5. OVERDREV. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse
|
|
- Frederik Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5. OVERDREV Ordet overdrev betyder egentlig stenet udmark, hvor kvæget blev drevet på græs. Betegnelsen dækker tørre, græsningspåvirkede arealer, som det ikke har været muligt eller rentabelt at tage ind til dyrkning, fordi de enten er stærkt kuperede, stenede eller næringsfattige og sandede. Naturindholdet på overdrevene er stærkt præget af græsningen, som har holdt arealerne lysåbne. Ugødskede og tilpas græssede overdrev rummer en stor artsrigdom af blomsterplanter og græsser deriblandt en række sjældne arter. Hvis græsningen på overdrevet ophører, og arealet gror til med buske og træer i en sådan grad, at bundvegeta tionen ikke længere består af typiske, lyskrævende o ver drevsplanter, betragtes arealet ikke længere som overdrev, men som krat eller skov og er således ikke omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Oprindelse og anvendelse Med bondekulturens ankomst til landet i stenalderen opstod de egentlige overdrev på ryddet, udyrket eller sjældent dyrket jord, der anvendtes til græsning. Hvor jordbunden er meget sandet og næringsfattig udvikledes der hede, mens der på mere næringsrig jord udvikledes overdrev. Overdrevenes jordbund udmagredes efterhånden ved den vedvarende fjernelse af næringsstoffer fra arealerne ved husdyrenes græsning og an ven delsen af staldgødningen på agerjorden. Ved langvarig drift kunne der således her udvikle sig plantesamfund bestående af en lang række relativt nøjsomme, lyskræ vende, lavtvoksende plantearter. Udbredelsen af overdrevene kulminerede i det 8. århundrede, hvor også store, forhuggede skovområder blev anvendt til græsning og fik delvis overdrevskarakter. De tørre overdrev udnyttedes til forsommergræsning, mens enge og strandenge endnu var for våde til at bære græsningen og når engene skulle anvendes til vinterfoderproduktion med høslæt. Bevarelse Det helt væsentlige for bevarelsen af overdrevenes specielle natur er, at den kulturpåvirkning, som har formet den nemlig græsningen opretholdes. De tilbageværende overdrevsarealer er nu omfattet af naturbeskyttelsesloven og må ikke tilplantes eller opdyrkes, men fortsat rationalisering i landbruget betyder, at græsning på mange overdrevsarealer opgives, og en tilgroning med græs, høje urter, buske og træer starter. Derfor kan der være behov for en plejeindsats i form af fortsat afgræsning og evt. rydning af buske og træer på de naturmæssigt og landskabeligt mest interessante overdrev. Udnyttelsen af overdrevene må ikke intensiveres d.v.s. der må ikke gødskes eller tilføres sprøjtemidler ud over, hvad der hidtil har været praksis. Gødskede overdrevsarealer er domineret af store mælkebøtter og græsser, der bedst er i stand til at udnytte den tilførte gødning. De kan derfor udkonkurrere de mere langsomt voksende og lave blomsterplanter, og resultatet er en mere artsfattig vegetation. Der er således stor naturgevinst ved at opgive gødskningen på disse arealer. Eksisterende EU-tilskudsordninger kan støtte dette. Under tilgroning kan overdrevene ofte huse en stor vildtbestand. Ekstensiv græsning på overdrevsarealer med nogen trævækst fjerner ikke skjul og fødemuligheder for rådyr, og der er således ikke nødvendigvis konflikt mellem jagtinteresser og ønsker om at opretholde græsning på overdrev. Hverken vegetationen eller dyrelivet på overdrevene er i øvrigt specielt truet af menneskelig aktivitet og tåler ofte stort slid. I nutiden er overdrevene gået stærkt tilbage p.g.a. strukturændringerne i landbruget. Mange overdrevsarealer er blevet tilplantet med skov eller taget ind i omdriften. De tilbageværende overdrev findes ofte på stærkt kuperede arealer, f.eks. ådalsskrænter. Naturkvalitetsplan for Århus Amt 2 2. Naturtyper og spredningskorridorer 23
2 Registrering af overdrev Kommune 3 i alt i 3 i % af kommunens Målsætning Århus Amt areal (ha) A (ha) B (ha) C (ha) Ebeltoft Galten 3 2 Gjern Grenå Hadsten Hammel Hinnerup Hørning 2 5 Langå 7 Mariager Midtdjurs Nørhald Nørredjurs Odder Purhus Randers Rosenholm 37 2 Rougsø Ry Rønde Samsø Silkeborg Skanderborg Sønderhald 42 2 Them Århus Ialt Figur 5.. Opgørelse over forekomst af overdrev i amtets kommuner. Målsætningen af overdrevene er angivet kommunevis. Opgjort 2. Naturkvalitetsplan for Århus Amt 2 2. Naturtyper og spredningskorridorer
