intim vis omkring deres køn, så kan der godt selvom samfundet ikke er så homofobisk mere, så kan der alligevel godt ligge sådan en homofobisk følelse: hvad fanden er det for en faggot, der sidder der?. Selvom der selvfølgelig er kommet en stor, eller meget større accept af homoseksuelle. Men der er jo, man kan jo også se meget forskel på, hvis man for eksempel taler og er i et rent manderum.. der kan man sige, at noget af det som bliver italesat på en ærlig måde blandt meget, også traditionelle mænd, så vil det være retten til børnene efter skilsmisser. Jeg er 47, så det vil sige, at jeg også selv er blevet skilt et par gange og det er der også nogle af vennerne, der har, og der vil jeg sige, det er lige dét område, hvor man ikke sidder og laver det til et sjovt emne. Men nu skal vi diskutere mænd og prostitution, det gør man ikke. Det ville der heller ikke være lydhørhed overfor. (07.19) Hvis du nu skulle beskrive den maskulinitet, der er i Danmark i dag, hvordan ville du så definere den? (07.30) Kenneth: Jamen, det er jo selvfølgelig svært at gøre. Det kommer jo an på, hvad det er for nogle sociale kategorier eller grupper, man befinder sig i. Men den er jo i hvert fald i, som jo også mange andre steder i verden, at den er i bevægelse. Der tror jeg da, den er 94

95 blevet mere demokratiseret og ligestillingsorienteret. Jeg tror vitterligt, det er gået op for flere og flere mænd det der med, at man kan faktisk risikere at sidde med sig selv.. altså, det kan godt være at den traditionelle, kønslige arbejdsdeling ikke var til fordel for kvinderne, men det er måske heller ikke sikkert, at den var til fordel for mænd. Også alt det der med, at du kan gå ind og sige hvorfor lever mænd ikke lige så lang tid som kvinder, hvorfor er der langt flere mænd, der begår selvmord og hvorfor er der langt flere mandlige hjemløse, og sådan nogle parametre: har sværere ved at blive skilt, blive arbejdsløs og gå på pension. Det kan godt være, mænd stadig tjener flere penge, men altså, hvis de går med træskoene direkte ned i graven.. Men stadigvæk er mange oppe imod det forhold, at historisk set har mænd ikke været socialiseret til at tale om køn, men til at tage kønnet på sig. Det ligger der stadigvæk og et forsøg på en rigtig definering af maskuliniteten kan også meget let forstås som en afvisning af den. Der er det pludselig, at du kan komme over, at man kommer over i noget, der bliver halvgrinagtigt. Så det der med virkelig at sætte ord, italesætte diskussioner omkring maskulinitetens pris, det er svært. Man skal ikke undervurdere den der kulturelle centrifuge, om hvordan man egentlig er blevet opdraget til. Selvom man egentlig også tager afstand til vold, til for eksempel vold mod kvinder, vold mod børn, og selvfølgelig også hvis man bare går hen og banker en ned men der ligger jo stadigvæk, det bliver jo også hædret og æret i mange sammenhæng. Altså, når man sidder og savler til en Bruce Willis film: fysisk aggression er jo også, for eksempel i sport, når Kessler går i ringen og så videre. (09.54) Hvordan mener du så maskuliniteten har forandret sig i samfundet i dag? (10.02) Kenneth: Jamen, det er klart at faderskabet er jo et område, hvor der er sket store forandringer. Det her med det tætte, mere nære, mere engagerede faderskab så tror jeg også, at mænd og sundhed også er en god døråbner til hele maskulinitetsområdet. Det er noget, hvor man også kan tale om det: hvorfor spiser jeg, som jeg gør? Er jeg blevet for tyk? Er jeg usund? Hvorfor skal jeg dø for tid? Det er også noget, man kan tale om, men det er noget, hvor mænd har taget nogle af de budskaber til sig. Men selvfølgelig bliver 95

96 det igen her vigtigt, hvilke sociale klasser man kommer fra. Det er jo klart at akademiske mellem-højt uddannede mænd.. men du vil stadig kunne finde nogle grupper af mænd, hvor man værdsætter nogle traditionelle mandedyder, og hvor man spiser på traditionel vis, koste hvad det vil og vi gider ikke høre om, hvor mange genstande man må få om ugen. (11.05) Men er de også blevet mere følsomme? (11.09) Kenneth: Ja, det tror jeg også. Det er også blevet mere legitimt, også fordi kvinderne jo også efterspørger en anden slags mænd nu. På den måde er det der relationelle perspektiv jo super vigtigt. Når man går tilbage i 60 erne, kvinderne kommer på arbejdsmarkedet, lige uddannelsesmuligheder, jamen det gør jo også at der jo, udover en forsørger eller i hvert fald én der er på arbejdsmarkedet, så efterspørger kvinder jo også en samtalepartner på en anden måde. Man ser jo det her med, at førhen hvor kvinder giftede sig mere opad, så er det jo også blevet udlignet. Der er flere og flere par, hvor kvinden faktisk også tjener flest penge. Så det er jo klart at også på det emotionelle område er der sker store forandringer. (12.08) Hvad tror du så, mænd i dag identificerer sig med? Hvilke rollemodeller og idealer, tror du spiller en stor rolle i dag? (12.18) Kenneth: Gustav. Nej, haha. Min søn på 9, jeg regner med at han skal være på vagt (latter, red.). Der er da selvfølgelig stadigvæk noget med mænd, der har en eller anden form for succes, men det er klart, at sådan en mere holistisk maskulinitet. Hvor, man kan sige, mere velafbalanceret form for mandighed, hvor man både har succes på arbejdsmarkedet, men også er til stede i hjemmet og har tid til venner og fritid og ungerne. (12.59) 96

97 Så man skal kunne det hele? Ja man kan godt sige, at mændene er begyndt at få de der krav til sig, som kvinderne har haft i et stykke tid. Hvor kvinderne kommer mere og mere på banen på arbejdsmarkedet, der kommer mænd mere og mere på banen i hjemmet. Og der tror jeg det er vigtigt, at man alligevel, hvis man ønsker en udvikling der måske går lidt hurtigere, at man så tænker på, at der er meget træghed og inerti og det kan være vigtigt, at tage de redskaber og instrumenter i brug, som man ved virker. F.eks. sådan noget med mænd og barsel, hvis ikke der er en form for øremærkning vil det stadigvæk være svært at sige nu går jeg krafteme på 10-ugers barsel. (13.48) Tror du overhovedet der eksisterer et overordnet mandeideal, eller er det mere at mænd skaber deres egne personlige idealer at leve op til i dag? Der er jo selvfølgelig nogle kulturelt overleverede, som fysisk styrke og forsørger og breadwinner og potent, udfarende. Men det er jo blevet meget mere komplekst. I 1980 erne, hvis jeg gik i fitnesscenter, det var dengang hvor det var sådan en kæmpe krop, der var in. Men hvor du ser nu, hvis du går over i Fresh Fitness, så er det den funktionelle krop. Så på den måde er den krop, der var in dengang er jo fuldstændig latterlig nu, i hvert fald i nogle sammenhænge. Så der sker da nogle skift og på den måde, hvis man sådan skal sige det overordnet, så tror jeg kønnene kommer til at ligne hinanden mere og mere. Ikke fuldstændig, men det er klart, at der bliver mere overlap. Det bliver mere legitimt, at udtrykke nogle følelser og nogle sindstilstande, som tidligere har været associeret med det andet køn. Det kan også være at kvinder siger jeg skal krafteme lave karriere og jeg skal sgu ikke have nogle børn lige nu. (15.20) Tror du så mænd er blevet mere sårbare? Det er der da helst sikker nogle mænd, der er. Det har selvfølgelig også noget at gøre med arbejdsmarkedet, og denne her store efterspørgsel på uddannelse. Hvor du også førhen så, at du kunne gå ud som ufaglært, som arbejdsdreng og så kunne du komme ud på en fabrik og så kunne du blive der resten af livet, et eller andet sted. Det kan du ikke 97

98 på samme måde nu. Så nogle mænd vil jo føle hold kæft, jeg har fået mange flere tangenter at spille på, men det er klart at der jo også vil være nogen som vil kunne føle okay, de få basale maskulinitets idealer, som jeg byggede mit liv op på, de er fandeme ikke værdsat mere altså og hvis jeg så ikke formår at slå om, så vil jeg blive arbejdsløs, som elektriker og jeg får intet i verden ved at gå over og blive SOSU-assistent eller videreuddanne mig til sygeplejerske, for det vil da være den største trussel mod min maskulinitet. Sådan nogle mænd kan selvfølgelig godt føle, at det er en feminisering af samfundet. Men jeg tror da også, det er selvfølgelig også et generationsspørgsmål, men der er da også mange mænd som synes det er fantastisk og at det ikke kun er mig der skal tjene penge, og det er fint at det ikke kun er mænd, der skal tage initiativ til sex. Pludselig ser du en større ligeværdighed. Men igen, stor forskel afhængigt af hvem det er du snakker med. Også mht. om feminismen er en positiv udfordring eller er det en trussel. Depends on who you are talking with. (17.18) Hvilke udfordringer er det så mænd møder i dag? Det vil selvfølgelig møde, igen afhængigt af hvilken socialklasse man snakker om, men de vil møde udfordringer nu i større udstrækning end førhen på flere forskellige fronter. Både i privatsfæren og på arbejdsmarkedet. Men det tror jeg også mange har det godt med, det giver nogle muligheder. Men det er klart hvis en umiddelbar præsentation, kan der godt ligge sådan nogle ups -beskrivelser af mænd, der er på barsel alene, hvor de også tænker hvordan fanden skal jeg få tiden til at gå, det finder de så hurtigt ud af, at det er ikke noget problem. Og er det en trussel mod min maskulinitet, og det er det ikke for ret mange. Men det er selvfølgelig et eller andet mentalt omstillingsarbejde. Igen man må ikke undervurdere rodfæstensen til trods for at man ser forandringer i praksis blandt hvordan mænd konkret lever deres liv. Så kan du godt nogle gange se, at de kulturelle forestillinger, der kan eksistere i samfundet, kan godt være bagud. Så nogen gange kan det også være omvendt, at man kan sige at mænd er blevet skide gode i retorikken, de er blevet skide gode til at snakke og være i balance, men når de så skal handle og så gå ind til din boss og tag 2-måneders barsel eller hjælpe til herhjemme, i stedet for bare at gå ind for ligestilling. Det kan være forskelligt, alt afhængigt af hvem det er, hvad det er der fører. Men jeg tror da også det betyder meget, også nu når I har 98

99 det her med magasiner, min kone sidder også og læser i hendes Femina og Alt for Damerne, og der er ofte også mænd, der beskriver hvordan de har det med det ene og det andet. Så der er alle mulige diskursive og debatmæssige aspekter. Den synliggørelse af mænd, som socialt køn åbner også op for nogle forandringsmuligheder. (20.16) Mener du at maskuliniteten kaster mændene ud i en identitetskrise eller giver den en større frihed? Det er både og. Jeg tror langt de fleste har mulighed, for at blive mere lykkelige, blive et bedre menneske, en bedre partner, en bedre far, en bedre medarbejder på arbejdet. Men i den omstillingsproces kan du også godt banke hovedet mod muren. Derfor kan man også se at hvis man ser det bredt, at mænd mht. køn og ligestilling, er der en lille gruppe, en lidt profeministisk orienteret og så er der en lille gruppe antifeministisk. Og så er der den store gruppe, det store tavse flertal. Som måske ikke går ind for, hvis man skraller det der feministiske projekt, så kan de godt gå ind for alle mulige delelementer, men de vil bare ikke italesætte det som om de går ind for det. Men det er klart, at femøren er faldet. Mænd kan da godt se, at selvom de har nogle privilegier i samfundet, så kan man satme også komme til at betale en høj pris, for at efterleve de traditionelle maskulinitetsidealer. Men igen, det der gør det svært er at i nogen sammenhænge så tillader kulturen stadig ikke, at du snakker om det. Men vi kan godt arrangere at du ændrer noget, men hvis du stadig vil opretholde forestillingen om at du er en rigtig mand, så skal du nok ikke sidde og dvæle for meget ved det. Hvor fantastisk det er at rekonstruere din maskulinitet. Det er der er også mange kvinder der ikke kan holde ud at høre på, og mændene de er ved at brække sig. Det er komplekst, det med på den ene side så er forandringen efterspurgt, men alligevel skal man passe på med hvordan det er man faktisk retorisk kommer ind i debatten. Fordi der stadig er mange marginaliseringsstrategier, hvor man kan sige at hele det her felt på den ene side er lidt tabuiseret, men hvis man snakker om køn og ligestilling i Danmark, så ser man det ikke i den her tendens, man gør det på en sjov måde. Det er et specielt, hele denne her drengerøvskultur kender de jo slet ikke i Norge og Sverige. Det er nogle specielle diskursive omstændigheder. 99

100 (23.11) Så man må ikke sætte køn for seriøst i Danmark måske? Nej, det kan godt være. Der kan man også se hvor svært det er, hvis man tager et emne som f.eks. prostitution, hvor svært det er. Selvfølgelig bliver det diskuteret, og er på den politiske dagsorden. Men det er lidt ud fra et socialt og sundhedsmæssigt perspektiv. Det er ikke det med kønsmagt, der diskuteres og er perspektivet i det. Der er det nogle specielle danske omstændigheder i hvert fald i sådan en skandinavisk sammenhæng. (24.05) Hvad tror du påvirker mænds bevidsthed om sig selv og om sit køn? Der har ham den amerikanske mandeforsker Kimmel jo en god pointe, at det gør specielt andres mænds blik. Det er det homosociale, det skal man nok ikke undervurdere. Bourdieu har også skrevet fantastisk godt om det. Det er frygten for andre mænds hån, der kan være en drivkraft. Men der er jo også nogle som har et afslappet forhold til det. Men det er en vigtig pointe, at det er ikke så meget kvindernes blik på mig, nej det er de andre mænds, sådan groft sagt. (25.06) Hvad var det han hed? Michael Kimmel. Og så er der Bourdieu, men ham kender i. Der er også Cornell, det er jo simpelthen grundbogen. Han hed engang Robert, men nu hedder han Raewyn. Han er blevet til en kvinde. Han snakker om hegemonisk maskulinitet, der er nogle dominerende maskulinitetsformer og så er der nogle underordnede og nogle marginaliserede. Ja fordi mange af de spørgsmål I stiller er det set ud fra et hegemonisk perspektiv, er det set ud fra en homoseksuel mand, er det set ud fra en etnisk mand, er det set ud fra en arbejdsløs mands vinkel? Så det er jo meget det der med selvfølgelig hierarkiet der er, men selvfølgelige også få pointeret forskelligheden. Det er også derfor, det er vigtigt at snakke om maskuliniteter i stedet for bare at have entalsformen. Nu bevæger vi os over i medier. 100

