Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 7. august 2014 Daghøjskolen på Københavnsvej 266

Transkript

1 Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 7. august 2014 Daghøjskolen på Københavnsvej 266 SL 104

2 Side2/15 Denne rapport er udarbejdet af tilsynsførende risikomanager Mette Axelsen Velfærdssekretariatet. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kerneydelse, værdier og pædagogiske metoder Visitation Økonomi herunder administration af beboermidler Brugerindflydelse Behandlings- og handleplaner Børn, unge og voksne af anden etnisk oprindelse Dagligdagen og aktiviteter Magtanvendelse Utilsigtede Hændelser Klagesager Kost og motion Seksualitet Rygning, alkohol og andre rusmidler politikker Medicin, lægefaglig bistand og andre sundhedsfaglige parter Hjælpemidler Personalepolitik, herunder sygefravær og personaleforhold Kompetenceudvikling IT Arbejdsmiljø Samarbejde internt og eksternt og andre samarbejdspartnere Samarbejde med pårørende Netværk De fysiske rammer Hygiejne og rengøring Brand og beredskab (m.v.) Helhedsvurdering Spørgeguide til bruger/beboer Konklusion Bilag... 15

3 Side3/15 1. Kerneydelse, værdier og pædagogiske metoder Leder fortæller, at daghøjskolen der tidligere lå på bostedet Koglerne, flyttede ud og væk fra Koglerne i februar måned i år. Flytningen har kostet en del ekstra arbejde, både fra ledelses- og medarbejderside. Til gengæld er resultatet blevet rigtigt godt, og det er påfaldende, at man som udefrakommende, ikke kan mærke på stedet, at de er nyligt indflyttede. Der er ansat to faste undervisere på daghøjskolen, og dertil kommer et antal unge medhjælpere, typisk studerende, som skal yde brugerne personlig hjælp til kursisterne, som hjælp til toiletbesøg og spisning, samt ved opgaveløsning hvor der skal bruges PC. Det er lavet som en forsøgsordning, da man efter udflytningen fra Koglerne, ikke længere er fysisk i nærheden af det faste personale, som hjalp med disse opgaver tidligere. Leder fortæller, at det indtil videre tegner til at blive en succes med hjælperne, da de i kraft af deres unge alder og deres IT kompetencer, er med til at skabe et godt og anderledes miljø for kursisterne på daghøjskolen, udover undervisningen fra lærerne. Leder fortæller, at alle, både kursister, lærere og leder, er meget glade for at være flyttet ud. Det har betydet, at daghøjskolen nu reelt mere fungerer som en højskole, og ikke bare en del af Koglerne, hvor mange af kursisterne også har deres hjem. Leder oplever, at daghøjskolen nu mere er selve essensen af rehabiliteringstanken og det medinddragende aspekt, hvor kursisterne har stor indflydelse på, hvad der undervises i. Det handler om at finde sit værd og sine muligheder, der hvor man er fysisk og kognitivt. Der er overvejende tale om rehabilitering på det mentale og kognitive område, da en del af kursisterne pga deres fysiske handicaps, har begrænsede muligheder på det fysiske område. Da flytningen i sig selv har været en omvæltning, er der ikke planlagt de store nye tiltag i år. Men det er planen, at man i efteråret vil formulere mission og vision sammen med kursister og medarbejdere. Leder oplyser, at der søges midler fra diverse fonde til den årlige studietur. Medarbejderne er meget glade for at være flyttet, og har inden selve flytningen, gjort et stort forarbejde, for at kunne definere, hvilket sted man har ønsket at skabe med flytningen. Begge medarbejdere har været på inspirations tur til Egmont Højskolen og til Handika (daghøjskole i Viby ved Aarhus). Det har været magtpåliggende for de to medarbejdere, at der skete et skift i opfattelsen af, og tilgangen til hvad en daghøjskole er og skal indeholde. Der er lagt vægt på, at det er en højskole med undervisning på et højt niveau, både aktivitets- og læringsmæssigt. Medarbejderne oplever ligesom ledelsen, at de unge hjælpere tilfører noget ekstra, blandt andet i kraft af deres alder og ungdomsliv. Det understøtter også det princip om mangfoldighed og ligeværdighed, som medarbejderne ser som noget centralt, der er vigtigt at arbejde for. Det kommer også til udtryk på den måde, at man samarbejder i kursistgruppen på tværs af de udfordringer man har, f.eks. som fysisk handicappet og udviklingshæmmet. De oplever, at det har løftet kursisterne, at de dagligt kommer væk fra hjemmet, ud at tale med andre, og få andre indtryk. Kursisterne kører samlet fra deres bosted og til daghøjskolen, det fungerer godt, men der er selvfølgelig mere logistik der skal aftales nu, og det oplever medarbejderne, gør det lidt mere besværligt, når de skal på ture ud af huset, fordi det kræver mere koordinering af kørsel.

