Vægtning i ansvarsområdet er: Tidlig- og højmiddelalder (ca. år , skandinavisk kronologi) Perioden med fokus på landbrugets.
|
|
- Claus Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer RMV CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Historiens Hus, Ringsted kih@ringsted.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Køgevej 41 Postnummer By 4100 Ringsted MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv (HH) skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for Ringsted Kommune virke for sikring af Danmarks kulturarv og belyse tilstande og forandringer inden for kulturhistorien fra middelalderen til nyere tid. (jf. vedtægter af 29. marts 2005). Vægtning i ansvarsområdet er: Tidlig- og højmiddelalder (ca. år , skandinavisk kronologi) Perioden med fokus på landbrugets
2 integrering i markedsøkonomien samt forholdet mellem land og by. Ringsted Kommunes historie efter Ringsted Museum blev oprettet som landbrugsmuseum i 1980 som en selvejende institution, der i samarbejde med Ringsted kommune fungerede som beskæftigelsesprojekt indtil 1988, hvorefter institutionen overgik til kulturområdet. I 1990 blev museet statsanerkendt med et bredere fagligt ansvarsområde, der omfattede hele kommunens kulturhistorie i nyere tid og tilnavnet Museum for Ringsted og Omegn. Det arkæologiske ansvar for Ringsted Kommune blev fortsat varetaget af det daværende Sorø Amts Museum. I forbindelse med museets flytning til nuværende adresse i 1993 nedtonedes landbrugs-delen yderligere i de nye fysiske rammer og navnet ændret til Ringsted Museum og Vindmølle. Museet har en samarbejdsaftale med Ringsted Vindmøllefond, der er ejer af museets bygninger, hvilke i dag må betegnes som mindre velegnede til museumsformål pga. størrelsen og tilgængelighed. Museet blev på egenopfordring kvalitetsvurderet af Kulturarvsstyrelsen i 2004 som led i en omstrukturering efter en økonomisk krise. Et betydeligt økonomisk løft kombineret med en fusion mellem museet og Midtsjællandsk Lokalhistoriske Arkiv i en kommunal institution skulle befæste og forberede det kulturhistoriske arbejde til et bredere samarbejde i en ABM- konstruktion, der imidlertid ikke er blevet realiseret. Samarbejdet mellem museum og arkiv, der stadig befinder sig på to adresser, er derimod blevet en succes med gevinst for begge parter. Visionen i Historiens Hus er til stadighed at udvikle institutionen som et lokalt kulturhistorisk videnscenter, hvor den nære og store historie formidles i sammenhæng på grundlag af forskning og undersøgelser. Målet er at styrke brugernes interesse, ejerskab og viden i forhold til egen og fælles kulturhistorie på et fagligt grundlag, der hele tiden er i bevægelse. Det sidste er vigtigt, fordi den fælles kulturhistorie er en langt mere kompleks størrelse i de multikulturelle samfund, vi alle bliver en del af. Den nationale identitet er udfordret af migration og internationalisering. Vores brugere får dermed stadig flere forskellige behov. At bevare, forske og formidle med udgangspunkt i en enstrenget national kulturarv med rødder i nationalstaten har for længst vist sig utilstrækkelig, ligesom en udelukkende envejskommunikation. Til vores lovmæssige og vedtægtsbestemte mission, der måske overordnet trænger til en revision i en kommende museumslov, er det vores vision at opleve kulturmangfoldigheden som en berigelse, der kan vitalisere det kulturhistoriske arbejde og bane vejen for nye erkendelser. Vi skal dele vores faglighed og formidling med brugerne i en accept af deres behov for at sætte den personlige identitet i spil. Herved kan kulturhistorien folde sig ud i nye komplekse sammenhænge, til flere målgrupper - og i trit med dagens samfund.
3 Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) En altafgørende forudsætning for at realisere ovenstående er en opkvalificering på nogle af institutionens arbejdsområder, hvilket kun kan lade sig gøre ved at indgå i dannelsen af større enheder med mere tyngde i alle fem museumssøjler. Hertil kommer også en kompetenceudvikling blandt ledelse og medarbejdere, der vil være nødvendig for en stadig udvikling af styringselementerne i en større og dynamisk institution. Historiens Hus har i dag 10 medarbejdere inkl. 2 ansatte i fleksjob, i alt svarende til 8,5 årsværk. Hertil kommer en stor gruppe frivillige medarbejdere. I den kommende planperiode vil vi realisere vores vision ved at: indgå et formaliseret samarbejde/fusion mellem de kulturhistoriske museer i Kultur- region Midt- og Vestsjælland samt etablere flere tværfaglige samarbejder på lokalt og regionalt niveau. fortsætte udviklingen af styrelseselementerne økonomi, kompetencer, branding, læring og værdi, hvor især institutionens kompetencestruktur sættes i spil med en samlet plan for videreuddannelse af medarbejderne. inddrage det lokale multikulturelle samfund som et fokusområde i udforskningen af kommunens nyeste historie (fra de første gæstearbejderes ankomst i 1960erne). planlægge flere undersøgelses- og formidlingsprojekter med brugerinvolvering. arbejde for en opprioritering af formidlingen til børn og unge (sociale medier). INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Det samlingsmæssige fokus var rettet mod landbrug fra museets start til 1993, hvor museet ifølge ændrede vedtægter ikke længere havde landbrug som hovedansvars-område. Tidsperioden var afgrænset til historisk tid, reelt daterer den nuværende landbrugssamling sig til ca Det geografiske område strakte sig langt ud over Ringsted Kommune efter aftale med Statens Museumsnævn. Opbyggelse af museets samling startede i Det er således en relativ ung samling, der er samlet ind i mands minde. Indsamlingen blev foretaget af frivillige entusiaster i et håb om at bevare så mange ældre typer af landbrugsredskaber og maskiner som muligt. Ideen var at lægge grunden til en landbrugssamling, som senere kunne udgøre basis i et landbrugsmuseum. Gruppen af indsamlere relaterede
4 imidlertid af gode grunde ikke indsamlingen til de fem faglige grundpiller (indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling). Det viser sig nu i de mangelfulde metadata, som ikke blev indsamlet sammen med genstandene. Formålet var at indsamle så meget som muligt, derfor blev samlingen også suppleret med genstande af tvivlsom kvalitet og manglende proveniens. Indsamlingsmetoderne forsatte under museets første fastansatte leder, som fik ledige i beskæftigelsesordninger til disse arbejdsopgaver. Museet havde i hele den periode status som landbrugsmuseum med et geografisk område, der dækkede det meste af Sjælland med omkringliggende øer. Således modtog nabomuseer sjældent landbrugsrelaterede genstande, men henviste i stedet til Ringsted Landbrugsmuseum. Landbrugssamlingen indeholdt derfor genstande indsamlet uden oplysninger, genstande i dårlig stand og genstande, der egentlig ikke geografisk hørte til museets ansvarsområde. Sideløbende med indsamlingen af landbrugsrelaterede genstande er der også foretaget indsamling af genstande, der kan belyse håndværk, handel og dagligliv i Ringsted Kommune. Tidsperioden for de ikke landbrugsrelaterede genstande strækker sig i princippet fra 1600-tallet til nu, mens tyngden i samlingen ligger i perioden Med de nyeste vedtægter fra 2005 er indsamlingen konkretiseret til:? Tidlig- og højmiddelalder? perioden med landbrugets integrering i markedsøkonomien samt forholdet mellem land og by? Ringsted Kommunes nyeste historie efter 1940 I 1992 gennemførte museet den første udskillelsesproces mhp en opkvalificering af samlingen, opfulgt af en anden i 2006 og 2007 med henblik på at opdatere samlingen til de gældende vedtægter. Her blev landbrugssamlingen gennemgået og vurderet, og de genstande, der faldt uden for det nuværende geografiske ansvarsområde, blev vurderet særskilt. Et stort antal af disse blev derefter udskilt efter tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Da landbrugsredskaberne i sin tid blev indsamlet, skete det ofte, at museet også modtog håndredskaber, møbler, husgeråd, tekstiler og andet bohave fra pågældende giver. Museet har derfor i sin samling en del genstande, som ikke er dækket af det nuværende geografiske ansvarsområde. En større samling hidrører fra Regnemark Husflidsskole. Så at sige alt flytbart bohave fra husflidsskolen er tilgået museet. Der blev ikke foretaget nogen sortering, idet man i museets første år opstillede skolen som interiør. Husflidsskolen var på indsamlings-tidspunktet (1985) en del af museets landbrugsrelaterede geografiske område, selvom skolen ikke ligger i Ringsted Kommune. Der er efterhånden foretaget en del udskillelse af denne samling, omend det ikke er hensigten at udskille hele samlingen.
