Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering"

Transkript

1 Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens integrering i undervisning og betydning for planlægning af undervisningsforløbene. Artiklen henvender sig specielt til lærere og ledere. Indhold Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering... 1 Basisviden... 2 Hvor i et forløb kan der testes?... 3 Forudsætningstest... 4 Anbefalet respons til eleverne... 4 Prætest... 4 Anbefalet respons til eleverne... 5 Træningstest eller selvtests... 5 Eksempel på træningstest:... 5 Eksempel på spil... 6 Anbefalet respons til eleverne... 6 Test af delmål... 6 Anbefalet respons til eleverne... 7 Sluttest... 7 Anbefalet respons til eleverne... 7 Sammenhæng mellem evaluering og forløb... 7 Hvilken målgruppe skal der udvikles differentierede forløb til?... 7 Hvordan udvælger man de delforløb, hvor der er behov for differentiering?... 8 Opsummering... 9 Hvordan sikrer man sig, at eleven kan komme rundt i hele læringscirklen når fællesforløbet kombineres med individuelle forløb? Hvilke veje kan eleverne vælge gennem fællesforløbet? Side 1 af 11

2 Mange undervisere er skeptiske overfor en mere organiseret anvendelse af test til afdækning af elevers opfyldelse af læringsmål. Der rejser sig naturligt spørgsmål som: Skal det bruges til kontrol? Hvem bliver i givet fald kontrolleret? Hvad kan en test vise, som ikke allerede vises med de evalueringsformer, vi kender? Passer tests til den danske undervisningsform? Hvordan vil langsomme læsere klare sig? Hvad tester vi? - et fag eller elevens evne til at læse? og mange andre lige så relevante spørgsmål. Basisviden I Danmark er der, i modsætning til en række af de lande vi sammenligner os med, ikke tradition for organiseret national testning som grundlag for bedømmelse af eleverne. Men mange undervisere anvender imidlertid test i egen undervisning som middel til at evaluere forløb og elevernes faglige niveau. Et generelt formål for mange test er, at de skal medvirke til at afdække elevernes vidensniveau indenfor et fag samt hvilken basisviden, der er til stede hos eleven. Basisviden kan defineres som den faglige viden en elev forventes at have tilegnet sig efter et endt undervisningsforløb for at kunne: arbejde komplekst med det faglige indhold samarbejde ud fra en fælles kontekst løse opgaver på næste niveau En sådan basisviden findes indenfor ethvert fagområde, uanset fagligt niveau. Basisviden kan udledes af fagets mål og gøres til objektive målbare kriterier, som enhver elev skal kunne demonstrere, at de håndterer. Eksempel på basisviden i historie For at kunne indgå i et projektarbejde om Danmarks udvikling fra Jernalder til Vikingetid, skal eleven kende de syv forhold, der klart adskiller en Jernalderboplads fra en Vikingeboplads. Eksempel på basisviden i matematik For at en elev kan løse simple 1. gradsligninger f.eks. ½x + 5 = 25 skal eleven kunne håndtere brøker. Eksempel på basisviden i tysk På indledende år med undervisning i tysk, er det et mål, at eleven lærer at kunne anvende den bestemte artikel. Side 2 af 11

3 Figur 1: Andelen af basisviden i forhold til et forløbs samlede mål Når basisviden er på plads hos eleven, kan man teste eller evaluere elevens evne til at anvende sin viden. F.eks. formodes det efter det indledende år i tysk, at basisviden om den bestemte artikel er på plads, og man kan derfor teste elevens evne til at anvende viden om den bestemte artikel, altså teste elevens evne til at anvende basisviden i en sammenhæng. Hvis eleven i en test ikke oversætter korrekt, og fejlen skyldes forkert anvendelse af den bestemte artikel, er der en formodningom, at elevens basisviden ikke er på plads. For at afklare dette kan eleven gentestes i basisviden om den bestemte artikel. Hvor i et forløb kan der testes? Eleverne kan testes flere steder i et forløb. De forskellige testformer har forskellige formål. Et forløb vil ofte være organiseret således, at der skal opnås nogle delmål undervejs mod slutmålet. Det vil derfor være naturligt at teste 3 steder i forløbet: Forudsætningstest: test af nødvendig basisviden for at eleven kan indgå aktivt i forløbet Prætest: test i forhold til slutmålene Træningstest og test af delmål: Test af elevens løbende progression i forhold til de delmål forløbet har. Sluttest, der viser om eleven har opnået viden svarende til slutmålene. Side 3 af 11