4 Side4/15 2. Visitation Leder oplyser, at der aktuelt er 11 kursister indskrevet, og der er plads til ca. 15 kursister i alt, alt efter hvor mange elkørestole der skal være plads til. Man er i øjeblikket ved at lave en ny mere differentieret takstmodel, der vil give bedre muligheder for at få nye borgere ind. Leder har aktuelt kendskab til borger fra anden kommune, der ønsker at starte på daghøjskolen. Medarbejderne fortæller, at borgerne eller deres pårørende hører om daghøjskolen i deres netværk. Medarbejderne er også selv opsøgende, og fortæller om daghøjskolen i sammenhænge udenfor skolen. Endelig er rådgivere og hjemmevejledere også med til at udbrede kendskabet til daghøjskolen. Medarbejderne oplever, at alle kursister passer godt ind i daghøjskolen. 3. Økonomi herunder administration af beboermidler Daghøjskolen administrerer ikke kursisternes økonomi. Daghøjskolen administrerer ikke kursisternes økonomi. Daghøjskolen administrerer ikke kursisternes økonomi. 4. Brugerindflydelse Leder fortæller, at daghøjskolens grund idé, er brugerindflydelse, og derfor gennemsyrer det alle tiltag i daghøjskolen. Kursisterne er med til at bestemme hvilke emner der skal undervises i, sammen med medarbejderne. Ligesom kursisterne har været med i hele processen omkring udflytningen fra Koglerne, er de også med til at bestemme, hvilke emner der skal undervises i. Hver fredag er der evaluering i forhold til ugen der er gået, og her kan alting tages op til diskussion. Man har kursister og medarbejdere i fællesskab besluttet, at der evalueres med

5 Side5/15 en positiv indgangsvinkel til tingene, da man tidligere har haft et andet fokus, hvor der var mere fokus på hvad der var negativt. I det daglige vælger kursisterne sig ind på de fag eller forløb, de ønsker at følge. 5. Behandlings- og handleplaner Der laves ikke særskilte handleplaner på daghøjskolen, oplyser leder, men daghøjskolen indgår typisk som et led i kursisternes overordnede handleplan. Hos nogle kursister deltager man i handleplansmøder, hvis det giver god mening. Leder ser umiddelbart ikke et stort behov for, at der særskilt i daghøjskolen laves specifikke pædagogiske planer, men er åben overfor, at hjælpe den enkelte kursist med at målsætte og evaluere, hvis det er et ønske. Medarbejderne mener det er relevant, at være en del af den handleplan kursisterne typisk laver sammen med bosted og rådgiver. De deltager hvis det ønskes af kursisten. Hvis der skal lave planer på daghøjskolen, mener medarbejderne, at det skal være i en brugerdrevet form, hvor det i høj grad vil være den enkelte kursist der vil være ansvarlig for sin egen plan. 6. Børn, unge og voksne af anden etnisk oprindelse Ikke aktuelt Ikke aktuelt Ikke aktuelt 7. Dagligdagen og aktiviteter Leder bemærker, at der efter flytningen er kommet mere tyngde i undervisningen og mere IT. Det er også lykkedes, at få forskellige grupper, der ikke tidligere har arbejdet sammen, til at arbejde sammen med succes.