5 Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Faglige hensyn og nødvendige prioriteringer har tidligere været baseret på museets status som centrum for landbrugsindsamlingen på Sjælland. Så at sige alt, hvad der var relateret til landbrugsdrift (incl. husmand, husflid, skovbrug) blev indsamlet uden yderligere prioriteringer. I de første år i en meget aktiv indsamling, mens indsamlingen i de sidste år af museets virke som landbrugsmuseum var mere passiv. De nuværende faglige hensyn, som både dækker indsamling og kriterier for udskillelse er:? Genstanden skal have relation til Ringsted Kommune? Genstanden skal have relation til vedtægterne? Genstanden skal være i god stand (der tages hensyn til evt. konserveringsmulighed og -pris)? Genstanden skal have gode oplysninger om brug foruden relevant proveniens? Genstanden skal være unik eller særlig i samlingen? Genstande modtages ikke, hvis giver stiller klausuler om genstadens brug, når den er registreret i samlingen. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Historiens Hus samarbejder med nabomuseer og andre relevante museer om undersøgelses- og formidlingsindsatser. I de tilfælde, hvor der foretages aktiv indsamling af værker og genstande indgår disse til det museum, som har det geografiske ansvarsområde. Givere, der tilbyder genstande, der ikke har relation til Ringsted Kommune eller i øvrigt vedtægterne for Historiens Hus, bliver henvist til relevant museum. Det er ofte forekommende, ligesom det modsatte er tilfældet, at en giver er blevet henvist til Historiens Hus fra et andet museum. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Museet har overordnet tre hensyn i kommende planperiode:? indsamling relateret til planperiodens undersøgelsesområder/forskningsområder/særudstillinger? indsamling relateret til opbygning af ny basisudstilling? indsamling relateret generelt til vedtægterne Indsamling til opbygning af ny basisudstilling: Historiens Hus flytter i 2012 til andre lokaler, og i den forbindelse skal museets udstillinger redefineres og sættes op et nyt sted. Det giver blandt andet mulighed for at præsentere middelalderens historie i en basisudstilling. Museets samling af genstande fra middelalderen er relativt lille og muligheden for at forøge den synes heller ikke stor. Antagelig kan samlingen forøges via deponeringer fra Sorø Museum, som har det arkæologiske ansvarsområde samt fra indlån fra Nationalmuseet. Det bliver nødvendigt at gennemføre en aktiv
6 indsamling af genstande til nyopstilling af den byog egnshistoriske udstilling. Især på det industrihistoriske område, samt på områder som handel, transport, boligindretning i byområdet, uddannelse, fritidskultur og i det hele taget genstande, der tegner perioden efter 2. verdenskrig. Hovedparten af samlingerne er magasineret i en tidligere frugtpakkehal beliggende ca. 10 km. øst for Ringsted. For et par år siden blev der installeret et affugtningsanlæg, således at luftfugtigheden nu er acceptabel og tilses af Konserveringscenter Øst. Indtil dette anlæg blev etableret, led samlingen under svingende temperaturer og luftfugtighed, der gav genstandene fugtskader. En del af genstandene Den passive indsamling bør reduceres til absolut minimum. Det gælder genstande, der har faglig og geografisk relevans, gode oplysninger og proveniens, er i god stand og er unikke i samlingen. Dog er der undtagelser: passiv indsamling af legetøj: Museet har en fin legetøjssamling, en stor del af den er indkommet via aktiv indsamling. Legetøj vil stadig være et mindre satsningsområde, om end det overgår til at være passivt. Efter 2012/2013, når den nye basisudstilling er etableret og overflytningen til fællesmagasin er udført, vil museet fokusere på en mere aktiv indsamling, der relaterer sig til vedtægterne. Især byens historie efter 1940 bliver et satsningsområde. Indsamling af genstande mv. der belyser byudvikling, infrastruktur, handel, bosætning, industri-og servicesamfundet, arbejde og fritid, - herunder ikke etniske danskeres inte-grering i velfærdssamfundet. Områderne er ikke nævnt i prioriteret rækkefølge. Hensigten er at indsamle aktivt i forbindelse med aktuelle fokusudstillinger, der skal kunne supplere basisudstillingen i det nye museum, samt at indsamle aktivt, når der er fokus på lokale eller nationale begivenheder, uagtet at genstandene ikke skal udstilles. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Indsatsområderne for supplering af samlingen lægger sig tungt op ad museets vedtægter og kommende udstillingsplaner (bl.a. ny basisudstilling). Således forholder indsamlingsstrategien sig til visionen om at belyse kulturhistoriske tilstande og forandringer fra middelalder til nyeste tid. Specifikt bygger indsamlingsstrategien sig til de undersøgelses- og forskningsindsatser, der er planlagt samt på aktuelle udstillingsprojekter. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider)
7 (især træmøbler) er tidligere blevet behandlet med boracol for at undgå borebilleangreb. De behandlede genstande har nu en overflade af et hvidt lag, som dog kan tørres af med fugtig klud. Borebilleangreb har imidlertid ikke kunnet undgås. Genstande, der er blevet behandlet på Konserveringscenter, har indtil for nyligt været placeret isoleret fra den øvrige samling for ikke at blive angrebet af skadedyr. Borebille- og andre skadedyrs angreb har betydet, at museet har været nødt til at udskille en del genstande, fordi der ikke var økonomiske midler til en konservering. Museets konsulent fra Konserveringscentret har igennem årene påpeget de uhensigtsmæssige opbevaringsmetoder. Kassation fra landbrugssamlingen og den efterfølgende oprydning og omplacering samt etablering af nyt affugtnings - og klimaanlæg har haft en positiv effekt på det overordnede niveau, og konsulenten har godkendt klimaet. Stadig har en del af genstandene dog igangværende skadedyrsangreb. Oprydning og sortering med henblik på kassation har givet mere plads til de enkelte genstande. Alle genstande på museets fjernmagasin skal inden for de næste par år flytte til Fællesmagasin i Ugerløse, og derfor bliver al fremtidig konservering bliver målrettet indflytning på nyt magasin. Museets tekstilsamling er placeret på et kontor i