3 Overdrevene i Århus Amt Overdrevene udgør i dag ca.,9 % af amtets areal. Omkring århundredskiftet skønnedes overdrevsarealet på landsplan at udgøre ca. 3 % af landets areal. Der er således tale om en stor tilbagegang arealmæssigt. Mange af de tilbageværende overdrev er påvirket af gødskning. Resultatet er, at mange overdrevskarakteristiske arter er blevet sjældne. Det gælder f.eks. den iøjnefaldende guldblomme og orkidéen bakke-gøgelilje. Større, sammenhængende overdrevsarealer findes på den magre jord på Mols, Helgenæs og Nord-Samsø. I forbindelse med forekomsten af stift, plastisk ler i et bånd sydvest for Randers findes overdrev med meget langvarig driftshistorie (ved Lysnet, Ølst, Bjerre Skov og Læsten Bakker). I Søhøj-landet findes en del større, meget næringsfattige sandmarksoverdrev med noget kortere driftshistorie. Derudover findes der overdrev mere fragmentarisk på bakker og stejle ådalsskrænter spredt i amtet. Endelig rummer mange havskrænter en oprindelig og meget artsrig overdrevsvegetation (f.eks Sletterhage, Jernhatten og Fornæs). I figur 5. ses en oversigt over målsætninger af overdrev i amtets kommuner. kreaturerne har trådt sår nederst på stammen eller på blottede rødder. Typiske træer og buske på overdrevene er en væ sentlig del af naturtypen og er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne. Stejle overdrev er ofte terrasserede af kostier, som forstærkes af skiftende frost og tø om vinteren. Som et vidnesbyrd om, at overdrevene aldrig har været pløjet ligger ofte store sten, som er overgroet med meget langsomt voksende skorpelaver. Naturindholdet præges stærkt af hvilke dyr, der afgræsser overdrevene. Langvarigt kreaturgræssede overdrev er meget artsrige med et stort islæt af blomstrende urter, mens fåre- og hestegræsning giver mere ensartet nedgræssede, artsfattige overdrev med færre blomsterplanter. Får og heste vil ofte ved barkgnav fjerne store dele af busk- og trævegetationen (incl. enebær). Vedligeholdende naturpleje af overdrev foregår derfor mest hensigtsmæssigt med kreaturer, mens får og heste kan anvendes, hvor der skal ske rydning og hindring af tilgroning. Råstofgrave og næringsfattige brakmarker vil over en lang årrække udvikle en vegetation, der i sammensætning minder om overdrevenes, og disse områder vil derfor også i naturbeskyttelseslovens forstand efterhånden kunne betragtes som overdrev. Overdrevenes landskab og natur Overdrevene har stor landskabelig værdi, fordi de ofte synliggør markante landskabselementer som skrænter og stejle bakker. Dermed bidrager overdrevene til oplevelsen af landskabets former og tilblivelseshistorie. Samtidig er overdrevene et stykke levende kulturhistorie, som minder om, hvordan store dele af landet tidligere blev udnyttet. Overdrevene er både set på afstand og med hensyn til konkret naturindhold stærkt præget af den langvarige græsning. Typisk er der på overdrevene spredt opvækst af oftest stikkende buske og træer så som hvidtjørn, hunde-rose, slåen, enebær og vildæble. Ikke-stikkende arter som hyld, røn og eg kan etablere sig i bidelæ i midten af en tjørn eller enebær, og dér vokse sig så store, at kreaturerne ikke kan bide dem ned. Deraf det gamle mundheld: Tjørnen er skovens moder. Træer og buske er formet af kreaturernes bid og tramp. Buskene formklippes ved, at nye skud ædes, inden de danner torne, og større træer har fodpose af opsvulmet arvæv, hvor Naturkvalitetsplan for Århus Amt 2 2. Naturtyper og spredningskorridorer Flora Overdrevene rummer som nævnt en lang række iøjnefaldende og mere ydmyge blomsterplanter, som alle er lyskrævende, og som på vidt forskellig måde har tilpasset sig det tørre steppeagtige klima og det konstante græsningstryk. De to kobjældearter er gode eksempler på dette: De blomstrer meget tidligt, inden græs og andre urter når at skygge, de er tæt besat med fine, lange hår, som nedsætter fordampningen, de har udviklet skarpt smagende stoffer i bladene, så kreaturerne i høj grad undgår at æde dem, og de har en op til en halv meter lang pælerod til opsugning af det sparsomme vand i jorden. Nikkende kobjælde har længst rod; den er en steppeplante, som har sin hovedudbredelse syd og øst for Danmark, mens opret kobjælde har relativ kort rod, og den forekommer på græsland i Vesteuropa, hvor det regner mere. Blandt overdrevenes karakteristiske planter findes i det hele taget en del steppeplanter, som klarer sig i konkurrencen f.eks. blodrød storkenæb, liden sneglebælg og 25
4 ringsdannere, den imponerende kæmpe støvbold og store mark-champignon. Flere arter af slægten vokshat findes næsten udelukkende på velgræssede og ugødskede overdrev. Fauna På grund af overdrevenes store rigdom af forskellige blomstrende arter er disse arealer også levested for mange sommerfugle og andre mere eller mindre specialiserede bestøvningsinsekter. Blandt karakteristiske sommerfuglearter, som stort set kun findes på overdrev, kan nævnes komma bredpande, gråbåndet bredpande, mark-perlemorssommerfugl, okkergul pletvinge og violetrandet ildfugl. Overdrevenes mosaik af åbne græsflader og buskads giver levemuligheder for en lang række fugle knyttet både til det åbne land så som agerhøne og sanglærke og til krat så som gulspurv, tornirisk, tornsanger og rødrygget tornskade. Salep-gøgeurt fi ndes især på gamle, ofte kystnære, overdrev. Illustration: Jens Christian Schou. salep-gøgeurt. På stejle skrænter betyder eksponeringen meget for mikroklimaet og dermed for, hvordan planterne fordeler sig. Sydvendte skråninger rummer ofte steppeplanter, mens nordvendte skråninger foretrækkes af skovplanter som hvid anemone og blåbær. Skovplanternes tilstedeværelse på overdrevene kan betragtes som overlevende mindelser om, at der engang groede skov hér. Rovfugle som musvåge og tårnfalk fouragerer bl.a. på overdrevenes store musebestand, og i øvrigt er overdrevene især de let tilgroede hjemsted for adskillige ar ter af pattedyr så som ræv, grævling og lækat. Rådyr an vender også de skovnære overdrev til græsning. I overdrevenes varme vegetation trives desuden flere af vores krybdyrarter: markfirben, hugorm og stålorm. 2 De fleste overdrevsplanter er flerårige, mange med en knold til opbevaring af næring (knold-ranunkel, knoldet mjødurt, kornet stenbræk), mens enkelte énårige klarer at sætte frø og etablere sig på ny på steder, hvor kreaturerne slider hul på vegetationen (f.eks. det lille fine græs tidlig dværgbunke). Overdrevene har en del arter til fælles med hederne, og der kan da også være tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om et areal hører til den ene eller den anden naturtype. Overdrevenes uforstyrrede jordbund betinger også, at en lang række storsvampe trives her, bl.a. flere hekse- Overdrev på Samsø - I baggrunden ses Tunø. Naurkvalitetsplan for Århus Amt 2 tabeller
5 Værdisætning af overdrev Naturmæssigt værdisættes overdrev med en stabil, lang driftshistorie, uforstyrret jordbund og et stort antal karakteristiske plantearter højest (figur 5.2). En del planter er gode indikatorer på lang græsningshistorie og uforstyrret jordbund. Landskabelig værdi og landskabsmæssig sammenhæng indgår ligeledes i vurderingen, således at f.eks. et gødsk ningspåvirket, artsfattigt overdrev kan opnå en B-værdi, hvis det er sammenhængende med andre naturelementer i landskabet. Tilsvarende opnår et me get karakteristisk, men lille og isoleret overdrev også B- værdi. Forekomsten af sjældne overdrevsarter vil ofte være sammenfaldende med forekomst af en lang række overdrevstypiske arter og vil derfor normalt være et godt barometer på kvalitet, men det er det biotoptypiske snarere end sjældenhederne, der vægtes i værdisætningen. Målsætning for overdrev Målsætningen for overdrevene, dvs. den naturtilstand og kulturpåvirkning, der tilstræbes fremover, tager udgangspunkt i det enkelte overdrevs nuværende naturtilstand og arealets landskabsmæssige sammenhæng med andre naturområder. Overdrev, som er højt værdisat (A-værdi) vil få A- målsætning for at sikre opretholdelsen af naturtilstand og græsning. B-værdisatte overdrev vil få enten A- eller B-målsætning. A-målsætningen gives f.eks. til større overdrev, hvor ophør af gødskning eller genindførelse af græsning vurderes at ville forøge naturindholdet væsentligt. A-målsætningen kan også gives, hvor et overdrev udgør forbindelsesområde mellem A-målsatte naturområder. Værdisætning af overdrev i Århus Amt Værdisætning Naturgrundlag Naturindhold A B Kulturpåvirkning Landskab Flora Fauna Uforstyrret jordbund. Langvarig driftshistorie med regelmæssig afgræsning. Ingen gødskning. Overdrev under tilgroning, men med tilsyne ladende lang drifts historie. Uforstyrret jordbund. Ingen eller svag gødskningspåvirkning. Større kuperede tør bunds arealer, f.eks. ådalsskrænter. Forbidte tjørn og enebær. Større træer med fodpose. Fritliggende, lavbevoksede større sten. Nedslidte kostier. Mindre lokalitet i landskabeligt og naturmæssigt større helheder. Rester af tidligere større overdrev. Fladere sandmarksoverdrev på mager bund. Meget artsrig urte- og græsflor med mange overdrevskarakteristiske arter. Artsrig mosvegetation i bunden. Artsrig urtevegetation, men fravær af særligt gødskningsfølsomme eller græsningskrævende arter. Mange arter af insekter. Flere arter af overdrevskarakteristiske sommerfugle. Artsrig småfuglelokalitet. Krybdyr almindeligt forekommende. Mange fugle- og insektarter, men få typiske overdrevsarter. Vildtrigt. C Jordbund forstyrret. Overdrev etableret for relativ nylig. Kortere driftshistorie. Gødskningspræget. Mindre, isolerede lokaliteter. Eventuelt tidligere råstofgrave. Relativ artsrig tørbundsflora af almindeligt forekommende arter. Få typiske overdrevsarter. Figur 5.2. Skematisk opstilling af kriterier for værdisætning af overdrev i Århus Amt. Naturkvalitetsplan for Århus Amt 2 tabeller 27
6 B-målsætningen gives til de fleste overdrev, hvor naturtilstanden ønskes opretholdt eller forbedret, men hvor det ikke skønnes, at arealet vil kunne opnå stor botanisk værdi eller har en så ringe størrelse, at det ikke er realistisk at anvende amtslige naturplejemidler på overdrevet. Lavt værdisatte overdrev (C-værdi) vil få B-målsætning, hvor de indgår i en større natursammenhæng. Helt isolerede, små overdrevsarealer under tilgroning, og hvor det ikke er realistisk at få genindført græsning, gives C-målsætning. Indsats Den største trussel mod overdrevene er tilgroning som følge af ophør af græsning. Konkrete indgreb, som forandrer naturtilstanden, kræver dispensation fra loven, og kan derfor ikke betragtes som egentlige trusler mod biotopen (her tænkes på f.eks. forøget gødskning, omlægning, hel eller delvis tilplantning). Amtet kan være medvirkende til at bevare eller genoprette overdrevenes naturindhold. Det kan f.eks. ske gennem udpegning af områder, som med ekstensiv drift kan opnå økonomisk støtte i form af EU-, statslige eller amtskommunale midler. I den forbindelse er målsætningerne et vigtigt redskab i prioriteringen af indsatsområderne. Gennem administrationen af naturbeskyttelseslovens bestemmelser kan amtet også være medvirkende til, at målsætningerne for overdrevene opfyldes. I de følgende afsnit nævnes amtets holdning til forskellige indgreb, men udfaldet af sagsbehandlingen vil altid bero på de evt. særlige forhold i den konkrete sag. På A-målsatte overdrev vil der ikke kunne gives tilladelse til indgreb, der mindsker naturindholdet som f.eks. gødskning, omlægning eller plantning. Der kan normalt heller ikke gives tilladelse til indgreb, der ændrer natur indholdet som f.eks. etablering af vandhuller. Derimod vil indgreb, der sikrer græsning på overdrevet, normalt kunne tillades. Generelt vil der heller ikke på B-målsatte overdrev kun ne gives tilladelse til intensivering af driften (forøget gødskning, sprøjtning m.v.). På C-målsatte overdrev vil der efter konkret vurdering ofte kunne tillades en delvis ændring af naturtilstanden f.eks. plantning af enkelte, løvfældende træer, især hvis det samtidig kan sikres, at græsning opretholdes. Opret kobjælde er ved at blive udkonkurreret græsser på et ugræsset overdrev. 28 Naturkvalitetsplan for Århus Amt 2 2. Naturtyper og spredningskorridorer
Naturkvalitetsplan 2005
Naturkvalitetsplan 2005 Overdrev ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Overdrev Ordet overdrev betyder egentlig»stenet udmark, hvor kvæget blev drevet på græs«. Betegnelsen dækker tørre, græsningspåvirkede arealer,
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs merePlejeplan for Jernhatten
Plejeplan for Jernhatten Syddjurs Kommune - September 2008 Plejeplan for Enebærstykket, Mols Bjerge Yderligere information kan fås hos: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Hovedpostadresse: Hovedgaden 77,
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mere4. HEDER. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse. Hederne i Århus Amt
. HEDER Hederne er en karakteristisk naturtype i Jylland og findes normalt på mager, sandet jord. De dominerende planter er dværgbuske så som hedelyng og revling. Men tilsvarende arealer, domineret af
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs merePletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn
Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs mereRANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET
RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mere07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet
07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>
Læs mereForslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy
.. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereBekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur
BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereKulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs merePlejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej
Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs merePadder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth
Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:
Læs merePlaceringen af ansøgte projekt er markeret med gul stjerne på kortet nedenfor.
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Harry Gade Tambohusvej 16 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i beskyttet natur Struer Kommune
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereBillund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere
Læs mereNaturen i landbruget. Naturen i landbruget
Naturen i landbruget giver et overblik over den natur, der ligger spredt rundt i landbrugslandet mellem de dyrkede marker. Disse områder er livsnødvendige fristeder for en lang række dyr og planter, som
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested.
Teknik- og Miljøafdelingen Byggeri og Fast Ejendom Vormosegård ApS Att.: Connie Vinther Harrekilde Søvejen 1 8660 Skanderborg Sendt via mail: connie@harrekilde.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereDet udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereNy eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Læs mereBrakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008
Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereNatura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge
Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs merePlejeplan for Bagholt Mose 2014-2019
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereHELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)
LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereHede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar
Læs mereReferat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik
Referat Det Grønne Råd's møde Onsdag den 24-08-2011 Kl. 15:30 Miljø og Teknik Deltagere: Birger Jensen, Bruno Hansen, Henrik Fog-Møller, Jeppe Ottosen, Erik Brejninge Andersen, Carsten Hunding, Niels Andersen,
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereMuligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne
Det man siger, er man selv? - Naturen for vigtig til at overlade til landmænd og stat/kommune alene Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Jens Reddersen, biolog, Nationalpark
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs mereSamlerapport - natur. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Samlerapport - natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Samlerapport natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Karin Jensen, Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen. 2005. Forsidefotos
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2
Læs mereDispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende i delområde I i lokalplan 72 for
Boligejendom ApS v. Procasa Nørre Voldgade 22, 1. sal 1358 København K Att.: Steen Fischer Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereMed dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.
TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs merefoto: Henrik Hougaard Larsen Handlingsplan for Markfirben i Stevns Kommune
Handlingsplan for Markfirben i Stevns Kommune foto: Henrik Hougaard Larsen Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for handlingsplanen 3 2. Markfirben (Lacerta agilis) 3 Udseende: 3 Levesteder: 3 Levevis: 3 Trusler
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereSKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov
SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose
Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3
Læs mereTryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for
Læs mereNaturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig
Læs mereNaturkvalitetsplan 2013
Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i
Læs mereOverdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning
Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne
Læs mereOmråde 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereAmmekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Læs mereOrtofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.
LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15
Læs mereDispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose
Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vej og ejendomme vejoglandskab@greve.dk Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dispensation
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore
Læs mereInternationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Læs mereGrøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011
Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg
Læs mereNaturplan Ånæssegård okt. 2009
1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag
Læs mere1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet.
Steffen Schmidt Hammelev Bygade 89 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 naturogvand@haderslev.dk www.haderslev.dk Dato:
Læs mereSupplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
Læs mere