6 Side6/15 Leder er normalt ikke med i den mere detaljerede planlægning af undervisning og emner, men giver gerne sit besyv med, der hvor hun synes det giver mening. Dagen er opdelt sådan, at der er teori om formiddagen og aktivitet om eftermiddagen. Medarbejderne fortæller, at dagen startes samlet med en sang, og herefter er der typisk foredrag eller undervisning i de forskellige fag og emner. Af fag og emner der undervises i nævner medarbejderne; samfundsproblemstillinger oftest noget omkring etik og moral, politik, kend din by, 2. verdenskrig, konflikten i Afganistan, krigen i Sønderjylland i 1864, handicaporganisationer, mangfoldighed, fysisk handicap i forhold til udviklingshæmning og Grønland og Færøerne. Studieturene de sidste 2 år har været relateret til emner man har arbejdet med, og gik sidste år til Berlin og i år til Sønderjylland. Man inviterer gerne foredragsholdere ind, kendte som mindre kendte. B.S. Christiansen har været som foredragsholder, ligesom man har haft emne om døve, og har haft besøg fra en døveskole og fortælle. Medarbejderne fortæller, at der undervisningsdifferentieres, så alle får noget ud af undervisningen. Der tages højde for kognitive handicaps, så det kan f. eks tage lang tid, at se en film, hvor nogle har behov for, at få forklaret begreber og ord, eller få læst tekster op, og andre har brug for jævnlige pauser, for at kunne få det fulde udbytte. 8. Magtanvendelse Leder oplyser, at der ikke har været magtanvendelser, da medarbejderne er meget opmærksomme på at forebygge konflikter og situationer, der kan føre til magtanvendelser. Medarbejderne kender til proceduren i tilfælde magtanvendelse. De er dog hele tiden bevidst om, at forebygge, da man også sammen med kursisterne løbende taler om tolerance, omgangstone etc. 9. Utilsigtede Hændelser Leder Punktet overlades til medarbejderne.

7 Side7/15 Medarbejderne fortæller, at de ikke har opgaver i forbindelse med at give medicin. Der er derimod opgaver i forbindelse med forflytninger, og her vil utilsigtede hændelser kunne forekomme. Begrebet og rapporteringsprocedure er kendt af medarbejderne. 10. Klagesager Leder fortæller, at der ikke har været nogen klagesager. Proceduren er, at klager henvises til leder. Medarbejderne vil henvise klager til leder af daghøjskolen, der har ikke været nogen klager. 11. Kost og motion Kost og motion indgår som et fast emne i ugens undervisning, oplyser leder. For de kursister der sidder i kørestol og har sværere fysiske handicaps, kræver det fantasi, at finde på spændende bevægelsesaktiviteter. Det er ofte noget med en form for dans eller zumba. Kursisterne har mulighed for at tilmelde sig kantineordningen på Københavnsvej 266. Medarbejderne bekræfter, at det i høj grad er et fokus i undervisningen. Kursisterne har mulighed for at benytte hallen på stedet, men desværre er træningsredskaberne aktuelt placeret på 1. sal i hallen der arbejdes på at få en eller to træningsmaskiner ned i stueplan til glæde for de kursister, der er i stand til at bruge dem. Ellers arrangeres der forskellige former for kørestolsdans, eller anden aktivitet for de der sidder i kørestol. Medarbejderne fortæller, at de fleste kursister har tilmeldt sig maden fra kantinen, som er meget sund, men også i nogle tilfælde anderledes mad. Som et led i emnet Kost og Motion, har man for nylig set den amerikanske film Supersize me (film om fastfoods skadelige,virkninger på helbredet) og har efterfølgende diskuteret de problemstillinger filmen opridser. Medarbejder finder det vigtigt, at kursisterne motiveres til at lægge en strategi på området.