administrationsbygningen på Køgevej 41. Kontoret er ikke velegnet til magasinformål. Temperaturen er svingende, og der er intet klimaanlæg, der kan regulere luftfugtighed. Pladsen er meget trang, derfor er tekstilkasserne fyldt helt op, hvilket ikke er godt for tekstilernes bevaringstilstand. Hele denne samling skal pakkes om og sorteres med henblik på eventuelle kassationer. Dernæst skal samlingen overflyttes til det nye fællesmagasin efter forudgående frysekonservering. Museets arkivalier og registrerede håndbogssamling er dels magasineret i et metalarkivskab i samme kontorlokale som tekstilsamlingen, dels magasineret på uopvarmet og uisoleret loft i samme bygning. Der forestår en sortering og kassation med efterfølgende flytning til enten fællesmagasin eller arkivets magasin (for at samle arkivaliedelen af Historiens Hus s samlinger). Mht. præventiv konservering: ved flytning til fællesmagasin bliver alle genstande frysekonserveret. Derudover har museet en konto i Konserveringscenter Øst til konservering af enkelt genstande. Udvælgelse af genstande til denne konto er de senere år foretaget i forbindelse med gennemgangen af samlingen på fjernmagasinet. Dog er nye genstande i samlingen også blevet konserveret via nævnte konto. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Magasinernes tilstand fremgår dels af punkt 8. For at imødegå nedbrydningsfaktorer flyttes hele
8 samlingen til Fjernmagasin Ugerløse i årene Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Hidtil har der ikke været koordinering med andre museer vedrørende konservering og bevaring. I forbindelse med flytning til Fællesmagasin Ugerløse har der været en del kontakt, samarbejder og fælles koordinering. Museernes har i fællesskab ansat en konservator, som i samarbejde med Konserveringscenter Øst og Konserveringscenter Næstved udstikker retningslinjer for indflytningen. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Museet står foran en flytning til Ugerløse fællesmagasin. Det betyder, at hele samlingen vil blive gennemgået før nedpakning til flytningen. Fællesmagasinets bestyrelse stiller krav om, at alle genstande skal være registreret i regin, være fotograferet og frysekonserveret (hvis muligt), før de indplaceres på fællesmagasinet. En stor del af samlingen på Ringsted Museum er gennemgået med henblik på kassation. Tilbage står en samling af mindre genstande (især genstande til personligt brug), legetøjssamlingen, tekstilsamlingen samt arkivalier og venter på kassationsforberedende gennemgang. Denne vil blive udført sideløbende med nedpakning til magasinflytning, således at der ikke overflyttes kassationsegnede genstande til nyt magasin. I samme proces foretages en faglig bedømmelse af de genstande, som burde behandles på Konserveringscenter. Alle andre genstande rengøres og frysekonserveres inden indflytning på fællesmagasin. Når flytningen er tilendebragt har alle genstande været gennem en bedømmelse for både konservering og kassation. Planen vil i store træk gennemføres således: : Nedpakning af samlingen, herunder nedpakning til frysekonservering. Samlingen bedømmes med henblik på yderligere kassation af de genstandstyper, der endnu ikke er kassationsbedømt, samt bedømmelse af de genstande, der kræver særlig konservering : Nedpakning, frysekonservering og flytning af samlingerne fortsætter : Vedligeholdes af fællesmagasin. Kassation forventes ikke, særlig konservering kan forekomme Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) De overordnede planer vedr. konservering og bevaring er i planperiodens første halvdel især bundet op på den forestående flytning af samlingen til Ugerløse fællesmagasin. Sideløbende vil museet bedømme om enkelte genstande skal gennemgå anden konservering end kun frysekonservering med henblik på den kommende nye
9 basisudstilling samt bedømme enkelt genstande i forhold til de regionale museumssamarbejde på undersøgelses- og forskningsområdet : I et samarbejde med de deltagende museer i Ugerløse fællesmagasin udvælges genstande til konservering med henblik på udstilling eller anden formidling i forbindelse med fælles forsknings- og undersøgelsesområder : Udvælgelse og bedømmelse af genstande til konservering med henblik på udstilling i ny basisudstilling : Udvælgelse og bedømmelse af genstande til konservering med henblik på anden formidling. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Museet har tidligere registreret på blå kort, derefter digitalt registret på dmi (Dansk Museum Indeks) fra 1994 til 2002, hvor museet gik over til at registrere i regin. Proceduren følger regins retningslinjer. Før oprettelse af museumssag skal alle donationer følges af et underskrevet overdragelsesdokument, uanset om genstandene registreres eller returneres til giver. Overdragelsesdokumentet indgår i museets tilvækstprotokol sammen med eventuelle dokumenter og oplysninger vedrørende sagen. Sagsoplysninger indskrives i regin. En museumssag følger en giver. Det vil i praksis sige, at der oprettes en sag for hver giver/hver aflevering, uanset om afleveringen består af én genstand eller flere. Ringsted Museum anvender i gængs praksis ikke samlesager (typisk enkeltafleveringer pr år, der samles i en sag). Undtagelse er sager samlet fra afleveringer fra Ringsted Arkiv (de gives et fortløbende genstandsnr. i en samlesag). og genstande fundet under oprydning på magasinet (de gives en fortløbende genstandsnr. i en samlesag) for begge typer typisk i de år, de er indkommet til eller fundet på museet. En samlesag kan også være samling af genstande fra flere givere, der har skænket genstande i forbindelse med en specifik undersøgelsessag, hvor givers unikke historie om genstanden/genstandene er underordnet undersøgelsessagen. Alle genstande nummereres. Tekstiler isyes bomuldsbændel med nr. påskrevet med speciel tusch. Papirer påskrives nr. med blyant. Større genstande påsættes metalplade, der er slået museumsnr. i. Andre genstande påskrives nr. med speciel tusch. Det forudsættes, at alle genstande er rengjorte og konserveret, hvis dette er påkrævet, inden placering på magasin. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Her nævnes kun de forhold, hvor museet har efterslæb i relation til indberetningen.
