Trællerupskolens skolebestyrelses høringssvar vedr. udvikling af bæredygtige børne- og ungetilbud i Lejre Kommune

Transkript

1 Trællerupskolens skolebestyrelses høringssvar vedr. udvikling af bæredygtige børne- og ungetilbud i Lejre Kommune Skolebestyrelsen ved Trællerupskolen har modtaget høringsmaterialet vedr. udvikling af bæredygtige børne- og ungetilbud i Lejre Kommune. Vores opfordring til kommunalbestyrelsen er at skrinlægge planerne og i stedet at invitere til en anden runde, hvor vi alle i lokalområderne får en mulighed for at bidrage til udvikling af hver "Vores sted". Vi er af den opfattelse at planen i høringsmaterialet vil have MODSAT EFFEKT i forhold til de bagved liggende visioner. Bestyrelsen vil indledningsvis anerkende de visioner, der ligger bag Børne- og unge udvalgets oplæg. Vi vil derfor gerne komme med dette ALTERNATIVE forslag til hvordan disse vores fælles visioner kan udmøntes bæredygtig og levedygtig fremover. Vores høringssvar indeholder vores alternative vision i kort form, derefter vores kommentarer til høringsoplægget og til sidst vores vision i detaljer. 1. Unikke, lokale løsninger og bredde i vores skole- og dagtilbud Vi ønsker at brande Trællerupskolens høje faglighed og internationale profil. Vi vil gerne styrke vores skole, dens profil og vores by. Vi ønsker at samarbejde med kommunen om at være proaktive og udvikle frem for at afvikle. Børnetallet ser fint ud i vores område. Derudover vil vi foreslå en ændring af skoledistriktet så Lyndbyområdet hører under Trællerupskolen. 2. Det gode børneliv vores trygge børnefællesskaber Myretuen er i forvejen en succeshistorie med sin idrætsprofil. Lad os holde fast i den. Overgangen fra børnehave til skole skal lettes og underbygges gennem en struktureret brobygning med tiltag på børne-, personale- og ledelsesniveau. 3. Inspirerende ungemiljøer Trællerupskolen har i samarbejde med de unge allerede taget initiativer til arbejdet med særlige tilbud til overbygningseleverne med fx internationale kontakter og samarbejder, højt fagligt miljø, venskabsklasser, skuespil, revy samt andre traditioner i overbygningen. Der er fordybelsesuger i samarbejde med andre skoler både virtuelt og fysisk i støbeskeen sammen med planer for samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Vi tror, at skolens internationale profil og evt. et ændret skoledistrikt vil med tiden sikre mindst to spor på alle klassetrin. 4. Faglige kompetencer og passion Fagligheden på Trællerupskolen er på plads: Trællerupskolen har det højeste afgangseksamens gennemsnit i Lejre og Roskilde Kommuner. Vi vil gerne understøtte dette og foreslår formaliseret videndeling og samarbejde for lærerne på tværs af skolerne. Også hvad angår valgfag og fordybelsesuger. På denne måde bliver det enkelte voksne, som flytter sig og ikke flere hundrede børn dagligt. En hel skole er i følge forskning og vores opfattelse en forudsætning for høj faglighed.