8 Side8/ Seksualitet Leder fortæller, at den medarbejder der er ansat i daghøjskolen, og så har en uddannelse som seksualvejleder og varetager denne funktion i Center for Handicap. Der er derfor et naturligt fokus på dette område, og kursisterne gør brug af denne medarbejder ved behov. Medarbejderne fortæller, at der hentes masser af inspiration hjem til daghøjskolen, fordi den ene medarbejder har specialfunktion som seksualvejleder. Det gælder både i forhold til problemstillinger på det seksuelle område, men også i forhold til parforhold, kæresteproblemer etc. n underviser og holder foredrag i hele landet, og høster på denne måde mange erfaringer, som dels kursisterne på daghøjskolen, men også de øvrige borger i Center for Handicap, nyder godt af. n står blandt andet for at arrangere de meget populære dating fester for Center for Handicaps borgere på Crazy Daisy. 13. Rygning, alkohol og andre rusmidler politikker Leder fortæller, at Roskilde Kommunes politik følges. Der ryges udendørs i dertil indrettet rygeskur. Man følger Roskilde Kommunes politik. 14. Medicin, lægefaglig bistand og andre sundhedsfaglige parter Punktet er ikke aktuelt

9 Side9/15 Punktet er ikke aktuelt Punktet er ikke aktuelt 15. Hjælpemidler Leder fortæller, at daghøjskolen er godt udstyret med hjælpemidler, der er installeret loftslift på et toilet og det andet toilet er rummeligt nok til, at man kan betjene personlift eller stå lift. Der er automatiske døråbnere på de fleste døre, hvor dørene også er med ekstra bredde, så kursisternes kørestole uden problemer kan køre igennem. Der er slisker og ramper alle relevante steder. Medarbejderne oplyser, at de og kursisterne har de hjælpemidler der er behov for. Borde er købt særligt ind, så de har en højde, hvor kørestole kan komme ind under. 16. Personalepolitik, herunder sygefravær og personaleforhold Leder oplyser, at hun laver grundplan for både de unge hjælpere og for de to undervisende medarbejdere. De to sidstnævnte er selvtilrettelæggende, og sørger selv for at planlægge afvikling og ferie. Leder oplever dem som meget fleksible, og med meget lavt sygefravær. Leder tror på uddelegering og afgivelse af ansvar til medarbejderne, og oplever, at de til fulde lever op til ansvaret. De unge hjælpere skal selv sørge for, at bytte indbyrdes, hvis de f.eks. har eksamen eller lignende. Leder oplever, at hjælpergruppen tager ansvar for dette, og samtidig har været meget mødestabile. Medarbejderne fortæller, at de trives rigtigt godt. De trives med at få ansvar og tillid fra leders side, og de trives med deres indbyrdes samarbejde, da de oplever, at de supplerer hinanden godt både fagligt og menneskeligt. De trives i den grad med de nye rammer, hvor de oplever, at kursisterne er vokset og blomstrer. Det er tilfredsstillende, at opleve, at de mål de sammen med kursisterne har sat for flytning, undervisningen og det nye miljø, til fulde synes at blive opfyldt. De fortæller, at der er brugt ekstra kræfter på forårets flytning, og at de selv sørger for, at få afviklet de ekstra timer.

10 Side10/ Kompetenceudvikling Leder fortæller, at der er planlagt kursus i forflytningsteknik og i brugen af Smartboard. Men ellers fungerer det sådan, at hvis medarbejderne har et kompetenceudviklingsbehov, ser leder på, om pengene kan findes. Medarbejderne oplever, at der er stor lydhørhed for deres behov, og at leder forsøger at imødekomme deres behov. - Tilsynet har ingen bemærkninger 18. IT Der er adgang til Roskilde Kommunes Intranet, men i forhold til journalsystemet Bosted er der nogle tekniske udfordringer i forhold til adgang. Leder mener dog heller ikke det er endelig afklaret om daghøjskolen har brug for adgang til Bosted, da der ikke dokumenteres i pædagogiske planer. Daghøjskolen har adgang til at benytte IT konsulent fra IKT i Gundsø. Han har især været behjælpelig i forhold til Smartboard. Dette har dog tilsyneladende klaret flytningen mindre godt, og det undersøges om der er behov en reparation. Medarbejderne er godt tilfreds med at have adgang til Roskilde Kommunes Intranet, og IT bruges meget i undervisningen. Her er flere af hjælperne til gavn for kursisterne med deres IT kundskaber. De glæder sig til at få afklaret hvad der er galt med Smartboardet, da det bruges en del i undervisningen. 19. Arbejdsmiljø Leder oplyser, at der laves APV i 2015, hvor man kobler sig på hele Københavnsvej 266, da man også har fælles tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Medarbejderne oplever, at både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er godt. De synes det giver god mening, at lave APV i 2015, så man har et tidsrum, at vurdere arbejdsmiljøet på. De oplever, at de er blevet godt modtaget på