4 for at afdække om eleven allerede har den basisviden eller dele heraf, som forløbet skal give. Figur 2: Forløb med testformer De forskellige testformer, der er angivet i fig. 2, har forskellige formål, ligesom deres resultat anvendes forskelligt af såvel læreren som eleverne. Forudsætningstest Formålet med denne testform er at afdække, hvorvidt en elev har den nødvendige basisviden, der skal til for at kunne tilegne sig viden i forhold til de mål, der er for det forløb, som eleven skal i gang med. Derved opnår læreren kendskab til evt. huller i elevens faglige viden. Dette kendskab vil kunne anvendes til et differentieret forløb, hvor eleven støttes til at opnå den nødvendige viden. Eksempel Klassen skal til at arbejde med løsning af ligninger med én ubekendt. Her er basisviden blandt andet viden om brøker. Denne basisviden kommer fra et andet emne (læringsmål) i faget. Lærerne kan afdække elevernes basisviden ved at teste elevernes viden om brøkregning. Ved evt. manglende viden kan eleven hjælpes til et individuelt forløb 1, hvor den manglende basisviden tilegnes. Yderligere kan læreren bruge overblikket over elevernes faglige viden til at tilrettelægge differentierede forløb. 2 Anbefalet respons til eleverne Som tilbagemelding på forudsætningstest anbefales en individuel oversigt over svage og stærke sider med angivelse af, hvordan eleven skal arbejde for at øge sin viden, og hvilket fagligt stof eleven skal forbyde sig i, i et eventuelt individuelt forløb. Prætest Formålet med denne testform er, at afdække i hvilket omfang, en elev allerede kan håndtere basisviden svarende til forløbets slutmål. Resultaterne kan anvendes i forbindelse med tilrettelæggelse af differentierede forløb eller til sammensætning af grupper f.eks. i forbindelse med projektforløb. Fordelen ved denne form for tests er blandt andet, at læreren opnår reel viden om elevernes kompetencer. 1 Læs mere om udvikling af forløb i temahæftet: Sådan udvælges e-forløb 2 Læs mere om differentierede forløb på: Side 4 af 11

5 Det er vigtigt at gøre eleverne opmærksom på, at de testes i viden, de ikke forventes at have. Man kan med stor fordel anvende adaptive test 3, idet disse giver et klart billede af elevernes viden, samtidig med at eleverne ikke udsættes for en række af spørgsmål, som de ikke kan besvare. Yderligere giver det læreren mulighed for at sammensætte individuelle forløb på baggrund af testresultaterne. Anbefalet respons til eleverne Som tilbagemelding på prætest anbefales individuel vejledning i et differentieret forløb. Træningstest eller selvtests Formålet med denne testform er at give eleverne mulighed for løbende at teste egen progression i forhold til den faglige basisviden. For mange elever er det en hjælp at få afdækket progressionen i læringsforløbet, idet de på denne måde kan få et læringsforløb systematiseret. Træningstests anvendes som et værktøj for eleverne. Det kan give afveksling i læringsforløbet, men kan også deles med læreren med henblik på regulering af elevens fokusering. Træningstesten kan bestå af egentlige testopgaver, men kan, for afvekslingens skyld, også laves som små spil. Eksempel på træningstest: Prøv dig frem Eleven skal opnå færdigheder indenfor ligninger. I undervisningen har eleven lært, at de fire regnearter kan anvendes, når x skal udledes. Eleven skal nu gennem erfaringsbaseret læring nå frem til hvilken regneart, der optimalt kan anvendes i forbindelse med udledningen af x. Eleven får derfor en række træningstest, hvor eleven selv kan indsætte tal og regnearter, der påvirker ligningen på begge sider af lighedstegnet. Derved kan eleven ved at prøve sig frem finde frem til ligningens løsning. 3 En testform, der tilpasser sig til elevens niveau, så grænserne for elevens kunnen afdækkes. Side 5 af 11