2 Negative konsekvenser af høringsoplægget Ad 1. Unikke, lokale løsninger og bredde i vores skole- og dagtilbud Ændret skolestruktur? Den plan, som Lejre Kommune har formuleret, indebærer etableringen af kun tre overbygningsskoler i hele kommunen. Dette er efter vores opfattelse et udtryk for samme centraliseringstænkning, som borgerne i Lejre Kommune stemte nej til, da kommunen blev dannet. Lejre Kommune er en kommune med mange små bysamfund i et geografisk stort opland. Den blev netop dannet af hensyn til at de små bysamfund ikke ville blive tilgodeset i en konstruktion med Roskilde som centrum. Den ideelle skolestørrelse afhænger desuden meget af, om det er en land- eller bykommune. KREVI fremhæver i rapporten Konsekvenser af en ændret skolestruktur fra 2010 (side 15-16), at kommunens befolkningstæthed er den afgørende faktor for den ideelle størrelse af skolerne. I bykommuner ses oftere meget store og centrale skoler, hvilket ikke er fordelagtigt i en landkommune. Trællerupskolen er meget tæt på at være tosporet hele vejen igennem. Og det er vores vision at arbejde for dette. Det er vores vurdering, at Trællerupskolen er bæredygtig mht. til økonomi, faglig kvalitet og størrelse. CEPOS (2013) peger på, at det afgørende for faglig kvalitet og økonomi afhænger af "solid forældremæssig opbakning, dygtige lærere, en øget frihed til skolerne i planlægningen af undervisningen samt et økonomisk incitament, der har betydning skolers præstationer". Det er vores klare opfattelse, at der er massiv lokal opbakning til Trællerupskolen som en hel skole fra forældre, foreningsliv og borgere i området, og at der på skolen er dygtige lærere, som formår at udnytte elevernes faglige potentiale. Tilflytning til området? Skolen er lokalsamfundets DNA. Uden denne vil Gevninge, Herslev, Kattinge og Kornerup være steder, hvor borgerne sover mens skoleliv, fritidsliv m.m. vil foregå i Roskilde. Vores del af kommunen ligger geografisk tæt på den store naboby med mange tilbud, både på skole og fritidsområdet. Mange af borgerne arbejder i Roskilde/Københavnsområdet, og er derfor o højere grad mentalt sporet ind på byerne i den retning end mod Lejre. En meget stor del af beboerne i Gevninge, Kattinge, Herslev og Kornerup er tilflyttere. Mange af dem har netop valgt at flytte til området, fordi der både er børneinstitutioner, en hel skole og et rigt foreningsliv. Potentielle tilflyttere vil sandsynligvis se sig om efter et andet område at slå sig ned, hvis de ved, at deres børn skal rejse relativt langt for at komme i skole, når de bliver år. Lukningen af overbygningen på Trællerupskolen vil betyde, at en del forældre søger efter en skole, hvor hele søskendeflokken kan gå, fremfor at man skal forholde sig til flere skoler med den forøgede kompleksitet det medfører mht. forældresamarbejde, transport af børn og lignende.

3 Vi er bekymrede for, at lukningen af overbygningen på Trællerupskolen vil være første skridt på vejen til en lukning af hele skolen. Dels pga. manglende tilflytning og dels pga. af, at forældre vil vælge andre skoler til deres børn. Dette sker flere steder i Holbæk. En lang og usikker skolevej? Vi er bekymrede for den lange skolevej, mange af eleverne i vores skoledistrikt vil få. Når man tager den noget længere skoledag, som er en realitet efter folkeskolereformen, i betragtning, vil det være urimeligt at pålægge såvel elever som forældre den ekstra byrde, det vil være at skulle rejse op mod 10 km hver vej for at gå i skole. Vi er bekymrede, da dele af skolevejen ikke vil være sikker. Det gælder fx ruten gennem Gl. Lejre. Vi er bekymrede over udsigten til, at man flytter de årige fra lokalmiljøet i Gevninge og omegn, da det vil have betydelig negativ effekt på foreningslivet, idet mange af de unge vil vælge enten at undlade at dyrke idræt eller lignende på grund af den lange skoledag, eller eventuelt at dyrke idræt og andre fritidsaktiviteter i Lejre eller