11 Side11/15 Københavnsvej 266, men synes også selv de gør en indsats, sammen med deres kursister ved at invitere de øvrige grupper til åbent hus og arrangere andre happenings. Hvis de skal pege på noget de synes kunne fungere bedre, er det de store fællesmøder med hele Københavnsvejs personale. De oplever, at møderne skal finde en form, der giver mening for alle. 20. Samarbejde internt og eksternt og andre samarbejdspartnere Leder oplever at samarbejdet internt på Københavnsvej 266 fungerer godt, og eksternt har leder et samarbejde med kursisternes rådgivere og kommuner. Internt oplever medarbejderne, at de har et virkeligt godt samarbejde i daghøjskolen. Der samarbejdes med kursisternes bosted og holdes fast møde hver måned, og det forløber problemfrit, oplever medarbejderne. Eksternt kan der være samarbejde med en kursists kommune og rådgiver, men det er sjældnere, og det er ofte leder eller kursistens bosted, der er de primære i dette samarbejde. Begge medarbejdere har været til MUS samtale. 21. Samarbejde med pårørende Leder fortæller, at samarbejdet med kursisternes pårørende fungerer på den måde, at pårørende inviteres til forskellige arrangementer, f.eks. den kommende revy, som der øves til i øjeblikket. Der er ikke et fast formaliseret samarbejde, det afgøres af den enkelte kursist i samarbejde med daghøjskolen. Pårørende inviteres til fester og arrangementer, og medarbejderne oplever, at der er interesse for at bakke op om daghøjskolen hos kursisternes pårørende. 22. Netværk

12 Side12/15 Leder deltager i internt ledernetværk i Center for Handicap. Leder oplyser, at hun i kraft af deltagelse i forskelligt udviklingsarbejde, har en stor berøringsflade. En medarbejder har et netværk i kraft af sin funktion som seksualvejleder, og kan trække på dette i andre sammenhænge, til gavn for daghøjskolen. 23. De fysiske rammer Leder fortæller, at der er gjort meget ud af, at gennemtænke de fysiske rammer, inden man flyttede ind. Der er revet mange vægge ned, så man har et stort rum, der så kan deles op med reoler som rumdelere. Der er tænkt over bordhøjder, og alle borde er med hjul i den ene ende, så de kan flyttes af en person. Der er indrettet et udvidet the køkken i det store fælleslokale, så det er muligt at arbejde med madvarer. Da tilsynet er på besøg, øves der revy, musikinstrumenter er sat op, og gulvet fungerer som scene. Medarbejderne har lagt et stort arbejde sammen med kursisterne i, at gennemtænke lokalet. Kursisterne var først skeptiske og var bange for at rummet blev for lille, men da lokalerne stod færdige, var alle enige om, at det er blevet rigtigt godt. Hvis medarbejderne skal pege på noget der kan opstå behov for, er det et hvilerum og et lille særskilt rum til ene undervisning. Indtil videre har lokalerne dog fungeret upåklageligt. 24. Hygiejne og rengøring Der er ansat en ekstern rengøringsassistent, og det fungerer rigtig godt, oplyser leder. Medarbejderne bekræfter ovenstående.