6 Figur 3: Eksempel på træningstest Eksempel på spil Labyrinten Eleverne kan spille selv eller flere sammen. De vælger, hvor stor en bane, de ønsker at arbejde med. De kan også vælge sværhedsgrad. Målet med spillet er at nå i mål spillerne opnår en score, der kan registreres, så der ligger et muligt konkurrenceelement i spillet. Spillet indeholder en række matematiske forhindringer som skal løses undervejs, og der er tale om en klassisk labyrint, hvor man kan ende i en blindgyde. Formålet med spillet er, at eleverne gennem leg træner færdigheder. Færdighederne kan i lette udgaver isoleres til et værktøj og i komplicerede udgaver indeholde flere matematiske værktøjer, hvor eleverne skal vælge mellem flere muligheder, og hvor kun valg af den optimale løsning giver mulighed for endnu et slag. Anbefalet respons til eleverne Som tilbagemelding på træningstest anbefales, uanset om der svares rigtigt eller forkert, at det rigtige svar gengives med henvisning til, hvor det er gennemgået evt. uddybet med et matematisk bevis. Test af delmål Formålet med denne testform er at stoppe op i undervisningen og konstatere, hvor eleverne befinder sig. Testen kan anvendes til justering af det samlede forløb eller til justering af elevernes individuelle forløb. Side 6 af 11

7 Testen afdækker, hvor eleven er på det pågældende tidspunkt og om den basisviden, der allerede er gennemgået, er ved at være på plads. Læreren kan også afdække i hvilket omfang, eleven kan anvende basisviden. Denne testform er med til at sikre, at der ikke er elever som spilder tiden med noget de allerede kan og, at der ikke er elever, som bliver tabt i forløbet. Resultatet at testen deles med læreren, som kan foretage nødvendige forløbsjusteringer. Anbefalet respons til eleverne Som tilbagemelding på delmålstest anbefales individuel respons til eleven om, hvor vedkommende fagligt ligger i forhold til den forventede progression. Desuden gives forslag til udfordringer eller materiale, der kan afhjælpe huller. Sluttest Formålet med denne testform er at teste, i hvilket omfang eleverne har opnået viden svarende til et trinmål og profilområde. Der kan testes i basisviden og viden om anvendelse indenfor en række områder. Ved denne testform er det centralt at forholde sig til de aktuelle mål for forløbet. Anbefalet respons til eleverne Som tilbagemelding på sluttest anbefales individuel respons til eleven om, hvor vedkommende ligger fagligt i forhold til det forventede niveau. Desuden kan der gives tilbagemelding på, hvor eleven har sine evt. styrker og svagheder i forhold til det generelle niveau. Sammenhæng mellem evaluering og forløb Hvilken målgruppe skal der udvikles differentierede forløb til? Med udgangspunkt i det forløb, man ønsker at arbejde med i fællesforløb samt evalueringen af eleverne, vurderer man, hvor der er behov for differentierede forløb og hvem, der har behov for individuelle forløb. Et forløb er typisk opdelt i mindre forløb, som hver ender med en milepæl, her benævnt et delmål, som fører frem til forløbets slutmål. Forløbet, som skitseres herunder, kan f.eks. bestå af et tema, et emne eller en uges undervisning. Et delforløb kan indeholde færdigheder fra et eller flere af slutmålene. Side 7 af 11