Roskilde fordi de alligevel er i det område i løbet af dagen. Familieliv balance? Vi mener den i forvejen pressede familielivsbalance vil blive påvirket af den ekstra transporttid, og koordineringen mellem venner, skole, fritidsaktiviteter og forældrenes arbejde vil blive yderligere kompliceret af, at de store elever skal gå i skole i op til 10 km fra deres hjem. Med den nye skolereform, er skoledagen i forvejen blevet længere for eleverne. Ad. 2 Det gode børneliv vores trygge børnefælleskaber I det fremlagte høringsforslag indgår en plan om at skabe et Børneunivers ved at flytte Myretuen ind på Trællerupskolen. Begrundelsen er, at man vil skabe et trygt børnemiljø, hvor overgangen fra børnehave til skole/sfo bliver så blid som muligt. Vi mener, der er flere problemstillinger og bedre muligheder for at opnå denne tryghed end ved at flytte Myreturen til Trællerupskolen. Vi er bekymrede over planen, da den i lighed med planen på skoleområdet vil skabe A- og B-elever. Trællerupskolen modtager børn fra bl.a. Solsikken, Myretuen, Abbetved, Børnehaven Bøgen og Lindholm skovbørnehave. Så ved at inkludere Myretuen i et kommende børneunivers, er det vores vurdering, at man samtidig kommer til at ekskludere børnene fra de andre børneinstitutioner. Og derved får skabt et A hold (børnene fra Myretuen)og et B hold (børnen fra de resterende dagsinstitutioner). Vi stiller os kritiske overfor det tryghedsskabende i denne løsning. Vi vil understrege vigtigheden af at være opmærksom på særligt de helt små børns behov for små overskuelige miljøer med få børn og kendte voksne. Fra helt ny forsk-

4 ning inden for den sociokulturelle udviklingspsykologi (Kragh-Müller & Ringmose 2015) ved vi, at kvaliteten i læringsmiljøet og samspillet i de sociale relationer er afgørende for børns udvikling. Børn udvikler sig ikke af sig selv indefra, den er afhængig af de muligheder for læring og udvikling, der er til stede i omgivelserne. At flytte helt små vuggestue- og børnehavebørn ind på en matrikel med mange børn og voksne og store fysiske rammer, skaber jf. ovenstående forskning, netop ikke gode forudsætninger for at sikre kvaliteten i læringsmiljøet og samspillet i de sociale relationer. I vores optik skal man være opmærksom på, at overgangene i børnenes liv bliver glidende og sker i trygge rammer, hvilket vi mener kan skabes gennem en struktureret brobygning mellem daginstitution og skole. Såfremt et kommende børneunivers bliver en realitet, vil vi også gerne henlede opmærksomheden på de etableringsudgifter dette vil medføre. Der skal udover at gøres lokaler, toiletfaciliteter, liggehal, produktionskøkken klar, også etableres legeplads samt indhegning af området, før det kan tages i brug for 0-6 årige børn. Vi er bekymrede for disse anlægsudgifter vil blive voldsomme. Ad. 3 Inspirerende ungemiljøer Vi mener samlet set ikke, det vil gavne de større børn, at tage dem væk fra et velfunderet socialt fællesskab både blandt elever, lærere og forældre og flytte dem til en ny skole, hvor forældrene ikke kender hinanden og dermed ikke kan være med til at forebygge mobning, ensomhed og mistrivsel. De er særligt sårbare i den alder og har i deres vej ind i ungdommen netop brug for at mærke og vide, at de har et stabilt bagland, hvor man kender hinanden, kender vennernes forældre, og hvor man passer på hinandens børn. Dette kendskab til hinandens familier og kammerater er netop et af de centrale træk ved Trællerupskolen. Erfaringer fra større skoler giver ikke belæg for at mene, at fordi der er 3 eller 4 klasser på årgangen, bliver sammenhængskraften større og samarbejdet mellem klasserne mere udbygget. Det behøver ikke at være folkeskolen, der har ansvaret for at skabe sammenhæng mellem kommunens forskellige områder, men dette bør fortsat varetages af musikskole og ungdomsskole, der i forvejen har aktiviteter spredt over kommunen. Det er vores opfattelse (og elevrådets), at Trællerupskolen som to-sporet skole kan understøtte brede læringsmiljøer, god trivsel, fagtilbud med dynamik i elevgrupper og rigelige muligheder for kammeratskaber. (se bilag Patricks brev). Valgfag Et bredt og inspirerende linje- eller valgfagsudbud er en anden begrundelse for at ville sammenlægge overbygningerne. Vi mener, at man godt kan stille spørgsmålstegn