101 (26.46) Har du selv kendskab til mandebladet Euroman? Ja, jeg tror også jeg engang har været interviewet i det. Jo jo det er da sådan et, jeg køber det ikke, men jeg har da læst i mange Euroman. (27.03) Hvorfor tror du Euroman blandt mænd er så populært? Så er spørgsmålet er det det? Hvad er salgstallene ved i det? Ja, bare ikke lige i hovedet, men det er hvert fald det mest solgte mandeblad, og jeg mener faktisk også, at de har et ret højt tal abonnementer. Jamen når I spørger, hvorfor det er så populært, det henvender sig også til de succesrige mænd. Det balancerer jo. Der må være lavet nogen gode analyser af det, er der ikke? Kønsanalyser? Fordi på den ene side, så er det jo sådan både meget, for nu at blive i en Bob Cornell terminologen, så er det jo meget hegemonisk. Hvem er på forsiden kendte velklædte mænd med succes. Så åbner du det, så er det, jeg sidder og tænker lidt tilbage til da jeg var dreng, ugensrapport. Der er lidt eventyr i det også, der er selvfølgelig ikke pornografi i Euroman, men så er der jo også reklamer fra urer og dyre ting til mænd. Så er der selvfølgelig også debatartikler, hvor man også prøver at dekonstruere noget af den traditionelle maskulinitet, men der er jo også en snert af noget drengerøv. Så derfor når I spørger, hvorfor er det populært, så er det fordi, når jeg sidder med det, så bliver jeg hvert fald ikke truet på min mandighed. Altså jeg sidder jo ikke med et eller andet, der findes jo nærmest ikke sådan nogle blade, men det er jo ikke sådan et, hvor jeg via at læse det blad tager afstand fra traditionelle former for maskulinitet, overhovedet ikke. Det er jo mere sådan, hallo jeg er med på noderne her, jeg sidder og læser Euroman. Så det balancerer mellem det hegemoniske, kyniske sjove også ærlige dekonstruerende, og så er det stadig et lækkert magasin med reklamer for tjekket ting, og jeg kan læse om populære mænd, der er in i tiden. (30.00) 101

102 Hvad tror du de får ud af at læse Euroman? De bliver underholdt, og der er selvfølgelig også igen nogle, der vil tænke, det var da en interessant artikel. (30.20) Vil du så mene, at det kun er en bestemt slags mand, der køber det, der er alt det, de ser i bladet, eller kan det også være folk, som gerne vil leve op til det? Det er svært at sige, men jeg tror da det kan appellere bredt. Jeg tror også, det kan appellere til 20årige og 55årige, fordi det gør de, i det det både kan være Jarl Friis- Mikkelsen der er på forsiden og senere hen kan det være Nicklas Bendtner, Casper Christensen og sangere osv. Men den vigtige pointe er, at det ikke dekonstruerer maskuliniteten på nogen måde, hvert fald ikke først og fremmest. Der er jo ikke store artikler om homofobi, der kan godt være noget om det, men så er det holdt på en speciel tone. Så det er meget et livsstilsmagasin. (31.31) Tror du de her livsstilsmagasiner påvirker mænds bevidsthed om sig selv, eller tror du mere bare det er ren underholdning? Både og, tror jeg. Altså nogen vil jo nok tænke, jeg kan hente noget inspiration, og jeg kan spejle mig i noget af det, og nogle tænker bare pisse fedt nu kommer der et nyt Euroman, nu skal jeg læse om, hvad det nu er de bringer. Og det kan jo også være fin underholdning. Det er jo skrevet på en måde, så det fanger lidt. (32.28) Tror du det kan skabe en ubalance i mænds maskulinitet at blive påvirket af livsstilsmagasiner? Nej, det tror jeg ikke. Overhovedet ikke. Igen er det et blad der henvender sig bredt, og nej det er ikke skadeligt på nogen måde. (32:53) 102

103 Mener du, at der er to forskellige mande idealer i henholdsvis Euroman også det mandeideal man møder i samfundet i dag? Eller stemmer de godt overens med hinanden? Det er jo så igen sådan, hvor meget ideal? Det er jo meget et karrierer orienteret ideal, der vel er, men det er jo klart, det er jo nogle succestyper der præsenteres, hvor alle dem, som læser det har jo sikkert ikke sådan et liv, som de folk de læser om. Det er jo det samme, når du læser Alt for damerne. Det er jo også nogle rollemodeller, så kan vi hører, hvordan skuespillere holder sig slanke, og hvor tit træner de, og hvad spiser de. På den måde er det jo sådan lidt det samme. Men de opstiller jo ikke, de forsøger selvfølgelig, og det er jo også derfor grunden til hvis de skal blive ved med at være populære og opstille og berører nogle idealer som er eftertragtet. Det skal jo være sådan, at man stadig kan føle, at man er lidt med på noderne, når man sidder og læser det, det er de jo godt klar over, ej nu skal jeg lige læse om Mads Langer, eller hvad han hedder, også er der lige ham her. Så jeg ser ikke en modsætning, men det er jo selvfølgelig klart det er idealtyper, vi kan drømme os lidt, nej hvor er det interessant at høre om filmen instruktøren Thomas Vinterberg, hvad er det, han mener om det.men altså et magasin, som forsøger at ramme tidens ond, men det er klart at i forhold til, hvis jeg sammenligner med kvindemagasiner, så er der det der lidt glamour. Og det er selvfølge begrænset, hvor sårbart og ærlig emner, der bliver berørt. Der er jo ikke sådan en brevkasse, jamen nu er jeg igen blevet impotent, sådan noget er der jo ikke. Sådan noget gider vi ikke sidde og læse om. Der kan selvfølgelig godt være undersøgelser om mænds seksualliv, det kan der sagtens være, så får vi den her undersøgelse og læser, men ikke alle mulige sårbare og negative. Det er jo heller ikke sådan at der kommer ti sider om mænd og vold, hvorfor står mænd for 90 % af volden, det læser du ikke. (36.07) Så bliver det igen det der med ham der den voldelige Bruce Willis, som man har set i en film, eller noget i den stil. Ja ja selvfølgelig, så kan der være noget om medier og film, men det er klart, at du ikke vil dvæle ved det. Så kan der selvfølgelig være undersøgelser med, hvorfor mænd meget oftere begår selvmord. Men det er klart, det er på en måde sådan, at jeg ikke skal sidde 103

104 og tænke for meget omkring maskulinitetens elendigheder. For på den måde er det jo, det var Hans Bunde der havde det der omkring det ekstreme køn, der er selvfølgelig mange mænd der er oppe i toppen, men mænd har jo også langt sværere ved at opretholde et hverdagsliv, hvis det begynder at gå galt. Og det er jo ikke så sexet og tjekket at sidde at læse om det, nej så gider man ikke læse om Euroman. Derfor har mænd svært ved at snakke om følelser, hvis du skal læse ti sider om det. Der er jo sikkert også en del af dem som køber det regelmæssigt, som har nogle problemer med det. Så det skal man jo gå til forsigtigt, og det er de jo selvfølgelig klar over. Men derved ikke sagt at de er berørings angste, overhovedet ikke. Men det er måden de er tvistet på altså. (37:28) Kan man sige, at de har en balance mellem at have noget der henvender sig til den bløde mand, også noget der henvender sig til den lidt mere hårde mand? Jamen det er vel lidt manden i overhalingsbanen, der kører derudaf, det er dem. Og som kan lide udstyr og som kan lide alt muligt såsom dyre ure og klatre ting, lidt eventyr. Men selvfølgelig er der også mere de mere sårbare og de bløde dimensioner af livet, som bliver italesat. (38:46) Kan Euroman virke ekskluderende for nogle mænd? Jo det tror jeg godt det kan, men der jo også sådan lidt glimt i øjet af noget af det. Så nej, jeg tror mange synes det er interessant, det er jo professionelt lavet. Men personligt vil jeg da ikke holde det, så interessant er det heller ikke. Jeg ved da godt, hvad det er for en slags, det er klart hvis jeg sidder i venteværelse hos lægen, og der ligger et Euroman, så tager jeg det og læser det. Jeg kan da også hvis jeg står i Føtex, eller nej nu er de vel pakket ind. Men der er sikkert nogen som holder det, jeg er med på noderne, jeg er en Euroman mand. (39.38) Men du tror så ikke at nogen af dem som ser bladet, også tænker sådan er jeg overhovedet ikke kan få det helt vildt dårlig med sig selv? 104

105 Nej, det tror jeg ikke. (39.50) Det har ikke så stor indvirkning? Næ, man ville måske bare tænke, jamen det er jo ikke min verden. 105

106 Bilag 2 Interview med Nicklas og Rasmus 00.00: Hvad er Jeres navne? Informant nr. 1: Jeg hedder Nicklas Informant nr. 2: Jeg hedder Rasmus 00.40: Hvad er jeres alder, bopæl og beskæftigelse? Nicklas: Jeg er 21 år og bor lige nu inde i København, sådan halvt om halvt. Der har været lidt problemer, så jeg er også lidt ude hos min mor i Lyngby. Jeg er lige stoppet med at arbejde i Hugo Boss, så jeg har faktisk ikke noget arbejde lige nu. Jobløs, i hvert fald lige i de her dage. Rasmus: Jeg er 21 år og bor i København og studerer økonomi og arbejder i Hugo Boss : Læser I Euroman? Rasmus: Ja. Nicklas: Ja, det gør jeg : Abonnerer I på Euroman? Nicklas: Jeg gør og har haft abonnement i snart 2-2,5 år, tror jeg. Rasmus: Jeg gør ikke. 01:42: Til Rasmus, læser du det jævnligt? Rasmus: Når det lige ligger fremme et eller andet sted, så det er relativt jævnligt : Læser I andre blade? Nicklas: Ja, jeg læser bl.a. også GQ, som er et engelsk/amerikansk modemagasin. Læser også forskellige sportsblade, det ved jeg ikke hvor relevant det er. Men det er kun de to mode mandeblade, som jeg læser mest. 106

107 02.24: Men det amerikanske, er det et som man skal i specialbutikker, for at kunne købe? Nicklas: Nej der er en engelsk og europæisk udgave, man kan købe den i de fleste bladkiosker ellers kan man læse det online. Det gør jeg ret meget, kigger ret meget på deres hjemmesider. Jeg har ikke abonnement på det eller køber det helt vildt meget. Men jeg læser det tit online. Rasmus: Jeg abonnerer på GQ, den amerikanske version. Jeg ved ikke om man kan få den i en almindelig kiosk kan man det, man kan få den i Magasin. Nicklas: Nogle steder. I Magasin er der både den britiske og den amerikanske, det er to forskellige : Hvorfor har I valgt at læse Euroman? Nicklas: Hovedsageligt, fordi jeg synes det er det eneste rigtig store herremagasin der er i Danmark, der har en bred sendeflade, De fokuserer på alt fra de meget klassiske ting, til den meget originale mode. Men samtidig har de også meget med upcoming både brands og ideer. De har gode interviews med mange af de personligheder der er op i tiden, både skuespillere, musikere og sportspersoner. Jeg synes ikke der er noget der matcher det rigtig, i Danmark i hvert fald. Rasmus: Det er ligesom det eneste modeblad indenfor herrestil og mode, der er i Danmark. Der har den i hvert fald sin egen kategori. Det er det eneste der matcher de internationale, prøver på det i hvert fald. Nicklas: De er hurtig ude med tingene, de er ikke bagefter. De følger ret godt med trendsene både GQ. Og hvis man skal følge med de nye trends, er de ret hurtigt ude. De udkommer en gang om måneden, så der er et ret godt flow : Så de adskiller sig fra de andre mandemagasiner? Nicklas: Helt sikkert. Rasmus: Ja : Hvilke artikler fanger Jeres interesse i Euroman? 107

108 Rasmus: Fra min side af er det primært mode og stil, hvor at det mere samfundsmæssige, ville jeg læse noget andet. For det er der en del af en gang imellem, men primært stil og mode, som jeg vil gå efter. Og det er derfor jeg læser det. Nicklas: Helt enig, det er lidt det samme jeg går efter. Jeg synes også, at de artikler der er, forleden var der en artikel omkring krisen og Palæstina. Det er alligevel en 3-sider med det og det læser jeg også. Det er ret spændende, de får ligesom de vigtigste ting med, det er ikke verdens mest dybdegående interview, men de har lavet nogle fine artikler, så man lige kan få et indblik i hvad der sker. Men også hovedsageligt mode, trends og stil. Og gadgets for den sags skyld, mange små fine ting man kan bruge i hverdagen, som er sådan lidt mere ekstraordinære : Så I læser ikke altid hele bladet? Rasmus: Langtfra. Nicklas: Det er lidt blandet, synes jeg. En gang imellem læser jeg bare lige lidt, alt efter hvor meget tid man har, så læser man noget af det. Måske læser man det med mode først. Men det er jo en måned, så har man den liggende og så går der nogle uger, så kan det være man læser noget af det andet, hvis man sidder med det alligevel. Jeg læser nok sjældent det hele på én gang, medmindre jeg er ude at rejse. 06:03: Hvad føler I så I får ud af at læse det her blad? Nicklas: Inspiration hovedsageligt, tror jeg. Det er meget når man interessere sig bare en lille smule for tøj, mode og trends, så er det meget godt hele tiden, at få nye inputs om hvad der er fedt og hvad for nogle sæt kan man lave. Hvad de forskellige personligheder går med. Meget inspiration og gode ideer til nye ting, man ikke selv havde tænkt på. Eller måske var lidt for vilde til selv at gøre, så det meget godt lige at se det lidt mere udført, frem for man bare har en idé. Så har de måske allerede fundet frem til det. Rasmus: Helt enig. Det er inspirationen og det ligesom også det man søger ved at læse det her blad. Det er ikke så meget oplysninger. Nicklas: Det skulle mest være, hvis der var noget af det der var i, som man ikke kunne finde andre. For så har de altid et opslag bagi, hvor man kan se hvor tingene er fra og 108

109 telefonnumre til butikkerne. De er gode til at give en inspiration og samtidig finde de varer, som der er i bladet : Så det er ikke så meget det her med, at der er kendte mænd med i bladet, som fortæller om deres livsstil? Nicklas: I bund og grund ikke, det er meget få kendte personligheder i Danmark i hvert fald, hvor jeg tænker at det kunne være fedt at få et indblik i hans måde der er nogle få selvfølgelig og de har været der og dem læser man også, men det er ikke hver gang, det er sjældent hver gang. Det interesserer mig i princippet ikke hvad Kim Bodnia går og laver, tøj. Jeg synes han er en fin skuespiller, men hans stil har aldrig sagt mig noget. Det er bare en ekstra feature, det kunne lige så godt have været en model eller noget. Eller en anden personlighed. Det er hovedsageligt de outfits der bliver lavet og den inspiration, de måske har taget fra andre blade eller blogs rundt omkring i verden, som er det inspirerende i det. Det andet er måske bare en bonus, at høre om Mathias Zangenberg, Kim Bodnia, Kronprins Frederik og hvem de ellers har haft på forsiden. 08:22: Generelt set, går I meget op i mode? Rasmus: Ja Nicklas: Ja. Især når mig og Rasmus er sammen, så snakker vi utrolig meget om mode og nye tendenser, hvad der kunne være fedt at gøre og sådan. Det er lidt blandet. Jeg interesserer mig meget for mode, men jeg har også masser af kammerater, som ikke interesserer sig for det. F.eks. når mig og Rasmus er sammen så bliver det meget om slips, skjorter og fede nye ting man kan få : Er det meget mode indenfor tøj så, eller er det også boligindretning? Rasmus: Der tror jeg, at vi har meget indenfor tøj, hvor jeg med andre af mine venner har rigtig meget indenfor bolig f.eks., så det tror jeg varierer, også med hvad ens omgangskreds vil snakke om. Nicklas: Helt sikkert. Jeg synes det er fantastisk, hvis det er lækkert med sådan mode indenfor møbler, og hvis der er mode indenfor mad, med sådan nogle tendenser. Men det er hovedsageligt tøjet. Nu står vi begge to i butik, eller har stået, i flere år, så det er 109