8 I forbindelse med det delforløb, der er mellem to milepæle, vil der ofte opstå behov for differentiering i forhold til elevernes individuelle behov. Differentieringsbehovet kan skyldes, at en række elever har behov for yderligere udfordringer, eller at nogle elever har behov for mere støtte eller et lettere materiale 4. Hvordan udvælger man de delforløb, hvor der er behov for differentiering? Med udgangspunkt i det forløb man har udviklet til sin tilstedeværelsesundervisning, og de behov man har identificeret hos sin målgruppe, udvælger man de delforløb, der skal udvikles. Eksempel 1 I delforløbet mellem milepæl et og to ved læreren erfaringsmæssigt, at en række elever hurtigt opnår forståelse for indholdet eller, at en række elever har forståelse for delforløbets indhold fra tidligere faglige gennemgange. Disse elever har derfor behov for yderligere udfordringer evt. baseret på en kort repetition af det faglige basisindhold, hvis de skal motiveres og involveres i læringsprocessen. De pågældende elever kan identificeres ved en prætest. 4 Klafkis differentieringsaspekter. Differentiering på læringsstile Side 8 af 11

9 Eksempel 2 I delforløbet mellem milepæl to og tre ved læreren erfaringsmæssigt, at en række elever har behov for øget støtte. Dette kan for eksempel være på antallet af gennemgange, sværhedsgrad i opgaver eller tid til fordybelse. 5 Der er altså i dette delforløb behov for materialer på et andet fagligt niveau end det, tilstedeværelsesforløbet giver mulighed for. De pågældende elever kan identificeres ved træningstest. Eksempel 3 Læreren har testet eleverne og resultaterne viser, at nogle elever mangler den basisviden, der skal til for at opnå den fulde forståelse for delforløbet mellem milepæl 2 og 3. Disse elever skal have tilbud om støtte til at opnå de nødvendige forudsætninger. De pågældende elever kan identificeres ved en forudsætningstest. Opsummering Læreren identificerer, hvor der er behov for differentierede delforløb. Eleverne vejledes i hvilke forløb, de bør følge blandt de mulige læringsstier. Uanset hvilken læringssti en elev vælger, vil forløbet føre frem til det samlede mål 6. Figur 4: Forskellige læringsstier i et forløb 5 Læs mere om differentiering på 6 Eleverne når ikke nødvendigvist målet på samme niveau. For nogle elever vil opnåelse af bedømmelsen lidt under middel i sig selv være en sejr set i forhold til elevens potentiale. Side 9 af 11

10 Hvordan sikrer man sig, at eleven kan komme rundt i hele læringscirklen når fællesforløbet kombineres med individuelle forløb? Ved at opbygge de differentierede forløb efter en skabelon, der har indgange til stoffet svarende til de fire læringsstile, kan man sikre, at eleven kan bruge den indgang til stoffet, som passer vedkommende bedst. Derudover kan arbejdet med resten af materialet sikre, at eleven kommer rundt i hele læringscirklen 7. Figur 5: Læringscirklen baseret på Kolb og Honey & Mumford I fællesforløbet har læreren typisk indarbejdet læringsaktiviteter, der tilgodeser, at eleven lærer teori, forholder sig til det lærte i praksis, arbejder med det nye læringsstof og får dette reflekteret ind i større sammenhænge, og dermed kommer rundt i læringscirklen. De samme muligheder skal være til stede i de individuelle forløb. 7 Læs mere om læringsstile i temahæftet: Læring, læringsstile og intelligenser i e-læring. Side 10 af 11