5 ved, om det er grund nok til at ville flytte mere end 100 elever op imod 10 kilometer hver dag. Skolens fundament er de bærende fag: Dansk, engelsk, matematik, fysik/kemi, biologi, geografi og 2. sprogfag. Disse fag løftes allerede nu fuldt tilfredsstillende på Trællerupskolen. Valgfagsudbuddet er naturligvis begrænset på en mindre skole. Eleverne på Trællerup udtrykker dog tilfredshed med det udbud, der er for tiden. I skrivende stund tilbydes der fx ikke fransk på Trællerup. Det gør der heller ikke på en af de skoler, kommunalbestyrelsen ønsker at gøre til overbygningsskole, nemlig Hvalsø Skole. Vi oplever ikke store efterspørgsel efter dette fag, og forældre der sender deres børn på Trællerupskolen, er klar over, at fransk ikke er en mulighed. Ad. 4 Faglige kompetencer og passion Skolebestyrelsen er enig i, at der skal skabes sparrings- og udviklingsmuligheder for det pædagogiske personale. Dette er efter vores mening ikke betinget af, at der skabes børneuniverser og udskolingsskoler. Det pædagogiske personale har med skolereformen fået helt nye arbejdsopgaver, og har derfor brug for kurser og sparring. Vi ved fra andre skoler, at der både kan foregå samarbejde på den enkelte skole og på tværs af skolerne fx med et mere udbygget samarbejde mellem fx 3-4 skoler. Allerede nu ved vi, at der er et sådant samarbejde mellem fysik/kemilærerne på Allerslev Skole og Trællerupskolen. Derudover er der i Roskilde Kommune positive erfaringer med samarbejdsprojekter mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser omkring overgange i naturfag, dansk og matematik. Imidlertid vil det være svært for en tysk- eller fransklærer i et børneunivers mht. timetal og sparring (da andetsproget starter allerede i 5. klasse). Fortsat tiltrækning af kompetente lærere Som skolebestyrelse er vi meget optagede af, at skolen fortsat kan fastholde og tiltrække kompetence og engagerede lærere. Der er en risiko for at det faglige niveau påvirkes negativt på skoler, der reduceres til 6. klasse. Jf. Konsekvenser af en ændret skolestruktur, Kommunernes og regionernes evaluerings institut: KREVI, Vi har erfaret fra andre områder, at det kan blive vanskeligt at tiltrække kompetente særligt mandlige lærere på en basisskole. Børnene i børneuniverserne (0-12 år) vil således i langt overvejende grad blive mødt af kvindelige lærere og pædagoger. Det mener vi, er et problem. Ifølge Rejseholdets Baggrundsrapport om fremtidens skole, juni 2010, s. 126, har en feminin skolekultur negative konsekvenser for især drengenes læringsmotivation og arbejdsindsats.

6 Det vil heller ikke være nemt at tiltrække tysk-/fransklærere til en skole, der kun tilbyder faget i 1-2 år. Dermed risikerer vi mangelfuld undervisning i 2. sprogfag i den vigtige begynderfase. Faglig sparring handler også om, at kunne følge den røde tråd i faget hvad gør vi med begynderundervisningen, og hvordan peger det hen imod afgangsprøven i faget? Den dimission vil forsvinde på basisskolerne. Det vil derfor være et større tab end gevinst for den faglige sparring, hvis man fjerner overbygningen. Yderligere vil den sparring, der foregår mellem de store og små elever blive ødelagt. Trællerupskolen har et meget velfungerende venskabsklassesamarbejde til stor glæde for både små og store elever. Dette samarbejde fungerer både i forhold til at skabe trygge relationer mellem eleverne og til at lave faglige samarbejder. Det vil vi meget gerne have lov til at fortsætte med. Kan overbygningstilbuddet blive attraktivt? Et overbygningstilbud på Allerslev Skole vil betyde, at eleverne