110 meget med tøjet tror jeg. Det er det der fanger med det samme, det er ligesom det der er størst fokus på, når vi snakker sammen. 09:47: Bruger I så mange penge på at følge de her modetendenser i de her magasiner? Nicklas: Ja. Rasmus: Ja. Nicklas: Både på det fra Euroman og de andre blade, hvis man ser noget, som er på vej frem. F.eks. nu har vi snakket meget om, mig og Rasmus, at det nye til sommer bliver strikslips, så vi har gjort en stor indsats bare de sidste to uger på, at finde slips og købe slips. Jeg tror jeg har købt 4 slips de sidste to uger, strikslips bare. Så ja, der bliver brugt ret mange penge på det, alt efter hvad det er. Så dyrt er et slips heller ikke, men. Det er altid noget, at det ikke har været jakker i den her omgang, så bliver det hurtigt flere tusinde kroner, man bruger : Men det er jo også tit dyre mærker, som er repræsenteret, det er ikke på den måde H&M. Rasmus: Til tider er det for vidt også H&M, hvis de formår at skabe noget, som er relevant for tiden og så er det også mange gange, at de her blade går ind og bruger H&M, fordi at nu kan H&M fylde et hul ud, hvor du gerne vil have noget der er op i tiden. Men stadig har råd til det, derfor bliver det brugt hvis der er noget, der er oppe i tiden. Men det er selvfølgelig kun, hvis der er noget. Nicklas: Bare i sidste uge var jeg inde i sådan en vintage butik, tror næsten det er second-hand meget af det og der har de tusindvis af strikslips og forskellige ting. Der kan man sagtens finde noget der ikke koster tusinde kroner for et slips, som mange slips godt kan komme op på. Så det er ikke så meget med mærkerne generelt, men jo det har også en indvirkning, da de har en tendens med at lave det der er rigtig lækkert. Og man går efter kvalitet og mærke, når man hører om det. Rasmus: Nogle gange hænger tilgængelighed og prisen bare også sammen. Det er dem (de dyre mærker), der laver det som man så gerne vil have. 110

111 11.45: Det vil sige, at I kan godt se en specifik vare, en sweater eller et slips, i Euroman og så gå ud i den pågældende butik og købe det? Rasmus: Det kan jeg sagtens : Og på den måde kan I også blive påvirket? Rasmus: Meget. Nicklas: Helt sikkert. Rasmus: Det synes jeg som sådan også er hovedfunktionen ved bladet, at det er for at, jeg vil kalde det inspireret, men de vil nok kalde det påvirket ikke. At det at få inspirationen til hvad det næste skal være. Det er jo bladets hovedidé. Nicklas: det er også funktionen de går meget efter. Hvis du har et fodboldblad, så går de meget op i at forklare om fodbold, men det her er jo et modemagasin i bund og grund, det eneste store modemagasin til herre. Så de går selvfølgelig meget op i at hvis vi finder noget. De tjener jo nok også en masse penge på reklamer, som når Hugo Boss har en stor to-siders reklame i, så gør det også noget med, at den er fed den blazer og den skal jeg helt sikkert ind og have. Eller finde noget der ligner, hvis man finder noget i bladet, som man måske ikke lige har pengene til. Så kan man sagtens finde noget der ligner, så igen en inspiration : Er der andre ting, som kunne spille ind på Jeres forbrugsvaner, såsom omgangskreds? Rasmus: Hvis Nicklas og jeg snakker meget om én ting, så påvirker vi nok hinanden ret meget til at man er mere tilbøjelig til at vælge at kigge efter den ting næste gang. Nicklas: Altså bare i løbet af en dag sender vi jo snildt 10 forskellige billeder til hinanden omkring at det her kunne være fedt og det her bliver godt til sommer. Og det gør jeg med Rasmus, men det gør jeg også med flere andre jeg har arbejdet med. Nu det måske også lidt underligt med os to imellem, men når man har nogle venner, som man måske ikke bare klikker godt med, men måske også har samme næsten stil, i hvert fald interesse på den måde. Vi har ikke samme stil overhovedet, men vi har alligevel nogle ting, som vi synes er fedt. Så jo, helt sikkert. Især har det en stor indflydelse med hvem 111

112 man er sammen med og hvor man arbejder. Hvilket slags tøj man sælger, i hvert fald når man står i butik, så bliver man meget præget af det og det de forskellige mennesker omkring én snakker om : Hvordan synes I så det her danske mandeideal bliver fremstillet i Euroman? Rasmus: Når jeg hører ordet mandeideal så har jeg et billede i hovedet, som jeg ikke synes er det samme, som Euroman f.eks. fremstiller. Euroman er mere den succesrige mand, som enten er kendt eller har gjort noget mere end gennemsnittet med sit liv og de klæder ham så relativt pænt på, for ligesom at han skal fremstå som godt klædt også. For at forene deres mandeblad og så deres modeblad. Nicklas: Jeg synes ikke mandeidealet rammer gennemsnits danskeren, fordi de fanger mest den der storbymand, lidt kendt, en godt succesrig fyr der har styr på det hele. Det er jo ikke alle man rammer, men det gode ved at de gør det, synes jeg så er at det måske inspirere rigtig mange af dem, som ikke er helt med til at gå samme vej og det er det deres funktion er : Så det er måske en form for drømmeideal? Nicklas: På nogle punkter ja. Der er nogle som vil se ud som nogle af dem, som er på forsiderne, som har en fed stil og god stil. Alle vil jo gerne være populære, det hænger jo fast, fra man var helt ung. Så ja, jeg tror det har noget med det at gøre : Så der er forskel mellem, hvordan manden bliver fremstillet i Euroman også hverdagsmanden/virkelighedsmanden? Nicklas: Ja, f.eks. hvis du bor i Horsens eller Haderslev så tror jeg ikke alle sammen går klædt ligesom dem i Euroman. Det må du også vide Rasmus, du er jo fra Rønne. Der går de ikke alle sammen klædt som i Euroman. Rasmus: Langt fra. Nicklas: Hvis du går en tur i indre by, så er der forholdsvis mange, som er ret velklædte og står og hænger ud foran de fancy butikker, sådan tror jeg bare det er, når du er i København eller Århus, eller bare storbyer, miljøet er bare lidt mere moderne. De 112

113 snakker også om at København er en af de mest moderne byer i Europa, så det er jo nok den vej vi bevæger os, men det rammer nok ikke gennemsnitsmande. Rasmus: I Danmark er der rigtig langt fra gennemsnitsmanden, det billede jeg har af gennemsnitmanden, til den modebevidste og stilbevidste mand i Danmark, fordi at det man ser en tendens til er at alle bliver mega mainstream i jeans, polo og pullover, men i bund og grund ikke går op i, hvad de har på. Også er der en modpol af folk som går 100 % op i, hvad de har på og, hvordan de udtrykker sig : Så hvis I skulle beskrive gennemsnitsmanden, hvad er det så for et billede i har i hovedet? Rasmus: En der er meget ligegyldig Nicklas: Ikke ligegyldig, det tror jeg måske er et forkert ord. Rasmus: Ligeglad. Nicklas: Ja ret ligeglad, hvert fald hvis vi snakker tøj. Der er rigtig mange som bare er ligeglad, f.eks. hvis du arbejder i bankverden, så er du meget konservativ. Du går i jakkesæt hverdag, men du er ligeglad med, hvordan det sidder i princippet. Det er der hvert fald rigtig mange som er. Jeg tror virkelig, at der er mange danskere som har det sådan at tøj, det bare er noget der skal overstås hurtigt. De gider ikke gå ud og shoppe, de gider ikke bruge tid på at finde noget der er moderne, de tager bare det der altid har fungeret eller fungeret for deres far eller storebror. Så går de efter et mærke også køber de alt i det mærke eller også så sender de konen ud og køber det hele, som 9 ud af 10 gange så er kvinderne mere bevidste om den her skjorte den klæder min mand, så den skal jeg bede om tre af i medium. Ligeglad, tror jeg, er et ret godt ord, hvert fald mht. tøj : Så Euroman henviser sig kun til de mænd der går op i sig selv eller hvad? Rasmus: Nej, det tror jeg ikke nødvendigvis, jeg beklager, hvis det er sådan vi har fået det til at lyde. Jeg tror, at fordi Euroman har den her mere mandeblad, ikke nødvendigvis kun modefunktion, så tror jeg godt det henvender sig til nogle andre også, som, vi måske synes, er ligeglad med tøjet. 113

114 Nicklas: Der er også masser af gadget og biler og en masse sport i princippet, så der er meget, det er flere forskellige sider det går til : Så Euroman rammer altså lidt bredere? Nicklas: Ja om ikke andet, så henvender den sig rigtig meget modemæssig til dem der går op i tøjet, men som sagt fordi der er andre ting med, så køber flere det også og igen, hvis du er en der ikke går så meget op i det og har fået en snert af interesse, så køber du måske Euroman fast for at få inspiration og opdage når det er sådan man gør, det kunne jeg hvert fald godt forestille mig : Euroman beskriver selv deres målgruppe som: årige, som er kræsne og kvalitetsbevidste og selvtænkende og selvstændige Er det, det I ser jer selv som? Hører I til den målgruppe? Rasmus: Jeg synes selv jeg ligger indenfor den målgruppe. Det er selvfølge en fair segmentering, men jeg tror ikke nødvendigvis alle der læser Euroman er i det her segment, for jeg tror også at mange af dem, som vi har snakket om tidligere, som ikke ligger indenfor den her selvbevidsthed osv., men læser det, bare fordi det er det eneste mandeblad, der er. Nicklas: Jeg ved ikke om jeg 100 % ligger indenfor den segmentering, men jeg vil da gerne selv tro, at jeg nogenlunde er der, og det passer meget godt med alder og modebevidsthed, men nu er jeg ikke skide kreativ, men meget af det passer rimelig godt synes jeg. Og det er jo nok også derfor man er tiltrukket af at købe bladet, fordi man føler det appellerer fint til en. Men ja, jeg tror også der er mange udenfor det segment. Jeg tror også, der er mange drenge på år der stjæler storebrors blad eller finder det et eller andet sted og læser det f.eks. på et bibliotek. De modebevidste unge bliver yngre og yngre. Jeg tror, der er mange i alder år, som stille og rolig begynder at gå med de dyre mærker og følge tendenserne. Man kan se, når man går inde i København, kan man se en flok af 7. klasser 8. klasser og 9. klasser, der er vilde med kasketter og hipster-looket. Euroman har udover det klassiske look også nogle alternative looks, hvor det er lidt lige meget om tøjet sidder helt perfekt bare du føler dig tilpas i det. 114

115 22.24: Men hvis man har den her alder omkring 15 år, så har man vel ikke på den måde mulighed for at gå ud og investere i en blazer til kroner? Nicklas: Det tror jeg afhænger af, hvor man kommer fra. Nu kommer jeg fra Virum og har boet noget af tiden i Holte, og der er bare rigtig mange af de drenge deroppe der bare altid har, kunne gøre det og bedt mor og far betalte 22.50: Men det er vel ikke gennemsnittet? Nicklas: Nej det er ikke gennemsnittet, men det er det jeg har oplevet. Jeg kan godt se, at der er mange der ikke kan gøre det, men jeg har bare oplevet rigtig mange af mine kammeraters små brødre, der bare går ud og får i hoved og røv i virkeligheden. Rasmus: Jeg tror, det handler om folk har råd eller folk har ikke råd. Det hænger også lidt sammen med at dem der går op i det, det er mange gange dem der har råd, ellers så afskriver folk det også er det ikke en del af deres interesse, desværre. Ellers så finder de en omvej til det og der er jo H&M f.eks. som laver ting der er oppe i tiden og trenden. Nogle af dem her som arbejder med begrænsede midler, som så formår at lave noget ekstra ud af det fordi at de bruger deres kreativitet, så det ser man også nogle gange. Nicklas: Jeg tror også, at den yngre generation, som måske ikke har råd og er 15 år og har fundet et Euroman og tænker det er mega sweet, så hopper man ind et sted som COS (Collection Of Style), H&M linje, som er forholdsvis billigere, og laver masser af fine lækre ting, gode kvalitetsvarer der sidder pænt. Det samme med Zara, som laver lidt alternative og lidt specielle ting til herrer uden at det koster for en blazer eller for et jakkesæt, så den kan sagtens lade sig gøre, hvis man netop læser lidt mellem linjerne i bladene og finder de rigtige butikker og læser nogle blogs, så finder man hurtig ud af det godt kan lade sig gøre uden at man skal ud og investere i de helt dyre mærker : Har bladene en påvirkning på læserne, og hvordan? Rasmus: Jeg tror, at jeg er påvirket i den form at, nu kigger vi meget på modedelen, og det som vi har snakket før, er også at du ser nogle ting og tænker det spiller meget godt, så prøver man at finde noget der er tilsvarende eller det samme, og den måde at man bliver inspireret igennem de forskellige artikler eller annoncer. 115

116 Nicklas: Ja selvfølgelig påvirker det folk på alle måder, det tror jeg også er nødvendigt fordi ellers ville blad branchen ikke overleve særlig længe, hvis det bare var skidt pyt, du læser det, også går det ud den anden vej. Der må være noget der sidder fast, der ligesom gør, at man bliver ved at købe det, fordi det bliver mere og mere elektronisk, og alligevel overlever bladbranchen stadig fint : Tror I at Euroman henvender sig lidt mere til overklassen eller den succesrige frem for middel- eller underklassen? Rasmus: Det tror jeg faktisk ikke, hvis jeg prøver at tænke tilbage. Jeg tror ikke, det er klassesegmenteret, fordi det netop ikke altid er de dyre tøjmærker, der kun er. Men der er også de lidt billigere og der er heller ikke kun tøj, der er også nogle artikler om nogle andre folk. Der er større spredning på, der er også biler og der er også sport og sådan nogle ting. Så på den måde tror jeg ikke, der er nogen bestemt klasse. Nicklas: Nej, det tror jeg heller ikke, også i forhold til for bare 10 år siden var det meget vigtig med mærkerne, hvad for nogle mærker man havde på, hvor det i dag er mere vigtigt at, hvis tøjet sidder ordentligt, så gør det ikke noget at det er en t-shirt til 25 kroner frem for en t-shirt til 500 kroner og det sætter Euroman stor fokus på. Euroman har selvfølge de dyre ting med, men de har også en del som fokuser på at du sagtens kan lave et fedt outfit billigt. De har nogle gange, hvor de laver et helt sæt for under 1500 kroner, hvor du både får skjorte jakke, bukser og et par sko, så det er muligt. Jeg tror ikke, de går efter klasseforskelle, selvom det godt kan virke sådan, hvis du ikke kender bladet, kan det godt se lidt snobbet ud, måske : Så de har en meget bred målgruppe, ifølge Jer eller hvad? Rasmus: Ja, det synes jeg faktisk. Nicklas: Til et vist punkt. De kan jo ikke ramme alle mennesker, det er jo logisk nok, men de har en forholdsvis bred målgruppe, fordi der er mange artikler og mange forskellige ting. De spænder vidt fra politikere til musikere. Sidste år var Kidd på forsiden af et nummer og senere hen har Kronprins Frederik og Statsministeren været på forsiden, så de rammer alle. Hvis du interesserer dig for politik, så kan det godt være du køber det for at læse den artikel om Lars Løkke. Eller hvis du netop er 15 år og har hørt 116