10 Handleplan 2008: Museet har ingen nedskrevet beredskabsplan eller katastrofeplan for museets samlinger. Nuværende fjernmagasin har klimastyret anlæg med fejl- og katastrofemelding. Status på handleplan 2009: Museet har digitalt registrerede sager. Heraf er 878 publiceret på Museernes Samlinger og dermed offentligt tilgængelige. Mht. antal genstande, der mangler registrering blev i handleplan 2009 nævnt, at efterslæbet ville være elimineret 1. juni Når der stadig er uindberettede sager og uregistrerede genstande skyldes dette ikke, at museet ikke har registreret genstande fra fortløbende og nyindkomne sager, samt registreret genstande fra ældre sager, men at den manuelle indtastning af blå kort har vist, at der er en del uregistrerede genstande blandt de ældste sager. Genstandene er indført i regin (konverteret fra dmi) med genstandsnummer og genstandsbetegnelse og i nogle tilfælde også en opbevaring, men der mangler mål, beskrivelser og proveniens. Denne viden er først kommet museet i hænde, da indtastningen af de blå kort begyndte. I princippet er alle genstande fra ældre sager indført i regin, men ikke alle er endnu beskrevet. Når indtastningen af en sag er tilendebragt bliver sagens indhold indberettet til Museernes Samlinger. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Særlige indsatsområder i planperioden: : Fortsættelse af manuel indtastning af blå kort i regin database og herefter indberetning til Museernes Samlinger. Samtidig nyfotograferes de genstande, som endnu ikke er fotograferet i farve, og disse fotos oploades i regin. Indtastningen af blå kort varetages af studentermedhjælp en dag om ugen. Fotografering af genstande varetages af museets fastansatte personale i forbindelse med pakning og flytning til Fællesmagasin Ugerløse : Indtastningen af blå kort forventes afsluttet senest ved udgangen af Farvefotografering af genstande forventes tilendebragt, når flytningen til Fællesmagasin Ugerløse er afsluttet. Museet påtænker ikke at indføre nyt registreringssystem. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Historiens Hus afrundede arbejdet med landbrugets historie i sidste planperiode med en undersøgelse af det vestsjællandske landbrugs
11 udvikling set i relation til landskabets udvikling. Dansk landbrug er et erhverv, der kun beskæftiger få procent af den erhvervsaktive befolkning, og den primære produktion er derfor ikke længere en del af den kollektive bevidsthed. Undersøgelsens formål var at sammenfatte erhvervets vilkår, produktion og påvirkning af kulturlandskabet fra landboreformernes tid til i dag. Det viste sig, at undersøgelsen også kom til at afrunde en epoke for det vestlige Sjælland som selvstændig, administrativ enhed og særligt landbrugsområde med hovedvægten på den vegetabilske produktion. Fra 2007 blev Vestsjællands Amt en del af Region Sjælland. Undersøgelsen er udgivet i bogen Landbrug og Landskaber i Vestsjælland forandring og tilpasning gennem 250 år ved Kirsten Henriksen og Lene Hadsbjerg. I forbindelse med udvidelsen af det faglige ansvarsområde med tidlig- og højmiddelalder indledtes en historisk undersøgelse af Ringsted Kloster, der ved kongemagtens store bevågenhed under Valdemarerne erhvervede store godsområder og hermed prægede hele det midtsjællandske område. Også nationalt fik klosteret stor betydning, idet Nordeuropas ældste teglstens-kirke - Skt. Bendts kirke - blev opført i anden halvdel af 1100-tallet af Valdemar den Store som gravkirke for kongeslægten. Desværre har vi ikke arkæologiske undersøgelser til en overbevisende datering af byens alder, der traditionelt anses for at være en af landets ældste byer. Undersøgelsen viste, at klosteret allerede er grundlagt i 1080 erne af biskop Svend Norman, og ikke i 1135 af Erik Emune, som det ofte er fremhævet. Hermed er benediktinerklostret i Ringsted et af de allerældste klostre i landet. Undersøgelsen er udgivet i bogen Ringsted Kloster og Skt. Bendts kirke, 2010, med middelalderhistoriker Ph.d Ane Bysted som hovedforfatter og Kirsten Henriksen som forfatter på det afsluttende afsnit om klosteret efter reformationen. Ringsted Kommunes nyere historie er behandlet i undersøgelser af Tulip, en forædlingsindustri under slagteriet Danish Crown og af byens gamle maskinfabrik og jernstøberi - RIMAS. Inden kommunalreformen var Ringsted den geografisk største kommune på Sjælland. Et stort landbrugsopland af gennemgående høj jordbonitet banede vejen for udviklingen af området til et centrum for fødevareforædling. Byen har haft fjerkræslagteri og dynefabrikken Ringsted Dun, bryggeri, mejeri, osteri m.v., som i takt med rationalisering, automatisering og centralisering af fødevareindustrien på landsplan alle er lukket inden for de seneste 30 år. Danish Crown, tidligere Steff- Houlberg, driver i dag det sidste store sjællandske slagteri i Ringsted, hvor også hovedsædet lå (nu i Horsens). Men i 2005 stod Tulip i Ringsted foran lukning. Tulip var et datterselskab af Danish Crown og producerede pølser og bacon, og i forbindelse med en forestående lukning ville vi gerne lave en samtidsdokumentation omkring virksomheden - baggrund, reaktion og virkning.
12 2011 Livet på landet utopi og virkelighed (arbejdstitel, indledt i 2010) - en samtidsundersøgelse af landbefolkningens struktur, betingelser, muligheder og behov. I perioden havde kommunen en stærk befolkningsvækst, hvilket formodentlig skal ses i sammenhæng med udviklingen på ejendomsmarkedet og Hvorfor skulle Tulip lukke ned, når netop afdelingen i Ringsted havde ord for ar være den mest produktive og med den bedste økonomi af alle afdelinger? Tulip havde et meget højt arbejdstempo og få personalegoder. Alligevel havde virksomheden mange medarbejdere, der havde arbejdet der i mange år, og langt de fleste var kede af at skulle stoppe. Hvad var forklaringen på det? for blot at nævne et par af de spørgsmål, der blev søgt svar på i undersøgelsen. Med lukningen af Tulip forsvandt et stykke Ringsted-historie og en stor arbejdsplads, som havde tiltrukket arbejdskraft fra både lokalområdet og store dele af Sjælland og Lolland-Falster. Undersøgelsen blev foretaget af etnolog Lene Hadsbjerg i samarbejde med Billund Museum og resulterede i en større særudstilling samt en artikel i institutionens årsskrift. RIMAS et jernstøberi i Ringsted Kommune. I forbindelse med Industrikulturens År blev udført en arkivalsk undersøgelse af RIMAS - Ringsted Maskinfabrik & Jernstøberi. Virksomhedens tidligere direktør og andre centrale medarbejdere bidrog i interviews til supplement og uddybning af det arkivalske materiale. Undersøgelsen blev i artikelform trykt i RINGSTEDbogen Undersøgelsen af Ringsted Kloster og Skt. Bendts kirke samt dokumentationen af produktionsvirksomheden Tulip i Ringsted er økonomisk støttet af Kulturarvsstyrelsen. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Den omtalte opkvalificering af arkiv og museum i en fælles institution Historiens Hus har givet flere ressourcer til forskning, undersøgelser og udviklingsprojekter, sidstnævnte specielt inden for formidling. En del af museets undersøgelses- og formidlingsopgaver gennemføres i samarbejde med andre sjællandske museer/institutioner, men der ligger et stort potentiale i at udvide og udvikle disse samarbejder. Netop i disse måneder forberedes i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen en formalisering af samarbejdet med øvrige museer i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Museernes administration og forskning er uden tvivl områder, der vil få et tiltrængt løft og har størst rationale i ændringen af museumsstrukturen. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) HH har flg. forskningsmæssige satsningsområder:
13 stigende huspriser i hovedstadsområdet. Fra at være en provinskommune med stærk egen-identitet og betydende familier med flere generationers baggrund i området er Ringsted Kommune i dag en pendlerkommune med ca. 1/3 af den erhvervsaktive del af befolkningen som ind - eller udpendlere. I fire udvalgte lokalområder (Bringstrup/Sigersted, Vigersted, Haraldsted/ Allindemagle og Sneslev) søger vi at klarlægge identiteteten hos landsbybeboerne af i dag. Hvorfor vælger man at bo på landet? hvilke fordele og ulemper er der og hvad betyder det for landsbyernes udvikling. Vi har valgt at undersøge fire landsbyer med flg. karakteristika: en landsby med stor tilflytning og en med stagnation samt en landsby med skolelukning (og store borgerprotester) og en med et rigt foreningsliv. Landområdernes borgere involveres i fortællerworkshops, der fastholdes på lydoptagelser som en del af undersøgelsen, der suppleres med længere interviews med udvalgte nøglepersoner, statistisk materiale m.v. 2012: Udi Ribe ligger dronning Dagmar syg (arbejdstitel) - en mindre undersøgelse af Dronning Dagmars liv med særlig vægt på myten om hende, som den kommer til udtryk dansk historiefortælling og dansk kunst. Dagmar (Dragomira, dagens mø, 1186?-1212) var datter af kong Ottokar 1. af Bøhmen og dronning Adela (Meissen) og blev i 1205 gift med Valdemar Sejr ( ). I 1209 fik de sønnen Valdemar (den unge), der blev medkonge i 1218, men mistede livet i en vådeskudsulykke i Dagmar døde allerede i 1212 og blev gravsat i Skt. Bendts kirke i Ringsted. På trods af hendes korte liv i Danmark levede hun videre i den folkelige tradition som den milde, tro og fromme hustru, der var elsket af alle. Denne tradition er bl.a. fastholdt i billedhugger Anne Marie Carl Nielsen statue af hende (Ribe) og i Agnes Slott Møllers historistiske maleri af brylluppet mellem Valdemar Sejr og Dagmar (Ringsted Rådhus). Mest symbolladet er måske Dagmar-korset, et byzantinsk emaljearbejde fra 1000-tallet, der er fundet under udgravning i Skt. Bendts kirke og tilskrevet Dagmar. Efterligninger i forskellige materialer og størrelser er stadig et populært smykke. Ligeledes er folkevisen om hendes død, formodentlig fra begyndelsen af 1500-tallet, en af de få folkeviser, der stadig er i folks erindring. Undersøgelsen foretages i anledning af 800-året for hendes død i 1212, og der planlægges et samarbejde med museet Ribes Vikinger og den tjekkiske ambassade i Danmark. Sidstnævnte faciliteres af Ringsteds status som aktiv venskabs-by med den tjekkiske by Kutna Hora. 2012/13: Købmandsgårdene i Ringsted (arbejdstitel). - en undersøgelse af økonomiske relationer mellem by og land med udgangspunkt i overgangen mellem selvforsyning/ naturalieøkonomi og markedsøkonomi.
14 Nyere tid Ansvaret for nyere tid dækkes i en egnshistorisk udstilling, der i store linjer beskriver kommunens De gode afsætningsmuligheder for kornproduktionen i midterste del af 1800-tallet fremmede handelen og opsvinget inden for håndværk og industri, understøttet af næringsfrihedsloven af Ringsteds store opland med høj jordbonitet - et landbrug baseret på kornavl - intensiverede den voksende vareudveksling og skabte baggrunden for udviklingen af Ringsted som et sjællandsk centrum for fødevareindustri. 2013: Opsamling/flytning. Løbende undersøgelse i perioden: Magtlandskabet i 1100-tallet på Sjælland (arbejdstitel) - en undersøgelse af ejendomsforhold, kirkebyggeri og fæstningsværker - set i forhold til kommunikationsvejene til lands og til vands. Udgangspunktet er besiddelserne hos de tre store slægters: Bodilslægten, Hvideslægten og Valdemarerne, og projektet er et samarbejde mellem Næstved Museum, Sydvestsjællands Museum og Historiens Hus. Et pilotprojekt med egenfinansiering er indledt vedr. kirker, fæstningsværker og transportveje for Alsted og Tybjerg Herreder mhp. en vurdering af projektets bæredygtighed til en større finansieret undersøgelse. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) I den kommende planperiode har Historiens Hus to meget store praktiske opgaver, der desværre vil betyde en reduceret forskningsindsats. I første halvdel af planperioden overføres museets samlinger til det nyopførte fællesmagasin for museerne i Kulturregion Midt- og Vestsjælland (Ugerløse syd for Holbæk). Til gengæld vil samarbejdet med de nævnte museer blive meget tæt i de nærmeste år, hvorfor der også satses på udformningen af en fælles indsamlingspolitik til en stadig opkvalificering af den fælles fysiske kulturarv. Desuden er museets og arkivets flytning til et fælles større bygningskompleks, en tidligere Amtstuegård i bymidten af Ringsted Kommune, budgetteret til årene 2012/13. Forskningsindsatsen vil derfor i de nærmeste år koncentreres om emner, der skal indgå i kommende basisudstillinger for henholdsvis middelalder og nyere tid. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Indsatsen i HH består af museumsverdenens klassiske formidlingsformer i udstillinger og publikationer suppleret med virtuel formidling og en stor historisk festival i Ringsted bymidte. Da sidstnævnte fylder en del i formidlingsåret, gøres der særligt rede for denne.
15 udvikling i perioden Udstillingen er af begrænset størrelse og står foran fornyelse. Desuden har HH en mindre basisudstilling om landbrugets mekanisering. Denne er p.t. under nyopsætning med inddragelse landbrugets situation i dag erhvervets arealudnyttelse og produktion, økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning samt påvirkning af kulturlandskabet. Historiens Hus tilbyder to særudstillinger årligt af lokal eller almen kulturhistorisk interesse. I sidste planperiode bl.a.: Søren og Mette," - børnearbejde, leg og skole i tre generationer, 2006 Mellemøsten i Ringsted" i anledning af Festival of the Middle East - et skoleprojekt med Sdr. Parkskolen i Ringsted (ikke etniske danske elever og deres familier, 2006). Kylling og softice og pølser, punktundersøgelser af fødevareindustrier ( Ringsted Fjerkræslagteri og Ringsted Andelsmejeri samt Tulip), I anledning af Industrikulturens år. Drik byens øl, om ølbrygning og øllets historie - i samarbejde med mikrobryggeriet Dagmar i Ringsted, Stem på en kvinde, i anledning af 100 året for kvindernes kommunale valgret,2008. Corpus Culturae suppleret vandreudstilling (udlånt af Holbæk Museum), 2009 Ringsted i romersk jernalder damerne fra Kærup, 2009 På fodtur i Ringsted, - Ringsted by og omegn i kunstneriske udtryk, På hjemmesiden vises flg. virtuelle udstillinger: Ringsted Rådhus, Børnearbejde, Fattighuset i Ringsted og Ringsted Anlæg. Desuden opsættes mindre særudstillinger uden for huset i samarbejde med erhvervslivet, foreningslivet og institutioner. Den største, Ringsted kort fortalt," viste vi i en forretning i landets første Premier Outlet Center i Ringsted ved dettes åbning. Nyere tid formidles for børn i museets skoletjeneste og Børnehjørnet. Skoletjenesten tilbyder forskellige undervisningsforløb fra 45 min. til 1,5 times varighed både internt og eksternt efter nærmere aftale, ligesom det også er muligt at aftale et særligt forløb efter eget ønske, som f.eks. skræddersyede byvandringer eller billedshows til undervisningsbrug. Hos børnehaver og de mindste skoleklasser er især vores praktiske forløb populære. Temaerne er Mælk Korn Uld Lys Gamle Lege, og undervejs er der dialoger om spisevaner og kost, genbrug, energi m.v.). Forløbene suppleres med besøg i den nærliggende hollandske vindmølle. Børnehjørnet er et tilbud til børnefamilier, der selv kan bruge værkstedet. Her er aktivitetskurve med materialer og instruktion. Indholdet udskiftes i forhold til årets gang og højtiderne og gode idéer i al almindelighed.
16 I 2009 gennemførte vi en kvalitativ undersøgelse af brugeradfærd hos de 4-12-årige museumsgæster og deres ledsagende voksne. Undersøgelsen blev forestået af etnolog Line Jørgensen i samarbejde med Næstved Museum, Greve Museum og Historiens Hus. Undersøgelsen er tilgængelig som pdf-dokument: af de 4-12-årige børn.pdf På formidlingsområdet satser Historiens Hus på en aktiv tilstedeværelse på forskellige digitale platforme. Indenfor de sidste år har vi udarbejdet undervisningsmaterialet begge involverer elevernes fortælling og fortolkning af historie inden for nyere tid. Arkivet planlægger hvert år en foredragsrække med emner af lokalhistorisk eller almen kultur-historisk, otte foredrag i alt, og desuden tilbydes løbende omvisninger, byvandringer og filmforevisning (gamle Ringsted-film). I samarbejde med Ringsted Bibliotek tilbyder arkivet kurser i slægtsforskning. Til medlemmer af Ringsted Museumsforening og foredragsrækken tilbydes desuden tre kulturhistoriske ekskursioner årligt. Inden for nyere tid udgives også RINGSTEDbogen, der i en emnemæssigt bred kontekst behandler kommunens historie. Bogen er et projekt, der i meget høj grad varetages af frivillige, der yder en stor indsats. Endelig udgives en Årsberetning suppleret med 3 tre faglige aritkler i et årsskrift. Middelalder Ansvaret for højmiddelalderen kommer endnu ikke til udtryk i vores udstillinger, idet der forberedes en stor udstilling i forbindelse med museets flytning. HH har modtaget støtte hertil af Provinspuljen med 1,5 mill.kr., der afventer en flytnings realisering. Mens vi venter nye fysiske rammer, formidler vi højmiddelalderen på forskellig vis: Først og fremmest har vi lanceret det meget avancerede spil, der kan bruges i undervisningen i historie over hele landet: Spillet ligger gratis tilgængeligt på internettet. Der bruges en del ressourcer på at promovere tilbuddet på landsplan. Lokalt har vi i 2009 og 2010 gennemført Ringsted Middelalderfestival med højmiddelal-deren som tema. Med udgangspunkt i Valdemarerne og konkrete historiske begivenheder har vi over en sensommerweekend skabt en illusion om en middelalderlig markeds- og festplads. Festivalen giver rig mulighed for at knytte nye relationer for de frivillige, der engagerer sig, og giver en fantastisk mulighed for historiske oplevelser for de publikummer, vi har trukket til hvert af årene. Festivalen tager sigte på en både bred og seriøs formidling og ledsages af foredrag, skolematerialer og et tæt samarbejde med foreninger og Ringsted Menighedsråd/Skt. Bendts kirke, som festivalen fysisk er arrangeret omkring i
17 byens midte. På tryk har vi udgivet den føromtalte publikation om Ringsted Kloster og Skt. Bendts Kirke, ligesom der er udgivet faglige artikler om middelalderen i hvert af vore årsskrifter i planperioden. Brugerstatistik Historiens Hus, 2009 Antal personer i hovedtal Børn og voksne 2855 Grupper 1732 Skoler og Institutioner 3487 Arrangementer Brugere i alt Besøg hjemmeside (23661) Besøg "Saxos Rejse" (27080) (webbaseret undervisningsmateriale) Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Se venligst under punkt 17: Hvordan løfter museet sin forskningsopgave. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) HH satser generelt på erhvervelse af stadig større indsigt i brugernes behov og større inddragelse af brugerne, både i planlægning af udstillinger og i brugen af dem. Det er vores klare opfattelse, at museerne i fremtiden i langt højere grad må dele og udveksle deres autoritære faglige positioner med brugerne, der ønsker medejerskab eller i al fald kulturprodukter med høj personlig appeal. I kommende periode ønsker afprøves internettets mange muligheder for brugerinddragelse på sociale platforme, og arbejder særligt på at påbegynde et egentligt regionalt wiki-projekt. Formålet er at kombinere wiki'ens muligheder for at fastholde og udvikle lokalsamfundets viden om sin historie med en mobil platform, hvor data og fotos kan være tilgængelige i byens rum pr. mobiltelefon. Desuden vil vi afprøve, hvordan andre digitale platforme kan udvide mulighederne for vidensdeling og ved f.eks. at benytte geosociale tjenester. Web-platformen skal også give stof til mere planlagte oplevelser med byens historier som digitale byvandringer og skattejagter. I den sammenhæng ønsker vi også at udforske, hvordan lignende projekter som f.eks fortællinger kan supplere det lokale tilbud. Projektet foldes ud sammen med partnere og er præsenteret i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Sideløbende satses på en videreudvikling af institutionens virtuelle særudstillinger med inddragelse af de besøgende i udstillingsperioden. I de kommende basisudstillinger vil ovennævnte overvejelser implementeres. Udstillingen for nyere
18 planlægges som en kombination af en klassisk informativ udstilling, hvor byens gæster kan erhverve en indsigt i områdets udvikling og karakteristika i bred forstand og et byhistorisk laboratorium, hvor interesserede i egne mindre lokale undersøgelser under vejledning kan bidrage til den lokale historie ved hjælp af arkivfonde, billedarkiv og genstandssamling. Den stærkt voksende interesse for slægtsforskning giver optimisme mht. udviklingen af en lokalhistorisk interesse af bredere interesse og nytteværdi. Vi ønsker at øge indsatsen i forhold til målgruppen børn og unge herunder specielt i forhold til ikke etniske danske unge, hvor der i første omgang satses på opbygnjing af netværk og involverende formidling af kulturelt betingede livsvilkår - før udformningen af et egentlig forskningsprojekt. Desværre er vi ikke i stand til at præcisere årlige satsningsområder præcist pga forestående flytning af samlingerne til fællesmagasin og institutionens flytning i Realiseringsgraden vil også være afhængig af finansieringsmuligheder. Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Nedenstående formidlingsmæssige elementer er delmål til realisering af visionen for Historiens Hus, jvf. indledning: At give stadig flere viden og oplevelse, der løfter udsynet ud over det lokale At fortælle den lokale historie, så stadig flere får lyst til at medvirke i fortællingen. At udvikle det aktive medspil i kommunens forvaltning af kulturarv og kulturliv
Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES
Læs merenmlkji nmlkj 74101 SMT Økomuseum Samsø info@ecomuseum-samso.dk Museumsvej 10 8305 Samsø Museernes arbejdsplaner
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 128985 Formularens ID: 494 Sendt til: info@ecomuseum-samso.dk Sendt: 28-01-2011 11:30 ------------------------ MUSEERNES
Læs merenmlkji nmlkj 60701 FMF Museerne i Fredericia museerne@fredericia.dk Jernbanegade 10 7000 Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117036 Formularens ID: 494 Sendt til: museerne@fredericia.dk Sendt: 15-12-2010 11:26 ------------------------ MUSEERNES
Læs mereDANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012
DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende
Læs mereVedtægter. for. Sydvestjyske Museer
Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med
Læs merevision 2020 for VejleMuseerne
vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende
Læs mereANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse
KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,
Læs meremuseum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.
Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereBEVARING - STATUS KUNST
ARBEJDET MED GENSTANDE BEVARING - STATUS VejleMuseerne råder over magasiner på følgende steder: Fællesmuseumsmagasinet på Lysholt, Kunstmuseet på Flegborg og magasinet på Vandel Skole. Hvad samlingerne
Læs merenmlkji nmlkj 10109 SFM Statens Forsvarshistoriske Museum sfhm@sfhm.dk Frederiksholms Kanal 29 1220 København K Museernes arbejdsplaner
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 161487 Formularens ID: 494 Sendt til: sfhm@sfhm.dk Sendt: 20-06-2011 17:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE
Læs merenmlkji nmlkj 22301 HØM Hørsholm Egns Museum post@hoersholmmuseum.dk Sdr. Jagtvej 2 2970 Hørsholm Museernes arbejdsplaner
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116843 Formularens ID: 494 Sendt til: post@hoersholmmuseum.dk Sendt: 14-12-2010 11:45 ------------------------ MUSEERNES
Læs mereBilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd
Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring
Læs mereMission: Billund Museum er Billund Kommunes videnscenter for kulturarv. I konstant veksling mellem forskning og formidling.
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117073 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@billund.dk Sendt: 15-12-2010 15:29 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE
Læs merenmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 139230 Formularens ID: 494 Sendt til: info@faaborgmuseum.dk Sendt: 04-02-2011 11:32 ------------------------ MUSEERNES
Læs mereSamlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til. nmlkji. nmlkj 10103 DKK
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117094 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@dkks.dk Sendt: 15-12-2010 14:20 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE
Læs mere1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.
VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk
Læs mere2.2. Museets ansvarsområde er kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie i nyere tid.
VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum, som ejes og drives af Kvindemuseumsforeningen.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september
Læs mereKulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne
Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid
Læs mereVedtægter for Middelfart Museum
Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets
Læs mereTemapolitik om Kulturarven
Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs merenmlkji nmlkj 47906 SZM Naturama post@naturama.dk Dronningemaen 30 5700 Svendborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117087 Formularens ID: 494 Sendt til: post@naturama.dk Sendt: 15-12-2010 13:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE
Læs merenmlkji nmlkj BKR Bornholms Kunstmuseum Otto Bruuns Plads Gudhjem Museernes arbejdsplaner
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 120377 Formularens ID: 494 Sendt til: lkm@bornholms-kunstmuseum.dk Sendt: 11-01-2011 12:49 ------------------------ MUSEERNES
Læs mereVision. afsæt i samling og museet.
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117126 Formularens ID: 494 Sendt til: post@stormp-museet.dk Sendt: 15-12-2010 17:04 ------------------------ MUSEERNES
Læs mereVelkommen som DIS-Danmark medlem
Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet
Læs mereMission. nmlkji. nmlkj 62101 MKH. Museet på Koldinghus. museum@koldinghus.dk. Markdanersgade 11. 6000 Kolding. Museernes arbejdsplaner
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117152 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@koldinghus.dk Sendt: 15-12-2010 21:59 ------------------------ MUSEERNES
Læs mereRudersdal Museer. Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014. Mothsgården
Rudersdal Museer Udstillings- og aktivitetsplan medio 2013 2014 Mothsgården 23. april 2013 januar 2014 Efterår 2013 9. juni 2013 samt efterår 2013, forår 2014 og efterår 2014 To før sommer 2013, tre efter
Læs mereKulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde.
GENERELLE BETRAGTNINGER VEDRØRENDE MUSEUMSSAMARBEJDET PÅ DJURSLAND Ved Brita Mosdal og Jakob Vedsted, februar 2008 Museet for Syddjurs og Djurslands Museum er enige i, at det er en god ide, at indlede
Læs mere1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007.
VEJLEDNING KU LTU RSTYRELSEN Vejledning om ansøgninger til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 post@kulturstyrelsen.dk
Læs mereMuseum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereBygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Læs merenmlkji nmlkj 74302 MJO Museum Jorn info@museumjorn.dk Gudenåvej 7-9 8600 Silkeborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117079 Formularens ID: 494 Sendt til: info@museumjorn.dk Sendt: 15-12-2010 14:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE
Læs mereVedtægter for Museum Østjylland
Vedtægter for Museum Østjylland Randers/Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1.1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en fusion
Læs mereREGISTRERING - STATUS
ARBEJDET MED GENSTANDE REGISTRERING - STATUS REGIN - KUNST For kunstsamlingens vedkommende er der ingen problemer og efterslæb. Der findes ingen uregistrerede genstande på kunstmuseet. Og alle (99 %) sager/værker
Læs mereVEJLEDNING. Krav og anbefalinger til museernes registrering og indberetning
VEJLEDNING 31. oktober 2018 Krav og anbefalinger til museernes registrering og indberetning Denne vejledning udfolder, konkretiserer og detaljerer det afsnit om registrering, som findes i Slots- og Kulturstyrelsens:
Læs mereGenstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.
Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs merenmlkji nmlkj 22701 NMK Nivaagaards Malerisamling museum@nivaagaard.dk Gl. Strandvej 2 2990 Nivå Museernes arbejdsplaner
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117116 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@nivaagaard.dk Sendt: 15-12-2010 15:51 ------------------------ MUSEERNES
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Marts 2014
Beretning til Statsrevisorerne om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Marts 2014 BERETNING OM STATSANERKENDTE MUSEERS SIKRING AF KULTURARVEN Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion...
Læs mereMuseets ansvarsområde er kulturhistorien fra forhistorie, middelalder og nyere tid i Viborg Kommune.
Forslag til nye VEDTÆGTER FOR VIBORG STIFTSMUSEUM 1. Navn og ejerforhold, art og status Viborg Stiftsmuseum ejes og drives af Viborg kommune. Viborg Stiftsmuseum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.
Læs mereKulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af. Tønder Museum. Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk
Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Tønder Museum 2004 Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk 2 Tønder Museum Kongevej 51 6270 Tønder Indholdsfortegnelse Baggrunden for
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs mereVirksomhedsplan Ballerup Museum
Virksomhedsplan Ballerup Museum 2018-22 1 Virksomhedsplan for Ballerup Museum 2018-22 Virksomhedsplanen udstikker den overordnede ramme og er retningsgivende for museets arbejde for en 4-årig periode.
Læs mereVedtægter for Østsjællands Museum
Forslag til ændrede vedtægter, byggende på de eksisterende. Nye tilføjelser er skrevet med kursiv, og udeladelser er markeret med overstregning. Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Slots- og Kulturstyrelsens
Læs merenmlkji nmlkj 31501 MHO Holbæk Museum evo@holbmus.dk Klosterstræde 18 4300 Holbæk Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 122367 Formularens ID: 494 Sendt til: evo@holbmus.dk Sendt: 16-01-2011 20:18 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereProjektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området
Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereGenveje til indsamling?
Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det
Læs mereMuseets ansvarsområde er defineret på følgende måde i vedtægterne:
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116862 Formularens ID: 494 Sendt til: mail@struermuseum.dk Sendt: 14-12-2010 14:15 ------------------------ MUSEERNES
Læs mereKvalitetsvurdering. Ringsted Museum. Køgevej 41 4100 Ringsted. Januar 2004. Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.
Kvalitetsvurdering Ringsted Museum Køgevej 41 4100 Ringsted Januar 2004 Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk Indholdsfortegnelse Ringsted Museum...2 Baggrund for kvalitetsvurderingen...3
Læs mereVedtægter for den selvejende institution Museum Lolland-Falster
Vedtægter for den selvejende institution Museum Lolland-Falster 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Den selvejende institutions navn er Museum Lolland-Falster (i nærværende vedtægt kaldet museet). 1.2 Museets
Læs mereVejledning tll udfyldelse af skemaet fas desuden ved at klikke pa splilrgsmalstegnet I skemaets Iilverste hliljre hjlilrne.
Side 1 af8 DANSKE MUSE ER I TAL Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 Klilbenhavn V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning K U L TU R 1\ R V Du kan fa vejledende
Læs mereVedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel)
Vedtægter for Frederiksbergmuseerne (Arbejdstitel) Senest revideret 6. juli 2012 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Formål og ansvarsområde 4 3. Samarbejde med andre museer og offentlige
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereVEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.
UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske
Læs mereKrav og anbefalinger til statsanerkendte museer
Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer September 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse... 5 Arbejdsgrundlag... 5 Organisation & ledelse... 6 Ressourcer
Læs mereLokaludvalgenes puljer
Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse
Læs mereBUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde
Bilag 4 BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Brugerne som medskabere Digital Historie & Kunst Flere brugere af kommunens historiske
Læs mereEsbjerg Kommune Biblioteker
1 Esbjerg Kommune Biblioteker Virksomhedsplan 2016 Virksomhedsplanen omfatter ekstraordinære tiltag. Almindelig hverdagsopgaver med åbningstid, udlånsvagter, brugerkurser m.v. er naturligvis fundamentet
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Registreringspolitik Version: Oktober 2014 Overordnede retningslinjer vedr. nye Regin-sager I forbindelse med Museum Lolland-Falsters undersøgelser og nye genstandsindtag skal oplysninger,
Læs mereEtablering af national database om børns sundhed.
Bilag A. Projektbeskrivelse for: Etablering af national database om børns sundhed. Indhold 1. Baggrund for Børnedatabase-projektet 2. Formål og metode 3. Projektets organisering 4. Den tekniske løsning
Læs mereVedtægter for Østsjællands Museum
Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereSamlingsrevision. Retningslinjer for samlingsrevision. Side 1
Side 1 Samlingsrevision Retningslinjer for samlingsrevision Museum Lolland-Falster har siden 2009 (Lolland-Falsters Stiftsmuseum startede en samlingsrevision i slutningen af 1960 erne med ansættelsen af
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereTusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU
&9(+)8à()197)) &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Odense Bys Museer er organisatorisk opdelt i tværgående afdelinger: Y Publikum & Kommunikation Y Viden & Formidling Y Samlinger & Teknik Odense Bys Museer
Læs mereVedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016
Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereBlomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse
Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer
Læs mereIntroduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv
The medium is the message Marshall McLuhan: : Understanding Media. 1964 De kulturbevarende institutioner (ABM) ARKIVE R -Offentlig e - Private Biblioteker - Bibliotekslov en Museer - Museumslov en Private
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereResultatkontrakt 2006
Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8
Læs mereSIDEN SIDST MUSEUM AMAGER
SIDEN SIDST MUSEUM AMAGER 2013 2014 Dialogmøde med Børne-, Fritids- og Kulturudvalget for Dragør Kommune Onsdag den 3. september 2014 i caféen på Amagermuseet DAGSORDEN 1. Mission og vision for Museum
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs merenmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver
RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning
Læs mereNyhedsbrev November 2011
Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev November 2011 VIKINGERNES JELLING Tirsdag den 15. november kl. 19.30 vil ledende arkæolog ved Vejle Museum RASMUS B. IVERSEN samle trådene i de sidste års
Læs mereDET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund
Strategi 2015-2020 dansk kano & kajak forbund DET VIL VI DKF vil være den nationale organisation, der samler alle kano- og kajakaktiviteter under én hat for derigennem at skabe synergi, vidensdeling og
Læs mereBaggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016
Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del
Læs mereAfrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling
Til Kulturstyrelsen Ang. J.nr. 2011-7.42.03-0022 Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Greve Museum d. 25. oktober 2013 På Greve Museum modtog vi i 2011 tilsagn
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06
RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet
Læs mereHvem er vi & hvad gør vi?
Hvem er vi & hvad gør vi? KULTUR- OG SKOLETJENESTEN KULTUR- OG SKOLETJENESTEN MIDT- OG VESTSJÆLLANDS OPGAVER Kultur- og Skoletjenesten Midt- og Vestsjælland informerer om undervisningsmaterialer, pædagogiske
Læs mereRetnings. for arkivering
Retnings linjer for arkivering Indhold Retningslinjer for arkivering i Københavns Kommune 5 1. Hvorfor arkiverer vi og hvem gør det? 6 1.1 Hvorfor arkiverer vi? 6 1.2 Hvad arkiverer vi? 6 1.3 Hvem arkiverer?
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereVedtægter for Vendsyssel Historiske Museum
Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum Vedtægter for Vendsyssel Historiske Museum vedtaget december 2006 til ikrafttræden 1/1 2007 1. Navn, ejerforhold, status og art 1.1. Vendsyssel Historiske Museum
Læs mereUnges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S
Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereUdviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn
Udviklingsplan for Gludsted Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Oktober 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan
Læs mereNATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN
NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereAnsøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne
Ansøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne Frederiksbergmuseerne søger hermed Frederiksberg Kommune om øget driftsbevilling; 1.1 mio. kr. til hhv. efterlevelse af museumslovens krav og
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune
HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60
Læs mereVEDTÆGTER. for NATURAMA
VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs mere