fra Osted Skole og Trællerupskolen fra 6. eller 7. klassetrin skal ind i en skolekultur, der allerede er skabt. De fleste elever i de nye klasser er dermed bekendt med måden at være elev på, mens andre først skal finde deres ben ud over, at de skal rejse relativt længere for at komme i skole. Det første stykke tid vil derfor skulle bruges på at etablere en ny klassekultur og at finde ud af, hvor de nye elever er rent fagligt, idet man må gå ud fra, at læringsstile og gennemgået pensum vil være forskelligt på de enkelte skoler og i de enkelte klasser. En sådan flytning af overbygningseleverne vil medføre flere år med uro før byggeri, undervisningslokaler, faglokaler, medarbejdere, samarbejde, elevrelationer, traditioner osv er på plads. Og i følge CEPOS (2013) tyder de foreløbige forskningsresultater ikke på faglige eller økonomiske fordele ved disse sammenlægninger. Vi vurderer derfor ikke, at det overbygningstilbud, der kan skabes på Allerslev, kan opveje tabet af overbygningen på Trællerupskolen. Den aktuelle debat om skoleplanen har allerede medført en øgning i antallet af forældre, der skriver deres indskolings- og mellemgruppeelever op til privatskoler i Roskilde. Konsekvensen af planen vil være, at endnu flere elever vil søge til skoler i Roskilde. Økonomi Hvad er de økonomiske udsigter i forslaget? Vi har i Trællerupskolens bestyrelse lagt stor vægt på, at skolen bliver drevet økonomisk forsvarligt, og det er gennem en længere årrække er lykkedes tilfredsstillende. Vi har naturligvis forståelse for, at kommunens ressourcer bliver anvendt hensigtsmæssigt og effektivt, og vi har bidt mærke i at bl.a. Carsten Rasmussen gentagne gange (bl.a. på borgermødet i Gevninge d. 21/6-15) har udtalt, at økonomi ikke er bevæggrunden for strukturændringerne på skoleområdet. Vi anerkender, at det formentlig er muligt at opnå nogle stordriftsfordele ved at samle overbygningseleverne på udskolingsskolerne, men det er også vores opfattelse, at forslaget samlet set kræver omfattende investeringer og udgifter, der vil overstige stordriftsfordelene.

7 Vi har således erfaret, at Allerslev skole allerede på nuværende tidspunkt er fuldt udnyttet, og en flytning af overbygningerne fra Trællerup og Osted skoler vil derfor kræve store tilbygninger, der størrelsesmæssigt må nærme sig en op mod en fordobling af Allerslev skole. Hver ekstra klasse, der tilføres, kræver jo et nyt klasseværelse samtidig med, at der også skal opføres nye faglokaler til fx naturvidenskabelige fag, musik og idrætsfaciliteter/hal samt udvidelse af fællesarealer, toiletter, p-plads, lærerværelse og kontor/administration. Hvor meget vil denne udbygning reelt koste? En flytning af overbygningseleverne vil også medføre en vedvarende driftsudgift til transport af eleverne i form af etablering af skolebusordning og nye busruter, der kan håndtere flytning af elever, der jo skal transporteres indenfor samme tidspunkter på dagen. Det kræver stor, samtidig kapacitet. Skolebestyrelsens vision for børne- og ungeområdet i Trællerup Skoledistrikt: 1. Unikke, lokale løsninger og bredde i vores skole- og dagtilbud Fagligheden er på plads på Trællerupskolen. Vi ønsker at brande Trællerupskolens høje faglighed og internationale profil. Skolen har det højeste karaktergennemsnit i Lejre og Roskilde kommuner. Vi vil gerne styrke vores skole, dens profil og vores by. Vi vil gerne hjælpe kommunen med at udvikle og tiltrække nye skatteborgere og bekæmpe det modsatte. (Se evt. bilag med uddrag af Claes Kastholms artikel). Derudover vil vi foreslå en ændring af skoledistriktet, så Lyndby området hører under Trællerupskolen. Mange fra det område er orienterede mod Gevninge området og der er foreløbig 50 børn fra det område, som går på Trællerupskolen. Med disse tiltag vil vi optimere muligheden for, at der er to solide spor på Trællerupskolen. Det er vigtigt, at skolens elever og forældre let kan komme i dialog med ledelsen og lærerkollegiet. Kommunens skoler skal derfor eksistere som selvstændige enheder, hvor der er kortest mulig vej mellem skoleledelsen og den enkelte lærer. Vi ønsker ro om vores skole og vores område, så vi i fællesskab kan videreudvikle Vores Sted. Vi håber på at blive inviteret til at bistå med idéer til udviklingen af "Vores sted". Vi er mange, som gerne vil løfte denne opgave. 2. Det gode børneliv vores trygge børnefællesskaber Myretuen er en succeshistorie med sin idrætsprofil, og nye, egnede bygninger kan findes flere steder. Også gerne tæt på skolen. Men ikke på skolen. Vi mener ikke, at der behøver at være et Børneunivers for at sikre trygge overgange mellem daginstitution og skole. Ved at indføre formelt samarbejde, kan de trygge overgange sikres for alle børn, uanset hvilken børnehave børnene kommer fra. Det er vigtigt at understrege, at Trællerupskolen modtager børn

8 fra andre børnehaver end Solsikken og Myretuen. Bl.a. fra Abbetved Børnegård, Børnehaven Bøgen og Lindholm Skovbørnehave. Det er dog majoriteten af børn der starter i 0. Klasse på Trællerupskolen, der kommer fra Myretuen og Solsikken. Vi foreslår en mere formaliseret videndeling omkring det enkelte barns trivsel og kompetencer og dermed om dets særlige behov i en overgangsperiode, fx gennem brugen af standardiserede udviklingsskemaer og overleveringsmøder for alle daginstitutioner i Trællerupskolens opland. Vi foreslår en struktureret ramme hvorved samarbejdet mellem lærerne fra indskolingen og pædagogerne i børnehusene omkring førskolearbejdet styrkes. Fx gennem besøg af skolelærere/skolepædagoger og elever fra indskolingen i daginstitutionerne, og omvendt jævnlige besøg fra daginstitutionerne i indskolingen. Vi foreslår, at institutionerne ca. en gang om måneden har idræt/rytmik/musik/bevægelse eller andre former for fordybelse på skolens område. Her ville alle parter få mulighed for at lære hinanden og de fysiske rammer at kende Endelig foreslår vi, at der ved SFO start 1. august følger en pædagog med fra de daginstitutioner, der har grupper af børn til skolestart. Denne pædagog kunne være et par timer hver dag i SFO'en som en form for brobygger, der kunne skabe tillid og tryghed for både børn, forældre og personale. Fortsat opkvalificering af lærerne på inklusionsområdet. Oprettelse af et inklusionskompetence center og hurtig reaktionstid hos PPR. Og forhåbentlig lægger den nye opbygning af forvaltningen med en direktør for hele børneområdet op til dette udvidede samarbejde på tværs af institutioner, skoler og specialområdet. 3. Inspirerende ungemiljøer Et attraktivt ungemiljø er kendetegnet ved muligheden for at være sig selv, ved trygheden ved, at der er voksne omkring, som kender en og ens baggrund, ved trygheden ved kammerater, der kender en, ved muligheden for at kunne dyrke sin fritidsinteresse. Trællerupskolen har i samarbejde med de unge allerede taget initiativer til arbejdet med særlige tilbud til overbygningseleverne med fx internationale kontakter og samarbejder, højt fagligt miljø, venskabsklasser, skuespil, revy samt andre traditioner i overbygningen. Der er fordybelsesuger i samarbejde med andre skoler både virtuelt og fysisk i støbeskeen sammen med planer for samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Vi ønsker et fagligt og socialt fællesskab med andre skoler i kommunen for både elever og lærere. Her kan vi blandt andet udnytte fordybelsesugerne, arrangere sportsturneringer, lave fællestimer og mange andre tiltag. Trællerupskolen har allerede et internationalt udsyn og samarbejde med skoler i andre lande. Dette arbejde skal fastholde og udbygges

9 Det er vigtigt at markere overgangen fra mellemgruppe til overbygning. Fx vil et særligt spiserum/kantine med mulighed for at få te, samt hyggekroge forbeholdt overbygningen være af stor betydning for eleverne trods en begrænset investering Det er centralt, at der arbejde med forskellige måde at fremme eleverne læringslyst og læringsparathed. Skolerne skal i højere grad planlægge tværfaglige undervisningsforløb og projektorienteret undervisning på tværs af klasser, årgange og skoler. Som før nævnt tænker vi at musikskole og ungdomsskole skaber ungemiljø på tværs af kommunen. Også på dette område vil vi gerne give vores unge medindflydelse og høre, om de har fået flere idéer siden sidst, vi spurgte til deres ungemiljø. 4. Faglige kompetencer og passion professionsudvikling i stærke faglige miljøer Trællerupskolen har det højeste afgangseksamens gennemsnit i Lejre og Roskilde Kommuner. (se bilag bagest) Vi vil gerne understøtte dette med mere sparring skolerne imellem på lærerniveau. Vi anbefaler, at man ansætter en fransklærer til flere skoler, og etablerer et samarbejde skolerne imellem om udførelsen af valgfag. På denne måde bliver det enkelte voksne som flytter sig og ikke flere hundrede børn dagligt for at optimere det faglige udbytte. I fordybelsesuger kan eleverne samles på en af skolerne med større indsats og læring til følge. Derudover kan der tilbydes sprogundervisning i ungdomsskoleregi. Passion hos lærerne er altafgørende. Hvordan fremmer vi arbejdsglæden blandt lærerne, som er så bærende i folkeskolen? Den skal der fokus på. Den kommer af respekt og plads til udvikling bland lærerne og passionen og arbejdsglæden slukkes ved at blive udsat for en udmattelseskamp i form af utallige nye reformer uden medinddragelse og medejerskab. Vi ser en mulighed for både at udvide valgfagspaletten, udbygge samarbejdet mellem lærerne på de forskellige skoler og give mulighed for, at unge mennesker møder hinanden og knytter venskaber på tværs af skolerne: Hvert år planlægger skolerne med et vist antal fordybelsesuger. Disse uger kan med fordel bruges til valgfag. Der er her en oplagt mulighed for at overbygningslærerne på de implicerede skoler, fx Trællerupskolen, Osted Skole og Allerslev Skole, laver et fælles valgfagskatalog, hvor hver lærer udbyder det fag/kursus, han eller hun har særlig evner og interesser inden for. Eleverne vælger sig ind på kurserne, og undervisningen foregår på den skole, der udbyder det pågældende kursus. Det kræver transport af eleverne. Men alt andet lige er det mindre transport, end der ville kræves, hvis man permanent flyttede overbygningen til Allerslev. Til gengæld vil det styrke lærersamarbejdet og kammeratskabet skolerne imellem. Inklusions og kompetencecenter Vi ser et behov for en kortlægning og højnelse af lærernes og pædagogernes viden og kompetencer indenfor inklusion. Særligt i indskolingen, hvor børnene

10 ud over den faglige læring, også skal udvikle sociale kompetencer. Her er det nødvendigt med flere kurser og uddannelser, men også faglig sparring i de akutte situationer. Her ser vi en mulighed i at etablere et centralt inklusions og kompetence center. Vi er her inspirerede af bl.a. Frederikssund Kommune, hvis specialskoler, specialklasser og heldagsskoler på tværs af kommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt gik sammen og skabte et inklusions og kompetencecenter. I dette havde de enkelte skoler mulighed for at ansøge om supervision fra personale fra en af de tilknyttede skoler ift. særlige problemstillinger. Det kunne være udadreagerende børn, læsevanskeligheder, ADHD/Asberger, særligt sensitive, børn med særlige forudsætninger m.v. Et sådan inklusionscenter består således af medarbejdere med særlig viden indenfor disse området. De fungerer som supervisorer, når der er behov for deres særlige viden. Vi vil gerne bidrage og inviteres til dialog om udvikling. Vi ønsker at se på 'best practice'. Og dermed undersøge mere i bund hvad virker hvorhenne, hvorfor virker det og er det noget vi kan indføre hos os. På skolebestyrelsens vegne Forældregruppen: Randi Alban Lise Hejde Frimann Thomas Lowes Claus Helmer Anja Roland Henrik Nevers Katrine Bastian Meiner Kristina Garth-Grüner