11 Figur 6: I alle delforløb bør eleverne have mulighed for at komme rundt i hele læringscirklen. Hvilke veje kan eleverne vælge gennem fællesforløbet? Har man kombineret fællesforløbet med individuelle forløb, kan man på baggrund af en visitering af eleverne hjælpe dem til at vælge det mest optimale forløb. Visitering sker gennem forudsætningstest og prætest, sammenholdt med samtaler med eleverne. Figur 7: Eksempel på 3 læringsstier mod et slutmål I ovenstående forløb er der 2 læringsstier foruden den normale, lige vej. A individuelt forløb, som hjælper elever med manglende forudsætninger i gang. B individuelt forløb, som elever med flere forudsætninger end klassen som helhed kan anvende. Vil typisk indeholde lidt repetition og derefter yderligere udfordringer. Side 11 af 11

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Beskrivelse og resultater i forsøg med øget løfteevne i Virksomhedsøkonomi

Beskrivelse og resultater i forsøg med øget løfteevne i Virksomhedsøkonomi Beskrivelse og resultater i forsøg med øget løfteevne i Virksomhedsøkonomi Skole: ZBC Næstved Tidsrum: August 2015 Maj 2016 Forsøg 1 Ansvarlig: Nikolaj Ruwald Trin/klasser: 1.g (1h og 1b) - En fokusklasse

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning Fysisk aktivitet i den boglige undervisning 1 Battle Øve begreber, teorier og beregninger i de naturvidenskabelige fag Besvare redegørende eller analyserende spørgsmål af tekster i fx historie, samfundsfag

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Talteori II. C-serien består af disse arbejdskort: C1 Talteori på forskellige klassetrin C2 Den pythagoræiske tripelsætning

Talteori II. C-serien består af disse arbejdskort: C1 Talteori på forskellige klassetrin C2 Den pythagoræiske tripelsætning 1 Talteori er ikke direkte nævnt i Fælles Mål 2009 som et fagområde, alle skal arbejde med. Det betyder dog ikke, at talteori nødvendigvis må vælges fra som indhold i skolen. Faktisk kan det tænkes, at

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan... 2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?... 2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan.... 2 Personlige og faglige læringsmål.... 3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål.... 5 Reflektere....

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere

En kommentar til Becks model

En kommentar til Becks model 74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Denne artikel tager dig igennem de grundliggende teorier bag ABC Analyzer og introducerer dig til 80/20 Analytics.

Denne artikel tager dig igennem de grundliggende teorier bag ABC Analyzer og introducerer dig til 80/20 Analytics. Evnen til at prioritere tid og ressourcer bygger på, at noget er vigtigere end andet. Dvs. at dine produkter, kunder og leverandører ikke er lige vigtige: De bidrager ikke lige meget til bundlinjen i din

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Højvangskolens uddannelsesplan

Højvangskolens uddannelsesplan Højvangskolens uddannelsesplan Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de studerende får de bedst mulige praktikforløb. I relation

Læs mere

Det gyldne snit, forløb i 1. g

Det gyldne snit, forløb i 1. g Det gyldne snit, forløb i 1. g Mål - Træne at skrive elementære matematiske tekster på computer inkl. billeder, formler og tabeller - Bruge geometriprogram - Læse en elementær tekst selv om et fagligt

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?

Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Islev Skole - faguger

Islev Skole - faguger Hvordan kan flere elever komme til at lære mere? Islev Skole afholder faguger i de ældste klasser i bl.a. dansk og matematik hvor eleverne i en uge får lejlighed til at koncentrere sig om ét bestemt fagligt

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012

Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08

Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08 Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08 Djurslands Erhvervsskoler (DJES) er en kombinationsskole, og udbyder derfor både tekniske og merkantile uddannelser.

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

MatematikFessor gør læring synlig

MatematikFessor gør læring synlig GÆSTEINDLÆG MatematikFessor gør læring synlig Avanceret statistik-modul viser nøjagtigt, hvad eleverne kan, og hvor de har udfordringer. Fessor er en kærkommen big brother for lærere og elever på Broskolen

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og it

Undervisningsdifferentiering og it Styrk potentialet 15. april 2015 Titel Undervisningsdifferentiering og it Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Differentiering handler om eleverne Man kan differentiere

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 4.2 1. Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for mejeristuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere