PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN

Transkript

1 Dette dokument indeholder både portefølje for introduktions- og hoveduddannelse PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Formålet med introduktionsuddannelsens portefølje er at sikre, at opnåede kompetencer bliver registreret. Porteføljens logbog indeholder kompetencer i henhold til målbeskrivelsen for introduktionsuddannelse i arbejds- og miljømedicin. Logbogens formål er at fungere som et juridisk dokument til registrering af opnåede kompetencer. Den skal i hele uddannelsesforløbet opbevares af den uddannelsessøgende læge. Når ansættelsesforløbet ophører, opbevares kopi af logbogen hos den uddannelsesansvarlige overlæge i den pågældende afdeling. Ved ansøgning om optagelse på hoveduddannelsen vedlægges kopi af logbogen. Opnåede kompetencer bekræftes ved underskrift af den uddannelsesansvarlige overlæge eller kliniske vejleder. Indhold: Registreringsark over klinisk vejleder Logbog til registrering af opnåede kompetencer Attestationsark for gennemførte generelle kurser 1

2 KLINISK VEJLEDER under introduktionsuddannelsen i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN : :, arbejdsmedicin: : Uddannelsesansvarlig overlæge, arbejdsmedicin: : 2

3 Logbog Introduktionsuddannelsen skal sætte den uddannelsessøgende i stand til at arbejde selvstændigt, at samarbejde med personale på afdelingen og med eksterne samarbejdspartnere samt kunne foretage en eksponeringsvurdering via en grundig anamneseoptagelse. Den uddannelsessøgende skal i løbet af introduktionsuddannelsen som led i at lære at foretage eksponeringsvurdering foretage virksomhedsbesøg samt deltage i risikokommunikation og risikohåndtering under supervision. Efter introduktionsuddannelsen skal den uddannelsessøgende læge under supervision kunne udrede nedenstående mest almindeligt forekommende lidelser: Medicinsk ekspert: Afkrydsning, Dato Toksisk encephalopati* Vibrationsbetinget Mb. Raynaud Håndeksem Lænderyglidelse Lidelser i nakke-skulderåg Skulderlidelser Albue- og håndlidelser Astma Asbestose* Cancer* 1 Indeklimasymptomer* * Såfremt diagnosen ikke stilles på klinikken i løbet af året, kan kompetencen opnås gennem gennemgang af journalmateriale 1) Lidelsen skal ikke kunne diagnostisk udredes men udredes m.h.p. årsagssammenhæng 3

4 Efter introduktionsuddannelsen skal den uddannelsessøgende læge kunne: Medicinsk ekspert: Afkrydsning, Dato På basalt niveau udføre en eksponeringsvurdering i det kliniske arbejde Selvstændigt formulere en konklusion og afslutte et patientforløb Kommunikator: Etablere kontakt og kommunikere i en form præget af tillid, empati og situationsfornemmelse, både når det drejer sig om kommunikation med patienter og med samarbejdspartnere Afkrydsning, Dato Samarbejder: Samarbejde med patienten, medlemmer af det tværfaglige team og eksterne samarbejdspartnere med henblik på diagnostisk udredning og kortlægning af eksponeringsforhold. Afkrydsning, Dato Medicinsk ekspert: Sikre at der foreligger relevant samtykke eller lovhjemmel ved enhver indhentning eller videregivelse af helbredsoplysninger Kunne foretage anmeldelse af arbejdsskader og rådgive skadelidte i forhold til anmeldelse til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen Afkrydsning, Dato 4