117 det nye nummer med Kidd, så kan det være at du køber det af den grund. Jeg tror, man rammer vidt forskelligt : Kan det være fordi der ikke er så mange andre på markedet? Rasmus: Det tror jeg bestemt, fordi de er de eneste der udbyder en bladform og samlet af de her evner, så tror jeg bestemt, det er derfor de har så stor en andel. Nicklas: Helt sikkert. Rasmus: Det eneste sted du kan hente lignende ting er på blogs, og i Danmark er der ikke mange danske herreblogs, der behandler de samme emner, der skal du udover landets grænser for at finde noget der kunne være tilsvarende : Der har været andre herremagasiner, som har henvendt sig til den samme målgruppe, som Euroman har, men de har bare ikke overlevet, og der er f.eks. lige kommet Cover til mænd nu. Hvordan kan det være at Euroman har overlevet, når de andre blade ikke har overlevet? Rasmus: Jeg tror primært at Euroman har været bedre til segmentering. De har vidst, hvad folk ville læse, og de har været bedre til at have spredning på det, og de andre blade har måske ikke været ligeså dygtige og hvert fald ikke haft den samme markedsandel fra start af fordi der har Euroman været stor i lang tid, og der har de andre ikke formået at tage markedsandele. Nicklas: Euroman er ejet af Egmont magasiner, som sidder på den danske udgave af Anders And blade, de sidder på Ude og Hjemme, alle de der klassiske blade, der bare altid har eksisteret altid, Her & Nu, jeg tror bare de låner rigtig meget. Dem der styrer de blade der, de må jo vide, hvad de snakker om, når de kan få et blad til at overleve i 50 år. Også tror jeg man bruger rigtig mange ressourcer på at hente de rigtige grafiker, de rigtige folk til at styre bladene, og derfor tror jeg de overlever. Hvis du åbner et nyt blad, et andet modeblad af et mindre forlag så er det svært at konkurrer mod et modeblad, der bare har eksisteret i så mange år netop, og som måske har de helt rigtige mennesker til det, så derfor tror jeg, det er dem der kommer til at overleve. Jeg tror også, at det er dem, der kommer til at være størst i mange år. Jeg kan ikke se, hvad Cover skal kunne gøre mod det i virkeligheden. 117

118 Rasmus: Så skulle det være en udenlands der kom ind. Jeg tror ikke, der er nogle danske der kommer nedefra og overhaler dem lige pludselig, medmindre der sker noget radikalt, fordi der er heller ikke så stort et marked for det i Danmark, så det er svært for flere parter at tjene penge på det : Men tror I der kommer et større marked for det? Rasmus: Jeg tror lidt, det handler om at ganske mænd generelt ikke går så meget op i mode, den gennemsnitlige mand der går de måske mere op i biler eller sport og der kan det godt være svært for modebladene, for det er alligevel specifikt og Euroman klarer sig godt fordi de ikke kun har mode, men de har også mode som får dem som interesserer sig for måde til at læse hele bladet, men de får også andre ind over for biler og sport. Så det er der, de er godt dækket ind, det tror jeg Nicklas: Så bliver det hele digitalt snart mere eller mindre, så det at de stadig stiger, kunne jeg forestille mig, i salg af blade og abonnementer, de må jo gøre et eller andet rigtigt. Men jeg tror om nogle år, når det hele bliver digitalt og man kan få det på.. eller nogle år, der kan godt gå mange år, men hvor den største del af markedet ligger online, så tror jeg godt, der kunne komme nogle andre blade og spille ind. Det er nemmere og billigere at lave det online, og så må der være nogle, der får samme idé og mener de kan gøre det ligesom Euroman. Og hvis de bare har de rigtige designere, der rammer de rigtige trends, så tror jeg sagtens, man kan komme op. Men jeg tror først det er når det bliver online, så på den måde : Vi har set nogle tal for mange der abonnerer på Euroman og Eurowoman, der kunne man se at der var omkring flere, der abonnerer på Euroman end der var på Eurowoman. Hvad tror I grunden til det er, altså med hensyn til markedets konkurrence. Der er jo flere dameblade indenfor mode end der er til herrer. Nicklas: Det må være derfor. Der er jo, hvad, 10 forskellige modeblade til piger og damer, der spænder vidt af.. altså, man kan jo købe, bare hvis du går ned i en kiosk og kigger, så står der 10 kvindeblade i alle aldre, helt op til de lidt ældre generationer og så.. så er der 2 drengeblade, det er M! Og det er Euroman. Sikkert derfor, kunne jeg forestille mig. 118

119 32.48: Udfordrer Euroman de her kønsnormer i samfundet? Nicklas: Hmmm. Det ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skal sige til.. Det kan godt være.. Ja, det gør de og de har også få gange noget mere med skønhedstip til mænd. Mere med personlig pleje og sådan nogle ting, som er sjældent set og danske mænd læser om jo. Eller overhovedet går op i. Der tror jeg muligvis, de udfordrer noget, ja. I nogle dele af bladet appellerer det meget til den metroseksuelle mand, hud og sit hår og man skal dufte af det rigtige. Det følger med, når man går lidt op i tøj, så fokuserer du også en lille smule på personlig pleje, så jeg tror det går hånd i hånd. Men udfordrer normerne? Arh, det ved jeg ikke. En lille smule måske. Men det er ikke sådan, at det går direkte ind og siger noget om de forskellige ligestillingsager : Men I snakkede også selv lidt om det tidligere. Med hensyn til den mand, der bliver fremstillet i Euroman og hvordan hverdagsmanden ser ud. Mener I så, at det er et realistisk billede i Euroman? Eller er det et falskt billede, der bliver fremstillet? Nicklas: Man kan jo sige, at det er rigtige mennesker, der bliver interviewet, men om sådan som det bliver fremstillet og klædt på til bladet om det er sådan de ser ud til hverdag, det kan jeg nogle gange stille spørgsmålstegn til. Jeg er ikke i tvivl om, at der er mange gange hvor det er, men jeg tror også det er meget sat op. Uden tvivl. Sådan som de bliver fremstillet. I hvert fald billedmæssigt. Rasmus: Ja, enig. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle sige til det. Nicklas: Der er jo mange af dem, det ved vi jo også, der er mange af dem, der simpelthen får tøj af Hugo Boss. Mads Langer han får jo nærmest et sæt om måneden. Hvor du ringer ind og bestiller, at det skal han have på til et eller andet photoshoot, så jeg er sikker på, at det gør Euroman også har stor fokus på at blive sponseret af de rigtige mærker. Har I lyst til at sponsorere, Burhan G skal på forsiden, så får I et blad gratis til alle jeres butikker og han har jeres blazer på, på forsiden. Så selvfølgelig er det ikke alt sammen deres tøj, men mange af dem, de vælger har også en eller anden form for stil over sig eller et eller andet mode-ikon. Rasmus: Det er jo også derfor de bliver valgt, jo.. 119

120 Nicklas: De er modeikoner på nogle punkter. Måske ikke lige Lars Løkke, men han er dog stadig en velklædt mand på et eller andet punkt. Rasmus: Kim Bodnia. Han er jo ikke verdens bedst klædte mand. Nicklas: Nej, men de får ham alligevel fremvist på en fin måde. Så selvom man ikke er sådan fashionista, så tror jeg de klarer det meget godt i hvert fald. Men gennemsnitsmanden der vil jeg gerne give jer ret der udfordrer de lidt på det punkt. Jeg tror de udfordrer mange danske mænd, fordi vores generation kommer op, som er meget fokuseret på os selv. Det får de danske mænd til at tænke lidt over det. Hvis de gerne stadig vil være med på beatet : Kan det så ikke være svært at opnå det ideal som de fremstiller? Især fordi det er jo succesrige personer, der er med. Både i deres interview og på forsiden. Og ofte dyrt tøj og sådan. Nicklas: Jeg tror ikke det er noget, de tænker så meget over, men jeg tror egentlig det er en lille bitte opfordring til danske mænd om at fokusere mere på sig selv og på hvordan man fremstår. Ikke fordi de har lavet en plan om, at nu vil de gøre Danmark om til et kæmpe fashion sted, men jeg tror bare det er en del af det. De vil gerne vise den danske mand, at sådan her bør du gå klædt lige nu, det er trenden. Jo, det er svært at opnå, hvis du ikke har midlerne til det : Men er det nogle personer, som læseren ser op til? Er det derfor de vælger dem? Nicklas: Nogle af dem måske. Altså jeg ser ikke op til Kim Bodnia på nogen måde. Jo, jeg ser da op til sådan en som kronprins Frederik, han er da en flot mand, der har opnået mange ting og jeg synes også sådan en som Mathias Zange han har sådan lidt.. han er ikke mere end 2 år ældre end mig og fantastisk succesrig fodboldspiller og har en fantastisk stil og er meget med på beatet og inviteret til alle de store ting fordi han netop er rimelig : Men det er vel heller ikke kun den person, der bliver interviewet, der ligesom former bladet? 120

121 Nicklas: Nej, det er jo forsiden og så er der et interview med ham, men det er ikke kun det. Det er da lidt sjovere, at hive det ned fra hylden hvis det er en, man bryder sig om. Nu får jeg det jo hver måned, men det kunne jeg forestille mig. Rasmus: Det er jo også det, man vælger ud fra mange gange. Det er jo det, udadtil. Det er jo ikke altid du lige ser alt hvad der lige er igennem, om der er noget, de er spændende. Det er lidt et sats. Men forsiden, det ved du ligesom hvad er, og det er måske en person du kunne synes er interessant Nicklas: Præcis. Ja, hvis han har været oppe i tiden. Der da Nikolaj Lie Kaas han bare var Guds gave til skuespillere, der var han jo på forsiden. Det kunne jeg godt forestille mig at der har Euroman tænkt, at det må sælge blade. Han er oppe i tiden, han har lige vundet en masse priser, har været med i nogle gode film. Smid ham på forsiden med noget pænt tøj. Så er der helt sikkert et par stykker, der vil hive det ned fra hylden som ikke normalt ville have gjort det : Så er det vel også et bevidst valg, at de vælger mænd på forsiden? Fremfor kvinder. Nicklas: Det tror jeg bestemt : Det har måske også noget med deres segment at gøre? Hvordan ville du have hvis der blev smidt en kvinde på forsiden? En succesrig en. Nicklas: Det gør de jo en gang imellem, smider de en kvinde op. Men det er aldrig en, man kender. Det er altid en model og det er fordi at de har gjort det to gange, tror jeg, mens har haft bladet, og det tror jeg også.. de vil ikke virke som det her drengeblad, som f.eks. M! Er, hvor der står en eller anden letpåklædt pige. De vil gerne være lidt mere, ikke snobbede, men stilfuldt blad, der har andre fokuspunkter end store biler og pornosider, og de åndssvageste ting, man kan læse i et M!-blad. Rasmus: Jeg tror også det gør jo ligesom at Euroman det er jo et blad som den middelaldrende mand kan have liggende i hjemmet fremme, som faktisk hele familien kan læse, hvis det er. Det er ikke M! som er virkelig upassende at have liggende på bordet, når der kommer folk til middag, ikke? Så det tror jeg, lidt er et valg, altså at de lidt er mere sobre. 121

122 Nicklas: Men de havde sidste år sådan en stor forside med en model, der var næsten nøgen. Og så stod der bare SEX, så havde de et kæmpe opslag omkring sex og præferencer, og hvordan det er i dag fremfor for 20 år siden. Så nogle gange tror jeg også, at de sætter fokus på det fordi de måske, uden at vide det, godt kunne mangle lidt sådan nu går vi for meget op i mode nu laver vi lige et stykke blad som bare er helt anderledes. Har nogle af de samme elementer, men som bare fokuserer på noget, som i hvert fald mange mænd jo tænker på. Rasmus: Og så alligevel på en sober måde uden at det bliver vulgært : Men de kunne vel også godt sagtens have en succesrig kvinde på bladet. Med tøj på, som havde en personlighed eller anden karakter. Hvorfor vælger de ikke det? Rasmus: Det tror jeg muligvis er fordi at de henvender sig til mænd, og så holder de sig til mænd på forsiden fordi, selvfølgelig kunne det være relevant at have en kvinde, men det tror jeg så Eurowoman holder sig til : Så mænd læser om mænd og kvinder læser om kvinder? Rasmus: Det tror jeg. Fordi det netop handler om det som vi snakkede om, idealet. Altså, der kan man ikke ligesom reflektere sig til en kvinde. Nicklas: Især hvis man tænker årh, ham vil jeg gerne være eller den stil vil jeg gerne køre, det er den vej, jeg gerne vil gå så er det svært at gøre hvis det er Helle Thorning- Schmidt, der er på forsiden. Men nogle gange har Eurowoman også haft en mand på forsiden, men det er også meget sjældent og jeg tror det er fordi, at det ikke er det, bladet handler om. Det er ikke sådan deres stil er. Jeg ville blive vildt overrasket, hvis jeg fik Euroman og Obamas kone var på forsiden. Det ville i hvert fald være et skifte. Jeg kan ikke se, hvordan det skulle gavne deres læsere. De har nemlig mange der vælger det, også på grund af forsiden. Ligesom med Nikolaj Lie Kaas eller sådan noget : Nu snakker I selv lidt om at de en gang imellem hiver en kvinde på forsiden. Er der andre ting, I kan se, gennem tiden at bladet har ændret sig? Er der kommet nye tendenser i bladet? For eksempel mandemakeup eller et eller andet Nicklas: Det har jeg ikke set endnu. Ikke mandemakeup i hvert fald. 122

123 41.57: Men måske andre ting? Nicklas: Jeg læste et gammelt et fra 2006, og der kan man bare se at det hovedsageligt et stilen, der ændrer sig selvfølgelig. Der er jo meget forskel i modetendenserne, så på det punkt ændrer det sig jo altid. Men det er ikke engang fordi der er kommet vildt mange nye ting ind i bladet. Ikke så vidt jeg husker. Der er nogle få ting. Der er nogle forskellige setups med i bladet, og nogle af dem fungerer og nogle fungerer ikke. De har blandt andet sådan en, som kom i for nogle år siden, som hedder lavkultur, så er der en graf med lavkultur og finkultur og latterligt og genialt. Så skriver de ikke noget, de putter bare en masse forskellige personer, ting, events, ting som er oppe i tiden, som de synes er latterligt og lavkultur. Så placerer de tingene forskellige steder : Sådan en HOT or NOT liste? Rasmus: Jo. Fornyet udgave måske? 42.39: Så overordnet holder de sådan stilen? Rasmus: Ja, de holder den rent layoutmæssigt, hvor man har de samme ting næsten. Altså, hvor der er den der standard side med tilfældige bukser og sådan et outfit og de der farver, og så kan man matche og bla bla bla. Og deres gadget side og interview og deres sektioner er faste. Nicklas: Jeg tror ikke de gider, at ændre noget der fungerer. Det fungerer vist bare så godt for dem, at de godt kan eksperimentere med enkelte sider, men så heller ikke mere. For tænk nu hvis de mistede halvdelen af deres abonnenter på at de lavede ti sider om, som måske var deres favorit. Jeg tror ikke man tør satse så meget med det fordi det ikke er fantastiske tider for bladbranchen. 43:51: Til gengæld så læste jeg i et af de tidligere Euroman for nyligt at der i læserbrevene var en læser, som skrev en klage fordi han synes det var blevet lidt for kvindehadende. Der var kommet lidt for mange artikler og små hints med hensyn til hvad der var skidt ved damer. Og det synes han var en skidt retning. Men det har du ikke lagt mærke til? 123

124 Nicklas: Nej. Ikke sådan rigtigt. Det er ikke sådan, at jeg har tænkt, at det er blevet et kvindehadskt blad. Ikke i så stor grad, det kan godt være der er nogle små ting. Jeg kan ikke se hvilken linje, der skulle være ændret så meget : Kan de her livsstilsmagasiner, blandt andet Euroman, påvirke det her mandeideal over i en mere metroseksuel retning? Rasmus: Det tror jeg godt, altså i hvert fald i dannelsen af idealet og den måde det bliver vist, fordi jeg tror mange gange at dem som sidder som redaktøren og skribenter på de her blade det er nogen der går mere op i det og derfor er det nogen der måske ja altså jeg tror det afspejler meget dem der sidder og skriver det bagved i forhold til gennemsnittet og derfor tror jeg mere det trækker idealet op mod metroseksualitet. Nicklas: Det er stigende med metroseksuelle mænd, folk der går op i sit udseende og stil, det er bare stigende og det har generationerne, nærmest vores generation og den generation lige før og den der kommer efter os, de er alle sammen fokuseret på tøj og mode fordi det er bare sådan det er, det er bare tendensen bag alle og der er bare stigende interesse for det, hvis mor og far som nu er 28-29år går op i mode så bliver børnene jo også klædt på derefter og så følger det bare med og det tror jeg egentlig bare det kommer til at blive : Så man kan måske snakke om at det måske er den mere bløde mand det henvender sig til? Fremfor den traditionelle gamle hårde mand, hår på brystet og ud i marken agtig? Nicklas: Jeg ved ikke om det er den bløde mand men måske en der tænker lidt mere over tingene end bare at det hele ender op i, ved ikke hvad du sagde, men hår på brystet og en tur i skoven. Jeg tror sagtens man kan begge dele. Rasmus: Jeg tror også at i takt med at bliver mere den bløde mand så kommer der også sektioner hvor den bløde mand bliver gjort til den hårde mand og så er det skov hugger typen man skal tilbage til og.ja, jeg tror man gør manden bredere hvis man kan sige det sådan, at man gør mere åbent for andre stilarter og sådan nogle ting. Nicklas: Klæder dem på dertil. Bladet deltager også meget i debatten om f.eks. mænd skal have lige så meget barsel som kvinder. Det er meget den mand der bliver fokuseret 124

125 på, at det gør ikke noget man har lige så lang barsel som kvinderne, hvor at det er måske ikke så mand-mand, som vores spørgsmål hentydede til før : Så der er stadig elementer af den gamle traditionelle hårde mand? Nicklas: Ja, en lille smule i hvert fald. På nogle punkter : Har kønsnormerne så ikke ændret sig, som i sagde tidligere de ikke havde? Nicklas: Hvordan? 47.15: I bladet, altså, i forhold til i siger det er lidt mere den bløde mand der er i fokus? Nicklas: Det tror jeg egentlig altid de har haft. Jeg tror aldrig det har været sådan helt mand-mand, har det det? Ikke sådan jeg husker det, så vidt jeg husker har det aldrig været sådan, handlet om traktortræk, der har altid været meget fokus på mode og stil og sådan. Det er et mandeblad, men et lidt mere classic mandeblad, og det tror jeg altid det har været. Jeg tror ikke, de har ændret på deres egene normer. Jeg tror bare de har været hurtigere ud med at folk bare er på vej den vej. Rasmus: Jeg tror ikke nødvendigvis de ændrer sig men tror bare de følger trenden i samfundet : Jeg tænker, hvor stor indflydelse har fremstillingen af mandeidealet, i de her livsstilsmagasiner, på de danske mænds bevidsthed om sig selv? Nicklas: Det tror jeg følger meget med, ikke bare med, Danske blade men også hvor meget du læser om udenlandske mænd for der bliver større og større fokus på alle blade og på internetsider og blogs med velklædte mænd, altså Barak Obama, han har nærmest været på alle store blade og været nævnt utrolig meget i Euroman også rundt omkring, det er det folk gerne vil være og det er det folk finder og det er det mænd gerne vil være. Så ja jeg tror det har stor indflydelse på det : Så de her mænd der læser de har livstilsmagasiner er mere bevidste om sig selv end andre mænd? Rasmus: Der er en del af dem der er for jeg tror der er flere segmenter, de folk der læser bladene. Jeg tror, du kan se dem der læser modesektionerne de er mere opmærksomme 125

126 på hvordan man ser deres ydre, ud ad til. I forhold til dem der kun læser bil-delen eller gadet-delen. Jeg tror ikke nødvendigvis at de går lige så meget op i det, de er måske mere hårde mænd. Nicklas: Jeg tror det er meget blandet. Jeg tror ikke det er noget Euroman går vildt meget op i at det er den vej man skal gå. Jeg tror heller ikke man kan sige at der er nogen der er mandemand for jeg er sikker på at der er mange der stadig er old-school mand der også læser Euroman og nogle af tingene. Det er svært at sige egentlig. Men jeg tror da på at de har forandret en samme ting gennem mange år og jeg tror de gør folk mere modebevidste i Danamark. På alle punkter, ikke bare på mode og stil men også på attitude og der er en masse historier om hvad folk har gjort og ikke gjort, så der er stor fokus på måske også at blive et lidt bedre menneske uden at det skal lyde alt for buddhistisk. De har alt i virkeligheden, de har rigtig mange ting der ligesom forbedre, hvis man ligesom læser det fast og følger det så kan man virkelig lære nogle ting. Rasmus: Det er en uddannelse mod idealet. Kunne man godt sige det var, hvis man virkelig virkelig sætter det på en piedestal. Men sådan overordnet set : Hvilke mandeideal er det I ser i samfundet? Altså vi har jo snakket helt vildt meget om mandeidealet, men hvad er det I syntes er mandeidealet? Rasmus: Jamen jeg ser det jo som, men det er jo virkelig subjektivt, fra person til person, men det handler om en relativt velhavende, muligvis kendt, succesrig, velfungerende, godt klædt, veltalende mand som man kan relatere sig i og se op til på et vis punkt, ja og bare relatere sig til : Er det mandeidealet i samfundet? Rasmus: Jeg vil muligvis ikke sige i samfundet men subjektivt er det for mig og jeg tror at meget af det er det man ser i Euroman. Men jeg er ikke i tvivl om at hvis du spørger en tilfældig så er der muligvis mange af de ting jeg siger som vil falde fra, f.eks. det med velklædt og sådan nogle ting, det betyder måske ikke så meget for folk men jeg syntes du ser en meget klar tendens til at så snart du ser en person som er kendt, rig og har et pænt hår så er det et ideal. 126

127 Nicklas: Jeg syntes det er meget fra person til person, jeg har det lidt på samme måde, at det er idealet fra mit synspunkt, men jeg tror det er så blandet, bare mellem mig, min storebror og min far, der er det måske, det kan være kilometer bredt hvad idealet er. Det er vildt svært at placere 51.22: Men det er vel også forskellige generationer? Nicklas: Jo helt sikkert, men også bare blandt mine venner, jeg har en masse venner som slet ikke er på samme måde med tøj og går slet ikke op i det og har nogle helt andre fokuspunkter og jeg tror idealet for dem er noget helt andet. Altså det er meget blandet fra hvordan du er som person, så jeg tror det er svært at specificere det sådan helt ned til Det er mandeidealet i Danmark. Det kan man næsten ikke, det er i hvert fald svært, syntes jeg. Rasmus: Held og lykke med at finde det : Men hvis mandeidealet er så subjektivt eller svært at ramme, hvordan kan det så være, at Euroman kan appellere til så stor en bred, altså så mange segmenter. Rammer de også en på 50år, er det også en af abonnenterne? Nicklas: Det tror jeg sagtens, hvis han går op i nogle af de ting som Euroman har i bladet så ja. I Danmark er det jo meget blandet med alder, du kan jo sagtens være år og være fokuseret på at være velklædt og være velplejet, det er der jo en masse der er. Måske ikke i udkants-danmark. Rasmus: Jeg tror det handler meget om sociale lag faktisk, for på det tidspunkt vi er nu hvor ældre mennesker, i den tid vi lever i nu, i højere grad er lavdelt, altså socialt set. Og tager personlig ting og personlig pleje, der er meget stor forskel på når du kommer op i aldersklasserne nu, som når går tilbage til den tid de var unge, hvor jeg vil sige når vi bliver gamle så tror jeg ikke der vil være den store forskel. Nicklas: I hvert fald ikke på samme måde : Jeg tænker måske også, en 60årig mand, vil måske hellere gå i noget traditionelt tøj, som han altid har gjort end at blive inspireret af Euroman og følge med på de unges mode, eller hvad? 127

128 Rasmus: Helt sikkert, men jeg vil så også sige hvis jeg skal se hjem til der hvor jeg kommer fra, og hvis vi ser bort fra der på Bornholm, så vil jeg sige at min far, altså efter jeg er begyndt at interessere mig for mode i højere grad så er han hoppet mere med på den vogn og på så vidt også på personlig pleje, og det tror jeg ikke som sådan er pga. mig men det tror jeg er pga. Omverdenen at den åbner op for middelalderne mænd som har rundet 50år og der tror jeg at man ser en større forskel fra 5-10år siden til nu, i hvor meget de går op i det i forhold til os, for vi er sådan set vokset op med det, voks, creme og det ene og det andet. Men jeg tror lige der når man ser på min far og min onkel der kan jeg virkelig se der sker noget i forhold til at det skal være det rigtige tøj og der kommer du også op hvor det er folk der har et større rådighedsbeløb i forhold til unge, når vi snakker de 15årige der ikke har så meget at arbejde med, der har de relativt meget at arbejde med og der må det gerne være det rigtige mærke og det rigtige tøj og der tror jeg måske fordi de ikke har så meget forståelse på det selv så vil sådan noget som Euroman at, han er nogenlunde min alder, han går sådan her klædt, det ser meget godt ud, sådan vil jeg også se ud. Der tror jeg det gør en stor forskel : Men så har normerne vil også ændret sig? Rasmus: Ja det tror jeg : Rent modemæssigt? Nicklas: Ja, mode, og min morfar tror jeg aldrig har været sådan halt vild og gå op i sit tøj og hvordan han dufter men ud af ingenting efter mig og mine fætre og folk omkring ham begyndte og det handler meget om at dufte godt og især da man var yngre at det var meget vigtigt at det var den rigtige parfume så begyndte han også at købe Hugo Boss parfume og jeg tror også at de bliver inspireret af den yngre generation og der kunne de netop godt få noget fra Euroman ikke fordi de måske direkte går ud og får et abonnement på det men måske godt kunne have en tendens til at læse det en gang i mellem, hvis det lige lå der, eller hvis de lige var ude og rejse eller sådan : Eller bare blive inspireret af de unge mennesker? Nicklas: Ja. 128

129 Rasmus: Ja og måske indirekte blive inspireret af Euroman, fordi så køber du det og så ligger det hjemme hos dig eller dine forældre og så, altså blade er jo meget sådan en ting, at når det ligger der, hvad skal du bruge tiden på, bladrer man i det her og så får man måske noget inspiration. Så der er ligesom, dem som mig jeg læser det, når det ligger der og Nicklas abonnere på det og får det hver måned og læser det. 129

130 Bilag 3 Euromantabeller Reklamer Mode Sport Interview (kendte personligheder) Interview (ukendte) Hobby Action (fx krig/terror) Biler Indretning Politik Kvinder Andet emne (1) Andet emne (2) Andet emne (3) Antal sider i alt Om hvad? (kort) Beskrivelse/Kommentarer Andet Euroman nr. 13 okt/nov 1994 Ant al side r i alt Reklamer 53+ (2) Om hvad? (kort) Beskrivelse/Komment arer Vodka, herremode, TV, motorolie, biler, DSB, SAS, Malboro Classic, (Overskrift: improve your chances on a Saturday night ), Audi Andet (Reklamerer samtidig for Björn Borg) 130

131 Mode 28: (s ) Sport Vagabond, mastercard, koncert, The Voice, antihårtabs middel, parfume. (Opskrift på asparges med parmesan) Sko til efteråret. Modeserie (Hulse). Beige Efterårsfrakker. Brillestel. Jazzmodeserie. modeseriecardigans overjakker. (dyr bil) Læsersko i kroners prislejet. Modeserie med den succesfulde herremodel Bruce Hulse. Stereotype Detektivcotton- og trenchcoats. Meget markante brillestel Modserien om Bruce, starter med en kort tekst om hans succesrige liv. Han hugger brænde i bar overkrop, fisker, og hygger sig med sin kæreste på billederne. Interview (kendte personlighed er) Interview (ukendte) 23: (s ) 4: s Brian Laudrup. Lars Von Trier. Quintin Tarantino. C.V Jørgensen. Herreloger Handler meget om forventningerne der har været til Laudrup ift. sporten, det ar været svært at leve op til dem. Von Triers succeshistorie, aktuel med Riget. Tarantino som provokerende action-instruktør, hans vej til succes. Handler om Jørgensens tekster og hans syn på samfundet. Reportage ommandeloge vi ønsker at skabe vores eget sociale forum en drengeklub, hvor man kan få lov til at være mand uden kvindeligt selskab Hobby 2 +5 Vin (portvin). Anbefalinger af portvin, Han kaldes af journalisten den sensible og aristokratiske fodboldspiller. Det bliver påpeget at Von Trier er enfant terrible. Tarantino taler meget om hvad der inspirerer ham af andre film. 131

132 Action (fx krig/terror) + 2: (s ) 6: Biler 2 : (s ) Indretning Falsteds Kro. Stil og Lir Blekingegadeban den Anmeldelse af Jeep samt en guide af portvinsekspert. Anmeldelse af Kro. 10 lirede køb (bl.a. solbriller, ur, mobiltelefon, kunst m.m.) Der fortælles beskrivende om hvordan bilen er t køre i. Politik 5: s Krop og Psyke 5: s Kvinder 6 (+ 3): s ( ) Andet emne ( Profil ) Andet emne (film), 3 : (s ) 2: (s. 24- Globaliseringen af København. Mænd tiltrækkes af yngre kvinder. Parfume, der skulle tiltrække kvinder. Mælkesyre. Grooming. Sædkvalitet Kvinden i mit kamera (hustruvold) Kommende film, og hvorfor de er værd at se. Lancering af nyt tøjmærke, ny trend på catwalken Anmeldelse af film, Anmeldelser Fotoserie af folk af anden etnisk herkomst i København Det forklares hvorfor det er naturligt at mænd tiltrækkes af yngre kvinder. Forklaring af hvad mælkesyre gør ved kroppen. Dufte og barbercreme. Forskning om sædkvalitet. Mænds perspektiver af kvinden som motiv på fotos (Ny bog om hustru-vold til kvinder, om mænds handlingsmekanismer bag hustru-vold) Præget af actionfilm. markedføring af tøj med barskemodeller Fokus på Bret Easton Ellis og hans værker Suppleret med kommentarer af Henrik List. Samfundet passer ikke længere til mænds indbyggede seksualitet Både billeder af den lille datter, konen til den letpåklædte udfordrende kvinde ( Og han i virkeligheden også er et offer. ) Artiklerne omhandlende mode, er skrevet af Mads Christensen 132

133 (bøger), (design), (musik), (teknik) Andet emne ( Jura ) Bagsidehisto rie 25) 2: (s ) 1: s. 34 2: s : 38 2: (s ) 1: s. 170 af bøger Om Morten Koch idyl i dagligvare emballage. Anbefaling af musik. Test af compact kameraer Kærligeden koster Bylden i bagdelen amaerican psycho + The informers. Emballagen er ikke futuristisk nok til skribenten. Under musik er der et kort interview med punksangeren Kenneth Thordal Mandens formue er stadig i fare (en advarsel om ens økonomiske situation, hvis man vælger at gifte sig) Humoristisk historie om mænd, smertetærkler og hypokondri bestemmelsen er kønsdiskriminere nde manden hæfter for konens behov men ikke omvendt Euroman nr. 13 okt/nov 1994 Forside: Brian Laudrup Leder ( mellem linierne ): handler om vold, problematisering af vold ift. Blekingegadebanden, Golfkrigen, modstandsbevægelsen, hustruvold. Om forståelsen af af at Euroman bringer et indslag om hustruvold, for at gøre mænd bevidste om de mekanismer som får manden til at gribe til sidste desperate udvej Kvinder må også bære deres del af ansvaret og være med til at sørge for, at vi får løst kommunikationsproblemet, som nok i sidste ende handler om at være sig manddens instinktive reaktionsmønster bevidst (s. 6) Læserbrev ( lider Euroman af homofobi? ): Læserbrev mener at der i et blad som Euroman (der muligivs også læses af en stor skare af bøsser) skal tages særligt hensyn til bøssers seksualitet, hvilket Euroman har gjort udtryk for at de ikke gør ( på Euroman bedømmer vi en mand ud fra hans personlighed snarere end hans seksuelle orientering har Euroman skrevet). seksualiteten er en vigtig del af mandens personlighed (s. 9). Euromans svar: ( )vi herjeme har været foregangsmænd for med hensyn til homoseksuelles rettigeder. Netop derfor mener vi ikke, at der er grund til at give dem særbehandling Nr Anta l sider i alt Om hvad? (kort) Beskrivelse/Kommentar er Andet 133

134 Reklamer 44,5 Øl, biler, spiritus, Elektronik, rejser, tøjmærker, møbler, mad, sko, sport, parfume, smykker, cd er, film, telefon Mode 15 Moderne tøj såsom Helmut Lang, Paul Smith, JP Gaultier, Diesel, Prada, Marc O Polo, Tuborg med dame på bagsiden, Fernet Branca, Hi-Fi, Icelandair, Nike (tennis), Toyota landrover, Moroso design møbel, Galbani ost, Fiat sportsvogn, kodak foto, Dunlop dæk, Vagabond sneakers, sportscykel fra Klein, Mexx parfume, Seat sportsvogn, Chrysler, Dockers bukser, Cartier ur, Polydor pladeselskab, Recaro bilsæder, René Lezard tøj, Dubarry fodtøj, Centurion aluminium cykel, Mercedes Benz praktisk bil, Dior parfume, Cottonfield parfume og tøj, Zeiss briller, SAS Jackpot rejseeksempler, edelpitch cd er, Cool Water parfume, Synoptik med Armani reklame, En skønne dag film, Jean Paul Gaultter Parfume, Ralph Lauren parfume, Calvin Klein parfume, Dolce Gabbana parfume, Nikos parfume, Hugo Boss tøj, Sony Ericsson telefon (så lille at den kan blive væk i din hånd ), Jigsaw menswear (6 sider i starten af bladet) Dyrt tøj dog også billigt fra Belika (200,-) Carlsberg idélegat hvorfor sender de det i EM? Her kan man udfylde skema og sende ind, hvis man har en god idé legatet må ikke anvendes til rejser, studieophold, religiøse/politis ke formål, men derimod kun aktiviteter og initiativer i DK. ( ,- ), mange parfumereklamer hvor der enten indgår kvinder eller stærke mænd. Tubog gulddame kan anes på bagsiden, dog kun halv arm og halv kjole Klassisk look med skjorte og en sweater udenpå ellers business, dog stadig med tendens til drengerøven (polo) Sport 6 Herretur i det fri Ikke decideret noget Teaser: 134

135 Interview (kendte personlighede r) 22 Thomas Villum, Jokeren, Uffe Ellemann- Jensen, Niels Olsen, Kira Eggers Interview (ukendte) Hobby 33 Foto, bøger, film, kultur, Star Wars, Narhvalen, teknik Action (fx krig/terror) 6 Europa voldens kontinent omkring sport som fx tennis. Men i denne artikel om fiskeri, klatring, jagt overlevelsestur! Kort om Thomas og hans oscar-nominering og oplevelsen ved eventet (festen bagefter), Jokeren om hans vilde liv som musiker, drengerøv og lige-ud-af-posen talende ( Jeg har engang fået suttet pik hele vejen fra Nærreport til Hillerød, og hun var godt til at sutte pik. Jeg var bare for overdrevent stiv ), Portræt af Uffe om politik og om at han ingen venner har på Borgen men er ligeglad. Niels om at han altid er sjov og vil have en mere seriøs rolle snakker om at det er godt at mændene er begyndt at komme ud af starthullerne og ikke er den lille i forholdet! Artikel om Star Wars og des historie gennem interview af George Lucas, Narhvalen-artikel om dansk u-båd om livet om bord Om hvorfor krige starter i de enkelte lande som fx Cypern, Israel, Irland, Albanien, Algeriet, Eksjugoslavien eventur de luxe er du træt af neonfarvet adrenalinadventure, så prøv de klassiske eventyrdyder jagt, bjergklatring og lystfiskeri. Der er alt godt fra havet af mænd succes og drengerøv Henvisning til Civilisationerne s sammenstød (Huntington) og om at islam vs. 135

136 Biler 3 Audi, BMW, Cabriolet, Land Rover, Indretning 2 Corona, Verner Panton, Cropstolen Portræt af en ny Audi med lidt ekstra om andre biler Designer historie 60 erne på vej tilbage? Politik 7 Uffe Ellemann Livet på Borgen kommentarer omkring Auken og Nyrup Kvinder 2 Kira Eggers Nøgen kun dækket af teksten eurostrip og iført halsbånd andet billede hvor hun kigger på en rød bil i et blad, rødt gulv og gennemsigtig sort tøj og sorte stiletter Andet emne (Info om diverse) 10 film, musik, bøger og kultur Nutiden ligegyldig info. Bl.a. om en ny tøjreklame for Benetton, hvor der er blod på tøjet kunst? kristendom bliver den næste store konflikt Audi er mere vovet i designet end de ellers er vant til i den konservative klasse Sort/hvid Hun taler primært om at have deltaget i DM i strip, er nøgenmodel og hun understreger at hun ikke laver porno og er den mere pirrende og frække type for de holder længst Dog Trainer om en dims der piver i hundens øre hvis den hiver i snoren. Kan den også bruges på kvinder? Forestil dig, at man kan vænne dem fra at trække afsted med én igennem stormagasiner, butikker og gågader på indkøb som om man var en hund! Andet emne 6 Island Portræt af Island både Svært at skjule 136

137 (Verdens mindste stormagt) Andet emne (Diverse andet) 10 Artiskok og strygestål, brev fra læsere, spiritus, rejse til Prag, teknikkøbeliste, stræk og smidighedsøvels er samt madguide efter træning (sundhed), sidste side med Vilstrup (komik) med grundinfo, interview med præsidenten, bylivet i Reykjavik med bl.a. lakrids, kaffebarer, cafeer, musik, ungdomsblad, Bjørks yndlingsbutik mv. Nye oplevelser med mad artiskok smager så godt som den er smuk. Sundhed og lir alt det lækre udstyr. Rejser de rigtige steder hen Prag det nye Paris, det grænseløse nye køkken væk fra det franske, at Reykjavik ikke er større end Aalborg. Øl blev først lovligt i Slående kommentar omkring tandpasta: Pastaer der beskæftiger sig med den kosmetiske del af tandplejen, købes oftere af yngre mennesker, og henvender sig således direkte til Euromans læsere til dig! VIGTIG IAGTAGGELSE! Tidligere hed EM s motto: Danmarks eneste magasin for mænd. Nu: Det eneste originale magasin til mænd Euroman nr. 98, april 2002 Anta l sider i alt Om hvad? (kort) Reklamer 64 Parfume, øl, mad, mode, biler, mobiltelefoner, musikudstyr, sko, playstation, ure Mode 66 Tommy Hilfiger (interview med Tommy Hilfiger), nye butikker/mærke r, skægmode, Beskrivelse/Kommentar er Mange reklamer indimellem, eksklusive/dyre reklamer generelt Bladet kører et modespecial tema. Nu må man gerne have logo-tshirts, men ikke rock-n-roll. T- shirten skal være blikfang under skjorten eller Andet Kun én reklame med en kvinde som model; parfume reklame. Hvad der er in lige nu, hvilke solbriller, jeans, sportstøj osv., man skal gå med lige 137

138 moderedaktøren s ønskeliste, blazere, modeannoncer set med kritiske øjne, catwalk, skræddersyet tøj, denm, sommertøj, suits, slips og vintage sportstøj Sport 7 Interview med Brian Laudrup, fodbold Interview (kendte personligheder ) Interview (ukendte) Hobby 7: 4+3 Action (fx krig/terror) Brian Laudrup + Nicolas Bro + Pet shop boys Motorcykler, yoga, 1 En anmeldelse af en bog om terrorisme Biler 4 Omhandlende mærket Lotus. Har besøgt producenten Indretning 1 Dansk design, en kort blazeren. Ikke andet end interviewet med Laudrup, der også hovedsageligt handler om fodbold. Laudrup: fodbold, personligt, succes. Bro: personlighed (angstanfald), fodbold, skuespiller rollen. Pet shop boys: Korte spørgsmål og svar omkring deres band Yoga: hvordan man udfører det (en prøv-selv guide), indre balance, ydre styrke. Motorcykler: en kort præsentation af forskellige motorcykler og hvorfor de er fede Overblik over bilerne. Interview med producenterne Ikke så langt, mere en præsentation og priser netop nu. Brian Laudrup er på forsiden. Bro virker som en følsom person at vælge at interviewe. Og lidt barsk/dramatis k (som de også beskriver ham som) Yoga skal ses som noget, der giver styrke og indre ro og bliver fremstillet meget mandigt Lotus er et eksklusivt mærke. Har besøgt dem i Norfolk, Storbritanien. 138

139 præsentation af en enkelt designers møbler Politik 1 Et læserbrev. Ikke engang en hel side Kvinder 1 En side om en dansk designer Andet emne (1) Kultur Andet emne (2) Film 10 Los Angeles og Mexico. LA: Har været med helikopter politiet på vagter og ser, hvordan de arbejder. Mexico: en reporter og fotograf fra bladet har besøgt Tijuana, en by få meter fra USA s grænse. 2 Anbefalinger og sort-hvid som tema (anbefaling) En læser, der kritiserer nummer 98 for at være for politisk. Hvis man ville høre om politik, havde man abonneret på Politiken Er ikke fordi hun er kvinde, hun er med. Fordi hun er designer. I Mexico fortæller de om det barske miljø og korruption, ludere og tyve. Gamle film Kommentar fra chefredaktøren, der afviser at bladet skulle have været politisk blot en leder, der laver lidt sjov med politik Virker som om de har brugt mange penge/energi på artiklerne, fordi de skal rejse til landene og følge med. Ikke overfladiske artikler, men kommer i dybden Generelt meget stilren forside i sort hvid, hvor indholdet kun står til venstre side, mens højre side er fri for tekst. Sider i alt:

140 Euroman nr. 147, Maj 2006 Anta l sider i alt Om hvad? (kort) Reklamer 42 Øl, spiritus, ekslusiv mode, parfume, ure, barbering, sko, kamera, mad-magasin (Gastro), reklame imod impotens, cykler, Microsoft, mad Mode 22 Kort om mode-nyt, Manden på gaden, sommerens sko, solbriller, tasker, sko, Sådan kan du bruge den kortærmede skjorte. Stil og lir Sport 4 Fodbold. Øvelser med swiss-ball for bedre ryg. Interview (kendte personligheder ) 20 Jean Reno, Tom Kristensen, Gus Hansen, Anders Morgenthaler Beskrivelse/Kommenta rer Cykelreklamen har en nøgen mand med tatoveringer på sin ene halve side og teksten: Impressions count Fanger forbipasserende på gaden og spørger ind til deres stil, omtalelse af klassikeren Loaferen fra Prada, tips til styling (Fodboldens jubelidioter) fodboldspillere, der har dummet sig gennem tiden Jean Reno: Meget korte spørgsmål om en aktuel film (Da Vinci mysteriet) Tom K: korte spørgsmål og svar omhandlende Le Mans. Gus Hansen: hans succes, poker, oversigt over karriere. Morgenthaler: en hel Andet Generelt korte indslag om mode og priserne. Tips til hvad der er in i sæsonen Fungerer mest som et satirisk/underholde nde indslag (fodboldens jubelidioter) Mange interviews af kendte i dette nummer 140

141 Interview (ukendte) 11 Commercial Advisor i DONG, Amerikas ambassadør i Danmark, tre arkitekter, to forskere Hobby 19 Cykling, inspiration til cykeludstyr. Fotoserie af mænd, der tager på Death Road Action (fx krig/terror) Ligger i interviewet med ambassadøre n Biler 3 Omhandlende Mustang. Anmeldelse af en ny Mustang. Anmeldelse af en Audi Indretning 5 Fremtidens hjem : bud på, hvilke nye gadgets og teknologisk udstyr, man kan se i hjemmet i fremtiden. Nye designere. Plasma-TV Politik Under interview beskrivelse af hans dag, humor, cv, Interview med ambassadør: forholdet mellem Danmark og USA, krigene i Irak og Afghanistan og omkring Muhammedtegningerne. Forskerne: duftbranding: hvordan man kan sælge på en ny måde, og hvordan dufte kan få os til at købe producenternes produkter Dyre cykler: fra Tips til, hvilket udstyr man skal have til sin cykel og på cykelturen. Death Road: verdens mest dødsensfarligste vej Overblik over Mustangs historie. Beskrivelse af, hvorfor den nye Audi er god. Også ting, man kan købe i dag, som gør livet nemmere. Man skal komme væk fra det gamle Arne Jakobsen og begynde at se de nye designere. Pioneer med deres nye plasma-tv, og hvorfor man skal købe det. Omtales meget politik omkring forholdet Intellektuelle artikler, forskning, kultur Lægger også vægt på udseende af bilerne, ikke kun funktionen. Forhandler liste og priser står på. Nye, uorginale måder at indrette sit hjem på. ikke kun funktionelt, men også meget stilmæssigt nyt og anderledes. 141

142 med ukendte personer (ambassadøre n) Kvinder 1 Karen (sangerinde) Andet emne (1) Ferietips Andet emne Anbefalinger Andet emne Cybercowboy s 8 25 tips til, hvor man kan rejse hen. 6 Anbefalinger af film, bøger, teknik og musik 5 Mest indflydelsesri ge hackere: portrætter mellem Danmark og USA. Mellemøsten og terrorisme Det ved jeg om mænd. Hun fortæller om hvordan hun opfatter mænd og deres forhold til kvinder bla. Korte beskrivelser af destinationerne og hvorfor de er oplagte at rejse hen til Meget korte anmeldelser af aktuelle bøger/film/musik/teknik Kun én side med en kvinde. Derudover en enkeltr reklame med en kvinde og en mand Meget eksotiske steder med kulturelle oplevelser fx vinrute, modebutik i NY, museum i Chicago osv. Det sidste nye, hvad man kan blive set med, skal se osv. Andet emne: Mænd og sex 7 Interview med to sexeksperter. Bud på udviklingen af den mandlige seksualitet 4 Arkitektur Et designerhotel i Madrid Gus Hansen på forsiden. Antal sider: 178 Moral omkring sex. Seksualitet. Blufærdige med seksuelle problemer, men ikke hvordan de udlever deres fantasier Har besøgt hotellet og set på moderne arkitektur 142