13 Side13/ Brand og beredskab (m.v.) Man afventer stadig beredskabsplan, men procedure ved brand, er gennemgået med medarbejderne, og der er aftalt fast mødested udenfor. Der er to udgange i daghøjskolen, hvor der er dobbeltdøre, som kan slås op, så man hurtigt kan får kørestole ud. Dørene er markeret som nødudgange. Der er hjertestarter på Københavnsvej 266 Medarbejderne kender til procedure ved brand. 26. Helhedsvurdering Leder oplever, at det har givet daghøjskolen et stort løft, at flytte. Nu er det mere en højskole i ordets egentlige betydning. Medarbejderne oplever, at selvom det har kostet mange timer og meget energi at flytte, har det været rigtigt godt og de synes de har fået en virkelig god start. 27. Spørgeguide til kursister. Samtale med 7 kursister Hvordan synes I om at gå på daghøjskolen? - Vi har fået mere plads - Undervisningen er bedre

14 Side14/15 - Vi har fået flere muligheder - Det er nogle dejlige lokaler, vi kan flere ting, og har fået nogle fantastiske hjælpere en drømme start - Vi har fået bedre mulighed for at arbejde individuelt, det giver ansættelsen af hjælperne mulighed for. - Det er godt, at komme ud i et andet miljø, og komme hjem om aftenen. - Man kan komme hjem og fortælle hvad man har lavet. - Det er nyt at have følelsen af at komme hjem om eftermiddagen. Det er en god følelse. - Vi har været med i processen fra starten af, der er en bedre stemning mellem os, og vi har noget sammen som vi ikke havde på Koglerne - IT undervisning er blevet mere individuelt, også takket være hjælperne - Vi har adgang til flere PC ere - Det er godt både at kunne lave noget individuelt og i gruppe - Det er rigtig fedt, at vi kan flytte rundt med bordene og kan lave afskærmning med reolerne - Det er dejligt at have medlevende undervisere - Det har givet utrolig meget, at møde andre grupper her på Københavnsvej Jeg håber det kan få lov, at fortsætte mange år endnu Hvad kunne I tænke jer var anderledes? - Vi ønsker et Smartboard der virker. Synes I personalet har tid nok til at snakke og hjælpe jer? - Man kan sige man har det skidt - Der er stor rummelighed - Nogen har behov for mere samtale en andre Bliver der lyttet efter, hvis man har nogle ønsker, eller der er noget, man er utilfreds med? - Alle rundt om bordet, bekræfter, at der er en høj grad af medindflydelse. - Man må sige alt, der findes ikke noget der er forkert, når vi evaluerer. Hvis der er konflikter, oplever I så, at personalet hjælper med at få løst konflikten? - Efter vi er flyttet ind her, er vi meget mindre uvenner. - Hvis der opstår en konflikt, er der nu mulighed for at gå udenfor, tidligere måtte konflikten pga pladsen løses i samme lokale som alle sad, og de andre blev derfor ufrivilligt tilhørere til konflikten - Lærere og hjælpere går altid ind og hjælper med at løse konflikter Hvad synes I om kosten her? - Jeg synes maden er meget anderledes her, der er generelt meget grønt. - Der må gerne være mere sovs og kartofler - Jeg synes ofte det er god mad, jeg spiser det meste - Jeg spiser alt maden her undtagen fisk - Jeg tror vi har vænnet os mere til maden. Får I tilbud om motion? - I hallen er redskaberne på 1. sal, men vi har bedt om at nogle af dem kan flyttes ned i stueplan. - Vi har en fast tid derovre i hallen hver uge

15 Side15/15 - Vi spiller kørestolsfodbold 28. Konklusion Daghøjskolen på Københavnsvej 266, fremtræder som et fagligt og socialt velfunderet tilbud til borgerne i Center for Handicap. Såvel leder som medarbejdere er drevet af et stort engagement og det er kendetegnende, at et højt fagligt niveau præger aktiviteterne på daghøjskolen. Der er en høj grad af medindflydelse for kursisterne, og flytningen fra bostedet Koglerne, har helt tydeligt givet stedet et løft, og er forløbet vellykket. Bilag Retningslinier/Tilsynsmanual. tilsynsmanual.doc