5 Sundhedsfremmer: Rådgive patienter om risikofaktorer i arbejde og miljø, ved livsstil og samspillet mellem disse og angive muligheder for at mindske dem. Afkrydsning, Dato Attestation for gennemførte generelle kurser Lederen for et kursus skal udfærdige skriftligt kursusbevis til den uddannelsessøgende. Beviser over godkendte kurser er juridiske dokumenter og forudsætning for godkendelse af speciallægeuddannelse Den administrerende overlæge/kliniske vejleder attesterer samlet, at kurserne i nedenstående kursusrække er godkendt. Varighed/dato Kommunikation I Kommunikation II Pædagogik I Pædagogik II Ledelse, administration og samarbejde (LAS I) Ledelse, administration og samarbejde (LAS II) Ledelse, administration og samarbejde (LAS III) 5

6 PORTEFØLJE for speciallægeuddannelsen i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Formålet med speciallægeuddannelsens portefølje er at sikre, at opnåede kompetencer bliver registreret. Porteføljens logbog indeholder alle målbeskrivelsens kompetencer inden for de 7 lægeroller. Logbogens formål er at fungere som et juridisk dokument til registrering af opnåede kompetencer i uddannelsen til speciallæger. Den skal i hele uddannelsesforløbet opbevares af den uddannelsessøgende læge. Når en ansættelse i forløbet ophører, opbevares kopi af logbogen hos den uddannelsesansvarlige overlæge i den pågældende afdeling. Opnåede kompetencer bekræftes ved underskrift af den uddannelsesansvarlige overlæge eller kliniske vejleder. Når alle logbogens kompetencer er opnået og signeret indsendes den sammen med bevis over godkendte kurser til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse. Indhold: Registreringsark over kliniske vejledere Logbog til registrering af opnåede kompetencer Gennemførte og godkendte kurser attestering. Bilag: Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i arbejds- og miljømedicin. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen for den aktuelle region. 6

7 KLINISKE VEJLEDERE under speciallægeuddannelsen i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN : : Mentor: :, arbejdsmedicin: :, arbejdsmedicin: : ; lungemedicin: :, reumatologi: :, øvrige intern medicinske kompetencer: :, neurologi, fokuseret ophold: :, dermatologi, fokuseret ophold: : 7

8 Logbog for generel klinisk uddannelse Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge for følgende tilstande og sygdomme kunne: Foretage en diagnostisk udredning Foretage relevante differentialdiagnostiske overvejelser Fremsætte en præliminær diagnose Selvstændigt ordinere og fortolke svar på almindelige parakliniske undersøgelser Angive behandlingsmuligheder og medvirke til at behandling iværksættes Angive prognose Medicinsk ekspert: Intern medicin Afkrydsning, Dato Infektioner Morbus cordis arterioscleroticus Kardiel insufficiens Hyppigt forekommende karlidelser Hypertensio arterialis Anæmi Stofskiftelidelser Diabetes mellitus Hyppigt forekommende gastrointestinale lidelser, leverog nyresygdomme 8

9 Medicinsk ekspert: Lungemedicin Afkrydsning, Dato Pneumoni Astma bronchiale Kronisk obstruktiv lungesygdom Klassificere astma bronchiale og COL mht. Sværhedsgrad Udføre og tolke spirometri, incl. reversibilitetstest Stille indikation for og kunne vejlede i udførelsen af peak-flow monitorering Stille indikation for og kunne tolke svar på histamin/metacholinprovokationstest Restriktive lungesygdomme, herunder silicose og asbestose Stille indikation for high resolution CT-scanning ved lungelidelser Stille indikation for og kunne tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse med diffusionstest Allergisk alveolit Tolke undersøgelse for præcipiterende antistoffer Lungecancer og mesotheliom 9

10 Medicinsk ekspert: Reumatologi Nakke- og ryglidelser Lidelser i skulder, arm og hånd Artrose i knæ- og hofteled Diffuse smertetilstande i bevægeapparatet, herunder kunne angive foreslåede kriterier for fibromyalgi Gennemføre klinisk undersøgelse for bevægelighed, kraft og funktion af nakke, skuldre, albuer, håndled, hænder, lænd, hofter, knæ; herunder kunne undersøge for direkte og indirekte ømhed. Skelne mellem systemiske og lokale reumatologiske lidelser. Undersøge for nerverodtryk og medullapåvirkning. Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Kommunikator og Samarbejder: Etablere og håndtere samtaler i situationer som omhandler alvorlige sygdomme eller krisesituationer * Disponere og styre en samtale i forhold til tid og mål * Samarbejde med andre lægelige specialer i udredningsarbejdet * * Kompetencerne skal opfyldes i løbet af den generelle kliniske uddannelse hvilket i praksis vil være under ansættelse på lungemedicin, dermatologi og eventuelt anden intern medicinsk afdeling. 10

11 Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge for følgende tilstande og sygdomme kunne: Foretage en diagnostisk udredning Foretage relevante differentialdiagnostiske overvejelser Fremsætte en præliminær diagnose Medicinsk ekspert: Neurologi Demenstilstande Hovedpine, herunder spændningshovedpine, migræne, posttraumatisk hovedpine, subarachnoidalblødning og hovedpine ved intrakranielle rumopfyldende processer Perifere neuropathier, herunder dissimineret sclerose Cerebrovaskulære sygdomme Skelne mellem centralt og perifert udløste pareser Gennemføre en klinisk neurologisk undersøgelse Undersøge for nerverodstryk og medullapåvirkning. Stille indikation for og kunne tolke neuropsykologisk undersøgelse Stille indikation for og kunne tolke neurofysiologisk undersøgelse 11

12 Medicinsk ekspert: Dermatologi Kontakteksemer Urticaria Hudens tumorer, herunder benigne og maligne hudtumorer, især baso- og spinocellulære carcinomer samt maligne melanomer Andre hudlidelser der kan illudere arbejdsbetingede hudmanifestationer, herunder seborrhoisk dermatit, rosacea, psoriasis, dermatomykoser, atopiske hudlidelser. Redegøre for den teoretiske baggrund for mekanismer ved opståen af kontakteksem Med rutine kunne diagnosticere kontakteksemer Differentiere mellem erhvervsbetingede og ikke erhvervsbetingede kontakteksemer Stille indikation for og kunne tolke svaret på følgende dermatologiske og allergologiske tests: Lappeprøver priktest og specifik IgE svampeskrab/dyrkning Stansebiopsi 12

13 Logbog for arbejdsmedicinsk klinisk uddannelse Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge for følgende tilstande og sygdomme kunne: Foretage en diagnostisk udredning Foretage relevante differentialdiagnostiske overvejelser Optage en erhvervsanamnese Foretage en eksponeringsvurdering Foretage en årsagsvurdering Medicinsk ekspert: Reumatologi Lænderyglidelser Lidelser i nakke-skulderåg Skulderlidelser Albue- og håndlidelser Hofte- og knælidelser Diffuse smertetilstande i bevægeapparatet Lungemedicin/allergologi Astma bronchiale Instruere i og tolke en peakflowmonitorering foretaget mhp konstatering af symptomers arbejdsrelation Allergisk alveolitis Kronisk obstruktiv lungelidelse Restriktiv lungelidelse, herunder asbestose og silikose Neurologi 13

14 Toksisk encefalopati Stille indikation for og kunne tolke neuropsykologisk undersøgelse ved udredning af toksisk encefalopati Karpaltunnelsyndrom Andre nerveindklemningslidelser Morbus Raynaud, vibrationsbetinget Stille indikation for og kunne tolke svaret på en kuldeprovokationsundersøgelse Dermatologi Håndeksem Urticaria Andre lidelser og tilstande Psykisk belastningstilstand Posttraumatisk belastningssyndrom Somatiserende tilstande Foretage vejledning af gravide på baggrund af risikovurdering for fosterskader i arbejdsmiljøet Indeklimasymptomer Cancersygdomme 1 Infektionssygdomme (f.eks. hepatitis) 1 Høreskader 1 Følger efter kemiske forgiftninger 1 1 Denne sygdomsgruppe udredes ikke diagnostisk af arbejdsmedicinske speciallæger. For disse patienter foretages vurdering af årsagssammenhæng. 14