143 Euroman nr. 162, august 2007 Ant al side r i alt Om hvad? (kort) Reklamer 33 Mode (tøj og sko), digital kamera Beskrivelse/Kommen tarer I starten er der mange 2-sides reklamer fra tøjmærker Mode 31 Tøj, accesories Både oversigt over forskelllige trøjer, serie af arbejdstøj (jakkesæt) Sport 2 Interview med længdespringeren Morten Jensen Interview (kendte personlighe der) Interview (ukendte) 13 Interview/artikelrepo rtage med Lars Mikkelsen Interview/artikelrepo rtage med Remee 6 Interview med direktøren for Statens Museum for Kunst, Karsten Ohrt Interview med Anton Kraft Interview omhandlende målet om at kunne deltage i VM i 2007 og OL i siders interview af Lars Mikkelsen omhandlende hans nye film Flammen og Citronen, forskellen på ham og broren Mads Mikkelsen, hvad han har medvirket i etc. 6 siders interview af Remee omhandlende hvordan han startede og det op- og nedture der er opstået undervejs 2 siders interview med Karsten Ohrt omhandlende den nye direktør stilling og hvilke tiltag han vil tage fat på og forklaring af kunst, hvorfor vi har det museum etc. 4 siders interview med Anton Kraft omhandlende hans deltagelse i VM i bænkpres i 2007 i Thisted og hvordan Andet Interview med New York designeren Gregory Rogan 143

144 Hobby 10 Musik, film, bøger, spil, kunst, teknik Action (fx krig/terror) han klarer det med sine kun 130 cm. Interview med kunstnerkollektiv Superflex, som laver forskellige ting såsom biogasanlæg, en ølopskrift, en sodavand etc. Interview med 50 Cent omkring de nye spilleregler i musikbranchen. ½-sides bedømmelse af den engelske film This is England og forslag til andre engelske film man bør se. Beskrivelse af tvserien En sag for Frost. Lir til lejrbålet forslag til bærbar musik. 6 Beirut Omhandlende de forskellige religioner der lever side om side og clashet mellem de meget religiøse og de unge der lever efter sex, drugs & rock n roll. Og de kampe der udfolder sig mellem grupperne. Biler 3 Porche 911 & Lotus Elise R Omhandlende bilens køreegenskaber, udseende og udstyr Kort beskrivelse af spil, som de anbefaler. Beskrivelse af Archos 704, en videoafspiller til at have med på farten. Beskrivelse af Sony Ericssons bluetooth-ure, HTC S710 smartphone, Sony videokamera med genkendelsesfun ktion og HP bærbar med 20 skærm. Bedømmelse af nye plader, kommende biograffilm og DVD-udgivelser. Også faktaark over Libanon, med areal, højeste punkt, befolkningstal, gennemsnitlig levealder. Billeder der både viser ødelagte, forladte bygninger, dyre biler, tildækkede kvinder, fest på diskotek og religiøs forsamling (bøn) Hver måned i denne sommer bliver der testet en cabriolet denne måned 144

145 Indretning 4 Souvenirs 4-sides artikel omkring souvenirers symbol på den nationale selvforståelse. Politik 8 Den danske stats monopol på spil Handler om at EUkommissionen vil lægge sag an mod Danmark Kvinder 1 Divya Das Studievært på TV2 News, kort interview omkring hvad hun ved om mænd Andet emne (1) Andet emne (2) Andet emne (3) 5 Mad & vin Test af 3 vine og beskrivelse af dem, en opskrift på grillet jomfruhummer og en 2-sides bedømmelse af den italienske restaurant Era Ora. 1 Grooming Introduktion af naturlig økologiske hudplejemærker og hvorfor mænd skal vælge det. 7 Helbred En artikel omhandlende at selvom mænd lider af færre sygdomme og færre helbredsproblemer end kvinder, så dør de først Lotus. Billeder af snekugler fra forskellige lande med nationale symboler såsom en ørn over det amerikanske flag, den lille havfrue etc., magneter med symboler etc. Sort/hvid-billede af hende udendørs op af et træhus? Derudover en lille oversigt over nyt om restauranter alle restauranter fra København og Omegn. Og et bud på restaurant i udlandet Madrid. En kort beskrivelse af en ansigtsbehandlin g med oplysninger om klinikken og behandlingens pris. De nævner 11 typíske sygdomme eller tendenser, som er skyld i mænds død og forklarer dem med punkter; hvad, hvordan føles det, hvor mange, 145

146 Sider i alt: 146 hvorfor, hvad gør man og hvordan kan det forebygges Lars Mikkelsen på forsiden Euroman nr. 172 Juni 2008 Anta l sider i alt Om hvad? (kort) Reklamer 38 I starten er der en del 2.sides reklamer. Mode 33 Artikel om ure i forskellige prisklasser Billedserie med de nyeste tendenser, såsom let ternede kortærmede skjorter, t- shirts uden print. Beskrivelse/Kommentare r Reklamer omkring mode, biler, bank, ure, hudplejeprodukter, kamera. Forslag til sommersuits, sandaler, rejsekufferter (dyre). En side med korte beskrivelser af sneakers, t- shirts og en duft. Andet Billeder af fyre på gaden i sommervejret. Modeikoner denimskjorten (1 side) Sport siders artikel om boksning 2-sides artikel om cykler 2-sides artikel om fodbold EM Interview (kendte personligheder ) 19 2-sides interview med Rasmus Nøhr. En fortælling om boksning på Fur omkring den dalende tilmelding til sporten og om at de her har flere kampboksere end resten af landet, hvis man ser på områdets størrelse og antal beboere. Der er billeder fra boksesalen, bokserne og gamle boksere. Nøhr: interview omkring hans oplevelser ved at afholde koncerter. Løkke: artikel da han var finansminister, lige før han Fremstilling af to cyker i to prisklasser 7500 og kr. Et gæt på hvilket hold der vinder EM med hjælp fra fodboldeksperter opsat i skema. Nøhr: billede af ham foran en campingvogn. Løkke: første side opsat i farver som 146

147 Interview (ukendte) 7-siders interview med Lars Løkke Rasmussen 10-siders interview med Henrik Vibskov 14 Elmore Leonard Martin Glaz Serup Søren Høy Manu Sareen Hobby 7 Musik, film, dvd, bøger, internet Action (fx krig/terror) blev statsminister. Handler om den finanslov han er i gang med at forsøge at få implementeret. Og snak om oppositionen og forholdet mellem andre politikere og hans opstart i Venstre. Vibskov: interview i forbindelse med modeshow i Paris. Derudover en historisk fortælling af hans liv og vejen til eget mærke. Leonard: Interview med forfatteren omkring de forskellige filmmanuskripter. Serup: digter, handler om hvad der gør Dagli Brugsen på Fanø til hans yndlingsbutik. Høy: rektor, handler om fiskeudsalg i Knebel, som yndlingsbutik Sareen: politiker, handler om hvorfor Hugo Boss Flagship Østergade er hans yndlingsbutik Musiktendenser i forskellige byer både danske og amerikanske. Bedømmelse af filmen Gå med fred, Jamil og Eastern promises. Interview med forfatteren til Kold hud omkring bogen. Spørg google man kan spørge Lijit, som et alternativ. 8 Irakkrigen Interview med amerikanske soldater. et lovdokument minder om enten grundloven i moderne form eller et regeringsgrundlag. Derudover profilbillede, billede i en hall og siddende i et privat bibliotek. Vibskov: billeder fra hans modeshows og af forberedelser af dem. Stort billede af ham, billeder fra hans film. Serup: billede af ham i butikken stående med fanø dagblad. Høy: billede af ham i fiskebutikken Sareen: billede af ham stående i butikken med to ekspedienter i gang med at måle ham, mens han har en kop kaffe i hånden. Euroman anbefaler af det hele. Billeder af soldater i fuld 147

148 Biler 2 Corvette Motor afsnit med; Audi RS 6, MGB og oversigt over nye bilmodeller. Fortæller om de ting de har oplevet både ude på aktioner og i deres fritid. Og hvordan de forestillinger folk har derhjemme ikke stemmer overens med virkeligheden. Fortælling af Corvettes 50- års jubilæum og deres nye 2008 C6 convertible model og så en oversigt over Corvettens stamtræ. Dommedag af MGB anklager og forsvarer for bilen. Indretning 2 Design Havemøbler og tilbehør med priser. Politik Kvinder 1 Rikke Rønholt Andet emne (1) Andet emne (2) Andet emne (3) 3 Mad og drikke Interview i deres faste bagside omkring hvad Rikke Rønholt ved om mænd. 5 forslag til sommerdressinger Bedømmelse af Café Victor med billeder En gennemgang af forskellige restauranter og kort hvad de tilbyder. 5 Teknik Forskelligt lir med priser med onlineshops. Oversigt over 10 forskellige høretelefoner med priser og onlineshops Kunsten at tage et godt billede fortæller kort om hvordan man får de gode billeder. 3 Grooming & vitalitet Vitalitet: handler om potensmidler og de dårlige og gode ting ved dem vha. uniform, hverdagsliv såsom træning og frisørtid. Billede af et våben. Soldater ude blandt civile og billede fra en militær flyver/helikopter. Billeder af den nye bil og de ældre biler i stamtræet. Billeder af de forskellige produkter Rikke Rønholt er atlet, løber 800- meters-løb. Har derudover en master i jura. Fint opstillede i glasflasker Billeder af de 10 ting Vitalitet: tegning af en mandlig kønsdel som er 148

149 162 sider i alt Lars Løkke Rasmussen på forsiden snak med to læger. Grooming: hudplejeprodukter, som er gode dagen efter en bytur. formet som en raket i gang med at blive affyret. Der er forskel i opsætningen af indholdsfortegnelsen i forhold til nr Euroman nr. 176 Oktober 2008 Anta l sider i alt Om hvad? (kort) Reklamer 69 Parfume, eksklusiv herremode, ure, biler, sko, dyr whiskey, Sensation White, møbelkunst, musik, kamera, bøger Mode 49 (+10 s ): s Modern Classics + modeserie New Modern Classics + modeikon: JFK +modeserie: i Kølvandet + sko/sok + blazere + skjorter + butterflies/slips, bælter. ETC. modeuge i Paris Beskrivelse/Kommenta rer Modereklamerne fylder gerne en dobbeltside, lidt utraditionel reklame fra Geox /praktiske ufancy sko En præsentation af Modern Classic ikoner og tekst om Modern Classic s tilblivelse, sluttes af med en 8- siders modeserie, efterfulgt af 1 side om JFK som modeikon + modeserie i kølvandet Andet 14 reklamer inden indholdfortegnels en hovedsageligt eksklusiv mode + 6 sider om sko/sokker, blazere, skjorter, butterflies/slips, bælter, Mode ETC., Tendens. (Danmarks bedst klædte mænd 2008)+ modeuge i Paris. 149

150 Sport 4: Interview (kendte personlighede r) Interview (ukendte) ( ): s : s Hobby 2: Action (fx krig/terror) 8 : s Biler 8: s Spørgsmål & svar til Mathias Zanka Jøregensen, interview med fodboldspilleren Kenn Hansen Palle Strøm (programdirektø r for TV2) + Mythbusters (+ Danmarks bedst klædte mænd 2008) Udenlandske journalister om dansk kultur At gå på kasino + mad Danske gidsler for somaliske pirater Prøvekøring af Bentley er i Norge+ Den ene af de to sider om Zanka er et stort billede. 2 sider om Kenn Hansen Beretter om en succeshistorie: et portræt af amgerdrengen, der siden skoletiden har følt, at han var leder + giver indblik i Mythbuster s verden Tips, regler, slang og film om kasino + tilberedning af skovdue Længere detaljeret beskrivelse af gidseldramaet + infobokse om pirateri Euromans journalister er taget til Norge for at prøvekøre limosiner + en Der spørges også ind til hans barndom, karriere og familie (fra kone til farfar) 1 ud af de fire journalister er kvinde Madopskriften er en delikatesse. Skovdue = jagtret 150

151 Indretning Prøvekøring af XF Jaguar anmeldelse af den ny Jaguar XF. Politik 8: s Kvinder 1: s. 210 Vitalitet + Grooming Andet emne (1) Læserbreve + læserservice + konkurrence 1 + 1: s : s John McCain Kvinder vi kan li Søg når du er syg + præsentation af nye grooming produkter Læserbreve om tilfredshed af bladets indhold. (for det meste) En Journalist har fulgt McCain op til valgkampen, tegner et portræt af McCain som person og som modig krigsveteran Julie Ølgård svarer på en række spørgsmål om mænd og hvad der tænder Om at søge på symptomer for at finde ud af om ma fejler noget. Ros for billedraportage, der: skaber en balance, som ikke eksploderer i følelsesporno, intim snak om forsnævret urinrør. 3 ud af de syv sider er billeder Spørgsmål som Hvad bør mænd vide om kvinder På konkurrencesiden, kan man vinde et gavekort til Bruuns bazar Andet emne (2) ETC. + Restaurant Andet emne (3) Musik Kulturelle tilbud, udstillinger, forstillinger, bøger, DVD er og sport/fritidsudst yr + restaurant guide 2 Om TDC Play, musikanmeldels er og musik anbefalinger 3 Anmeldelser og Film/ DVD/internet anbefalinger Bøger 2 Anmeldelser, anbefalinger Teknik/desig n 6 tilbage til fremtiden - Alle bøger og DVD er er enten med mænd i hovedrollen eller af en mandlig forfatter + restaurant guide til asiatisk mad i KBH. Tre numre Michael Møller lytter til. Hvert emne har sin egen side 1,5 sides interview med Christian Mørk om hans bog: Skyggernes hav Præsentation af fremtidsgadgets + en test Den ene af bøgerne og FNs 2015 mål er skrevet af en af Euromans egne journalister. Alle bøger der anmeldes/anbefal es er skrevet af mænd 151

152 tema + test af iphone + anmeldelser + Lir af iphone + anmeldelser af spil + præstentation af lir Euroman nr. 176 Oktober 2008 Danmarks bedst klædte mænd 2008, stort efterårsmodespecial Sider i alt: 210 Nummer Ant al side r i alt Om hvad? (kort) Reklamer 36 Fladskærm, Biler, Barbermaskine, Schweppes, Kamera, Tøj, Deres eget blad, smykker og Parfume. Mode 34 Hovedsageligt tøj og smykker, lir til ski, møbler. Beskrivelse af modeikonet Andre Lauren Benjamin også kendt som Andre 3000 som er den ene halvdel af bandet Outkast. 1 side. Sport 7 Mikkel Hansen: 2 sider. Lille artikel.(håndboldspiller) Morten Bisgaard: Fodboldspiller. 1 side. Lir på løjpen: Om alle de gadets man må eje når man skal på ski. 2 sider. Den smilende egoist: Om bogen som handler om fodbolsspilleren Harald Nielsen også kaldet Guld Harald. 1 Beskrivelse/Komme ntarer Fylder mellem en hel eller dobbelt side. Stor reklame serie af tøj, 18 sider i træk, hvilket gør den til de mest dominerende reklame. Klassisk dyre ting, både hvad angår tøjet men også de forskellige gadets til ski. Euroman tager temperaturen på gadens mode. Har været på gaden og tage billeder af tilfældige mænd og deres tøj. Mikkel Hansen: Korte små spørgsmål, der giver et indblik i hans karriere og talent. Morten Bisgaard: Nævner sine 7 vidundere, lige fra ynglings stadion til Ynglings feriested. Mikkel Kessler: Et stort sort/hvid billede, hvor han står op af en ødelagt mur. Andet 2 reklamer inden indholdsfortegn elsen. Bagsiden er en stor reklame fra Calvin Klein parfume. Slips og ure guide. 152