15 Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Medicinsk ekspert: Give socialmedicinsk vejledning i form af handlemuligheder ved nedsættelse af erhvervsevnen, eksempelvis erhvervsvejledning, hjælp til arbejdsfastholdelse, råd om pensionering, flexjob mm., herunder kunne tage kontakt til, samarbejde med og henvise til relevante instanser Foretage helbredsundersøgelser på baggrund af direktiver, bekendtgørelser mv., f.eks. blybekendtgørelsen Selvstændigt planlægge metodevalg og praktisk gennemførelse af en gruppeundersøgelse. Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne optage en erhvervsanamnese og foretage eksponeringsvurdering indenfor eksponeringsområderne: Medicinsk ekspert: Gasformig og aerosolformig kemisk eksponering Procesvurdering (f.eks. kemisk omdannelse) Støv og fibre Repetitiv ergonomisk belastning Kraftfuld ergonomisk belastning (f.eks. løftearbejde) Hånd/arm vibrationer Helkropsvibrationer Støj Elektromagnetisk stråling 1 Ioniserende stråling 1 15

16 Biologisk agens Psykosociale faktorer Indeklimapåvirkninger Allergisk eksponering 1 Disse eksponeringer er ikke hyppigt forekommende. Det vil derfor være tilstrækkeligt at kende dosisresponsforhold, virkningsmekanismer og helbredsskadelige virkninger af påvirkningen. Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Medicinsk ekspert: Indhente og vurdere arbejdspladsbrugsanvisninger og datablade, herunder recepturoplysninger af kemiske stoffer Anvende relevante databaser (fx vibrationsdatabase, toksikologiske databaser) Foreslå og tolke målinger i miljøer med forskellige belastninger (kemisk, ergonomisk, fysisk, biologisk, psykosocial) * Foretage dosisvurderinger, herunder vurdering af external dose og internal dose * Angive eksponeringsmarkører samt principperne for gennemførelse af biologisk monitorering og kunne tolke resultaterne heraf. * Bedømme muligheder og begrænsninger ved brug af spørgeskemateknik til eksponeringsbeskrivelse. * Bedømme muligheder og begrænsninger ved brug af jobeksponeringsmatricer eller branchebilleder til eksponeringsbeskrivelse. * Beskrive og vurdere miljøer med multiple eksponeringer * * Kan opfyldes alene ved godkendt kursus Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og afrapportere arbejdspladsbesøg: 16

17 Medicinsk ekspert: Selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og afrapportere arbejdspladsbesøg Kan først evalueres efter afholdes af arbejdspladsbesøg jævnfør målbeskrivelsens bilag 5 Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge i forhold til årsagsog risikovurdering kunne: Medicinsk ekspert: Redegøre for grundlæggende toksikologi * Redegøre for grundlæggende virkningsmekanismer og effekter af fysiske og biologiske effekter af fysiske og biologiske virkninger * Redegøre for grundlæggende virkningsmekanismer og effekter af ergonomiske påvirkninger * Redegøre for grundlæggende arbejdspsykologisk og organisatorisk teori og metoder * Tolke in vivo dyreforsøg, fx LD 50, NOEL og dosis-effekt/respons. * Tolke in vitro forsøg med celle- og vævskulturer * Tolke kontrollerede biologiske forsøg, fx indeklimakammerforsøg * Vurdere relativ risiko * Vurdere absolut risiko * Vurdere ætiologisk fraktion * Vurdere sårbarhed, f.eks. i form af atopi og alder Anvende sikkerhedsfaktorer 17

18 Anlægge forskellige risikoopfattelser Anvende forskellige acceptkriterier, f.eks.gv Vurdere multiple effekter, f.eks. effekter af skifteholdsarbejde Foretage risikovurdering af forskellige påvirkninger (fysiske, kemiske, biologiske, ergonomiske, psykosociale) * Kan opfyldes alene ved godkendt kursus Efter endt speciallægeuddannelse skal den uddannelsessøgende læge kunne: Sundhedsfremmer: Rådgive patienter om risikofaktorer i arbejde og miljø, ved livsstil og samspillet mellem disse, og angive muligheder for at mindske dem Initiere relevante forebyggelsestiltag, når der ved patientundersøgelsen identificeres risikofaktorer i arbejdsmiljøet Vurdere om der er behov for iværksættelse af mere generelt udredningsarbejde såvel med udgangspunkt i det enkelte sygdomstilfælde som ved mere generel sygdomsforekomst Kommunikator: Kommunikere sin viden til både patient og pårørende samt til ikke lægefaglige instanser på en let forståelig og brugbar måde Foretage risikokommunikation Foretage risikohåndtering Planlægge, holde oplæg og være meddebattør med møder på arbejdspladser, temamøder i fagforeningen o. lign. 18

19 Skrive indlæg til og deltage i debatten i fagblade og dagspresse Håndtere henvendelser fra pressen om arbejds- og miljømedicinske problemstillinger Holde foredrag om et videnskabeligt emne med anvendelse af relevante IT-redskaber Leder/Administrator: Bruge kriterier for Arbejdsskadeforsikringssystemets anerkendelse af arbejdsbetingede lidelser Udfærdige attester og erklæringer til sociale myndigheder, forsikringsselskaber og Arbejdsskadestyrelsen Kunne lede og organisere en gruppeundersøgelse eller andet udredningsarbejde Forestå ledelsen af at tværfagligt samarbejde således at de enkelte teammedlemmers ressourcer udnyttes bedst muligt, samtidigt med at det enkelte medlem respekteres Varetage arbejdstilrettelæggelse og arbejdsfordeling i forbindelse med ovennævnte opgaver Professionel: Varetage etiske spørgsmål i klinisk praksis såsom indhentning og videregivelse af oplysninger, indhentning af informeret samtykke, overholdelse af tavshedspligt, håndtering af interessekonflikter, ressourceallokering, videnskabsetik mv. Erkende og bidrage til at løse mellemmenneskelige problemer i faglige sammenhænge, både overfor kolleger og andre personalegrupper på afdelingen, på andre afdelinger på sygehuset og eksterne samarbejdspartnere, og opretholde en professionel relation til disse. 19

20 Anvende relevante administrative regler og love i sundhedssystemet samt lægeetiske regler, mhp retningslinier for egen praksis Administrere egne ressourcer og egen tid i forhold til at afbalancere det kliniske arbejde i forhold til formidlingsopgaver, forebyggelse samt forskning og udvikling Akademiker: Planlægge og gennemføre undervisning af medicinstuderende, læger i andre specialer, uddannede og studerende indenfor de mellemlange sundhedsuddannelser (sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut, bioanalytiker) samt på tillidsmandskurser, sikkerhedskurser mm. for faglærte og ufaglærte indenfor relevante faggrupper PROJEKT: Formulere en videnskabelig hypotese og være ansvarlig for planlægning, gennemførelse og afrapportering af en forskningsopgave, der belyser hypotesen. 20

21 Attestation for gennemførte kurser i den arbejds- og miljømedicinske speciallægeuddannelse Lederen for et kursus skal udfærdige skriftligt kursusbevis til den uddannelsessøgende. Beviser over godkendte kurser er juridiske dokumenter og forudsætning for godkendelse af speciallægeuddannelse Den administrerende overlæge/tutor attesterer samlet, at kurserne i kursusrækken er godkendt. Varighed Forskningsmetode Exponering-, risiko- og årsagsvurdering Formidling Medicinsk sociologi Klinisk socialmedicin Arbejdsmiljøapparatet Hvordan forebygges arbejdsbetingede sygdomme 21