153 Interview (kendte personlighe der) Interview (ukendte) side. Årtiet der gik, artikel om årtiet der er gået som også indeholder sportsdele, herunder Mikkel Kessler, % udenlandske sportsmøn og Dansk fodbold og Drømmeholdet: Mikkel Kessler: Her fremstilles han som årtiets største Danske sportsmand. (de har dog glemt at skrive hans navn) 5 udenlandske Sportsmænd: Lille billedserie af årtiets største udenlandske sportsmænd. Dansk fodbold: Af Per Frimann(fodboldekspert). Lille kort resume af de 5 største Danske fodbold øjeblikke. Drømmeholdet: En oversigt over de fodboldspillere der vil udgøre drømmeholdet i fodbold i 00erne. 18 Mikkel Hansen: Håndboldspiller. 2 sider. Anders Fogh: Generalsekretær. 8 sider. Nikolej Steen: Skuespiller, Rockstjerne og filminstruktør. 8 sider. 3,5 Rune Reilly Kølsch: Musikker. Lidt over 1,5 side. Max Kestner: Intet tekst. 5 udenlandske sportsmænd: Ingen tekst, kun farve billeder af dem hver især samt deres navne. Dansk fodbold: Et billede af fodbold, herefter højdepunkterne i punktform. Drømmeholdet: Et billede, på ca. 2/3 del side af en boldboldbane med spillere på. Lir på Løjpen: Kort overblik over de fedeste ting på markedet, lige fra handsker til kamera. Mikkel Hansen: Om hans Karriere og talent. Anders Fogh: Handler om hans tid både før og efter han er blevet general for den vestlige hær. Nikolej Steen: Artikel indeholder facts og fortællinger om hans liv og karriere. Rune Reilly Kølsch: Også kaldet Rune R.K (DJ)Handler om hans karriere Fogh er hovedpersonen i bladet i det han både er på forsiden men også en af de største artikler i bladet. 153

154 Dokumentarfilminstrukt ør. 1 side. Morten Stig Christensen(Håndboldge neralen: 1 side. Hobby 2 Bøger, Bølger og det seneste fra Børsen: tre bud på hvad du skal holde øje med. 1 side. Vin på nye flasker: 1 side. Action (fx krig/terror) 8 Lovens korte arm: 8 sider. Biler 8 4 forskellige bil-indhold i alt 8 sider. Heraf to artikler: Lexus kører med klatten: 4 sider. Design i bevægelse: 2 sider. Indretning 2 Stil og lir: overblik over 8 forskellige design must-haves. 2 sider Politik 8 Interview af Anders Fogh. indenfor musikken og hans liv. Max Kestner: interview om hans film Drømme i København. Morten stig Christensen: interview af hans liv og viden. Bøger, Bølger og det seneste fra Børsen: Fremtidens chat, e-bøgerne og aktiekurser på mødesteder. Vin på nye flasker: præsentation og forklaring af sydafrikanske vine, samt en anbefaling og rating af 6 forskellige flakser vin. Lovens korte arm: En artikel om det danske politikorps anno Hovedtema, befolkningens tillid til ordensmagten er historisk lav. En præsentation af superbilen Lexus LF-A. Både med billeder og tekst. Design i bevægelse: Et møde med Luc Donckerwolke. (Chefdesigner hos Seat)Manden bag Seat. Præsentation af hver enkelt design samt pris. 2 artikler og 2 deciderede reklamer. En lille præsentation af 00ernes mortershow. 154

155 Kvinder 2 10 ting du bør vide om Amy Watson: 1 side. Schweppes reklame. 1 side. med en kvinde og hendes røde læber der bider i hendes finger med røde negle. Andet emne (1) Andet emne (2) Andet emne (3) sider i alt: TED, Ted Kennedy: bror af John F. Kennedy. 8 sider. 4 Du er fyret mand: 4 sider. 10 highlights af Amy samt et sexet billede af hende iført kjole, høje hæle og halvvådt hår. Schweppes reklame: En kvinde og hendes røde læber der bider i hendes finger med røde negle. TED: Grundlægger af den eksklusive klub At være en Kennedy. Artiklen handler om hans liv og det at være en Kennedy. Ikke et dissideret interview men mere en analyse af manden. En formel på hvordan du rejser dig igen efter en fyring og hvordan du gør comeback på arbejdsmarkedet erne: Året der gik. Artikel der kigger tilbage på året der gik. Hvilke begivenheder, navne osv. der gjorde sig gældende. Euroman 209 Juli 2011 Anta l sider i alt Om hvad? (kort) Reklamer 32 Samsung smarttv Björn Borg L oréal moisturiser (hud) Canon Beer Carlsberg D&G Beskrivelse/Kommentar er Store reklamer på flere sider Reklamer omhandler primært eksklusive materielle ting såsom tøj, sko og ur samt teknologi såsom Samsung, Canon, Philips. Andet 4 reklamer (dobbelt) inden indholdsfortegnel se 155

156 Gant Øl Jacobsen Bil Peugeot Philips personlig pleje Euroman Eksklusivt tøj Eksklusivt ur Omega Mode 34 1)Modeikon Jake LaMotta (s.26) 2) Tjekkede mænd i New York (s. 27) 3) Sommertyper fire sommer prototyper (s.82) 4)Miks & Match (s.86) 5) sæsonfavoritt er (s.92) 6) modereklamer (s.104) 7) Stil og lir (s.122) Sport 2 1) Fodbold (s.38) Brian Nygaard (s.68) Interview (kendte personlighede 20 1) Jens Unmack (s. 16) 1) Jake LaMotta mellemvægtsbokser 1940 erne og 1950 er verdensmester og tilknytning til mafia, stort ikon. 2) Manden på gaden i New York 3) Fire sommertyper, hvem er du? Storbytypen, Tisvildetypen, Festivaltypen, Uge 29-Typen. 4) Tilbehør til mænd som er maskulint og moderigtigt, deriblandt håndtag(håndtasker) og rygdækning(rygsæk). Solbriller vigtigt tilbehør. Inspiration verden rundt 5) Denne sommers mode dæmpede farver til en sommer i bokseringen 6) mode behageligt tøj og afslapning. 7) reklame for diverse udstyr såsom solbriller, ur, høretelefoner osv. 1) Sommerens internationale fodboldtransfermarked og om hvordan følelser spiller ind 1) Jens Unmack sanger og anmelder. Eksempel på hvordan man kan Her inddrages følelser, men på en tjekket måde. 2) (Pilou Asbæk) I artiklen er der 5 store billeder, 156

157 r) 2) Pilou Asbæk (også på forsiden) s. 44 3) Brian Nygaard (s.68) Interview (ukendte) Hobby 2 Design: Grillguide Action (fx krig/terror) 6 Osama Bin Laden er død. (se politik) Biler 8 1)Biler er kunst (s.76) 2) MOTOR Indretning Politik 8 1) USA valgkamp 2)Osama Bin Laden er død (s. 54) Kvinder 10 1) En kvinde, vi kan li (s.18) 2) Laura Christensen (s.43) 3)Sandheden om mænd fortalt af kvinder (s.60) Andet emne (1) Vitalitet testikelkræft 4 Guide til de ædlere dele: Fakta om testikler og testikelkræft (s.118) komme igen. 2) Pilou Asbæk Succesfuld skuespiller. Artiklen handler om hans personlighed, succes, hans nye liv. (Giver det sidste interview) 3) Brian Nygaard den danske cykelchef har knoklet for at blive klar til Tour De France. Grillredskaber 1) 18 vidunder fra Ralph Laurens bilsamling 2) Mercedes SLK 1) USA Obamas genvalg. 2) Massemorder og martyr. Hvad gør Al- Qaeda når chefideologen er død? 1) Ida Silén en af Sveriges frækkeste blogs, hun fortæller om mænd, sex og jitterbug. 2) Fortæller om sin bedste bilferie, som var et roadtrip gennem Californien med hendes mand. Fire kvinder fortæller om mænd i deres liv. Testikler og testikelkræft. 5 ting testikler bestemt ikke kan lide. Sådan tjekker du dine testikler. Hvad er der galt? symptomer. Sjove facts. hvor han er fotograferet sammen med en kvinde, hvor hun bl.a. giver ham massage og støtter ham. Det er tydeligt at Pilou er i fokus og kvinde er en form for en såkaldt dukke. 1) Ida Silén er iklædt undertøj, med bare bryster. 3) De fire kvinder er alle stærke kvinder. Den ene kvinde har bar overkrop. Har overskriften Skøre kugle humoristisk Billede af sjove kugler humoristisk 157

158 Andet emne (2) Bøger, film, musik 5 Bøger, film, musik, tegneserie (s.28) Teknik 2 Ny teknik (s.116) Testikler på grillen. Sådan barberer du dine kugler Kort beskrivelse af nye bøger. Hvilke film Euroman anbefaler. Euroman hjælper dig med at finde det perfekte sommersoundtrack. Hvilke musik lytter Adam Duvå Hall til. Hvilke musik skal du høre når du har tømmermænd og hvilke musik skal du høre til den spontane fest. Hvilken musik anbefaler Euroman. Tegneserier, som hører hjemme på en bogreol samt tegneseriens historie meget kort. Bærbar, mobil, B&O, osv. Euroman anbefaler spil. Sider i alt: 130 Nr. 222 Juli 2012 Anta l sider i alt Om hvad? (kort) Reklamer 44 Omega London 2012 olympic games Canon Øl Jacobsen Tommy Hilfiger Probana Business School Panasonic Schweppes Samsung Børsen Bilbasen Beskrivelse/Kommentare r Materielle ting, såsom tøj og ur. Elektronik såsom canon, panasonic, samsung, bilbasen Nydelse: øl, Schweppes Uddannelse samt avis: Probana Business School og Børsen Andet 158

159 Eksklusivt tøj Mode 36 1)Modeikon tweed (s.30) 2) Manden på gaden (s.32) 3) Miks & Match (s.96) 4)Berlin klædt på til storbyen (s.108) 5) Herreklassike r (s.118) 6) Brushoveder (s.29) 7) Mode etc. (s.26) 8) Stil og lir Sport 8 1)Morten Ankerdal sportsidiotens tv-sommer (s.12) 2) Sportssommer (s.90) 3) Træd selvferie Interview (kendte personligheder ) 21 1) Tue Track/ Anders Brixen Kristiansen (s. 42) (også på forsiden) 2)Anders Matthesen (s.66) 1)Tweedjakker 2) Manden på gaden hvordan man klæder sig tjekket på en nedtonet måde 3) inspiration til den intellektuelle efterårsstil 4) Euroman klæder dig på 5) Klæd dig efter din alder 6) Tjekkede mænd i København 7) 3 ting vi ønsker os 8) Stil og lir 1) Morten Ankerdal om den travle tv-sommer (OL). Valgte badminton kamp frem for søster. Stort billede, hvor Ankerdal spiser pizza og drikker masser øl drengerøv!!! 2) 25 stykker grej til klatring, beachvolley, cykling, golf, surfing som gør sommeren sjovere. 3) hvordan angriber du de fem klassiske tour-tinder, klar fx alpe d huez. 1) Tue Track 2) Artikel skrevet af Tom Chiarella fra magasin i USA, som ikke kender Anders. Kan man oversætte dansk humor til amerikansk? Påstand: Rigtige mænd går aldrig ned på udstyr. Interview (ukendte) 4 1)Mød fire ukendte verdensmestr e (s.86) Mænd som har præsteret og vundet verdensmesterskaber, men som aldrig har opnået Billeder af stærke mænd. 159

160 Hobby 2 Vådt og tørt havnegrillen (s.138) anerkendelse Havdyr på grillen. Eksklusiv madlavning på grillen såsom hummer, østers, kammuslinger. Fakta om netpirater, er det en legitim sag? Action (fx krig/terror) 6 Net-pirater (s.60) Biler 2 Motor (s.128) Familiebil den dyreste udgave af Citroën DS5 Jacob Martin Strids auto- CV (Jacobs bilvalg gennem tiden) Indretning Politik 16 1)Norge efter Utøya (s.54) 2)Mitt Romney (s.76) Kvinder 1 1)En kvinde Andet emne (1) JULI all that Jazz Andet emne (2) Musik: Alt om min mor Andet emne (3) 1). Artikel om Norge og nordmænd 2)Hvordan vil Romney slå Obama Fuglede vurderer Romneys chancer. 1) Neel Rønholt (kun bar vi kan li mave) 7 JULI 3 Jazz (festival) typer, historien om jazz, 5 slags jazz. Fem sommerkvinder, du ikke kan lade være at kigge efter: Studenten, milfen, helleruppen, punkerpigen, kroppen. 2 Alt om min mor Anders Reuter forestiller sig, hvordan et brev fra Madonnas datter ville se ud (i forbindelse med at madonna kommer til parken) Romney bruger konen Ann, når han skal fremstå mere sympatisk. Artikel om fem sommerkvinder, som indeholder forførende billeder af letpåklædte kvinder Side antal 149 Euroman nr Anta l sider i alt Om hvad? (kort) Reklamer 27,5 Tøjmærker, katalogtilbud, biler, voks, telefoner, Beskrivelse/Kommentar er Mange reklamer i starten af bladet og klart et overflod af tøjmærker Andet Omegareklame n på bagsiden fortæller os succes osv. 160

161 uddannelse, ure og film Mode 33 Tøj, sko, jakker, briller, smykker Meget klassisk look, men også det rå bad boy Sport 10 Fodbold Heriblandt interview af Interview (kendte personlighede r) 24 Kim Bodnia (hovedperson), Thomas Bo Larsen, Xander, Ankerstjerne, Sara Frost, Spies & Glistrup, tidens udenrigsministr e, forfatter Richard Ford Interview (ukendte) Hobby 15 Cykling, gode råd, styrke, løb, lidt fordbold Action (fx krig/terror) 6 Alverdens terrorister Biler 5 Audi, Mercedes, Jaguar, Mazda Indretning 9 Design, arkitektur Politik 8 Spies & Glistrup, udenrigsministr e Kvinder 1 Sara Frost, radiovært p3 p7 Andet emne (Sjov & Spas) 5 Film, apps, punk person i fodbold Mest om Kim, kort om TBL, X og Anker omkring motion, præsentation af Sara og portræt af SP&GL Mest cykling med gode råd til hvilket udstyr, ellers træning Terror i Afrika fortalt af en forsker Mest i reklamer, enkelt portræt af en jaguar Reklame med bl.a. svanen, arkitektur rundt om i verden Kort interview med en kvinde vi kan li, om musik, mænd og en aften i byen Små historier om diverse for at fylde ud? Meget dyre ting men også h&m Kim Bodnia er hovedpersonen i bladet og de andre optræder som ekstramateriale Bl.a. interview med Thomas Bo Larsen & Xander Ingen makabre billeder Enkelt leasingreklame Artikel med kommentarer fra arkitekter, forsker, b&o, fotograf osv. Hun har en nøgen overkrop, dog dækket med halskæde og arme Se evt. s. 35 for mærkværdig info Sider i alt:

162 Bilag 4 Cirkeldiagrammer Bilag 4 indeholder cirkeldiagrammer over Euroman nr. 13, 39, 98, 147, 162, 172, 191, 209, 222, 230 samt et gennemsnit af de 11 magasiner. Perioden strækker sig fra år Det er vigtigt at pointere at Euroman nr. 98 samt Euroman nr. 176 er særudgaver, da det er jubilæums udgaver, og dermed indeholder mange flere artikler end de normale udgaver. Cirkeldiagrammet består af otte kategorier, henholdsvis reklamer, mode, kvinder, interview, livsstil, samfund, aktiviteter samt andet. Søjleudsnittet viser, hvad der indgår i kategorien interview, hvilket er samfund, aktivitet og andet. Andet består af bl.a. af anmeldelser af bøger, film, musik og teknik. 162

163 163